Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner?

2 Få ændriner i udviklinen fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver de påvirkniner i arbejdsmiljøet i Danmark, der kan påvirke kroppen, o viser, at udviklinen kun har ændret si på anske få områder i perioden fra 2000 til En del lønmodtaere o selvstændie har et arbejde, der indebærer akavede arbejdsstilliner eller meet ensartede bevæelser, o hver tredje på det danske arbejdsmarked kan nikke enkendende til, at de har et fysisk anstrenende arbejde. Pjecen sætter overordnet fokus på tre forskellie områder inden for arbejdsmiljøet: tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner. Den iver blandt andet svar på følende: - Hvordan har påvirkniner, der kan belaste kroppen i arbejdsmiljøet i Danmark, udviklet si fra ? - Hvilke job o brancher er særlit udsatte? - Er der forskel på, hvilke påvirkniner mænd o kvinder aniver at være udsat for? - Er nole aldersrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker o tal om udviklinen. Her kan man oså finde tallene ba fiurer o tabeller i denne pjece. Færre arbejder med bøjet nakke Alt i alt er der sket enkelte forbedriner med hensyn til akavede arbejdsstilliner o manuel håndterin. Godt 20 pct. færre personer aniver at arbejde med bøjet nakke o omkrin 25 pct. færre med hånden kraftit drejet bee ændriner er klart statistiske sikre (p<0,01). Der er oså knap 20 pct. færre, der rapporterer, at de foretaer tune løft i deres arbejde, end der var i 2000 denne ændrin er mindre statistisk sikker (0,01< = p<0,02). Bemærk, at der ikke er flere, der har siddende arbejde. Det skyldes blandt andet, at der er færre kontorassistenter. UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: Læs om undersøelsens spørsmål o svar på side 10, 12 o 14. 2

3 Fiur 1a, b, c: De røde søjler aniver, at udviklinen fra 2000 til 2005 er statistisk sinifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtaere o selvstændie i alderen år, do kun telefoninterviewede. Øvrie tal i pjecen er oså baseret på spøreskemaer. Det kan ive afvielser fra 2005-resultaterne. Se tallene ba fiurerne på UDVIKLINGEN I TUNGT ARBEJDE FRA 2000 TIL 2005 % Fi. 1a Løft over 10 k. Træk o skub UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTILLINGER FRA % Fi. 1b Sidder ned Står samme sted Nakke kraftit foroverbøjet Husiddende, knæliende Hånden kraftit drejet eller bøjet Kraftit foroverbøjet ry UDVIKLINGEN I EGA FRA 2000 TIL 2005 % Fi. 1c Ensidie entane bevæelser (EGA) Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA) ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvåninen af det danske arbejdsmiljø. Undersøelsen ennemføres hvert femte år o ør det mulit at opøre udviklinen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder o køn o at føle udviklinen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 De une mest udsat Une er den aldersruppe på arbejdsmarkedet, der enerelt rapporterer om flest påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet. Det ælder inden for alle tre områder: tunt arbejde, ensidit entaet arbejde o akavede arbejdsstilliner. Sammenlinet med andre aldersrupper er der er markant flere une, der - sidder på hu - lier på knæ, når de arbejder - trækker o skubber - står samme sted - arbejder med armene løftet i eller over skulderhøjde. Forskellen mellem une o ældre er størst for mændene. Til enæld sidder une mindre ned i arbejdet end ældre. Når det ælder personer, der aniver at være udsat for arbejde, hvor nakken er kraftit foroverbøjet, tune løft eller ensidie entane bevæelser, er der kun mindre forskelle mellem aldersrupperne. TUNGT ARBEJDE EFTER ALDER, 2005 (procent) EGA EFTER ALDER, 2005 (procent) Fysisk anstrenende arbejde MÆND Løft over 10 k Træk o skub Ensidie entane bevæelser (EGA) Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA) år MÆND år KVINDER år KVINDER år Tabel 1a Tabel 1b ARBEJDSSTILLINGER EFTER ALDER, 2005 (procent) Sidder ned Står samme sted Nakke, kraftit foroverbøjet Husiddende, knæliende Arme løftet i eller over skulderhøjde MÆND Hånden kraftit drejet eller bøjet Ry, vredet eller bøjet mane ane i timen Kraftit foroverbøjet ry år KVINDER år Tabel 1c Tabel 1a, b, c: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Fed skrift viser, at alder hæner statistisk sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirkninen. 4

5 Mænd o kvinder oplever forskellie belastniner af kroppen Der er enkelte forskelle på, hvordan tunt o ensidit entaet arbejde fordeler si blandt mænd o kvinder. TUNGT ARBEJDE EFTER KØN, 2005 % Mænd Kvinder Der er flere mænd end kvinder, der rapporterer, at de har fysisk krævende arbejde, hvor de skal foretae tune løft på over 10 k, eller hvor de har akavede arbejdsstilliner som for eksempel at sidde på hu eller lie på knæ Fysisk anstrenende arbejde Fi. 2a Løft over 10 k. Træk o skub Der er til enæld en del flere kvinder, der har arbejde, hvor de laver mane ensidie entane bevæelser. Det kan for eksempel være tasteopaver på computer eller arbejde ved kassen i et supermarked. Mane kvinder har oså arbejdsstilliner, hvor nakken er bøjet kraftit forover. EGA EFTER KØN, 2005 % Mænd Kvinder Fi. 2b Ensidie entane bevæelser (EGA) Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA) ARBEJDSSTILLINGER EFTER KØN, 2005 % 40 Mænd Kvinder Sidder ned Står samme sted Nakken kraftit foroverbøjet Husiddende, knæliende Arme løftet i eller over skulderhøjde Hånden kraftit drejet eller bøjet Ry, vredet eller bøjet mane ane i timen Kraftit foroverbøjet ry Fi. 2c Fiur 2a, b, c: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Se tallene ba fiuren på 5

6 Fysisk anstrenende arbejde i byeriet o sundhedssektoren Fiurerne på disse sider viser hvor mane personer, der rapportere, at de udfører fysisk anstrenende arbejde i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Det er særlit udpræet i to brancher: bye o anlæ samt jordbru o fødevarefremstillin, som bee lier markant højere end de øvrie brancher (se fiuren nedenfor). Brancherne handel o social o sundhed lier oså i den belastede ende af statistikken. Mane jobrupper har fysisk anstrenende arbejde Fiuren til højre viser, at fysisk anstrenende arbejde er udbredt i jobrupper i meet forskellie brancher. Inden for bye- o anlæsbranchen er det jobrupper som falærte byninsarbejdere, tømrere o snedkere, der lier højest i statistikken. Det er samtidi job, som indebærer mane andre påvirkniner af kroppen, for eksempel løft o akavede arbejdsstilliner. Inden for social- o sundhedsområdet skiller jobrupperne plejepersonale på plejehjem o reddere si ud, mens det inden for transport er jobbet som postbud. På findes der data ba fiurerne o om to andre påvirkniner af kroppen: tune løft samt træk o skub. BRANCHE: FYSISK ANSTRENGENDE ARBEJDE Bye o anlæ Jord til bord Social o sundhed Handel Service o tjenesteydelser Industri Transport o enros Grafisk Privat kontor o administration Undervisnin o forsknin Finans/offentli kontor o administration GENNEMSNIT = % Fiur 3: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om fysisk anstrenende arbejde efter branche, SÅDAN LÆSES FIGURERNE Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen aniver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 Her er ennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den pink bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Lier bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårliere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 6

7 JOB: FYSISK ANSTRENGENDE ARBEJDE Byninsarbejdere, falærte Tømrere o snedkere Postbude Blikkenslaere Brandfolk Byninsarbejdere, ufalærte Daplejere Slateriarbejdere Serverinspersonale Plejepersonale, plejehjem Lærline o elever, industri, håndværk o service Køkkenmedhjælpere o økonomaer Skovarbejdere Selvstændie, byeri Landbruere Betonelementfabriksarbejdere Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Plejepersonale, hjemmepleje Pakkere o tapperiarbejdere Laer- o havnearbejdere Mekanikere Reddere Metalarbejdere, ufalærte Renørinsassistenter Maskinarbejdere Landbrusarbejdere Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, hospital Laerekspedienter Omsorsmedhjælpere Butiksindehavere Pædaomedhjælpere Butiksledere Ekspedienter Elektrikere Syeplejersker Pædaoer, dainstitution Lærline o elever, service, kontor mv. Arbejdsledere Lastbilchauffører Selvstændie, industri Fysio- o eroterapeuter Pædaoer, døninstitution Selvstændie, service Teknikere o konstruktører Frisører Buschauffører Akademikere, naturvidenskab Bibliotekarer o museumsfolk Sælere Politifolk o fænselspersonale Gymnasielærere Syersker Læer o tandlæer Andre læer Socialrådivere Folkeskolelærere Kontorassistenter, offentlit ansatte Chefer, privatansatte Ineniører o arkitekter Kontorassistenter, privatansatte Edb-folk Boholdere o revisorer Taxichauffører Bankassistenter Læesekretærer Fuldmætie, offentlit ansatte Chefer, offentlit ansatte Mediefolk Laboranter Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora GENNEMSNIT = % Fiur 5: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer om fysisk anstrenende arbejde efter job,

8 Tune løft i bye o anlæ samt på social- o sundhedsområdet Fiurerne på disse sider viser, hvor mane personer der rapporterer, at de udfører tune løft i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Tune løft er særlit udpræet i to brancher: byeriet samt jordbru o fødevarefremstillin, som bee lier lant over ennemsnittet. Men der er oså mane, der arbejder med tune løft i industrien o på social- o sundhedsområdet (se fiuren nedenfor). Undersøelsen viser, at der i noen rad er et sammenfald mellem brancher med tune løft o brancher, hvor arbejdet indebærer træk o skub. Tune løft i mane jobrupper Jobrupper, der har mane tune løft, arbejder typisk med mennesker. Det ælder for eksempel reddere, daplejere o plejepersonale i hjemmepleje o plejehjem. Det er samtidi job, hvor mane rapporterer om træk o skub i arbejdet (se fiuren til højre). Det samme ælder en række jobrupper i byeriet, for eksempel de selvstændie o i industrien, for eksempel slateri- o metalarbejdere, der oså alle er særlit udsat for både tune løft, træk o skub. Tune løft dominerer især i en række job inden for byeriet, for eksempel blikkenslaere o tømrere, liesom pædaoer o pædaomedhjælpere oså har tune løft i deres arbejde. Det er særlit renørinsassistenter o køkkenmedhjælpere, der aniver at være udsat for træk o skub. På findes der data ba fiurerne o om andre påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet: fysisk anstrenende arbejde samt træk o skub. BRANCHE: LØFT OVER 10 KG Bye o anlæ Jord til bord Social o sundhed Industri Transport o enros Handel Service o tjenesteydelser Grafisk Privat kontor o administration Undervisnin o forsknin Finans/offentli kontor o administration GENNEMSNIT = % Fiur 4: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om udsat for tune løft efter branche, Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 byer på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøelsen er blevet ennemført i 1990, 1995, 2000 o Et repræsentativt udval på mere end lønmodtaere o 600 selvstændie erhvervsdrivende i alderen år har deltaet i undersøelsen i Undersøelsen er i 2005 suppleret med interviews med odt lønmodtaere i mindre brancher o job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. o i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøelsen er ennemført på 8

9 JOB: LØFT OVER 10 KG Reddere Daplejere Selvstændie, byeri Byninsarbejdere, ufalærte Blikkenslaere Slateriarbejdere Byninsarbejdere, falærte Tømrere o snedkere Laer- o havnearbejdere Laerekspedienter Betonelementfabriksarbejdere Landbruere Brandfolk Lærline o elever, industri, håndværk o service Metalarbejdere, ufalærte Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hospital Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Mekanikere Pædaomedhjælpere Postbude Maskinarbejdere Pædaoer, dainstitution Lastbilchauffører Landbrusarbejdere Skovarbejdere Ejendomsfunktionærer Pakkere o tapperiarbejdere Elektrikere Plejepersonale, hjemmeplejen Selvstændie, industri Omsorsmedhjælpere Butiksindehavere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Syeplejersker Taxichauffører Ekspedienter Butiksledere Serverinspersonale Arbejdsledere Pædaoer, døninstitution Lærline o elever, service, kontor mv. Teknikere o konstruktører Selvstændie, service Fysio- o eroterapeuter Renørinsassistenter Buschauffører Syersker Akademikere, naturvidenskab Sælere Kontorassistenter, offentlit ansatte Edb-folk Andre lærere Læer o tandlæer Politifolk o fænselspersonale Kontorassistenter, privatansatte Folkeskolelærere Ineniører o arkitekter Chefer, privatansatte Boholdere o revisorer Frisører Bankassistenter Læesekretærer Fuldmætie, offentlit ansatte Chefer, offentlit ansatte Socialrådivere Bibliotekarer o museumsfolk Mediefolk Laboranter Gymnasielærere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora GENNEMSNIT = % Fiur 5: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer om tune løft efter job,

10 Ensidie entane bevæelser o opaver i jordbru Fiurerne på disse sider viser hvor mane personer, der rapporterer, at de udfører ensidie entane bevæelser o opaver i arbejdet. Belastninen er særlit udpræet i branchen jordbru o fødevare-fremstillin, som lier markant højere end de øvrie brancher. Derefter kommer handelsområdet (se fiuren nedenfor). I en række job består arbejdet primært i at udføre entane bevæelser, men ikke nødvendivis de samme opaver. Det ælder især for brancher med mane kontoransatte, for eksempel inden for den rafiske branche, kontor, service o finansområdet. Slateriarbejdere mest udsat Slateriarbejdere, pakkere o syersker altså alle job i industrien er de jobrupper, der rapporterer om mest arbejde med ensidie entane bevæelser o ensidie entane opaver i deres arbejde (se fiur til højre). Hvis man ser på, om man alene rapporterer at entae bevæelser, men ikke nødvendivis opaver, da lier en række andre rupper noet højere; det ælder for eksempel læesekretærer, boholdere o bankassistenter. På findes der data ba fiurerne o om andre påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet: ensidie entane bevæelser o ensidie opaver. BRANCHE: ENSIDIGE GENTAGNE BEVÆGELSER OG OPGAVER Jord til bord Handel Industri Transport o enros Service o tjenesteydelser Grafisk Privat kontor o administration Bye o anlæ Finans/offentli kontor o administration Undervisnin o forsknin Social o sundhed GENNEMSNIT = % Fiur 6: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om ensidie entane bevæelser o opaver efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: FYSISK AKTIVITET Fysisk anstrenende arbejde: Sp: Hvordan vil du beskrive din fysiske aktivitet i din hovedbeskæftielse? Sv: Stående eller ående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde til Tunt eller hurtit arbejde, som er fysisk anstrenende. Løft over 10 k: Sp: Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden o Sp: Hvad vejer det, du bærer eller løfter, typisk?, Sv: k eller Sv: 50 k eller derover. Fortsættes s

11 JOB: ENSIDIGT GENTAGNE BEVÆGELSER OG OPGAVER Slateriarbejdere Pakkere o tapperiarbejdere Syersker Renørinsassistenter Postbude Metalarbejdere, ufalærte Frisører Læesekretærer Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Buschauffører Ekspedienter Betonelementfabriksarbejdere Taxichauffører Byninsarbejdere, falærte Laer- o havnearbejdere Kontorassistenter, privatansatte Serverinspersonale Landbrusarbejdere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Lastbilchauffører Teknikere o konstruktører Kontorassistenter, offentlit ansatte Byninsarbejdere, offentlit ansatte Maskinarbejdere Lærline o elever, service, kontor mv. Tømrere o snedkere Lærline o elever, industri, håndværk o service Skovarbejdere Selvstændie, service Boholdere o revisorer Bankassistenter Sælere Laerekspedienter Laboranter Selvstændie, industri Plejepersonale, hjemmepleje Butiksindehavere Brandfolk Mekanikere Butiksledere Edb-folk Selvstændie, byeri Læer o tandlæer Arbejdsledere Ineniører o arkitekter Blikkenslaere Fuldmætie, offentlit ansatte Plejepersonale, plejehjem Elektrikere Politifolk o fænselspersonale Socialrådivere Chefer, privatansatte Ejendomsfunktionærer Landbruere Reddere Chefer, offentlit ansatte Daplejere Pædaomedhjælpere Pædaoer, døninstitution Pædaoer, dainstitution Fysio- o eroterapeuter Omsorsmedhjælpere Plejepersonale, hospital Syeplejersker Bibliotekarer o museumsfolk Mediefolk Andre lærere Gymnasielærere Folkeskolelærere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Akademikere, naturvidenskab GENNEMSNIT = % Fiur 7: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer om ensidie entane bevæelser o opaver efter job,

12 Mest arbejde med vredet eller bøjet ry i bye- o anlæsbranchen Fiurerne på disse sider viser, hvor mane personer der aniver at arbejde med bøjet eller vredet ry i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Bye o anlæ skiller si ud som den branche, der rapporterer at være mest udsat for denne arbejdsmiljøpåvirknin, men oså i brancherne jordbru o fødevarefremstillin o handel er der mane udsatte (se fiuren nedenfor). Undersøelsen viser, at personer, der arbejder inden for bye o anlæ, enerelt har mane akavede arbejdsstilliner. De arbejder ofte med kraftit foroverbøjet nakke eller ry, armene løftet i skulderhøjde eller højere, o hånden kraftit bøjet eller drejet. Arbejde med mennesker medfører akavede arbejdsstilliner Årsaen til, at mane akavede arbejdsstilliner især finder sted inden for byeriet, er formentli, at byepladser er midlertidie arbejdspladser. Oså i andre brancher er der mane arbejdsstilliner, der påvirker kroppen det kan fx være personer, der arbejder med klienter o patienter på plejehjem. Inden for social- o sundhedsområdet aniver mane, at de sidder på hu, lier på knæ eller arbejder med ryen kraftit foroverbøjet. Det er især byninsarbejdere, blikkenslaere o tømrere, der har opaver, som er præet af arbejde med bøjet eller vredet ry o hånd, armene løftet i eller over skulderhøjde o arbejde på hu eller knæ. Men job som renørinsassistenter, slateriarbejdere o plejepersonale er oså mere udsat for den type arbejdsstilliner end andre (se fiuren til højre). På findes der data ba fiurerne o om andre arbejdsstilliner: sidder ned, står samme sted, nakken kraftit bøjet, husiddende eller knæliende, arme løftet i eller over skulderhøjde, hånden kraftit drejet eller bøjet o kraftit foroverbøjet ry. BRANCHE: RYG VREDET/BØJET Bye o anlæ Jord til bord Handel Service o tjenesteydelser Social o sundhed Transport o enros Industri Grafisk Undervisnin o forsknin Privat kontor o administration Finans/offentli kontor o administration GENNEMSNIT = % Fiur 8: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om bøjet eller vredet ry i arbejdet efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 10) EGA Ensidie entane bevæelser (EGA): Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme finerbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Mindst 3/4 af tiden eller Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme armbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Mindst 3/4 af tiden. Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA): Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme finerbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden, Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme armbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden, Sp: Kræver dit arbejde, at du entaer de samme arbejdsopaver mane ane i timen? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden o Sp: Er dit arbejde afvekslende? Sv: Kun i mindre rad, Nej, eller kun i rine rad. Fortsættes s

13 JOB: RYG VREDET/BØJET Byninsarbejdere, falærte Renørinsassistenter Serverinspersonale Blikkenslaere Byninsarbejdere, ufalærte Tømrere o snedkere Slateriarbejdere Pakkere o tapperiarbejdere Mekanikere Daplejere Plejepersonale, hjemmepleje Postbude Lærline o elever, industri, håndværk o service Plejepersonale, plejehjem Metalarbejdere, ufalærte Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Landbrusarbejdere Landbruere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Selvstændie, byeri Laer- o havnearbejdere Pædaomedhjælpere Elektrikere Lærline o elever, service, kontor mv. Ekspedienter Maskinarbejdere Lastbilchauffører Pædaoer, dainstitution Plejepersonale, hospital Ejendomsfunktionærer Butiksindehavere Omsorsmedhjælpere Butiksledere Syeplejersker Laerekspedienter Laboranter Arbejdsledere Selvstændie, service Pædaoer, døninstitution Selvstændie, industri Teknikere o konstruktører Fysio- o eroterapeuter Kontorassistenter, offentlit ansatte Læesekretærer Kontorassistenter, privatansatte Boholdere o revisorer Folkeskolelærere Læer o tandlæer Akademikere, naturvidenskab Mediefolk Bibliotekarer o museumsfolk Andre lærere Bankassistenter Sælere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Gymnasielærere Chefer, privatansatte Edb-folk Chefer, offentlit ansatte Ineniører o arkitekter Fuldmætie, offentlit ansatte Politifolk o fænselspersonale Socialrådivere GENNEMSNIT = % Fiur 9: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om bøjet eller vredet ry i arbejdet efter job,

14 Mane sidder ned Fiurerne på disse sider viser, hvor mane personer der aniver at sidde ned i mindst tre fjerdedele af deres arbejdstid. Der er to brancher, som skiller si markant ud, nemli finans- o kontorområderne. Oså i den rafiske branche o i transportbranchen er der en betydeli overvæt af personer, der sidder ned, mens de arbejder (se fiur nedenfor). Særlit udsatte jobfunktioner er blandt andet lastbil- o buschauffører, mediefolk, akademikere o bankassistenter (se fiur til højre). På findes der data om andre arbejdsstilliner: står samme sted, nakken kraftit bøjet, husiddende eller knæliende, arme løftet i eller over skulderhøjde, hånden kraftit drejet eller bøjet, kraftit foroverbøjet ry o vredet eller bøjet ry. BRANCHE: SIDDER NED Finans/offentli kontor o administration Privat kontor o administration Grafisk Transport o enros Industri Service o tjenesteydelser Undervisnin o forsknin Handel Bye o anlæ Social o sundhed Jord til bord GENNEMSNIT = % Fiur 10: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer at sidde ned i arbejdet efter branche, 2005 UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 12) ARBEJDSSTILLINGER Sidder ned: Sp: Medfører dit arbejde, at du sidder ned? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden. Står samme sted: Sp: Medfører dit arbejde, at du står samme sted? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden. Nakken kraftit foroverbøjet: Sp: Medfører dit arbejde, at du arbejder med nakken kraftit foroverbøjet? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Arme løftet i eller over skulderhøjde: Sp: Medfører dit arbejde, at du har armene løftet i eller over skulderhøjde? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Hånden kraftit drejet eller bøjet: Sp: Medfører dit arbejde, at du arbejder med hånden drejet eller kraftit bøjet i håndleddet? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Ry, vredet eller bøjet mane ane i timen: Sp: Medfører dit arbejde, at du vrider eller bøjer ryen mane ane i timen? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Kraftit foroverbøjet ry: Sp: Arbejder du med ryen kraftit foroverbøjet uden at støtte med hænder o arm? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. 14

15 JOB: SIDDER NED Taxichauffører Mediefolk Edb-folk Fuldmætie, offentlit ansatte Boholdere o revisorer Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Bankassistenter Læesekretærer Kontorassistenter, privatansatte Kontorassistenter, offentlit ansatte Ineniører o arkitekter Chefer, privatansatte Chefer, offentlit ansatte Lastbilchauffører Akademikere, naturvidenskab Syersker Buschauffører Sælere Socialrådivere Teknikere o konstruktører Selvstændie, service Bibliotekarer o museumsfolk Politifolk o fænselspersonale Reddere Selvstændie, industri Lærline o elever, service, kontor mv. Læer o tandlæer Laerekspedienter Andre lærere Arbejdsledere Laboranter Skovarbejdere Omsorsmedhjælpere Laer- o havnearbejdere Fysio- o eroterapeuter Pædaoer, døninstitution Syeplejersker Ekspedienter Landbrusarbejdere Metalarbejdere, ufalærte Selvstændie, byeri Folkeskolelærere Postbude Mekanikere Frisører Pakkere o tapperiarbejdere Plejepersonale, hjemmepleje Butiksindehavere Butiksledere Lærline o elever, industri, håndværk o service Elektrikere Ejendomsfunktionærer Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Byninsarbejdere, ufalærte Brandfolk Landbruere Pædaoer, dainstitution Betonelementfabriksarbejdere Blikkenslaere Plejepersonale, plejehjem Daplejere Slateriarbejdere Gymnasielærere Plejepersonale, hospital Pædaomedhjælpere Renørinsassistenter Serverinspersonale Byninsarbejdere, falærte Køkkenmedhjælpere o økonomaer Maskinarbejdere Tømrere o snedkere GENNEMSNIT = % Fiur 11: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer at sidde ned i arbejdet efter job,

16 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Tekst: Hermann Burr o Karen Søaard, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Denne pjece er en del af undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 o sætter fokus på lønmodtaere o selvstændie, der er udsat for påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet, blandt andet tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o opaver samt akavede arbejdsstilliner. I pjecen er følende konklusioner fundet: - Udviklin fra 2000 til 2005: Færre personer foretaer tune løft o arbejder med bøjet nakke o med hånden krafti drejet. - Brancher o job, 2005: Mane har fysisk anstrenende arbejde o tune løft i byeriet, fx ufalærte byninsarbejdere, o i sundhedssektoren. Mane har ensidie entane bevæelser o opaver i brancherne handel o industri, fx pakkere. Mane har arbejde med ryen vredet eller bøjet i byeri o handel o blandt renørinsassistenter. Mane har siddende arbejde indenfor kontoro transportområdet, fx akademikere o bankassistenter samt bus- o taxichauffører. Rapport o pjecer i forbindelse med undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme o belysnin i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj o vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax ami@ami.dk