Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger"

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner?

2 Få ændriner i udviklinen fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver de påvirkniner i arbejdsmiljøet i Danmark, der kan påvirke kroppen, o viser, at udviklinen kun har ændret si på anske få områder i perioden fra 2000 til En del lønmodtaere o selvstændie har et arbejde, der indebærer akavede arbejdsstilliner eller meet ensartede bevæelser, o hver tredje på det danske arbejdsmarked kan nikke enkendende til, at de har et fysisk anstrenende arbejde. Pjecen sætter overordnet fokus på tre forskellie områder inden for arbejdsmiljøet: tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner. Den iver blandt andet svar på følende: - Hvordan har påvirkniner, der kan belaste kroppen i arbejdsmiljøet i Danmark, udviklet si fra ? - Hvilke job o brancher er særlit udsatte? - Er der forskel på, hvilke påvirkniner mænd o kvinder aniver at være udsat for? - Er nole aldersrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker o tal om udviklinen. Her kan man oså finde tallene ba fiurer o tabeller i denne pjece. Færre arbejder med bøjet nakke Alt i alt er der sket enkelte forbedriner med hensyn til akavede arbejdsstilliner o manuel håndterin. Godt 20 pct. færre personer aniver at arbejde med bøjet nakke o omkrin 25 pct. færre med hånden kraftit drejet bee ændriner er klart statistiske sikre (p<0,01). Der er oså knap 20 pct. færre, der rapporterer, at de foretaer tune løft i deres arbejde, end der var i 2000 denne ændrin er mindre statistisk sikker (0,01< = p<0,02). Bemærk, at der ikke er flere, der har siddende arbejde. Det skyldes blandt andet, at der er færre kontorassistenter. UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: Læs om undersøelsens spørsmål o svar på side 10, 12 o 14. 2

3 Fiur 1a, b, c: De røde søjler aniver, at udviklinen fra 2000 til 2005 er statistisk sinifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtaere o selvstændie i alderen år, do kun telefoninterviewede. Øvrie tal i pjecen er oså baseret på spøreskemaer. Det kan ive afvielser fra 2005-resultaterne. Se tallene ba fiurerne på UDVIKLINGEN I TUNGT ARBEJDE FRA 2000 TIL 2005 % Fi. 1a Løft over 10 k. Træk o skub UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTILLINGER FRA % Fi. 1b Sidder ned Står samme sted Nakke kraftit foroverbøjet Husiddende, knæliende Hånden kraftit drejet eller bøjet Kraftit foroverbøjet ry UDVIKLINGEN I EGA FRA 2000 TIL 2005 % Fi. 1c Ensidie entane bevæelser (EGA) Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA) ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvåninen af det danske arbejdsmiljø. Undersøelsen ennemføres hvert femte år o ør det mulit at opøre udviklinen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder o køn o at føle udviklinen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 De une mest udsat Une er den aldersruppe på arbejdsmarkedet, der enerelt rapporterer om flest påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet. Det ælder inden for alle tre områder: tunt arbejde, ensidit entaet arbejde o akavede arbejdsstilliner. Sammenlinet med andre aldersrupper er der er markant flere une, der - sidder på hu - lier på knæ, når de arbejder - trækker o skubber - står samme sted - arbejder med armene løftet i eller over skulderhøjde. Forskellen mellem une o ældre er størst for mændene. Til enæld sidder une mindre ned i arbejdet end ældre. Når det ælder personer, der aniver at være udsat for arbejde, hvor nakken er kraftit foroverbøjet, tune løft eller ensidie entane bevæelser, er der kun mindre forskelle mellem aldersrupperne. TUNGT ARBEJDE EFTER ALDER, 2005 (procent) EGA EFTER ALDER, 2005 (procent) Fysisk anstrenende arbejde MÆND Løft over 10 k Træk o skub Ensidie entane bevæelser (EGA) Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA) år MÆND år KVINDER år KVINDER år Tabel 1a Tabel 1b ARBEJDSSTILLINGER EFTER ALDER, 2005 (procent) Sidder ned Står samme sted Nakke, kraftit foroverbøjet Husiddende, knæliende Arme løftet i eller over skulderhøjde MÆND Hånden kraftit drejet eller bøjet Ry, vredet eller bøjet mane ane i timen Kraftit foroverbøjet ry år KVINDER år Tabel 1c Tabel 1a, b, c: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Fed skrift viser, at alder hæner statistisk sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirkninen. 4

