fakta om ligestilling
|
|
- Jørgen Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fakta om ligestilling 26 33
2 Fakta om ligestilling 26 Udgivet af: Ligestillingsafdelingen December 26 Fakta om ligestilling 26 Pjecen er gratis og kan bestilles hos: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal København K Tlf Fax lige@lige.dk Den kan også hentes på Grafisk design: Gitte Blå Design Tryk: Reproff Print Oplag: 2. Trykt: ISBN Elektronisk: ISBN Indledning 6 Arbejdsmarkedet 6 Beskæftigelsesfrekvens 8 Ledighed 9 Løn 1 Kønsopdeling 11 Tidsforbrug 13 Barsel 15 Uddannelse 15 Kønsfordeling på længere videregående uddannelser 17 Vold mod kvinder 18 Krisecentre 19 Politisk deltagelse, ledelse og beslutningsprocesser 19 Topledelse privat 2 Topledelse offentlig 21 Bestyrelser i private virksomheder 22 Bestyrelser (staten) 22 Råd, nævn og udvalg nedsat af en minister 23 Forskning 25 Ph.d. ere (tildelte ph.d.-grader) 26 Politik 28 Sundhed
3 Indledning Tal, fakta og statistik er vigtige redskaber. De skaber baggrund for diskussionerne og politikformuleringen. Med denne publikation i hånden får man lettilgængelig og overskuelig information om statistik på det ligestillingspolitiske felt. De udvalgte emner i denne pjece er kun et udsnit af relevant statistik på ligestillingsområdet. Ønsker man kendskab til de bagvedliggende data, er kilderne anført under de enkelte illustrationer. På kan man desuden finde en statistisk database, som indeholder kønsopdelt statistik på alt fra befolkning, arbejdsmarkedet og uddannelse til politik og ledelse. Med denne publikation lægges fakta frem. Lad os tage diskussioner og debatter med dette fælles udgangspunkt. København, december 26. Eva Kjer Hansen Minister for ligestilling 5
4 Arbejdsmarkedet Beskæftigelsesfrekvens Det fremgår af figuren, at kvinder i større grad end mænd har øget deres beskæftigelsesfrekvens i perioden Beskæftigelsesfrekvens (Procent) Mænd Kvinder Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn (Procent) ,3 75, , ,7 69, , Kilde: Integrationsministerietdlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6 (Årbog om udlændinge i Danmark 25) Mænd har generelt højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder for alle tre grupper. For personer med dansk oprindelse er forskellen i 25 på 6 procentpoint. For indvandrere og efterkommere på henholdsvis 14 og 3 procentpoint. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken: RAS1F Mænd har dog i hele perioden en beskæftigelsesfrekvens, der ligger mellem 6 og 9,6 procentpoint højere end kvinders. Differencen mellem kønnene er mindsket i perioden, fordi kvinder i de seneste år har nærmet sig mænds beskæftigelsesfrekvens. Mens andelen af kvinder og mænd med dansk oprindelse i beskæftigelse er faldet lidt, så er der fremgang at spore for indvandrere, selvom deres beskæftigelsesfrekvens stadig er langt under den tilsvarende 6 for danskere. 7
5 Ledighed Der er i 24 ikke væsentlig kønsmæssig forskel på arbejdsløshedsprocenterne blandt kvinder og mænd for nogen af grupperne i figuren. Løn Tabellen viser en opgørelse af den procentvise forskel på mænds og kvinders gennemsnitsløn. I årene 1997 og 21 opgjorde Socialforskningsinstituttet forskellene og fandt en difference på mellem 12 og 19. Arbejdsløshed fordelt på køn og herkomst 24 (Procent) Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6 (Årbog om udlændinge i Danmark 25) Generelt er indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere heraf i højere grad end personer med dansk oprindelse ramt af ledighed Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Løn Bruttolønforskel mellem kvinder og mænds løn Lønforskel mellem kvinder og mænds løn, som ikke kan forklares statistisk 2-6 Kilde: Socialforksningsinstituttet: Mænds og kvinders løn 4:1, 24 Korrigeres der for faktorer som uddannelsesniveau, erhvervserfaring o.l., som ofte udgør grundlaget for forklaring af lønforskellene, fremkommer et såkaldt uforklaret løngab, hvor mænd i gennemsnit tjener 2-6 mere end kvinder. 8 9
6 Kønsopdeling Det danske arbejdsmarked er kønsopdelt. 6 af alle danskere arbejder enten i næsten rene kvinde- eller mandejob. Det er en af de væsentligste enkeltfaktorer, der påvirker lønforskellene mellem kvinder og mænd. Figuren viser kønsopdelingen på enkelte udvalgte brancher. Beskæftigede fordelt på sektor og køn 25 (Procent) Kønsopdeling 22 Stat Kommuner/ Amter Privat Sygeplejearbejde Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken: RAS1F Tømrer/snedker Vuggestuer Fiskeri Folkeskolen Banker mv Figuren viser en klar kønsforskel i forhold til, hvor kvinder og mænd er ansat. Kvinder er markant overrepræsenteret i amter og kommuner, idet de udgør godt 77 af alle ansatte i denne sektor. Mænd er derimod i overtal i den private sektor, hvor 63 af alle ansatte i denne sektor er mænd. Tidsforbrug Kilde: Socialforskningsinstituttet: Det kønsopdelte arbejdsmarked. En kvantitativ og kvalitativ belysning, 6:2, 26, bilag 2 Kvinder er typisk ansat i den kommunale sektor og arbejder især inden for omsorg og kontor og i de mest rutineprægede stillinger. Mænd derimod er typisk beskæftiget i det private eller i staten, inden for håndværk, IT og teknik i udviklingsprægede stillinger og lederstillinger. Kvinder og mænd bruger stort set samme tid på hus- og erhvervsarbejde samlet (brutto), men kvinder bruger mere tid derhjemme, og mænd bruger mere tid på deres arbejdsplads. Tabellen angiver kvinders og mænds tidsforbrug i 1987 og 21. Da der er opgjort for en 7-dages uge, forekommer arbejdstiden for begge køn lav. Men reelt er der for beskæftigede mænd tale om en arbejdsuge på næsten 42 timer i 21 i gennemsnit inklusiv transport. Kvinder havde i gennemsnit næsten 9 timer mindre på arbejdsmarkedet om ugen. Det er især kvinders hyppigere deltidsarbejde og kortere transporttid, der giver sig udslag her. 1 11
7 Tidsforbrug Beskæftigede Kvinder Mænd Kvinder Mænd Husholdningsarbejde timer: minutter/gns. dag 2:58 1:36 3:34 2:3 På arbejdsmarkedet timer: minutter/gns. dag 4:24 5:45 4:45 5:58 Kilde: Socialforskningsinstituttet. Tid og velfærd 2:26, 22 Barsel Samlet set er kvinders og mænds andel af den gennemsnitlige orlovsperiode stort set uændret for børn født i henholdsvis 23 og 24. Mænd tegner sig for godt 6 af den samlede orlov kvinderne for 94. Forældre til børn, der blev født i 24, holdt tilsammen 29 dages barselsorlov, svarende til 41,4 uger. Sammenlignet med børn født i 23 er det et fald på syv dage. Ud af de 29 dage holdt fædrene 18 dage (2,6 uger) og mødrene 272 dage (38,9 uger). Til gengæld bruger kvinder i gennemsnit én time mere om dagen på husholdningsarbejde end mænd, altså arbejde i hjemmet, hente og bringe børn osv. Både kvinder og mænd bruger mere tid på arbejde og på husholdningsarbejde i hjemmet i 21 målt i forhold til Mændenes tidsforbrug på husarbejde er steget med en time siden 1987, kvinders er blot steget med en halv time i gennemsnit per dag, så mændene tager mere del i arbejdet i hjemmet end hidtil. Kvinder har ikke oplevet en tidsmæssig aflastning, da mængden af husarbejde er øget for begge køn. Samlet orlov efter fødslen, gennemsnitlig antal uger pr. barn Uger 39,7 38,9 2,7 2, Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken: socdag1 På trods af at mændene har oplevet den største relative (procentvise) nedgang i længden af barslen, er det kvinderne, der oplever den største faktiske nedgang i den gennemsnitlige længde på barselsorloven. I 24 holdt kvinder i gennemsnit 6 dages kortere barsel end året før
8 En anden måde at opgøre barselsorloven på er ved at se på, hvor mange der har holdt orlov i et givent år. Uddannelse I 25 var godt 1. kvinder på orlov. Det er lidt mere end dobbelt så mange som mænd, idet godt 47. mænd holdt orlov i 25. personer (berørte) der modta Fra 1995 til 24 er der sket væsentlige forskydninger i den procentvise kønsfordeling af studerende ved de videregående uddannelser. Kvinders uddannelsesniveau er generelt steget over de seneste 1 år. ger barsels- 8. dagpenge pr. år Kønsfordeling på videregående uddannelser 4. I absolutte tal var der i 24 ca. 88. kvindelige studerende ved de videregående uddannelser. Det er ca. 3. flere end mandlige stu derende. Fra 1995 til 24 er der kommet 25 flere kvinder på de videregående uddannelser og knap 5 flere mænd. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken: socdag Denne opgørelsesmetode over antallet af berørte af barselsorlov kan Studerende ved de videregående uddannelse ikke umiddelbart sammenlignes med opgørelsen over antallet af afholdte barselsdage/uger, idet orlov holdt i for eksempel 25 både vedrører børn født i 25 og i tidligere år. Tallet inkluderer også graviditetsorlov inden fødslen. 24 (Procent og antal) Korte Mellemlange Lange Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, tabel U13 Der er nu næsten lige så mange kvinder som mænd, der er studerende 14 på en kort videregående uddannelse. For 1 år siden var det 15
9 knap 4 ud af 1. På de lange videregående uddannelser udgør kvinder nu flertallet af de studerende. I 24 var 53 kvinder mod 47 mænd. I 1995 var billedet omvendt, idet de studerende ved de lange videregående uddannelser fordelte sig med 48 kvinder og 52 mænd. Vold mod kvinder Studerende på udvalgte erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 4 24 (Procent/antal) * Social og sundhedsuddannelserne mv. Kilde: Danmarks statistik: Statistikbanken: U11 Ser man på den kønsmæssige sammensætning på de erhvervsfaglige uddannelser, er det tydeligt, at der er fag, som stadig kan betegnes som næsten rene mande- eller kvindefag. Indenfor sundhed (social og sundhedsuddannelserne mv.) udgjorde kvinder i af de studerende. Indenfor bygge og anlæg udgjorde mændene 91, Bygge og anlæg Handel og kontor Jern og metal Pædagogisk Sundhed* Omkring fire procent af alle voksne kvinder oplever hvert år at blive udsat for en eller anden form for fysisk vold. 64. kvinder bliver årligt udsat for fysisk vold. I to ud af tre tilfælde (41.) er volden begået af en nuværende eller tidligere partner. Ca. 29. børn i alderen -15 år årligt overværer, at deres mor udsættes for vold. Ca. 2. kvinder og børn flytter hvert år på krisecenter. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: Mænds vold mod kvinder, 24. LOKK: Årsstatistikker 16 17
10 Krisecentre let af kvinder og børn, der opholder sig på et krisecenter er nogenlunde stabilt. I alt har kvinder og børn i 25 boet på et af de 45 krisecentre i Danmak. I 24 var tallet kvinder og børn. Politisk deltagelse, ledelse og beslutningsprocesser kvinder på krisecentre Fordelingen af topposter øverst i samfundshierarkiet er stadig meget skæv. Det gælder både topledelse og bestyrelser indenfor private virksomheder, i staten og kommunerne samt i forskningsverden. (Procent og antal) 6 Kvinder af dansk oprindelse Kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk Topledelse privat Andelen af kvindelige topledere er steget fra 3,8 i 22 til 4,4 i 25. Andelen af tværgående direktører (niveauet lige under topledere) er uændret 7. Kilde: LOKK - årsstatistikker: Kvinder på krisecenter 22, 23, 24, 25 Kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk udgør en stigende andel af de kvinder, der har ophold på et krisecenter. I 25 var deres andel 46 mod 44 i 24 og 37 i 23. De hyppigst forekommende lande for kvinder, der ikke er født i Danmark var i 25: Tyrkiet, Irak, Grønland og Libanon. Derefter Topledere fordelt på køn, 22 og 25 (Procent) ,2 95,6 93, 93, 3,8 4,4 7, 7, følger kvinder født i Iran, Thailand, Polen og Somalia. Øverste ledelsesniveau, direktør Tværgående direktør Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel maj 26 På det øverste ledelsesniveau er der sket en forøgelse af antallet af kvinder fra 161 i alt i 22 til 193 i 25 svarende til en procentvis 18 stigning på 2. Tilsvarende er der også flere mænd på øverste 19
11 niveau, idet der i 25 var mænd mod 4.13 i 22, svarende til en stigning på 2,8. Balancen mellem kønnene er trods dette næsten uændret, så der er 4 kvindelige ledere ud af 1 på topniveau. Kommune På det øverste kommunale ledelsesniveau var 82 af stillingerne i 25 besat af mænd, og de er dermed generelt overrepræsenteret på ledelsesposterne i forhold til deres andel af medarbejdergruppen. Topledelse offentlig Kvindeandelen for topledelse i den offentlige sektor (stat, amt og kommune) har i de seneste år været mellem 18 og 2. Stat Mænd er generelt overrepræsenteret på ledelsesposterne i forhold til deres andel af medarbejdergruppen. 8 af de øverste statslige ledelsesposter var i 25 besat af mænd. Offentlig topledelse (Andele i procent) Staten Kommuner Mænd Kvinder Mænd Kvinder Niveau 1 - Topchefer Niveau 2 - Chefer Niveau 3 - Lederspecialister/ øvrige ledere Niveau 4 - Øvrige ansatte uden ledelsesansvar Niveau 1 - Topchefer Niveau 2 - Chefer Niveau 3 - Lederspecialister/ øvrige ledere Niveau 4 - Øvrige ansatte uden ledelsesansvar Fra 23 til 25 kan man spore en lille stigning i andelen af kvindelige ledere på alle niveauer, mens fordelingen mellem mandlige og kvindelige ansatte er uændret. Dog er der sket en ændring i opgørelsesmetoden, så de to år kan ikke umiddelbart sammenlignes. Bestyrelser i private virksomheder Fordelingen af bestyrelsesposter i private virksomheder mellem mænd og kvinder har i perioden været omkring 9 mænd og 1 kvinder. Kvindeandel i bestyrelser 12 11,7 11,7 11,8 11,4 i de største 11 1,7 danske private 1 9,7 firmaer eller virksomheder, (Procent) Kilde: Nina Smith: Til gavn for bundlinjen, 25, Handelshøjskolen i Århus I 21 udgjorde kvinder 9,7 af medlemmerne i danske virksomheders bestyrelser. Det er 2 procentpoint mindre end i Kilde: Ligestillingsafdelingen: Ligestilling i Danmark 23 og 25 21
12 Bestyrelser (staten) Siden 199 er kvinders andel af pladserne i de statslige bestyrelser øget fra 24 til 39. Andelen har svinget mellem 35 og 45 siden 22, men da der er tale om et relativt lavt antal udvalg, der årligt nynedsættes, skal andelen ses over en årrække. Forskning Kvindeandel i statslige bestyrelser og forvaltningsmyndigheder (procent) , , 29, ,5 2 24, Kilde: Ligestillingsafdelingen Råd, nævn og udvalg nedsat af en minister I de råd, nævn og udvalg, der er udpeget af en minister og som er omfattet af ligestillingsloven, var der i 25 en kvindeandel på 39,6. Inden for forskningsverdenen er der tale om en lille stigning i kvinders andele af stillingerne på niveauerne under professorniveauet. Fra 21 til 24 er kvinders andel på adjunktniveau steget 2 procentpoint fra 36 til 38 og på lektorniveau fra 22 til 24. For professorstillingerne er andelen uændret på 11 i både 21 og 24. Kvinders andel 4 af FoU * personale ved højere læreranstalter mv. 21 og (procent) Kønsfordelin- 9 gen i minister- 8 nedsatte udvalg, 7 kommissioner 6 mv (nynedsatte) (procent) Professorer Lektorer Adjunkter Kilde: Dansk Center for forskningsanalyse: Forskning og udvilkingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 21 og 24 * FoU: Forskning og Udviklingsarbejde Kilde: Ligestillingsafdelingen 23
13 De næsten 1.6 professor-, lektor- og adjunktstillinger, der i blev besat efter opslag, tilfaldt i alt 29 kvindelige ansøgere. Ansøgere, kvalificerede ansøgere og ansatte ved professor-, lektor- og adjunkansættelser i Opgjort på stillingskategorier og køn Ph.d. ere (tildelte ph.d.-grader) Der er både blevet uddannet flere ph.d. ere generelt og sket en øgning i kvinders andel heraf. Generelt anses ph.d. graden som fundamentet for en forskerkarriere. Mænd Ansøgere Kvinder Kvinder Andel Mænd Kvalificerede ansøgere Kvinder Kvinder Andel Mænd Ansatte Kvinder Kvinder Andel tildelte ph.d.-grader ialt og procent Professorer Lektorer Adjunkter andel kvinder I alt Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register Kilde: Bertel Ståhle: En forskerstab i forandring i forandring. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter Uni-C, 25. I forhold til de enkelte stillingskategorier viser tabellen, at 15 af de nyansatte professorer var kvinder - 14 af ansøgerne til professoraterne var kvinder. 29 af de nyansatte lektorer var kvinder - 25 af ansøgerne til lektoraterne var kvinder. 36 af nyansatte adjunkter var kvinder - 31 af ansøgerne til adjunkturerne var kvinder. Andelen af ansøgere og efterfølgende ansættelser synes således at have nogenlunde samme omfang, men kvinder søger dog i væsentligt mindre omfang end mænd. Som det fremgår af figuren, er kvinders andel af de tildelte ph.d.- grader øget over en 1-årig periode fra et niveau på 29 til 41. I samme periode er antallet af færdige ph.d ere øget fra 592 i 1993 til 989 i
14 Politik Andelen af kvinder i Folketinget og i kommunalpolitik var i 25 stort set den samme som i 21. I Folketinget var 37 af de valgte medlemmer i 25 kvinder mod 38 ved Folketingsvalget i 21. I kommunalpolitik er kvinders andel uændret fra valget i 21 til 25 på 27. Andelen af kvinde i regeringen er faldet til 26 i perioden Politik Kvinder Mænd Kvinder Mænd Folketinget Regeringen Kommunalpolitik Borgmestre I figuren ses den procentvise fordeling af folketingsmandaterne fordelt på køn. Folketingets sammensætning fordelt på køn, (Procent) KIlde: Folketinget; Kvinfo Tallene i de enkelte søjler angiver det absolutte antal medlemmer. I 25 var 66 af medlemmerne kvinder, 113 mænd. Det er 4 flere kvinder end der var for 2 år siden, idet der i 1984 var 47 kvindelige medlemmer af Folketinget Note 1: Tallene er angivet for de nye kommuner, der træder i kraft pr. 1/1-27. Kilde: Folketinget; Kvinfo; Ligestillingsafdelingen 26 27
15 Sundhed Kvinder lever i gennemsnit næsten 5 år længere end mænd. Forskellen mellem kønnene i den såkaldte middellevetid, er dog mindsket inden for de seneste 2 år hospi- talsindlæg- gelser blandt mænd og kvinder Forventet levetid ved fødsel for kvinder og mænd Alder 22 * /86 199/ /96 2/1 24/5 * Eksklusive kønsspecifikke sygdomme og fødsler. Kilde: Landspatientregistret Figuren viser antallet af samtlige indlæggelser blandt mænd og kvinder i perioden Det ses, at kvinder har flere sygehusindlæggelser end mænd. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, tabel HISB8 Middellevetiden er en angivelse af det antal år, kvinder og mænd lever i gennemsnit, hvis de i et livsforløb i alle aldre udsættes for de dødelighedsforhold, der er gældende for den pågældende periode
16 Trods flere indlæggelser i alt blandt kvinder i forhold til mænd, så gælder det for alle aldersgrupper, at der bruges flere penge på behandling af mænd end kvinder, udregnet per borger. Udgifter til sygehusbehandling fordelt på alder og køn 22 Kroner pr. borger Kroner Alder Note: Figuren er baseret på tal fra Fyns Amt i perioden Fyns Amt er valgt, fordi det er det amt, hvis befolkningssammensætning mest ligner den for hele landet. Kilde: Sundhedsstyrelsen, befolkningstal fra Danmaks Statistik Yderligere statestik, oplysninger om ligestillingsarbejde og links vedrørende ligestilling kan findes på minister for ligestillings 3 hjemmeside på 31
17 32
Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!
Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereNøgletal. Ligestilling
Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereBeskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999
Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde
Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereKAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...
KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereIndledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereNøgletal. Integration
Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereTal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007
Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12
Læs mereFar på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen
Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereØremærkning af barselsorlov til mænd
Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereFlere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereTal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta
Læs mereLIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008
LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 INDHOLD Overordnede tendenser Beskæftigelse Løn Overenskomster /fagområder Løn og overenskomster En enkelt overenskomst Hermed udgives Ligestillingsstatistikken 2008 for
Læs mereFaktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort
Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereNotat. Sammenfatning.
Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereAnalysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.
Marts 2018 Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd Djøf har analyseret mænds og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder,
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereBeskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.
Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs merePortræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005
Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning Ref. KAB/- 28.02.2017 I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereDET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015
DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 Disposition 1. Kønsopdeling i uddannelser 2. Kønsarbejdsdeling på arbejdsmarkedet 3. Beskrivelse af den offentlige
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereSTIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID
12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.
Læs mereUddannelse 01. september 2017
Uddannelse 01. september 2017 Befolkningens uddannelsesprofil 2016 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt
Læs mereOktober November December Januar Februar Marts April Maj
N o t a t 13. september 2017 Personer berørt af 225-timersreglen maj 2017 status på 8 måneder med Jobreform fase 1 Viden og Analyse Ca. 17.900 personer er berørt af 225-timersreglen i maj 2017. Dette er
Læs mereKVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009
KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8
Læs mereUnge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark
Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab X-strup Provsti 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab November 215 X-strup Provstis sogne: Sogn 1 Sogn 2 Sogn 3 Sogn 4 Sogn 5 Sogn 6 Sogn 7 Tekst og redigering: Sille
Læs mereUddannelse 15. september 2016
Uddannelse 15. september 2016 Befolkningens uddannelsesprofil 2015 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt
Læs mereTil Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune
Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde
December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs merehvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den
Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Byrådsservice Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2013 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling af
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande Juni 2019 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, juni 2019 Hjemmeside: www.uim.dk E-mail: uim@uim.dk Redaktion: Heino Jespersen
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereAnalyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH- 29.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereNotat. Kvoteflygtninges beskæftigelse
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs merehvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den
Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Mette Lunau Larsen Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2011 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereLIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009
LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009 INDHOLD Forord Den kommunale sektor ansættelse fagområder løn Den regionale sektor ansættelse fagområder løn Afsluttende bemærkninger Ligestillingsstatistikken er en samling
Læs mereRedegørelse 2008 / Perspektiv- og handlingsplan 2009
Afgivet til Folketinget af minister for ligestilling Karen Jespersen den 27 Redegørelse 2008 / Perspektiv- og handlingsplan 2009. februar 2009 291307_4860_Lige_PHplan_2009_TT.indd 1 23/02/09 13:45:19 Redegørelse
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark Torsdag den 15. marts 2018 Mænd tjener mere end kvinder. Det er, fordi de arbejder flere timer. Flere kvinder end mænd arbejder på nedsat tid, skriver
Læs mereDepartementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner
Ligelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige
Læs mere