Nr. 3 August Sprog, læring og medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 3 August 2008. Sprog, læring og medier"

Transkript

1 Nr. 3 August 2008 Sprog, læring og medier

2 Indhold Sprog er nøglen til integration? Berit Toft Fihl, Dansk Arbejdsgiverforening 4 It og sprog i rygsækken Interview med Lars Bo Nielsen og Mia Sander, Mikro Værkstedet 6 VISL Sprogteknologi i grammatikundervisningen Eckhard Bick, Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 8 Fra Interface til Face Thomas K. Hansen, Knowledgelab 10 Når computeren oversætter Morten Esmann, Lingtech A/S 13 Åbn for en ny verden i fremmedsprogsindlæring: Tal med din computer Bent Givskov, Logos-IT 15 Med på kanten... Teknologiske hjælpemidler i sprogundervisningen: undgå ureflekteret oversættelse af forældet didaktik Kantskribent i dette nummer er Hanne Leth Andersen, Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet 19 Language is not a genetic gift, it is a social gift. Learning a new language is becoming a member of the club - the community of speakers of that language. ISSN: årgang. OnEdge udgives af Knowledge Lab DK. Magasinet udkommer tre gange årligt. Redaktion: Thomas k. Hansen, SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M, Layout og desktop: Lise Agerbæk. Tryk: one2one, Odense. Oplag: Fotos: istock og Lise Agerbæk

3 Universal Translator? Globaliseringen sætter fokus på behovet for sproglige kompetencer, oversættelser og samspil på tværs af kultur og sprog. I dette nummer af OnEdge har vi valgt at sætte fokus på, hvordan digitale teknologier kan indgå i løsningen af denne udfordring. Artiklerne tegner et billede af de behov som globalisering og arbejdsmarked stiller til sproglige kompetencer og fx udviklingen inden for det felt, der i fagsproget hedder Computer Assisted Language Learning (CALL). I science fiction serien Star Trek bruger de en Universal Translator til at kommunikere med universets forskellige former for intelligens. En desværre fiktiv, men uhyre nyttig teknologi, opfundet omkring år 2151 baseret på, at forskellige galaktiske livsformer skulle have fælles hjernebølger, som kan bruges til at generere sprog og syntaks. Så sofistikerede er vi ikke her i virkelighedens verden. Ofte er der tale om velkendte teknologier, som i kombination giver mulighed for nye applikationer og løsninger. Webbaserede eller mobilbaserede oversættelsestjenester er i en rivende udvikling. De kendes og bruges af mange. Her prøver vi at give indblik i andre teknologier og deres potentialer i skoler, integrationssammenhænge og i arbejdslivet. Mange af os har erindringer om endeløse sessioner i sproglaboratorier, hvor vi skulle træne, træne og træne for at tilegne os fremmede udtaler er det, vi taler om her mere og andet end digitaliserede sproglaboratorier? Svaret er, så vidt jeg kan se, ja! Jeg synes, vi kan iagttage en række spændende udviklinger, men det at lære sprog vil sikkert også i fremtiden være både hårdt og udbytterigt. Thomas K. Hansen fra Knowledge Lab har været redaktør på dette nummer. Tak til ham og de øvrige bidragsydere. Niels Henrik Helms, Direktør, Knowledge Lab Frank Smith, citeret fra (downloadet 18. august 2008)

4 Sprog er nøglen til integration - Berit Toft Fihl konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening Garanti for tilbud om danskundervisning til alle udenlandske arbejdstagere er nøglen til at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet og i samfundet og slet ikke i så stor udstrækning som i de senere år. En række konkrete eksempler har vist, at Danmark ikke har været i stand til at honorære de nye krav til integrationen. Mange har sikkert bemærket det. Der er ligesom noget, der er forandret. Måske har vi oplevet det på vores egen arbejdsplads, eller når naboen laver om i sit hus. Kollegerne og medarbejdere kommer i stigende grad fra andre lande end Danmark. Således har indvandringen totalt ændret karakter de senere år. Hvor det for bare få år siden var flygtninge, der dominerede indvandrerstrømmen, er de personer, der kommer til Danmark, rejst hertil for at arbejde på de danske virksomheder. Udviklingen er en konsekvens af den globalisering, der de senere år er sket på det danske arbejdsmarked, og som danske virksomheder er en del af. De nye medarbejdere fra udlandet vælger at arbejde i Danmark i kortere og længere perioder eller at pendle fra Tyskland og Sverige til danske virksomheder for at arbejde. Vi skal derfor arbejde sammen med personer, der ikke har lært dansk fra barnsben. Det ville også være ligegyldigt, hvis ikke sproget på en og samme tid er meget afgørende for at kunne begå sig på en arbejdsplads det gælder både fagligt, og i dialogen med kollegerne om stort og småt under pauser eller under sociale arrangementer. Især for de nye medarbejdere, der har tænkt sig at arbejde i Danmark i længere tid, og som måske har familien med, spiller det en stor rolle, at de føler sig som en del af arbejdspladsen og det lokalsamfund, som de lever i. At blive god til et nyt sprog - og at kunne gøre sig forståelig, betyder rigtig meget for, at integrationen kan lykkes. Sproget er nøglen, der langt hen ad vejen åbner døren til livet på arbejdspladserne og til de kulturelle tilbud, der er en del af livet i lokalsamfundet, som man eller familien færdes i. De nye medarbejdere stiller os over for en række nye udfordringer, som vi i Danmark ikke har været vant til at håndtere Som ny i Danmark tilbydes man en såkaldt danskuddannelse, den første tid man er i landet. Uddannelsen kan langt hen ad vejen skræddersys i forhold til de forudsætninger, den enkelte har. En højtuddannet tilbydes uddannelsen på et andet niveau end en person, der måske kun har en lille skoleerfaring med fra hjemlandet. Det er som udgangspunkt en god basal uddannelse, som løbende skal produktudvikles i forhold til et stadigt mere globaliseret arbejdsmarked. Lad mig give et par eksempler. Som ny medarbejder kan det ikke lade sig gøre at starte på uddannelsen, førend man har fået tildelt et cpr-nummer i Danmark, da der er et bopælskrav tilknyttet uddannelserne. Det var bare for nogle år siden ikke det store problem. Men det er det nu. Da der oftest går nogle måneder, inden man tildeles et cpr-nummer, skal den enkelte og virksomheden klare sig på bedste vis uden dansk-undervisning eller betale for et kursus. Når personen så har fået et cpr-nummer tildelt, kan medarbejderen deltage i undervisningen på danskuddannelserne på en af landets sprogskoler. Med det nuværende system går der et større antal medarbejdere rundt med et stort behov for at lære dansk og venter på, at de opfylder et krav om bopæl. Et krav, der virker besynderligt i en tid med stor mobilitet og fleksibilitet fra de nye medarbejderes side og i en tid med gode muligheder for at undervise selv mennesker, der befinder sig fysisk rigtig langt fra Danmark over nettet. Det har regeringen forsøgt at bløde op for ved at give midler til et forsøg med internetundervisning i dansk til nye medarbejdere fra udlandet. Det er et skridt i den rigtige retning, som hilses velkomment. Men for Dansk Arbejdsgiverforening er det naturligt at fjerne kravet om bopæl og i stedet fokusere på, at den enkelte har et behov for at få danskundervisning for at kunne varetage et job på bedst mulig måde allerede fra første arbejdsdag og 4