5 Mænd o kvinder oplever forskellie belastniner af kroppen Der er enkelte forskelle på, hvordan tunt o ensidit entaet arbejde fordeler si blandt mænd o kvinder. TUNGT ARBEJDE EFTER KØN, 2005 % Mænd Kvinder Der er flere mænd end kvinder, der rapporterer, at de har fysisk krævende arbejde, hvor de skal foretae tune løft på over 10 k, eller hvor de har akavede arbejdsstilliner som for eksempel at sidde på hu eller lie på knæ Fysisk anstrenende arbejde Fi. 2a Løft over 10 k. Træk o skub Der er til enæld en del flere kvinder, der har arbejde, hvor de laver mane ensidie entane bevæelser. Det kan for eksempel være tasteopaver på computer eller arbejde ved kassen i et supermarked. Mane kvinder har oså arbejdsstilliner, hvor nakken er bøjet kraftit forover. EGA EFTER KØN, 2005 % Mænd Kvinder Fi. 2b Ensidie entane bevæelser (EGA) Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA) ARBEJDSSTILLINGER EFTER KØN, 2005 % 40 Mænd Kvinder Sidder ned Står samme sted Nakken kraftit foroverbøjet Husiddende, knæliende Arme løftet i eller over skulderhøjde Hånden kraftit drejet eller bøjet Ry, vredet eller bøjet mane ane i timen Kraftit foroverbøjet ry Fi. 2c Fiur 2a, b, c: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Se tallene ba fiuren på 5

6 Fysisk anstrenende arbejde i byeriet o sundhedssektoren Fiurerne på disse sider viser hvor mane personer, der rapportere, at de udfører fysisk anstrenende arbejde i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Det er særlit udpræet i to brancher: bye o anlæ samt jordbru o fødevarefremstillin, som bee lier markant højere end de øvrie brancher (se fiuren nedenfor). Brancherne handel o social o sundhed lier oså i den belastede ende af statistikken. Mane jobrupper har fysisk anstrenende arbejde Fiuren til højre viser, at fysisk anstrenende arbejde er udbredt i jobrupper i meet forskellie brancher. Inden for bye- o anlæsbranchen er det jobrupper som falærte byninsarbejdere, tømrere o snedkere, der lier højest i statistikken. Det er samtidi job, som indebærer mane andre påvirkniner af kroppen, for eksempel løft o akavede arbejdsstilliner. Inden for social- o sundhedsområdet skiller jobrupperne plejepersonale på plejehjem o reddere si ud, mens det inden for transport er jobbet som postbud. På findes der data ba fiurerne o om to andre påvirkniner af kroppen: tune løft samt træk o skub. BRANCHE: FYSISK ANSTRENGENDE ARBEJDE Bye o anlæ Jord til bord Social o sundhed Handel Service o tjenesteydelser Industri Transport o enros Grafisk Privat kontor o administration Undervisnin o forsknin Finans/offentli kontor o administration GENNEMSNIT = % Fiur 3: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om fysisk anstrenende arbejde efter branche, SÅDAN LÆSES FIGURERNE Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen aniver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 Her er ennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den pink bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Lier bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårliere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 6

7 JOB: FYSISK ANSTRENGENDE ARBEJDE Byninsarbejdere, falærte Tømrere o snedkere Postbude Blikkenslaere Brandfolk Byninsarbejdere, ufalærte Daplejere Slateriarbejdere Serverinspersonale Plejepersonale, plejehjem Lærline o elever, industri, håndværk o service Køkkenmedhjælpere o økonomaer Skovarbejdere Selvstændie, byeri Landbruere Betonelementfabriksarbejdere Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Plejepersonale, hjemmepleje Pakkere o tapperiarbejdere Laer- o havnearbejdere Mekanikere Reddere Metalarbejdere, ufalærte Renørinsassistenter Maskinarbejdere Landbrusarbejdere Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, hospital Laerekspedienter Omsorsmedhjælpere Butiksindehavere Pædaomedhjælpere Butiksledere Ekspedienter Elektrikere Syeplejersker Pædaoer, dainstitution Lærline o elever, service, kontor mv. Arbejdsledere Lastbilchauffører Selvstændie, industri Fysio- o eroterapeuter Pædaoer, døninstitution Selvstændie, service Teknikere o konstruktører Frisører Buschauffører Akademikere, naturvidenskab Bibliotekarer o museumsfolk Sælere Politifolk o fænselspersonale Gymnasielærere Syersker Læer o tandlæer Andre læer Socialrådivere Folkeskolelærere Kontorassistenter, offentlit ansatte Chefer, privatansatte Ineniører o arkitekter Kontorassistenter, privatansatte Edb-folk Boholdere o revisorer Taxichauffører Bankassistenter Læesekretærer Fuldmætie, offentlit ansatte Chefer, offentlit ansatte Mediefolk Laboranter Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora GENNEMSNIT = % Fiur 5: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer om fysisk anstrenende arbejde efter job,

8 Tune løft i bye o anlæ samt på social- o sundhedsområdet Fiurerne på disse sider viser, hvor mane personer der rapporterer, at de udfører tune løft i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Tune løft er særlit udpræet i to brancher: byeriet samt jordbru o fødevarefremstillin, som bee lier lant over ennemsnittet. Men der er oså mane, der arbejder med tune løft i industrien o på social- o sundhedsområdet (se fiuren nedenfor). Undersøelsen viser, at der i noen rad er et sammenfald mellem brancher med tune løft o brancher, hvor arbejdet indebærer træk o skub. Tune løft i mane jobrupper Jobrupper, der har mane tune løft, arbejder typisk med mennesker. Det ælder for eksempel reddere, daplejere o plejepersonale i hjemmepleje o plejehjem. Det er samtidi job, hvor mane rapporterer om træk o skub i arbejdet (se fiuren til højre). Det samme ælder en række jobrupper i byeriet, for eksempel de selvstændie o i industrien, for eksempel slateri- o metalarbejdere, der oså alle er særlit udsat for både tune løft, træk o skub. Tune løft dominerer især i en række job inden for byeriet, for eksempel blikkenslaere o tømrere, liesom pædaoer o pædaomedhjælpere oså har tune løft i deres arbejde. Det er særlit renørinsassistenter o køkkenmedhjælpere, der aniver at være udsat for træk o skub. På findes der data ba fiurerne o om andre påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet: fysisk anstrenende arbejde samt træk o skub. BRANCHE: LØFT OVER 10 KG Bye o anlæ Jord til bord Social o sundhed Industri Transport o enros Handel Service o tjenesteydelser Grafisk Privat kontor o administration Undervisnin o forsknin Finans/offentli kontor o administration GENNEMSNIT = % Fiur 4: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om udsat for tune løft efter branche, Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 byer på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøelsen er blevet ennemført i 1990, 1995, 2000 o Et repræsentativt udval på mere end lønmodtaere o 600 selvstændie erhvervsdrivende i alderen år har deltaet i undersøelsen i Undersøelsen er i 2005 suppleret med interviews med odt lønmodtaere i mindre brancher o job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. o i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøelsen er ennemført på 8

9 JOB: LØFT OVER 10 KG Reddere Daplejere Selvstændie, byeri Byninsarbejdere, ufalærte Blikkenslaere Slateriarbejdere Byninsarbejdere, falærte Tømrere o snedkere Laer- o havnearbejdere Laerekspedienter Betonelementfabriksarbejdere Landbruere Brandfolk Lærline o elever, industri, håndværk o service Metalarbejdere, ufalærte Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hospital Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Mekanikere Pædaomedhjælpere Postbude Maskinarbejdere Pædaoer, dainstitution Lastbilchauffører Landbrusarbejdere Skovarbejdere Ejendomsfunktionærer Pakkere o tapperiarbejdere Elektrikere Plejepersonale, hjemmeplejen Selvstændie, industri Omsorsmedhjælpere Butiksindehavere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Syeplejersker Taxichauffører Ekspedienter Butiksledere Serverinspersonale Arbejdsledere Pædaoer, døninstitution Lærline o elever, service, kontor mv. Teknikere o konstruktører Selvstændie, service Fysio- o eroterapeuter Renørinsassistenter Buschauffører Syersker Akademikere, naturvidenskab Sælere Kontorassistenter, offentlit ansatte Edb-folk Andre lærere Læer o tandlæer Politifolk o fænselspersonale Kontorassistenter, privatansatte Folkeskolelærere Ineniører o arkitekter Chefer, privatansatte Boholdere o revisorer Frisører Bankassistenter Læesekretærer Fuldmætie, offentlit ansatte Chefer, offentlit ansatte Socialrådivere Bibliotekarer o museumsfolk Mediefolk Laboranter Gymnasielærere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora GENNEMSNIT = % Fiur 5: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer om tune løft efter job,

10 Ensidie entane bevæelser o opaver i jordbru Fiurerne på disse sider viser hvor mane personer, der rapporterer, at de udfører ensidie entane bevæelser o opaver i arbejdet. Belastninen er særlit udpræet i branchen jordbru o fødevare-fremstillin, som lier markant højere end de øvrie brancher. Derefter kommer handelsområdet (se fiuren nedenfor). I en række job består arbejdet primært i at udføre entane bevæelser, men ikke nødvendivis de samme opaver. Det ælder især for brancher med mane kontoransatte, for eksempel inden for den rafiske branche, kontor, service o finansområdet. Slateriarbejdere mest udsat Slateriarbejdere, pakkere o syersker altså alle job i industrien er de jobrupper, der rapporterer om mest arbejde med ensidie entane bevæelser o ensidie entane opaver i deres arbejde (se fiur til højre). Hvis man ser på, om man alene rapporterer at entae bevæelser, men ikke nødvendivis opaver, da lier en række andre rupper noet højere; det ælder for eksempel læesekretærer, boholdere o bankassistenter. På findes der data ba fiurerne o om andre påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet: ensidie entane bevæelser o ensidie opaver. BRANCHE: ENSIDIGE GENTAGNE BEVÆGELSER OG OPGAVER Jord til bord Handel Industri Transport o enros Service o tjenesteydelser Grafisk Privat kontor o administration Bye o anlæ Finans/offentli kontor o administration Undervisnin o forsknin Social o sundhed GENNEMSNIT = % Fiur 6: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om ensidie entane bevæelser o opaver efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: FYSISK AKTIVITET Fysisk anstrenende arbejde: Sp: Hvordan vil du beskrive din fysiske aktivitet i din hovedbeskæftielse? Sv: Stående eller ående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde til Tunt eller hurtit arbejde, som er fysisk anstrenende. Løft over 10 k: Sp: Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden o Sp: Hvad vejer det, du bærer eller løfter, typisk?, Sv: k eller Sv: 50 k eller derover. Fortsættes s

11 JOB: ENSIDIGT GENTAGNE BEVÆGELSER OG OPGAVER Slateriarbejdere Pakkere o tapperiarbejdere Syersker Renørinsassistenter Postbude Metalarbejdere, ufalærte Frisører Læesekretærer Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Buschauffører Ekspedienter Betonelementfabriksarbejdere Taxichauffører Byninsarbejdere, falærte Laer- o havnearbejdere Kontorassistenter, privatansatte Serverinspersonale Landbrusarbejdere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Lastbilchauffører Teknikere o konstruktører Kontorassistenter, offentlit ansatte Byninsarbejdere, offentlit ansatte Maskinarbejdere Lærline o elever, service, kontor mv. Tømrere o snedkere Lærline o elever, industri, håndværk o service Skovarbejdere Selvstændie, service Boholdere o revisorer Bankassistenter Sælere Laerekspedienter Laboranter Selvstændie, industri Plejepersonale, hjemmepleje Butiksindehavere Brandfolk Mekanikere Butiksledere Edb-folk Selvstændie, byeri Læer o tandlæer Arbejdsledere Ineniører o arkitekter Blikkenslaere Fuldmætie, offentlit ansatte Plejepersonale, plejehjem Elektrikere Politifolk o fænselspersonale Socialrådivere Chefer, privatansatte Ejendomsfunktionærer Landbruere Reddere Chefer, offentlit ansatte Daplejere Pædaomedhjælpere Pædaoer, døninstitution Pædaoer, dainstitution Fysio- o eroterapeuter Omsorsmedhjælpere Plejepersonale, hospital Syeplejersker Bibliotekarer o museumsfolk Mediefolk Andre lærere Gymnasielærere Folkeskolelærere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Akademikere, naturvidenskab GENNEMSNIT = % Fiur 7: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer om ensidie entane bevæelser o opaver efter job,

12 Mest arbejde med vredet eller bøjet ry i bye- o anlæsbranchen Fiurerne på disse sider viser, hvor mane personer der aniver at arbejde med bøjet eller vredet ry i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Bye o anlæ skiller si ud som den branche, der rapporterer at være mest udsat for denne arbejdsmiljøpåvirknin, men oså i brancherne jordbru o fødevarefremstillin o handel er der mane udsatte (se fiuren nedenfor). Undersøelsen viser, at personer, der arbejder inden for bye o anlæ, enerelt har mane akavede arbejdsstilliner. De arbejder ofte med kraftit foroverbøjet nakke eller ry, armene løftet i skulderhøjde eller højere, o hånden kraftit bøjet eller drejet. Arbejde med mennesker medfører akavede arbejdsstilliner Årsaen til, at mane akavede arbejdsstilliner især finder sted inden for byeriet, er formentli, at byepladser er midlertidie arbejdspladser. Oså i andre brancher er der mane arbejdsstilliner, der påvirker kroppen det kan fx være personer, der arbejder med klienter o patienter på plejehjem. Inden for social- o sundhedsområdet aniver mane, at de sidder på hu, lier på knæ eller arbejder med ryen kraftit foroverbøjet. Det er især byninsarbejdere, blikkenslaere o tømrere, der har opaver, som er præet af arbejde med bøjet eller vredet ry o hånd, armene løftet i eller over skulderhøjde o arbejde på hu eller knæ. Men job som renørinsassistenter, slateriarbejdere o plejepersonale er oså mere udsat for den type arbejdsstilliner end andre (se fiuren til højre). På findes der data ba fiurerne o om andre arbejdsstilliner: sidder ned, står samme sted, nakken kraftit bøjet, husiddende eller knæliende, arme løftet i eller over skulderhøjde, hånden kraftit drejet eller bøjet o kraftit foroverbøjet ry. BRANCHE: RYG VREDET/BØJET Bye o anlæ Jord til bord Handel Service o tjenesteydelser Social o sundhed Transport o enros Industri Grafisk Undervisnin o forsknin Privat kontor o administration Finans/offentli kontor o administration GENNEMSNIT = % Fiur 8: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om bøjet eller vredet ry i arbejdet efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 10) EGA Ensidie entane bevæelser (EGA): Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme finerbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Mindst 3/4 af tiden eller Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme armbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Mindst 3/4 af tiden. Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA): Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme finerbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden, Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme armbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden, Sp: Kræver dit arbejde, at du entaer de samme arbejdsopaver mane ane i timen? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden o Sp: Er dit arbejde afvekslende? Sv: Kun i mindre rad, Nej, eller kun i rine rad. Fortsættes s

13 JOB: RYG VREDET/BØJET Byninsarbejdere, falærte Renørinsassistenter Serverinspersonale Blikkenslaere Byninsarbejdere, ufalærte Tømrere o snedkere Slateriarbejdere Pakkere o tapperiarbejdere Mekanikere Daplejere Plejepersonale, hjemmepleje Postbude Lærline o elever, industri, håndværk o service Plejepersonale, plejehjem Metalarbejdere, ufalærte Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Landbrusarbejdere Landbruere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Selvstændie, byeri Laer- o havnearbejdere Pædaomedhjælpere Elektrikere Lærline o elever, service, kontor mv. Ekspedienter Maskinarbejdere Lastbilchauffører Pædaoer, dainstitution Plejepersonale, hospital Ejendomsfunktionærer Butiksindehavere Omsorsmedhjælpere Butiksledere Syeplejersker Laerekspedienter Laboranter Arbejdsledere Selvstændie, service Pædaoer, døninstitution Selvstændie, industri Teknikere o konstruktører Fysio- o eroterapeuter Kontorassistenter, offentlit ansatte Læesekretærer Kontorassistenter, privatansatte Boholdere o revisorer Folkeskolelærere Læer o tandlæer Akademikere, naturvidenskab Mediefolk Bibliotekarer o museumsfolk Andre lærere Bankassistenter Sælere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Gymnasielærere Chefer, privatansatte Edb-folk Chefer, offentlit ansatte Ineniører o arkitekter Fuldmætie, offentlit ansatte Politifolk o fænselspersonale Socialrådivere GENNEMSNIT = % Fiur 9: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om bøjet eller vredet ry i arbejdet efter job,

14 Mane sidder ned Fiurerne på disse sider viser, hvor mane personer der aniver at sidde ned i mindst tre fjerdedele af deres arbejdstid. Der er to brancher, som skiller si markant ud, nemli finans- o kontorområderne. Oså i den rafiske branche o i transportbranchen er der en betydeli overvæt af personer, der sidder ned, mens de arbejder (se fiur nedenfor). Særlit udsatte jobfunktioner er blandt andet lastbil- o buschauffører, mediefolk, akademikere o bankassistenter (se fiur til højre). På findes der data om andre arbejdsstilliner: står samme sted, nakken kraftit bøjet, husiddende eller knæliende, arme løftet i eller over skulderhøjde, hånden kraftit drejet eller bøjet, kraftit foroverbøjet ry o vredet eller bøjet ry. BRANCHE: SIDDER NED Finans/offentli kontor o administration Privat kontor o administration Grafisk Transport o enros Industri Service o tjenesteydelser Undervisnin o forsknin Handel Bye o anlæ Social o sundhed Jord til bord GENNEMSNIT = % Fiur 10: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer at sidde ned i arbejdet efter branche, 2005 UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 12) ARBEJDSSTILLINGER Sidder ned: Sp: Medfører dit arbejde, at du sidder ned? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden. Står samme sted: Sp: Medfører dit arbejde, at du står samme sted? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden. Nakken kraftit foroverbøjet: Sp: Medfører dit arbejde, at du arbejder med nakken kraftit foroverbøjet? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Arme løftet i eller over skulderhøjde: Sp: Medfører dit arbejde, at du har armene løftet i eller over skulderhøjde? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Hånden kraftit drejet eller bøjet: Sp: Medfører dit arbejde, at du arbejder med hånden drejet eller kraftit bøjet i håndleddet? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Ry, vredet eller bøjet mane ane i timen: Sp: Medfører dit arbejde, at du vrider eller bøjer ryen mane ane i timen? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Kraftit foroverbøjet ry: Sp: Arbejder du med ryen kraftit foroverbøjet uden at støtte med hænder o arm? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. 14

15 JOB: SIDDER NED Taxichauffører Mediefolk Edb-folk Fuldmætie, offentlit ansatte Boholdere o revisorer Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Bankassistenter Læesekretærer Kontorassistenter, privatansatte Kontorassistenter, offentlit ansatte Ineniører o arkitekter Chefer, privatansatte Chefer, offentlit ansatte Lastbilchauffører Akademikere, naturvidenskab Syersker Buschauffører Sælere Socialrådivere Teknikere o konstruktører Selvstændie, service Bibliotekarer o museumsfolk Politifolk o fænselspersonale Reddere Selvstændie, industri Lærline o elever, service, kontor mv. Læer o tandlæer Laerekspedienter Andre lærere Arbejdsledere Laboranter Skovarbejdere Omsorsmedhjælpere Laer- o havnearbejdere Fysio- o eroterapeuter Pædaoer, døninstitution Syeplejersker Ekspedienter Landbrusarbejdere Metalarbejdere, ufalærte Selvstændie, byeri Folkeskolelærere Postbude Mekanikere Frisører Pakkere o tapperiarbejdere Plejepersonale, hjemmepleje Butiksindehavere Butiksledere Lærline o elever, industri, håndværk o service Elektrikere Ejendomsfunktionærer Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Byninsarbejdere, ufalærte Brandfolk Landbruere Pædaoer, dainstitution Betonelementfabriksarbejdere Blikkenslaere Plejepersonale, plejehjem Daplejere Slateriarbejdere Gymnasielærere Plejepersonale, hospital Pædaomedhjælpere Renørinsassistenter Serverinspersonale Byninsarbejdere, falærte Køkkenmedhjælpere o økonomaer Maskinarbejdere Tømrere o snedkere GENNEMSNIT = % Fiur 11: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer at sidde ned i arbejdet efter job,

16 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Tekst: Hermann Burr o Karen Søaard, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Denne pjece er en del af undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 o sætter fokus på lønmodtaere o selvstændie, der er udsat for påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet, blandt andet tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o opaver samt akavede arbejdsstilliner. I pjecen er følende konklusioner fundet: - Udviklin fra 2000 til 2005: Færre personer foretaer tune løft o arbejder med bøjet nakke o med hånden krafti drejet. - Brancher o job, 2005: Mane har fysisk anstrenende arbejde o tune løft i byeriet, fx ufalærte byninsarbejdere, o i sundhedssektoren. Mane har ensidie entane bevæelser o opaver i brancherne handel o industri, fx pakkere. Mane har arbejde med ryen vredet eller bøjet i byeri o handel o blandt renørinsassistenter. Mane har siddende arbejde indenfor kontoro transportområdet, fx akademikere o bankassistenter samt bus- o taxichauffører. Rapport o pjecer i forbindelse med undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme o belysnin i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj o vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Undomsskole EUD 10 er en ny erhvervsrettet 10. klasses linie, som alle kommuner tilbyder fra auust 2015. I Næstved tilbydes den på undomsskolen, Skellet 29. Den

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2012

Troværdighedsanalysen 2012 Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Medarbejdetrivselsanalyse Delrapport: Funktionærer

Medarbejdetrivselsanalyse Delrapport: Funktionærer Medarbejdetrivselsanalyse Delrapport: er TOP De spørsmål, hvor der er opnået de højeste ennemsnit Je har et odt forhold til mine kolleer, De interne EDB-systemer er velfunerende?, Mine arbejdsopaver o

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Arbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst...

Arbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst... NOTAT: Fakta om Arbejdsmiljø & Helbred 2016 Indhold Baggrund... 3 Læsevejledning... 3 Psykisk Arbejdsmiljø... 4 Engagement og mening i arbejdet... 4 Indflydelse... 5 Ledelseskvalitet... 6 Rolleklarhed...

Læs mere

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014 Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis o professionsudviklin 2014 Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis o professionsudviklin 2014 Bila 2 Undervisninsforløb for pierne fra 2. åran Ueda Indhold

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring: Lærinsmål Kompetenceområdet Tal o alebra i forenklede Fælles Mål omfatter på trin tre færdiheds- o vidensområder. I evaluerinen til 1. kap. Tal o målin ser vi på det område, som omhandler elevens opnåelse

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø

NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Marts 2017 NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø - Mere end hver fjerde sygeplejerske (26%) arbejder i foroverbøjet stilling mindst halvdelen af tiden. Og hver femte (20%)

Læs mere

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang Uddannelsesplan Praktik 4.åran 2016 2017 Hadsten Skole Hadbjervej 12 8370 Hadsten Tlf. 8964 4720 1 Om Hadsten Skole Hadsten Skole åbnede i 1969 o er i da overbyninsskole for Bavnehøjskolen i Hadsten o

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Løft rigtigt, når I gør rent

Løft rigtigt, når I gør rent KOST-SERVICE Løft rigtigt, når I gør rent - et TR/AMR værktøj til dig og din arbejdsplads Dette værktøj er til dig, som er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller tillidsrepræsentant (TR). Du kan læse om,

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

God ergonomi i rengøringsarbejdet

God ergonomi i rengøringsarbejdet TUP14 motivation og læringsudbytte God ergonomi i rengøringsarbejdet FOKUS PÅ TOSPROGEDE AMU KURSISTER Pas på kroppen når du arbejder! Mennesker arbejder med rengøring alle steder, også mange steder, hvor

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2013

Troværdighedsanalysen 2013 Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011 Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen...

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen... INDHOLD Nr. 11. 2. maj 1998 Side Eventuel henvendelse tlf.:. 33 66 28 39 Arbejdsløsheden i 1997... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsløsheden i 1997 Ledighedsprocenten i var i 1997 11,9 mod

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Den 5. danske stressforskningskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen I samarbejde med: Seniorforsker

Læs mere

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen.

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 2 2 1 1 Hele landet København Odense Århus Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 4 4 3 3 2 2 1 1 København

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Q1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur?

Q1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur? Q1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur? Besvaret: 16 Sprunget over: 0 6,25% 1 93,75% 15 I alt 16 1 / 81 Q2 Er der gener på grund af

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ Graisk Desin OPGAVEN Je skulle lave en plakat som projektplan over Randerup branddam. Dammen skulle nemli laves om til et hyelit adekær. Der var tenet en skitse over runden, med noter til hvad der skulle

Læs mere

Job og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010

Job og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010 Job og prestige Ugebrevet A4 har bedt 2.155 danskere om at vurdere prestigen for 99 forskellige stillinger. Helt i bund ligger arbejdsløse, men undervisere og faglærte tillægges heller ikke høj prestige.

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Kontor Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden kan

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø

Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø FOA Kampagne og Analyse 28. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø Medlemmerne er blevet spurgt om forskellige aspekter omkring deres arbejdsmiljø i to undersøgelser i 2012.

Læs mere

Stigning (43) Stigning (53) Uændret (34) Uændret (44) Fald (20) I alt har 107 lokale virksomheder angivet deres forventninger til antallet af ansatte.

Stigning (43) Stigning (53) Uændret (34) Uændret (44) Fald (20) I alt har 107 lokale virksomheder angivet deres forventninger til antallet af ansatte. Prognosepanelets forventninger til beskæftigelsesudviklingen juni. Andelen af virksomheder der forventer hhv. faldende, uændret eller stigende beskæftigelse I alt har 7 lokale virksomheder angivet deres

Læs mere