Tema: Brugen af nye medier i sprogundervisningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Brugen af nye medier i sprogundervisningen."

Transkript

1 Weihnachtsmärkte in Deutschland. Læs s. 26 Nr. 4 - December 2008 Tema: Brugen af nye medier i sprogundervisningen. Interaktive whiteboards øger motivation og opmærksomhed Fremmedsprog er musiske fag En helt ny og anderledes måde at aktivere os på i forhold til Fælles Mål Se side 10 Se side 17 Se side 32

2 INDHOLD Formanden 2008 var året som: Temasider Interaktive whiteboards i undervisningen Interaktive tavler er kommet for at blive CHAT i andetsprogsundervisningen Sprog- og kulturpædagogik Hjerne og sprog Betydningen af det internationale og interkulturelle i skolens praksis og om behovet for inspiration til imødekommelse Tysk og fransk skal styrkes Sprog i praksis Christmas Memories Christmas Symbols Weihnachtsmärkte in Deutschland - Besuch in Lübeck Joyeux Noël En øvelse til de modløse elever Kurser og anden info Nyt fra tysk fagudvalg Sproglærerforeningen - Landskursus - Landsmøde Fransk fagudvalg: Fra paragraf til praksis Tyske sprogkurser Evaluering i engelsk i hverdagen - mundtlig og skriftlig Kurser for fransklærere Nyt fra Goethe-Instituttet Anmeldelser Engelsk Tysk Fransk Adresser og kontakter til Sproglærerforeningen Støttes af Undervisningsministeriets tips- og lottomidler og Goethe Instituttet. Fotos: Poul Evers, forside og side 4, 22 og 23, Peter Bak side 5 og 6, Lise Stampe Rasmussen side 16, Helle B. Hansen side 26, Susanne Hviid side 29 Udgivelsesplan for årgang SPROGLÆREREN Deadline: Tema: Udkommer: Nr. 1: Tirsdag den 20. jan. Erfaring med afgangsprøverne Uge 09 Nr. 2: Onsdag den 15. april Fælles mål 2 Uge 21 Nr. 3: Tirsdag den 18. aug. Sprog med alle sanser Uge 38 Nr. 4: Torsdag den 22. okt. Julenummer Uge 49 REDAKTION: Lise Stampe Rasmussen (ansv.h.) Høgevej 12, 3390 Hundested Tlf Annoncebestilling: Poul Evers Blågårdsstræde 15, 4000 Roskilde Tlf Fax Korrektur: Merete Engel Duevej 4, 1.th., 2000 Frederiksberg Tlf Vedrørende tekster til Sproglæreren: Tekster mailes. Send venligst også papirprint af teksten. Foto sendes som jpgeller tiff-filer. (300 dpi) Tovholder: Yderligere informationer om Sproglærerforeningen Ingrid Stuart Østervang 30, 4000 Roskilde Tlf Fax Adresseændringer meddeles af medlemmerne selv til det lokale postkontor Medlemskontingent Nye medlemmer, ændringer, evt. udmeldelse, henvendelser herom rettes pr til: Connie Kruuse Skoler og institutioner kr. 475,- Personligt medlemsskab kr. 385,- Stud. kr. 150,-. Pens. kr. 160,- (inkl. bladet) Giro reg.nr også via netbank CVR-SE nr Husk afsender Sats, layout og tryk: Jyderup Bogtryk/Offset Lyngvej Jyderup Tlf FRI KOPIERING MED ANGIVELSE AF KILDE ISSN SPROGLÆREREN er meddelelsesblad for SPROGlærerforeningen og henvender sig til lærere i fremmedsprogsundervisningen inden for alle skoleformer. Udgiver er Sproglærerforeningen - Landsforeningen af sproglærere i Danmark. Artikler i Sproglæreren giver ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdninger. 2

3 2008 var året som: - FN s generalforsamling udnævnte til internationalt sprogår - EU udnævnte til et år, hvor der sættes ekstra fokus på interkulturel dialog Året lakker mod sin slutning og i hvor høj grad kommer vi mon fremover til at mærke effekten af disse udnævnelser? Jeg føler trang til på dette sted i bladet - at henvende mig til de af vores medlemmer som underviser i dansk som andetsprog (dsa). Som læserne måske kan huske, så blev den faglige forening UFE (undervisning af fremmedsprogede elever), pr. 1. august 2007 fusioneret med Sproglærerforeningen og har siden da haft status som fagudvalg ligesom engelsk, fransk og tysk har det. Dansk som andetsprog - uddannelse Stadig færre lærere kan og ønsker at undervise tosprogede elever. De nye lærere dropper faget dansk som andetsprog, selv om der bliver flere og flere tosprogede elever at undervise, og selv om lærerne er forpligtede til at benytte dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen, blot der sidder én tosproget elev i klassen. Hvert 10.elev i den danske folkeskole er i dag tosproget. Halvdelen af dem læser så dårligt, at de ikke kan tage en videregående uddannelse. Hvis den udvikling skal vende, kræver det uddannede lærere i dansk som andetsprog. Et fag, som har til formål, at give tosprogede elever samme mulighed for at beherske dansk på lige fod og på samme niveau som deres etsprogede kammerater. Mange tosprogede forældres dansk må siges at være præget af at være et fremmedsprog, der ikke beherskes på alle niveauer og som i mange tilfælde ikke praktiseres i hjemmet (eller overhovedet). I 2007 dimitterede 400 lærere med dansk som andetsprog (dsa blev oprettet på nogle seminarier i 2001). På den nye læreruddannelse, som trådte i kraft i august 2007 har 125 valgt at starte på faget en reduktion på næsten 70 procent. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut konkluderede i oktober sidste år, at dansk som andetsprog skal tænkes ind i alle fag, hvis karakter- og kompetenceniveauet hos de tosprogede børn skal hæves. Anne Holmen, der er professor i tosprogethed og dansk som andetsprog ved DPU hævder, at faget er helt uundværligt for lærere, der arbejder med tosprogede børn. Ikke kun i sprogfagene skal dsa være en del af undervisningen, fastslår Anne Holmen: Dansk som andetsprog er også en del af fx matematik og naturfag, og det at beherske sproget, som undervisningen foregår på, betyder alt for at man kan tilegne sig det faglige indhold. Hvis der er ord i en matematikopgave, som eleven ikke forstår, er det pludselig meget svært at løse opgaven. Folkeskolen har et ansvar her, påpeger Anne Holmen. Tidligere blev tosprogede elever oftest undervist af lærere uden grund- eller efteruddannelse Midlerne til efteruddannelse er begrænsede. Lone Wulff, næstformand for Foreningen for Seminarielærere i Dansk som Andetsprog mener ikke at efteruddannelse er en fuldstændig løsning. I de mindre kommuner vil der næppe være samme satsning på efteruddannelse i dsa, fordi der er færre tosprogede elever end i de større kommuner. Lone Wulff peger på, at det ikke har nogen betydning, om der sidder 2 eller 15 tosprogede børn i en klasse, i og med at behovet er det samme for den enkelte. På Christiansborg har der i foråret Ingrid Stuart, Formand været forligskredsmøde om læreruddannelsen, men ikke alle er enige om at dsa skal tilgodeses. Der er stadig mange folkeskoler, som ikke har behov for faget, da der endnu ikke er en særlig stor andel af tosprogede, siger venstres uddannelsesordfører. Uddannelsesordføreren for Dansk Folkeparti mener, at løsningen skal findes andre steder end i skolen. Man skal forklare indvandrerfamilierne, at det er meget fordelagtigt for deres børn, at der tales dansk i hjemmet, så de starter på samme niveau som de danske børn i folkeskolen, siger han. SF er uenig og siger: Vi har en kæmpe integrationsopgave foran os. Lone Wulff udtaler: Vi kan ikke pludselig fremtrylle en masse studerende til dsa faget. Hun mener ikke, at faget skal være selvstændigt, men derimod en integreret del af alle fagene på læreruddannelsen. Denne udtalelse har baggrund i det faktum, at der ikke er en eneste lærer i Danmark, som ikke vil komme til at undervise tosprogede elever i fremtiden. I virkelighedens verden Tosprogede børns skolestart er mindre problemfyldt i dag end for fem år siden, vurderer de pædagogiske konsulenter i landets kommuner. De fremhæver, at det bl.a. hænger sammen med, at den sprogstimulering, som kommunerne giver tosprogede børn, bygger på bedre metoder og materialer af højere kvalitet end tidligere. Via Danmarks Evalueringsinstitut har man undersøgt, hvordan landets kommuner organiserer og gennem- Leder 3