5 på lidt længere sigt falde godt til på arbejdsmarkedet og i det lokalsamfund, som medarbejderen og familien er en del af. Samtidig er det uhyre vigtigt, at familien til de nye medarbejdere falder godt til. For falder de ikke godt til ja, så er der en tendens til, at ægtefællen og børnene ønsker, at familien forlader Danmark. Det er derfor afgørende, at danskuddannelsen også gives på det rette tidspunkt og i det rette omfang til ægtefællen. Danskuddannelserne kan her også fungere som nøglen, der gør det lettere at indgå i det lokalsamfund, som familien gerne skulle blive en del af. Men sproget gør det ikke alene. Det hjælper ikke noget at kunne sproget, hvis man ikke indgår i sammenhænge, hvor det er relevant at bruge sproget. Vi skal som land blive bedre til at give nye udlændinge adgang til det vidt forgrenede net af sportsklubber og sammenhænge, hvor vi mødes. Et andet eksempel er de mange pendlere fra Tyskland, der dagligt vælger at pendle til Danmark for at arbejde. Fordi de tyske pendlere ikke opfylder det nuværende krav om bopæl i Danmark, kan denne gruppe ikke deltage i danskuddannelserne, selv om de har behov. Endelig er det vigtigt at gøre sig klart, at i takt med at målgruppen for danskuddannelserne er skiftet fra flygtninge til nye medarbejdere fra udlandet er kursisternes forudsætninger for at deltage i undervisningen langt mere varieret end hidtil. Det stiller nye krav om fleksibilitet i undervisningen, både når det drejer sig om indholdet, tilrettelæggelsen af undervisning og hvor undervisning skal afvikles. I forlængelse af flere evalueringer af de nuværende danskuddannelser, er Integrationsministeren lige nu ved at undersøge, hvordan denne viden kan omsættes til bedre danskuddannelser. Hvis ministeren vil forbedre integrationen på det danske arbejdsmarked, så det kommer både nye medarbejdere, deres familier og virksomheder til gavn, skal ministeren derfor garantere adgang til danskuddannelserne for alle på arbejdsmarkedet med et behov for danskundervisning og sikre, at danskuddannelser kan tilrettelægges og afholdes så fleksibelt, at både store og små virksomheder har mulighed for at sende medarbejdere på uddannelserne. 5

6 It og sprog i rygsækken - Lars Bo Nielsen og Mia Sander Mikro Værkstedet, baseret på Thomas K. Hansens interview Gennem et besøg på den odenseanske virksomhed Mikro Værkstedet A/S har vi prøvet at tage temperaturen på udviklingen af digitale læremidler. Virksomheden har i mere end 15 år arbejdet med både udvikling, salg og anvendelse af digitale læremidler. I dag er der 55 ansatte i Danmark og afdelinger i såvel Norge som Sverige. Målgruppen var i mange år først og fremmest skolerne, men der er i dag en stigende interesse fra private og offentlige virksomheders side. Et af de spørgsmål, der har været fokus på, er hvorvidt digitale læremidler gør en positiv forskel i forhold til læring. Spørger man Lars Bo Nielsen, leder af Specialpædagogisk Afdeling på Mikro Værkstedet, påpeger han, at en lang række undersøgelser viser at redskaberne har en positiv effekt, både når det gælder it som en naturlig del af nutidens undervisning og for dem, som har behov for ekstra hjælp. De forskellige artikler på Mikro Værkstedets hjemmeside fremhæver også potentialerne i produkterne. Vi inspireres af mennesker - store som små - for sammen at skabe nye veje til kommunikation og læring for alle - Mikroværkstedet Udviklingen af digitale læremidler Mikro Værkstedets udviklingsfokus sigter dels på udvikling af pædagogisk it med et fagligt indhold, dels på udvikling af støttende it, forstået som brugen af it som hjælpemiddel til traditionelle læringssituationer. Eksempler på det sidstnævnte er forskellige programmer, som støtter børn med læse- og skrivevanskeligheder. Eksempelvis er IT-rygækken udstyret med CD-ORD og C-pen, som blandt andet kan scanne et stykke tekst og efterfølgende læse det op. Oplæsningen sker via en talesyntese, som både fås med mandestemmen Carsten og damestemmen Benedicte. I den engelske version hedder damestemmen Emily og hun kan bruges til fremmedsprogsindlæring. Derudover tilbyder Mikro Værkstedet pædagogiske programmer såsom Matematikværktøjet eller Alf og Alfabetet, hvor fokus i højere 6

7 grad er på indlæring af naturvidenskabelige og humanistiske emner end på støtte. Vi inspireres af mennesker Udviklingen er en kooperativ proces. I nogle tilfælde er udgangspunktet, at en eller flere i undervisningssektoren har fået en god ide. I andre tilfælde er produktet blevet skabt via et samarbejde mellem forskningsmiljøer, institutioner, virksomheder og Mikro Værkstedet. Udvikling af specifikke løsninger kræver inddragelse af både relevante pædagogiske, faglige og selvfølgelig forskellige former for it-kompetencer. Mikro Værkstedet har et stort antal medarbejdere med hver sit speciale. Tilsammen udgør de et stort vidensnetværk, der bliver inddraget, når produkter skal udarbejdes. Således kommer innovationsprocessen typisk til at fungere i tre dimensioner: input udefra, det kooperative samarbejde og intern refleksion samt produktudvikling. Fra lager til læring det didaktiske hul En ting er at skabe et produkt, noget andet er at bruge det i læringssituationer. Lars Bo Nielsen og Mia Sander påpeger, at det er vigtigt at få lukket det didaktiske hul mellem traditionelle læringsmiljøer og brugen af it i samme miljøer. I læreruddannelserne stilles der krav om inddragelse af it i det pædagogiske arbejde, men det er Lars Bo Nielsen s indtryk, at det kunne ske i langt større omfang. Det er helt afgørende, at både lærerstuderende og lærere arbejder aktivt med, hvorledes man inddrager redskaberne i undervisningen. Mikro Værkstedet udbyder kurser i brugen af de forskellige programmer, så underviserne kan prøve programmerne og blive fortrolige med dem. Det er ikke nok, at underviserne er godt rustet i at bruge programmerne. Men det stiller selvfølgelig også krav til programmerne: de skal være brugervenlige og motiverende. Lars Bo Nielsen påpeger, at oplevelsen af udfordring og progression er vigtig, og at programmerne derfor skal registrere progressionen og flytte de læringsmæssige udfordringer i forhold den lærendes udvikling. Mikro Værkstedet har gode erfaringer med Storylines, der involverer brugeren, så han eller hun bliver en del af en historie. Det næste skridt i udviklingen af digitale læremidler er at bruge spilelementer kendt fra kommercielle computerspil. Sigtet er, at computerspillets fascination skal motivere til læring. Virksomhederne kan også bruge digitale læremidler Et af tidens mest aktuelle emner er behovet for og anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft. Ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft kan skabe kommunikationskløfter internt i virksomhederne. Også i denne forbindelse mærker Mikro Værkstedet stigende interesse for deres produkter. Eksempelvis har DSB lanceret brugen af Mikro Værkstedets læse- og skrivestøttende produkter internt og iværksat et introduktions- og undervisningsforløb med det formål at skole de ansatte i brugen af disse programmer. Nye anvendelsesområder er en læreproces for Mikro Værkstedet. Det er her afgørende at finde ud af, hvad der fungerer for børn, og hvad der fungerer for voksne. Fremtiden Mikro Værkstedets mangeårige eksistens og succes viser, at der findes et marked og et behov for digitale læremidler, og i takt med den generelle digitalisering af samfundet vokser behovet. Udvikling og udbredelse af digitale teknologier ændrer vores liv. En skole som skal forberede eleverne på livslang læring må derfor tage digitale læremidler alvorligt. Dette stiller krav både til den organisatoriske udvikling og kompetenceudviklingen i de pædagogiske miljøer. Nye læringsmiljøer vil vokse frem og skabe nye læringskulturer. En vigtig udfordring for producenterne er ifølge Mikro Værkstedet, at der udvikles modeller for, hvordan brugerne bliver inddraget i udviklingsprocessen. Eleverne og lærerne har fingeren på, hvor de didaktiske udfordringer er, og aktiv deltagelse i udviklingsprocessen vil øge forståelsen for, at udvikling af digitale læremidler også handler om udvikling af læremiljøet. Computers will not replace teachers. However, teachers who use computers, will probably replace teachers who don t. - Ray Clifford

8 VISL Sprogteknologi i grammatikundervisningen - Eckhard Bick lektor, dr.phil., Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet I flere år havde man på Institut for Sprog og Kommunikation (SDU) blandt nyoptagne studerende kunnet konstatere et stadigt lavere indgangsniveau inden for grammatik og almen sprogforståelse. I forbindelse med et ønske om at introducere it i undervisningsmiljøet blev dette i 1996 startskuddet til det tværfaglige VISLprojekt (Visual Interactive Syntax Learning). Med støtte fra Center for Teknologistøttet undervisning (CTU), Statens Humanistiske Forskningsråd, Undervisningsministeriet og en lang række udenlandske institutioner, ikke mindst Nordisk Ministerråd, voksede VISL fra at dække engelsk, tysk, fransk og portugisisk syntaks til at omfatte 25 sprog og en bred vifte af lingvistiske emner. I alt har ca. 80 forskere, lærere og studentermedhjælpere været involveret i projektet på et eller andet tidspunkt. På undervisningssiden er VISL et såkaldt CALL-system (Computer-Aided Language Learning), med internetbaserede spil, øvelser og sprogdata, der kan aflaste sproglæreren samt skabe farve og afveksling i undervisningen. VISL s fokus ligger her mere på sproglig bevidsthed, herunder metasproget og de analytiske færdigheder, end på traditionel sprogfærdighed. Målet er at sikre den grammatiske grundviden, der er en forudsætning for enhver mere avanceret sprogundervisning, samt at stimulere den sproglige nysgerrighed og empirisk-sammenlignende metode. I modsætning til mange andre CALL-produkter bygger VISL-systemet nemlig ikke kun på færdiglavet pædagogisk materiale, men understøttes af avancerede sprogteknologiske analyseværktøjer (taggere og parsere) på den ene side, og store elektroniske tekstsamlinger (korpora) på den anden side. Hvis der i VISL s pædagogiske database fx står sætningen Pigen drak en lille øl, så vil den være forsynet med ordklasseog bøjningsoplysninger samt en kryds-og-bolle analyse, og disse oplysninger bliver brugt af forskellige interaktive spil og visualiseringsmoduler. Bl.a. kan man få lov at skyde efter substantiverne pigen og øl (i ShootingGallery), at stemple en bolle på drak og en trekant på øl (i PostOffice), eller at bruge musen til at bygge et syntaktisk træ ved at hæfte en og lille på øl, og så forbinde denne samlede knude med verbet drak. Imidlertid kunne man skifte drak ud med drikker eller havde spist, og øllet med to glas vin eller to æbler og en banan, uden at dette ville ændre ret meget på sætningstræet. Det er her, VISL s automatiske parsere store systemer med fulde leksika og tusindvis af grammatiske regler gør det muligt også at benytte for systemet ukendte sætninger fra fx lærebøger eller aviser. Man kan endda analysere en hel avisartikel på en gang og vha. farvekodning danne sig et overblik over fordelingen af de enkelte ordklasser, og man kan forholdsvis nemt tilpasse materialet rent ordforrådsmæssigt til forskellige erhvervsskoler eller forskellige klassetrin. En kongstanke ved VISL er netop, at den sproglige abstraktion understøttes af symboler og farver, samt af et system af ikoniske forkortelser for grammatiske kategorier. I Europa, hvor der undervises i flere fremmedsprog på en gang, kan det desuden skabe store synergifordele, hvis undervisere og studerende kan trække på et stabilt terminologisk system på tværs af sprogene. ISK s sprogrepræsentanter i VISL har således brugt i hundredvis af timer og møder på blive enige om et unificeret sprogbeskrivelsessystem på tværs af deres respektive, sprogspecifikke undervisningstraditioner. Centralt i dette system er skellet mellem form og funktion, samt en hierarkisk klassifikation, hvor mere specielle kategorier introduceres som underkategorier af mere generelle termer snarere end som selvstændige termer (fx Sf og Ss for formelt og situativt subjekt). Dette gør det så muligt dels forholdsvis nemt at tilføje flere sprog, dels at tilbyde den niveaudifferentiering, der er nødvendig for at bruge redskaberne på alle undervisningstrin fra universitetet og ned til folkeskolerne. Kategoriinventaret kan således reduceres ved uændret tekstmateriale, ved bare at fusionere underkategorier ind i deres overkategorier. I sine internet-services skelner VISL mellem ren undervisningsbrug (visl.sdu.dk), forskningsprojekter (beta.visl.sdu. dk) og søgegrænsesnit for korpora (corp.hum.sdu.dk). Mens undervisningssiden især bruges i Danmark og Norge (GREIprojektet), er der en del internationale projekter, der benytter forskningsserverne til lingvistiske studier eller opmærkning af tekstdata. Men ikke mindst korpus-adgangen har også et oplagt undervisningsperspektiv, fx til fag som Lingvistik 8

9 eller Almen Sprogforståelse. Med udgangspunkt i vores eksempelsætning kunne man således designe øvelser, hvor den studerende skal finde ud af, hvem der drikker hvad mest, på de forskellige sprog, eller belyse konnotationsforskellene mellem flygtning/indvandrer/udlænding ved at lave en statistik over de tilknyttede adjektiver (somalisk/østeuropæisk/tosproget etc.). VISL s CorpusEye-grænsesnit gør dette og meget mere muligt ved at tillade tekstsøgninger efter lemma, ordklasse og grammatisk funktion, samt statistisk evaluering af søgeresultaterne. Igennem årene har VISL nydt godt af sit samarbejde med sprogteknologifirmaet GrammarSoft, der udvikler grammatikker og leksika til kommercielle formål, især stave-/grammatikkontrol og maskinoversættelse (gramtrans.com). Når computeren først er i stand til at analysere naturligt sprog i løbende tekster, og når dette sker med VISL s tværsproglige begrebsapparat, er det muligt umiddelbart at overføre sprogteknologiske forbedringer fra de kommercielle systemer til VISL s undervisningsprogrammer og korpora, med en stor synergigevinst til følge. Også udenlandske projektpartnere nyder godt af denne synergi, ikke mindst i det nordiske område. Således bliver VISL s Constraint Grammar-system (Vislcg og CG3) brugt til at skrive sætningsgrammatikker for en lang række sprog i forskellige lande. Et eksempel er den samiske grammatik fra Universitetet i Tromsø, der nu gør det muligt at benytte VISL-værktøjer for dette mindretalssprog. Hvis du vil vide mere om, hvad VISL har at byde på, kan du begynde turen på hvor der også findes et link til de videnskabelige publikationer om VISL. 9

10 Fra Interface til Face - teknologisk treenighed skaber autenticitet - Thomas K. Hansen forskningsassistent, Knowledge Lab Animerede Agenter bruges efterhånden i mange sammenhænge fra undervisningsapplikationer til rundvisninger på hjemmesider. Mit ærinde her er dels at præsentere en sådan agent, dels at beskrive hvad kombinationen af agenten, talegenkendelse og talesyntese gør for den autentiske relation. Ofte kaldes de avatarer, et låneord fra sanskrit, hvor en avatar er en af gudernes fysiske manifestation. Indenfor it-verdenen er en avatar en 3D-repræsentation i et virtuelt univers, en animeret agent. Sådanne animerede agenter er genstand for stigende opmærksomhed. Først og fremmest i spilsammenhænge. Det var da også her udtrykket avatar første gang fandt sin nye digitale anvendelse. I spil er interessen især knyttet til muligheden for at være en anden, at kunne mere og andet end personen kan i det såkaldte virkelige liv. Men der er i stigende grad fokus på andre potentialer for de animerede agenter. Vi kan selvfølgelig kommunikere med grøn skrift på en skærm, men vi har et behov for menneskeliggørelse af interaktionen mellem menneske og maskine, og vi har behov for en autenticitet i denne menneskeliggørelse. Kommunikation er vanskelig, det ved vi. Den tyske sociolog Luhmann siger ligefrem, at kommunikation bygger på tre usandsynligheder. Vi hører sandsynligvis ikke det der kommunikeres, vi forstår det formodentlig heller ikke og vi reagerer næppe i overensstemmelse med intentionen. Derfor har vi brug for medier for at øge sandsynligheden af kommunikation. Hvis vi betragter den animerede agent som et medie, kan vi sige, at den øger sandsynligheden af at kommunikation lykkes. Fordi vi her netop har en større genkendelse og autenticitet: den personlige tilstedeværelse, evnen til at tale til og blive forstået, samt at modtage respons. I denne form for kommunikation indgår naturligvis også paralingvistiske elementer såsom muligheden for afkodning af ansigtsudtryk og mundaflæsning. Den animerede agent er et medie, som bringer os i nærkontakt med computeren på nye måder. Den sansende maskine I 1966 kreerede Joseph Weizenbaum et af de måske mest omtalte og omdiskuterede computerprogrammer, nemlig psykologprogrammet ELIZA. Gennem en forholdsvis simpel programmering var ELIZA i stand til at fungere som en slags computer-psykolog, som brugeren kunne gennemføre en terapeutisk samtale med. Selvom ELIZA var ment som en parodi på en psykolog, der ofte blot gentog klientens egne ord, så havde programmet en helt exceptionel effekt på brugerne. De fleste tillagde ELIZA så store menneskelige egenskaber, at de ligefrem ønskede at tale med hende og at være alene med hende for at kunne opnå en mere privat kommunikation. Vi tror, at computeren ræsonnerer og reagerer på samme måde som et menneske, ofte til trods for, at vi har viden om, at det ikke er tilfældet. Sherry Turkle (2007) fremhæver, at brugeren ønsker, at maskinen rent faktisk har disse sansende kvaliteter: at maskinen således af egen vilje kan respondere. En sådan form for autenticitet forstået som humanisering ville kræve en udvikling af kunstig intelligens (AI) som næppe vil være sandsynlig de første mange år. Men der er andre områder hvor autenticiteten kan og bliver øget i menneske-maskine relationen, nemlig tale, forståelse og selve den visuelle fremstilling medieret af animerede agenter. Drej til højre om 100 meter - Genkenderen, syntesen og agenten Talegenkendelse er efterhånden udbredt i mobiltelefoner. Ligesom talegenkendelse også begynder at have en vigtig funktion i læringsprogrammer til fx sprogindlæring. Genkenderen bruges her til at give brugeren mulighed for at kommunikere med applikationen i en form for, om end stadig begrænset, dialog og i nogle tilfælde til at korrigere brugerens tale ved indlæring af fremmedsprog. Genkenderen tilbyder altså en digital udgave af forståelsesdelen af person-til-person kommunikationen. Talesyntese, eller tekst-til-tale, som giver mulighed for at få læst tekst op via en syntetisk stemme er ligeledes en teknologi som får stadig større udbredelse og allerede nu er almindelig udbredt i fx GPS-navigation og oplæsning af . Koblet sammen med den animerede agent kommer vi tættere på den autentiske humane kommunikation. Menneske-metaforen En af de første store udbredelser af den animerede agent var Microsofts lancering af den mere forhadte end vellykkede Clippy i Office 97 og efterfølgende versioner. Idéen var at forlade eller i hvert fald supplere interfacets skrivebordsmetafor 10

11 og kan spørge hende om, hvor eksempelvis undertegnede er henne. Alice henter informationen i kalenderen (Outlook) og giver den videre til gæsten, sammen med en beskrivelse af hvor mit kontor ligger. Alice med en menneskemetafor, hvorved den oplevede autenticitet i interaktionen ville blive øget (Wik 2007). Den nye treenighed Kombinationen af disse tre forskellige teknologier, genkenderen, talesyntesen og agenten skaber nye former for interfaces og nye former for it medieret kommunikation og læring. Ikke mindst ny undervisningsteknologi til sprogindlæring. Agenten kan enten være et isoleret animeret ansigt såsom italiensk udviklede Alice, amerikansk udviklede Baldi, eller svensk udviklede Ville, eller en full-body agent såsom Mark udviklet af firmaet Guile 3D studios. Den virtuelle sekretær På Knowledge Lab har vi kombineret de tre teknologier i udviklingen af en applikation, vi kalder Den Virtuelle Sekretær, Alice. Applikationen består af Alice agenten, hvor vi har indbygget den danske talesyntese Benedicte, udviklet af Mikro Værkstedet. Samtidig har vi bygget en dansk talegenkender ind i Alice, således at hun både taler og forstår dansk. Alice fungerer som en virtuel sekretær med adgang til en fælles kalender for alle medarbejderne. Besøgende bliver mødt af Alice Når gæster spørger efter en medarbejder får de således at vide, hvorvidt vedkommende er til stede, hvor vedkommendes kontor er og endelig kommer der et billede af vedkommende medarbejder. Men vi behøver ikke at arbejde med den mere anonyme agent. På Knowledge Lab har vi sekretariatsleder Kurt Kjær Olesen, som man kan finde på vores hjemmeside med billedet på næste side. Ved hjælp af programmet FaceGen kan man skabe rimelig vellignende animerede agenter. Vores demo er udviklet for at vise potentialerne i kombinationen af de omtalte teknologier. Den kan ses, når Teknologikaravanen i efteråret besøger forskellige danske byer. Vi tror, at sådanne animerede agenter vil give nye muligheder for at skabe en mere menneskelig kommunikation i digitale teknologier. Det kan være hjælpere i dagligdagen, det kan 11

12 være mere autentiske undervisningsteknologier, og det kan fx være en hjælp for de mange, som har det svært med tekst som kommunikation. Links Referencer Turkle, Sherry. (2007). Authenticity in the age of digital companions. I Interaction Studies, Vol. 8, number 3, pp John Benjamins Publishing Company. Wik, P., & Granström, B. (2007). Att lära sig språk med en virtuell lärare. I Från Vision till praktik, språkutbildning och informationsteknik (pp ). Nätuniversitetet. Thisted Struer Horsens Esbjerg Nordborg Svendborg Næstved Slagelse Kalundborg Nakskov Rønne Teknologikaravanen er en vandreudstilling, der vil inspirere dig til at udvikle produkter med IT i intelligente og kommunikerende produkter. Dit produkt kan også udvikles yderligere, hvis du får den rette inspiration. Besøg Teknologikaravanen og se hvordan. Teknologikaravanen kommer i 2008 også til en by nær dig! Hvis du vil vide, hvornår vi kommer, og hvad du kan få at se, så klik ind på 12 TK-flyer2.indd 1 27/03/08 13:18:17

13 Når computeren oversætter - Morten Esmann teknologichef, Lingtech A/S Nye tendenser inden for maskinoversættelse er med til at mangedoble den hastighed, vi kan oversætte tekster med. Hun er bedst bekendt nemlig sig det dybe husere alt stemme. Sig karriere begyndte i 1981 og hun har blevet involveret i en rigt udvalg i anlægsarbejder. Ja, man behøver jo nok ikke originalteksten for at se, at der her er tale om en dårlig maskinoversættelse. Teksten har jeg fundet på internettet, hvor man nemt kan finde eksempler på, hvordan automatisk oversættelse kan se ud, når det udføres som venstrehåndsarbejde. Alligevel er maskinoversættelse ved at bryde igennem for alvor. Og der er vel at mærke tale om professionel maskinoversættelse af høj kvalitet. Der er en verden til forskel på det system, der har stået for oversættelsen i indledningen og de systemer, der i dag anvendes kommercielt. Teknologien bag automatisk oversættelse har været genstand for forskning siden 1950 erne, men indtil for nylig er resultaterne udeblevet i større stil. Faktisk er maskinoversættelse altid blevet betragtet med en vis skepsis, hvis ikke ligefrem overbærende hovedrysten. Sådan er det ikke længere. Nu er interessen for at udvikle og anvende maskinoversættelse større end nogen sinde. Årsagerne til denne ændring i folks opfattelse er ligetil. Først og fremmest er det et spørgsmål om, at de rigtige forudsætninger for god maskinoversættelse nu er til stede. Ikke mindst er computernes kraft vokset så meget, at hurtig oversættelse af høj kvalitet ikke længere er en utopi. Dernæst Til forskel fra traditionel maskinoversættelse, baseret på grammatiske regler, fungerer statistisk maskinoversættelse helt uden lingvistisk viden. En lynhurtig statistisk analyse af allerede oversatte tekster danner basis for en oversættelse. har de fleste oversættelsesvirksomheder og deres kunder forstået, at konventionelle oversættelsesværktøjer, hvor nyttige og effektive de end har været, ikke længere kan leve op til de krav, der stilles til effektiv oversættelse. Ikke mindst hvad angår hastighed, har disse krav ændret sig dramatisk. Maskinoversættelsens historie begynder efter 2. verdenskrig. Inspireret af krigens arbejde med at afkode fjendens meddelelser, gik den kolde krigs forskere i gang med at undersøge mulighederne for at lade computere oversætte en række enkle russiske tekster til engelsk. Forsøgene var umiddelbart en succes, og forskerne bag projektet mente, at fuldautomatisk maskinoversættelse ville være et faktum inden for fem år. I midten af 1960 erne havde man imidlertid endnu ikke nået tilfredsstillende resultater, og interessen døde delvist hen. I takt med at computere i 1980 erne dels blev mere almindelige i virksomhederne, dels blev prismæssigt tilgængelige, steg interessen for at forske i maskinoversættelse igen. I Lingtech har vi arbejdet med maskinoversættelse siden 13

14 1993, og vi er dermed blandt de virksomheder i Danmark, der har størst erfaring med emnet. PaTrans-systemet, som var det første system, vi implementerede, var for 15 år siden banebrydende og leverede på det tidspunkt maskinoversættelse af en kvalitet, der ikke tidligere var set. PaTrans var, som de fleste andre maskinoversættelsessystemer, regelbaseret. Det betyder kort sagt, at systemet oversætter ved hjælp af et omfattende sæt af på forhånd indprogrammerede lingvistiske og grammatiske regler. Fordelen er, at det giver gode muligheder for at konstruere temmelig præcist oversatte sætninger, men der er også en væsentlig ulempe. For hvert enkelt sprogpar skal der nemlig programmeres et helt nyt sæt regler. Det tager tid, og det er dyrt. Derfor var vi straks med på ideen, da vi blev inviteret til at deltage i et forskningsprojekt sammen med eksperter fra Copenhagen Business School. Projektet, der skulle koble private virksomheder sammen med forskningsmiljøet, blev så stor en succes, at vi sammen med firmaet Languagelens gik i gang med at udvikle et helt nyt statistisk baseret maskinoversættelsessystem. I september 2007 implementerede vi så Sunbeam, der er det eneste statistiskbaserede maskinoversættelsessystem i kommerciel brug i Europa. Statistisk maskinoversættelse fungerer helt uden sproglige og grammatiske regler. Systemet oversætter tekster på baggrund af statistisk information. Ved at analysere en stor mængde allerede oversatte tekster i systemets database, kan det identificere alle de mulige oversættelser af et segment eller en sætning. Systemet analyserer på millisekunder tusinder af muligheder for hver delsætning, sammenholder disse muligheder med en tilsvarende analyse af den følgende delsætning, og vælger derefter den oversættelse, der er den mest sandsynlige. Resultatet er meget hurtig oversættelse i meget høj kvalitet. Samtidig er det meget nemt at lære systemet at oversætte mellem flere sprog. På bare et par uger kan man opbygge en database og gå i gang. Sunbeam er et system til maskinoversættelse, der er udviklet i samarbejde mellem Languagelens og Lingtech. Systemet oversætter ca ord i minuttet med en kvalitet, der gør, at den efterfølgende redigering kan udføres fire til fem gange hurtigere end en manuel oversættelse. Ingen maskinoversættelsessystemer kan producere fuldt automatiske oversættelser af høj kvalitet, og ingen maskinoversættelse bør stå alene. Der skal stadig en manuel efterredigering til. Det afgørende er, at systemer som Sunbeam giver et output, som selv når efterredigeringen regnes med, forøger oversættelseshastigheden væsentligt. I Lingtech regner vi med, at en oversætter uden hjælp fra computeren kan klare ord om dagen. Hvis vi tager konventionelle oversættelsesværktøjer til hjælp, kan vi nå op på ord. Med Sunbeam når vi nemt op på ord eller flere. Vi kan således levere maskinoversatte tekster til vores kunder fire til fem gange hurtigere, end hvis teksterne skulle oversættes manuelt. Uden at det går ud over kvaliteten. Der er således ingen tvivl om, at maskinoversættelse i de kommende år vil få stor betydning for den måde, vi oversætter tekster på, og ikke mindst hastigheden det foregår med. Oversættelse af teknisk dokumentation og manualer behøver ikke længere være flaskehalsen, der forhindrer, at nye produkter bliver markedsført. Store mængder tekst, der ikke tidligere er blevet oversat, fordi det ville være for tidskrævende, kan det nu betale sig at oversætte til flere sprog. Vi er stadig meget langt fra det fuldautomatiske oversættelsessystem, og den manuelle oversætters arbejde er stadig vigtigt og nødvendigt, men med den genfundne interesse for maskinoversættelse og de muligheder nutidens computerkraft giver, er jeg sikker på, at vi kommer til at se meget interessante perspektiver for oversættelsesbranchen i de kommende år. 14

15 Åbn for en ny verden i fremmedsprogsindlæring: Tal med din computer - Bent Givskov Indehaver, Logos-IT Sprogundervisningens omdrejningspunkter har altid været de fire kerneelementer: læse, skrive, tale og lytte. Men hvor der historisk og sprogpædagogisk set oftest har været fokus på beherskelse af grammatik og indlæring af ordforråd, bliver der i nyere tid i stadig højere grad lagt vægt på evnen til at udtale ord og sætninger korrekt. Det primære fokus er ikke længere den grammatiske kunnen, men derimod evnen til verbal kommunikation. Desværre er udtalen oftest det element, der lider mest i traditionel undervisning, da den kræver individuel korrektion, hvilket tidsmæssigt er svært for en underviser med et stort antal elever. Men med mindre udtalen når et forståeligt niveau hos eleven, kan verbal kommunikation ikke finde sted, selv hvis ordforråd og grammatik er mestret. På samme måde har der i udviklingen af computerprogrammer til sprogindlæring ligget en stor udfordring i at indlejre udtaletræning. Det har længe været argumentet, at computerapplikationer kunne tilbyde en række fordele i forbindelse med ekstra træning i sprogindlæring, såsom: Effektivitet kurserne kan individualiseres og tilpasses brugerens behov Alt foregår interaktivt også kommunikationen med en tutor Sprogtræning kan foregå hvor og når, der er behov for det Lavere omkostninger til undervisning transporttid og lærertimer kan begrænses Feedback og korrektion er umiddelbar Den enkelte elev har programmets fulde opmærksomhed Introduktionen af talegenkendelse i sprogapplikationer varsler måske ankomsten af den teknologi, der kan afhjælpe den mangel der forefindes på det udtalemæssige område. Følgende artikel beskriver programmet TeLL me More, der netop benytter talegenkendelse i sin udtaletræning. TeLL me More er en sprogindlæringsapplikation fra det Franske firma Auralog, og har blandt andet modtaget den europæiske IST-pris, stiftet af Europakommisionens afdeling for Anvendt Videnskab og Teknisk Udvikling, som bedste software til fremmedsprogsindlæring. Min computer forstår mig/forstår mig ikke! Det er nu muligt at føre en flydende og naturlig konversation med sin computer og samtidig lære fremmedsprog. TeLL me More er programmet, der kan klare dette med stor elegance. Hos Auralog er de specialister og førende på verdensplan inden for udviklingen af computerstøttet indlæring af fremmedsprog ved hjælp af talegenkendelse. TeLL me More findes på engelsk, amerikansk, tysk, hollandsk, fransk, spansk, italiensk, arabisk, kinesisk og japansk fra begynder til avanceret niveau og også med fokus på specialområder som eksempelvis forretningssprog. Programmet er udarbejdet af mere end 130 indfødte sprogspecialister med tilknytning til flere universiteter, og dækker alle væsentlige områder inden for tilegnelsen af fremmedsprog. Resultaterne er opnået efter års intensiv forskning og udvikling. Udover grammatiske opgaver og en lang række andre færdighedsøvelser, er den helt store landvinding, at brugeren, via talegenkendelse, kan gå i dialog med nogle friske og 15

16 tydelige stemmer, som svarer på det, brugeren siger, således at der opstår en samtale. Talegenkendelse er et væsentligt element i de mange mundtlige øvelser, idet denne er med til at skabe en meget autentisk indlæring: Brugeren går i realiteten i dialog med sin computer og er konstant aktiv. En speciel funktion er det indbyggede Spoken Error Tracking System, der automatisk finder og viser fejl under udtaleøvelserne. Tolerancen på talegenkenderen kan indstilles således, at også den mindre gode sprogelev har mulighed for at blive forstået. Den seneste version af TeLL me More integrerer en række multimedieteknologier, der kan personliggøres og tilpasses den enkeltes behov og niveau. Således kan tempo og sværhedsgrad bestemmes af enten lærer eller bruger - selv talegenkendelsen kan justeres efter brugerens udtalekorrekthed. Grafikken er flot med anvendelse af såvel tiltalende tegninger som fotos og videoklip fra det pågældende land, hvis sprog man prøver at beherske. Brugeren kan nemt klikke sig ind på dialoger, udtaleøvelser, grammatikøvelser og video for at nævne de valgmuligheder, der indbefatter aktiv lytte og tale. Endvidere kan den enkelte på en nem og afvekslende måde udføre så mange eller så få øvelser, man måtte ønske. Til disse øvelser er der forskellige hjælpeværktøjer, som bruger eller lærer kan vælge til eller fra. Læreren kan på forhånd kreere et individuelt program, som eleven skal gennemføre og undervejs kan elevens resultater ses inden for de enkelte øvelser. Det videre forløb kan derefter baseres på elevens stærke og svage sider. Fra skole til erhverv Et TeLL me More Kursus afvikles via cd-rom eller som fremmedsprogslæring via internettet, hvor også en indfødt sproglærer eller tutor kan tilknyttes. Et kursus via nettet starter og slutter med en test af eleven og flere kursusmodeller er mulige. Fælles for dem alle er, at der sker en opsamling af resultater og en konstant tilbagemelding om opnåede resultater til såvel bruger som organisation. Programmet har fundet vej til mange handelsskoler og virksomheder, og tilbagemeldingerne fra brugerne har været stærkt positive. Flere elever fra handelsskolerne hævdes at 16

17 være meget begejstrede for systemet - bl.a. Handelsskolen i Viborg, hvor deres elever er vilde med programmet (Steen Kristensen). Mange firmaer med et behov for sprogkurser har valgt at lade den lokale handelsskole arrangere disse, hvor TeLL me More bruges til en del af kurset. Computerapplikationen klarer den færdighedsrelaterede del med udtale og dialog, mens sproglæreren tager sig af den individuelle og kreative del af kurset. Denne kombination virker ideel, men der er intet i vejen for at aktive medarbejdere kan klare processerne selv. Ethvert kursus starter og slutter med en test for at fastlægge brugerens startniveau og slutniveau. I den mellemliggende periode følges brugeren med afrapportering til såvel bruger som firma. Også Ministeriet er positive I en anmeldelse af en tidligere version, skriver Undervisningsministeriets sprogkonsulent, Karen Porsborg Nielsen bl.a. i bladet Folkeskolen: Talegenkendelse gør det muligt at komme tæt på virkelighedsnær kommunikation per computer.... At lære et fremmedsprog ved at bruge det selv er og bliver den optimale situation, hvor vi kan komme meget tæt på det virkelige livs betingelser og muligheder. Et løft for fremtiden Talegenkendelse er det nyeste tiltag i sprogindlæringsprogrammer, men samtidig er det den teknologi, der indeholder det største potentiale for fremtidens sprogindlæring. Primært indebærer potentialet muligheden for at få trænet sine evner i verbal kommunikation hvad enten det drejer sig om enkeltlyde, enkeltord, sætninger eller endda hele dialoger. Som Hanne Leth Andersen giver udtryk for i sin artikel Underviserens rolle: Fra centrum til periferi, har sprogapplikationer tidligere efterladt et indtryk hos potentielle brugere af at være gammeldags, fordi det eneste man kunne træne var gloser og grammatik. Men selvom der stadig overordnet resterer en del udfordringer i den videre udvikling, samt omkring den pædagogiske integration, så peger tendenserne i retning af at programmerne med indlejringen af genkenderteknologien har en positiv indflydelse på brugernes indlæring, og lyst til at benytte dem. Samtidig viser variationen i ovenstående udtalelser, at programmerne kan udnyttes af en bred vifte af skoler, videregående uddannelser og private erhvervsvirksomheder. I hvert fald tegner integrationen af talegenkendelse i denne type af programmer godt for fremtidige indlæringsmuligheder. For første gang, hvor jeg har gennemprøvet et program med tale-genkendelse, har jeg følt mig i gode hænder. Programmet er både udfordrende og tiltalende, og jeg tror, at elever vil have lyst til at bruge Tell me More PRO, når de erfarer, at de på en aktiv og sjov måde vil lære mange nyttige facetter af fremmedsproget. De utallige muligheder i programmet indebærer, at der kan opbygges en god progression, og programmet vil kunne bruges til at differentiere undervisningen i en grad, der ellers kan være vanskelig at gennemføre. Industrien siger For potentielle brugere i en lignende situation kan jeg meget anbefale denne sprogsoftware. Palle Dyhre, IC Danfoss - Kolding Vil du vide mere: Gå ind på og find Tell me More, og aktivér linket for en demo. Referencer Andersen, H.L. 2006, Underviserens roller fra centrum til periferi - eksempler på anvendelse af it i sprogfagene, i Mathiasen, H. (red.) Læring og it, Aarhus Universitetsforlag, Århus, s

18 arrangementer Vi står i disse år over for nogle store samfundsmæssige udfordringer, som ikke mindst kan ses i relationerne mellem virksomheder og medarbejder. Fra virksomhedernes side er der en øget vægt på, at den enkelte kan organisere sit eget arbejde, der nu mere ses som en helhed bestående af forskellige og stadigt varierende opgaver end som en fast jobfunktion med faste arbejdsopgaver. Samtidig er der blandt medarbejderne en stigende erkendelse af, at livslang læring ikke bare er en mulighed, men en nødvendighed for fortsat at være en attraktiv arbejdskraft. i september Seminar Second Life og horisontal læring Særligt i de regionale yderområderne har disse tendenser ført til et stigende behov for udvikling af nye fleksible uddannelsesforløb og læringsmiljøer. Dette seminar vil med udgangspunkt i Second Life søge at belyse, hvordan ny teknologi kan være med til at løse kompetenceudfordringen i yderområderne. Seminaret afholdes som en del af Knowledge Labs forsknings- og udviklingsprojekt Horisontal læring 3. generations e-læringsværktøjer. forår 08 efterår Konference Social IT Konferencen sætter fokus på,hvordan det socialpædagogiske område er i forandring. Strukturreformen, kvalitetsreformen og den øgede anvendelse af it er blot nogle af faktorerne, som sætter dagsordenen for både nye samarbejds- og ledelsesformer og for pædagogisk nytænkning. Kvalitetsreformen skal realiseres gennem velfærdsinnovation. innovation handler om at skabe nye rum for handlinger, men hvis kvalitet og nytænkning skal være i fokus, kræver det et skærpet blik på samspillet mellem reformer, organisatorisk og pædagogisk udvikling. Særligt fokus på, hvordan it kan understøtte og integreres i den socialpædagogiske praksis. Og det kræver en stædig og stadig fastholden af, at omdrejningspunktet er brugernes behov og involvering. Målgruppe Offentlige og private virksomheder Tid og sted 24. september kl i Biologisk Instituts seminarrum, Syddansk Universitet, Odense Pris 500,00 kr. inkl. frokost Tilmelding Målgruppe Pædagogiske medarbejdere, ledere, it-ansvarlige, myndigheder, virksomheder, forskere og lærere. Tid og sted september kl i lokale 100, Syddansk Universitet, Odense Pris 2 dage 1.900,00-1 dag 1.250,00 kr. inkl. frokost Tilmelding 18

19 ... med på kanten Undgå ureflekteret oversættelse af forældet didaktik - Hanne Leth Andersen professor, Center for Undervisningsudvikling, Humaniora og Teologi, Aarhus Universitet Sprogundervisning skal som al anden undervisning være tidssvarende, autentisk og medieorienteret. Derfor er det naturligt at de fleste sproglærere i dag integrerer moderne teknologiske hjælpemidler i undervisningen. Det kan være computeren, med specifikke sprogprogrammer, spil, ordbøger, grammatikker, stavekontroller, internettet eller det kan være mobiltelefonen eller mere eller mindre interaktiv video. Både børn, unge og voksne har glæde af at der tilbydes mange forskellige redskaber som tiltaler forskellige læringsstile, smag, lyst og interesser. Også med udgangspunkt i tilegnelses- og kommunikationsstrategier kan man argumentere for anvendelse af medier. Det er en fordel i sig selv at undervisningen er varieret og indeholder mange veje til målet (som forhåbentlig er klart). God undervisning spiller på mange tangenter, og ofte gennemføres den teknologibaserede undervisning på fantasifulde, spændende og engagerende måder. Men teknologisk indsigt og pædagogisk fantasi er ikke nok til at forny sprogundervisningen substantielt. Risikoen for at gentage fortidens synder er overhængende. Derfor er det vigtigt netop når man er i gang med at nytænke samtidig at applicere nogle af de seneste årtiers sprogvidenskabelige og læringsteoretiske indsigter til at skabe en god didaktisk tilgang til teknologianvendelsen. De øvelsestyper som forskningen har vist ikke har nogen særlig effekt når de gennemføres uden teknologiske hjælpemidler, bliver ikke bedre af at der sættes strøm til eller at der krydres med billeder. Desværre er det ofte netop de formelt orienterede øvelsestyper det er lettest at overføre til computerskærmen eller andre skærme. Det kan være morfologisk eller syntaktisk orienterede udfyldningsøvelser eller valg mellem forskellige grammatiske former i multiple choice-format. Men udfordringen er at bruge formaterne til at arbejde med de niveauer i sproget som elever i forskellige faser har mest brug for, og som der faktisk mangler materiale til. Udfyldningsøvelser om morfologi og syntaks findes der masser af, men der er brug for øvelser som arbejder med tekstopbygning, samtalestruktur, scenarier, diskursmarkører, konnektorer og samtalestrategier. Computeren giver mulighed for at sætte fokus på disse niveauer fordi man kan trække tekster ind og fordi de sproglærende har tid til at tænke sig om og opbygge deres udsagn, hvilket de ikke har i en almindelig samtale. Computeren gør det muligt at interagere på tværs af kulturer, at løse opgaver sammen og at opleve sprog- og kulturmøder i praksis. De unge gør det i forvejen. Tricket er også at få dem til at bruge andre sprog end engelsk og se hvad der sker. Mobiltelefonen kan både bruges interaktivt til samtaler, sms og til optagelse af egne samtaler til videre analyse og bearbejdning. Billeder og videoclips kan analyseres interaktivt på computeren via nettet. Videodialoger kan opbygges pædagogisk og bruges til at skabe større opmærksomhed på interaktion, både når det gælder overordnede samtalestrukturer, ordforråd og talesprogsgrammatik. Anvendelsen af computer og adgang til internet kan give en mere differentieret undervisning, og det er tilfredsstillende i visse kontekster at kunne henvise elever til målrettede grammatiske øvelser når de selv er blevet opmærksomme på hvor deres problem ligger. Men det der virkelig er brug for, er originale bidrag som fornyer didaktikken og inddrager større sproglige kontekster, interaktion og moderne sprogbeskrivelse. 19

20 Seminar Digitale kommunikations og kanalstrategier Hvad enten du er ansat i et call center, et contact center, har en back office-funktion eller befinder dig et sted i den offentlige forvaltning, vil du på denne dag kunne hente ny inspiration og gå i dialog om din og andre organisationers digitale kommunikations- og kanalstrategier. Med digital kommunikations- og kanalstrategi mener vi din organisations helt overordnede plan for digitale kommunikationsformer som , sms og chat. Et par interessante spørgsmål er i den forbindelse: Hvordan mestres krav om god og behagelig service af kunden, borgeren, patienten, klienten, når alting samtidig skal gå så stærkt? Hvordan sikres kvalitetsopfølgning og videreudvikling kontinuerligt? Hvor kompetente er medarbejderne i forhold til digital kommunikation? arrangementer Disse spørgsmål og en lang række andre, som du gerne selv må ankomme med ønsker vi at debattere denne dag i Odense. I løbet af seminaret vil Bang og Olufsen A/S, KMD og Responsfabrikken komme med eksempler fra deres verden på henholdsvis , chat- og sms-løsninger. Efter frokost vil Anette Grønning, Knowledge Lab præsentere et hjørne af forskningen på området og optegne de enkelte kommunikationsformers styrker og ulemper. Målgruppe Offentlige og private virksomheder Tid og sted 9. september kl i lokale 99, Syddansk Universitet, Odense Pris 500,00 kr. inkl. frokost Tilmelding Herefter vil Martin Kragh, InstantReply lede en paneldiskussion, der skal bringe kommunikationsformernes potentiale og nye løsninger frem i lyset. forår 08 Knowledge Lab DK SDU Campusvej 55 efterår DK-5230 Odense M Kontakt: Sekretariatsleder Kurt Kjær Olesen tlf Direktør Niels Henrik Helms

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere Grafisk design og layout for ikke-grafikere 4. og 5. maj 2009 Teknologisk Institut Taastrup 1. og 2. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Lær at opstille et appellerende og spændende layout Få indblik

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

VALGFAG i Ungdomsskolen

VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2015/16 i Ungdomsskolen Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2015/16

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

UVNEWS. Fremtidens elevplan skabes med MinUddannelse i Gentofte. Praktiksedler digitaliseres. Kompetenceløft i Horsens-Hedensted SKAT

UVNEWS. Fremtidens elevplan skabes med MinUddannelse i Gentofte. Praktiksedler digitaliseres. Kompetenceløft i Horsens-Hedensted SKAT UVNEWS NYHEDSBREV NOVEMBER 2012 Fremtidens elevplan skabes med MinUddannelse i Gentofte Gentofte Kommune har afviklet et udbud med henblik på at anskaffe og få udviklet et produkt, der kunne understøtte

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp: Mikro Værkstedet A/S Revision 1.5, 10. april 2008 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hvilke programmer kan bruges med den digitale stemme?...

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Økonomilinjen - Businessklassen

Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

http://ecolore.leeds.ac.uk

http://ecolore.leeds.ac.uk (econtent Localisation Resources for Translator Training) http://ecolore.leeds.ac.uk Lokalisering af eindhold I dag er størstedelen af al information 'digital'. Alle de hjælpetekster vi ser på en computerskærm

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer SPROG, basis hold 2, (12070) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer SPROG, basis hold 2, (12070) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM SPROG, basis hold 2, (12070) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011 til en

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

Netværk Danmark Temadag 20. september 2011: Ledelse uden grænser...

Netværk Danmark Temadag 20. september 2011: Ledelse uden grænser... Netværk Danmark Temadag 20. september 2011: Ledelse uden grænser... Hvad enten vi outsourcer, får udenlandske medarbejdere, opkøber i udlandet, udstationerer, sælger eller køber i fremmede lande, så kommer

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Program. vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq 5/3/2010

Program. vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq 5/3/2010 qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING Introduktion ViTal er et program, der er udviklet med henblik på at afhjælpe læse- og skriveproblemer, både i forbindelse med læseundervisning og ved læsning af elektroniske

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere