Risingplanen. Boligsocial helhedsplan for Påskeløkken, Riisingsparken, Smedeløkken og Solbakken

Transkript

1 Risingplanen Boligsocial helhedsplan for Påskeløkken, Riisingsparken, Smedeløkken og Solbakken

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Helhedsplanens indhold 3 Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan 5 Hovedudfordringer 7 Indsatsområde 1 Børn, unge og familie 8 Aktivitet 1 - Iværksættelse og forankring af værested 13 Aktivitet 2 - Håndholdt indsats 15 Aktivitet 3 - Forældreindsats 17 Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 18 Aktivitet 1 - Uddannelse 20 Aktivitet 2 - Beskæftigelse 22 Aktivitet 3 - Netværk med omkringliggende erhvervsliv 23 Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse og demokrati 24 Aktivitet 1 - Beboerdemokratiet på vej! 27 Aktivitet 2 - Kend dit boligområde - og brug det! 28 Aktivitet 3 - Tryghed, trivsel og det gode naboskab 29 Aktivitet 4 - Frivillighed og folkeoplysning 30 Aktivitet 5 - Aktivt ældreliv 32 Organisering og evaluering 34 Organisation 35 Evaluering 36 Overordnet tidsplan 37 Finansiering 38

3 Forord Mange har en mening om de forskellige udsatte boligområder, der er rundt om i landet. Men det er nok de færreste, som reelt kender områderne eller de mennesker som bor der. De fleste har måske kun deres viden fra det, de hører og læser i medierne, men det er ikke altid dækkende for, hvordan det er i virkeligheden. De fire afdelinger Påskeløkken, Riisingsparken, Smedeløkken og Solbakken kom i 2010 på regeringens såkaldte ghettoliste. På den baggrund igangsatte Odense Kommune i 2011 i samarbejde med OAB, Fyns almennyttige Boligselskab og Odense Social-Filantropiske Boligselskab et arbejde med at lave en fælles boligsocial helhedsplan for de fire afdelinger. Repræsentanter fra de fire afdelingsbestyrelser har været med i arbejdet fra start til slut og er kommet med bidrag til helhedsplanen. Der har også været afholdt møde, hvor alle beboerne i de fire afdelinger var, samt professionelle med tilknytning til området, inviteret og kunne komme med idéer til helhedsplanen. Udarbejdelsen af og den kommende gennemførelse af helhedsplanen er således et samarbejde mellem beboerne, de tre boligorganisationer og Odense Kommune. Den boligsociale helhedsplan du sidder med i hånden gælder fra maj 2013 til april I helhedsplanen vil der være særligt fokus på indsatsområderne børn, unge og familie, uddannelse, beskæftigelse og erhverv samt beboernetværk, inddragelse og demokrati. Helhedsplanen spiller sammen med den initiativaftale som Odense Kommune har indgået med staten. Helhedsplanens aktiviteter er også i tråd med Odense Kommunes indsatser på området og tankerne i Ny virkelighed Ny velfærd. Der vil være fokus på at sikre en koordinerende og sammenhængende tilgang til boligområdet fra alle aktører, for derved at skabe et endnu bedre boligområde for beboerne. Helhedsplanens indhold Den boligsociale helhedsplan er beskrevet ud fra de rammer som Landsbyggefonden har udstukket. Først er boligområdet og perspektiverne i helhedsplanen beskrevet. Dernæst er der en beskrivelse af de tre indsatsområder, som der fokuseres på i helhedsplanen. De tre indsatsområder er: Børn, unge og familie. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Beboernetværk, inddragelse og demokrati. Til sidst beskrives organisering og evaluering den overordnede tidsplan samt budget. For hvert af de tre indsatsområder er der beskrevet en række aktiviteter. De beskrevne aktiviteter er ikke udtryk for en komplet og færdig liste over aktiviteter, men det forventes at aktiviteterne udvikles, tilpasses og justeres i det videre arbejde med helhedsplanen.

4 Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan

5 I forlængelse af den tidligere regerings ghettostrategi indgik Odense Kommune et strategisk samarbejde med staten (initiativaftalen) om Solbakken nu kaldet Rising - hvor målet er, at området ikke er en ghetto i Formålet med denne boligsociale helhedsplan er gennem boligsociale indsatser at skabe en positiv udvikling i Rising for beboerne og andre interessenter i området, så Rising bliver et mere trygt og velfungerende boligområde. Geografisk ligger området Rising i det nordøstlige Odense, ca. 3 km fra centrum. Rising består af fire afdelinger fordelt på tre boligorganisationer med i alt 1300 beboere. Det ligger i et område med villakvarterer og tæt på bl.a. folkeskole, erhvervsuddannelser og detailhandel. De seneste ti år er der sket en stor ændring i områdets beboersammensætning i kraft af, at mange med anden etnisk baggrund er flyttet til. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er på knap 47 %, hvor tallet for Odense Kommune som helhed er knap 14 %. Den store andel af tilflyttere med anden etnisk oprindelse og den manglende kendskab til hinandens kultur er med til at skabe øget utryghed. Ligeledes er antallet af børn og unge steget. Der har været og er stadig problemer med børn og ungegruppen i forhold til uhensigtsmæssig adfærd, hærværk og kriminalitet. Der har gennem flere år været et tæt samarbejde med politiet i forhold til at skabe større tryghed i området, hvilket også har haft en positiv effekt. Der er dog stadig behov for en målrettet indsats på dette område. Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet (18-64 år)er på 43 % (gennemsnit ). Der er en relativ stor fraflytning fra området, både set i forhold til Odense Kommune generelt, men også sammenlignet med de øvrige udsatte boligområder i Odense. Områdets fire afdelinger ligger tæt op af hinanden, men området er alligevel kendetegnet ved manglende sammenhængskraft afdelingerne imellem og deraf mangel på kendskab til områdets øvrige beboere, faciliteter og muligheder. Siden 2008 har der været en boligsocial helhedsplan i en af afdelingerne, Påskeløkken, mens de øvrige tre afdelinger ikke tidligere har haft en boligsocial indsats. Den igangværende helhedsplan har netop haft et bredt fokus på alle afdelingens beboere, men der er klart behov for at tænke bredere i forhold til de øvrige afdelinger, da problemstillingerne gør sig gældende for mere end bare én afdeling. I forbindelse med processen omkring Risingplanen, har der været afholdt forskellige møder og workshops med beboerne og andre interessenter i området. På baggrund af ovennævnte beskrivelse, svar og konkrete tilbagemeldinger fra beboermøderne og workshop, er der prioriteret tre overordnede indsatsområder, hvor der er brug for en særlig fokuseret indsats. Det drejer sig om indsatsområderne: Børn, unge, familie; uddannelse, beskæftigelse og erhverv samt beboernetværk, inddragelse og demokrati. Derudover er der suppleret med enkelte andre aktiviteter, som også har sammenhæng til andre indsatsområder, som beboerne har peget på, som relevante for deres boligområde. 5

6 Rent metodisk arbejder Risingplanen med afsæt i den viden, der allerede eksisterer på det boligsociale felt herunder på baggrund af rapporter og anbefalinger fra CFBU. Det er afgørende for Risingplanen, at de indsatser og aktiviteter der sættes i gang, i størst muligt omfang baserer sig på eksisterende viden. Derudover er det hensigten, at der i forbindelse med opstart af aktiviteter tages stilling til mulig forankring af aktiviteterne efter udløb af Risingplanen. Forankring af aktiviteterne kan ske i den kommunale kernedrift, hos beboerne i området, andre frivillige aktører eller boligorganisationerne. Det betyder også, at der i det boligsociale arbejde i Risingplanen fra start til slut sigtes mod at skabe gode, bæredygtige og velfungerende samarbejdsrelationer til aktører i området. Det er således hensigten, at Risingplanen er med til at understøtte arbejdet og målsætningen om, at Risingområdet ved udgangen af 2016 ikke længere kan betegnes som en ghetto. Risingplanen er i god tråd med Odense Kommunes fokuspunkter. Grundstenen i alle kommunens indsatser skal være Ny virkelighed Ny velfærd, hvor samarbejde, forebyggelse og fællesskaber er kodeordene. Det handler om i højere grad at styrke og mobilisere civilsamfundets ressourcer til at løfte opgaver, som i dag alene løses af kommunen. Alle skal udvise solidaritet og deltage med kompetencer, hver især har. Kommunens børn- og ungepolitik tager afsæt i Ny virkelighed Ny velfærd og omsætter det til pejlemærker for fremtiden i arbejdet med børn og unge. Der er fokus på at ruste børne-ne både fagligt og menneskeligt. De skal rustes til tilværelsen som ung og voksen med uddannelse og job. Politikken ser sundhed, trivsel og stærke fællesskaber som vejene til en styrket udvikling og læring. Men der er mange andre end de kommunale aktører, der har betydning i børn og unges opvækst. Forældre og familiens netværk er helt centrale. Et aktivt nærmiljø, hvor institutioner og skoler rækker hånden ud til et samarbejde med foreninger, frivillige, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som kan være med til at berige arbejdet med børn og unge. Risingplanen er således med til at understøtte de indsatser, der er fokus på i området fra Odense Kommunes side. Udfordringerne og målene med helhedsplanen kan inddeles i flere niveau: det overordnede planniveau, indsatsniveau og aktivitetsniveau, men de overordnede udfordringer søges løst gennem de forskellige niveauer, så der er en sammenhæng fra top til bund. 6

7 Hovedudfordringer Hovedudfordringerne er skitseret nedenfor: Niveau Problemstilling Mål Indikator Planniveau Området er en ghetto, herunder høj arbejdsløshed og kriminalitet Det er ikke en ghetto i 2016 Kriterierne for ghettodefinitionen er ikke opfyldt (beskæftigelse og antal dømte) Børn- og Ungeproblematik - kriminalitet, uhensigtsmæssig adfærd, manglende kompetencer i skolen Flere velfungerende børn og unge, pt er der en høj andel børn- og ungesager (Servicelovens 50) Andel af børn- og ungesager er faldet (Servicelovens 50) november 2012: 20,9 % Antallet af unge på SU er steget Lav sammenhængskraft og kendskab mellem de fire afdelinger Højere sammenhængskraft og kendskab til hinanden og områdets tilbud og aktiviteter Flere tager del i aktiviteter på tværs af afdelingerne Flere tager del i beboerdemokratiet Indsatsniveau Børn, unge og familie 1. Lavsammenhængskraft og foreningsfattigt område 2. uroskabende adfærd og kriminalitet 3. Manglende ressourcer hos forældre til at støtte udvikling af børn og unges udvikling og læring 1. Etablering og forankring af værested med særlig henblik på inddragelse af børn, unge og forældre 2. Håndholdt indsats med fokus på kriminalitet 3. Rådgivende og vejledende indsats overfor forældre 1. De fysiske rammer er til stede og bruges af flere børn, unge og familier 2. Færre unge er involveret i kriminalitet 3. Flere børn og unge fastholdes i uddannelses- og fritidsinteresser Uddannelse, beskæftigelse, erhverv 1. For mange unge på kontanthjælp 2. Generel sporadisk kontakt til arbejdsmarkedet (negativ selvforstærkende) 3. Manglende netværk med omkringliggende erhvervsliv 1. Flere unge påbegynder uddannelse og/eller job 2. Større forståelse for og tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Større samarbejde med omkringliggende virksomheder 1. Andelen af unge på kontanthjælp er faldet 2. Flere unge og voksne kommer i praktik, løntilskud eller ordinær beskæftigelse 3. Der oprettes flere praktikpladser, fritidsjob og elevpladser Beboernetværk, inddragelse, demokrati 1. Beboerdemokratiet er sårbart 2. Lavt kendskab til områdets aktiviteter 3. Utryghed i nærområdet og manglende naboskab 1. At styrke beboerdemokratiet 2. Øge kendskabet til eksisterende aktiviteter i området på tværs af afdelinger 3. At skabe tryghed, trivsel og fælles ansvar 1. Flere er aktive i beboerdemokratiet både generelt og på afdelingsniveau 2. Flere har kendskab til og deltager i aktiviteter 3. Der er oprettet tryghedskorps og naboambassadører Aktivitetsniveau Mål og indikatorer på aktivitetsniveau beskrives i målopfyldelsesskemaerne 7

8 Indsatsområde 1 Børn, unge og familie

9 Problemkompleks Familien skal være det sted, hvor den gode base og de gode vaner etableres. Desværre er det ikke alle der er i stand til at sørge for, at hele familien trives. Det kan skyldes økonomiske, helbredsmæssige eller sociale årsager. Forældre har ikke altid den viden og de ressourcer der skal til, for at hjælpe børnene godt på vej og håndtere de problemer, der kan opstå. Mange børn og unge går rundt i området uden at vide, hvad de skal lave, de er ikke en del af et fællesskab. Det kan medføre konflikter både blandt de unge selv, men også i forhold til de andre beboere. Hovedudfordringerne inden for dette indsatsområde er følgende: Uroskabende adfærd og kriminalitet. Manglende ressourcer hos forældre til at støtte udvikling af børn og unges udvikling og læring. Lav sammenhængskraft og foreningsfattigt område. Uroskabende adfærd og kriminalitet På et beboermøde afholdt september 2012 gav en del beboere udtryk for, at uroskabende adfærd og kriminalitet blandt børn og unge gør mange utrygge, og til tider kan det især være i weekenderne, at det er værst. Der var en generel opfattelse af, at de unge uromagere begår hærværk som følge af kedsomhed, da der i weekenderne ikke findes nogle egentlige fritidsaktiviteter. Det forhold understøttes af områdets folkeskoleelevers egen opfattelse af udbuddet af fritidsaktiviteter i området, da en stor del af områdets unge ikke går til noget. 1 Den uhensigtsmæssige adfærd hos de unge uromagere udgør således en fare for, at de kan blive kriminalitetstruede. Hertil kommer at hele 46 % procent af de adspurgte elever på klassetrinnene fra Risingskolen svarer, at de enten ikke har konkrete planer efter afsluttet folkeskole eller ikke ved, hvad de skal efter endt folkeskoleforløb. 2 Hvis den kriminelle løbebane allerede er startet med småkriminalitet i folkeskolen, så er der tale om en foruroligende situation, når mange unge ikke har et perspektiv på videregående uddannelse efter folkeskolen. Her viser erfaringer nemlig, at overgangen fra folkeskole til forankringen i en ungdomsuddannelse kan være meget vanskelig, og faren for at ende i ledighed og kriminalitet øges væsentligt. Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ganske enkelt fordi unge uden en ungdomsuddannelse har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. 3 En anden indikator, som viser noget om, hvad de unge i området foretager sig i deres fritid, er fritidsjob. Af skolesundhedsundersøgelsen 4 fremgår det at kun 17 % af de adspurgte børn og unge svarer, at de har et fritidsjob. På landsplan er tallet 35 %. Det er bekymrende, at så få har et fritidsjob, fordi erfaringer viser, at fritidsjob for det første har en (kriminalitets)forebyggende effekt, idet man undgår lediggang og for det andet har en udviklende virkning på den enkelte unge, når det drejer sig om at kunne tage ansvar, som en aktiv medborger. 1 Jv Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen 2 Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen. - Side 43 3 Forord til publikationen Fra frafald til fastholdelse 2005 ( 4 Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen. - Side 9 (se evt. bilag.) 5 Pilotundersøgelsen er foretaget med henblik på at indhente indikationer på risingbørn- og unges deltagelse i og forhold til områdets aktiviteter og foreningstilbud. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse målrettet respondenterne: risingbørn- og unge i aldersgruppen og 7.klasse. (Se evt. vedlagte bilag med spørgsmål og optælling) 9

10 Det kan i den forbindelse være relevant at inddrage et interessant resultat fra Rising Ungdomsskoles / Klub Østs egen pilotundersøgelse. 5 Af undersøgelsen fremgår det, at kun 34 % af de adspurgte børn og unge svarer ja til ønske om et børne- og ungeråd. Samtidig er der værd at bemærke at hele 34 % af de adspurgte svarer ved ikke, hvilket kunne tyde på,at de ikke er oplyste om, hvad et børne-og ungeråd egentligt er. Der kan således være en udfordring forbundet med at iværksætte børne- og ungeinddragende indsatser. Derudover er der et behov for at informere områdets børn og unge om de særlige indflydelsesmuligheder et ansvarsgivende fællesskab som netop et børne- og ungeråd- kan give det enkelte barn eller den enkelte unge. Der er således behov for en handlings- og helhedsorienteret håndholdt kriminalitetsforebyggende indsats, som har et multifacetteret fokus på forhold i forbindelse med: Skole, uddannelse, fritid, arbejdsmarked, kriminalitet og ikke mindst familie. Her bliver det afgørende med et helhedsorienteret relationsarbejde, hvor der arbejdes med hele familien og ikke bare den enkelte unge. Manglende ressourcer hos forældre til at støtte udvikling af børn og unges udvikling og læring Forældrene udgør et naturligt fokusområde, fordi de har en afgørende betydning for deres børn og unges udvikling og læring. Der opstår problemer, når områdets forældre typisk ikke har ressourcerne til at kunne støtte deres børn og unge, når det gælder vejledning og lektiehjælp. For forældre der ikke selv har fået en uddannelse eller i mange år været uden for arbejdsmarkedet, kan det være svært at støtte deres børn og unge i deres skole og uddannelseslivet, og der kan være manglende forståelse for, hvor vigtigt det er. Lav sammenhængskraft og foreningsfattigt område Endnu et særkende for boligområdet er den lave sammenhængskraft på tværs af familier og beboere. En del af årsagen kan måske netop være de manglende fritidsaktiviteter, der ellers i andre områder typisk udgør et naturligt grundlag for at danne fællesskaber omkring fælles aktiviteter. Det betyder måske også, at ejerskab og ansvarsfølelse for området er fraværende. Det manglende engagement skal ikke betragtes som udtryk for ligegyldighed, men nærmere ses som udtryk for kulturforskelle. Erfaringer viser nemlig at familier med anden etnisk baggrund end dansk ikke i samme grad som etniske danskere har tradition for at deltage i det organiserede fritidsliv. Børn og unge af disse familier dyrker typisk ustruktureret leg i det åbne rum på gaderne og i boligområdet. En anden årsag som vanskeliggør udviklingen af en øget sammenhængskraft er de sociale problematikker. Familierne i området er ofte ressourcesvage og på overførselsindkomst. Samtidig kan sprogbarrierer virke hæmmende både på udviklingen af sociale kompetencer og fællesskaber i området. Hvis sigtet om at skabe flere børne- og ungdomsaktiviteter skal realiseres og samtidig tiltrække foreningsliv til området, så er det nødvendigt målrettet at inddrage den uudnyttede frivilligressource i gruppen af ikke fritids- og foreningsvante forældre og beboere. Gennem inddragelsen bliver det muligt at ansvarliggøre forældre og beboere for deres område og samtidig danne grobund for etablering af selvbærende frivilligaktiviteter funderet på forældreog beboerengagement. 10

11 Formål Formålet med den samlede indsats på børn-, unge og familieområdet er grundlæggende at støtte op om familierne i Risingområdet. Det gælder både børn, unge og voksne i forhold til de særlige behov hver målgruppe måtte have. Ved netop at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på familien vil vi kunne fremme udviklingen af velfungerende familiemønstre, som på sigt vil kunne reducere mange af de aktuelle problemstillinger og konflikter i Rising. For mange af områdets børn og unge har en uhensigtsmæssig adfærd, som bringer dem i fare for at blive kriminalitetstruede. En generel udfordring er i den forbindelse, at en stor del af Risings børn og unge ikke er en del af et organiseret fritidsliv, hvor de ellers kunne indgå i kompetence- og ansvarsudviklende fællesskaber. Familien herunder forældrene udgør fundamentet og dermed afsættet for børnenes og de unges valg for fremtiden. Af samme grund bliver det afgørende også at have fokus på forældregruppen i indsatserne. Det forhold understøttes af, at forståelsen af det danske samfund, for nogle forældres vedkommende, er mangelfuld samtidig med, at deres kendskab til vigtigheden af skole og uddannelse er begrænset. Vi skal således styrke børnenes og de unges afsæt for en bæredygtig fremtid ved at øge forældrenes indsigt i deres børns hverdag - i skolen, under uddannelse og i fritiden. Det skal ske gennem målrettet forældreinddragelse. Ønsket er at fremme selvbærende aktiviteter, hvor beboere, herunder især børn, unge og forældre gennem inddragende og forebyggende samarbejder, tager et fælles ansvar for egen og områdets udvikling. Det skal ske gennem etableringen af flere fritidsaktiviteter, såvel i hverdagene som i weekenden, målrettet børn og unge. Specifikke, målrettede indsatser overfor særlige målgrupper er vigtige, men det er væsentligt at have in mente, at grupperne kontinuerligt ændrer sig, hvorfor det er afgørende, at kunne tilpasse og justere de enkelte indsatser undervejs. Det er her væsentligt at understrege: At alle indsatser iværksættes ud fra et dynamisk helhedsperspektiv. At indsatserne skal være praksisorienterede og båret af forældre- og beboerengagement. At indsatser udfoldes i et meningsfuldt samarbejde med relevante aktører i området, således at der skabes sammenhæng i indsatser og tilbud. At alle aktiviteter iværksættes med henblik på en lokal forankring. 11

12 Aktiviteter Aktiviteterne skal på forskellig vis være med til at underbygge en positiv udvikling hos børn, unge og forældre. Iværksættelse og forankring af værested. Håndholdt indsats. Forældreindsats. Indsatsområdets succeskriterier Målet for indsatsområdet er følgende: 1. Etablering og forankring af værested med særlig henblik på inddragelse af børn, unge og forældre. 2. Håndholdt indsats med fokus på kriminalitet. 3. Rådgivende og vejledende indsats overfor forældre. Indsatsområdet har samlet set som succeskriterium at børn og ungegruppen får en velfungerende hverdag som et positivt samspil mellem skole og fritidsliv og uden for kriminalitet. Nogle forældre skal have vejledning, så de i højere grad kan være en positiv del af deres børns udvikling og læring. Et særligt karakteristikum for Rising er, at det er et foreningsfattigt område. Undersøgelsen, Skolesundhedsprofil, foretaget af Odense Kommune, viser hvilke aktiviteter folkeskoleeleverne på klassetrinnene på Risingskolen dyrker i deres fritid. Et af undersøgelsesspørgsmålenes 6 resultater indikerer, at de adspurgte børn og unge fra risingområdet dyrker overvejende færre organiserede fritidsaktiviteter end landsgennemsnittet. Dette billede understøttes af en pilotundersøgelse foretaget af Rising Ungdomsskole /Klub Øst. 7 På spørgsmålet: dyrker du sport?(fodbold, håndbold,basket, styrketræning el. lign.) svarede kun halvdelen af de adspurgte børn og unge ja. 41 % svarede nej, mens 9% svarede ved ikke. Samtidig svarede hele 53% af respondenterne nej på spørgsmålet: Kommer du i en forening?. Endnu et parameter som tegner et billede af Rising som et forenings- og fritidsaktivitetsfattigt område er elevernes forhold til faciliteterne i området såsom fodboldbane eller hal. 8 Af undersøgelsesresultaterne fremgår det at 29 % af de adspurgte børn og unge svarer, at de sjældnere end månedligt eller aldrig benytter sig af disse faciliteter. 13% er af den opfattelse, at der slet ikke findes sådanne muligheder. Dvs. hele 42 % af eleverne i området ikke fast og kontinuerligt anvender de faciliteter, der måtte være til rådighed. Der ser således ud til at være et væsentligt behov for både at udvikle, og også at synliggøre eksisterende aktivitets- og foreningstilbud, især målrettet børn og unge i aldersgruppen fra år. 6 Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen.- Side 8 (se evt. bilag.) 7 Pilotundersøgelsen er foretaget med henblik på at indhente indikationer på risingbørn- og unges deltagelse i og forhold til områdets aktiviteter og foreningstilbud. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse målrettet respondenterne: risingbørn- og unge i aldersgruppen og 7.klasse. (Se evt. vedlagte bilag med spørgsmål og optælling) 8 Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen. - Side 4 (se evt. bilag.) 12

13 Aktivitet 1 Iværksættelse og forankring af værested Problemkompleks Rising-området bærer præg af at være et aktivitetsog foreningsfattigt område, hvilket virker svækkende på den sammenhængskraft og fællesskabsdannelse man især ønsker at fremme blandt børn, unge og familier i området. Målgruppe Børn, unge og familier i Risingområdet. Formål Gennem indsatsen: Iværksættelse og forankring af værested i beboerhuset er formålet at skabe rammer for udvikling af selvbærende og sammenhængende tilbud, hvor forankring af et større udbud af fritidsaktiviteter bliver muligt gennem børne,- ungeog forældreengagement. Sigtet er: At styrke risingbørn og unges sociale, mentale og psykiske kompetencer i trygge rammer. At børn og unge i Rising møder positive rollemodeller. At børn og unge får mulighed for deltagelse i et aktivt og varieret fritidsliv. At børn og unge inddrages i egne udviklingsmuligheder. At forældre til børn og unge i Rising tager ansvar for udvikling af fritidsaktiviteter ved selv at forestå og deltage i lokale fællesaktiviteter. At forældre til børn og unge i Rising får indsigt og forståelse for vigtigheden af at understøtte deres børn i skole-uddannelse og et aktivt fritidsliv. Indhold og praksis Der tages udgangspunkt i tanken om at etablere et selvbærende beboer- og forældredrevet værested forankret i det eksisterende beboerhus. For at sikre størst mulig lokal opbakning til etableringen af værestedet og for at sikre sammenhæng i aktiviteterne skal alle iværksatte aktiviteter være funderet på inddragelse af børn, unge og deres forældre fra både ressourcestærke og ressourcesvage familier. Da erfaringer viser, at det især er den ressourcesvage gruppe, som ikke er aktive som frivillige, vil indsatsen have særligt fokus på at inddrage denne beboergruppe. Projektet sigter mod at bevidstgøre forældrene om deres ansvar i forbindelse med deres børns udvikling og uddannelse, idet de skal spille en central rolle i planlægning og gennemførelse af aktiviteter, således at deres børn og unge kan få et fornuftigt fritidsliv også i weekenden. Værested i beboerhuset målrettet børn 6-14 år Hensigten med etablering af et værested for børn i aldersgruppen 6-14 år er at skabe et trygt værested i boligområdet med stabil voksenkontakt, når skole/ SFO og fritidsklub har lukket. En hovedaktivitet er i den forbindelse videreudvikling og en styrket forankring af den eksisterende lektiecafé, som aktuelt drives i samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Weekendaktiviteter Med henblik på at reducere og med tiden helt at eliminere den såkaldte weekendproblematik vil helhedsplanens forældre-og beboerdrevne aktiviteter udvides/omlægges til også at omfatte weekenderne, således at de unge uromagere kan få brændt deres energi af i udviklende omgivelser, fremfor at kanalisere negativ energi ud ved fx at begå hærværk. 13

14 Indgåelse af samarbejdsaftaler med relevante aktører Med henblik på at koordinere aktiviteterne i området og ad den vej skabe en meningsfuld sammenhæng i opgaveløsningerne på børne- og ungeindsatsområdet indgås samarbejdsaftaler mellem helhedsplanen og øvrige relevante lokale aktører. Herunder indgås en samarbejdsaftale med Rising Ungdomsskole og deres foreningsmedarbejdere i vægtløfterklubben KONO, den lokale bokseklub Olympia samt det øvrige foreningsnetværk i området som Rising Ungdomsskole er ansvarlig for. Succeskriterier De samlede succeskriterier for iværksættelsen og forankringen af Værested Mødested er at: Helhedsplanens iværksatte aktiviteter bliver selvbærende og funderet på frivilligressourcer i form af beboere og forældre. Helhedsplanens aktiviteter understøtter børn og unges deltagelse i skole, fritid og ungdomsuddannelse. Der er oprettet en gruppe af frivillige forældre, unge og ældre beboere. Børn, unge og forældres ejerskab til deres boligområde er steget. Ansvaret for iværksatte aktiviteter overtages af områdets beboere og forældre for derved at blive selvbærende fx aktiviteter i form af tilbagevendende fællesarrangementer samt netværksdannelse af forældre, der er positive rollemodeller. Antallet af områdets børn og unge, som siger, at de går til noget, skal stige og nærme sig landsgennemsnittet. Det øgede udbud af aktiviteter også i weekenderne virker forebyggende og nedbringer kriminalitetsraten. Samarbejdsrelationer Folkeskole, ungdomsskole, kommunale forvaltninger/tilbud, lokale foreninger, afdelingsbestyrelser, forældrebestyrelser, det lokale erhvervsliv, Ungdommens Røde Kors, øvrige lokale frivillige organisationer og sundhedsplejerske. Lokal evaluering Udarbejdelse af: Obligatoriske evalueringer til Landsbyggefonden. Fokusgruppeinterviews med alle målgrupper (nu-midt-efter). Dagbog. Mødelister/optælling. Visuel evaluering: Børn, unge, forældre og samarbejdsparters evalueringer i egne udtryksformer: kunst, musik, folder etc. Forankring Det er væsentlig at helhedsplanen fra begyndelsen arbejder med en forankringsstrategi. For at boligområdet bliver selvbærende, skal beboerne på sigt være med til og stå for forskellige aktiviteter, og forankringen skal være hos områdets beboere. Forankringen skal være i samspil med lokale eksisterende aktører og tilbud. 14

15 Aktivitet 2 Håndholdt indsats Problemkompleks En gruppe af unge, primært drenge skaber uro i området og har en uhensigtsmæssig adfærd. De opholder sig i vaskeriet og ryger hash i opgangene og er til gene for mange af de øvrige beboere. Flere af de unge vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet og har svært ved, at orienterer sig mod fremtiden. De unges livssituation er præget af usikkerhed i forhold til uddannelse, identitet og arbejde. De orienterer sig ofte mod gruppen af kammerater, og skaber en fælles identitet med risiko for at påvirke hinanden negativt. Fravær af nærværende voksne og positive rollemodeller, kan være med til at skubbe den enkelte unge ud på et sidespor. Der er behov for en målrettet og helhedsorienteret forebyggende indsats som tager højde for og hånd om alle facetter vedrørende de udfordringer, fx begyndende kriminel løbebane, skolepjæk og ikke at få en ungdomsuddannelse, der kan være forbundet med at være barn og ung af en udsat familie. Der er således behov for entydighed, konsekvens, handling i indsatserne. Målgruppe Kriminalitetstruede børn og unge og gruppen af unge som skaber uro i området (for nuværende tæller gruppen unge). Formål En opsøgende og håndholdt indsats skal dæmme op for uro og uhensigtsmæssig adfærd og øge det generelt forebyggende arbejde i området. Arbejdet skal være helhedsorienteret, så der er kontakt til både børn, unge og voksne - familien skal ses samlet. Indsatsen skal på sigt nedbringe kriminaliteten samt medvirke til, at de unges fokus flyttes fra en begyndende kriminel løbebane til at komme i skole, videreuddannelse eller beskæftigelse. Den helhedsorienterede indsats skal være lokalt forankret i boligområdet, og spille sammen med eksisterende tiltag fra kommune, herunder folkeskole, ungdomsskole, klub, SSP-arbejde, boligorganisationer, foreninger mv. Indhold og praksis Der ansættes en opsøgende medarbejder som tager kontakt til gruppen af unge i boligområdet. Medarbejderen skal have indgå i koordineret samarbejde med det centrale og decentrale SSP samt øvrige kriminalpræventive samarbejdspartnere. Indsatsen skal være et koordinerende bindeled mellem lokale aktører og institutioner vedr. skole, uddannelse, fritid, arbejdsmarked, kriminalitet og ikke mindst familie i forhold til mulige kriminalitetstruede unge. Funktionen som det koordinerende bindeled gør det muligt at levere en sammenhængende og ikke mindst entydig og helhedsorienteret indsats i forhold til de unges særlige livssituation og udfordringer. Forebyggelsen iværksættes gennem et aktivt opsøgende og familieinddragende relationsarbejde. Der arbejdes professionelt med etablering af relationer til den enkelte unge, relationer der bygger på tillid og anerkendelse. I relationen arbejdes der på at udvikle den enkelte unges personlige og sociale kompetencer. Nøgleordene for indsatsen er derfor handling, ansvar og konsekvens. I samarbejde med boligafdelingerne anvises og etableres en base/mødested som kan danne ramme om støtte og vejledning, de unges samvær med vennerne, et trygt sted at være, nærværende voksne og aktiviteter, der fremmer de unges færdigheder. Der arbejdes konkret med temaet handlig, ansvar og konsekvens. Fx hvilken betydning har det for mine naboer, når jeg laver uro eller hærværk, hvilken betydning har det for min fremtid - hvis jeg ikke passer min skole, hvilken betydning har det - at ryge hash eller indtage andre rusmidler, hvilken betydning har det - hvis jeg stjæler, mm. 15

16 Der arbejdes håndholdt med den enkelte unge omkring familieliv, fritidsliv, fritidsjob, uddannelse og beskæftigelse. Med udgangspunkt i den enkeltes livssituation gives der støtte til skolegang, valg af uddannelse eller beskæftigelse samtidig med, at der iværksættes forebyggende indsatser i forhold til skolepjæk, misbrug og småkriminalitet. Der samarbejdes med den unge, forældrene, lokale aktører og institutioner. I samarbejde med de kommunale parter målrettes indsatsen de enkelte familiers livssituationer. Der etableres samarbejde med den lokale vægtløfterklub om fritidsaktiviteter som vægtløftning og styrketræning. Den unge vil indgå aktivt i et foreningsliv med tilhørende værdier og normer omkring adfærd, respekt og fællesskaber. Der etableres samarbejde med boligafdelingerne/ ejendomsfunktionærer og det omkringliggende erhverv med henblik på fritidsjob og beskæftigelse. Indsatsen sætter ind dels hos den enkelte unge, dels i gruppen. Indsatsen har fokus på skoleliv, fritidsliv og arbejdsliv. Sigtet er, at fastholde den unge i en positiv rolle, at forebygge kriminalitet og marginalisering, at skabe refleksioner hos den unge og guide til et positivt ungdomsliv i samfundet. Den helheds- og handlingsorienterede tilgang til det kriminalitetsforebyggende arbejde gør det i højere grad muligt at sikre en positiv effekt, i modsætning til, hvis indsatserne ikke kan målrettes og hurtigt iværksættes, hvorved der i langt højere grad bliver plads til fejlindsatser og for sen handling, hvilket vil kunne resultere i en helt manglende effekt af den kriminalitetsforebyggende indsats. Succeskriterier At forebygge og mindske uro og uhensigtsmæssig adfærd i boligområdet. At forebygge og mindske kriminalitet i området. At de unge fastholdes i skolegang og uddannelse. At de unge er aktive i foreningslivet. At de unge er tilknyttet arbejdsmarkedet/beskæftigelse/fritidsjob. Samarbejdsrelationer Den lokale og decentrale SSP-organisering, lokale folkeskole og ungdomsskole, klubber, lokale foreninger, Børn- og Familieafdelingen, Politi, UUO, SAF, frivillige organisationer, PPR, Behandlingscenter Odense/ Odense Kommune, alkohol- og stofmisbrug. Lokal evaluering Udarbejdelse af målopfyldelsesskemaer/cfbu, med antal af unge der skal opsøges og inddrages i indsatsen: Hvor mange er fastholdt i skolegang og uddannelse. Hvor mange er aktive i foreninger. Hvor mange har fået fritidsjob og beskæftigelse. Indsatsens effekt måles på hærværkskontoen i boligafdelingerne og på kriminalitetsstatistikken. Der laves fokusgruppeinterviews med de unge for, at afdække om de støttes i dannelsen af en positiv identitet og om de udvikler færdigheder/kompetencer der hjælper dem i det personlige og samfundsmæssige perspektiv. Forankring Indsatsen skal gerne være med til at minimere problemerne omkring kriminalitet og uro. Men fastholdelsen af de unge i et positivt livsmønster er vigtigt og skal fortsætte, hvorfor indsatsen tænkes forankret i det eksisterende forebyggende arbejde. Forankringen kan styrkes ved at medtænke eksisterende frivillige organisationer, der arbejder med mentorer og rollemodeller, samt boligafdelingerne og foreningslivet. 16

17 Aktivitet 3 Forældreindsats - med særlig henblik på at udvikle forældrenes kompetencer til at kunne støtte deres børn og unge i skole- og uddannelsesliv Problemkompleks Forældrene udgør et naturligt fokusområde, fordi de har en afgørende betydning for deres børn og unges udvikling og læring. Der opstår problemer, når områdets forældre typisk ikke har ressourcerne til at kunne støtte deres børn og unge, når det gælder vejledning og lektiehjælp. Der er et grundlag for at iværksætte målrettede indsatser overfor forældre, da der her er en reel efterspørgsel efter at modtage vejledning og støtte til at kunne hjælpe børn og unge fx med at lære lektier. Målgruppe Forældre til børn og unge i Rising-området Formål Formålet er at etablere en forebyggende indsats, som skal ruste forældrene til i højere grad at kunne støtte og tage ansvar for at hjælpe og vejlede deres børn og unge i skole- og uddannelsesliv. Indsatsen sættes ind overfor børnene i en tidlig alder med det sigte, at kunne fastholde dem i et fremadrettet uddannelsesperspektiv, så risikoen reduceres for, at de efter endt folkeskole ikke påbegynder en ungdomsuddannelse. Det drejer sig desuden om at give et incitament til forældrene, så de ikke bare hjælper deres egne børn, men også vælger at hjælpe områdets øvrige børn og unge ved tage ansvar for fællesskabet, og ved at indgå i frivillige projekter som positive rollemodeller. Indhold og praksis Der tilrettelægges særligt tilpassede kurser og læringsforløb målrettet forældre, herunder undervisning i og foredrag om relevante opdragelsesemner samt vejledning i at kunne give en pædagogisk lektiehjælp. Forældrene introduceres til og inddrages i frivillige projekter som fx Rollemodeller. Derudover vil der være fokus på udvikling af fællesskaber og videndeling omkring kulturforskelle, således at forældrene bliver yderligere rustet til at støtte og vejlede deres børn og unge i skole- og uddannelsesliv. Succeskriterier At forældre i højere grad bliver i stand til og tager ansvar for at hjælpe deres børn og unge med lektier, skolegang og en aktiv fritid. At flere forældre også vælger at hjælpe områdets øvrige børn og unge ved aktivt at indgå i frivillige projekter som positive rollemodeller og derved bidrage til at øge sammenhængskraft og ejerskab til området. At antallet af børn og unge på klassetrinnene som har en konkret idé om, hvad de skal efter endt folkeskole stiger med 10 %, så man når landsgennemsnittet på 64 %. 9 Samarbejdsrelationer Folkeskolen, Rising Ungdomsskole, UUO, øvrige forvaltninger. Lokal evaluering Udarbejdelse af: Obligatoriske evalueringer til Landsbyggefonden. Fokusgruppeinterviews: (nu-midt-efter). Dagbog. Forankring Målet er at forældrene selv er i stand til at støtte deres børn og unge i skole og uddannelsesliv. Forankringen skal ske i samspil med og med opbakning fra det lokale uddannelses og foreningsliv. 9 Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen. - Side 43 (se evt. bilag.) 17

18 Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv

19 Problemkompleks Rising områdets beboere er i højere grad omfattet af de problemer, som følger med en vanskelig arbejdsmarkedssituation, end man ser i Odense som helhed. Billedet er ikke ulig det man finder i andre udsatte boligområder, og er karakteriseret ved: Et generelt højere ledighedsniveau. Et højere antal af permanent offentligt forsørgede. Særligt førtidspensionerede. En voksenpopulation med et erhvervskompetenceniveau væsentligt under gennemsnittet. En population af unge, som i mindre grad end gennemsnittet søger og gennemfører uddannelse. Udvikling af ledighedskultur, hvor subkulturer skygger for fordelene ved arbejde og uddannelse. Fraflytning af beskæftigede og uddannede. Situationen udgør i sig selv et umiddelbart problem, men konstituerer også et problemkompleks, som er selvforstærkende. Primærsocialisering ift. arbejde og uddannelse har et væsentligt mindre gennemslag under de givne omstændigheder, hvor der modsat kan være risiko for en underliggende tendens til socialisering mod ledighed, og de rollemodeller, som kan udgøre modvægten hertil, vil som oftest forlade boligområdet. Det er åbenbart, at der bag det samlede billede vil findes beboere, hvis samlede sociale og personlige udfordringer har en kompleksitet, hvor et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet perspektiv ikke er relevant, men skal den generelle situation vendes, er det også en tilsvarende åbenbar forudsætning, at uddannelse og beskæftigelse skal være i fokus. Med til billedet af en selvforstærkende negativ beskæftigelsesudvikling hører også den realitet, at den samlede beboergruppe, med en samlet set sporadisk arbejdsmarkedstilknytning også repræsenterer et tilsvarende spinkelt netværk i forhold til virksomheder og erhverv, hvor der måske kunne være beskæftigelsesmuligheder. En uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats i boligområdet, handler derfor ikke alene om at skabe motivation og opbakning, men også om at bidrage med et netværk ift. erhverv og virksomheder, som kan blive grundlaget for dannelsen af et eget netværk hos beboerne. Formål Indsatser ift. uddannelse og beskæftigelse og forstærket samarbejde med erhvervene skal understøtte en samlet positiv udvikling af boligområdet og specifikt have sit fokus på: At flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Andelen af unge og voksne på overførelsesindkomst mindskes. At der opbygges et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Aktiviteter Der er behov for en forebyggende indsats i forhold til unge og voksne i området. Der fokuseres på 2 målgrupper. 1. De unge uddannelsespassive mellem år, hvor en stor del er på kontanthjælp, og der er behov for en målrettet uddannelses- og beskæftigelses indsats, som kan give de unge motivation og opbakning til uddannelses- og jobsøgning. Inddragelsen af forældrene er vigtig for at skabe forståelse for vigtigheden i at fastholde de unge i et positivt uddannelsesmønster. 2. En stor andel af voksne er uden for arbejdsmarkedet, og der er brug for, at de motiveres til at indgå i virksomhedsrettet aktivitet med henblik på ordinær eller støttet beskæftigelse Følgende aktiviteter er dele af indsatserne til ovennævnte målgrupper og koordineres i et tværfagligt samarbejde med Social- og Arbejsmarkedsforvaltningen, Ungdomsskole, folkeskole, det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne, boligområdet: 19

20 Målgruppe 1: Opsøgende og forældre inddragende aktivitet med fokus på vejledning og afklaring af uddannelsesvalg og anvendelse af virksomhedsrettet aktivitet i samarbejde med omkringliggende erhverv og virksomheder. Kobling til eksisterende uddannelsesrettede indsatser på kontanthjælpsområdet og mulighed for almenfaglig screening og efterfølgende uddannelse. Målgruppe 1 og 2: Fokus på virksomhedsrettet aktivitet for at bryde ledighedskultur, giver arbejdserfaring og understøtte arbejdsmarkedsrettet netværksdannelse hos både unge og voksne. Samarbejde med omkringliggende erhverv og virksomheder om virksomhedsrettet aktivitet, fritids- og fuldtidsjobs og måske elevpladser. Succeskriterier Målgruppe 1: Antallet af unge der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse øges. Målgruppe 1 og 2: Antallet af unge og voksne i offentlig forsørgelse reduceres. Aktivitet 1 Uddannelse Problemkompleks Uddannelsesmønsteret hos boligområdets unge, som har forladt grundskolen afviger negativt fra den samlede gruppe af unge i Odense, hvorfor man også finder en overrepræsentation af unge på kontanthjælp. I et miljø hvor denne situation er en spejling af mønsteret hos de voksne, er det forventeligt, at man vil finde mange unge, som kun har sporadisk opbakning til uddannelse, som er uafklarede ift. uddannelsesvalg og måske allerede har flere uddannelsesfrafald bag sig og et stort antal unge med faglige udfordringer ift. uddannelse. Formål At motivere og fremme de unges lyst og mulighed for at påbegynde og gennemføre uddannelse. Succeskriterier Flere unge kommer i uddannelse Indhold og praksis Et centralt omdrejningspunkt ift. de unge og uddannelse, vil være inddragelsen af de unges nære voksne. Typisk forældrene, men andre voksne og måske større søskende vil også være relevante at inddrage. Gennem helhedsplanens mange borgerinddragelsesrettede initiativer skabes forbindelse til områdets voksne, og det vil være målet at etablere fællesmøder, hvor de voksne kan modtage information om uddannelse og beskæftigelse, men ikke mindst muligheden for at indhente individuel vejledning ift. uddannelse og beskæftigelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) og Arbejdsmarkedscenteret vil deltage i disse arrangementer. Her ud over vil helhedsplanen gennemføre en individuel opfølgning på de unge i boligområdet, som er udenfor uddannelse eller ved at forlade grundskolen. Først og fremmest for at skabe kontakten, men dernæst også for at understøtte de unge og deres voksne i at søge mere vejledning og hjælp til at lægge en plan for den unges vej mod uddannelse. 20

21 Måske er der brug for uddannelsestilbud med særlige hensyn eller fokusområder. Måske vil det rigtige være uddannelsesrelevant praktik, så man undgår, at den unge er bedt muligt klædt på til uddannelsesvalget. I begge tilfælde er der brug for vejledning og hjælp til praktiketablering og her vil UUO og Arbejdsmarkedscenteret kunne bistå. I forhold til de unge fra afgangsklasserne i folkeskolen og deres forældre etableres et kursusforløb med fokus på uddannelsesmuligheder, arbejdsmarkedsforhold og erhvervsliv, som skal både motivere de unge til uddannelse og de voksne til opbakning. Hvilket samlet set vil forstærke de unges forudsætninger for at håndtere den vanskelige overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Kurset afvikles med inddragelse af UUO-vejledningen, ungdomsuddannelsesinstitutioner, Arbejdsmarkedscenterets Ungeafdeling, lokale virksomheder og folkeskolen. I sammenhæng med samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og det lokale erhvervsliv udvikles et kort kursusforløb med introduktion til forskellige uddannelses, erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder. En stor del af de unge udenfor uddannelse vil være kontanthjælpsmodtagere, og hvis ikke vil årsagen primært være deres alder. De årige uddannelsespassive er omfattet af et aktivitetskrav fra UUO og de unge kontanthjælpsmodtagere er omfattet af et tilsvarende krav i Arbejdsmarkedscenteret. Af den årsag vil alle initiativer som sættes i gang med de enkelte unge altid ske i samarbejde med de unges primærvejledere hos UUO og/eller de projektmedarbejdere/sagsbehandlere, som de unge er tilknyttet. Først og fremmest for at sikre koordination, hvor den unge hverken bliver løbet over ende af alt for mange voksne, men også for at sikre, at der følges op på den unge, når motivationen er der til at skifte arena, og måske påbegynde uddannelse. Skulle den unge således være klar til at påbegynde uddannelse, så vil det være en mulighed, at tilknytte den unge til den fremskudte vejledning, som UUO og Arbejdsmarkedescenteret har etableret i samarbejde med ungdomsuddannelserne og som uden at kunne være en mentorfuktion kan følge op på den unges videre færd i uddannelsessystemet i samarbejde med helhedsplanen. For en del af de unge kontanthjælpsmodtagere er det erfaringen fra arbejdet i Arbejdsmarkedscenterets Uddannelsescafé, at flere af de unge vil have almenfaglige udfordringer ift. uddannelse. I samarbejdet vil der derfor blive lagt vægt på muligheden for Vejledende Læse- eller Matematiktest for Voksne, som kan give klar indikation på, om den unge skal søge almenfaglig uddannelse før den erhvervskompetencegivende. I det omfang uddannelsesbehovene kan dækkes af eksisterende tilbud i beskæftigelsesindsatsen, vil Arbejdsmarkedscenteret kunne skabe koblingen hertil. Samarbejdsrelationer Syddansk Erhvervsskole, AMU-Fyn, Mulernes Legatskole, Camp U, UUO, Rising Ungdomsskole, folkeskolen og Arbejdsmarkedscenterets Ungeafdeling. Lokal evaluering (evt. anden evaluering end den af LBF påkrævede årlige indberetning via Forankring Forældreindragelse, kurser for unge og voksne og koblingen til supplerende vejledningsmuligheder er forankret i helhedsplanen. Kursusetablering i samarbejde med uddannelseinstitutionerne er forankret i helhedsplanen. Samarbejdet om uddannelsespassive og/eller kontanthjælpssøgende unges forløb er forankret hos henholdsvis UUO eller Arbejdsmarkedscenteret. 21

22 Aktivitet 2 Beskæftigelse Problemkompleks En stor del af områdets beboere har kun sporadisk arbejdsmarkedstilknytning, hvilket har en negativ selvforstærkende indflydelse på jobsøgningsadfærd og fokus på mulighederne for arbejdsmarkedsrettet aktivitet. Den manglende arbejdsmarkedstilknytning vil kunne have en negativ socialiserende effekt i forhold til områdets unges uddannelses- og beskæftigelsesmotivation, og i værste fald en situation, hvor uddannelse og beskæftigelse fremstår som en latent trussel og ikke en mulighed for realisering af egne og nærmestes muligheder Formål Flere unge og voksne opnår kontinuerlig arbejdsmarkedstilknytning og i bedste fald ordinær beskæftigelse. Det være sig med henblik på at forblive i arbejde, forud for uddannelse eller måske som fritidsjobs i forbindelse med uddannelse Succeskriterier Flere unge og voksne kommer i praktik, løntilskud eller ordinær beskæftigelse. Indhold og praksis I forbindelse med helhedsplanens beboerindragende elementer eller ovenfor anførte opfølgning hos områdets unge uden uddannelse samarbejdes med jobkonsulent og kontaktperson fra Arbejdsmarkedscenteret, og helhedsplanen sikrer dels den individuelle kontakt, hvor det skønnes at være nødvendigt. Dels kontakten ifm. møder eller anden aktivitet, hvor der er mulighed for at give rådgivning og vejledning om arbejdsmarkedsforhold, mulighederne for praktikker og løntilskud, mulighederne for hjælp til jobsøgning i Arbejdsmarkedscenteret, mulighederne for relevant uddannelse samt aktuelle jobmuligheder, jobansøgninger mv. For sammenlignelige målgrupper er det erfaringen, at i et beskæftigelsesperspektiv, vil de ledige have to umiddelbare udfordringer. Manglende arbejdserfaring og problemer ift. almenfaglige færdigheder. I samarbejdet vil der derfor blive lagt vægt på tilbud om virksomhedsrettet aktivitet suppleret med muligheden for Vejledende Læse- eller Matematiktest for Voksne, som kan give klar indikation på om det arbejdsmarkedsrettede perspektiv skal tilføjes et fokus på den jobsøgendes almenfaglige kompetencer, som har afgørende betydning for både jobsøgningsmuligheder og for, hvilke uddannelsesmuligheder, som kunne styrke mulighederne for fast arbejdsmarkedstilknytning. I det omfang uddannelsesbehovene kan dækkes af eksisterende tilbud i beskæftigelsesindsatsen, vil Arbejdsmarkedscenteret kunne skabe koblingen hertil. I 2013 gennemfører Arbejdsmarkedscenteret et projekt med tilbud om fritidsjobkonsulentstøtte til unge, og i denne forbindelse vil der kunne etableres mulighed for ugentlig kontakt til en sådan for området unge. Samarbejdsrelationer Helhedsplanen og Arbejdsmarkedscenteret. Forankring Helhedsplanen og Arbejdsmarkedscenteret. 22