4 fører den lovpligtige (ved behov!) sprogstimulering af tosprogede småbørn. Evalueringen er bestilt af Undervisnings-, Integrations- og Velfærdsministeriet og bygger på spørgeskemaer blandt kommunernes chefer og konsulenter samt interviews med de ledere, konsulenter og medarbejdere, der arbejder med tosprogede børn. På landsplan får 57 procent af de tosprogede børn ekstra sprogstimulering, men der er store forskelle kommunerne imellem, idet nogle kommuner giver støtte til samtlige tosprogede børn, mens andre kommuner slet ikke giver til nogen. I praksis svinger procenttallet således mellem 0 og 100. Spørger man de pædagogiske konsulenter om de vigtigste faktorer for succes i arbejdet med sprogstimulering (vel at mærke faktorer, som kommunen selv kan påvirke), ligger efteruddannelse af pædagoger øverst på listen. Behovet kan illustreres af, at ca. en fjerdedel af kommunerne udelukkende har personale med mindre end otte dages efteruddannelse i andetsprogspædagogik. En anden vigtig faktor er samarbejdet med de tosprogede børns forældre. Også her kan bedre uddannelse af pædagogerne bidrage til større indsigt og forståelse og dermed gøre den kulturelle brobygning og samarbejdet lettere. Hvorfor den store forskel? Skolen og undervisningen i Danmark og Sverige minder ganske meget om hinanden. Alligevel er der en markant forskel på, hvordan elever fra indvandrerfamilier klarer sig i de to landes skolesystemer. Alle lande har det problem, at elever fra ikke-vestlige lande klarer sig ret dårligt i skolerne. Hvis vi kigger på 1. generations indvandrerbørn, ligger Danmark og Sverige på nogenlunde samme lave niveau. Når vi kommer til 2. generationseleverne, klarer disse sig noget bedre i Sverige end i Danmark, siger Jørgen Søndergaard, som udover at være direktør for Socialforskningsinstituttet også er formand for Skolerådet, der står for evaluering og kvalitetsudvikling af Folkeskolen. Pisa-undersøgelser har vist, at hveranden elev med indvandrerbaggrund forlader den danske folkeskole uden at have lært nok til at fortsætte med en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende gælder kun en ud af fem elever med ren dansk baggrund. I Sverige er forskellen betydelig mindre, og der kan frem for alt måles klare fremskridt fra 1. til 2. generation det vil sige børn, der er født og opvokset i Sverige med udenlandske forældre. Skolerådet har fået tre millioner kr. fra Undervisningsministeriet til at undersøge, hvad der ligger bag disse forskelle. Er det undervisningen, der er anderledes? Har det noget at gøre med den måde, skolesystemerne er indrettet på? Er det de to landes indvandrergrupper, der er forskelligt sammensat? etc. DPU-forsker Bergthóra Kristjánsdöttir er medforfatter af bogen Tvetunget Uddannelsespolitik, der indeholder en skarp kritik af den mangelfulde danske integration af tosprogede elever. Hun mener, at en væsentlig forskel på de to lande er den langt mere systematiske tilgang, svenskerne har til undervisning i både modersmål og svensk som andetsprog. Svensk som andetsprog har været et fag i de svenske skoler siden 1970 erne. Og her er andetsprog i modsætning til det timeløse fag i Danmark et rigtigt fag med mål, fagplaner, og afsluttende prøver, der er afsat timer til. Det er ikke kun sammenlignet med Sverige, at indvandrerbørn klarer sig dårligt i de danske skoler. En stor analyse af Pisa-tallene viser, at f.eks. tyrkiske indvandrerbørn klarer sig bedre i skolen i Tyskland, Belgien og Schweiz sammenlignet med Danmark og Østrig. Task Force til tosprogede Et hold af eksperter skal i de kommende fire år rejse rundt til landets skoler for at sikre, at Ali og Asma kommer til at læse lige så godt, som Per og Pia.... De fire eksperter i gruppen skal også bruge skolernes erfaringer til at udvikle nye råd og metoder. Undervisningsminister Bertel Haarder vil ikke længere lade skolerne om alene at finde på løsninger, der skal hæve det faglige niveau for børn fra indvandrer- og flygtningefamilier.... Nu får vi en Task Force, som kan hjælpe med at opstille mål og tjekke, om målene nåes, siger Bertel Haarder, som præsenterede den nye Task-Force-plan på et regeringsseminar sidst i august måned Pisaundersøgelse og professor Niels Egelund Knap en uge efter at undervisningsministeren lancerede Task Force for tosprogede elever, kom professor og leder af Center for Grundskoleforskning Niels Egelund med en udtalelse i medierne gående ud på, at der ikke er grund til flere Pisaundersøgelser da sådanne ikke vil bidrage med ny og interessant viden: Vi vil hellere satse på det, som har vist sig at være Danmarks helt store problem, nemlig de tosprogede. Hvis vi samler nogle flere resultater, har vi forhåbentlig mulighed for at afdække, hvad der gør, at nogle tosprogede lærer bedre end andre, siger Niels Egelund. Den traditionelle årstidshilsen: Den resterende del af år 2008 vil stå i lysenes og hjerternes tegn og dét kan vi have god brug for i denne, mørke tid. Jeg vil ønske glæde, fred og fordragelighed til alle på det personlige, interpersonelle, arbejdsmæssige, nationale, globale og internationale plan. TAK for i år og forhåbentlig ses vi på Landskursus Ingrid Stuart Kilder: Artikler i medierne: Ingen dansk for begyndere Sprogbrist. Pædagoger savner kvalifikationer. Nyt tjek af tosprogede skoleelever Task Force til to-sprogede Tosprogede skal testes 4 Leder

5 Interaktive whiteboards i undervisningen Målet er på baggrund af erfaringer fra Danmark og England at afdække, hvilke potentialer og muligheder interaktive whiteboards indebærer for at styrke udviklingen af faglige kompetencer. Projektet undersøger, på hvilke måder undervisningen kan tilføres nye aspekter, fx i relation til adgang til og brug af læremidler, stof, præsentation af stof, aktiviteter og arbejdsformer. Det vurderes, hvordan disse nye muligheder indvirker på undervisningen, eleverne, lærerne samt på undervisningens og skolens organisering. Af Peter Bak-Jensen, Pæd. IT-konsulent, Programdatateket og Charlotte Sejer Pedersen, Pæd. konsulent for fremmedsprog CFU, Skive Gennem en del år har man specielt i den engelske undervisningsverden anvendt interaktive whiteboards (IWB). I 2004 kom regeringen med handlingsplanen ITIF (IT i folkeskolen) som fik en bevilling på 495 millioner kr. Projektet var oprindeligt inddelt i 4 hovedpunkter, men under projektets opstart dukkede imidlertid et ekstra punkt op: Programmet It i folkeskolen udmøntes i fire indsatsområder. Der er efter programmets start endvidere bevilget midler til forsøg med interaktive whiteboards. * Interaktive whiteboards var nu kommet med som et punkt skoler blev hver forsynet med iwb til 3 klasser. Lærerne skulle gennem logbøger formidle deres erfaringer med brugen af iwb. Projektet med IWB blev afsluttet i juni UNI-C og Programdatateket fik som opgave at formidle erfaringerne fra projektet. Disse erfaringer kan ses på: Erfaringer var utrolig positive sjældent har en gruppe lærere været så enige om at se potentialet i et læremiddel. Meget kort kan refereres et par af de punkter, som lærerne i projektet trak frem: Egen forberedelse er blevet bedre: Dermed ikke sagt at læreren forberedte sig dårligt før, men nu har læreren mulighed for at forberede sig langt mere detaljeret. Som et eksempel kan grafer og illustrationer nu hentes ind og være klar med et enkelt tryk på tavlen. Det er muligt at inddrage farver. Alt kan være skrevet op fra starten. Læreren kan nu koncentrere sig langt mere om at formidle. * Undervisningen foregår mindre rygvendt: Læreren arbejder langt mindre rygvendt og har i højere grad direkte kontakt med eleverne. Der skal bruges mindre tid på at skrive på tavlen. Alt hvad læreren foretager sig foregår direkte i nærheden af tavlen. Lettere at inddrage it i fagene: Det er blevet langt mere naturligt at inddrage it ja det vil faktisk være unaturligt, såfremt man ikke gør det. Der arbejdes jo it-baseret fra læreren, og alle fremlæggelser sker ved tavlen og dermed gennem it. Lettere at inddrage medier: Skolens pædagogiske servicecenter er blevet flyttet ud i klasseværelset. Man har direkte adgang til internet, film, radio og lign. Gennem de forberedte iwb-filer er alle disse ressourcer nu kun få klik fra at kunne aktiveres. Lettere at nå flere elever: Det er lettere at nå flere elever, idet tavlen nu giver mulighed for at arbejde langt mere visuelt og måske også kropsligt. Lettere at inddrage eleverne i fælles projekter: Det er meget let at indarbejde elevernes ideer i selve undervisningssituationen. Nye oplysninger/ideer kan prøves af og indarbejdes i iwb-fi- Temasider 5

6 lerne. Der kan hurtigt tilføjes nye forslag og konklusioner til tavlerne. Lettere at nå målene: Læreren skal bruge mindre tid på at forklare tingene, skrive ting op på tavlen, gøre forskellige medier klar osv. Eleverne forstår tingene hurtigere, og målene for, hvad man skal nå i fagene, er jo ikke blevet ændret. Eleverne bliver bedre til at fremlægge: Eleverne vil gerne til tavlen og arbejde. De bliver stille og roligt vænnet til at fremlægge for andre. Andre af lærernes mange erfaringer kan, som tidligere skrevet, ses på iwb.emu.dk. En af de erfaringer, der også er væsentlige at bemærke er, at man ikke bare installerer et board, og så regner med at alt kører derudaf. Akkurat som så meget andet kræver iwb efteruddannelse af lærerne, da man ellers ikke får udnyttet det potentiale, boardet rummer. Interaktive whiteboards er ikke løsningen på alle pædagogiske udfordringer, men det tyder på, at det kan være et effektivt læremiddel med et potentiale, som endnu slet ikke er udforsket til bunds. IWB-Beviset Indførelse af interaktive whiteboards på skolerne stiller nye udfordringer til lærerne. Centre for Undervisningsmidler kan tilbyde et helt nyt kursuskoncept, IWB-Beviset, hvor målet er at give lærerne praksisnære kompetencer i brugen af IWB i fagene. Kursuskonceptet tager udgangspunkt i en række kursushæfter, der udarbejdes i flere versioner for at tilgodese de forskellige tavler. Som udgangspunkt laves alle kursus- materialer i to versioner passende til SMARTBoard og ACTIVBoard, men i takt med efterspørgslen vil der blive lavet flere versioner af materialet. Kursuskonceptet består af to typer kurser. Et grundkursus, som giver en generel indføring, og fag- og temakurser, som optimerer læringsprocessen i et fag. Kontakt dit lokale Center for undervisningsmidler eller se på: hvilke kurser, der udbydes i dit område. Råd til underviseren 3 gode råd: 1.Boardets software bør installeres på din egen maskine, så du kan forberede iwb-filer derhjemme. 2.Videndeling af ressourcer med dine kollegaer. 3.Løbende videreuddannelse i brugen af boardet. 3 ting, du bør undgå: 1.At bruge boardet udelukkende til almindelig tavleskrivning. 2.At være bange for at eksperimentere med de nye muligheder, som boardet giver. 3.At det helt og holdent er dig, der bruger boardet. Eleverne skal også lære at håndtere boardet. 6 Temasider

7 PS 2009 Nyt blad, ny hjemmeside, nyt design masser af sprogopgaver på kopiark lige til at gå til! KONKRETE OPGAVER PRAKTIS K SPROG PS Tidsskrift for undervisere i fremmedsprog 22. årgang januar 2009 dækker nyheder, events og traditioner i engelsk-, tyskog fransksprogede lande PS NEWS Korte nyheder fra de tre sprogområder BAGGRUNDS- ARTIKEL Trends i sprogundervisningen nu med opgaver CD-AUDIO følger med i 4 af de 8 årlige numre NY HJEMMESIDE Stort opgavearkiv Lydfiler i mp3-format Hands-on guide og opgaver til det elektroniske klasseværelse Links Mobiltelefoner i undervisningen Artikel side 4 GAVER: MOBILE PHONES FOR REAL S. 10 TEXT MESSAGING S. 11 NEWS S. 30 Engelskopgaver side 10 1 Klik ind på vores hjemmeside og få meget mere praktisk sprog ABONNEMENT: Tlf

8 INTERAKTIVE TAVLER er kommet for at blive Af Charlotte Hertel Kristiansen Charlotte Hertel arbejder som IWB koordinator i Halsnæs kommune. Hun arbejder på Melby skole, som var den første skole i kommunen, der fik interaktive tavler. Dette skete i forbindelse med en renovering. Kommunens folkeskoler har på nuværende tidspunkt interaktive tavler i alle klasseværelser fra bh.kl-6.klasse. Man har prioriteret at indføre tavlerne i de små klasser ud fra den holdning, at eleverne skal vokse op med dem og lære at bruge dem fra starten af skolegangen. Der satses på, at alle skoler i kommunen har interaktive tavler i alle klasser i Nedenstående artikel blev bragt i Fælleskanalen nr Interaktive Whiteboards har for alvor vundet indpas i Halsnæs Kommune. Eleverne involveres, de fastholdes, inspireres og engageres, og det bliver meget sjovere at være såvel elev som lærer. Hvad er et Interaktivt Whiteboard? Et interaktivt whiteboard er en elektronisk tavle, som er koblet til en computer med netadgang. I loftet sidder en projektor, der kaster computerskærmens billede ned på tavlen. En elektronisk pen erstatter musens funktion, så eleverne og læreren har mulighed for at skrive på tavlen samt styre alle computerens programmer fra whiteboardet. Skepsis ændres til begejstring Når man som lærer får mulighed for at benytte et interaktivt whiteboard i sin undervising, dukker der uvilkårligt en masse spørgsmål op: Hvordan håndteres teknikken? Ændres lærerrollen? Medfører dette øget klasseundervisning, og hvad sker der med forberedelsestiden? Denne skepsis ændres dog oftest til begejstring, når lærerne har lært teknikken at kende. Interaktive whiteboards øger motivation og opmærksomhed hos eleverne I og med man kan kombinere flere medier på en gang internet, lyd, billede, og tekst samt skrive på tavlen, kan man i langt højere grad fastholde børnenes opmærksomhed. Børnene bliver opmærksomme på en en helt anden måde. Man kender det fra sig selv. Hvis man opholder sig i et lokale, hvor der er et TV tændt, kan man ikke lade være med at kigge derhen. Det er det nøjagtig det samme med de elektroniske tavler man kan bare ikke lade være. Når ord og begreber får et visuelt udtryk stiger koncentrationen, motivationen øges, og kompliceret stof bliver lettere at forstå og langt mere overskueligt. Stavelser, sætningsdele, billeder, ord og tal kan flyttes rundt i det uendelige. Desuden får læreren lettere ved at skabe en god forforståelse og dermed et fælles udgangspunkt for klassesamtaler, hvilket giver eleverne mulighed for at deltage mere kvalificeret og ligeværdigt på trods af deres individuelle forskelle. Positive erfaringer Rundt omkring på kommunens skoler har man gjort sig de første erfaringer med brugen af de interaktive whiteboards. Her lyder det flere steder fra at det er blevet meget sjovere at være såvel elev som underviser, efter vi har fået de interaktive tavler. Tavlerne giver lærerne flere pædagogiske muligheder, og gør forberedelse og undervisning meget mere levende og inspirerende. Der er et utal af muligheder og så er man ikke længere så afhængig af traditionelle læremidler. Lad børnene komme til Men som lærer skal man passe på ikke at lade begejstringen løbe af med sig, så man helt glemmer at lade børnene komme til. Det er vigtigt, at det ikke bare er læreren, der laver gammeldags tavleundervisning på de interaktive whiteboards. Børnene skal selv arbejde med tavlen gerne i små grupper - det er det de lærer allermest ved og de elsker det. Gode råd For at kunne bruge tavlerne skal læreren kunne anvende en række almindelige it-redskaber. Kan man det, 8 Temasider

9 er det nemt at få et stort pædagogisk udbytte af interaktive whiteboards. Læreren skal have en god introduktion til og efteruddannes i at bruge interaktive whiteboards. I begyndelsen kræver det tid at sætte sig ind i teknikken bag tavlerne. Hvordan fungerer hard- og software og hvordan kan tavlen bruges optimalt i undervisningen? Det gode råd lyder: Kast dig ud i det og inddrag eleverne, når noget er svært at finde ud af. De bliver hurtigt gode til at finde rundt i de nye muligheder og vil gerne fortælle hvad de ved og hjælpe. Videndeling I øjeblikket er der meget få læremidler på dansk til de interaktive whiteboards. Danske producenter af læremidler er så småt begyndt at komme på banen med materialer, der er udviklet til den nye teknologi. Men udbuddet er meget begrænset. Lærerne er derfor henvist til at udvikle egne materialer/læremidler. Det kan være både spændende og udfordrende, men er også meget tidskrævende. Interaktive whiteboards gør det netop oplagt at dele materiale. Her vil det fælles net være en oplagt ide at udnytte. De bedste links til engelsk findes her: Herudover er der denne side, hvor man kan finde endnu flere gode links. Evalueringsværktøj til tavlerne. Her kan man læse mere om det: Funktionsbeskrivelse for Charlotte Hertel Kristiansen IWB-koordinator i Halsnæs Kommune Ansættelsesforhold: Koordinatoren er ansat under Skoleafdelingen ved Skole- og Undervisningsområdet i Halsnæs Kommune med direkte reference til Skolechefen. Der tildeles 400 timer i skoleåret 08/09, 300 timer 09/10, 200 timer 10/11 og herefter 100 timer i 11/12. Koordinatorfunktionen evalueres inden tildeling af timer til skoleåret 09/10 dvs. inden 1. april 09, og så fremdeles årene fremefter. Målgruppe: Lærere, børnehaveklasseledere, SFO-personale, skoleledelser og PPR-medarbejdere ved skolevæsenet. Det kan forekomme, at personale udenfor kommunen skal/ har brug for oplæg. Sådanne oplæg aftales med skoleafdelingen. Samarbejdspartnere?? Skolechef og skoleledelser Faglige ressourcepersoner (det kommunale ITudvalg / fagudvalgsformænd) Pædagogisk personale (SFO-personale), børnehaveklasseledere, støttepersoner og specialundervisningslærere Andre IWBkontakter (Calamus) Psykologer og andet personale ved PPR Funktion At undervise, rådgive, og vejlede samarbejdspartnere samt sikre den faglige udvikling af brugen af IWB-tavlerne i undervisningen i kommunen. Arbejdsopgaver Fremme god IWB-didaktik/pædagogik i skolen. Undervise, rådgive og vejlede samarbejdspartnere Tilrettelægge efter- og videreuddannelsesforløb for løbende opkvalificering af lærerne. Opbygge en konference på Fælles Net, hvor man kan udveksle undervisningsforløb, komme med links, nyudgivelser på IWB-området m.m. Arrangere fælleskommunale aktiviteter, der sætter brugen af IWB-tavlerne i fokus. Samarbejde med øvrige konsulenter og relevante faglige organisationer. Sikre egen kompetenceudvikling og løbende opkvalificering. Holde sig opdateret med nyudgivelser fra forlagene til tavlebrug (programmer og faglitteratur) samt opdateringer til ACTIVEstudio Temasider 9

10 CHAT i andetsprogsundervisningen Af: Katrine Andersen, Lærer på Enghøjskolen i Avedøre. Jeg har i en periode arbejdet med nyankomne flygtninge i aldersgruppen år og oplevet en stigende frustration over, at der ikke findes hæderligt undervisningsmateriale for denne gruppe elever. Jeg har derfor, for at imødegå de unges eget udgangspunkt og samtidig sikre en skriftsproglig udvikling hos eleverne, indarbejdet brugen af chat i min undervisning. Forhindringer Der var to forhindringer, som jeg forsøgte at imødegå ved at arbejde med chat. Den ene havde at gøre med skriftsprogets særlige karakter: Der er traditionelt langt større krav til korrekthed i det skrevne sprog end i det mundtlige, og hvor læreren lægger sit fokus på fluency i talesproget, kan hun have tendens til at fokusere på accuracy i skriftsproget. Desuden havde de elever, jeg arbejdede med, dén ekstra forhindring, at de kom fra skolesystemer, hvor korrekthed bliver vægtet højt, og et strukturelt sprogsyn dominerer. Derfor var mødet med de mere kommunikative metoder i den danske skole en overvindelse i sig selv. Den anden forhindring var forbundet med deres alder. De var på det tidspunkt i alderen 14-17, og derfor i en fase af deres liv, hvor de var meget fokuserede på, hvad andre mente om dem. Det gjorde eksperimenteren med sproget meget svært for eleverne, især hvis de skulle tale med unge med dansk som modersmål. Da de samtidig gik i modtagelsesklasse og ikke havde nogen tvungen omgang med unge med dansk som modersmål, frygtede jeg, at de ikke havde ret gode betingelser for at udvikle og automatisere deres sprogbrug. En fusionsgenre Chatten er en fusionsgenre mellem det talte og det skrevne sprog, og indeholder som sådan karakteristika fra begge sproglige genrer. Nedenfor har jeg listet nogle af de centrale træk, som findes i hhv. skrift- og talesprog, og hvor chatsproget placerer sig i krydsfeltet: Det talte sprog Flygtigt Umiddelbart Fluency Dialogisk Netværksstruktur Det skrevne sprog Bestandigt Medieret Accuracy Monologisk Lineært Min oplevelse var, at arbejdet med chat åbnede muligheden for at trænge forbi de unges affektive filter i arbejdet med det skriftsproglige. Det skyldtes, at chatsproget per definition er flygtigt og uformelt og behæftet med fejl og forenklinger. Uanset om man skriver på sit modersmål eller et fremmedsprog, er det accepteret, at korrekthed må vige for effektiv og hurtig kommunikation. Der hersker altså et funktionelt sprogsyn i sin yderste konsekvens på chatten. Det gav mine elever en nem indgangsvinkel til hele den kommunikative sprogindlæring, som de tidligere havde kæmpet en del med. Men vigtigst af alt gav det dem adgang til et kommunikativt rum, hvor selve normen var en slags intersprog, dvs. et sprog, der konstant forandres i en proces af hypotesedannelse og afprøvning. Kommunikationen i centrum Disse overvejelser var udgangspunktet for mit arbejde med chatten, men igennem forløbet viste det sig, at der var endnu flere områder, som drog nytte af den form. Indenfor chatgenren er kommunikationen et mål i sig selv. Det er kommunikation for kommunikationens egen skyld. Derfor skabes der indenfor dette rum en række næsten ritualiserede former, som har til formål at sikre den kontinuerlige kommunikation. Mange af de samtaler, der foregår, har således en ensartet og forenklet spørgsmålsvar-struktur, som tosprogede elever hurtigt kan lære som chunks, der sikrer dem deltagelse i samtalen. Her et eksempel konstrueret ud fra forskellige samtaler: - hey - hey - hva så? - Laver lektier - Os mig - Klub i morgen? - Ved ik - du? - Kommer an på hvem der kommer. - Ses li plusli - Eksemplet viser også anvendelsen af en række emotikons (såkaldte smileys), som kan udtrykke simple følelser og bekræftelse uden at kræve brug af målsproget. Igennem mit arbejde med chatten har jeg set hele samtaler gennemført, hvori den ene part næsten udelukkende anvendte emotikons, suppleret af nogle få en- og tostavelsesord. Gennem chatten får de tosprogede elever altså mulighed for en legitim perifer deltagelse i det sproglige fællesskab, og ved at støtte dem i denne deltagelse, kan den gradvist udvikles til et fuldgyldigt medlemskab. 10 Temasider

11 Sproglig reduktion og -innovation Som nævnt er chatten per definition et sprogligt eksperimentarium, hvori grænserne for ortografi, syntaks og grammatik udforskes og udfordres. Det skyldes, at den sproglige målsætning er at sige så meget som muligt med så få tegn som muligt. Derfor eksperimenterer brugerne (og her mener jeg i særdeleshed de unge af slagsen) kontinuerligt med reduktioner. De forsøger sig med, hvor meget de kan fjerne fra ord og sætninger og stadig sikre forståelse hos modtageren. Af samme årsag importeres løbende ord og ikke mindst forkortelser fra andre sprog. Det drejer sig hovedsageligt om engelsk, som er ophavssprog til LOL (laughing out loud), IRL (In Real Life) og andre chatsproglige klassikere. Men også arabiske ord som yalla og habibi er blevet en integreret del af chatsproget. Ved at arbejde målrettet med chatten håber jeg derfor, at kunne hjælpe de tosprogede unge til at blive en innovativ ressource i sprogudviklingen, så de ikke ligger under for det faktum, at de ofte bevæger sig udenfor målsprogsnormen. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke skal fokusere på målsprogsnormen. Men det er min klare overbevisning, at de unge bevæger sig hurtigere mod målsprogsnormen, når de har dette frirum til sproglig leg og hypoteseafprøvning til deres rådighed. ikke andre normer end at kommunikationen skal etableres og opretholdes. I det øjeblik man som lærer går ind og forholder sig konkret og korrigerende til den skriftlige kommunikation, der foregår på chatten, krænker man derfor hele fundamentet, og man kan ikke længere tale om chat, som det er beskrevet ovenfor. Det er teknisk muligt og fuldt lovligt at gemme en chat, men det er pædagogisk strengt forbudt. Derfor er det væsentligt, at man som lærer gør sig tanker om, hvordan man kan bruge chatten i læringssammenhæng uden at bryde den kontrakt om frirum, som ligger implicit i genren. Undervisningens udvikling Med disse overvejelser in mente har jeg forsøgt at skitsere en udvikling i undervisningen med chat, som kan sikre en bevægelse mod et indholdsorienteret og mere korrekt målsprog, men som samtidig forsøger at være loyal overfor chatsprogets særlige egenart. Denne udvikling er skildret nedenfor i figur 1. Den bevægelse som figuren tegner er endvidere en bevægelse fra primært Figur 1: Kontinuiteten i chatundervisningen mundtlige kendetegn til flere og flere skriftlige kendetegn. Dog er det væsentligt at fastholde fokus på fluency fremfor accuracy. I chatundervisningens sidste fase, er det tanken, at eleverne og læreren også kan drøfte sproglige problemstillinger over chatten. Det kan dreje sig om ordforklaringer eller om korrektion af skriftlige opgaver af forskellig art. Selv forsøgte jeg at anvende chat i et procesorienteret skriveforløb, hvor eleverne og jeg diskuterede deres skriftlige produkter på chatten. Det fungerede med vekslende succes. Retrospektivt tror jeg bl.a. det skyldes, at jeg ikke havde gennemgået de mellemliggende faser,så springet fra det uformelle til det formelle dermed var for stort. Et forløb, hvori hele den skitserede kontinuitet er repræsenteret, har jeg endnu ikke selv afprøvet i praksis, så der er mere tale om overvejelser og forslag end om et ready-made undervisningsforløb. Men jeg håber, at andre undervisere vil tage opfordringen op, da det som nævnt er min erfaring, at chatten rummer helt unikke muligheder for udviklingen af de tosprogede elevers skriftsprog. Kontrakten må overholdes! Som tosprogslærere arbejder vi naturligvis (uanset om vi vil stå ved det eller ej) med målsproget som underliggende norm for vores undervisning. Hvis vi vælger at inddrage chatten i vores undervisning, er det derfor centralt at rette opmærksomheden mod den kontrakt, som ligger til grund for denne særlige genre, og som konstituerer den både som fusionsgenre og som et eksperimentelt og normreducerende rum. Chatten er per definition umiddelbar og flygtig. Endvidere er der Indholdets Form: Personligt og uformelt / Fagligt og formelt Selvvalgt Chat i ordets oprindelige betydning. Eleverne vælger et emne f.eks. fra en avis, en hjemmeside, som de drøfter. Bundne spørgsmål, der relaterer sig til elevernes nære hverdag: Hvad har du lavet i weekenden. Udvalgt emne bearbejdes med chatten som medium. Eleverne drøfter emnet og evt. egne skriftlige produktioner, så der i sidste instans bliver tale om metasprog. Temasider 11

12 Sprog og medier: Ressourcer og barrierer Af Hans-Christian Christiansen, Ph.d. i Film- og Medievidenskab, kommunikationsansvarlig ved AVU-kopier. Enhver kan da blive sproglærer i dag! Det er i hvert fald det indtryk, man kan få, når man på konferencer og seminarer præsenteres for en nærmest endeløs række af innovationer indenfor mediebaseret sproglæring: computerspil, læringsprogrammer, mobil læring med ipods etc. Teknologien gør det imidlertid ikke alene! Integrationen af medier i sprogundervisningen har givet et enormt potentiale, men erfaringer viser, at der er store vanskeligheder forbundet med brugen af medier, såvel pædagogisk, ressourcemæssigt og praktisk. Medier og it stiller således nye krav til tilrettelæggelsen af undervisningen, til indretningen af undervisningslokaler, til forholdet mellem underviser og elev, til udviklingen af undervisningsmateriale og til skabelsen af rettighedsaftaler, der gør mediekulturen tilgængelig på en effektiv måde. Rettigheder I forbindelse med integrationen af mediekulturen i undervisningen har rettighedsproblematikken været en af de store udfordringer. Flere steder cirkulerer historien om det interaktive sprogprogram, Murder Auf Deutsch, som nu efter sigende ligger i tusindvis og samler støv, fordi man ikke havde klareret rettighederne til Kurt Weills Mack The Knife. Hvorvidt historien er sand, hersker der lidt usikkerhed omkring, men den fortæller i hvert fald lidt om den opfattelse som mange har af klarering af rettigheder i forbindelse med brugen af medier i undervisningen. Lærere og undervisere oplever det simpelthen ofte som uoverskueligt at håndtere klarering af rettigheder ved siden af deres undervisning især i en tid hvor de nye medier udfordrer undervisningsmetoderne. Ofte vælger man den letteste løsning: at undlade at anvende medierne i det omfang som man ellers kunne ønske. Især i forbindelse med undervisning ligger der derfor en særlig forpligtelse hos de relevante aktører til at gøre mediekulturen tilgængelig på en måde, der opleves som effektiv. I dag er medierne og medieværker (spillefilm, tv, radio m.m.) faktisk i vidt omfang tilgængelig til undervisningsbrug, bl.a. pga. det arbejde som AVU-kopier og andre aktører yder i forbindelse med at skabe smidige rettighedsaftaler og velfungerende ordninger. Medier og sprog Netop i dag er der i høj grad fokus på sprogindlæring, bl.a. på grund af det globaliserede samfunds efterspørgsel efter sprogkompetencer og dobbeltkompetencer (fx ingeniører med tysk kundskaber). Derfor har der da også i stigende omfang været fokus på udviklingen af metoder til at gøre undervisningen tidssvarende og effektiv. I denne sammenhæng har især brugen af medier og it i undervisningen været et centralt tema. TV et Der vel ingen der betvivler det hensigtsmæssige i at anvende medier i undervisningen, ikke kun som et vigtigt læringsmiddel i formel og uformel læring, men også som et redskab til at give børn og unge en kritisk forståelse af mediernes udtryksformer. Det store potentiale i forholdet mellem sprog og medier og i uformel læring - illustreres vel bedst med den betydning som eksponeringen af tv fra Danmarks nabolande har for danske skoleelevers lyst til at lære sprog. En hel generation, som er vokset op med tysk tv ved således, hvad det betyder at være flasket op med tyske tvshows og synkroniserede film. Det er vel først nu, hvor amerikansk tv i så høj grad dominerer sendefladen, at man er blevet bevidst om tysk tv s store betydning for vores sproglige kompetencer. Tv giver således ikke kun adgang til informationer og nyheder, men også til kulturelle værdier og miljøer. En eftermiddag i selskab med tysk tv-sport kan således give et bedre billede af tysk kultur, og det tyske sprogs sprognuancer end alverdens lærebøger og demografiske fakta. Multimedieteknologien og internettet I forhold til selve undervisningen er det først og fremmest multimedieteknologien og internettet der har betydet et boost i den mediebaserede læring, men brugen af medier til indlæring af sprog har eksisteret i hele det 20. århundrede. De fleste danskere har sikkert stiftet bekendtskab med de grammofon-baserede sprogkurser Linguaphone (som har været produceret siden starten af 1900-tallet). Ligeledes har sprogundervisningen meget tidligt holdt sit indtog i tv og radio (som vi kender det fra 12 Temasider

13 skole-radio og skole-tv), ligesom sproglaboratorier har fungeret som faste hjælpemidler i undervisningen siden starten af 60 erne. DVD en I forhold til brugen af spillefilm i sprogundervisningen har dvd en givet helt nye muligheder. Man behøver således ikke længere at tænke på om en film skal skaffes med eller uden undertekster, i og med at lyd og tekstning ligger separat. Dette giver store pædagogiske muligheder da film, tekst og lyd kan kombineres på den måde læreren nu ønsker. Man kan fx vælge at se en tysk film med tyske undertekster og på den måde give de studerende mulighed for at arbejde med en vekselvirkning mellem det skriftlige og det mundtlige. Computer I dag er det dog computeren der er det dominerende medie i udviklingen af mediebaseret læring senest med udviklingen af sprogkurser der kan følges ved hjælp af ipods og andre bærbare multimedieafspillere. Hvor sprogapplikationer tidligere efterlod et indtryk hos lærere og brugere som temmelig forældede og mekaniske apparater (som kun kunne bruge til at grammatik-træning og instruktive Tv-mediet har stadig i vores kultur en temmelig lav status og glemmes ofte lidt i paletten af medier der tilbydes skolerne. AVU-kopier har bl.a. via ordningen 25TV givet skolerne mulighed for at anvende udsendelser fra mere end 25 danske og udenlandske tv-kanaler i undervisningen. Dette har stor relevans for især sprogfag, da tv giver eleverne mulighed for at opleve sprogene i deres autentiske sammenhæng. En af de første og kendteste animerede agent var Microsofts i Office 97. Formålet var at supplere interfacets skrivebordsmetafor med en menneskemetafor, med henblik på at øge motivationen i interaktionen. læringsmetoder) har vi i dag et helt andet mangesidigt og troværdigt udbud af sprogapplikationer. Bl.a. har udviklingen af interaktive undervisningsbetonede computerspil og i det hele taget mere personaliserede grænseflader (med menneskelige metaforer, animerede agenter og personlig tiltale) - givet en større genkendelse i programmerne som er vigtig især i skabelsen af motiverende rum om læreprocessen. Medierne: potentiale og begrænsninger IT kan naturligvis aldrig erstatte læreren, og audiovisuelle medier har selvindlysende begrænsninger når vi taler om undervisning. Et computerspil indeholder eksempelvis sjældent den samme mængde information som fx en historiebog, og når det handler om at formidle detaljer og refleksion er skriftbaserede medier de visuelle medier overlegen. Endvidere var mange af de første elektroniske materialer til sprogundervisningen ikke funderet i moderne læringsmæssige teorier. Hvor de første sprogprogrammer i 1960 erne givet inspireret af tidens begejstring for Skinners behaviourisme var skabt i overensstemmelse med læringsparadigmet wrong-try-again kan undervisningsteknologi i dag dog skabe sprogtilegnelse i form af mere nuancerede udtryksfærdigheder og sproglig viden som også fremmer de studerende selvstændighed. Den mediebaserede sprogundervisning lægger således også i sin karakter mere op til et konstruktivistisk læringsprincip, hvor læreren mere indtager rollen som vejleder end som en styrende instans - og måske kan den mediebaserede undervisning medvirke til at udfordre den pædagogiske dagsorden i skolen? En mere strukturel svaghed ved den elektroniske sproglæring ligger i det forhold at individuel læring kan true læringsfællesskabet som er basis i vores skolesystem. Sprog er ikke kun et sæt af arbitrære koder men også et kulturelt udtryk som maskiner og teknologi ikke ville kunne nå ind under huden på. Som den franske kulturforsker Roland Barthes påpegede i 60 erne har sproget således ikke kun et simpelt kommunikativt aspekt, men en lang række kulturelle medbetydninger og nuancer. Undervisningsdifferentiering og læringsstile Hvis vi skal se på it og de audiovisuelle mediers styrke, er det potentiale, som oftest fremhæves ved brugen af medier i sprogundervisning undervisningsdifferentiering: at medier og teknologi muliggør tilpasning til den enkelte elevs kompetencer, motivation og intelligens. Den mediebaserede undervisning er bl.a. ofte hensigtsmæssig i forhold til betoningen af det mere taktilt og visuelt orienterede. Multimediebaserede sprogapplikationer muliggør således, at underviseren kan koble fremmedsproget til visuelle, auditive og kinæstetiske momenter, der kan fremme elevernes mundtlige ordforråd og give denne mulighed for at koble sproget direkte til ikke-sproglige elementer. Det er særligt i sprogunder- Temasider 13

14 visningen vigtigt indimellem at bevæge sig væk fra den lærerstyrede undervisning og tillade eleven at bruge sproget praktisk og her kan it og medier bidrage til at skabe differentierede læringsrum. Medierne er en del af de unges hverdag Det er i denne sammenhæng endvidere en vigtig pointe, at medierne er en del af børn og unges hverdag, og at sprogfærdigheder også er sociale og kulturelle vaner, der hører til fritidslivet og mediernes verden. I skolen møder børn imidlertid primært en kultur præget af det trykte ord og den mundtlige kommunikation, og der er ofte en kløft mellem skolens kultur og den mediekultur som præger børn og unges virkelighed. I de seneste år har der imidlertid været øget refleksion og debat omkring de sociale og mediekulturelle sammenhænge uden for skolen, der har indflydelse på tale og tænkning. Bl.a. har en lang række projekter, forskningsrapporter og konferencer i de senere år skabt synlighed omkring praktiske og pædagogisk-didaktiske vanskeligheder i forhold til anvendelse af medier i skolen*. Et af de genkommende temaer som betones i denne sammenhæng har været, at medierne og teknologien ikke benyttes i forhold til sit potentiale, samt at medier og it sjældent indgår som en integreret del af det faglige arbejde. Det ubenyttede potentiale Baggrunden for at medier og it måske ikke benyttes i det omfang, som potentialet lægger op til, skyldes bl.a. holdninger og værdier. Mange lærere viser et stort engagement i forhold til inddragelsen af medier, men der findes stadig holdningsmæssige barrierer. Det har således ofte været en rygmarvsreaktion i både skolesystemet og kulturdebatten at se med bekymring på den nye mediekultur. Det faktum, at medierne endnu ikke er blevet integreret fuldt ud i skolens indlæring, kan uden tvivl forklares med den status, som den traditionelle skriftkultur fortsat har i systemet hvor medier stadig i høj grad forbindes med underholdning og fritidskultur. Mange lærere vender sig eksempelvis mod brugen af fx film, netop fordi mediet tilhører fritidskulturen og selvfølgelig ligger der et stort arbejde fra lærerens side i at skabe forløb som ikke kun bliver underholdende. Dette er imidlertid også et ressourceproblem, og mange lærere er simpelthen usikre på, hvordan man inddrager medierne konstruktivt i undervisningen. Der mangler desuden generelt gode læremidler (film, tv, programmer, bøger til støtte for arbejdet med de forskellige medier) og derfor kan det være svært at benytte medier og it i undervisningen, så det giver mening. Mange lærere viger desuden tilbage fra at undervise med medier fordi, det ofte er meget tidskrævende at sætte sig ind i udstyret og den nødvendige mediedidaktik- og pædagogik. Pædagogik og medier I sprogteknologiens første år havde skoler og universiteter travlt med at anskaffe sig undervisningsprogrammer uden egentlig at have en klar idé om formål og metode. Sprogpædagogikken fulgte ikke med teknologien og det er vel egentlig første med de nye generationer af sprogprogrammer, at man for alvor er blevet opmærksom på, at effektiv sprogindlæring via teknologi kun er mulig, hvis det er funderet i sund sprogpædagogik. Når man tilrettelægger computerstøttede sproglige læringsforløb, må det nødvendigvis ske på grundlag af læringsteoretiske kriterier, og medierne stiller således generelt store krav til pædagogisk fornyelse og til en ny form for planlægning. Med integrationen af medierne i undervisningen er det ikke nok at have styr på indhold og mål. Læreren skal også have styr på elevernes håndtering af hjælpemidlerne, på lokalets indretning, på programmernes udformning etc. Der har i de seneste år da også været øget fokus på forskning i didaktisk design og mediepædagogik med henblik på at skabe de bedste betingelser for at mediernes læringspotentiale udnyttes og på denne måde bruges til at udvide lærerens aktionsradius. Der findes således en solid indsigt omkring hvad der skal til for at skabe gode undervisningsforløb der integrerer medierne, og barriererne handler primært - som det ofte gør - om ressourcer: om tilgængeligt læringsmateriale, om efteruddannelse, og om at have tid til at skabe meningsfulde undervisningsforløb med medier, der udfordrer den traditionelle forståelse af hvad god læring er. AVU-kopier er en non-profit forening under paraplyorganisationen Copydan. AVU-kopier hjælper med at gøre medierne tilgængelige i undervisningen mod betaling til dem, der har skabt og produceret værkerne. Foreningen har bl.a. været med til at gøre danske og udenlandske film tilgængelige for grundskolerne, og har gjort en verden af tv-udsendelser tilgængelige for folkeskoler, gymnasier og andre undervisningsinstitutioner. *Konferencen Medier i Undervisningen ressourcer og barrierer på Zahle (i april 2009) tager tråden op fra de forskellige initiativer og projekter, men med fokus på de praktiske problemstillinger der knytter sig til integrationen af medierne i undervisningen: undervisningsmateriale, kendskabet til mediedidaktiske værktøjer, videreuddannelse, økonomi m.m. Nærmere information fås hos 14 Temasider

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kursuskatalog Ringkøbing skole. Skoleåret 2012-2013

Kursuskatalog Ringkøbing skole. Skoleåret 2012-2013 Kursuskatalog Ringkøbing skole Skoleåret 2012-2013 Massage i skolen Massage i skolen Når børn lærer at massere hinanden i skolen, får de meget bedre forudsætninger for at udvikle naturlig tryghed og for

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

IT i folkeskolen vision eller realitet

IT i folkeskolen vision eller realitet IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere