Tema: Brugen af nye medier i sprogundervisningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Brugen af nye medier i sprogundervisningen."

Transkript

1 Weihnachtsmärkte in Deutschland. Læs s. 26 Nr. 4 - December 2008 Tema: Brugen af nye medier i sprogundervisningen. Interaktive whiteboards øger motivation og opmærksomhed Fremmedsprog er musiske fag En helt ny og anderledes måde at aktivere os på i forhold til Fælles Mål Se side 10 Se side 17 Se side 32

2 INDHOLD Formanden 2008 var året som: Temasider Interaktive whiteboards i undervisningen Interaktive tavler er kommet for at blive CHAT i andetsprogsundervisningen Sprog- og kulturpædagogik Hjerne og sprog Betydningen af det internationale og interkulturelle i skolens praksis og om behovet for inspiration til imødekommelse Tysk og fransk skal styrkes Sprog i praksis Christmas Memories Christmas Symbols Weihnachtsmärkte in Deutschland - Besuch in Lübeck Joyeux Noël En øvelse til de modløse elever Kurser og anden info Nyt fra tysk fagudvalg Sproglærerforeningen - Landskursus - Landsmøde Fransk fagudvalg: Fra paragraf til praksis Tyske sprogkurser Evaluering i engelsk i hverdagen - mundtlig og skriftlig Kurser for fransklærere Nyt fra Goethe-Instituttet Anmeldelser Engelsk Tysk Fransk Adresser og kontakter til Sproglærerforeningen Støttes af Undervisningsministeriets tips- og lottomidler og Goethe Instituttet. Fotos: Poul Evers, forside og side 4, 22 og 23, Peter Bak side 5 og 6, Lise Stampe Rasmussen side 16, Helle B. Hansen side 26, Susanne Hviid side 29 Udgivelsesplan for årgang SPROGLÆREREN Deadline: Tema: Udkommer: Nr. 1: Tirsdag den 20. jan. Erfaring med afgangsprøverne Uge 09 Nr. 2: Onsdag den 15. april Fælles mål 2 Uge 21 Nr. 3: Tirsdag den 18. aug. Sprog med alle sanser Uge 38 Nr. 4: Torsdag den 22. okt. Julenummer Uge 49 REDAKTION: Lise Stampe Rasmussen (ansv.h.) Høgevej 12, 3390 Hundested Tlf Annoncebestilling: Poul Evers Blågårdsstræde 15, 4000 Roskilde Tlf Fax Korrektur: Merete Engel Duevej 4, 1.th., 2000 Frederiksberg Tlf Vedrørende tekster til Sproglæreren: Tekster mailes. Send venligst også papirprint af teksten. Foto sendes som jpgeller tiff-filer. (300 dpi) Tovholder: Yderligere informationer om Sproglærerforeningen Ingrid Stuart Østervang 30, 4000 Roskilde Tlf Fax Adresseændringer meddeles af medlemmerne selv til det lokale postkontor Medlemskontingent Nye medlemmer, ændringer, evt. udmeldelse, henvendelser herom rettes pr til: Connie Kruuse Skoler og institutioner kr. 475,- Personligt medlemsskab kr. 385,- Stud. kr. 150,-. Pens. kr. 160,- (inkl. bladet) Giro reg.nr også via netbank CVR-SE nr Husk afsender Sats, layout og tryk: Jyderup Bogtryk/Offset Lyngvej Jyderup Tlf FRI KOPIERING MED ANGIVELSE AF KILDE ISSN SPROGLÆREREN er meddelelsesblad for SPROGlærerforeningen og henvender sig til lærere i fremmedsprogsundervisningen inden for alle skoleformer. Udgiver er Sproglærerforeningen - Landsforeningen af sproglærere i Danmark. Artikler i Sproglæreren giver ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdninger. 2

3 2008 var året som: - FN s generalforsamling udnævnte til internationalt sprogår - EU udnævnte til et år, hvor der sættes ekstra fokus på interkulturel dialog Året lakker mod sin slutning og i hvor høj grad kommer vi mon fremover til at mærke effekten af disse udnævnelser? Jeg føler trang til på dette sted i bladet - at henvende mig til de af vores medlemmer som underviser i dansk som andetsprog (dsa). Som læserne måske kan huske, så blev den faglige forening UFE (undervisning af fremmedsprogede elever), pr. 1. august 2007 fusioneret med Sproglærerforeningen og har siden da haft status som fagudvalg ligesom engelsk, fransk og tysk har det. Dansk som andetsprog - uddannelse Stadig færre lærere kan og ønsker at undervise tosprogede elever. De nye lærere dropper faget dansk som andetsprog, selv om der bliver flere og flere tosprogede elever at undervise, og selv om lærerne er forpligtede til at benytte dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen, blot der sidder én tosproget elev i klassen. Hvert 10.elev i den danske folkeskole er i dag tosproget. Halvdelen af dem læser så dårligt, at de ikke kan tage en videregående uddannelse. Hvis den udvikling skal vende, kræver det uddannede lærere i dansk som andetsprog. Et fag, som har til formål, at give tosprogede elever samme mulighed for at beherske dansk på lige fod og på samme niveau som deres etsprogede kammerater. Mange tosprogede forældres dansk må siges at være præget af at være et fremmedsprog, der ikke beherskes på alle niveauer og som i mange tilfælde ikke praktiseres i hjemmet (eller overhovedet). I 2007 dimitterede 400 lærere med dansk som andetsprog (dsa blev oprettet på nogle seminarier i 2001). På den nye læreruddannelse, som trådte i kraft i august 2007 har 125 valgt at starte på faget en reduktion på næsten 70 procent. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut konkluderede i oktober sidste år, at dansk som andetsprog skal tænkes ind i alle fag, hvis karakter- og kompetenceniveauet hos de tosprogede børn skal hæves. Anne Holmen, der er professor i tosprogethed og dansk som andetsprog ved DPU hævder, at faget er helt uundværligt for lærere, der arbejder med tosprogede børn. Ikke kun i sprogfagene skal dsa være en del af undervisningen, fastslår Anne Holmen: Dansk som andetsprog er også en del af fx matematik og naturfag, og det at beherske sproget, som undervisningen foregår på, betyder alt for at man kan tilegne sig det faglige indhold. Hvis der er ord i en matematikopgave, som eleven ikke forstår, er det pludselig meget svært at løse opgaven. Folkeskolen har et ansvar her, påpeger Anne Holmen. Tidligere blev tosprogede elever oftest undervist af lærere uden grund- eller efteruddannelse Midlerne til efteruddannelse er begrænsede. Lone Wulff, næstformand for Foreningen for Seminarielærere i Dansk som Andetsprog mener ikke at efteruddannelse er en fuldstændig løsning. I de mindre kommuner vil der næppe være samme satsning på efteruddannelse i dsa, fordi der er færre tosprogede elever end i de større kommuner. Lone Wulff peger på, at det ikke har nogen betydning, om der sidder 2 eller 15 tosprogede børn i en klasse, i og med at behovet er det samme for den enkelte. På Christiansborg har der i foråret Ingrid Stuart, Formand været forligskredsmøde om læreruddannelsen, men ikke alle er enige om at dsa skal tilgodeses. Der er stadig mange folkeskoler, som ikke har behov for faget, da der endnu ikke er en særlig stor andel af tosprogede, siger venstres uddannelsesordfører. Uddannelsesordføreren for Dansk Folkeparti mener, at løsningen skal findes andre steder end i skolen. Man skal forklare indvandrerfamilierne, at det er meget fordelagtigt for deres børn, at der tales dansk i hjemmet, så de starter på samme niveau som de danske børn i folkeskolen, siger han. SF er uenig og siger: Vi har en kæmpe integrationsopgave foran os. Lone Wulff udtaler: Vi kan ikke pludselig fremtrylle en masse studerende til dsa faget. Hun mener ikke, at faget skal være selvstændigt, men derimod en integreret del af alle fagene på læreruddannelsen. Denne udtalelse har baggrund i det faktum, at der ikke er en eneste lærer i Danmark, som ikke vil komme til at undervise tosprogede elever i fremtiden. I virkelighedens verden Tosprogede børns skolestart er mindre problemfyldt i dag end for fem år siden, vurderer de pædagogiske konsulenter i landets kommuner. De fremhæver, at det bl.a. hænger sammen med, at den sprogstimulering, som kommunerne giver tosprogede børn, bygger på bedre metoder og materialer af højere kvalitet end tidligere. Via Danmarks Evalueringsinstitut har man undersøgt, hvordan landets kommuner organiserer og gennem- Leder 3

4 fører den lovpligtige (ved behov!) sprogstimulering af tosprogede småbørn. Evalueringen er bestilt af Undervisnings-, Integrations- og Velfærdsministeriet og bygger på spørgeskemaer blandt kommunernes chefer og konsulenter samt interviews med de ledere, konsulenter og medarbejdere, der arbejder med tosprogede børn. På landsplan får 57 procent af de tosprogede børn ekstra sprogstimulering, men der er store forskelle kommunerne imellem, idet nogle kommuner giver støtte til samtlige tosprogede børn, mens andre kommuner slet ikke giver til nogen. I praksis svinger procenttallet således mellem 0 og 100. Spørger man de pædagogiske konsulenter om de vigtigste faktorer for succes i arbejdet med sprogstimulering (vel at mærke faktorer, som kommunen selv kan påvirke), ligger efteruddannelse af pædagoger øverst på listen. Behovet kan illustreres af, at ca. en fjerdedel af kommunerne udelukkende har personale med mindre end otte dages efteruddannelse i andetsprogspædagogik. En anden vigtig faktor er samarbejdet med de tosprogede børns forældre. Også her kan bedre uddannelse af pædagogerne bidrage til større indsigt og forståelse og dermed gøre den kulturelle brobygning og samarbejdet lettere. Hvorfor den store forskel? Skolen og undervisningen i Danmark og Sverige minder ganske meget om hinanden. Alligevel er der en markant forskel på, hvordan elever fra indvandrerfamilier klarer sig i de to landes skolesystemer. Alle lande har det problem, at elever fra ikke-vestlige lande klarer sig ret dårligt i skolerne. Hvis vi kigger på 1. generations indvandrerbørn, ligger Danmark og Sverige på nogenlunde samme lave niveau. Når vi kommer til 2. generationseleverne, klarer disse sig noget bedre i Sverige end i Danmark, siger Jørgen Søndergaard, som udover at være direktør for Socialforskningsinstituttet også er formand for Skolerådet, der står for evaluering og kvalitetsudvikling af Folkeskolen. Pisa-undersøgelser har vist, at hveranden elev med indvandrerbaggrund forlader den danske folkeskole uden at have lært nok til at fortsætte med en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende gælder kun en ud af fem elever med ren dansk baggrund. I Sverige er forskellen betydelig mindre, og der kan frem for alt måles klare fremskridt fra 1. til 2. generation det vil sige børn, der er født og opvokset i Sverige med udenlandske forældre. Skolerådet har fået tre millioner kr. fra Undervisningsministeriet til at undersøge, hvad der ligger bag disse forskelle. Er det undervisningen, der er anderledes? Har det noget at gøre med den måde, skolesystemerne er indrettet på? Er det de to landes indvandrergrupper, der er forskelligt sammensat? etc. DPU-forsker Bergthóra Kristjánsdöttir er medforfatter af bogen Tvetunget Uddannelsespolitik, der indeholder en skarp kritik af den mangelfulde danske integration af tosprogede elever. Hun mener, at en væsentlig forskel på de to lande er den langt mere systematiske tilgang, svenskerne har til undervisning i både modersmål og svensk som andetsprog. Svensk som andetsprog har været et fag i de svenske skoler siden 1970 erne. Og her er andetsprog i modsætning til det timeløse fag i Danmark et rigtigt fag med mål, fagplaner, og afsluttende prøver, der er afsat timer til. Det er ikke kun sammenlignet med Sverige, at indvandrerbørn klarer sig dårligt i de danske skoler. En stor analyse af Pisa-tallene viser, at f.eks. tyrkiske indvandrerbørn klarer sig bedre i skolen i Tyskland, Belgien og Schweiz sammenlignet med Danmark og Østrig. Task Force til tosprogede Et hold af eksperter skal i de kommende fire år rejse rundt til landets skoler for at sikre, at Ali og Asma kommer til at læse lige så godt, som Per og Pia.... De fire eksperter i gruppen skal også bruge skolernes erfaringer til at udvikle nye råd og metoder. Undervisningsminister Bertel Haarder vil ikke længere lade skolerne om alene at finde på løsninger, der skal hæve det faglige niveau for børn fra indvandrer- og flygtningefamilier.... Nu får vi en Task Force, som kan hjælpe med at opstille mål og tjekke, om målene nåes, siger Bertel Haarder, som præsenterede den nye Task-Force-plan på et regeringsseminar sidst i august måned Pisaundersøgelse og professor Niels Egelund Knap en uge efter at undervisningsministeren lancerede Task Force for tosprogede elever, kom professor og leder af Center for Grundskoleforskning Niels Egelund med en udtalelse i medierne gående ud på, at der ikke er grund til flere Pisaundersøgelser da sådanne ikke vil bidrage med ny og interessant viden: Vi vil hellere satse på det, som har vist sig at være Danmarks helt store problem, nemlig de tosprogede. Hvis vi samler nogle flere resultater, har vi forhåbentlig mulighed for at afdække, hvad der gør, at nogle tosprogede lærer bedre end andre, siger Niels Egelund. Den traditionelle årstidshilsen: Den resterende del af år 2008 vil stå i lysenes og hjerternes tegn og dét kan vi have god brug for i denne, mørke tid. Jeg vil ønske glæde, fred og fordragelighed til alle på det personlige, interpersonelle, arbejdsmæssige, nationale, globale og internationale plan. TAK for i år og forhåbentlig ses vi på Landskursus Ingrid Stuart Kilder: Artikler i medierne: Ingen dansk for begyndere Sprogbrist. Pædagoger savner kvalifikationer. Nyt tjek af tosprogede skoleelever Task Force til to-sprogede Tosprogede skal testes 4 Leder

5 Interaktive whiteboards i undervisningen Målet er på baggrund af erfaringer fra Danmark og England at afdække, hvilke potentialer og muligheder interaktive whiteboards indebærer for at styrke udviklingen af faglige kompetencer. Projektet undersøger, på hvilke måder undervisningen kan tilføres nye aspekter, fx i relation til adgang til og brug af læremidler, stof, præsentation af stof, aktiviteter og arbejdsformer. Det vurderes, hvordan disse nye muligheder indvirker på undervisningen, eleverne, lærerne samt på undervisningens og skolens organisering. Af Peter Bak-Jensen, Pæd. IT-konsulent, Programdatateket og Charlotte Sejer Pedersen, Pæd. konsulent for fremmedsprog CFU, Skive Gennem en del år har man specielt i den engelske undervisningsverden anvendt interaktive whiteboards (IWB). I 2004 kom regeringen med handlingsplanen ITIF (IT i folkeskolen) som fik en bevilling på 495 millioner kr. Projektet var oprindeligt inddelt i 4 hovedpunkter, men under projektets opstart dukkede imidlertid et ekstra punkt op: Programmet It i folkeskolen udmøntes i fire indsatsområder. Der er efter programmets start endvidere bevilget midler til forsøg med interaktive whiteboards. * Interaktive whiteboards var nu kommet med som et punkt skoler blev hver forsynet med iwb til 3 klasser. Lærerne skulle gennem logbøger formidle deres erfaringer med brugen af iwb. Projektet med IWB blev afsluttet i juni UNI-C og Programdatateket fik som opgave at formidle erfaringerne fra projektet. Disse erfaringer kan ses på: Erfaringer var utrolig positive sjældent har en gruppe lærere været så enige om at se potentialet i et læremiddel. Meget kort kan refereres et par af de punkter, som lærerne i projektet trak frem: Egen forberedelse er blevet bedre: Dermed ikke sagt at læreren forberedte sig dårligt før, men nu har læreren mulighed for at forberede sig langt mere detaljeret. Som et eksempel kan grafer og illustrationer nu hentes ind og være klar med et enkelt tryk på tavlen. Det er muligt at inddrage farver. Alt kan være skrevet op fra starten. Læreren kan nu koncentrere sig langt mere om at formidle. * Undervisningen foregår mindre rygvendt: Læreren arbejder langt mindre rygvendt og har i højere grad direkte kontakt med eleverne. Der skal bruges mindre tid på at skrive på tavlen. Alt hvad læreren foretager sig foregår direkte i nærheden af tavlen. Lettere at inddrage it i fagene: Det er blevet langt mere naturligt at inddrage it ja det vil faktisk være unaturligt, såfremt man ikke gør det. Der arbejdes jo it-baseret fra læreren, og alle fremlæggelser sker ved tavlen og dermed gennem it. Lettere at inddrage medier: Skolens pædagogiske servicecenter er blevet flyttet ud i klasseværelset. Man har direkte adgang til internet, film, radio og lign. Gennem de forberedte iwb-filer er alle disse ressourcer nu kun få klik fra at kunne aktiveres. Lettere at nå flere elever: Det er lettere at nå flere elever, idet tavlen nu giver mulighed for at arbejde langt mere visuelt og måske også kropsligt. Lettere at inddrage eleverne i fælles projekter: Det er meget let at indarbejde elevernes ideer i selve undervisningssituationen. Nye oplysninger/ideer kan prøves af og indarbejdes i iwb-fi- Temasider 5

6 lerne. Der kan hurtigt tilføjes nye forslag og konklusioner til tavlerne. Lettere at nå målene: Læreren skal bruge mindre tid på at forklare tingene, skrive ting op på tavlen, gøre forskellige medier klar osv. Eleverne forstår tingene hurtigere, og målene for, hvad man skal nå i fagene, er jo ikke blevet ændret. Eleverne bliver bedre til at fremlægge: Eleverne vil gerne til tavlen og arbejde. De bliver stille og roligt vænnet til at fremlægge for andre. Andre af lærernes mange erfaringer kan, som tidligere skrevet, ses på iwb.emu.dk. En af de erfaringer, der også er væsentlige at bemærke er, at man ikke bare installerer et board, og så regner med at alt kører derudaf. Akkurat som så meget andet kræver iwb efteruddannelse af lærerne, da man ellers ikke får udnyttet det potentiale, boardet rummer. Interaktive whiteboards er ikke løsningen på alle pædagogiske udfordringer, men det tyder på, at det kan være et effektivt læremiddel med et potentiale, som endnu slet ikke er udforsket til bunds. IWB-Beviset Indførelse af interaktive whiteboards på skolerne stiller nye udfordringer til lærerne. Centre for Undervisningsmidler kan tilbyde et helt nyt kursuskoncept, IWB-Beviset, hvor målet er at give lærerne praksisnære kompetencer i brugen af IWB i fagene. Kursuskonceptet tager udgangspunkt i en række kursushæfter, der udarbejdes i flere versioner for at tilgodese de forskellige tavler. Som udgangspunkt laves alle kursus- materialer i to versioner passende til SMARTBoard og ACTIVBoard, men i takt med efterspørgslen vil der blive lavet flere versioner af materialet. Kursuskonceptet består af to typer kurser. Et grundkursus, som giver en generel indføring, og fag- og temakurser, som optimerer læringsprocessen i et fag. Kontakt dit lokale Center for undervisningsmidler eller se på: hvilke kurser, der udbydes i dit område. Råd til underviseren 3 gode råd: 1.Boardets software bør installeres på din egen maskine, så du kan forberede iwb-filer derhjemme. 2.Videndeling af ressourcer med dine kollegaer. 3.Løbende videreuddannelse i brugen af boardet. 3 ting, du bør undgå: 1.At bruge boardet udelukkende til almindelig tavleskrivning. 2.At være bange for at eksperimentere med de nye muligheder, som boardet giver. 3.At det helt og holdent er dig, der bruger boardet. Eleverne skal også lære at håndtere boardet. 6 Temasider

7 PS 2009 Nyt blad, ny hjemmeside, nyt design masser af sprogopgaver på kopiark lige til at gå til! KONKRETE OPGAVER PRAKTIS K SPROG PS Tidsskrift for undervisere i fremmedsprog 22. årgang januar 2009 dækker nyheder, events og traditioner i engelsk-, tyskog fransksprogede lande PS NEWS Korte nyheder fra de tre sprogområder BAGGRUNDS- ARTIKEL Trends i sprogundervisningen nu med opgaver CD-AUDIO følger med i 4 af de 8 årlige numre NY HJEMMESIDE Stort opgavearkiv Lydfiler i mp3-format Hands-on guide og opgaver til det elektroniske klasseværelse Links Mobiltelefoner i undervisningen Artikel side 4 GAVER: MOBILE PHONES FOR REAL S. 10 TEXT MESSAGING S. 11 NEWS S. 30 Engelskopgaver side 10 1 Klik ind på vores hjemmeside og få meget mere praktisk sprog ABONNEMENT: Tlf

8 INTERAKTIVE TAVLER er kommet for at blive Af Charlotte Hertel Kristiansen Charlotte Hertel arbejder som IWB koordinator i Halsnæs kommune. Hun arbejder på Melby skole, som var den første skole i kommunen, der fik interaktive tavler. Dette skete i forbindelse med en renovering. Kommunens folkeskoler har på nuværende tidspunkt interaktive tavler i alle klasseværelser fra bh.kl-6.klasse. Man har prioriteret at indføre tavlerne i de små klasser ud fra den holdning, at eleverne skal vokse op med dem og lære at bruge dem fra starten af skolegangen. Der satses på, at alle skoler i kommunen har interaktive tavler i alle klasser i Nedenstående artikel blev bragt i Fælleskanalen nr Interaktive Whiteboards har for alvor vundet indpas i Halsnæs Kommune. Eleverne involveres, de fastholdes, inspireres og engageres, og det bliver meget sjovere at være såvel elev som lærer. Hvad er et Interaktivt Whiteboard? Et interaktivt whiteboard er en elektronisk tavle, som er koblet til en computer med netadgang. I loftet sidder en projektor, der kaster computerskærmens billede ned på tavlen. En elektronisk pen erstatter musens funktion, så eleverne og læreren har mulighed for at skrive på tavlen samt styre alle computerens programmer fra whiteboardet. Skepsis ændres til begejstring Når man som lærer får mulighed for at benytte et interaktivt whiteboard i sin undervising, dukker der uvilkårligt en masse spørgsmål op: Hvordan håndteres teknikken? Ændres lærerrollen? Medfører dette øget klasseundervisning, og hvad sker der med forberedelsestiden? Denne skepsis ændres dog oftest til begejstring, når lærerne har lært teknikken at kende. Interaktive whiteboards øger motivation og opmærksomhed hos eleverne I og med man kan kombinere flere medier på en gang internet, lyd, billede, og tekst samt skrive på tavlen, kan man i langt højere grad fastholde børnenes opmærksomhed. Børnene bliver opmærksomme på en en helt anden måde. Man kender det fra sig selv. Hvis man opholder sig i et lokale, hvor der er et TV tændt, kan man ikke lade være med at kigge derhen. Det er det nøjagtig det samme med de elektroniske tavler man kan bare ikke lade være. Når ord og begreber får et visuelt udtryk stiger koncentrationen, motivationen øges, og kompliceret stof bliver lettere at forstå og langt mere overskueligt. Stavelser, sætningsdele, billeder, ord og tal kan flyttes rundt i det uendelige. Desuden får læreren lettere ved at skabe en god forforståelse og dermed et fælles udgangspunkt for klassesamtaler, hvilket giver eleverne mulighed for at deltage mere kvalificeret og ligeværdigt på trods af deres individuelle forskelle. Positive erfaringer Rundt omkring på kommunens skoler har man gjort sig de første erfaringer med brugen af de interaktive whiteboards. Her lyder det flere steder fra at det er blevet meget sjovere at være såvel elev som underviser, efter vi har fået de interaktive tavler. Tavlerne giver lærerne flere pædagogiske muligheder, og gør forberedelse og undervisning meget mere levende og inspirerende. Der er et utal af muligheder og så er man ikke længere så afhængig af traditionelle læremidler. Lad børnene komme til Men som lærer skal man passe på ikke at lade begejstringen løbe af med sig, så man helt glemmer at lade børnene komme til. Det er vigtigt, at det ikke bare er læreren, der laver gammeldags tavleundervisning på de interaktive whiteboards. Børnene skal selv arbejde med tavlen gerne i små grupper - det er det de lærer allermest ved og de elsker det. Gode råd For at kunne bruge tavlerne skal læreren kunne anvende en række almindelige it-redskaber. Kan man det, 8 Temasider

9 er det nemt at få et stort pædagogisk udbytte af interaktive whiteboards. Læreren skal have en god introduktion til og efteruddannes i at bruge interaktive whiteboards. I begyndelsen kræver det tid at sætte sig ind i teknikken bag tavlerne. Hvordan fungerer hard- og software og hvordan kan tavlen bruges optimalt i undervisningen? Det gode råd lyder: Kast dig ud i det og inddrag eleverne, når noget er svært at finde ud af. De bliver hurtigt gode til at finde rundt i de nye muligheder og vil gerne fortælle hvad de ved og hjælpe. Videndeling I øjeblikket er der meget få læremidler på dansk til de interaktive whiteboards. Danske producenter af læremidler er så småt begyndt at komme på banen med materialer, der er udviklet til den nye teknologi. Men udbuddet er meget begrænset. Lærerne er derfor henvist til at udvikle egne materialer/læremidler. Det kan være både spændende og udfordrende, men er også meget tidskrævende. Interaktive whiteboards gør det netop oplagt at dele materiale. Her vil det fælles net være en oplagt ide at udnytte. De bedste links til engelsk findes her: Herudover er der denne side, hvor man kan finde endnu flere gode links. Evalueringsværktøj til tavlerne. Her kan man læse mere om det: Funktionsbeskrivelse for Charlotte Hertel Kristiansen IWB-koordinator i Halsnæs Kommune Ansættelsesforhold: Koordinatoren er ansat under Skoleafdelingen ved Skole- og Undervisningsområdet i Halsnæs Kommune med direkte reference til Skolechefen. Der tildeles 400 timer i skoleåret 08/09, 300 timer 09/10, 200 timer 10/11 og herefter 100 timer i 11/12. Koordinatorfunktionen evalueres inden tildeling af timer til skoleåret 09/10 dvs. inden 1. april 09, og så fremdeles årene fremefter. Målgruppe: Lærere, børnehaveklasseledere, SFO-personale, skoleledelser og PPR-medarbejdere ved skolevæsenet. Det kan forekomme, at personale udenfor kommunen skal/ har brug for oplæg. Sådanne oplæg aftales med skoleafdelingen. Samarbejdspartnere?? Skolechef og skoleledelser Faglige ressourcepersoner (det kommunale ITudvalg / fagudvalgsformænd) Pædagogisk personale (SFO-personale), børnehaveklasseledere, støttepersoner og specialundervisningslærere Andre IWBkontakter (Calamus) Psykologer og andet personale ved PPR Funktion At undervise, rådgive, og vejlede samarbejdspartnere samt sikre den faglige udvikling af brugen af IWB-tavlerne i undervisningen i kommunen. Arbejdsopgaver Fremme god IWB-didaktik/pædagogik i skolen. Undervise, rådgive og vejlede samarbejdspartnere Tilrettelægge efter- og videreuddannelsesforløb for løbende opkvalificering af lærerne. Opbygge en konference på Fælles Net, hvor man kan udveksle undervisningsforløb, komme med links, nyudgivelser på IWB-området m.m. Arrangere fælleskommunale aktiviteter, der sætter brugen af IWB-tavlerne i fokus. Samarbejde med øvrige konsulenter og relevante faglige organisationer. Sikre egen kompetenceudvikling og løbende opkvalificering. Holde sig opdateret med nyudgivelser fra forlagene til tavlebrug (programmer og faglitteratur) samt opdateringer til ACTIVEstudio Temasider 9

10 CHAT i andetsprogsundervisningen Af: Katrine Andersen, Lærer på Enghøjskolen i Avedøre. Jeg har i en periode arbejdet med nyankomne flygtninge i aldersgruppen år og oplevet en stigende frustration over, at der ikke findes hæderligt undervisningsmateriale for denne gruppe elever. Jeg har derfor, for at imødegå de unges eget udgangspunkt og samtidig sikre en skriftsproglig udvikling hos eleverne, indarbejdet brugen af chat i min undervisning. Forhindringer Der var to forhindringer, som jeg forsøgte at imødegå ved at arbejde med chat. Den ene havde at gøre med skriftsprogets særlige karakter: Der er traditionelt langt større krav til korrekthed i det skrevne sprog end i det mundtlige, og hvor læreren lægger sit fokus på fluency i talesproget, kan hun have tendens til at fokusere på accuracy i skriftsproget. Desuden havde de elever, jeg arbejdede med, dén ekstra forhindring, at de kom fra skolesystemer, hvor korrekthed bliver vægtet højt, og et strukturelt sprogsyn dominerer. Derfor var mødet med de mere kommunikative metoder i den danske skole en overvindelse i sig selv. Den anden forhindring var forbundet med deres alder. De var på det tidspunkt i alderen 14-17, og derfor i en fase af deres liv, hvor de var meget fokuserede på, hvad andre mente om dem. Det gjorde eksperimenteren med sproget meget svært for eleverne, især hvis de skulle tale med unge med dansk som modersmål. Da de samtidig gik i modtagelsesklasse og ikke havde nogen tvungen omgang med unge med dansk som modersmål, frygtede jeg, at de ikke havde ret gode betingelser for at udvikle og automatisere deres sprogbrug. En fusionsgenre Chatten er en fusionsgenre mellem det talte og det skrevne sprog, og indeholder som sådan karakteristika fra begge sproglige genrer. Nedenfor har jeg listet nogle af de centrale træk, som findes i hhv. skrift- og talesprog, og hvor chatsproget placerer sig i krydsfeltet: Det talte sprog Flygtigt Umiddelbart Fluency Dialogisk Netværksstruktur Det skrevne sprog Bestandigt Medieret Accuracy Monologisk Lineært Min oplevelse var, at arbejdet med chat åbnede muligheden for at trænge forbi de unges affektive filter i arbejdet med det skriftsproglige. Det skyldtes, at chatsproget per definition er flygtigt og uformelt og behæftet med fejl og forenklinger. Uanset om man skriver på sit modersmål eller et fremmedsprog, er det accepteret, at korrekthed må vige for effektiv og hurtig kommunikation. Der hersker altså et funktionelt sprogsyn i sin yderste konsekvens på chatten. Det gav mine elever en nem indgangsvinkel til hele den kommunikative sprogindlæring, som de tidligere havde kæmpet en del med. Men vigtigst af alt gav det dem adgang til et kommunikativt rum, hvor selve normen var en slags intersprog, dvs. et sprog, der konstant forandres i en proces af hypotesedannelse og afprøvning. Kommunikationen i centrum Disse overvejelser var udgangspunktet for mit arbejde med chatten, men igennem forløbet viste det sig, at der var endnu flere områder, som drog nytte af den form. Indenfor chatgenren er kommunikationen et mål i sig selv. Det er kommunikation for kommunikationens egen skyld. Derfor skabes der indenfor dette rum en række næsten ritualiserede former, som har til formål at sikre den kontinuerlige kommunikation. Mange af de samtaler, der foregår, har således en ensartet og forenklet spørgsmålsvar-struktur, som tosprogede elever hurtigt kan lære som chunks, der sikrer dem deltagelse i samtalen. Her et eksempel konstrueret ud fra forskellige samtaler: - hey - hey - hva så? - Laver lektier - Os mig - Klub i morgen? - Ved ik - du? - Kommer an på hvem der kommer. - Ses li plusli - Eksemplet viser også anvendelsen af en række emotikons (såkaldte smileys), som kan udtrykke simple følelser og bekræftelse uden at kræve brug af målsproget. Igennem mit arbejde med chatten har jeg set hele samtaler gennemført, hvori den ene part næsten udelukkende anvendte emotikons, suppleret af nogle få en- og tostavelsesord. Gennem chatten får de tosprogede elever altså mulighed for en legitim perifer deltagelse i det sproglige fællesskab, og ved at støtte dem i denne deltagelse, kan den gradvist udvikles til et fuldgyldigt medlemskab. 10 Temasider

11 Sproglig reduktion og -innovation Som nævnt er chatten per definition et sprogligt eksperimentarium, hvori grænserne for ortografi, syntaks og grammatik udforskes og udfordres. Det skyldes, at den sproglige målsætning er at sige så meget som muligt med så få tegn som muligt. Derfor eksperimenterer brugerne (og her mener jeg i særdeleshed de unge af slagsen) kontinuerligt med reduktioner. De forsøger sig med, hvor meget de kan fjerne fra ord og sætninger og stadig sikre forståelse hos modtageren. Af samme årsag importeres løbende ord og ikke mindst forkortelser fra andre sprog. Det drejer sig hovedsageligt om engelsk, som er ophavssprog til LOL (laughing out loud), IRL (In Real Life) og andre chatsproglige klassikere. Men også arabiske ord som yalla og habibi er blevet en integreret del af chatsproget. Ved at arbejde målrettet med chatten håber jeg derfor, at kunne hjælpe de tosprogede unge til at blive en innovativ ressource i sprogudviklingen, så de ikke ligger under for det faktum, at de ofte bevæger sig udenfor målsprogsnormen. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke skal fokusere på målsprogsnormen. Men det er min klare overbevisning, at de unge bevæger sig hurtigere mod målsprogsnormen, når de har dette frirum til sproglig leg og hypoteseafprøvning til deres rådighed. ikke andre normer end at kommunikationen skal etableres og opretholdes. I det øjeblik man som lærer går ind og forholder sig konkret og korrigerende til den skriftlige kommunikation, der foregår på chatten, krænker man derfor hele fundamentet, og man kan ikke længere tale om chat, som det er beskrevet ovenfor. Det er teknisk muligt og fuldt lovligt at gemme en chat, men det er pædagogisk strengt forbudt. Derfor er det væsentligt, at man som lærer gør sig tanker om, hvordan man kan bruge chatten i læringssammenhæng uden at bryde den kontrakt om frirum, som ligger implicit i genren. Undervisningens udvikling Med disse overvejelser in mente har jeg forsøgt at skitsere en udvikling i undervisningen med chat, som kan sikre en bevægelse mod et indholdsorienteret og mere korrekt målsprog, men som samtidig forsøger at være loyal overfor chatsprogets særlige egenart. Denne udvikling er skildret nedenfor i figur 1. Den bevægelse som figuren tegner er endvidere en bevægelse fra primært Figur 1: Kontinuiteten i chatundervisningen mundtlige kendetegn til flere og flere skriftlige kendetegn. Dog er det væsentligt at fastholde fokus på fluency fremfor accuracy. I chatundervisningens sidste fase, er det tanken, at eleverne og læreren også kan drøfte sproglige problemstillinger over chatten. Det kan dreje sig om ordforklaringer eller om korrektion af skriftlige opgaver af forskellig art. Selv forsøgte jeg at anvende chat i et procesorienteret skriveforløb, hvor eleverne og jeg diskuterede deres skriftlige produkter på chatten. Det fungerede med vekslende succes. Retrospektivt tror jeg bl.a. det skyldes, at jeg ikke havde gennemgået de mellemliggende faser,så springet fra det uformelle til det formelle dermed var for stort. Et forløb, hvori hele den skitserede kontinuitet er repræsenteret, har jeg endnu ikke selv afprøvet i praksis, så der er mere tale om overvejelser og forslag end om et ready-made undervisningsforløb. Men jeg håber, at andre undervisere vil tage opfordringen op, da det som nævnt er min erfaring, at chatten rummer helt unikke muligheder for udviklingen af de tosprogede elevers skriftsprog. Kontrakten må overholdes! Som tosprogslærere arbejder vi naturligvis (uanset om vi vil stå ved det eller ej) med målsproget som underliggende norm for vores undervisning. Hvis vi vælger at inddrage chatten i vores undervisning, er det derfor centralt at rette opmærksomheden mod den kontrakt, som ligger til grund for denne særlige genre, og som konstituerer den både som fusionsgenre og som et eksperimentelt og normreducerende rum. Chatten er per definition umiddelbar og flygtig. Endvidere er der Indholdets Form: Personligt og uformelt / Fagligt og formelt Selvvalgt Chat i ordets oprindelige betydning. Eleverne vælger et emne f.eks. fra en avis, en hjemmeside, som de drøfter. Bundne spørgsmål, der relaterer sig til elevernes nære hverdag: Hvad har du lavet i weekenden. Udvalgt emne bearbejdes med chatten som medium. Eleverne drøfter emnet og evt. egne skriftlige produktioner, så der i sidste instans bliver tale om metasprog. Temasider 11

12 Sprog og medier: Ressourcer og barrierer Af Hans-Christian Christiansen, Ph.d. i Film- og Medievidenskab, kommunikationsansvarlig ved AVU-kopier. Enhver kan da blive sproglærer i dag! Det er i hvert fald det indtryk, man kan få, når man på konferencer og seminarer præsenteres for en nærmest endeløs række af innovationer indenfor mediebaseret sproglæring: computerspil, læringsprogrammer, mobil læring med ipods etc. Teknologien gør det imidlertid ikke alene! Integrationen af medier i sprogundervisningen har givet et enormt potentiale, men erfaringer viser, at der er store vanskeligheder forbundet med brugen af medier, såvel pædagogisk, ressourcemæssigt og praktisk. Medier og it stiller således nye krav til tilrettelæggelsen af undervisningen, til indretningen af undervisningslokaler, til forholdet mellem underviser og elev, til udviklingen af undervisningsmateriale og til skabelsen af rettighedsaftaler, der gør mediekulturen tilgængelig på en effektiv måde. Rettigheder I forbindelse med integrationen af mediekulturen i undervisningen har rettighedsproblematikken været en af de store udfordringer. Flere steder cirkulerer historien om det interaktive sprogprogram, Murder Auf Deutsch, som nu efter sigende ligger i tusindvis og samler støv, fordi man ikke havde klareret rettighederne til Kurt Weills Mack The Knife. Hvorvidt historien er sand, hersker der lidt usikkerhed omkring, men den fortæller i hvert fald lidt om den opfattelse som mange har af klarering af rettigheder i forbindelse med brugen af medier i undervisningen. Lærere og undervisere oplever det simpelthen ofte som uoverskueligt at håndtere klarering af rettigheder ved siden af deres undervisning især i en tid hvor de nye medier udfordrer undervisningsmetoderne. Ofte vælger man den letteste løsning: at undlade at anvende medierne i det omfang som man ellers kunne ønske. Især i forbindelse med undervisning ligger der derfor en særlig forpligtelse hos de relevante aktører til at gøre mediekulturen tilgængelig på en måde, der opleves som effektiv. I dag er medierne og medieværker (spillefilm, tv, radio m.m.) faktisk i vidt omfang tilgængelig til undervisningsbrug, bl.a. pga. det arbejde som AVU-kopier og andre aktører yder i forbindelse med at skabe smidige rettighedsaftaler og velfungerende ordninger. Medier og sprog Netop i dag er der i høj grad fokus på sprogindlæring, bl.a. på grund af det globaliserede samfunds efterspørgsel efter sprogkompetencer og dobbeltkompetencer (fx ingeniører med tysk kundskaber). Derfor har der da også i stigende omfang været fokus på udviklingen af metoder til at gøre undervisningen tidssvarende og effektiv. I denne sammenhæng har især brugen af medier og it i undervisningen været et centralt tema. TV et Der vel ingen der betvivler det hensigtsmæssige i at anvende medier i undervisningen, ikke kun som et vigtigt læringsmiddel i formel og uformel læring, men også som et redskab til at give børn og unge en kritisk forståelse af mediernes udtryksformer. Det store potentiale i forholdet mellem sprog og medier og i uformel læring - illustreres vel bedst med den betydning som eksponeringen af tv fra Danmarks nabolande har for danske skoleelevers lyst til at lære sprog. En hel generation, som er vokset op med tysk tv ved således, hvad det betyder at være flasket op med tyske tvshows og synkroniserede film. Det er vel først nu, hvor amerikansk tv i så høj grad dominerer sendefladen, at man er blevet bevidst om tysk tv s store betydning for vores sproglige kompetencer. Tv giver således ikke kun adgang til informationer og nyheder, men også til kulturelle værdier og miljøer. En eftermiddag i selskab med tysk tv-sport kan således give et bedre billede af tysk kultur, og det tyske sprogs sprognuancer end alverdens lærebøger og demografiske fakta. Multimedieteknologien og internettet I forhold til selve undervisningen er det først og fremmest multimedieteknologien og internettet der har betydet et boost i den mediebaserede læring, men brugen af medier til indlæring af sprog har eksisteret i hele det 20. århundrede. De fleste danskere har sikkert stiftet bekendtskab med de grammofon-baserede sprogkurser Linguaphone (som har været produceret siden starten af 1900-tallet). Ligeledes har sprogundervisningen meget tidligt holdt sit indtog i tv og radio (som vi kender det fra 12 Temasider

13 skole-radio og skole-tv), ligesom sproglaboratorier har fungeret som faste hjælpemidler i undervisningen siden starten af 60 erne. DVD en I forhold til brugen af spillefilm i sprogundervisningen har dvd en givet helt nye muligheder. Man behøver således ikke længere at tænke på om en film skal skaffes med eller uden undertekster, i og med at lyd og tekstning ligger separat. Dette giver store pædagogiske muligheder da film, tekst og lyd kan kombineres på den måde læreren nu ønsker. Man kan fx vælge at se en tysk film med tyske undertekster og på den måde give de studerende mulighed for at arbejde med en vekselvirkning mellem det skriftlige og det mundtlige. Computer I dag er det dog computeren der er det dominerende medie i udviklingen af mediebaseret læring senest med udviklingen af sprogkurser der kan følges ved hjælp af ipods og andre bærbare multimedieafspillere. Hvor sprogapplikationer tidligere efterlod et indtryk hos lærere og brugere som temmelig forældede og mekaniske apparater (som kun kunne bruge til at grammatik-træning og instruktive Tv-mediet har stadig i vores kultur en temmelig lav status og glemmes ofte lidt i paletten af medier der tilbydes skolerne. AVU-kopier har bl.a. via ordningen 25TV givet skolerne mulighed for at anvende udsendelser fra mere end 25 danske og udenlandske tv-kanaler i undervisningen. Dette har stor relevans for især sprogfag, da tv giver eleverne mulighed for at opleve sprogene i deres autentiske sammenhæng. En af de første og kendteste animerede agent var Microsofts i Office 97. Formålet var at supplere interfacets skrivebordsmetafor med en menneskemetafor, med henblik på at øge motivationen i interaktionen. læringsmetoder) har vi i dag et helt andet mangesidigt og troværdigt udbud af sprogapplikationer. Bl.a. har udviklingen af interaktive undervisningsbetonede computerspil og i det hele taget mere personaliserede grænseflader (med menneskelige metaforer, animerede agenter og personlig tiltale) - givet en større genkendelse i programmerne som er vigtig især i skabelsen af motiverende rum om læreprocessen. Medierne: potentiale og begrænsninger IT kan naturligvis aldrig erstatte læreren, og audiovisuelle medier har selvindlysende begrænsninger når vi taler om undervisning. Et computerspil indeholder eksempelvis sjældent den samme mængde information som fx en historiebog, og når det handler om at formidle detaljer og refleksion er skriftbaserede medier de visuelle medier overlegen. Endvidere var mange af de første elektroniske materialer til sprogundervisningen ikke funderet i moderne læringsmæssige teorier. Hvor de første sprogprogrammer i 1960 erne givet inspireret af tidens begejstring for Skinners behaviourisme var skabt i overensstemmelse med læringsparadigmet wrong-try-again kan undervisningsteknologi i dag dog skabe sprogtilegnelse i form af mere nuancerede udtryksfærdigheder og sproglig viden som også fremmer de studerende selvstændighed. Den mediebaserede sprogundervisning lægger således også i sin karakter mere op til et konstruktivistisk læringsprincip, hvor læreren mere indtager rollen som vejleder end som en styrende instans - og måske kan den mediebaserede undervisning medvirke til at udfordre den pædagogiske dagsorden i skolen? En mere strukturel svaghed ved den elektroniske sproglæring ligger i det forhold at individuel læring kan true læringsfællesskabet som er basis i vores skolesystem. Sprog er ikke kun et sæt af arbitrære koder men også et kulturelt udtryk som maskiner og teknologi ikke ville kunne nå ind under huden på. Som den franske kulturforsker Roland Barthes påpegede i 60 erne har sproget således ikke kun et simpelt kommunikativt aspekt, men en lang række kulturelle medbetydninger og nuancer. Undervisningsdifferentiering og læringsstile Hvis vi skal se på it og de audiovisuelle mediers styrke, er det potentiale, som oftest fremhæves ved brugen af medier i sprogundervisning undervisningsdifferentiering: at medier og teknologi muliggør tilpasning til den enkelte elevs kompetencer, motivation og intelligens. Den mediebaserede undervisning er bl.a. ofte hensigtsmæssig i forhold til betoningen af det mere taktilt og visuelt orienterede. Multimediebaserede sprogapplikationer muliggør således, at underviseren kan koble fremmedsproget til visuelle, auditive og kinæstetiske momenter, der kan fremme elevernes mundtlige ordforråd og give denne mulighed for at koble sproget direkte til ikke-sproglige elementer. Det er særligt i sprogunder- Temasider 13

14 visningen vigtigt indimellem at bevæge sig væk fra den lærerstyrede undervisning og tillade eleven at bruge sproget praktisk og her kan it og medier bidrage til at skabe differentierede læringsrum. Medierne er en del af de unges hverdag Det er i denne sammenhæng endvidere en vigtig pointe, at medierne er en del af børn og unges hverdag, og at sprogfærdigheder også er sociale og kulturelle vaner, der hører til fritidslivet og mediernes verden. I skolen møder børn imidlertid primært en kultur præget af det trykte ord og den mundtlige kommunikation, og der er ofte en kløft mellem skolens kultur og den mediekultur som præger børn og unges virkelighed. I de seneste år har der imidlertid været øget refleksion og debat omkring de sociale og mediekulturelle sammenhænge uden for skolen, der har indflydelse på tale og tænkning. Bl.a. har en lang række projekter, forskningsrapporter og konferencer i de senere år skabt synlighed omkring praktiske og pædagogisk-didaktiske vanskeligheder i forhold til anvendelse af medier i skolen*. Et af de genkommende temaer som betones i denne sammenhæng har været, at medierne og teknologien ikke benyttes i forhold til sit potentiale, samt at medier og it sjældent indgår som en integreret del af det faglige arbejde. Det ubenyttede potentiale Baggrunden for at medier og it måske ikke benyttes i det omfang, som potentialet lægger op til, skyldes bl.a. holdninger og værdier. Mange lærere viser et stort engagement i forhold til inddragelsen af medier, men der findes stadig holdningsmæssige barrierer. Det har således ofte været en rygmarvsreaktion i både skolesystemet og kulturdebatten at se med bekymring på den nye mediekultur. Det faktum, at medierne endnu ikke er blevet integreret fuldt ud i skolens indlæring, kan uden tvivl forklares med den status, som den traditionelle skriftkultur fortsat har i systemet hvor medier stadig i høj grad forbindes med underholdning og fritidskultur. Mange lærere vender sig eksempelvis mod brugen af fx film, netop fordi mediet tilhører fritidskulturen og selvfølgelig ligger der et stort arbejde fra lærerens side i at skabe forløb som ikke kun bliver underholdende. Dette er imidlertid også et ressourceproblem, og mange lærere er simpelthen usikre på, hvordan man inddrager medierne konstruktivt i undervisningen. Der mangler desuden generelt gode læremidler (film, tv, programmer, bøger til støtte for arbejdet med de forskellige medier) og derfor kan det være svært at benytte medier og it i undervisningen, så det giver mening. Mange lærere viger desuden tilbage fra at undervise med medier fordi, det ofte er meget tidskrævende at sætte sig ind i udstyret og den nødvendige mediedidaktik- og pædagogik. Pædagogik og medier I sprogteknologiens første år havde skoler og universiteter travlt med at anskaffe sig undervisningsprogrammer uden egentlig at have en klar idé om formål og metode. Sprogpædagogikken fulgte ikke med teknologien og det er vel egentlig første med de nye generationer af sprogprogrammer, at man for alvor er blevet opmærksom på, at effektiv sprogindlæring via teknologi kun er mulig, hvis det er funderet i sund sprogpædagogik. Når man tilrettelægger computerstøttede sproglige læringsforløb, må det nødvendigvis ske på grundlag af læringsteoretiske kriterier, og medierne stiller således generelt store krav til pædagogisk fornyelse og til en ny form for planlægning. Med integrationen af medierne i undervisningen er det ikke nok at have styr på indhold og mål. Læreren skal også have styr på elevernes håndtering af hjælpemidlerne, på lokalets indretning, på programmernes udformning etc. Der har i de seneste år da også været øget fokus på forskning i didaktisk design og mediepædagogik med henblik på at skabe de bedste betingelser for at mediernes læringspotentiale udnyttes og på denne måde bruges til at udvide lærerens aktionsradius. Der findes således en solid indsigt omkring hvad der skal til for at skabe gode undervisningsforløb der integrerer medierne, og barriererne handler primært - som det ofte gør - om ressourcer: om tilgængeligt læringsmateriale, om efteruddannelse, og om at have tid til at skabe meningsfulde undervisningsforløb med medier, der udfordrer den traditionelle forståelse af hvad god læring er. AVU-kopier er en non-profit forening under paraplyorganisationen Copydan. AVU-kopier hjælper med at gøre medierne tilgængelige i undervisningen mod betaling til dem, der har skabt og produceret værkerne. Foreningen har bl.a. været med til at gøre danske og udenlandske film tilgængelige for grundskolerne, og har gjort en verden af tv-udsendelser tilgængelige for folkeskoler, gymnasier og andre undervisningsinstitutioner. *Konferencen Medier i Undervisningen ressourcer og barrierer på Zahle (i april 2009) tager tråden op fra de forskellige initiativer og projekter, men med fokus på de praktiske problemstillinger der knytter sig til integrationen af medierne i undervisningen: undervisningsmateriale, kendskabet til mediedidaktiske værktøjer, videreuddannelse, økonomi m.m. Nærmere information fås hos 14 Temasider

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse viden M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1 M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen udfordringen historisk

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan?

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? Flemming Nielsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København To år med matematikskriveværktøjet MathCad i en pædagogisk praksis På seminaret præsenterede jeg kort, hvordan

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler 2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere