Transkript

1

2

3

4

5

6

7 TEGN OG TIDER

8

9 - M C. SKOVGAARD-PETERSEN TEGN OG TIDER N U T I D E N SET I DET KRISTNE HAABS LYS OTTENDE OPLAG (FEMTENDE OG SEXTENDE TUSINDE) J. FRIMODTS K0BENHAVN- F O R L A G C M X I X

10 Copyright by /. Frimodts Forlag, Copenhagen, UPLEX.THYKKCHICT I

11 INDHOLDSFORTEGNELSE F0RSTE AFSNIT Kan Herren komme og»bruden bortrykkes naar som heist*? Indledning 7 De to Anskuelser 10 Side Valget 14 Misforstaaede Skriftord 17 De frelseshistoriske Paralleller 27 Den rent personlige Betragtning 30 ANDET AFSNIT Tegnene for Jesu Kristi Gjenkomst. Paa Hedningemissioncns Omraade: Tegnet selv 41 Hvor langt cr Tegnet skredet? 45 Paa*J0defolkets Omraade: Tegnene selv 53 Hvor langt er Tegnene skredne? 62 Paa Kirke- og Samfundslivets Omraade: Det store AnarVi 92 Hvor langt er Tegnet skredet? 95 Det store Frafald 101 Hvor langt er Tegnet skredet? 105 Den store Traengsel 122 Hvor langt er Tegnet skredet? 133 Paa Naturens Omraade: Tegnene selv 148 Hvor langt er Tegnene skredne? 151

12 Resultatet stmles Side Udviklinjens.ubekjendtc St0rrelse * 154 Tegnenes Indflydelse pat Haabets Glaede 163 Tegnenes Indflydelse paa Arbejdsmodet 167 TREDIE AFSNIT Felgerne af Jesu Kristi Komme. Antikrists Nederlag og Brudens Bortrykkelse 170 Tusindaarsrigets Oprettelse: Hvordan vi ikke maa taenke os Tusindaarsriget 173 Hvad der betinger Tusindaarsrigets Herlighed 184 De ferende Trek i Billedet 188

13 F0RSTE AFSNIT: KAN HERREN KOMME OG.BRUDEN BORTRYKKES NAAR SOM HELST"? Indledning. MANGEhar tilskyndetmig tilat skrive noget om de sidste Tegn og Tider. Og mit eget Hjaerte tilskyndermig. Men samtidig holder det mig tilbage Ṭhi for at tale med Myndighed om det, som skal komme, maa man selv have faaet sit Hoved saadan op over alle Tidens Taager, at man aandelig lever i Evighedens Daggry. Og hvem ter sige,at han har naaet det? J eg tor det i alt Paid ikke. Men jeg jager derefter, om jeg kunde naa det. Og dette mit Forsog paa her at were Vejleder for andre er tilligeet Forsog paa selv at vokse i Klarhed og Haab. Tiderne stemmer til at beskjseftigesig med Haabet. Daglig staar vi Ansigt tilansigt med Begivenheder, der paa det dybeste griber ind i Menneskehedens Historic. Men store Begivenheder er som Udsigtspunkter, hvorfra Blikket gaar viden om. Man naesten tvinges til historiske Langsyn og til at beskjaeftigesig med det Sporgsmaal: Hvor baerer det hele hen? Vi v6d, at Gud er den, som var, som er, og som kommer. Gud gjennemtrsengerverdenshistorien Ḍer er en guddommelig Mening med Historiens Forlob; og naar vi fra Toppen af Dagens store Begivenheder ser tilbageover

14 8 de forgangnesekler,ser vi ogsaa tydeligtnok de herligsteglimt af Guds Haand og Guds Spor i Menncskehedens Historic. Men det er heller ikke forgjaeves at stirre fremefter. Gud er ogsaa Profetiens Gud. Han er selv den, som kommer, og han bar givetos et Grundrids af det, som kommer. Dagens store Begivenheder kaster Lys over Profetiens Ord ; og Profetiens Ord f orklarer atter Dagens Historic. Her er et Sammenspil, som det er vel vserd at udnytte.den, som vil se klart paa det,som er, maa se det i Lyset af det,som kommer; og den, som vil kjende det,som kommer, maa ssenke sig i det,som er os aabenbaret. Og hvor er det ikke godtat gj0red6t! Thi Tiderne, vi lever i,er ikke blot store; de er ogsaa urolige Ḥistoriens Barometer staar paa Storm ; Samf undsskuderne kreenger ; den ganske Menneskehed er i Havsnod. Men den, der er i Havsnod, tenges efter Land; eller, Tankerne tager en anden Retning:Da Disciplenefordum var i Havsnod paa Genesareth S0,da kom Han vandrende tildem i den fjerdenattevagt.og skal det ikke gjentagesig i SlsegtensHistorie? Har han, som f6r til Himmels, ikke lovet at komme igjeni Himlens Skyer? Og var det ikke fra Kristendommens f0rste Dage Menighedens dyrestchaab, at han, som gik ind tilsadet ved Faderens hojre Haand, skulde komme igjeni Kraft og Herlighed og omskifte Tidens Nat til Evighedens Dag? Hvor bliver han af? Er Tiden for Herrens Gjenkomst ikke inde? UtalligeMennesker syslermed disse Tanker for Tiden. Det gamle Haab bliver nyt for mange og begynder at dsemre for endnu Here. Og det er selvfelgelig kun godt. Det er godt,naar

15 og Tankerne vender sig mod Menneskesonnens Komme. Det er tusind Gange bedre, naar H jeer tern e beredes for Herren og bans Komme. Ja, dette sidste er ret egentlig det ene fornodne. Hvor gribende bliver den Sandhed ikke indskarpet i Johannes* Aabenbarings Begyndelse! Inden Herren d r folder de store Fremtidssyner ud for Johannes'0je,lader han Johannes skrivede syv Menighedsbreve til Aabenbaringens f0rste Lsesere.»Jegkjender DineGjserninger",hedder det i hvert af disse Breve. Og saa gaar Herren hver enkelt Menigheds Tilstand efter med sit alvidende 0je. Han roser det, der er vserd at rose: deres Nidkjarhed for den apostolske Lsere,deres Martyrtroskab,deres Tro virksom i Kj»rlighed og deres Missionsiver ; og overfor alt dette hedder det: Vser tro! Hold fast ved det, Du har! Og Herren dadler alt det, der ikke er, som det skal vsere: deres Gjaerningstravlheduden dybere Liv, deres manglende indbyrdes Ansvarsfelelse,Akkordens Aand, Sv«rmeriet, Navnkristendommen og den Lunkenhed, der bunder i falsk Selvtilfredshed ; overfor alt dette hedder det: Omvend Dig! Thi,kun wden, som sejrer" skal faa Del i det kristne Haab. Hvor danner ikke disse Breve en msegtig og praktisk Portal til Fremtidssynerne! Det er, som Herren derigjennem i dn Sum vil sige : Fortab Jer ikke i nysgjerrig Fritten og Forsken angaaende det, som kommer! Gaa ikke op i terde eller banale Diskussioner om Profetiernes Dunkelheder! Men laegvsegten paa den praktiske Beredelse. D6t er baade i sig selv det ene fornodne og tilligeden bedste Hjaelp til Synernes rette Forstaaelse. Men derfor er naturligvisal anden Hjselp til Forstaaelse ikke overflodig.her, som overalt,er Live!

16 idag,imorgen, 10 en Grundbetingelsefor Klarhed; men samtidig er et vist Maal af Klarhed en Betingelsefor Li vets Sundhed. Komme? De to Anakuelsor. Hvordan skal man da neermere teenke sig Herrens Her staar Valgetisser mellem to Anskuelser. Nogle tsenker sig,at Jesuskan komme naar som heist, pludselig,uventet, hvad Time det skal vaere; og naar han kommer, sker den f0rste Op* standelse;de, der er d0de i Herren, opstaar, og de af de levende,der er modne for hans Komme, forvandles i et Nu, for saa, sammen med de opstandne,at bortrykkes i Skyen tilat mode Herren i Luften. Og naar saaledes,,bruden" ferst er bortrykket,da bryder de onde Tider 10s paa Jorden: den antikristelige Trengsel og alt,hvad dermed hsengersammen. den Andre tsenker sig, at Herren kommer ferst,naar antikristelige Trsengseler paa sit Hejdepunkt; og samtidigmed at han da nedslaar Antikrist,,med sin Munds Aande", bortrykkesbruden, og Tusindaarsriget oprettes paa Jorden. Som man vil se er begge disse Anskuelser enige om, at der er noget, der hedder en f0rste Opstandelseog Brudens BortrykkelseȮg det kommer man heller ikke uden om, naar.man vil holde sig til vort Nye Testamente. Paulus taler udtrykkelig om, at Menneskestegten skal opstaa i flere Hold. Han nsevner tre Hold: wsom F0rstegredcKristus, dernsest de, som tilhere Kristus

17 29). 11 ved hanstilkommelse. Derpaa kommer Endena, da, som vi ved fra andre Steder i Nye Testamente, hele den evrige Menneskehed skal opstaa (1. Kor. 15,2324). Med Kristi Opstandelsebetwver vi ikke her at beskjaeftige os. Kristus indtageren Saerstilling ; bans Opstandel gaar ikke blot ind som et Hold for sig i Menneskehedens successive Opstandelse;men bans Opstandel er Grund og Kilde tilalle andres Opstandelse. Fra Kristi Opstandelseser vi altsaa i denne Sammenhseng bort. Saa bliver der ievrig to Hold tilbage:de, der faar Lov at opstaa ved Jesu Kristi Tilkommelse, og de, der opstaar ved Verdens Ende. Den sidste Opstandelseomfatter baade frelste og fortabte,,,thiden Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle here bans R0st, og de skulle gaa frem, de, som have gjortdet gode,tillivets Opstandelse,men de, som have gjortdet onde, tildommens Opstandelse"(Job.5,28 Men den forste Opstandelseved Jesu Kristi Gjenkomst omfatter kun frelste. Selve Navnet :,,denforste Opstandelse"forekommer kun 6t Sted i Nye Testamente, nemlig i Slutningen af Jobs.Aabenbaring.D6r staar:,jegsa deres Sjsele o.s.v., de bleve levende og bleve Konger med Kristus i tusinde Aar. De evrige af de dode bleve ikke levende, forend de tusinde Aar vare tilende. Dette er den f0rste Opstandelse.Saligog helliger den, som bar Del i den f0rste Opstandelse " (20,46). Men selv om Navnet,,denforste Opstandelse"kun staar paa dette ene Sted,saa er selve Sagen oftere belyst. Hovedstedet er Paulus' bekjendteudtalelse tilthessalonikerne. Den lyderi sin Helhed saaledes: Dette sige vi Eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive

18 12 tilbagetil Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede. Thi Herren selv skal stigened fra Himlen med et Tilraab,med Overengels R0st og med Guds Basun, og de dode i Kristus skulle opstaa fcrst;derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkestillige med dem i Skyer til at mode Herren i Luften; og saa skulle vi altid vsere sammen med Herren44 (l.thes.4, 1517). Her faar vi altsaa den vaerdifulde Oplysning,at i Flugt med den f0rste Opstandelseskal Brudens Bortrykkelsefinde Sted; og derved bliver vi i Stand tilfuldt at forstaa en Antydning i Herrens sidste Tale, som ellers vilde vaere ret gaadefuld, denne ejendommeligelillebemcerkning: wda skulle to Mcend vsere paa Marken ; den ene tages med, og den anden lades tilbageṭo Kvinder skulle male paa Kvsernen; den ene tagesmed, og den anden lades tilbage41 (Math. 24,4041). Det er i alle Maader naturligstheri at se en flygtighentydning til Brudens Bortrykkelse". Jeg mener derfor ikke, der med Nye Testamente som Udgangspunkt kan strides om, at naar Herren kommer, sker der en forste Opstandelse og en Bortrykkelse af wbrudena. Heller ikke b0r der kunne strides om, hvem der faar Del i denne Bortrykkelse,skjontUdtrykkene i vort Nye Testamente ved f0rste 0jekast peger i noget forskjelligretning. I det ovennsevnte Sted i Jobs.Aabenbaring staar der : wjeg saa deres Sjaeleșom vare halshuggedefor Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedtdyret (Antikrist) eller dets Billede og ikke havde taget Aterket paa deres Pande og paa deres Haand, og d e bleve levende,.,.. dette er den ferste

19 13 Opstandelse"(20,4 5). Her synes del altsaa șom om kun Martyrerne og de, der bar vseret standhaftige i den antikristelige Trsengsel,faar Del i den ferste Opstandelse og Bortrykkelsen Ṃen dette stemmer, rent udvortes taget,ikke med, hvad Paulus skriver i Brevet til Thessalonikerne ; thi d6r synes ban at gaa ud fra, at a lie d0de i Kristus skal faa Del i den forste Opstandelse, og at alle Kristne,der oplever Herrens Gjenkomst, skal bortrykkessammen med de opstandne.at Skriften skulde modsige sig selv i den SlagsSager,er imidlertid ikke sandsynligtḍe anforte Udtalelser maa sikkert kunne forliges;og det kan de ogsaa, naar vi blot gaar ud fra, at Johannes nsevner Martyrerne og dem, der standhaftigt bar staaet den antikristelige Trsengsel igjennem,som typiskeexempler paa og at Paulus gaar ud fra, at alle de, der bserer Kristennavn i Thessalonika, ogsaa er levende Kristne, hvad ban saa meget lettere kunde gaa ud fra,som Menigheden ithessalonika var nystiftet og havdetrsengselskaar. (Se l.thes. 2,1415; 1,610). levende Kristne, Det praktiskeresultat er altsaa dette: at alle levende, vaagne og modne Kristne,baade af de hensovede og af dem, der opleverherrens Gjenkomst her paa Jorden, skal faa Del i Brudens Bortrykkelse. Herom bor der, som sagt,ikke kunne strides. Hvad der derimod kan strides om eller i alt Paid bliver stridt om, er Tidspunktetfor Jesu Kristi Gjenkomst og Brudens Bortrykkelse.Finder den Sted inden den antikristelige Trsengsel,eller finder den netop Sted, naar den antikristelige Treengseler paa sit H0jdepunkt? Dette Sporgsmaal kunde maaske synes at veere af ret underordnet Betydning,men griberi Virkeligheden ret dybt ind i hele den Maade, hvorpaa man kommer

20 i skildres 14 til at forholde sig tildet kristne Haab, klart vil fremgaa af det fslgende. Hvilken Opfattels er da den rette? hvad ogsaa Valget. Efter m i t Skj0n er Sagen ganske oplagt: vort Nye Testamente Iserer,at Jesus Kristus kommer f0rst,naar den antikristelige Traengseler paa sit Hojdepunkt. Der er to Steder,der i saa Henseende synes mig saa klare og afgjorende,at de gj0ral videre Diskussion overfledig. Det ene er det oftere nsevnte Sted i Jobs.Aabenbaring. I Slutningenaf det 19. Kapiteler Herrens Gjenkomst skildret :,,Jegsa" Himlen aaben, og se en hvid Hest, og ban, som sad paa den, kaldes trofast og sanddm ". Det er Herren, der kommer som den store Sejrherre;ban nedslaar da Antikrist,binder Satan i tusinde Aar; og Flugtmed alt dette saa den ferste Opstandelse.Denne Fortaellingens Raekkefelgegj0r det paa Forhaand sandsynligst, at den Opstandelse(derefter Paulus' ferste Skildringi Thessalonikerbrevet er Forudsaetningfor Brudens Bortrykkelse)finder " Johannes Sted samtidigmed, at Jesus kommer til Dom over Antikrist. Og vil man ikke 50 je sig for Forteellingens Raekkef01ge,der ganske vist k a n krydses af andre Hensyn end det kronologiske șaa kommer man i alle Tiltelde ikke udenom folgende: siger,at de, der faar Del i den forste Opstandel er dem, der ikke bar tilbedtdyret (Antikrist), altsaa med andre Ord dem, der bar vaeret standhaftige i

21 Desuden 15 den antikristelige TreengselṂen det er dog aabenbart, at skal de, der bar vaeret standhaftigei den antikristelige Traengsel,have Del i den ferste Opstandelseog Bortrykkelsenșaa maa den forste Opstandelseog Bortrykkelsenflnde Sted ef ter den antikristelige Trsengsel, og ikke forinden. At ville gj0re,,den ferste Opstandelse" i Jobs. Aabenbaring tilnoget belt andet end det, Paulus taler om i Thessalonikerbrevet, er ganske umuligt,saasandt Paulus udtrykkeligsiger,at en Opstandelseaf de hensovede er Forudssetningfor Bortrykkelsen,og saasandt Johannes kalder den Opstandelse,ban taler om,,,den f 0 r s t e Opstandelse" ; hvis da Paulus sigtedetil noget andet end Johannes,vilde ban sigtetil en Opstandelse forud for den ferste Opstandelse, og den Tanke gjendriversig selv. nsevner Paulus i 1. Korintherbrev kun to Hold: ii Hold, der opstaar ved Jesu Kristi Tilkommelse, og 6t Hold, der opstaar ved,,enden" ; men sigtedejohannes med sit Udtryk,,den forste Opstandelse"tilnoget andet end Paulus i Thessalonikerbrevet saa vilde der blive mindst tre Hold. Nej, Jobs. Aabenbarings 20. Kapiteler ikke til at komme udenom: Jesu Kristi Tilkommelse og dermed den forste Opstandelse og Bortrykkelsenfinder Sted efter den antikristelige Trsengsel. Det andet Sted, der ligeledeser ganske tydeligt, naar man ikke selv vil vride paa det,er Paulus1 Udtalelse i bans andet Thessalonikerbrev. Han skriver: Vi bede Eder, Br0dre, angaaende vorherresjesu Tilkommelse og vor Samling til ham, at I ikke i en Hast maa lade Eder bringefra Besindelse som omherrensdagvar ligefor Haanden..., thi ferst maa jo Frafaldet komme og Syndens Menneske,

22 16 (Antikrist)aabenbares o. s.v." (2. Thes. 2, 13). DC er mig ganske ubegribeligt, at dette Sted ikke for all bibeltroende Mennesker er absolut afgjerende țhi he staar jo med rene Ord, at f 0rst (o: inden vor Herre Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham) ma det store Frafald og Antikrist komme. Selvf01geligved jeg godt, hvordan man s0ger a komme udenom Stedet. Man forsoger at opfatte,,her rens Dag" som noget fra Jesu Kristi Tilkommelse vid forskjelligt. Herrens Dag skal sigte til Dommedag ve" Verdens Ende. Paa den Maade kommer der tilat staa at inden Dommedag kommer, skal forst Frafaldet oj Antikrist komme; men der staar i saa Paid ikke, a Antikrist skal gaa forud for Jesu Kristi Tilkommels" og vor Samling til ham. Men det er en ganske vilkaarlig og lavet Forskjel Herrens Dagu (:": en Dag, da Herren paa sserligmaa de giversigtilkjende) er et i sig selv ret ubestemt Ud tryk, der modtager sin naermere Bestemmelse af dei Sammenhseng, hvori det staar. Derfor kan,,herreru Dag", i en Sammenhseng, der belt beherskes af Tanker cm Herrens Aabenbarelse (1,7) og Herrens Tilkommelse (2,1),kun betydedet samme som Herrens Gjenkomst. Desuden bruger Paulus disse to Udtryk son; ganske enstydigei sit forste Thessalonikerbrev. Hei taler han i Slutningenaf det fjerdekapitelom Herrens Tilkommelse" (4,15), og saa fortsaetter han:,,men on Tid og Time, Brodre, have I ikke nodig, at der skrives tileder, thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten tt (5,1). Her er det ganske givef,at Herrens Dag betyderdet samme som Herrens Tilkommelse; det kan overhovedet ikke forstaaes paa anden Maade. Men hvad Mening vilde der egentligvsere

23

24 18 sel angaar, borer tilde modneste og bedste Kristne. C gjcrne vil vi andre befrugtesaf deres Aand, deres Aa vaagenhed og Inderlighed!Men samtidigundrer vi ( over deres Standpunkt; og vi sporger uvilkaarlig: hv" kan bibeltroende Mennesker vente, at Jesuskommer c tager sin Brud bort inden den antikristelige Traengse naar mindst to klare Steder i vort Nye Testamente la rer, at det sker forst efter den antikristelige Trsengsel Saavidt jeg kan se, st0tter man sin Op fatt.else dels paa en Del enkelte (misfoi staaede) Bibelsteder, dels paa en frelses historisk Helhedsbetragtning, dels paa ei rent sig* dette: personligbctragtning. Man mener f0rst at have forskjellige Bibelsteder Jeg navner et Par af de hyppigstanferte. F. Ex Vaager og beder til enhver Tid, for at I ma* blive i Stand tilat undflyalle disse Ting,som skulle ske, og bestaa for Menneskes0nnen" (Luk. 21,36). Hei staar der altsaa,sigerman, at hvis man bare vaager og beder,saa skal man undflyalt det sveere, som i de sidste Tider skal komme over Jorden.Og hvordan skal man undflydet? Selvfolgelig ved at rykkes bort til Gud, inden alt det sveere bryder 10s. Hele dette Bevis hviler imidlertid paa en Uklarhed i det danske Ord undfly".i og for sig kan selvf01gelig Ordet aundfly"rumme den Tanke, at man helt skal komme udenom alt det sveere, som skal ske; men Ulykken er bare, at det greeskeord i Grundtexten paa in* gen Maade kan rumme dette. Thi det betyder ordret:»flyud af". Egentligstaar der altsaa: Vaager og beder tilenhver Tid, for at I maa blive i Stand tilat fly ud af alle disse Ting, som skulle ske ". me" Men man

25 n0jagtig 19 kan ikke flyud af det,man ikke ferst er kommen ind i. Ved Aarvaagenhed og Bon skal man altsaa ikke spares for at komme ind i altdet svaere, men man skal f aa Kraft fra Gud til at komme igjennem det, den samme Tanke, som Jesus kort forinden bar udtrykt saaledes : Ved Eders Udholdenhed skulle I vinde Eders Sj«le"*~(Luk.21,19). Men det er noget ganske andet end at blive tagetbort,inden det svcere kommer! Paa samme Maade med den ofte anforte Forjaettelse tilmenigheden i.filadelfla:,,efterdidu bar bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil ogsaa jeg bevare Dig" saa stod der i den seldre danske Oversaettelse :,,fra Fristelsens Stund, som skal komme over hele Jorderige.".. (Johs.Aab. 3, 10) ; og st0ttet paa sattelse sagde man: her er altsaa forjaettet de denne Over- trofaste og udholdende Kristne, at de skal slippe bort (bortrykkes) inden Fristelsens Stund :": inden den store Trangsel bryder 10s. Denne Opfattelser nu imidlertid gjortumulig ved den nye, ganske ordrette danske Overs»ttelse:,,saa vil ogsaa jeg bevare Dig u d a f Fristelsens Stund o. s. v." Atter her liggerder altsaa i det grceske Udtryk den Tanke: Du skal vel komme ind i Fristelsens Stund, men Gud skal bevare Dig imod aandeligat gaa til Grunde i den. Som man ser, afgiveraltsaa disse Bibelord ikke blot ikke noget Bevis for,at Bortrykkelsenfinder Sted inden den store Trengsel,men de rummer i Virkelighedenlige den modsatte Tanke: selv de aarvaagne og trofaste skal ind i Trsengslen. Heller ikke de ofte naevnte Hentydninger til Noahs og Lots Dage beviser noget som heist. Jesus siger jo ved Here Lejlighedersaaledes: wsom det skete i Noahs Dage, saaledes skal det ogsaa vsere 2,

26 20 i Menneskesennens Dage: De spiste,drak, toge til bieve bortgiftede, indtil den Dag, da Noah gik ind i A ken, og Syndflodenkom og 0delagdealle. Ligelede so det skete i Lots Dage: De spiste,drak, kebte, solgi plantedeog byggede... paa samme Maade skal d vaere paa den Dag, da Menncskesonnen aabenbare (Luk. 17,26fg.).Heraf slutter man da, at der i Tid" umiddelbart inden Jesu Komme skal v«re Fred og F i Samfundet. Livet skal gaa sin normale Gang: mi spiserog drikker,tager til :gte og bortgifter, kjober " saelger! Der er altsaa slet ikke Tale om Forf olgelsec Samf undsop'0sning ; og dette viser, siger man, at J sus kommer ikke naar den antikristelige Trsengselr; ser, men inden Uvejretbryder10s. Men denne Opfattelsemiskjenderganske Meninge af Jesu Ord. Thi naar Jesussiger,at Stegten som He bed ved bans Komme skal spise,drikke,kj0be,saelg" planteog bygge, saa er dette slet ikke taenkt som e Skildringaf idyllisksamfundsfred, men som Udtry for jordbunden Materialisme. Jesus vil ikke sige: De skal i Tiden umiddelbart forud for mit Komme vser Fred og ingen Fare; men Jesus vil sige: Stegtei skal op imod mit Komme, ligesom Slcegteni Noahs QI Lots Dage, vaere sta optagetaf alt det jordiskeog ma terielle,at den ganske savner Sans for noget h0jere saa alle Tegn og Advarsler prelleraf paa den. Det er altsaa slet og ret en Misforstaaelse at fen disse Steder ind i Diskussionen om Tidspunktetfoi Jesu Komme. Det samme gjselderden Brug, man gjor af det tolvte Kapiteli Jobs. Aabenbaring.Det Kapitelmaa vel betegnes som Hoyedstedet for den Opfattelse,vi her bekeemper. Lad os derfor se lidt n0jere paa det.

27 21 wet stort Tegn blev set i Himlen", sigerjohannes. Et Tegn :" : et Syn med en dybere aandeligmening, et allegorisk Syn.Og Synetforestiller en Kvlnde if0rthimlens Herlighed.Kvinden er i Barnsnod, og en ildrod, rasende Drage staar og vil slugehendes Barn, saasnart det er f0dt.,,0g bun fodte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagenemed sin Jeernstav;og hendes Barn blev bortrykke tilgud og tilhans Trone" (V.5). Det sikre i dette dunkle Syn er, at Dragen er Djaevelen; thi det sigesmed reneord iversq, At Kvinden paaen elleranden Maade forestillergudsmenighed kan ogsaa betragte som sikkert. Derimod er det ikke saa let at afgj0re,hvad man skal forstaa ved Drengebarnet. Drengebarnet,sigernogle,betegnerden aandsvaagnedel af Guds Menighed,den samme som ellerskaldes Bruden. Denne levende Del af Menigheden fodes aandeligtalt ud af Menigheden som Helhed ; og naar den er f0dt,vil Satan gjaerne odetegge den, men saa bortrykkes den tilgud og til hans Trone; og saa naar Drengebarnet (Bruden) paa den Maade er rykketbort, saa bryder den antikristelige Traengsel10s,saaledes som det nsermere skildres i det f01gende,scsrligi det 13. Kap. Paa denne Maade bliver dette Syn et direkte Bevis for,at Bortrykkelsenfinder Sted i n d e n den antikristelige Traengsel. Dette ser man yderligerebekrseftet af felgendebiomsteendighed: Paulus siger,at den f0rste Opstandelse og Bortrykkelsenfinder Sted, naar Herren kommer med Guds Basun (1. Thes. 4,16) eller șom det udtrykkes et andet Sted: wvi skulle alle forvandles i et Nu, i et Gjeblikved densidste Basun; thi Basunen skal lyde,og de dode skulle oprejsesuforkraenkelige, og vi skulle forvandles" (1. Kor. 15,52)r"Bortrykkelsen

28 Men 22 finder altsaa Sted umiddelbart efter,at den sidste Basun bar lydt Ṃen i Jobs.Aabenbaringer der syv Basuner, og den sidste,den syvende,lyderi det elvte Kapitel (wden syvende Engel basunede* 11,15); og dersom nu det 12. Kap. skildrer Bortrykkelsen șaa finder ogsaa i Jobs. Aabenbaring BortrykkelsenSted ved den sidste Basun, i bedste Overensstemmelse med Paulus' Ord. Hele denne Kombination beror imidlertid paa en Sammenblanding af Ting, der intet virkeligtbar med hverandre at gjore. Naar Paulus siger,at de d0de skal opstaa og de levende forvandles og bortrykkesved den sidste Basun, saa teenker ban dermed paa Basunens Brug i Gl, Testamente, hvor Basunstod efter Loven indvarslede Krig,Fest og Qpbrud under 0rkenvandringen. At den sidste Basun lyder,naar Jesuskommer, vil altsaa,afklaedt Billedet,sige,at Jesu Kristi Gjenkomst indvarsler den sidste sejrrigekrig med Guds Fjender, det sidste Opbrud fra Verden for Guds Menighed og den sidste store Fest derhjemme i Himlen. naar der i Jobs.Aabenbaring tales om syv Basuner, er Basunst0dene der nsermest taenkt som en Slags udvortes Inddelingstegn. Fremtiden lignesjo i Jobs.Aab. ved en forsegletbog, der liggeri den almaegtigeguds Haand, og som kun Lammet kan aabne for Menigheden. Og hver Gang et nyf Afsnit i Fremtidsbogen begynder, trader en Engel frem og stoder i en Basun paa samme Maade, som en Herold slaar til Lyd, inden Kongen taler. Der er derf or sletikke nogen egentligs a g 1i g Sammenheeng mellem Jobs. Aabenbarings syv Basuner og det,pauius i sine Breve kalder»den sidste Basun". Hen-

29 23 sigtenmed samme Udtryk er i Virkelighedenbelt forskjellig. Men lad dette nu vaere, som det vil. Vi gaar tilbago iil den ovenfor skitserede Opfattelseaf det 12. Kap. i Jobs.Aabenbaring; og da vil jeg for det forste gjaerne slaa fast,at det altid er uforsvarligt at bygge en stor vidtraekkende Sandhed alene paa en dunkel Alleged. En Alleged er noget af det taalmodigstei Verden. Med lidt Behsendighed og god Viljekan man nsesten faa hvad som heist ud af den. Derfor er det en god gammel Regel, at man maa ikke bygge en kristelig Sandhed, som ikke andet Steds i Skriften bar faaet sit klare,utils!0rede Udtryk, alene paa en flertydiggaadetale.allegorierkan paa en gribendemaade levendegjore de Sandheder, som vi andet Steds fra vdd Besked om og bar Sikkerhed for, men de kan ikke anfores som Bevis for noget, som ikke i Forvejenstaar fast. Og nu er der ikke noget andet Sted i Nye Testamente klart og utvetydigsagt os, at Bortrykkelsenfinder Sted inden den antikristelige Trsengsel;der er tveertimod, som ovenfor vist,to Steder sagt os ligedet modsatte. Under de Forhold er det exegetiskset halsbrsekkende at bygge sit Bevis paa denne gaadefuldealleged og saa bageftervilletvinge de klare Steder tilat sigedet samme, som man bar fundet i AllegorienḌen eneste forsvarligefremgangsmaade maa v^re ligeden modsatte : at gaa ud fra de klare Steder og saa tese Allegorieni de klare Steders Lys. Og g]0r man dette,saa er det paa Forhaand umuligt at opfattedrengebarnetsbortrykkelsesom et Udtryk for Brudens Bortrykkelse ; thi derved saetter man Skriften op mod Skriften. Dertil kommer, at der ikke i selve den Tanke, at den levende Menighed, som ellers altid sammenlignes

30 24 med en Brud, pludseligher skulde sammenlignes med et Drengebarn,er noget paa Forhaand selvindlysende eller umiddelbart tiltalende; og endeliger der en belt andeft Opfattelseaf det 12. Kapiteli Jobs.Aabenbaring, som ganske anderledes anbefaler sigtilforstand og Sam- vittighed i vittighed. alt Fald tilmin Forstand og min Sam- Denne Opfattelsegaar i Hovedtreekkene ud paa felgende (Enkelthedernekan jeg ikke i denne Sammenhseng indlade mig paa) : Det er et Grundtrek i Jobs.Aabenbaring,at inden der kommer noget rigtigsvsert,skaenker Gud Johannes og Menigheden et Trestesyn.Vi ser det f. Ex. i det 7. Kapitel:inden de voldsomme Natur- og Samfundsrystelserskildres i det 8* og det 9* Kapitel,faar vi de to herligetrostesyneri det 7. Kapitel.Paa samme Maade Here andre Steder. Dette Grundtrek er Naadens Gud vaerdigt:han vil ikke skildre de sidste Tiders frygtelige Alvor uden forinden at giveos den Trost,der kan baere igjennem. Men nu er Kapitel13 et af de for Kj0d og Blod uhyggeligste Kapitleri hele Johannes'Aabenbaring; thi i det Kapitel skildres den blodigeantikristelige Trangsel. Vi kan derfor paa Forhaand vente, at Kap. 12, der gaar forud for Kap. 13, rummer Trost. Og det vil i ligesaafiildt Maal blive Tilfseldet, hvis vi opfatterdet Drengebarn, der f0- des, som Jesus Kristus. I saa Fald bliver Kap. 12 et Tilbageblikover alle Satans hidtidigefors0g paa at tilintetgjore Guds Frelse. Den antikristelige Trsengseler bans sidste Forsog herpaa. Men inden vi h0rer om dette,skal vi mindes om, at alle Satans hidtidigeangreb er slaaet fejlḥans sidste Angreb staar paa en Baggrund af lutter Nederlag,

31

32 26 Aabenbaring naeppe skjelnersaa skarptmellem disse to Synspunkter,som vi nu efter hele den kirkehistoriske Udviklinger i Stand tilat gj0re.her betegnerde 1260 Dage efter Sammenheengen nsermest hele den stridende Kirkes Tid. Da saaledes Satans forste Forsog paa at faa Ram paa den fornedrede Kristus er mislykkedes,gj0r ban et desperatfors0g paa fra Tronen (V.7 12).,,0g der blev en Kamp i ;tt Himlen: Mikael og bans Engle gave sig til at kaempe med Dragen; og Dragen ksempede og bans Engle.. at stode den himmelfarne Kristus men dette vanvittigefors0g paa at tilintetgjore den oph0jedekristus forte kun til,at Dragen selv blev nnedstyrtetpaa Jorden".Hvad Jesustidligerei Aanden havde set: at Satan faldt som et Lyn fra Himlen (Luk. 10, 18), gik nu i OpfyldelseṢatan blev nedstyrtet;og ban havde stor Vrede, fordi ban kun havde liden Tid. Da gjersatan et tredie Forsog : Han forscgerat tilintetgjeremenigheden som saadan (,,Kvinden")(V ). Men Gud kommer sin Menighed til Hjselp: Han sktenker den Aandens 0rnevinger, saa den med dobbelt Inderlighedkan flyud i,,0rkenen",ud i det verdensfjserne L0nkammerliv, hvor Satan ikke kan naa den; og hele den Vandflod af onde Anslag,som Satan i Kirkehistoriens Lob spyr efter hende, gj0r sin almaegtigeverdensstyrelsetilintet : Gud ved wjordenaabnede sin Mund og opslugtefloden, som Dragen havde udspyet*'(v. 16). Ved alle sine Fors0g paa at udrydde Menigheden, giver Satan kun Jesus Lejlighedtilat opfyldesit eget Ord: ^D0dsrigets Porte skulle ikke faa Overhaand over min Menighed" (Matth. 16,18). Da Satan saaledes hverken kan tilintetgjere den eller den oph0jede Kristus,ej heller bans Me- fornedrede

33 27 nighed her paa Jorden, samler ban sin Kraft om et sidste Fors0g: at tilintetgjere saa mange enkelte troende Mennesker som muligt(12, 17) ; og dette Forsog vil naa sit Hojdepunkt,naar Satan engang i Antikrist faar et Redskab, der belt stillersig til bans Tjenestemed det Maal at bespottegud og fore Krig imod de hellige. Og saa skildrer Jobs. Aabenbaring denne sidste store Forfolgelse; men nu kan et Guds Barn Isese denne Skildringmed Fortrostning og Tillid țhi ban vdd, at Jigesom Satans hidtidigeforsog slog fejlog blot forte til bans egen Nedstyrtningșaaledes vil det ogsaa gaa med dette bans sidste Forsog. Jeg tor ikke uden videre sige, at denne Opfattels af det 12. Kap. er den eneste mulige. Hvem t0r i det hele i Sager som disse vaere altfor sikker paa i alle Enkeltheder at have truffet det rette? Der er en afgjorende Forskjelpaa den Vished, hvormed vi forkynder Kasrnen i Kristi Evangelium (Synd og Naade), og den Vished, hvormed vi udlseggeren dunkel og gaadefuld Allegori; og det er godt for os selv og andre at vaere klar over denne Forskjel.Men saa meget tor jeg sige: Denne Opfattelsetilfredsstiller, efter mit Skj0n,ganske anderledes alle berettigedeexegetiskefordringerend den, der i det 12. Kap. ser et Bevis for Brudens Bortrykkelse for Traengslen;thi den Opfattelsekommer i Strid med andre, klare Steder i Nye Testamente. De frejaeahistoriske Parallelled Men de, der Icerer JesuGjenkomst og Brudens Bortrykkelsefor Trangslen,bygger ikke blot paa enkelte Bibelord, men ogsaa paa frelseshistoriske Parallelled

34 28 Altid,sigerman, har Gud jo tagetsine udvalgtebort i Sikkerhed,inden de store Katastrofer br0d 10s. Noab og bans nsermeste blev tagetbort i Arken, inden Syndfloden kom ; Lot blev ved Englehaandtagetud af Sodoma, inden det begyndteat regne med lid og Svovl over Staden; og Israel i Gosen gik fri for de fleste cegyptiske Plager. Hvad liggerderfor paa Forhaand n»rmere end at tsenke sig,at Herren ogsaa mod de sidste Tider tager sine udvalgtehjem til sig,inden den antikristeligetraengselbryder 10s? Naar denne Betragtningfremssettes med lidt Veltalenhed og Varme, kan den tage sig overmaade bestikkende ud. Og saa er den dog i Bund og Grund forkert. Thi atter her sammenblander man Ting, der ikke har det mindste med hinanden at g)0re. Hvad var det nemlig Noah, Lot og Israel i gypien gik fri for? De gik fri for Guds Doms-Slag over en forhaerdet Verden. Syndfloden var Guds Doms-Slag over en forhserdet Slaegt; Sodomas 0delseggelsevar Guds Doms-Slag over en forhserdet Stad; ^Egyptens Plager var Guds Doms-Slag over Faraos Forhaerdelse. Ud fra Frelseshistoriens Paralleller kan vi derfor vente, at ogsaa naar Gud engang sender de sidste Domsplager ud over en forhaerdet Verden, skal Guds Folk gaa fri; og det bekrseftes ogsaa udtrykkeligi Johs. Aabenbaring:,,De fire Stormvinde" (Billeder paa de sidste Domsplager) maa ikke slippes10s,f0r Herren har faaet walleguds Tjenere" besegleded: maerkede som sine. De beseglede skal alisaa skaanes (Kap. 7, 1 fg.9,4).h vordan Gud vil baere sigad med at skaane sine udvalgte,naar disse sidste Domsplager gaar hen over Jorden, d6t v6d jeg ikke; det er Guds Hemmelighed; men baade tidligere

35 29 Traek i Frefceshistorien og»beseglingen" i Jobs. Aabenbaring er os en Garanti for, at de Plager, der i de sidste Tklcr kommer direkte fra Gud som en Straf over en forhordet Verden, vil ikke ramme Guds Folk. Men den antikristeligetrsengsel er jo ikke en Plage, der, som Syndfloden og Sodomas Brand og gyptens Plager, kommer direkte fra Gud ; den antikristeligetrsengsel er jo Verden s Forfolgelse af Guds Folk; og den er Guds Folk aldrig sluppen fri for. Noah slap for at drukne i de store Vande; men ban slap satideligikke fri for sin Samtids Haan og Spot. Lot slap for at brende op med det sammenstyrtende Sodoma; men ban slap ikke for at fole Sodomitternes Had. Israel i Gosen slap for de fleste af de segyptiske Plager ; men de slap ikke fri for at traelle for ^Egypterne og pines og plages af dem. Der er overhovedet i hele Frelseshistorien ikke et eneste Exempel paa, at Gud bar skaanet sit Folk for den Modstand, der kom fra Verden. Den Modstand maa Guds Folk d0je; den kommer vi ikke udenom; ved Guds Kraft og bag bans Skjold maa vi staa den igjennem; her at ville udenom er en ubibelsk og feminin Betragtning. Det gaar altsaa med de frelseshistoriske Parallelled som det for gik med flere af de Bibelsteder, man paaberaaber sig: Det er kim efter Skinnet, de beviser det, man vil have dem til at be vise; i Virkeligheden beviser de endog lige det modsatte.

36 30 Den rtnt personlig* Betragtning. Men hvorfor er man da saa ivrigfor ailigevelat fastholde,at Brudens Bortrykkelsefinder Sted for Traengslen? Den dybeste Grund er af rent personligart. Det er tilsyvende og sidst hverken Skriftsteder eller Freteeshistorie,men en rent personliginteresse,der gjor,at man bar forelsket sig i dette Syn paa Sagen, og saa mener man bagefterat flnde bibelske Beviser. Men Motive! er, bevidst eller ubevidst,af personligart. Man resonnerer nemlig omtrent som felger: Hvis der ferst skal gaa saa meget andet forud for Jesu Kristi Tilkommelse, hvordan kan man saa gaa og vente Jesu Gjenkomst hver Dag? Og det er jo netop Opgaven: at vente ham hver Dag; det er deri, den store Drivkraft til Helliggj0relse ligger;kun paa den Maade rykker Forventningenom Herrens Gjenkomst os naer og bliver et organisk,velsignelsesrigt Led i vort dagligeaandeligeliv. Og videre: Vi skal jo were glade i Haabet. Men hvordan kan man veere rigtiggladi Haabet, naar man ved, at man selv (ellerdog den Slsegt,der oplevergjenkomst en) forst skal gjennem alt det svaere og frygtelige, som samler sig om Antikrists Navn? Det er meget lettere at vaere glad i Haabet, naar man tor taenke sig det saaledes,at Herren tager sine hjem til sig,inden alt det svsere kommer. Hvad nu forst dette sidste Punkt angaar, at det er letter e 'at vsere gladi Haabet, hvis Bortrykkelsenfinder Sted f 0r Trengslen, da skal jeg komme tilbagetildet i et felgendeafsnit*),naar vi nsermere har set paa de * Se S. 163,

37 31 antikristelige Tider og Kaar. Forelobigvil jeg nejes med at besvare den Indvending,at man kan ikke gaa og vente Jesus hver Dag, hvis man ved, at der forst skal gaa en hel Msengde andet i Forvejen. Og jeg vil svare: Hvor staar det skrevet,at man skal vente Jesu Komme hver Dag? Jeg mener: vente, at ban ligesaagodt kan komme idag som imorgen eller iovermorgen. Det staar ingen Steder. Jeg bar faaet det Svar, at saadan ventede'joapostlene ham; ja, hele det forste kristne Sl«gtledventede ham fra Dag til Dag. Det Svar trcenger til nsermere Udredning. Lad os derfor et 0jeblikunders0ge ApostlenesStillingtilJesu Gjenkomst. Naar Jesus talte om sin Gjenkomst, og det gjorde han slet ikke saa sjsddent șaa sagde han ganske aabent til sine Disciple,at han ikke vidste,hvornaar den skulde flnde Sted.»Om den Dag og Time", sagde han,»v6d ingen, end ikke Himlens Engle,heller ikke S0nnen, men kun Faderen alene" (Math.24,36). Det horte altsaa med tilvor Herres Jesu Kristi Menneskeblivelse, var en Side af hans frivillige Fornedrelse, da han blev Mennesker lig, at han udtemte sig for det i Guds Vcesen, der ikke kunde forenes med sand Menneskelighed.Kjaerneni Guds Vsesen : den helligekjcerlighed, kunde saare godt forenes med at vaere Menneske, saasandt vi Mennesker er skabte i Guds Billede. Et Menneske, hvis Vcsen er helligkjasrlighed, er netop et Menneske i hejeste og sedleste Forstand. Der er intet i den helligekjaerlighed,der spraenger vort Vsesens Rammer. Men et almsegtigtmenneske, et alvidende Menneske, nej,det kan vi ikke tsenke os! Et almaeg-

38 det 32 tigteller alvidende Menneske vilde ikke laengerevsere et sandt Menneske. Her var der derfor noget i Guds Vsesen, som Jesus,efter Paulus' Udtryk, maatte wudtomme sig for", hvis han vilde vsere sandt Menneske. Selvfolgelig kunde han saa, hvor bans Kald og Gjaerning kraevede det,ad Troens og Bonnens Vej faa Almagten og Alvidenheden wtillaans1* af Faderen; kan jo ethvert Menneske, hvis det lever Gud n«r nok, og hvis dets Kald krsever det. Men tildagliggik Jesus ikke omkring og var alvidende; bl. a. vidste han ikke, mens han vandrede hernede paa Jorden, Dag og Time for sin Gjenkomst ; det har han selv udtrykkeligbetroet os. Naar Jesus da talte om sin Gjenkomst,kunde hans Ord af praktiskegrunde falde lidt forskjelligt. Undertiden kunde det lyde,som om Jesus talte ud fra den Forudscetning,at han vilde komme snart; f. Ex. naar han sagde:,,sandelig, sigerjeg Eder, denne Slsegtskal ingenlundeforgaa, ferend alle disse Ting ere skete" (Math. 24,34). Det var nseppe Jesu Mening dermed uden videre at sige,at han vilde komme snart (thihvorfor skulde han saa umiddelbart efter (iv.36) sige,at han ikke kjendte Dag ogtime?); men hvad der nu end var hans Mening : der er ingen Tvivl om, at Disciplene har opfattetdet, som om han dermed havde sagt, at han vilde komme snart. Noget lignendegjselderfelgende Ord:,,Sandeligsiger jeg Eder, der er nogle af dem, der staa her, der ingenlundeskulle smage Do den, forend de se Menneskesonnen komme i sit Rige" (Math. 16,25). Hvad Jesus egentligsigtedetil med denne og den ovenfor anforte Udtalelse er ikke saa let at sige;de kan forstaas paa flere Maader, og Valgetkrsever en indgaaende Belysningaf den Sammenhasng, hvori de staar. Men det behover vi ikke at opholde os ved her; her

39

40 ikke 34 de. Do ventede bam virkeligtilat begynde med whver Dag" eller dog noget i den Retning. Vi treffer Udtalelser derom i alle Apostelbrevene, Paulus siger: wmaran atha! Herren kommer I"»Herren er naer!" (1. Kor. 16,22; Fil. 4,5). Peter sige r walletings Ende er kommen nar!" (1.Pet. 4,7). Johannes siger:»mine Born, det er den sidste Time!" (1.Jobs.2, 18) ; og Jakob siger:,,herrenstilkommelse er naer!" (Jak.5,8). I alle saadanne Ord er der naturligvis en sand og blivende Kjaerne.Paa ethvert Tidspunkti Kirkens Historie kan man i 6n Forstand sige,at Herrens Tilkommelse er nser; thi set fra Evighedens Synspunkt er selv Aartusinder et flyvende Sekund ; og Guds Ord ser netop altingunder Evighedens Synspunkt. Men samtidiger det givet,at Apostlene(tilat begynde med) ogsaa i historisk Forstand ventede,at Herren var new. Saa skete det imidlertid,at Brudgommen t0vede. Og denne T0ven virkede efterhaanden afk01ende (i alt Fald ikke paa Apostlene),men retledende. De synes efterhaanden at have forstaaet,at i rent udvortes Forstand var det ikke givet,at Jesus vilde komme sa" snart, som de forst havde taenkt sig.i alt Fald kan vi paavise denne Udviklinghos den Apostel,vi bar mest Brevmateriale fra, nemlig hos Apostlen Paulus. I sine tidligste Breve venter Paulus ganske bestemfc selv at opleve Jesu Kristi Gjenkomst. Taler ban i sit fleldstebrev, det forste Brev til Thessalonikerne om Brudens Bortrykkelseșaa sigerban vi;... derefter skulle vi levende, som blive tilbage,bortrykkes"; og paa samme Maade noglefaa Aar senere i 1. Korintherbrev:»Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle:

41 24) 35 tile forvandles i et Nu, i et 0jeblik,ved den sidste Basun" (15,51 52). Jesus,og dermed den store For* vandling,kommer snart, endnu i bans egen Levetid; det gaar Paulus her ud fra som noget ganske selvfolgeligt. Senere dsemrer den Mulighed for ham, at ban skal do og gaa hjem tilgud, inden Jesu Kristi synligekomme (Pil.1,21 ; og endnu senere, da ban for anden Gang sitfder i Fangenskab i Rom og nogle Uger eller Maaneder for sin Dod skriver sit andet Brev tiltimotheus, da er ban ganske klar over, at ban skal do og ikke selv her paa Jorden opleve Herrens Komme.,Jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Haanden" (2. Tim. 4,6). Han venter endnu, at Jesus Kristus skal komme igjeni synligherlighed og domme levende og dode; ban bar ikke opgivet dette Haab, selvfolgeligikke; det stod saa fast for ham som nogensinde. Men ban forstaar nu, hvad ban ikke forstod til at begynde med, at Kristi Gjenkomst er ikke umiddelbart forestaaende; det vil tage Tid, inden Mesteren kommer ; ban selv skal do forinden ; og hele Tendensen i bans sidste Breve viser,at ban forbereder Menigheden paa en Isengerekirkehistorisk Udvikling.Han taler ogsaa direkte om de sidste Dage som noget fremtidigt:,,viddette,at i de sidste Dage skulle vanskeligetider indtrttde" (2. Tim. 3,1). Det er ganske ojensynligt, at der her er sket en Udvikling med Paulus. Den danner et Slags Sidestykke til det, vi kjender saa godt fra Evangelierne.Evangelisterne betror os jo oftere, at det eller det Ord af Jesusforstod Discipleneikke straks,men efter bans Opstandelse forstod de det. Opstandelsen-hjalpdem paa adskilligepunkter til en dybereforstaaelse af Mesterens 3*

42 36 Tanker. Noget lignende,sigerjeg,er sket med Hensyn tilgjenkomsten. Blotvar det d6r ikkejesuopstandelse, men JesuToven,der efterhaanden virkede klarende og uddybende. I Lyset af Mesterens T0ven gik det lidt efter lidt op for Paulus,at bans forste Forventningom, at Jesusvilde komme hurtigt,om et kort Aaremaal, i bans egen Levetid var bygget mere paa den forste Kjserligheds Utaalmodighed end paa skjonsom Forstaaelse af Mesterens Hensigt. Og som det er gaaet Paulus, maa vi antage (uden at vi forevrigtdirekte kan bevise det),at det i det v»- sentlig er gaaet de andre Apostleog i det hele den vaagne Del af det f0rste kristne Stegtled: de bar ladet deres Tanker om Jesu Gjenkomst opdrage og retlede af Brudgommens T0ven. Men samtidigvirkede Brudgommens T0ven udfordrende og irriterende paa de mere overfladiske Aander. Vi v6d det fra Peters andet Brev. Han taler d6r om, at { de sidste Dage skal der komme Spotteremed Spot, som vandre efter deres egne Begjaeringerog sige: Hvad bliver der af Forjsettelsen om bans Tilkommelse? Fra den Dag, Fsedrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare ligefra Skabningens Begyndelse" (3,3 4). Denne Spot er fremtidig,den skal opstaa i de sidste Dage, sigerpeter ; men samtidigviser hele bans Brev, at Spottenallerede var godt i Gang indenfor Menigheden; blot vilde Spotteni Fremtiden faa yderligerebetydningog Fart. Saadan var altsaa Stillingen henimod Slutningenaf Paulus' og Peters Liv : Brudgommens T0ven havde virket retledende paa de modneste og bedste Aander og udfordrende paa dem, der s0gte Paaskud for deres,,b"- gjeeringer"ȯg samtidigbegyndteapostleneat d0 bort.

43 37 Det fcrste kristne Stegtled store Forere gik i deres Grav. En vis usikker Raadloshed lagde sig ver store Dele af den kristne Menighed. Der trsengtesojensynlig til mere Lys over Herrens Komme og de sidste Ting. Og Menigheden havde en vis Ret tilat vente mere Lys fra Gud paa dette Punkt, thi Jesushavde jo den sidste Aften udtrykkeliglovet sine Disciple,at Sandhedens Aand skulde forkynde dem de kommende Ting. Den Forjasttelse var kun i ringe Maal bleven opfyldt.ganske vist havde Aanden gjennem Paulus* Breve forkyndt adskilligt om det kommende ; og nodig vilde vi undvsere det Lys over det kristne Haab, som mange gribende Steder i de paulinskebreve giveros. Men det var alligevel ikke nok. Kristi T0ven havde frembragt en ret broget Situation: de tsenksommes begyndende Omtegning af deres Syn paa Sagen,de manges Raadvildhed og de overfladiskes Spot; og var da Johannes' Guds Svar paa Aabenbaring. alt dette Inden det forste kristne Aarhundrede randt ud, og inden den sidste af de gamleapostlegik i Graven, vilde Gud f uldt opfyldeden Forjsettelse, at Aanden skulde forkyndede kommende Ting. Saa folder Gud de magtigesyner ud for sin gamle Discipelderude paa Patmos. De Syner er den apostolskeoverleveringsslutningsord. I Billede efter Billede viser Aanden Menighederne alt,hvad der skal gaa forud for Jesu Kristi Komme; og med Vilj er Jobs.Aabenbaringbyggetsaaledes,at man hvert 0jebliktror: Se saa, nu kommer det sidste! Nu kommer AfslutningenI Men nej ; paany skyder nye Tegn, nye Advarsler, nye Domme og Udviklingsperioder sigind mellem os og det sidste. Denne Jobs.AabenbaringsejendommeligeBygning sigerpaa en egen haand-

44 38 gribeligmaade til os alle og s"rligtilde ferste Laser c: Selv om Herren, under EvighedensSynspunkt,kommer snart (det fastholdes tildet sidste Blad i Nye Test.), saa er bans Komme dog, rent historisk set,ikke umiddelbart forestaaende ; der er adskilligt, som maa ske f0rst. Herren tover af Langmodighed og arbejderad mange Veje paa at vsekke, advare og modne Slaegten, inden ban kommer. Jeg tror hermed at have skitseret Grundlinierne i den apostolsketidsalders Stilling tiljesu Kristi Gjenkomst, lige fra den Tid da Apostlene vandrede med Herren, og tildet 0jeblikda Herren gav fyldigog afsluttende Besked gjennem Jobs.Aabenbaring. Og hvad skal vi nu laere af alt dette? Vi skal ikke uden videre tore af Apostleneat vente Herren whver Dag", jeg mener: under alle Forhold vente, at Herrens Gjenkomst er umiddelbart nser ; thi det Standpunkt blev Apostlene netop under Guds Forelser opdragetb o r t fra. Men vi skal tore af Apostlene at leve i en vaagen Forventning af Herrens Komme. D6t gjorde Apostlene; og d6t gjorde hele det apostolskeslaegtled; ja,i den Grad var Haabet om Jesu Kristi Komme i Forgrunden,at det at vsere en Kristen og det at forvente vor Herres Jesu Kristi Aabenbarelse for Paulus er 6t og det samme (cnfr.1. Kor. 1,7). vi tere Apostlenelevede i en vaagen Forventning;det skal af dem. Menr den vaagne Forventninger ikke 6t med en blind,krampagtig Haevdelse af, at Jesus kan komme idag,imorgen, naar som heist. En vaagen Forventning er en inderlig Forening af Bru-

45 39 delsengslen efter den himmelske Brud- *gom og en eedruelig Bedommelse af Ti derbies Tegn. Den, der ikke kjender lidt til,at Aanden i bans Hjcertehvisker: wamen, ja kom Herre Jesus!" (Jobs. Aab. 22,20b), ban ejer ingen vaagen Forventning Ȯg.den,der ikke i levende Samfolelse med sin Tid bestraeter sig for at skjennetidernes Tegn, ban falder under den Dom:,Jordens og Himlens Udseende vide I at -skjenneom ; men hvorfor have I da intet Skjon om den "n»rv»rende Tid?14 (Luk. 12,56).Begge Sider: baade Aandens Brudetengsel i Hjsertet og en skjonsom Dom om Tidernes Tegn maa med, hvis vor Forventning skal kunne kaldes vaagen; thi begge Sider er med i Guds Ord; og hvad Gud bar sammenfojet, skal Mennesker ikke adskille. Men Mennesker bar, som bekjendt,en ulykkeligtit tejelighedtilnetop at adskille, hvad Gud bar sammenfejetḍet gjselderogsaa her. Nogle ejerbrudens Langsel efter Herren, men de ejerikke en skjensom Dom om Tidernes Tegn, og saa bliver al deres Brudelangsel kun altfor ofte til Utaalmodighedog svsermerisk Selvophidselse,der efterhaanden farer vild. Andre ejer et vaagent Overblik over Tiden og dens wtegn", men de mangier Aandens Brudelaengseli Hjsertet,og saa bliver al deres Viden om,,dennasrvaerende Tid" kun udvortes Kundskab og aand!0s Viden, der mere distraherer end feeriger. Den vaagne Forventningforener Bruden«Lcengselmed alsidigsedrueligbedemmelse af Tldens Tegn. Her er Idealet og Opgaven. Det Sp0rgsmaal,om Jesu KristiGjenkomst er umiddelbart forestaaende,kan derfor slet ikke afgj0resindeira med Udgangspunkt i det, som Lsengslenmaker, el-

46 det 40 ler i det, som vi selv mener tjener bedst til Fremmc af Helliggj0relsens Alvor og Haabets Glsede; kan heller ikke afgj0res ved en tankelos Trodsen paa et Par Skriftsteder om, at,,herren er naer", og,,herren kommer snart" ; thi den Slags Udtalelser skal opdrage os til at se paa Sagen i Evighedens Lys, men de rsekker os ingen Oplysning om det rent historiske Aaremaal inden Jesu Komme. Nej, Sporgsmaalet om, hvorvidt Jesu Komme er n»r, maa afgj0res gjennem et vaagent Fors0g paa at veje Tidens Gang i Ordets Lys. Ved en eerlig Fordybelse i Herrens Ord maa vi klare for os selv, hvad det er for Tegn, der skal gaa forud for Jesu Kristi Gjenkomst; og ved et Rundskue ud over Nutidslivet maa vi s0ge Svar paa det Sp0rgsmaal : Hvor langt er Tegnene skredne? Kun paa den Maade kan vi naa til et begrundet Skj0n om, hvorvidt det store Timeslag paa Verdensuhret forestaar, da Menneskes0nnen kommer i Kraft og megen Herlighed. Og bagefter kan vi saa tage Stilling til det Spergsmaal: hvad det opnaaede Resultat praktisk betyder for Helliggj0relsens Alvor Glaede. og Haabets

47

48 42 Sted i Tusindaarsriget, end hvad der skal gaa forud for Jesu Krisii Gjenkomst. Ja, saadan kunde man godt rsesonnerc, hvis denne Jesu Udtalelse var den eneste, vi havde tiloplysning om HedningemissionensStilling ligefor JesuGjenkomst. Men fra andre Steder i vort Nye Testamente v6d vi, at Evangelietskal vare forkyndtfor alle Hedningefolkene, inden Jesus kommer. Jesus sagde nemlig til Joderne:! skulleringenlundese mig fra nu indtili sige: Velsignetvsere den, som kommer, i Herrens Navn!" af, J0- derne skal altsaa omvendes inden Jesu Gjenkomst eller Wive det ved den. Men i F01ge Romerbrevet skal J0- derne f0rst omvendes, efter at Hedningernes Fylde er indgaaeti Guds Rige (Rom. 11,2526), altsaa skal ogsaa Hedningernes Fylde indgaai Guds Rige inden Jesu Gjenkomst. Naar Jesusderfor i sin sidste Tale siger,at Evangelietskal praekes i hele Verden, inden Enden kommer, saa maa man huske, at Verdens Ende i hele Jesu sidstetale ikke bruges i ModsaetningtilJesu Gjenkomst,men baade i DisciplenesSpergsmaal, der foranlediger Talen (Math.24,3), og i JesuSvar profetisk og perspektivisk gaar i 6t dermed. Der er jo paa saa mange Punkter en stigendespecialisering mellem det, Jesuspersonlighar betroet Discipleneom de sidste Ting, og det,som Aanden har forkyndtmenighederne gjennem Apostelbrevene og Jobs. Aabenbaring. Bl. a. flndes den Forskjelmellem JesuGjenkomst og Verdens Ende, som vi m0der i de senere Dele af vort Nye Testamente,ikke klart i Jesu Taler. UdtrykketwEnden" kan derfor i Jesu Mund ligesaagodtindbefatte bans egen Gjenkomst som udelukke denne; og naar nu andre Steder i vort Nye Testamente (som i dette Tiltelde) viser, at det, som Jesus sigerskal gaa forud for Enden", vitterlig skai