Hvordan kommer vi videre med Balanced Scorecard?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kommer vi videre med Balanced Scorecard?"

Transkript

1 Hvordan kommer vi videre med Balanced Hvordan kommer vi videre med Balanced Scorecard? af professor, Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet 1. Indledning Dette er ikke en boganmeldelse. Men alligevel er anledning til denne artikel, at Robert S. Kaplan og David P. Norton i foråret 2006 udgave den fjerde bog om Balanced Scorecard. Denne bog, Alignment (Kaplan & Norton 2006), er under titlen Fælles Retning udkommet på dansk allerede en måneds tid efter den amerikanske udgivelse. Det er en ganske udmærket bog og den kan være svær at komme udenom, hvis man arbejder med balanced scorecard i praksis som rådgiver eller internt i en virksomhed, idet den indeholder svaret på en række forskellige udfordringer, det i nogle situationer er vigtigt at kende til. Som med så megen anden viden man kan suge til sig er det ligeså væsentligt at vide, hvad man ikke ved, så man kan sikre sig den relevante viden i fald man skulle have brug for det. Hvis man ikke ved, hvad man kunne have vidst, så vil man heller ikke kunne sikre sig den ny viden, hvis den rent faktisk er vigtigt. Det lyder måske lidt kryptisk, men er ikke desto mindre en kerneproblemstilling, når man indfører nye ledelses- og styringsmetoder og arbejder med ledelse i praksis. Klassisk ledelse I gamle dage som måske kun ligger år tilbage var det almindeligt, at de ledelsesmæssige udfordringer i de fleste virksomheder kunne håndteres med udgangspunkt i et godt kendskab til klassiske principper for ledelse og med de styrings- og ledelsesværktøjer. Der var tale om metoder, som havde været kendt i en årrække, og som man havde god erfaring med ligesom de udgjorde en grundstamme i 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 1

2 Hvordan kommer vi videre med Balanced enhver erhvervsøkonomisk uddannelse: budgetlægningsmetoder, dækningsbidragsmodeller, omverdensanalyser og modeller for strategier baseret på konkurrencemæssige fordele, organisering på basis af funktionsopdeling eller divisionalisering osv. Der er nok ikke tvivl om, at alle virksomheder oplever et stadigt stigende konkurrencemæssigt pres. Det betyder, at det har langt større betydning, at man leder bedst muligt og anvender de mest egnede og effektive teknikker. Samtidig er mængden af ledelsesværktøjer stigende og der kommer nye specialiserede teknikker til i en hastighed, som gør det vanskeligt at følge med og være ajour med de bedste teknikker. Ledelsesværktøj Det gælder eksempelvis, hvad angår balanced scorecard, som nu er ved at være særdeles udbredt, som strategi-, ledelsesog økonomistyringsværktøj og hvor der de sidste år har været en metodemæssig udvikling, som det reelt set kan være vanskeligt at have overblik over. Det er blevet en meget specialiseret opgave at udvikle et strategikort og designe et balanced scorecard, der fungerer bedst muligt i forhold til den enkelte virksomheds ledelsesmæssige udfordringer og i sammenhæng med de teknikker og metoder, der i øvrigt anvendes i virksomheden. Der findes mange forskellige erhvervsøkonomiske uddannelser herhjemme og der udbydes en mængde kortere og længere kurser, programmer og efteruddannelsesforløb. Mange af dem har på den ene eller den anden måde en bestemt fokusering, men der findes herhjemme hverken deciderede uddannelser eller forløb af en tilstrækkelig længde til, at man på rimelig måde kan opnå de kompetencer, der er nødvendige for at kunne designe balanced scorecard og strategikort bedst muligt. Centrale elementer Så, spørgsmålet er, om ikke vi er kommet dertil, hvor der er brug for en dansk uddannelse i balanced scorecard? Det skal ikke nødvendigvis være en meget lang uddannelse, men den skal meget gerne kombinere uddannelse i metoder og teknikker med en meget praktisk tilgangsvinkel. En sådan uddannelse kunne også være omdrejningspunktet for at institutionalisere viden og læring omkring balanced scorecard herhjemme. I denne artikel, vil jeg i afsnit 2 beskrive hvorledes balanced scorecard som metode som har udviklet sig den sidste halve snes år og hvad de centrale elementer består af. Herefter vil jeg i afsnit 3, med udgangspunkt i Kaplan & Norton s (2006) 2 Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

3 Hvordan kommer vi videre med Balanced nye bog skitsere nogle af de senest udviklede elementer i balanced scorecard-metoden. I afsnit 4 beskrives den praksisfunderede udviklings- og forskningsmetode, der har været anvendt ved udviklingen af balanced scorecard-metoderne, og det diskuteres, hvilke fordele og ulemper denne forskningsmetode indebærer. Dette leder frem til, at der i afsnit 5 argumenteres for at balanced scorecard nu er nået et modenhedsniveau i Danmark, hvor der er ved at være brug for en specialiseret uddannelse indenfor ledelse med udgangspunkt i balanced scorecard. Endelig afsluttes artiklen i afsnit 6 med en diskussion af, hvad der skal til for at en erhvervsrettet balanced-scorecard uddanelse bliver til virkelighed. 2. Balanced scorecard: En succes udvikler sig Da Robert S. Kaplan og David P. Norton i begyndelsen af 1990 erne opfandt et nyt præstationsmålingssystem (jf. Kaplan & Norton 1992), havde de formodentlig ikke engang i de mest optimistiske øjeblikke regnet med at lægge grundstenen til et af de mest succesfulde ledelseskoncepter, der er udviklet. Balanced scorecard-konceptet har i sine snart 15 års levetid undergået en forvandling fra at være et supplement til den traditionelle budgetlægning til sidst i 1990 erne at blive præsenteret som et strategisk ledelsessystem. Med de seneste erfaringer og videreudviklinger kan balanced scorecard nok i lige så høj grad betragtes som en form for ledelsesmetodik, hvor der anlægges et bredt, integreret og helhedsorienteret syn på virksomhedens processer, således at de kritiske forhold bringes i fokus, og hvor mange tilgrænsende forhold som budget- og planlægningsmetoder, incitamentsstrukturer, organisering, medarbejderudvikling, kommunikation osv. integreres i konceptet. På den måde skabes der når det virker en sammenhæng mellem organisatoriske enheder, ledelsessystemer og -metoder, kompetenceudvikling mv. samt strategien. Det er altså netop et spørgsmål om at skabe en fælles retning eller alignment Balanced scorecard-metoden Da de første grundsten til balanced scorecard-metoden blev lagt i 1990 var det med henblik på at udvikle et præstationsmålingssystem, til brug i virksomheder, der arbejdede procesorienteret og med fokus på kunderne. Det var også tyde- 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 3

4 Hvordan kommer vi videre med Balanced ligt i den første artikel, som Kaplan og Norton udgav i 1992 (Kaplan & Norton, 1992), at den var en reaktion på de vanskeligheder, man oplevede med traditionelle budgetlægningssystemer: Når man har budgetterne forankret i afdelinger, der hver for sig styres på deres økonomiske resultater, er det vanskeligt samtidig at sikre tilstrækkelig fokus på de tværgående aktiviteter, hvad enten det er det fælles samarbejde om at udvikle produkter og løsninger til kunderne eller det er interne udviklingsprojekter. Bærende ideer Én af de bærende ideer i udviklingen af et balanced scorecard var fra starten og er det stadig at der skal tages udgangspunkt i virksomhedens vision, mission og strategi og på grundlag heraf udvælges kritiske succesfaktorer inden for de fire områder: Det finansielle perspektiv, kundeperspektivet, procesperspektivet og lærings-/vækstperspektivet. Dermed kan virksomheder gennem anvendelse af balanced scorecard oversætter strategien til mål, der signalerer vigtigheden af kunderelationer, værdiskabelse og præstationer i en langt bredere forstand end de traditionelle finansielle resultater. Balanced scorecardet består derfor i sin mest basale form af en række kritiske succesfaktorer, præstationsmål og tilknyttede initativer inden for hvert af perspektiverne. Men scorecardet er ikke blot en sammenstilling af præstationsmål, som virksomhedens ledelse finder vigtige. Nej, scorecardet fortæller også en historie om virksomhedens strategi. De langsigtede mål skal, som det beskrives i bogen The Balaned Scorecard (Kaplan & Norton 1996), sammenkædes med driftshandlinger, som vedrører de enkelte afdelingers bidrag til strategien og der skal skabes sammenhæng med de ledelsesprocesser og systemer, der anvendes virksomheden. På den måde sættes der fokus på, det som har betydning for kunderne, og det beskrives, hvad der skal gøres for at realisere det, som betyder noget. Strategiformulering Efterhånden som flere og flere virksomheder fik erfaringer med balanced scorecard, udviklede metoden sig dog til i endnu højere grad at være en metode til strategiformulering og -implementering. Dette er mest markant i Kaplan og Nortons anden bog The Strategy-focused organization (2001), som dels viser, hvorledes der kan udvikles et strategikort med henblik på at skabe sammenhæng i virksomhedens strategi inden for de fire nævnte perspektiver og dels identificerer fem nøgleprincipper for at skabe en fælles retning for virksomhedens ledelsesaktiviteter. 4 Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

5 Hvordan kommer vi videre med Balanced 1. Mobiliser forandringer gennem executive leadership 2. Gør strategien operationel 3. Sørg for at ensrette organisationen med strategien 4. Motiver alle til at tage medansvar for strategien 5. Styr på en sådan måde, at strategien bliver en løbende proces 2.2. Fra målstyring til strategiudvikling Den mest almindelige vildfarelse, når der arbejdes med balanced scorecard i praksis er nok, forventningen om, at det et økonomistyringskoncept forstået således at der er rapportering, kontraktstyring og opfølgningen på nøgletallene, som er det centrale. Det er naturligvis ofte vigtigt at følge op på de mål man sætter sig, men dette er i realiteten relativt ukompliceret og de udfordringer, der knytter sig til at anvendelsen af opfølgning på balanced scorecard-baserede mål er meget lig, hvad vi kender fra den almindelige budgetlægning (jf. Bukh 2005c). Det er nok lige så forkert, hvis man opfatter balanced scorecard som bare et rapporteringsværktøj eller ledelsesinformationssystem. Hvis man anvender et it-baseret system til ledelsesinformation vil det normalt indeholde information, der er vigtigt ledelsesmæssigt og derfor bør nøgletal og mål, der er udpeget i et balanced scorecard også indgå heri. Men et ledelsesinformationssystem vil normalt også indeholde en mængde oplysninger, som ikke er strategisk vigtige, og som derfor ikke indegår i et balanced scorecard. Det er et typisk tegn på, at der fokuseres forkert, hvis man allerede inden de første strategikort er færdige går i gang med at diskutere, hvor tit scorecardet skal opdateres, hvem der skal vedligeholde datadefinitionerne, hvem der har adgang til hvilken information og hvordan disse scorecardet skal integreres med diverse andre it-systemer. Et balanced scorecard er nemlig ikke et it-system. Resultatkontrakt Ligeledes er man på afveje, hvis man fra starten af fokuserer på at udvælge mål, der kan tildeles vægte og indbygge i en resultat- eller direktørkontrakt, som man f.eks. ofte ser det gjort i den offentlige sektor. Det er naturligvis også her sådan, at hvis man har udpeget de kritiske succesfaktorer præcist og fastlagt krævende, men opnåelige mål herfor, så vil det være naturligt, at disse indgår i en eventuel resultatkon- 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 5

6 Hvordan kommer vi videre med Balanced trakt. Men litteraturen om balanced scorecard handler ikke om at lave resultatkontrakter. Fundamentet for alt arbejde med balanced scorecard er strategikortet, således som det er introduceret i Kaplan & Nortons bog The Strategy-focused organization (2001), og det er også den bog man bør læse, hvis man kun skal læse én bog. I denne artikel skal der ikke gås nærmere i detaljer med modellen og dens struktur, idet dette er velbeskrevet i litteraturen om balanced scorecard (f.eks. Kaplan & Norton 2001, 2004; Bukh et al. 2004), men den samlede model er vist i figur 1. Mens The Strategy-focused organization koncentrerede sig om at vise grundprincipperne i implementeringen af strategi gennem årsags-virkningskæder og mindre på selve strategiformuleringen, adresserer den tredje bog, Strategy Maps, (Kaplan & Norton 2004) mere detaljeret udfordringen med at udvikle en strategi. Mange virksomheder, der har udviklet strategikort har oplevet vanskeligheden ved at skulle vælge ét bestemt fokusområde i det interne perspektiv den såkaldte value proposition (værditilbud). Det er også erfaringer, som Kaplan og Norton har gjort sig og der er i Strategy Maps adskillelige eksempler og forklaringer på, hvorledes man kan arbejde med simultane og supplerende fokusområder. Specielt er det væsentligt at være opmærksom på, det altid er nødvendigt at have driftsprocesserne optimeret, uanset at der i værditilbudet for eksempel er fokus på kundebetjening. Herudover beskrives det detaljeret i Strategi Maps, hvorledes der skal fastlægges mål i lærings- & vækstperspektivet, idet de tidligere bøger gik skuffende let hen over dette perspektiv. 6 Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

7 Hvordan kommer vi videre med Balanced Figur 1. Strategikortlægningen. Kilde: Kaplan & Norton 2004,, s Fælles retning med balanced scorecard God ledelse Den konkrete årsag til denne artikel er, som nævnt i indledningen, den fjerde bog, Alignment, som Kaplan & Norton (2006) netop har udgivet. Bogen er en bekræftelse af at god ledelse er simpel ledelse. Det ynder jeg altid at sige, når en virksomhed er i gang med at opbygge et meget kompliceret økonomistyrings- eller ledelsessystem. Men der er en væsentlig tilføjelse til dette: men det kan være meget kompliceret at finde frem til, hvilken af de mulige forsimplinger, som er den bedste. Dette er kernen i godt balanced scorecard-design og det bekræftes af, at alle Kaplan & Norton s fire bøger hver for sig indeholder erfaringer og metoder, som man bør kende til for at få det bedst mulige udbytte af balanced scorecard. Alignment Mens Strategy Maps primært vedrørte det andet princip Gør strategien operationel så udbygger Alignment det tredje princip: Sørg for at ensrette organisationen med strategien. Dette indebærer for det første, at der horisontalt og vertikalt i organisationen udvikles strategikort for mange forskellige organisatoriske enheder, for det andet at en lang række ledelsessystemer og projekter synkroniseres med 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 7

8 Hvordan kommer vi videre med Balanced strategkortene og for det tredje, at der specificeres et overordnet koncern-scorecard: De fleste virksomheder består af en række forskellige forretnings- og støtteenheder. Virksomhederne driver forskellige enheder under én enkelt koncernparaply med henblik på at opnå stordrifts- og samproduktionsfordele. Men for at opnå disse fordele har koncernhovedkontoret brug for et værktøj til at formulere en teori om, hvordan man kan operere de forskellige enheder inden for koncernstrukturen på en sådan måde, at der skabes værdi, som ligger ud over, hvad de enkelte enheder ville kunne opnå hver for sig, uden central styring og indblanding. Når alt kommer til alt, kan det være, at koncernhovedkontoret trækker mere fra, end det føjer til. (Kaplan & Norton, Fælles Retning, Børsens Forlag, side 8) Koncernniveau Denne sammenkædning på koncernniveau har i praksis voldt mange virksomheder vanskeligheder. Der er en række variationsmuligheder, og det kræver ofte nogle års erfaring med at bruge balanced scorecard-baseret ledelse inden behovet for en fuld synkronisering eller potentialet herfor viser sig. Når man ser på de publicerede erfaringer med danske virksomheders balanced scorecard (f.eks. Bukh et al. 2000, 2004), er det markant, at man især ser en nedbrydning af scorecardet i de tilfælde, hvor resultaterne mellem en række forholdsvis ens organisatoriske enheder, som f.eks. ISS Danmark, Post Danmark og Helsingør Kommune, skal benchmarkes. Dette er udtryk for ét element i en hensigtsmæssig styringsstruktur, men det er ikke et samme som at have et strategikort for koncernens værdiskabelse. Ligeledes findes mange eksempler på, at man starter med at udvikle strategikort på afdelingsniveau, eller det der i udlandet benævnes Strategic Business Unit (SBU), hvilket er helt i tråd med Kaplan og Nortons anbefalinger. Således er det logistik-afdelingen i Sanistaal der har udarbejdet et strategikort, og SAS Ground Service kan opfattes som SBU i SAS koncernen og endelig har Slots- og Ejendomsstyrelsen udarbejdet et strategikort for hver af deres afdelinger Kulturvirksomheden og Kontorejendomsvirksomheden (jf. Bukh et al. 2004) men der er i disse erfaringer ikke lagt vægt på den mere omfattende integration. 8 Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

9 Hvordan kommer vi videre med Balanced 3.1. Checkpoints for den strategiske synkronisering I bogen Alignment beskriver den rolle, det såkaldte enterprise Strategy Map 1, som jeg ovenfor har betegnet et koncernscorecard, kan have ved at give et præcist billede af virksomhedens overordnede prioriteringer. (strategy map) Betegnelsen et koncernsscorecard refererer ikke til at virksomheden regnskabsmæssigt eller juridisk er organiseret som en koncern, men derimod, at den er organiseret med afdelinger, der varetager fælles funktioner samt forretningsenheder (Strategic Business Unites, SBU er) eller afdelinger, der enten udfører opgaver i forhold til egne kunder eller som varetager forskellige funktioner i relation til virksomhedens samlede leverance til kunden. Dette er på den ene eller den anden måde den normale organiseringsform for alle virksomheder af en vis størrelse, hvad enten de er offentlige eller private. Strategikortet, der specificeres på koncernniveau, afspejler dels virksomhedens overordnede strategi og dels de synergier, som det forventes at skabe, at være organiseret i en fælles virksomhed frem for separate virksomheder på et marked. Typisk vil der (jf. Kaplan & Norton 2006, p. 11) være tale om, at denne synergi på koncernniveau kan optræde som strategiske temaer inden for de fire balanced scorecard perspektiver, således som det er vist i figur 2. 1) Begrebet enterprise dækker egentlig over en brede forståelse af vrksomhedens og dens kunder, leverandører og samarbejdspartnere, som det kendes fra supply chain management-litteraturen eller indenfor økonomistyring fra Robin Coopers s (1995) When Lean Enterprises Collide. 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 9

10 Hvordan kommer vi videre med Balanced Figur 2. Kilder til synergi i den fælles virksomhed, dvs. koncernscorecardet. Kilde: Kaplan & Norton, 2006, Alignment, p.12 I bogen Alignment beskriver Kaplan & Norton detaljeret og gennem en mængde eksempler og cases, hvorledes de forskellige synergier, der er vist i figur 2 kan danne grundlag for et koncernscorecard, som derefter kan kommunikeres til samtlige forretnings- og støtteenheder samt til virksomhedens bestyrelse, nøglekunder, leverandører og alliancepartnere. Med udgangspunkt i de strategikort og balanced scorecard, der er udviklet af de enkelte enheder er det visionen, at koncernledelsen kan følge med i, hvorvidt og hvordan den enkelte driftsenhed implementerer virksomhedens prioritering. Alignment checkpoint Sammenfattende giver dette, som vist i figur 3 anledning til en række såkaldte alignment checkpoints, der markerer, hvorledes forskellige typer scorecards kan anendes til at skabe synkronisering mellem de fokuspunkter, som bestyrelsen lægger vægt på (checkpoint 2), som specificerer kravene til støttefunktionerne (checkpoint 3), og som viser, hvorledes forretningsenhederne implementerer koncernens strategi (checkpoint 4). Herudover foreslås det også som vist i figuren også, at der i visse situationer udvikles fælles scorecards med kunder og leverandører (checkpoint 6) ligesom de decentrale støttefunktioner også skal synkroniseres (checkpoint 5 og 8). 10 Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

11 Hvordan kommer vi videre med Balanced Figur 3. Indkorporering af alignment i virksomhedens balanced scorecard. Kilde: Kaplan & Norton, 2006, Alignment, p.12 Det er intuitivt en fornuftig ide, at mål og strategier synkroniseres i koncernen og med dens samarbejdspartnere, men der er i praksis mange forskellige måder at gøre dette på. Dermed åbnes der op for en kompleksitet, som kræver, at man sætter sig grundigt ind i, hvilke forhold, der kendetegner forskellige løsning og hvilke fordele og ulemper disse har. 4. Den praksisdrevne udvikling af balanced scorecard Igennem de første år har balanced scorecard-teknikkerne, som diskuteret ovenfor, karakter, hvad angår såvel udformning som fokus. Forklaringen herpå skal især findes i den forsknings- og udviklingsmetode, der illustreres i figur 1 (Kaplan 1998). Denne metode, der er kendetegnende for megen af den forskning, der gennemføres ved mange af de meget erhvervsorienterede udenlandske business schools, har været lagt til grund både for Kaplan og Norton udvikling af 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 11

12 Hvordan kommer vi videre med Balanced balanced scorecard og f.eks. ved udviklingen af Activity Based Costing (jf. Kaplan & Cooper 1998) Innovation i aktion Grundlæggende viser figur 4, at der har været tale om flere gennemløb af en særlig form for vekselvirkning mellem forskning, undervisning og konsulentvirksomhed. Problemstillinger observeres, behov for nye teknikker og metoder identificeres, og løsninger implementeres på konsulentbasis. Herefter udarbejdes undervisningscases, som bruges på executive MBA-programmer mv., hvor diskussionen med deltagerne bringer nye eksempler og ideer frem. Læring Fremgangsmåden skaber umiddelbar feedback og læring omkring metodernes indførelse og potentiale, som kan udtrykkes i artikler og bøger, hvorved der skabes opmærksomhed og dynamik omkring konceptet, som får andre virksomheder med nye problemstillinger til at eksperimentere med og adoptere konceptet i en ny udformning. Herefter kan en ny cyklus starte (jf. Bukh & Israelsen 2001). Arbejdsmetoden, der er skitseret i figur 1 har sin styrke ved at der på forholdsvis kort tid kan udvikles helt nye ledelsesværktøjer, som løbende afprøves og fintunes samtidig med at de virksomheder, der er involveret, har umiddelbar gavn heraf. Metoden har dog også været svær at acceptere for mange forskere, idet den dels indebærer at halvfærdige resultater offentliggøres og dels at der lægges forholdsvis stor vægt på, hvad der er implementerbart i praksis. 12 Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

13 Hvordan kommer vi videre med Balanced Figur 4. Den case- og aktionsorienterede forskningscyklus. Kilde: Kaplan 1998, p. 98 Traditionelt har vi i den danske forskningsverden og jeg er egentlig ikke sikker på, at det er et specielt dansk fænomen lagt stor vægt på, om de foreslåede metoder var stringente og kunne leve op til foruddefinerede kriterier for videnskabelighed. Ligeledes har der både i forbindelse med Activity Based Costing, Balanced Scorecard og andre af de nye ledelsesværktøjer været fokuseret på, om disse metoder var tilstrækkeligt forskellige fra eller bedre end lignende teknikker, som tidligere havde været foreslået i litteraturen. Der har her været en tendens til, at kritikken af enhver ny metode har udfoldet sig efter devisen the idea may be fine in practice, but it won t work in theory, som Robert S. Kaplan selv har karakteriseret sine kritikeres synspunkter. Svagheder og styrker Det er selvfølgelig relevant og rimelig at underkaste et nyt bud på en ledelsesmetode en teoretisk baseret granskning for at bestemme de mulige svagheder og styrker og for at vurdere disse i forhold til eksisterende metoder. Men hvis det bliver vores primære fokus, så overser vi muligheden for at bringe udviklingen af ledelsesfeltet fremad ved det tætte samarbejde med praksis og ved at lade ideer og metoder spire i virkelighedens laboratorium (se også Bukh & Malmi 2005, for en diskussion af dette). 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 13

14 Hvordan kommer vi videre med Balanced Det er derfor heller ikke så interessant at lægge vægt på, hvordan metodeudviklerne ombestemmer sig og tager fejl, når forskellige versioner af de nye teknikker beskrives i litteraturen over tid, idet det netop er målet med den skitserede arbejdsmetode, at man lærer af erfaringerne. Det overordnede hensyn, der på den måde driver forskningsprogrammet, er om metoderne kan forbedres, så de f.eks. løser centrale ledelsesmæssige problemstillinger eller om de kan udvikles, så metoderne mere effektivt kan implementeres. Udviklingsmæssigt har metoden også sin styrke ved at nye resultater og teknikker straks kan bringes ind i undervisningen og herfra ud i virksomheders praksis langt hurtigere, end hvis man udelukkende forlader sig på en traditionel forskningscyklus. Sædvanligvis går der nemlig hen ved 10 år fra forskningsprojekter planlægges til nye metoder begynder at blive anvendt (jf. Bukh 2005a), idet projekterne løber igennem en række faser, herunder udarbejdelsen af de såkaldte working papers, præsentation på forskningskonferencer, indsendelse til tidsskrifter, peer reviewing 2, og revidering(er) af artiklen inden den publiceres i et fagtidsskrift. Sådanne tidsskrifter læses typisk kun af andre forskere, så vejen fra forskning, over almindelige lærebøger og undervisning til praksis er lang I praksis bliver det kompliceret Denne forskningsmetode er dog også med til at komplicere anvendelsen balanced scorecard i praksis. Når man læser de forskellige bøger m.v., hører indlæg om andre virksomheders erfaringer på konferencer eller har besøg af konsulenter, vil den referenceramme, man danner sin forståelse indenfor, ikke være klart defineret. Der er ikke blot tale om at metoderne udvikles, begreberne ændrer karakter og fokus ændres. Man er også afhængig af, om dem der præsenterer teknikkerne er ajour med de nyeste metoder og i hvilket omfang de erfaringer, der beskrives egentlig afspejler en fornuftig praksis. 2) Peer reviewing betegner den særlige proces, hvor en artikel, der er indsendt til et videnskabeligt tidsskrift underkastes en grundig granskning af 1-3 internationalt anerkendte eksperter på området. Resultatet er rapport med krav og forslag til forbedringer af artiklen. 14 Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

15 Hvordan kommer vi videre med Balanced Metode eller teori Det er også således, at en metode som balanced scorecard der netop er en metode frem for en egentlig teori bedst forstås gennem eksempler på, hvordan balanced scorecard og strategikort er udformet i forskellige virksomheder, med forskellige formål i forskellige situationer. Det er nemt at beskrive teknikkerne på det overordnede plan og metoderne er intuitivt simple og tiltalende. Men for at kunne omsætte dem til praksis i egen virksomhed er man for det første nødt til både at forstå den tekniske logik i teknikkerne; dvs. hvad begreberne præcist betyder, hvordan de skal anvendes, hvornår de kan anvendes etc. For det andet er man også nødt til at have indsigt i, hvorledes metoderne i praksis kan varieres, kombineres, tilpasses og bruges i praksis. Den grundlæggende tekniske logik kan man principielt tilegne sig ved at læse et par artikler eller en bog om balanced scorecard og det er også den forståelse, vi kan bibringe de studerende, når vi f.eks. har 4-6 timers undervisning i balanced scorecard på et universitet. Men vi kan ikke på dette tidsrum give et blot nogenlunde overblik over variationsmulighederne og de praktiske overvejelser, der ligger til grund for implementeringen i en virkelig virksomhed. Det kræver, at man sætter sig mere detaljeret ind i de eksempler og cases, der illustrerer metodernes anvendelse og det kræver også, at man har en praktisk erfaring med de ledelsesmæssige problematikker, der er relevante i praksis. 5. Kan vi følge med? Ud fra en praktisk synsvinkel er balanced scorecard en god ide. Det er en fremragende måde at arbejde med strategi i praksis, idet man kan sikre, at de abstrakte strategiudsagn får et konkret indhold, at der er sammenhæng mellem strategien og de konkrete initiativer, der gennemføres i de enkelte afdelinger, at medarbejdere og mellemledere forstår præcist, hvad den overordnede strategi betyder for den måde de skal arbejde på osv. Principperne og bag balanced scorecard og de grundmodeller man benytter har en intuitiv appel. De er hver for sig klare og relativt simple og baserer sig på velkendte strategimodeller, marketingteorier og velafprøvede service-management principper mv. Teknikkerne kan kombineres og tilpasses på en måde, så de kan anvendes i alle virksomheder store som små, offentlig og private, service og produk- 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 15

16 Hvordan kommer vi videre med Balanced tion osv. og integreres med budgetlægningsmodeller, projektledelse, resultatkontrakter, bonusaflønning, kvalitetsledelsessystemer og de fleste andre ledelsesprincipper og metoder, som man måtte have lyst til at benytte. Samtidig kan balanced scorecard være løsningen på mange forskellige organisatoriske udfordringer. Ud over selvfølgelig at være en strategi-implementeringsteknik i al almindelighed kan balanced scorecard f.eks. anvendes til at skabe en forretningsmæssig forankring af virksomhedens projekter, til at skabe et fælles kundefokus, som modtræk mod generelle besparelser, til at skabe fælles forståelse med samarbejdspartnere etc. Med denne opremsning af muligheder er det også klart, at vi har at gøre med nogle redskaber, der rækker bredt hen over hele spektret af erhvervsøkonomiske discipliner. Man kan naturligvis vælge at plukke elementer fra værktøjskassen, men det balanced scorecard har potentialet til at være en samlende ramme for hele virksomhedens ledelsesmæssige arbejde. Men det kræver i så fald en særlig indsats, idet der er mange nye begreber og værktøjer, man skal mestre Hvordan uddanner man sig i balanced scorecard Vi har den sidste snes år set en mangfoldighed af nye ledelsesuddannelser og kursusformer vokse frem. I de gode gamle dage kunne man tage en HA eller en HD, man kunne udbygge den med en cand.merc indenfor klassiske fagområder som regnskab, organisation, marketing etc., oecon er var fra Århus Universitet og polit er fra København for nu at ridse landskabet lidt forsimplet op. Herfra voksede mængden af specialiseringer og kombinationsuddannelser frem på universiteterne, og som den bærende trend sker den væsentligste produktudvikling i øjeblikket indenfor master-uddannelserne, som spænder bredt fra generelle leder-uddannelser, over branchespecifikke uddannelser til forholdsvis specialiserede områder. Det er ikke kun de danske universiteter, som er på banen. Vi har på hjemmemarkedet konkurrence fra udenlandske universiteter og det får vi givetvis mere af fremover (heldigvis, for konkurrence er som bekendt fremmende for både kvalitet og effektivitet). Ligeledes har en mængde private aktører også meldt sig på markedet med forskellige uddan- 16 Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

17 Hvordan kommer vi videre med Balanced nelser, certificeringer og modulbaserede undervisningsprogrammet. Kurser Viden er vigtig og der er efterhånden almindeligt erkendt, at viden udover at være en kilde til konkurrencekraft også skal plejes og udvikles i enhver virksomhed. Der er afsættes derfor i mange virksomheder efterhånden forholdsvis store summer til at udvikle medarbejdernes og dermed virksomhedens viden. Der kan både være tale om kurser og efteruddannelse, som medarbejdere deltager i eller som afholdes internt i virksomheden og om udviklingsforløb, som udover at sigte mod implementeringen af f.eks. et Customer Relationship Management-system eller et omkostningsregnskab også omfatter mere grundlæggende uddannelseselementer. Ligeledes er der et voksende marked for coaching, ledelseslitteratur, håndbøger etc. Der er masser af kurser i balanced scorecard herhjemme. Men der er stort set uden undtagelse tale om 1-2 dags forløb, hvor de grundlæggende teknikker præsenteres. Ligeledes er der på erhvervsrettede konferencer for økonomifolk mv. ofte et enkelt indlæg om balanced scorecard. Men med den omfattende mængde af erfaringer, metoder og teknikker, der er tale om, er det i så korte forløb på ingen måde tale om en uddannelse indenfor området. De fleste bachelor-, kandidat- og masteruddannelser har også balanced scorecard på programmet. Men også her er der næsten uden undtagelse tale om korte forløb på måske 4-10 timer, som kun i mindre grad er integrerede med den øvrige undervisning, så det er heller ikke her, man bliver uddannet i at arbejde med balanced scorecard i praksis. Man kunne så måske trøste sig med, at balanced scorecardbøger i en række år har været blandt de bedst sælgende ledelsesbøger herhjemme, og der af den grund vil være en stor viden om balanced scorecard i danske virksomheder. Men der er også her langt fra at anskaffe sig en bog til at sætte sig omfattende ind i et emne, som det kræver flere bøger at dække fyldestgørende, til at være uddannet i balanced scorecard. Og ydermere kræver en metode som balanced scorecard, at bøgerne suppleres med praktisk arbejde og indsigt i cases for at man får et tilstrækkeligt udbytte af det. I øjeblikket har vi i Danmark ikke noget, der ligner en seriøs uddannelse i balanced scorecard. Der er så mange andre ting vi heller ikke har uddannelser i, og man må naturligvis stille sig spørgsmålet om der er behov for den slags speciali- 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 17

18 Hvordan kommer vi videre med Balanced serede uddannelser i forhold til mere generelle lederuddannelser? Jeg tror svarer er ja. Der er brug for at man kan blive uddannet i at arbejde med balanced scorecard, således at man kan tilrettelægge strategi- og ledelsesudviklingsprocesser, der baserer sig på balanced scorecard-principper og som integrerer en række af de sædvanlige erhvervsøkonomiske discipliner. Master-uddannelse Det kunne være sjovt at forestille sig en master-uddannelse i balanced scorecard, men det er nok mere realistisk at tænke på en uddannelse af f.eks. 5-8 dages varighed suppleret med projektarbejde. I det tidsrum vil det være muligt at komme igennem alle centrale elementer og sætte sig rimelig grundig ind i tilstødende teknikker samt erfaringer fra danske og udenlandske virksomheder. Der kan være mange modeller for, hvorledes en sådan uddannelse kunne organiseres, men der må være tale om en form for efter-/videreuddannelse frem for et almindeligt forløb, idet jeg her har forestillet mig, deltagerne vil være folk med erhvervserfaring. Selvom alle universiteter herhjemme er mere eller mindre aktive på efteruddannelsesmarkedet er det ikke givet, at et universitet er den rette ramme for en dybdegående, specialiseret og praksisorienteret uddannelse. I al fald tror jeg ikke, at nogen enkeltuniversiteter herhjemme magter det uden at basere en væsentlig del af undervisningen på eksterne kræfter. Men ethvert initiativ vil være velkomment. 6. Afsluttende kommentarer Jeg har i denne artikel opridset udviklingen i balance scorecard som koncept. Ud over de fire bøger, som de balanced scorecard-ophavsmænd, Robert S. Kaplan og David P. Norton har skrevet er der udgivet mindst 20 andre bøger om balanced scorecard og med metoder og erfaringer fra forskellige brancher og lande. Ligeledes findes en mængde artikler, rapporter mv. skrevet af både forskere, rådgivere og praktikere. Naturligvis er der gentagelser og overlap i den mængde litteratur, ligesom alt ikke er lige relevant og anvendeligt men det er også klart, at der findes en stor mængde viden, som er nyttig, når man skal arbejde med balanced scorecard i praksis. De første virksomheder herhjemme begyndte at anvende balanced scorecard omkring 1995 og frem til omring Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

19 Hvordan kommer vi videre med Balanced var det kun et fåtal af de danske virksomheder, der reelt set benyttede balanced scorecard som andet end et udtryk for at der blev lagt vægt på nøgletal ud over de rent finansielle og at disse blev rapporteret i de fire perspektiver. Det var kun ganske få virksomheder, der på dette tidspunkt designede balanced scorecard på grundlag af årsags-effekt sammenhænge; og vi skal frem til efteråret 2000 før danske virksomheder begynder at anvende strategikortmodellen. Herefter er det gået ganske stærkt med udbredelsen af balanced scorecard og de fleste virksomheder, der i dag anvender metoden benytter både systematisk årsags-effekt vurderinger og strategikortmodellen (jf. figur 1) i det strategiske arbejde med balanced scorecard. Men det er mit indtryk, at mange virksomheder stadig er meget famlende i forhold til, hvordan designet af et strategikort skal gribes an. Dels fordi man typisk har begrænset erfaring med den form for ledelsesmodeller og dels fordi man også har en begrænset indsigt i, hvordan modellerne egentlig skal anvendes. Det er der sådan set ikke noget underligt i, når udviklingen er gået så hastigt. Men det har, som der er i denne artikel er argumenteret for, efterladt et uddannelsesmæssigt tomrum, idet der reelt set ikke er nogen mulighed for at få uddannelse eller et dybdegående kursus i balanced scorecard design herhjemme. Jeg tror den bedste måde at gribe et sådant kursus an på vil være at organisere det med udgangspunkt i de centrale elementer fra Kaplan og Norton s fire bøger. Det kan godt lyde lidt skoleagtigt, men fordelen ved at etablere et længerevarende forløb vil netop være, at man med en gennemgående underviser eller kursusleder kan sikre, at deltagerne får kendskab til alle de detaljer og finesser, som kan være afgørende i det praktiske arbejde, men som man ved et studie af bøgerne på egen hånd ofte kommer til at gå for let hen over. Herudover bør uddannelse som det andet centrale element integrere de erfaringer, som mange danske virksomheder har gjort på området. Der er faktisk mange virksomheder både i den private og offentlige sektor, hvis anvendelse og erfaringer er lige så interessante og avancerede som hvad vi ser i den udenlandske litteratur. Ved at trække på undervisere med praktisk erfaring fra konkrete virksomheder kan uddannelsesmiljøet også komme til at fungere som en slags center for læring og udvikling indenfor balanced scorecard. Der vil kunne udvikles cases og undervisningsmateriale baseret på danske erfaringer samtidig med at den nyeste udenlandske viden bringes ind i undervisningen. 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 19

20 Hvordan kommer vi videre med Balanced Jeg har ikke i denne artikel taget stilling til, hvilke fysiske rammer en dansk balanced scorecard-uddannelse bedst kan organiseres under. Men et samarbejde mellem organisationer eller virksomheder, der har erfaring med at udvikle erhvervsorienteret efteruddannelse, virksomheder der selv benytter balanced scorecard samt et eller flere universiteter er nok den ideelle ramme. Hvis nogen har lyst til at tage handsken op eller blive skrevet op til det danske balanced scorecard-akademi skal jeg gerne tage imod henvendelser og sørge for at de bliver givet videre. Litteratur Bukh, Per Nikolaj. 2005a. Forskning giver et godt forspring, Børsen, den 19. april Bukh, Per Nikolaj. 2005b. Hvornår er forskningen nyttig? Ledelse i Dag, Vol. 15, No. 3, pp , Bukh, Per Nikolaj. 2005c. Budgetlægningen i stormvejr: Er Beyond Budgeting et alternativ? Økonomistyring & Informatik, 21(2): Bukh, Per Nikolaj; Heine Bang & Mikael Hegaard Strategikort: Balanced scorecard som strategiværktøj danske virksomheders erfaringer. København: Børsens Forlag. Bukh, Per Nikolaj ; Jens V. Frederiksen and Mikael Hegaard Balanced Scorecard på dansk: erfaringer fra 10 virksomheder. Børsens Forlag: København. Bukh, Per Nikolaj & Poul Israelsen Activity Based Costing Dansk økonomistyring under forvandling. København: København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Bukh, Per Nikolaj & Teemu Malmi Re-examining the cause-and-effect principle of the balanced scorerd. I Northern Lights in Accounting. J. Mourtisen & S. Jönsson (eds.), Stockholm: Liber. Cooper, R When Lean Enterprises Collide. Boston: Harvard Business School Press. Kaplan, R.S Innovation action research: Creating new management theory and practice. Journal of Management Accounting Research, vol. 10, pp Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

21 Hvordan kommer vi videre med Balanced Kaplan, R.S. & R. Cooper (1998): Cost and Effect: Using integrated cost systems to drive profitability and performance. Boston: Harvard Business School. Kaplan, R.S. & D.P Norton The balanced scorecard measures that drive performance. Harvard business review, vol. 70, no. 1, pp Kaplan, R. S. & D. P Norton The Balanced Scorecard: Translating strategy into action. Boston: Harvard Business School Press. (Oversat til Dansk: The balanced Scorecard, Børsens Forlag). Kaplan, R. S. & D. P Norton The strategy-focused organization: How balanced scorecard companies thrive in the new business environment. Boston: Harvard Business School Press (Oversat til dansk: Fokus på strategier, Børsens Forlag). Kaplan, R. S. & D. P Norton Strategy Maps: Converting intangible assets into tangible outcomes. Boston: Harvard Business School Press. Kaplan, R. S. & D. P Norton Alignment:: Using Balanced Scorecard to Create Corporate Synergies. Boston: Harvard Business School Press (Oversat til dansk: Fælles Retning, Børsens Forlag). Om forfatteren Per Nikolaj Bukh ( er professor ved Aalborg Universitet. Han er bl.a. redaktør af ledelseshåndbøgerne Offentlig Ledelse og Økonomistyring samt forfatter til en række artikler og bøger om ledelse, heriblandt Activity Based Costing (2004, DJØFs Forlag), Strategikort: Balanced scorecard som strategiværktøj danske erfaringer (2004, Børsens Forlag) og Videnregnskaber: Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer (2001, Børsens Forlag). 1/Februar 2007 Strategi & Ledelse 21

22 Hvordan kommer vi videre med Balanced 22 Strategi & Ledelse 1/Februar 2007

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

SUCCES. med Balanced scorecard. Per Nikolaj Bukh Karina Skovvang Christensen. Gyldendal Business

SUCCES. med Balanced scorecard. Per Nikolaj Bukh Karina Skovvang Christensen. Gyldendal Business Per Nikolaj Bukh Karina Skovvang Christensen SUCCES med Balanced scorecard Gyldendal Business Indhold Forord 9 Tak 15 1. Indledning 17 1.1 Fra vision til handling 19 1.2 Hvad er balanced scorecard? 21

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Virker økonomistyring?

Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Med jævne mellemrum dukker nye økonomistyringsbegreber og metoder op.

Læs mere

Implementering af afdelingsbaserede strategikort

Implementering af afdelingsbaserede strategikort Karnov HR (artikel 2) / udkast, august 2013 Implementering af afdelingsbaserede strategikort Af lektor Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet & professor Per Nikolaj

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard Fokus på knowledge management i offentlige Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning

Læs mere

Hvornår er forskningen nyttig?

Hvornår er forskningen nyttig? September 2005 Hvornår er forskningen nyttig? Professor Per Nikolaj Bukh, fra Handelshøjskolen i Århus diskuterer i denne artikel, om ledelsesforskningen kan fortælle, om nye ledelsesmetoder virker Af

Læs mere

Den makroøkonomiske udfordring

Den makroøkonomiske udfordring Den makroøkonomiske udfordring Den makroøkonomiske udfordring af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Globaliseringen som fællesnævner Nogle gange betyder det nye

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Udvidet stillingsopslag

Udvidet stillingsopslag Udvidet stillingsopslag Resultatskabende styring og organisering i pengeinstitutter Vi søger en dygtig og engageret ph.d.-studerende til et forskningsprojekt om økonomistyring i pengeinstitutter. Du får

Læs mere

Nye ledelsesprincipper og -systemer

Nye ledelsesprincipper og -systemer e-bog KAPITEL 2 Nye ledelsesprincipper og -systemer Balanced scorecard blev oprindeligt udviklet som et integreret præstationsmålingssystem, og det er med det fokus, mange af de første virksomheder tog

Læs mere

Balanced Scorecard: design og implementering

Balanced Scorecard: design og implementering Balanced Scorecard: design og implementering Balanced Scorecard: design og implementering af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus, konsulent Heine Kaasgaard Bang, bang@conmoto.dk,

Læs mere

Målgruppe: Økonomichefer, økonomidirektører, regnskabschefer, ledere med økonomisk ansvar og controllere med ledelsesansvar.

Målgruppe: Økonomichefer, økonomidirektører, regnskabschefer, ledere med økonomisk ansvar og controllere med ledelsesansvar. Målgruppe: Økonomichefer, økonomidirektører, regnskabschefer, ledere med økonomisk ansvar og controllere med ledelsesansvar. SEMINAR PÅ SCANDIC EREMITAGEN, LYNGBY DEN 7. MARTS 2007 ØKONOMICHEFEN 2007 et

Læs mere

TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING

TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende

Læs mere

Videnregnskaber. Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer

Videnregnskaber. Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 3 Videnregnskaber Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer PER NIKOLAJ BUKH JAN MOURITSEN METTE ROSENKRANDS JOHANSEN HEINE THORSGAARD LARSEN 4 VIDENREGNSKABER

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Artikel udgivet i Økonomistyring Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel udgivet i Økonomistyring Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Artikel udgivet i Økonomistyring Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog

Læs mere

TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING

TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende

Læs mere

Implementering i midten?

Implementering i midten? Implementering i midten? Implementering i midten? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning På et vist plan er det de samme spørgsmål og de samme problemstillinger,

Læs mere

Strategikort. Fokus på leder-, medarbejder-, og. organisationsudvikling med balanced scorecard

Strategikort. Fokus på leder-, medarbejder-, og. organisationsudvikling med balanced scorecard Af Heine Bang, Conmoto Strategikort Fokus på leder-, medarbejder-, og organisationsudvikling med balanced scorecard Balanced scorecard teorien blev udviklet i løbet af 90 erne af den amerikanske økonomiprofessor

Læs mere

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Per Nikolaj Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn 1. Indledning Økonomistyringens

Læs mere

ØKONOMISTYRING ANNO 2009

ØKONOMISTYRING ANNO 2009 Kursus i København d. 10. & 11. juni 2009 Kursus i Århus d. 15. & 16. juni 2009 Early bird rabat tilmeld dig inden 24. april og få 15% i rabat ØKONOMISTYRING ANNO 2009 de nye teknikker og metoder Økonomistyringens

Læs mere

Strategiske initiativer i et strategikort

Strategiske initiativer i et strategikort Working Paper Series Department of Business Studies No. 25, 2008 Strategiske initiativer i et strategikort By Per Nikolaj Bukh Aalborg University, Department of Business Studies, Fibigerstræde 4, DK-9220

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling

Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling Skab sammenhæng og synergi mellem mål, handleplan og et procesorienteret ledelsessystem Skab udvikling på baggrund af bevidst styring

Læs mere

REALIZE YOUR POTENTIAL

REALIZE YOUR POTENTIAL REALIZE YOUR POTENTIAL Master in Management of Technology EXECUTIVE MBA at iscenesætte forandringer handler om at tegne billeder af nye helheder Master in Management of Technology 2-årig masteruddannelse

Læs mere

Afsluttende kommentarer

Afsluttende kommentarer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Effektiv eksekvering og implementering af strategi Strategisk Ledelse Effektiv eksekvering og implementering af strategi Store tanker bliver ikke til virkelighed af sig selv det kræver strategisk ledelse. Din succes som leder afhænger af, at du kan skabe

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 24. september 2015 07:57 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

FREMTIDENS ØKONOMISTYRING

FREMTIDENS ØKONOMISTYRING M ere end 400 kommunale økonom im edarbejdere og ledere har indtil videre deltaget på uddannelsen. Tilm eld dig efterårsholdet nu! FREMTIDENS ØKONOMISTYRING - Design og udvikling af kommunens økonomiske

Læs mere

REALIZE YOUR POTENTIAL

REALIZE YOUR POTENTIAL REALIZE YOUR POTENTIAL Master in Management of Technology EXECUTIVE MBA at iscenesætte forandringer handler om at tegne billeder af nye helheder Master in Management of Technology 2-årig masteruddannelse

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD EN HD SKABER FUNDA- MENTET FOR AT KUNNE AGERE PROFESSIONELT I EN OMSKIFTELIG VERDEN I Beierholm er det afgørende, at vores medarbejdere løbende udvikler sig i overensstemmelse

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Virksomhedssimuleringer

Virksomhedssimuleringer Virksomhedssimuleringer IntHRface benytter sig ofte af virksomhedssimuleringer til at udforske, udvikle og kvalificere nye muligheder og løsninger til en virksomheds udfordringer. Vi benytter os af virksomhedssimuleringer

Læs mere

Din fremtid, dine kompetencer. - det begynder med en HD

Din fremtid, dine kompetencer. - det begynder med en HD Din fremtid, dine kompetencer. - det begynder med en HD 02»Medarbejdere der er klar til fremtidens udfordringer bidrager til vores succes«i en stor revisions- og rådgivningsvirksomhed som EY er vi afhængige

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE

BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE OVERORDNET FORMÅL MED UDDANNELSEN Danske Arkitektvirksomheder og CBS Executive udbyder

Læs mere

Økonomisk virksomhedsbeskrivelse

Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander Økonomisk virksomhedsbeskrivelse 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard, Preben Melander Økonomisk

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Forudsætninger Se 7 i Studieordning for den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD 1. del ved Aalborg Universitet gældende fra 1. september 2016.

Forudsætninger Se 7 i Studieordning for den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD 1. del ved Aalborg Universitet gældende fra 1. september 2016. Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning:

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Vil du anbefale os? Boganmeldelse. Tomas Lykke: - Kundeloyalitet i praksis

Vil du anbefale os? Boganmeldelse. Tomas Lykke: - Kundeloyalitet i praksis Boganmeldelse Tomas Lykke: Vil du anbefale os? - Kundeloyalitet i praksis Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29 99 kontakt@klauslund.dk Besøg os på

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Facilities Management 2015 Survey. Fokus på strategi forbedrer resultaterne

Facilities Management 2015 Survey. Fokus på strategi forbedrer resultaterne Facilities Management 2015 Survey Fokus på strategi forbedrer resultaterne FM2015 Survey viser, at FM har bevæget sig op i den strategiske helikopter og at hele organisationen vinder, når FM forøger sit

Læs mere

Bogen bygger på viden og mange års erfaringer og indeholder opskrifter, inspiration og mere end 70 eksempler og cases fra den virkelige verden.

Bogen bygger på viden og mange års erfaringer og indeholder opskrifter, inspiration og mere end 70 eksempler og cases fra den virkelige verden. Bogen handler om succesfuld (primært organisatorisk) implementering af CRM (Customer Relationship Management) i virksomheder, foreninger og andre organisationer. Den beskriver de væsentlige overvejelser,

Læs mere

Modul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen

Modul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen Semesterbeskrivelse for 3. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: Studienævnet for HD og MBA Studieordning: Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER ET SAMARBEJDE MED HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS OG SAS INSTITUTE A/S, DANMARK STEEN NIELSEN, PALL RIKHARDSSON

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen

Læs mere

TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING

TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del IV: Valgfrit fagelement - Specialemodul - Emnekatalog Ikrafttrædelse: 21. august 2017 Gældende for indskrivning

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Roadshow: ITIL V3 hvordan træder man ud af børneskoene?

Roadshow: ITIL V3 hvordan træder man ud af børneskoene? Roadshow: ITIL V3 hvordan træder man ud af børneskoene? Westergaard Management A/S Stifter Ole Westegaard Adm. Direktør Steen Sverker Nilsson Direktør Johnny Jensen Westergaard Management stiftedes den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle EUX Studiekompetenceåret Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Logistik og Økonomistyring Læseplan

Logistik og Økonomistyring Læseplan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse, Efterårssemestret 2007 Logistik og Økonomistyring Læseplan 25. juni 2007 Direktør Carit Andersen Professor Hans Frimor Professor Steffen

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Tjekliste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab

Tjekliste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab liste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab En vindervirksomhed er en virksomhed, der igennem sit strategiarbejde og handlekraftig eksekvering af sin Vinderstrategi sikrer sig som morgendagens vinder,

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE business Fra VIDEN til BUNDLINJE 2015 2018 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT omsætter trends til business Anja Gaede Trendrådgiver + CO-founder Trend, kommunikation

Læs mere

Strategisk fokus på knowledge management med balanced scorecard

Strategisk fokus på knowledge management med balanced scorecard Strategisk fokus på knowledge management Strategisk fokus på knowledge management med balanced scorecard Et spørgsmål om strategisk parathed af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere