Nr. 3 August Sprog, læring og medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 3 August 2008. Sprog, læring og medier"

Transkript

1 Nr. 3 August 2008 Sprog, læring og medier

2 Indhold Sprog er nøglen til integration? Berit Toft Fihl, Dansk Arbejdsgiverforening 4 It og sprog i rygsækken Interview med Lars Bo Nielsen og Mia Sander, Mikro Værkstedet 6 VISL Sprogteknologi i grammatikundervisningen Eckhard Bick, Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 8 Fra Interface til Face Thomas K. Hansen, Knowledgelab 10 Når computeren oversætter Morten Esmann, Lingtech A/S 13 Åbn for en ny verden i fremmedsprogsindlæring: Tal med din computer Bent Givskov, Logos-IT 15 Med på kanten... Teknologiske hjælpemidler i sprogundervisningen: undgå ureflekteret oversættelse af forældet didaktik Kantskribent i dette nummer er Hanne Leth Andersen, Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet 19 Language is not a genetic gift, it is a social gift. Learning a new language is becoming a member of the club - the community of speakers of that language. ISSN: årgang. OnEdge udgives af Knowledge Lab DK. Magasinet udkommer tre gange årligt. Redaktion: Thomas k. Hansen, SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M, Layout og desktop: Lise Agerbæk. Tryk: one2one, Odense. Oplag: Fotos: istock og Lise Agerbæk

3 Universal Translator? Globaliseringen sætter fokus på behovet for sproglige kompetencer, oversættelser og samspil på tværs af kultur og sprog. I dette nummer af OnEdge har vi valgt at sætte fokus på, hvordan digitale teknologier kan indgå i løsningen af denne udfordring. Artiklerne tegner et billede af de behov som globalisering og arbejdsmarked stiller til sproglige kompetencer og fx udviklingen inden for det felt, der i fagsproget hedder Computer Assisted Language Learning (CALL). I science fiction serien Star Trek bruger de en Universal Translator til at kommunikere med universets forskellige former for intelligens. En desværre fiktiv, men uhyre nyttig teknologi, opfundet omkring år 2151 baseret på, at forskellige galaktiske livsformer skulle have fælles hjernebølger, som kan bruges til at generere sprog og syntaks. Så sofistikerede er vi ikke her i virkelighedens verden. Ofte er der tale om velkendte teknologier, som i kombination giver mulighed for nye applikationer og løsninger. Webbaserede eller mobilbaserede oversættelsestjenester er i en rivende udvikling. De kendes og bruges af mange. Her prøver vi at give indblik i andre teknologier og deres potentialer i skoler, integrationssammenhænge og i arbejdslivet. Mange af os har erindringer om endeløse sessioner i sproglaboratorier, hvor vi skulle træne, træne og træne for at tilegne os fremmede udtaler er det, vi taler om her mere og andet end digitaliserede sproglaboratorier? Svaret er, så vidt jeg kan se, ja! Jeg synes, vi kan iagttage en række spændende udviklinger, men det at lære sprog vil sikkert også i fremtiden være både hårdt og udbytterigt. Thomas K. Hansen fra Knowledge Lab har været redaktør på dette nummer. Tak til ham og de øvrige bidragsydere. Niels Henrik Helms, Direktør, Knowledge Lab Frank Smith, citeret fra (downloadet 18. august 2008)

4 Sprog er nøglen til integration - Berit Toft Fihl konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening Garanti for tilbud om danskundervisning til alle udenlandske arbejdstagere er nøglen til at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet og i samfundet og slet ikke i så stor udstrækning som i de senere år. En række konkrete eksempler har vist, at Danmark ikke har været i stand til at honorære de nye krav til integrationen. Mange har sikkert bemærket det. Der er ligesom noget, der er forandret. Måske har vi oplevet det på vores egen arbejdsplads, eller når naboen laver om i sit hus. Kollegerne og medarbejdere kommer i stigende grad fra andre lande end Danmark. Således har indvandringen totalt ændret karakter de senere år. Hvor det for bare få år siden var flygtninge, der dominerede indvandrerstrømmen, er de personer, der kommer til Danmark, rejst hertil for at arbejde på de danske virksomheder. Udviklingen er en konsekvens af den globalisering, der de senere år er sket på det danske arbejdsmarked, og som danske virksomheder er en del af. De nye medarbejdere fra udlandet vælger at arbejde i Danmark i kortere og længere perioder eller at pendle fra Tyskland og Sverige til danske virksomheder for at arbejde. Vi skal derfor arbejde sammen med personer, der ikke har lært dansk fra barnsben. Det ville også være ligegyldigt, hvis ikke sproget på en og samme tid er meget afgørende for at kunne begå sig på en arbejdsplads det gælder både fagligt, og i dialogen med kollegerne om stort og småt under pauser eller under sociale arrangementer. Især for de nye medarbejdere, der har tænkt sig at arbejde i Danmark i længere tid, og som måske har familien med, spiller det en stor rolle, at de føler sig som en del af arbejdspladsen og det lokalsamfund, som de lever i. At blive god til et nyt sprog - og at kunne gøre sig forståelig, betyder rigtig meget for, at integrationen kan lykkes. Sproget er nøglen, der langt hen ad vejen åbner døren til livet på arbejdspladserne og til de kulturelle tilbud, der er en del af livet i lokalsamfundet, som man eller familien færdes i. De nye medarbejdere stiller os over for en række nye udfordringer, som vi i Danmark ikke har været vant til at håndtere Som ny i Danmark tilbydes man en såkaldt danskuddannelse, den første tid man er i landet. Uddannelsen kan langt hen ad vejen skræddersys i forhold til de forudsætninger, den enkelte har. En højtuddannet tilbydes uddannelsen på et andet niveau end en person, der måske kun har en lille skoleerfaring med fra hjemlandet. Det er som udgangspunkt en god basal uddannelse, som løbende skal produktudvikles i forhold til et stadigt mere globaliseret arbejdsmarked. Lad mig give et par eksempler. Som ny medarbejder kan det ikke lade sig gøre at starte på uddannelsen, førend man har fået tildelt et cpr-nummer i Danmark, da der er et bopælskrav tilknyttet uddannelserne. Det var bare for nogle år siden ikke det store problem. Men det er det nu. Da der oftest går nogle måneder, inden man tildeles et cpr-nummer, skal den enkelte og virksomheden klare sig på bedste vis uden dansk-undervisning eller betale for et kursus. Når personen så har fået et cpr-nummer tildelt, kan medarbejderen deltage i undervisningen på danskuddannelserne på en af landets sprogskoler. Med det nuværende system går der et større antal medarbejdere rundt med et stort behov for at lære dansk og venter på, at de opfylder et krav om bopæl. Et krav, der virker besynderligt i en tid med stor mobilitet og fleksibilitet fra de nye medarbejderes side og i en tid med gode muligheder for at undervise selv mennesker, der befinder sig fysisk rigtig langt fra Danmark over nettet. Det har regeringen forsøgt at bløde op for ved at give midler til et forsøg med internetundervisning i dansk til nye medarbejdere fra udlandet. Det er et skridt i den rigtige retning, som hilses velkomment. Men for Dansk Arbejdsgiverforening er det naturligt at fjerne kravet om bopæl og i stedet fokusere på, at den enkelte har et behov for at få danskundervisning for at kunne varetage et job på bedst mulig måde allerede fra første arbejdsdag og 4

5 på lidt længere sigt falde godt til på arbejdsmarkedet og i det lokalsamfund, som medarbejderen og familien er en del af. Samtidig er det uhyre vigtigt, at familien til de nye medarbejdere falder godt til. For falder de ikke godt til ja, så er der en tendens til, at ægtefællen og børnene ønsker, at familien forlader Danmark. Det er derfor afgørende, at danskuddannelsen også gives på det rette tidspunkt og i det rette omfang til ægtefællen. Danskuddannelserne kan her også fungere som nøglen, der gør det lettere at indgå i det lokalsamfund, som familien gerne skulle blive en del af. Men sproget gør det ikke alene. Det hjælper ikke noget at kunne sproget, hvis man ikke indgår i sammenhænge, hvor det er relevant at bruge sproget. Vi skal som land blive bedre til at give nye udlændinge adgang til det vidt forgrenede net af sportsklubber og sammenhænge, hvor vi mødes. Et andet eksempel er de mange pendlere fra Tyskland, der dagligt vælger at pendle til Danmark for at arbejde. Fordi de tyske pendlere ikke opfylder det nuværende krav om bopæl i Danmark, kan denne gruppe ikke deltage i danskuddannelserne, selv om de har behov. Endelig er det vigtigt at gøre sig klart, at i takt med at målgruppen for danskuddannelserne er skiftet fra flygtninge til nye medarbejdere fra udlandet er kursisternes forudsætninger for at deltage i undervisningen langt mere varieret end hidtil. Det stiller nye krav om fleksibilitet i undervisningen, både når det drejer sig om indholdet, tilrettelæggelsen af undervisning og hvor undervisning skal afvikles. I forlængelse af flere evalueringer af de nuværende danskuddannelser, er Integrationsministeren lige nu ved at undersøge, hvordan denne viden kan omsættes til bedre danskuddannelser. Hvis ministeren vil forbedre integrationen på det danske arbejdsmarked, så det kommer både nye medarbejdere, deres familier og virksomheder til gavn, skal ministeren derfor garantere adgang til danskuddannelserne for alle på arbejdsmarkedet med et behov for danskundervisning og sikre, at danskuddannelser kan tilrettelægges og afholdes så fleksibelt, at både store og små virksomheder har mulighed for at sende medarbejdere på uddannelserne. 5

6 It og sprog i rygsækken - Lars Bo Nielsen og Mia Sander Mikro Værkstedet, baseret på Thomas K. Hansens interview Gennem et besøg på den odenseanske virksomhed Mikro Værkstedet A/S har vi prøvet at tage temperaturen på udviklingen af digitale læremidler. Virksomheden har i mere end 15 år arbejdet med både udvikling, salg og anvendelse af digitale læremidler. I dag er der 55 ansatte i Danmark og afdelinger i såvel Norge som Sverige. Målgruppen var i mange år først og fremmest skolerne, men der er i dag en stigende interesse fra private og offentlige virksomheders side. Et af de spørgsmål, der har været fokus på, er hvorvidt digitale læremidler gør en positiv forskel i forhold til læring. Spørger man Lars Bo Nielsen, leder af Specialpædagogisk Afdeling på Mikro Værkstedet, påpeger han, at en lang række undersøgelser viser at redskaberne har en positiv effekt, både når det gælder it som en naturlig del af nutidens undervisning og for dem, som har behov for ekstra hjælp. De forskellige artikler på Mikro Værkstedets hjemmeside fremhæver også potentialerne i produkterne. Vi inspireres af mennesker - store som små - for sammen at skabe nye veje til kommunikation og læring for alle - Mikroværkstedet Udviklingen af digitale læremidler Mikro Værkstedets udviklingsfokus sigter dels på udvikling af pædagogisk it med et fagligt indhold, dels på udvikling af støttende it, forstået som brugen af it som hjælpemiddel til traditionelle læringssituationer. Eksempler på det sidstnævnte er forskellige programmer, som støtter børn med læse- og skrivevanskeligheder. Eksempelvis er IT-rygækken udstyret med CD-ORD og C-pen, som blandt andet kan scanne et stykke tekst og efterfølgende læse det op. Oplæsningen sker via en talesyntese, som både fås med mandestemmen Carsten og damestemmen Benedicte. I den engelske version hedder damestemmen Emily og hun kan bruges til fremmedsprogsindlæring. Derudover tilbyder Mikro Værkstedet pædagogiske programmer såsom Matematikværktøjet eller Alf og Alfabetet, hvor fokus i højere 6

7 grad er på indlæring af naturvidenskabelige og humanistiske emner end på støtte. Vi inspireres af mennesker Udviklingen er en kooperativ proces. I nogle tilfælde er udgangspunktet, at en eller flere i undervisningssektoren har fået en god ide. I andre tilfælde er produktet blevet skabt via et samarbejde mellem forskningsmiljøer, institutioner, virksomheder og Mikro Værkstedet. Udvikling af specifikke løsninger kræver inddragelse af både relevante pædagogiske, faglige og selvfølgelig forskellige former for it-kompetencer. Mikro Værkstedet har et stort antal medarbejdere med hver sit speciale. Tilsammen udgør de et stort vidensnetværk, der bliver inddraget, når produkter skal udarbejdes. Således kommer innovationsprocessen typisk til at fungere i tre dimensioner: input udefra, det kooperative samarbejde og intern refleksion samt produktudvikling. Fra lager til læring det didaktiske hul En ting er at skabe et produkt, noget andet er at bruge det i læringssituationer. Lars Bo Nielsen og Mia Sander påpeger, at det er vigtigt at få lukket det didaktiske hul mellem traditionelle læringsmiljøer og brugen af it i samme miljøer. I læreruddannelserne stilles der krav om inddragelse af it i det pædagogiske arbejde, men det er Lars Bo Nielsen s indtryk, at det kunne ske i langt større omfang. Det er helt afgørende, at både lærerstuderende og lærere arbejder aktivt med, hvorledes man inddrager redskaberne i undervisningen. Mikro Værkstedet udbyder kurser i brugen af de forskellige programmer, så underviserne kan prøve programmerne og blive fortrolige med dem. Det er ikke nok, at underviserne er godt rustet i at bruge programmerne. Men det stiller selvfølgelig også krav til programmerne: de skal være brugervenlige og motiverende. Lars Bo Nielsen påpeger, at oplevelsen af udfordring og progression er vigtig, og at programmerne derfor skal registrere progressionen og flytte de læringsmæssige udfordringer i forhold den lærendes udvikling. Mikro Værkstedet har gode erfaringer med Storylines, der involverer brugeren, så han eller hun bliver en del af en historie. Det næste skridt i udviklingen af digitale læremidler er at bruge spilelementer kendt fra kommercielle computerspil. Sigtet er, at computerspillets fascination skal motivere til læring. Virksomhederne kan også bruge digitale læremidler Et af tidens mest aktuelle emner er behovet for og anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft. Ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft kan skabe kommunikationskløfter internt i virksomhederne. Også i denne forbindelse mærker Mikro Værkstedet stigende interesse for deres produkter. Eksempelvis har DSB lanceret brugen af Mikro Værkstedets læse- og skrivestøttende produkter internt og iværksat et introduktions- og undervisningsforløb med det formål at skole de ansatte i brugen af disse programmer. Nye anvendelsesområder er en læreproces for Mikro Værkstedet. Det er her afgørende at finde ud af, hvad der fungerer for børn, og hvad der fungerer for voksne. Fremtiden Mikro Værkstedets mangeårige eksistens og succes viser, at der findes et marked og et behov for digitale læremidler, og i takt med den generelle digitalisering af samfundet vokser behovet. Udvikling og udbredelse af digitale teknologier ændrer vores liv. En skole som skal forberede eleverne på livslang læring må derfor tage digitale læremidler alvorligt. Dette stiller krav både til den organisatoriske udvikling og kompetenceudviklingen i de pædagogiske miljøer. Nye læringsmiljøer vil vokse frem og skabe nye læringskulturer. En vigtig udfordring for producenterne er ifølge Mikro Værkstedet, at der udvikles modeller for, hvordan brugerne bliver inddraget i udviklingsprocessen. Eleverne og lærerne har fingeren på, hvor de didaktiske udfordringer er, og aktiv deltagelse i udviklingsprocessen vil øge forståelsen for, at udvikling af digitale læremidler også handler om udvikling af læremiljøet. Computers will not replace teachers. However, teachers who use computers, will probably replace teachers who don t. - Ray Clifford

8 VISL Sprogteknologi i grammatikundervisningen - Eckhard Bick lektor, dr.phil., Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet I flere år havde man på Institut for Sprog og Kommunikation (SDU) blandt nyoptagne studerende kunnet konstatere et stadigt lavere indgangsniveau inden for grammatik og almen sprogforståelse. I forbindelse med et ønske om at introducere it i undervisningsmiljøet blev dette i 1996 startskuddet til det tværfaglige VISLprojekt (Visual Interactive Syntax Learning). Med støtte fra Center for Teknologistøttet undervisning (CTU), Statens Humanistiske Forskningsråd, Undervisningsministeriet og en lang række udenlandske institutioner, ikke mindst Nordisk Ministerråd, voksede VISL fra at dække engelsk, tysk, fransk og portugisisk syntaks til at omfatte 25 sprog og en bred vifte af lingvistiske emner. I alt har ca. 80 forskere, lærere og studentermedhjælpere været involveret i projektet på et eller andet tidspunkt. På undervisningssiden er VISL et såkaldt CALL-system (Computer-Aided Language Learning), med internetbaserede spil, øvelser og sprogdata, der kan aflaste sproglæreren samt skabe farve og afveksling i undervisningen. VISL s fokus ligger her mere på sproglig bevidsthed, herunder metasproget og de analytiske færdigheder, end på traditionel sprogfærdighed. Målet er at sikre den grammatiske grundviden, der er en forudsætning for enhver mere avanceret sprogundervisning, samt at stimulere den sproglige nysgerrighed og empirisk-sammenlignende metode. I modsætning til mange andre CALL-produkter bygger VISL-systemet nemlig ikke kun på færdiglavet pædagogisk materiale, men understøttes af avancerede sprogteknologiske analyseværktøjer (taggere og parsere) på den ene side, og store elektroniske tekstsamlinger (korpora) på den anden side. Hvis der i VISL s pædagogiske database fx står sætningen Pigen drak en lille øl, så vil den være forsynet med ordklasseog bøjningsoplysninger samt en kryds-og-bolle analyse, og disse oplysninger bliver brugt af forskellige interaktive spil og visualiseringsmoduler. Bl.a. kan man få lov at skyde efter substantiverne pigen og øl (i ShootingGallery), at stemple en bolle på drak og en trekant på øl (i PostOffice), eller at bruge musen til at bygge et syntaktisk træ ved at hæfte en og lille på øl, og så forbinde denne samlede knude med verbet drak. Imidlertid kunne man skifte drak ud med drikker eller havde spist, og øllet med to glas vin eller to æbler og en banan, uden at dette ville ændre ret meget på sætningstræet. Det er her, VISL s automatiske parsere store systemer med fulde leksika og tusindvis af grammatiske regler gør det muligt også at benytte for systemet ukendte sætninger fra fx lærebøger eller aviser. Man kan endda analysere en hel avisartikel på en gang og vha. farvekodning danne sig et overblik over fordelingen af de enkelte ordklasser, og man kan forholdsvis nemt tilpasse materialet rent ordforrådsmæssigt til forskellige erhvervsskoler eller forskellige klassetrin. En kongstanke ved VISL er netop, at den sproglige abstraktion understøttes af symboler og farver, samt af et system af ikoniske forkortelser for grammatiske kategorier. I Europa, hvor der undervises i flere fremmedsprog på en gang, kan det desuden skabe store synergifordele, hvis undervisere og studerende kan trække på et stabilt terminologisk system på tværs af sprogene. ISK s sprogrepræsentanter i VISL har således brugt i hundredvis af timer og møder på blive enige om et unificeret sprogbeskrivelsessystem på tværs af deres respektive, sprogspecifikke undervisningstraditioner. Centralt i dette system er skellet mellem form og funktion, samt en hierarkisk klassifikation, hvor mere specielle kategorier introduceres som underkategorier af mere generelle termer snarere end som selvstændige termer (fx Sf og Ss for formelt og situativt subjekt). Dette gør det så muligt dels forholdsvis nemt at tilføje flere sprog, dels at tilbyde den niveaudifferentiering, der er nødvendig for at bruge redskaberne på alle undervisningstrin fra universitetet og ned til folkeskolerne. Kategoriinventaret kan således reduceres ved uændret tekstmateriale, ved bare at fusionere underkategorier ind i deres overkategorier. I sine internet-services skelner VISL mellem ren undervisningsbrug (visl.sdu.dk), forskningsprojekter (beta.visl.sdu. dk) og søgegrænsesnit for korpora (corp.hum.sdu.dk). Mens undervisningssiden især bruges i Danmark og Norge (GREIprojektet), er der en del internationale projekter, der benytter forskningsserverne til lingvistiske studier eller opmærkning af tekstdata. Men ikke mindst korpus-adgangen har også et oplagt undervisningsperspektiv, fx til fag som Lingvistik 8

9 eller Almen Sprogforståelse. Med udgangspunkt i vores eksempelsætning kunne man således designe øvelser, hvor den studerende skal finde ud af, hvem der drikker hvad mest, på de forskellige sprog, eller belyse konnotationsforskellene mellem flygtning/indvandrer/udlænding ved at lave en statistik over de tilknyttede adjektiver (somalisk/østeuropæisk/tosproget etc.). VISL s CorpusEye-grænsesnit gør dette og meget mere muligt ved at tillade tekstsøgninger efter lemma, ordklasse og grammatisk funktion, samt statistisk evaluering af søgeresultaterne. Igennem årene har VISL nydt godt af sit samarbejde med sprogteknologifirmaet GrammarSoft, der udvikler grammatikker og leksika til kommercielle formål, især stave-/grammatikkontrol og maskinoversættelse (gramtrans.com). Når computeren først er i stand til at analysere naturligt sprog i løbende tekster, og når dette sker med VISL s tværsproglige begrebsapparat, er det muligt umiddelbart at overføre sprogteknologiske forbedringer fra de kommercielle systemer til VISL s undervisningsprogrammer og korpora, med en stor synergigevinst til følge. Også udenlandske projektpartnere nyder godt af denne synergi, ikke mindst i det nordiske område. Således bliver VISL s Constraint Grammar-system (Vislcg og CG3) brugt til at skrive sætningsgrammatikker for en lang række sprog i forskellige lande. Et eksempel er den samiske grammatik fra Universitetet i Tromsø, der nu gør det muligt at benytte VISL-værktøjer for dette mindretalssprog. Hvis du vil vide mere om, hvad VISL har at byde på, kan du begynde turen på hvor der også findes et link til de videnskabelige publikationer om VISL. 9

10 Fra Interface til Face - teknologisk treenighed skaber autenticitet - Thomas K. Hansen forskningsassistent, Knowledge Lab Animerede Agenter bruges efterhånden i mange sammenhænge fra undervisningsapplikationer til rundvisninger på hjemmesider. Mit ærinde her er dels at præsentere en sådan agent, dels at beskrive hvad kombinationen af agenten, talegenkendelse og talesyntese gør for den autentiske relation. Ofte kaldes de avatarer, et låneord fra sanskrit, hvor en avatar er en af gudernes fysiske manifestation. Indenfor it-verdenen er en avatar en 3D-repræsentation i et virtuelt univers, en animeret agent. Sådanne animerede agenter er genstand for stigende opmærksomhed. Først og fremmest i spilsammenhænge. Det var da også her udtrykket avatar første gang fandt sin nye digitale anvendelse. I spil er interessen især knyttet til muligheden for at være en anden, at kunne mere og andet end personen kan i det såkaldte virkelige liv. Men der er i stigende grad fokus på andre potentialer for de animerede agenter. Vi kan selvfølgelig kommunikere med grøn skrift på en skærm, men vi har et behov for menneskeliggørelse af interaktionen mellem menneske og maskine, og vi har behov for en autenticitet i denne menneskeliggørelse. Kommunikation er vanskelig, det ved vi. Den tyske sociolog Luhmann siger ligefrem, at kommunikation bygger på tre usandsynligheder. Vi hører sandsynligvis ikke det der kommunikeres, vi forstår det formodentlig heller ikke og vi reagerer næppe i overensstemmelse med intentionen. Derfor har vi brug for medier for at øge sandsynligheden af kommunikation. Hvis vi betragter den animerede agent som et medie, kan vi sige, at den øger sandsynligheden af at kommunikation lykkes. Fordi vi her netop har en større genkendelse og autenticitet: den personlige tilstedeværelse, evnen til at tale til og blive forstået, samt at modtage respons. I denne form for kommunikation indgår naturligvis også paralingvistiske elementer såsom muligheden for afkodning af ansigtsudtryk og mundaflæsning. Den animerede agent er et medie, som bringer os i nærkontakt med computeren på nye måder. Den sansende maskine I 1966 kreerede Joseph Weizenbaum et af de måske mest omtalte og omdiskuterede computerprogrammer, nemlig psykologprogrammet ELIZA. Gennem en forholdsvis simpel programmering var ELIZA i stand til at fungere som en slags computer-psykolog, som brugeren kunne gennemføre en terapeutisk samtale med. Selvom ELIZA var ment som en parodi på en psykolog, der ofte blot gentog klientens egne ord, så havde programmet en helt exceptionel effekt på brugerne. De fleste tillagde ELIZA så store menneskelige egenskaber, at de ligefrem ønskede at tale med hende og at være alene med hende for at kunne opnå en mere privat kommunikation. Vi tror, at computeren ræsonnerer og reagerer på samme måde som et menneske, ofte til trods for, at vi har viden om, at det ikke er tilfældet. Sherry Turkle (2007) fremhæver, at brugeren ønsker, at maskinen rent faktisk har disse sansende kvaliteter: at maskinen således af egen vilje kan respondere. En sådan form for autenticitet forstået som humanisering ville kræve en udvikling af kunstig intelligens (AI) som næppe vil være sandsynlig de første mange år. Men der er andre områder hvor autenticiteten kan og bliver øget i menneske-maskine relationen, nemlig tale, forståelse og selve den visuelle fremstilling medieret af animerede agenter. Drej til højre om 100 meter - Genkenderen, syntesen og agenten Talegenkendelse er efterhånden udbredt i mobiltelefoner. Ligesom talegenkendelse også begynder at have en vigtig funktion i læringsprogrammer til fx sprogindlæring. Genkenderen bruges her til at give brugeren mulighed for at kommunikere med applikationen i en form for, om end stadig begrænset, dialog og i nogle tilfælde til at korrigere brugerens tale ved indlæring af fremmedsprog. Genkenderen tilbyder altså en digital udgave af forståelsesdelen af person-til-person kommunikationen. Talesyntese, eller tekst-til-tale, som giver mulighed for at få læst tekst op via en syntetisk stemme er ligeledes en teknologi som får stadig større udbredelse og allerede nu er almindelig udbredt i fx GPS-navigation og oplæsning af . Koblet sammen med den animerede agent kommer vi tættere på den autentiske humane kommunikation. Menneske-metaforen En af de første store udbredelser af den animerede agent var Microsofts lancering af den mere forhadte end vellykkede Clippy i Office 97 og efterfølgende versioner. Idéen var at forlade eller i hvert fald supplere interfacets skrivebordsmetafor 10

11 og kan spørge hende om, hvor eksempelvis undertegnede er henne. Alice henter informationen i kalenderen (Outlook) og giver den videre til gæsten, sammen med en beskrivelse af hvor mit kontor ligger. Alice med en menneskemetafor, hvorved den oplevede autenticitet i interaktionen ville blive øget (Wik 2007). Den nye treenighed Kombinationen af disse tre forskellige teknologier, genkenderen, talesyntesen og agenten skaber nye former for interfaces og nye former for it medieret kommunikation og læring. Ikke mindst ny undervisningsteknologi til sprogindlæring. Agenten kan enten være et isoleret animeret ansigt såsom italiensk udviklede Alice, amerikansk udviklede Baldi, eller svensk udviklede Ville, eller en full-body agent såsom Mark udviklet af firmaet Guile 3D studios. Den virtuelle sekretær På Knowledge Lab har vi kombineret de tre teknologier i udviklingen af en applikation, vi kalder Den Virtuelle Sekretær, Alice. Applikationen består af Alice agenten, hvor vi har indbygget den danske talesyntese Benedicte, udviklet af Mikro Værkstedet. Samtidig har vi bygget en dansk talegenkender ind i Alice, således at hun både taler og forstår dansk. Alice fungerer som en virtuel sekretær med adgang til en fælles kalender for alle medarbejderne. Besøgende bliver mødt af Alice Når gæster spørger efter en medarbejder får de således at vide, hvorvidt vedkommende er til stede, hvor vedkommendes kontor er og endelig kommer der et billede af vedkommende medarbejder. Men vi behøver ikke at arbejde med den mere anonyme agent. På Knowledge Lab har vi sekretariatsleder Kurt Kjær Olesen, som man kan finde på vores hjemmeside med billedet på næste side. Ved hjælp af programmet FaceGen kan man skabe rimelig vellignende animerede agenter. Vores demo er udviklet for at vise potentialerne i kombinationen af de omtalte teknologier. Den kan ses, når Teknologikaravanen i efteråret besøger forskellige danske byer. Vi tror, at sådanne animerede agenter vil give nye muligheder for at skabe en mere menneskelig kommunikation i digitale teknologier. Det kan være hjælpere i dagligdagen, det kan 11

12 være mere autentiske undervisningsteknologier, og det kan fx være en hjælp for de mange, som har det svært med tekst som kommunikation. Links Referencer Turkle, Sherry. (2007). Authenticity in the age of digital companions. I Interaction Studies, Vol. 8, number 3, pp John Benjamins Publishing Company. Wik, P., & Granström, B. (2007). Att lära sig språk med en virtuell lärare. I Från Vision till praktik, språkutbildning och informationsteknik (pp ). Nätuniversitetet. Thisted Struer Horsens Esbjerg Nordborg Svendborg Næstved Slagelse Kalundborg Nakskov Rønne Teknologikaravanen er en vandreudstilling, der vil inspirere dig til at udvikle produkter med IT i intelligente og kommunikerende produkter. Dit produkt kan også udvikles yderligere, hvis du får den rette inspiration. Besøg Teknologikaravanen og se hvordan. Teknologikaravanen kommer i 2008 også til en by nær dig! Hvis du vil vide, hvornår vi kommer, og hvad du kan få at se, så klik ind på 12 TK-flyer2.indd 1 27/03/08 13:18:17

13 Når computeren oversætter - Morten Esmann teknologichef, Lingtech A/S Nye tendenser inden for maskinoversættelse er med til at mangedoble den hastighed, vi kan oversætte tekster med. Hun er bedst bekendt nemlig sig det dybe husere alt stemme. Sig karriere begyndte i 1981 og hun har blevet involveret i en rigt udvalg i anlægsarbejder. Ja, man behøver jo nok ikke originalteksten for at se, at der her er tale om en dårlig maskinoversættelse. Teksten har jeg fundet på internettet, hvor man nemt kan finde eksempler på, hvordan automatisk oversættelse kan se ud, når det udføres som venstrehåndsarbejde. Alligevel er maskinoversættelse ved at bryde igennem for alvor. Og der er vel at mærke tale om professionel maskinoversættelse af høj kvalitet. Der er en verden til forskel på det system, der har stået for oversættelsen i indledningen og de systemer, der i dag anvendes kommercielt. Teknologien bag automatisk oversættelse har været genstand for forskning siden 1950 erne, men indtil for nylig er resultaterne udeblevet i større stil. Faktisk er maskinoversættelse altid blevet betragtet med en vis skepsis, hvis ikke ligefrem overbærende hovedrysten. Sådan er det ikke længere. Nu er interessen for at udvikle og anvende maskinoversættelse større end nogen sinde. Årsagerne til denne ændring i folks opfattelse er ligetil. Først og fremmest er det et spørgsmål om, at de rigtige forudsætninger for god maskinoversættelse nu er til stede. Ikke mindst er computernes kraft vokset så meget, at hurtig oversættelse af høj kvalitet ikke længere er en utopi. Dernæst Til forskel fra traditionel maskinoversættelse, baseret på grammatiske regler, fungerer statistisk maskinoversættelse helt uden lingvistisk viden. En lynhurtig statistisk analyse af allerede oversatte tekster danner basis for en oversættelse. har de fleste oversættelsesvirksomheder og deres kunder forstået, at konventionelle oversættelsesværktøjer, hvor nyttige og effektive de end har været, ikke længere kan leve op til de krav, der stilles til effektiv oversættelse. Ikke mindst hvad angår hastighed, har disse krav ændret sig dramatisk. Maskinoversættelsens historie begynder efter 2. verdenskrig. Inspireret af krigens arbejde med at afkode fjendens meddelelser, gik den kolde krigs forskere i gang med at undersøge mulighederne for at lade computere oversætte en række enkle russiske tekster til engelsk. Forsøgene var umiddelbart en succes, og forskerne bag projektet mente, at fuldautomatisk maskinoversættelse ville være et faktum inden for fem år. I midten af 1960 erne havde man imidlertid endnu ikke nået tilfredsstillende resultater, og interessen døde delvist hen. I takt med at computere i 1980 erne dels blev mere almindelige i virksomhederne, dels blev prismæssigt tilgængelige, steg interessen for at forske i maskinoversættelse igen. I Lingtech har vi arbejdet med maskinoversættelse siden 13

14 1993, og vi er dermed blandt de virksomheder i Danmark, der har størst erfaring med emnet. PaTrans-systemet, som var det første system, vi implementerede, var for 15 år siden banebrydende og leverede på det tidspunkt maskinoversættelse af en kvalitet, der ikke tidligere var set. PaTrans var, som de fleste andre maskinoversættelsessystemer, regelbaseret. Det betyder kort sagt, at systemet oversætter ved hjælp af et omfattende sæt af på forhånd indprogrammerede lingvistiske og grammatiske regler. Fordelen er, at det giver gode muligheder for at konstruere temmelig præcist oversatte sætninger, men der er også en væsentlig ulempe. For hvert enkelt sprogpar skal der nemlig programmeres et helt nyt sæt regler. Det tager tid, og det er dyrt. Derfor var vi straks med på ideen, da vi blev inviteret til at deltage i et forskningsprojekt sammen med eksperter fra Copenhagen Business School. Projektet, der skulle koble private virksomheder sammen med forskningsmiljøet, blev så stor en succes, at vi sammen med firmaet Languagelens gik i gang med at udvikle et helt nyt statistisk baseret maskinoversættelsessystem. I september 2007 implementerede vi så Sunbeam, der er det eneste statistiskbaserede maskinoversættelsessystem i kommerciel brug i Europa. Statistisk maskinoversættelse fungerer helt uden sproglige og grammatiske regler. Systemet oversætter tekster på baggrund af statistisk information. Ved at analysere en stor mængde allerede oversatte tekster i systemets database, kan det identificere alle de mulige oversættelser af et segment eller en sætning. Systemet analyserer på millisekunder tusinder af muligheder for hver delsætning, sammenholder disse muligheder med en tilsvarende analyse af den følgende delsætning, og vælger derefter den oversættelse, der er den mest sandsynlige. Resultatet er meget hurtig oversættelse i meget høj kvalitet. Samtidig er det meget nemt at lære systemet at oversætte mellem flere sprog. På bare et par uger kan man opbygge en database og gå i gang. Sunbeam er et system til maskinoversættelse, der er udviklet i samarbejde mellem Languagelens og Lingtech. Systemet oversætter ca ord i minuttet med en kvalitet, der gør, at den efterfølgende redigering kan udføres fire til fem gange hurtigere end en manuel oversættelse. Ingen maskinoversættelsessystemer kan producere fuldt automatiske oversættelser af høj kvalitet, og ingen maskinoversættelse bør stå alene. Der skal stadig en manuel efterredigering til. Det afgørende er, at systemer som Sunbeam giver et output, som selv når efterredigeringen regnes med, forøger oversættelseshastigheden væsentligt. I Lingtech regner vi med, at en oversætter uden hjælp fra computeren kan klare ord om dagen. Hvis vi tager konventionelle oversættelsesværktøjer til hjælp, kan vi nå op på ord. Med Sunbeam når vi nemt op på ord eller flere. Vi kan således levere maskinoversatte tekster til vores kunder fire til fem gange hurtigere, end hvis teksterne skulle oversættes manuelt. Uden at det går ud over kvaliteten. Der er således ingen tvivl om, at maskinoversættelse i de kommende år vil få stor betydning for den måde, vi oversætter tekster på, og ikke mindst hastigheden det foregår med. Oversættelse af teknisk dokumentation og manualer behøver ikke længere være flaskehalsen, der forhindrer, at nye produkter bliver markedsført. Store mængder tekst, der ikke tidligere er blevet oversat, fordi det ville være for tidskrævende, kan det nu betale sig at oversætte til flere sprog. Vi er stadig meget langt fra det fuldautomatiske oversættelsessystem, og den manuelle oversætters arbejde er stadig vigtigt og nødvendigt, men med den genfundne interesse for maskinoversættelse og de muligheder nutidens computerkraft giver, er jeg sikker på, at vi kommer til at se meget interessante perspektiver for oversættelsesbranchen i de kommende år. 14

15 Åbn for en ny verden i fremmedsprogsindlæring: Tal med din computer - Bent Givskov Indehaver, Logos-IT Sprogundervisningens omdrejningspunkter har altid været de fire kerneelementer: læse, skrive, tale og lytte. Men hvor der historisk og sprogpædagogisk set oftest har været fokus på beherskelse af grammatik og indlæring af ordforråd, bliver der i nyere tid i stadig højere grad lagt vægt på evnen til at udtale ord og sætninger korrekt. Det primære fokus er ikke længere den grammatiske kunnen, men derimod evnen til verbal kommunikation. Desværre er udtalen oftest det element, der lider mest i traditionel undervisning, da den kræver individuel korrektion, hvilket tidsmæssigt er svært for en underviser med et stort antal elever. Men med mindre udtalen når et forståeligt niveau hos eleven, kan verbal kommunikation ikke finde sted, selv hvis ordforråd og grammatik er mestret. På samme måde har der i udviklingen af computerprogrammer til sprogindlæring ligget en stor udfordring i at indlejre udtaletræning. Det har længe været argumentet, at computerapplikationer kunne tilbyde en række fordele i forbindelse med ekstra træning i sprogindlæring, såsom: Effektivitet kurserne kan individualiseres og tilpasses brugerens behov Alt foregår interaktivt også kommunikationen med en tutor Sprogtræning kan foregå hvor og når, der er behov for det Lavere omkostninger til undervisning transporttid og lærertimer kan begrænses Feedback og korrektion er umiddelbar Den enkelte elev har programmets fulde opmærksomhed Introduktionen af talegenkendelse i sprogapplikationer varsler måske ankomsten af den teknologi, der kan afhjælpe den mangel der forefindes på det udtalemæssige område. Følgende artikel beskriver programmet TeLL me More, der netop benytter talegenkendelse i sin udtaletræning. TeLL me More er en sprogindlæringsapplikation fra det Franske firma Auralog, og har blandt andet modtaget den europæiske IST-pris, stiftet af Europakommisionens afdeling for Anvendt Videnskab og Teknisk Udvikling, som bedste software til fremmedsprogsindlæring. Min computer forstår mig/forstår mig ikke! Det er nu muligt at føre en flydende og naturlig konversation med sin computer og samtidig lære fremmedsprog. TeLL me More er programmet, der kan klare dette med stor elegance. Hos Auralog er de specialister og førende på verdensplan inden for udviklingen af computerstøttet indlæring af fremmedsprog ved hjælp af talegenkendelse. TeLL me More findes på engelsk, amerikansk, tysk, hollandsk, fransk, spansk, italiensk, arabisk, kinesisk og japansk fra begynder til avanceret niveau og også med fokus på specialområder som eksempelvis forretningssprog. Programmet er udarbejdet af mere end 130 indfødte sprogspecialister med tilknytning til flere universiteter, og dækker alle væsentlige områder inden for tilegnelsen af fremmedsprog. Resultaterne er opnået efter års intensiv forskning og udvikling. Udover grammatiske opgaver og en lang række andre færdighedsøvelser, er den helt store landvinding, at brugeren, via talegenkendelse, kan gå i dialog med nogle friske og 15

16 tydelige stemmer, som svarer på det, brugeren siger, således at der opstår en samtale. Talegenkendelse er et væsentligt element i de mange mundtlige øvelser, idet denne er med til at skabe en meget autentisk indlæring: Brugeren går i realiteten i dialog med sin computer og er konstant aktiv. En speciel funktion er det indbyggede Spoken Error Tracking System, der automatisk finder og viser fejl under udtaleøvelserne. Tolerancen på talegenkenderen kan indstilles således, at også den mindre gode sprogelev har mulighed for at blive forstået. Den seneste version af TeLL me More integrerer en række multimedieteknologier, der kan personliggøres og tilpasses den enkeltes behov og niveau. Således kan tempo og sværhedsgrad bestemmes af enten lærer eller bruger - selv talegenkendelsen kan justeres efter brugerens udtalekorrekthed. Grafikken er flot med anvendelse af såvel tiltalende tegninger som fotos og videoklip fra det pågældende land, hvis sprog man prøver at beherske. Brugeren kan nemt klikke sig ind på dialoger, udtaleøvelser, grammatikøvelser og video for at nævne de valgmuligheder, der indbefatter aktiv lytte og tale. Endvidere kan den enkelte på en nem og afvekslende måde udføre så mange eller så få øvelser, man måtte ønske. Til disse øvelser er der forskellige hjælpeværktøjer, som bruger eller lærer kan vælge til eller fra. Læreren kan på forhånd kreere et individuelt program, som eleven skal gennemføre og undervejs kan elevens resultater ses inden for de enkelte øvelser. Det videre forløb kan derefter baseres på elevens stærke og svage sider. Fra skole til erhverv Et TeLL me More Kursus afvikles via cd-rom eller som fremmedsprogslæring via internettet, hvor også en indfødt sproglærer eller tutor kan tilknyttes. Et kursus via nettet starter og slutter med en test af eleven og flere kursusmodeller er mulige. Fælles for dem alle er, at der sker en opsamling af resultater og en konstant tilbagemelding om opnåede resultater til såvel bruger som organisation. Programmet har fundet vej til mange handelsskoler og virksomheder, og tilbagemeldingerne fra brugerne har været stærkt positive. Flere elever fra handelsskolerne hævdes at 16

17 være meget begejstrede for systemet - bl.a. Handelsskolen i Viborg, hvor deres elever er vilde med programmet (Steen Kristensen). Mange firmaer med et behov for sprogkurser har valgt at lade den lokale handelsskole arrangere disse, hvor TeLL me More bruges til en del af kurset. Computerapplikationen klarer den færdighedsrelaterede del med udtale og dialog, mens sproglæreren tager sig af den individuelle og kreative del af kurset. Denne kombination virker ideel, men der er intet i vejen for at aktive medarbejdere kan klare processerne selv. Ethvert kursus starter og slutter med en test for at fastlægge brugerens startniveau og slutniveau. I den mellemliggende periode følges brugeren med afrapportering til såvel bruger som firma. Også Ministeriet er positive I en anmeldelse af en tidligere version, skriver Undervisningsministeriets sprogkonsulent, Karen Porsborg Nielsen bl.a. i bladet Folkeskolen: Talegenkendelse gør det muligt at komme tæt på virkelighedsnær kommunikation per computer.... At lære et fremmedsprog ved at bruge det selv er og bliver den optimale situation, hvor vi kan komme meget tæt på det virkelige livs betingelser og muligheder. Et løft for fremtiden Talegenkendelse er det nyeste tiltag i sprogindlæringsprogrammer, men samtidig er det den teknologi, der indeholder det største potentiale for fremtidens sprogindlæring. Primært indebærer potentialet muligheden for at få trænet sine evner i verbal kommunikation hvad enten det drejer sig om enkeltlyde, enkeltord, sætninger eller endda hele dialoger. Som Hanne Leth Andersen giver udtryk for i sin artikel Underviserens rolle: Fra centrum til periferi, har sprogapplikationer tidligere efterladt et indtryk hos potentielle brugere af at være gammeldags, fordi det eneste man kunne træne var gloser og grammatik. Men selvom der stadig overordnet resterer en del udfordringer i den videre udvikling, samt omkring den pædagogiske integration, så peger tendenserne i retning af at programmerne med indlejringen af genkenderteknologien har en positiv indflydelse på brugernes indlæring, og lyst til at benytte dem. Samtidig viser variationen i ovenstående udtalelser, at programmerne kan udnyttes af en bred vifte af skoler, videregående uddannelser og private erhvervsvirksomheder. I hvert fald tegner integrationen af talegenkendelse i denne type af programmer godt for fremtidige indlæringsmuligheder. For første gang, hvor jeg har gennemprøvet et program med tale-genkendelse, har jeg følt mig i gode hænder. Programmet er både udfordrende og tiltalende, og jeg tror, at elever vil have lyst til at bruge Tell me More PRO, når de erfarer, at de på en aktiv og sjov måde vil lære mange nyttige facetter af fremmedsproget. De utallige muligheder i programmet indebærer, at der kan opbygges en god progression, og programmet vil kunne bruges til at differentiere undervisningen i en grad, der ellers kan være vanskelig at gennemføre. Industrien siger For potentielle brugere i en lignende situation kan jeg meget anbefale denne sprogsoftware. Palle Dyhre, IC Danfoss - Kolding Vil du vide mere: Gå ind på og find Tell me More, og aktivér linket for en demo. Referencer Andersen, H.L. 2006, Underviserens roller fra centrum til periferi - eksempler på anvendelse af it i sprogfagene, i Mathiasen, H. (red.) Læring og it, Aarhus Universitetsforlag, Århus, s

18 arrangementer Vi står i disse år over for nogle store samfundsmæssige udfordringer, som ikke mindst kan ses i relationerne mellem virksomheder og medarbejder. Fra virksomhedernes side er der en øget vægt på, at den enkelte kan organisere sit eget arbejde, der nu mere ses som en helhed bestående af forskellige og stadigt varierende opgaver end som en fast jobfunktion med faste arbejdsopgaver. Samtidig er der blandt medarbejderne en stigende erkendelse af, at livslang læring ikke bare er en mulighed, men en nødvendighed for fortsat at være en attraktiv arbejdskraft. i september Seminar Second Life og horisontal læring Særligt i de regionale yderområderne har disse tendenser ført til et stigende behov for udvikling af nye fleksible uddannelsesforløb og læringsmiljøer. Dette seminar vil med udgangspunkt i Second Life søge at belyse, hvordan ny teknologi kan være med til at løse kompetenceudfordringen i yderområderne. Seminaret afholdes som en del af Knowledge Labs forsknings- og udviklingsprojekt Horisontal læring 3. generations e-læringsværktøjer. forår 08 efterår Konference Social IT Konferencen sætter fokus på,hvordan det socialpædagogiske område er i forandring. Strukturreformen, kvalitetsreformen og den øgede anvendelse af it er blot nogle af faktorerne, som sætter dagsordenen for både nye samarbejds- og ledelsesformer og for pædagogisk nytænkning. Kvalitetsreformen skal realiseres gennem velfærdsinnovation. innovation handler om at skabe nye rum for handlinger, men hvis kvalitet og nytænkning skal være i fokus, kræver det et skærpet blik på samspillet mellem reformer, organisatorisk og pædagogisk udvikling. Særligt fokus på, hvordan it kan understøtte og integreres i den socialpædagogiske praksis. Og det kræver en stædig og stadig fastholden af, at omdrejningspunktet er brugernes behov og involvering. Målgruppe Offentlige og private virksomheder Tid og sted 24. september kl i Biologisk Instituts seminarrum, Syddansk Universitet, Odense Pris 500,00 kr. inkl. frokost Tilmelding Målgruppe Pædagogiske medarbejdere, ledere, it-ansvarlige, myndigheder, virksomheder, forskere og lærere. Tid og sted september kl i lokale 100, Syddansk Universitet, Odense Pris 2 dage 1.900,00-1 dag 1.250,00 kr. inkl. frokost Tilmelding 18

19 ... med på kanten Undgå ureflekteret oversættelse af forældet didaktik - Hanne Leth Andersen professor, Center for Undervisningsudvikling, Humaniora og Teologi, Aarhus Universitet Sprogundervisning skal som al anden undervisning være tidssvarende, autentisk og medieorienteret. Derfor er det naturligt at de fleste sproglærere i dag integrerer moderne teknologiske hjælpemidler i undervisningen. Det kan være computeren, med specifikke sprogprogrammer, spil, ordbøger, grammatikker, stavekontroller, internettet eller det kan være mobiltelefonen eller mere eller mindre interaktiv video. Både børn, unge og voksne har glæde af at der tilbydes mange forskellige redskaber som tiltaler forskellige læringsstile, smag, lyst og interesser. Også med udgangspunkt i tilegnelses- og kommunikationsstrategier kan man argumentere for anvendelse af medier. Det er en fordel i sig selv at undervisningen er varieret og indeholder mange veje til målet (som forhåbentlig er klart). God undervisning spiller på mange tangenter, og ofte gennemføres den teknologibaserede undervisning på fantasifulde, spændende og engagerende måder. Men teknologisk indsigt og pædagogisk fantasi er ikke nok til at forny sprogundervisningen substantielt. Risikoen for at gentage fortidens synder er overhængende. Derfor er det vigtigt netop når man er i gang med at nytænke samtidig at applicere nogle af de seneste årtiers sprogvidenskabelige og læringsteoretiske indsigter til at skabe en god didaktisk tilgang til teknologianvendelsen. De øvelsestyper som forskningen har vist ikke har nogen særlig effekt når de gennemføres uden teknologiske hjælpemidler, bliver ikke bedre af at der sættes strøm til eller at der krydres med billeder. Desværre er det ofte netop de formelt orienterede øvelsestyper det er lettest at overføre til computerskærmen eller andre skærme. Det kan være morfologisk eller syntaktisk orienterede udfyldningsøvelser eller valg mellem forskellige grammatiske former i multiple choice-format. Men udfordringen er at bruge formaterne til at arbejde med de niveauer i sproget som elever i forskellige faser har mest brug for, og som der faktisk mangler materiale til. Udfyldningsøvelser om morfologi og syntaks findes der masser af, men der er brug for øvelser som arbejder med tekstopbygning, samtalestruktur, scenarier, diskursmarkører, konnektorer og samtalestrategier. Computeren giver mulighed for at sætte fokus på disse niveauer fordi man kan trække tekster ind og fordi de sproglærende har tid til at tænke sig om og opbygge deres udsagn, hvilket de ikke har i en almindelig samtale. Computeren gør det muligt at interagere på tværs af kulturer, at løse opgaver sammen og at opleve sprog- og kulturmøder i praksis. De unge gør det i forvejen. Tricket er også at få dem til at bruge andre sprog end engelsk og se hvad der sker. Mobiltelefonen kan både bruges interaktivt til samtaler, sms og til optagelse af egne samtaler til videre analyse og bearbejdning. Billeder og videoclips kan analyseres interaktivt på computeren via nettet. Videodialoger kan opbygges pædagogisk og bruges til at skabe større opmærksomhed på interaktion, både når det gælder overordnede samtalestrukturer, ordforråd og talesprogsgrammatik. Anvendelsen af computer og adgang til internet kan give en mere differentieret undervisning, og det er tilfredsstillende i visse kontekster at kunne henvise elever til målrettede grammatiske øvelser når de selv er blevet opmærksomme på hvor deres problem ligger. Men det der virkelig er brug for, er originale bidrag som fornyer didaktikken og inddrager større sproglige kontekster, interaktion og moderne sprogbeskrivelse. 19

20 Seminar Digitale kommunikations og kanalstrategier Hvad enten du er ansat i et call center, et contact center, har en back office-funktion eller befinder dig et sted i den offentlige forvaltning, vil du på denne dag kunne hente ny inspiration og gå i dialog om din og andre organisationers digitale kommunikations- og kanalstrategier. Med digital kommunikations- og kanalstrategi mener vi din organisations helt overordnede plan for digitale kommunikationsformer som , sms og chat. Et par interessante spørgsmål er i den forbindelse: Hvordan mestres krav om god og behagelig service af kunden, borgeren, patienten, klienten, når alting samtidig skal gå så stærkt? Hvordan sikres kvalitetsopfølgning og videreudvikling kontinuerligt? Hvor kompetente er medarbejderne i forhold til digital kommunikation? arrangementer Disse spørgsmål og en lang række andre, som du gerne selv må ankomme med ønsker vi at debattere denne dag i Odense. I løbet af seminaret vil Bang og Olufsen A/S, KMD og Responsfabrikken komme med eksempler fra deres verden på henholdsvis , chat- og sms-løsninger. Efter frokost vil Anette Grønning, Knowledge Lab præsentere et hjørne af forskningen på området og optegne de enkelte kommunikationsformers styrker og ulemper. Målgruppe Offentlige og private virksomheder Tid og sted 9. september kl i lokale 99, Syddansk Universitet, Odense Pris 500,00 kr. inkl. frokost Tilmelding Herefter vil Martin Kragh, InstantReply lede en paneldiskussion, der skal bringe kommunikationsformernes potentiale og nye løsninger frem i lyset. forår 08 Knowledge Lab DK SDU Campusvej 55 efterår DK-5230 Odense M Kontakt: Sekretariatsleder Kurt Kjær Olesen tlf Direktør Niels Henrik Helms

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2014 Om IA Sprog Et vel implementeret Intro-dansk tilbud allerede først på året er et af IA Sprogs store mål i 2014. Lovgivningen om det nye danskuddannelsestilbud kom på plads sent i 2013

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Alternative kølemetoder

Alternative kølemetoder Temadag om Alternative kølemetoder få mere at vide om alternative kølemetoder og hvor de kan bruges ÅRHUS 9. JUNI 2008 Hvilke alternative kølemetoder findes der og hvor anvendes de? Hør om den seneste

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

imo-learn MOVED BY LEARNING

imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.

Læs mere

Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10. Tlf. 75368143 og lommefilm. ulla.pedersen@skolekom.

Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10. Tlf. 75368143 og lommefilm. ulla.pedersen@skolekom. Opdateret d. 10. feb. 2011 Medialisering og fleksibilitet i fransk-, spansk- Fransklærerforeningen Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10 Tlf. 75368143 og lommefilm. 6760

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Er du dygtig nok til at blive faglært?

Er du dygtig nok til at blive faglært? 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

VALGFAG i Ungdomsskolen

VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2015/16 i Ungdomsskolen Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2015/16

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Læse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever.

Læse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Digitale værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag. Inkluder ordblinde og tosprogede elever med læse- og skrivestøtte. Differentier

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere 10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere