Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger
|
|
- Ella Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner?
2 Få ændriner i udviklinen fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver de påvirkniner i arbejdsmiljøet i Danmark, der kan påvirke kroppen, o viser, at udviklinen kun har ændret si på anske få områder i perioden fra 2000 til En del lønmodtaere o selvstændie har et arbejde, der indebærer akavede arbejdsstilliner eller meet ensartede bevæelser, o hver tredje på det danske arbejdsmarked kan nikke enkendende til, at de har et fysisk anstrenende arbejde. Pjecen sætter overordnet fokus på tre forskellie områder inden for arbejdsmiljøet: tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner. Den iver blandt andet svar på følende: - Hvordan har påvirkniner, der kan belaste kroppen i arbejdsmiljøet i Danmark, udviklet si fra ? - Hvilke job o brancher er særlit udsatte? - Er der forskel på, hvilke påvirkniner mænd o kvinder aniver at være udsat for? - Er nole aldersrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker o tal om udviklinen. Her kan man oså finde tallene ba fiurer o tabeller i denne pjece. Færre arbejder med bøjet nakke Alt i alt er der sket enkelte forbedriner med hensyn til akavede arbejdsstilliner o manuel håndterin. Godt 20 pct. færre personer aniver at arbejde med bøjet nakke o omkrin 25 pct. færre med hånden kraftit drejet bee ændriner er klart statistiske sikre (p<0,01). Der er oså knap 20 pct. færre, der rapporterer, at de foretaer tune løft i deres arbejde, end der var i 2000 denne ændrin er mindre statistisk sikker (0,01< = p<0,02). Bemærk, at der ikke er flere, der har siddende arbejde. Det skyldes blandt andet, at der er færre kontorassistenter. UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: Læs om undersøelsens spørsmål o svar på side 10, 12 o 14. 2
3 Fiur 1a, b, c: De røde søjler aniver, at udviklinen fra 2000 til 2005 er statistisk sinifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtaere o selvstændie i alderen år, do kun telefoninterviewede. Øvrie tal i pjecen er oså baseret på spøreskemaer. Det kan ive afvielser fra 2005-resultaterne. Se tallene ba fiurerne på UDVIKLINGEN I TUNGT ARBEJDE FRA 2000 TIL 2005 % Fi. 1a Løft over 10 k. Træk o skub UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTILLINGER FRA % Fi. 1b Sidder ned Står samme sted Nakke kraftit foroverbøjet Husiddende, knæliende Hånden kraftit drejet eller bøjet Kraftit foroverbøjet ry UDVIKLINGEN I EGA FRA 2000 TIL 2005 % Fi. 1c Ensidie entane bevæelser (EGA) Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA) ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvåninen af det danske arbejdsmiljø. Undersøelsen ennemføres hvert femte år o ør det mulit at opøre udviklinen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder o køn o at føle udviklinen over tid. Læs mere om NAK på 3
4 De une mest udsat Une er den aldersruppe på arbejdsmarkedet, der enerelt rapporterer om flest påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet. Det ælder inden for alle tre områder: tunt arbejde, ensidit entaet arbejde o akavede arbejdsstilliner. Sammenlinet med andre aldersrupper er der er markant flere une, der - sidder på hu - lier på knæ, når de arbejder - trækker o skubber - står samme sted - arbejder med armene løftet i eller over skulderhøjde. Forskellen mellem une o ældre er størst for mændene. Til enæld sidder une mindre ned i arbejdet end ældre. Når det ælder personer, der aniver at være udsat for arbejde, hvor nakken er kraftit foroverbøjet, tune løft eller ensidie entane bevæelser, er der kun mindre forskelle mellem aldersrupperne. TUNGT ARBEJDE EFTER ALDER, 2005 (procent) EGA EFTER ALDER, 2005 (procent) Fysisk anstrenende arbejde MÆND Løft over 10 k Træk o skub Ensidie entane bevæelser (EGA) Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA) år MÆND år KVINDER år KVINDER år Tabel 1a Tabel 1b ARBEJDSSTILLINGER EFTER ALDER, 2005 (procent) Sidder ned Står samme sted Nakke, kraftit foroverbøjet Husiddende, knæliende Arme løftet i eller over skulderhøjde MÆND Hånden kraftit drejet eller bøjet Ry, vredet eller bøjet mane ane i timen Kraftit foroverbøjet ry år KVINDER år Tabel 1c Tabel 1a, b, c: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Fed skrift viser, at alder hæner statistisk sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirkninen. 4
5 Mænd o kvinder oplever forskellie belastniner af kroppen Der er enkelte forskelle på, hvordan tunt o ensidit entaet arbejde fordeler si blandt mænd o kvinder. TUNGT ARBEJDE EFTER KØN, 2005 % Mænd Kvinder Der er flere mænd end kvinder, der rapporterer, at de har fysisk krævende arbejde, hvor de skal foretae tune løft på over 10 k, eller hvor de har akavede arbejdsstilliner som for eksempel at sidde på hu eller lie på knæ Fysisk anstrenende arbejde Fi. 2a Løft over 10 k. Træk o skub Der er til enæld en del flere kvinder, der har arbejde, hvor de laver mane ensidie entane bevæelser. Det kan for eksempel være tasteopaver på computer eller arbejde ved kassen i et supermarked. Mane kvinder har oså arbejdsstilliner, hvor nakken er bøjet kraftit forover. EGA EFTER KØN, 2005 % Mænd Kvinder Fi. 2b Ensidie entane bevæelser (EGA) Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA) ARBEJDSSTILLINGER EFTER KØN, 2005 % 40 Mænd Kvinder Sidder ned Står samme sted Nakken kraftit foroverbøjet Husiddende, knæliende Arme løftet i eller over skulderhøjde Hånden kraftit drejet eller bøjet Ry, vredet eller bøjet mane ane i timen Kraftit foroverbøjet ry Fi. 2c Fiur 2a, b, c: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Se tallene ba fiuren på 5
6 Fysisk anstrenende arbejde i byeriet o sundhedssektoren Fiurerne på disse sider viser hvor mane personer, der rapportere, at de udfører fysisk anstrenende arbejde i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Det er særlit udpræet i to brancher: bye o anlæ samt jordbru o fødevarefremstillin, som bee lier markant højere end de øvrie brancher (se fiuren nedenfor). Brancherne handel o social o sundhed lier oså i den belastede ende af statistikken. Mane jobrupper har fysisk anstrenende arbejde Fiuren til højre viser, at fysisk anstrenende arbejde er udbredt i jobrupper i meet forskellie brancher. Inden for bye- o anlæsbranchen er det jobrupper som falærte byninsarbejdere, tømrere o snedkere, der lier højest i statistikken. Det er samtidi job, som indebærer mane andre påvirkniner af kroppen, for eksempel løft o akavede arbejdsstilliner. Inden for social- o sundhedsområdet skiller jobrupperne plejepersonale på plejehjem o reddere si ud, mens det inden for transport er jobbet som postbud. På findes der data ba fiurerne o om to andre påvirkniner af kroppen: tune løft samt træk o skub. BRANCHE: FYSISK ANSTRENGENDE ARBEJDE Bye o anlæ Jord til bord Social o sundhed Handel Service o tjenesteydelser Industri Transport o enros Grafisk Privat kontor o administration Undervisnin o forsknin Finans/offentli kontor o administration GENNEMSNIT = % Fiur 3: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om fysisk anstrenende arbejde efter branche, SÅDAN LÆSES FIGURERNE Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen aniver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 Her er ennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den pink bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Lier bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårliere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 6
7 JOB: FYSISK ANSTRENGENDE ARBEJDE Byninsarbejdere, falærte Tømrere o snedkere Postbude Blikkenslaere Brandfolk Byninsarbejdere, ufalærte Daplejere Slateriarbejdere Serverinspersonale Plejepersonale, plejehjem Lærline o elever, industri, håndværk o service Køkkenmedhjælpere o økonomaer Skovarbejdere Selvstændie, byeri Landbruere Betonelementfabriksarbejdere Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Plejepersonale, hjemmepleje Pakkere o tapperiarbejdere Laer- o havnearbejdere Mekanikere Reddere Metalarbejdere, ufalærte Renørinsassistenter Maskinarbejdere Landbrusarbejdere Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, hospital Laerekspedienter Omsorsmedhjælpere Butiksindehavere Pædaomedhjælpere Butiksledere Ekspedienter Elektrikere Syeplejersker Pædaoer, dainstitution Lærline o elever, service, kontor mv. Arbejdsledere Lastbilchauffører Selvstændie, industri Fysio- o eroterapeuter Pædaoer, døninstitution Selvstændie, service Teknikere o konstruktører Frisører Buschauffører Akademikere, naturvidenskab Bibliotekarer o museumsfolk Sælere Politifolk o fænselspersonale Gymnasielærere Syersker Læer o tandlæer Andre læer Socialrådivere Folkeskolelærere Kontorassistenter, offentlit ansatte Chefer, privatansatte Ineniører o arkitekter Kontorassistenter, privatansatte Edb-folk Boholdere o revisorer Taxichauffører Bankassistenter Læesekretærer Fuldmætie, offentlit ansatte Chefer, offentlit ansatte Mediefolk Laboranter Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora GENNEMSNIT = % Fiur 5: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer om fysisk anstrenende arbejde efter job,
8 Tune løft i bye o anlæ samt på social- o sundhedsområdet Fiurerne på disse sider viser, hvor mane personer der rapporterer, at de udfører tune løft i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Tune løft er særlit udpræet i to brancher: byeriet samt jordbru o fødevarefremstillin, som bee lier lant over ennemsnittet. Men der er oså mane, der arbejder med tune løft i industrien o på social- o sundhedsområdet (se fiuren nedenfor). Undersøelsen viser, at der i noen rad er et sammenfald mellem brancher med tune løft o brancher, hvor arbejdet indebærer træk o skub. Tune løft i mane jobrupper Jobrupper, der har mane tune løft, arbejder typisk med mennesker. Det ælder for eksempel reddere, daplejere o plejepersonale i hjemmepleje o plejehjem. Det er samtidi job, hvor mane rapporterer om træk o skub i arbejdet (se fiuren til højre). Det samme ælder en række jobrupper i byeriet, for eksempel de selvstændie o i industrien, for eksempel slateri- o metalarbejdere, der oså alle er særlit udsat for både tune løft, træk o skub. Tune løft dominerer især i en række job inden for byeriet, for eksempel blikkenslaere o tømrere, liesom pædaoer o pædaomedhjælpere oså har tune løft i deres arbejde. Det er særlit renørinsassistenter o køkkenmedhjælpere, der aniver at være udsat for træk o skub. På findes der data ba fiurerne o om andre påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet: fysisk anstrenende arbejde samt træk o skub. BRANCHE: LØFT OVER 10 KG Bye o anlæ Jord til bord Social o sundhed Industri Transport o enros Handel Service o tjenesteydelser Grafisk Privat kontor o administration Undervisnin o forsknin Finans/offentli kontor o administration GENNEMSNIT = % Fiur 4: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om udsat for tune løft efter branche, Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 byer på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøelsen er blevet ennemført i 1990, 1995, 2000 o Et repræsentativt udval på mere end lønmodtaere o 600 selvstændie erhvervsdrivende i alderen år har deltaet i undersøelsen i Undersøelsen er i 2005 suppleret med interviews med odt lønmodtaere i mindre brancher o job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. o i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøelsen er ennemført på 8
9 JOB: LØFT OVER 10 KG Reddere Daplejere Selvstændie, byeri Byninsarbejdere, ufalærte Blikkenslaere Slateriarbejdere Byninsarbejdere, falærte Tømrere o snedkere Laer- o havnearbejdere Laerekspedienter Betonelementfabriksarbejdere Landbruere Brandfolk Lærline o elever, industri, håndværk o service Metalarbejdere, ufalærte Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hospital Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Mekanikere Pædaomedhjælpere Postbude Maskinarbejdere Pædaoer, dainstitution Lastbilchauffører Landbrusarbejdere Skovarbejdere Ejendomsfunktionærer Pakkere o tapperiarbejdere Elektrikere Plejepersonale, hjemmeplejen Selvstændie, industri Omsorsmedhjælpere Butiksindehavere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Syeplejersker Taxichauffører Ekspedienter Butiksledere Serverinspersonale Arbejdsledere Pædaoer, døninstitution Lærline o elever, service, kontor mv. Teknikere o konstruktører Selvstændie, service Fysio- o eroterapeuter Renørinsassistenter Buschauffører Syersker Akademikere, naturvidenskab Sælere Kontorassistenter, offentlit ansatte Edb-folk Andre lærere Læer o tandlæer Politifolk o fænselspersonale Kontorassistenter, privatansatte Folkeskolelærere Ineniører o arkitekter Chefer, privatansatte Boholdere o revisorer Frisører Bankassistenter Læesekretærer Fuldmætie, offentlit ansatte Chefer, offentlit ansatte Socialrådivere Bibliotekarer o museumsfolk Mediefolk Laboranter Gymnasielærere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora GENNEMSNIT = % Fiur 5: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer om tune løft efter job,
10 Ensidie entane bevæelser o opaver i jordbru Fiurerne på disse sider viser hvor mane personer, der rapporterer, at de udfører ensidie entane bevæelser o opaver i arbejdet. Belastninen er særlit udpræet i branchen jordbru o fødevare-fremstillin, som lier markant højere end de øvrie brancher. Derefter kommer handelsområdet (se fiuren nedenfor). I en række job består arbejdet primært i at udføre entane bevæelser, men ikke nødvendivis de samme opaver. Det ælder især for brancher med mane kontoransatte, for eksempel inden for den rafiske branche, kontor, service o finansområdet. Slateriarbejdere mest udsat Slateriarbejdere, pakkere o syersker altså alle job i industrien er de jobrupper, der rapporterer om mest arbejde med ensidie entane bevæelser o ensidie entane opaver i deres arbejde (se fiur til højre). Hvis man ser på, om man alene rapporterer at entae bevæelser, men ikke nødvendivis opaver, da lier en række andre rupper noet højere; det ælder for eksempel læesekretærer, boholdere o bankassistenter. På findes der data ba fiurerne o om andre påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet: ensidie entane bevæelser o ensidie opaver. BRANCHE: ENSIDIGE GENTAGNE BEVÆGELSER OG OPGAVER Jord til bord Handel Industri Transport o enros Service o tjenesteydelser Grafisk Privat kontor o administration Bye o anlæ Finans/offentli kontor o administration Undervisnin o forsknin Social o sundhed GENNEMSNIT = % Fiur 6: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om ensidie entane bevæelser o opaver efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: FYSISK AKTIVITET Fysisk anstrenende arbejde: Sp: Hvordan vil du beskrive din fysiske aktivitet i din hovedbeskæftielse? Sv: Stående eller ående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde til Tunt eller hurtit arbejde, som er fysisk anstrenende. Løft over 10 k: Sp: Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden o Sp: Hvad vejer det, du bærer eller løfter, typisk?, Sv: k eller Sv: 50 k eller derover. Fortsættes s
11 JOB: ENSIDIGT GENTAGNE BEVÆGELSER OG OPGAVER Slateriarbejdere Pakkere o tapperiarbejdere Syersker Renørinsassistenter Postbude Metalarbejdere, ufalærte Frisører Læesekretærer Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Buschauffører Ekspedienter Betonelementfabriksarbejdere Taxichauffører Byninsarbejdere, falærte Laer- o havnearbejdere Kontorassistenter, privatansatte Serverinspersonale Landbrusarbejdere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Lastbilchauffører Teknikere o konstruktører Kontorassistenter, offentlit ansatte Byninsarbejdere, offentlit ansatte Maskinarbejdere Lærline o elever, service, kontor mv. Tømrere o snedkere Lærline o elever, industri, håndværk o service Skovarbejdere Selvstændie, service Boholdere o revisorer Bankassistenter Sælere Laerekspedienter Laboranter Selvstændie, industri Plejepersonale, hjemmepleje Butiksindehavere Brandfolk Mekanikere Butiksledere Edb-folk Selvstændie, byeri Læer o tandlæer Arbejdsledere Ineniører o arkitekter Blikkenslaere Fuldmætie, offentlit ansatte Plejepersonale, plejehjem Elektrikere Politifolk o fænselspersonale Socialrådivere Chefer, privatansatte Ejendomsfunktionærer Landbruere Reddere Chefer, offentlit ansatte Daplejere Pædaomedhjælpere Pædaoer, døninstitution Pædaoer, dainstitution Fysio- o eroterapeuter Omsorsmedhjælpere Plejepersonale, hospital Syeplejersker Bibliotekarer o museumsfolk Mediefolk Andre lærere Gymnasielærere Folkeskolelærere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Akademikere, naturvidenskab GENNEMSNIT = % Fiur 7: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer om ensidie entane bevæelser o opaver efter job,
12 Mest arbejde med vredet eller bøjet ry i bye- o anlæsbranchen Fiurerne på disse sider viser, hvor mane personer der aniver at arbejde med bøjet eller vredet ry i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Bye o anlæ skiller si ud som den branche, der rapporterer at være mest udsat for denne arbejdsmiljøpåvirknin, men oså i brancherne jordbru o fødevarefremstillin o handel er der mane udsatte (se fiuren nedenfor). Undersøelsen viser, at personer, der arbejder inden for bye o anlæ, enerelt har mane akavede arbejdsstilliner. De arbejder ofte med kraftit foroverbøjet nakke eller ry, armene løftet i skulderhøjde eller højere, o hånden kraftit bøjet eller drejet. Arbejde med mennesker medfører akavede arbejdsstilliner Årsaen til, at mane akavede arbejdsstilliner især finder sted inden for byeriet, er formentli, at byepladser er midlertidie arbejdspladser. Oså i andre brancher er der mane arbejdsstilliner, der påvirker kroppen det kan fx være personer, der arbejder med klienter o patienter på plejehjem. Inden for social- o sundhedsområdet aniver mane, at de sidder på hu, lier på knæ eller arbejder med ryen kraftit foroverbøjet. Det er især byninsarbejdere, blikkenslaere o tømrere, der har opaver, som er præet af arbejde med bøjet eller vredet ry o hånd, armene løftet i eller over skulderhøjde o arbejde på hu eller knæ. Men job som renørinsassistenter, slateriarbejdere o plejepersonale er oså mere udsat for den type arbejdsstilliner end andre (se fiuren til højre). På findes der data ba fiurerne o om andre arbejdsstilliner: sidder ned, står samme sted, nakken kraftit bøjet, husiddende eller knæliende, arme løftet i eller over skulderhøjde, hånden kraftit drejet eller bøjet o kraftit foroverbøjet ry. BRANCHE: RYG VREDET/BØJET Bye o anlæ Jord til bord Handel Service o tjenesteydelser Social o sundhed Transport o enros Industri Grafisk Undervisnin o forsknin Privat kontor o administration Finans/offentli kontor o administration GENNEMSNIT = % Fiur 8: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om bøjet eller vredet ry i arbejdet efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 10) EGA Ensidie entane bevæelser (EGA): Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme finerbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Mindst 3/4 af tiden eller Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme armbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Mindst 3/4 af tiden. Ensidie entane bevæelser o ensidie opaver (Tun EGA): Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme finerbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden, Sp: Medfører dit arbejde, at du ør de samme armbevæelser mane ane i minuttet? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden, Sp: Kræver dit arbejde, at du entaer de samme arbejdsopaver mane ane i timen? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden o Sp: Er dit arbejde afvekslende? Sv: Kun i mindre rad, Nej, eller kun i rine rad. Fortsættes s
13 JOB: RYG VREDET/BØJET Byninsarbejdere, falærte Renørinsassistenter Serverinspersonale Blikkenslaere Byninsarbejdere, ufalærte Tømrere o snedkere Slateriarbejdere Pakkere o tapperiarbejdere Mekanikere Daplejere Plejepersonale, hjemmepleje Postbude Lærline o elever, industri, håndværk o service Plejepersonale, plejehjem Metalarbejdere, ufalærte Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Landbrusarbejdere Landbruere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Selvstændie, byeri Laer- o havnearbejdere Pædaomedhjælpere Elektrikere Lærline o elever, service, kontor mv. Ekspedienter Maskinarbejdere Lastbilchauffører Pædaoer, dainstitution Plejepersonale, hospital Ejendomsfunktionærer Butiksindehavere Omsorsmedhjælpere Butiksledere Syeplejersker Laerekspedienter Laboranter Arbejdsledere Selvstændie, service Pædaoer, døninstitution Selvstændie, industri Teknikere o konstruktører Fysio- o eroterapeuter Kontorassistenter, offentlit ansatte Læesekretærer Kontorassistenter, privatansatte Boholdere o revisorer Folkeskolelærere Læer o tandlæer Akademikere, naturvidenskab Mediefolk Bibliotekarer o museumsfolk Andre lærere Bankassistenter Sælere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Gymnasielærere Chefer, privatansatte Edb-folk Chefer, offentlit ansatte Ineniører o arkitekter Fuldmætie, offentlit ansatte Politifolk o fænselspersonale Socialrådivere GENNEMSNIT = % Fiur 9: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer om bøjet eller vredet ry i arbejdet efter job,
14 Mane sidder ned Fiurerne på disse sider viser, hvor mane personer der aniver at sidde ned i mindst tre fjerdedele af deres arbejdstid. Der er to brancher, som skiller si markant ud, nemli finans- o kontorområderne. Oså i den rafiske branche o i transportbranchen er der en betydeli overvæt af personer, der sidder ned, mens de arbejder (se fiur nedenfor). Særlit udsatte jobfunktioner er blandt andet lastbil- o buschauffører, mediefolk, akademikere o bankassistenter (se fiur til højre). På findes der data om andre arbejdsstilliner: står samme sted, nakken kraftit bøjet, husiddende eller knæliende, arme løftet i eller over skulderhøjde, hånden kraftit drejet eller bøjet, kraftit foroverbøjet ry o vredet eller bøjet ry. BRANCHE: SIDDER NED Finans/offentli kontor o administration Privat kontor o administration Grafisk Transport o enros Industri Service o tjenesteydelser Undervisnin o forsknin Handel Bye o anlæ Social o sundhed Jord til bord GENNEMSNIT = % Fiur 10: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer at sidde ned i arbejdet efter branche, 2005 UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 12) ARBEJDSSTILLINGER Sidder ned: Sp: Medfører dit arbejde, at du sidder ned? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden. Står samme sted: Sp: Medfører dit arbejde, at du står samme sted? Sv: Ja, mindst 3/4 af tiden. Nakken kraftit foroverbøjet: Sp: Medfører dit arbejde, at du arbejder med nakken kraftit foroverbøjet? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Arme løftet i eller over skulderhøjde: Sp: Medfører dit arbejde, at du har armene løftet i eller over skulderhøjde? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Hånden kraftit drejet eller bøjet: Sp: Medfører dit arbejde, at du arbejder med hånden drejet eller kraftit bøjet i håndleddet? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Ry, vredet eller bøjet mane ane i timen: Sp: Medfører dit arbejde, at du vrider eller bøjer ryen mane ane i timen? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Kraftit foroverbøjet ry: Sp: Arbejder du med ryen kraftit foroverbøjet uden at støtte med hænder o arm? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. 14
15 JOB: SIDDER NED Taxichauffører Mediefolk Edb-folk Fuldmætie, offentlit ansatte Boholdere o revisorer Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Bankassistenter Læesekretærer Kontorassistenter, privatansatte Kontorassistenter, offentlit ansatte Ineniører o arkitekter Chefer, privatansatte Chefer, offentlit ansatte Lastbilchauffører Akademikere, naturvidenskab Syersker Buschauffører Sælere Socialrådivere Teknikere o konstruktører Selvstændie, service Bibliotekarer o museumsfolk Politifolk o fænselspersonale Reddere Selvstændie, industri Lærline o elever, service, kontor mv. Læer o tandlæer Laerekspedienter Andre lærere Arbejdsledere Laboranter Skovarbejdere Omsorsmedhjælpere Laer- o havnearbejdere Fysio- o eroterapeuter Pædaoer, døninstitution Syeplejersker Ekspedienter Landbrusarbejdere Metalarbejdere, ufalærte Selvstændie, byeri Folkeskolelærere Postbude Mekanikere Frisører Pakkere o tapperiarbejdere Plejepersonale, hjemmepleje Butiksindehavere Butiksledere Lærline o elever, industri, håndværk o service Elektrikere Ejendomsfunktionærer Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Byninsarbejdere, ufalærte Brandfolk Landbruere Pædaoer, dainstitution Betonelementfabriksarbejdere Blikkenslaere Plejepersonale, plejehjem Daplejere Slateriarbejdere Gymnasielærere Plejepersonale, hospital Pædaomedhjælpere Renørinsassistenter Serverinspersonale Byninsarbejdere, falærte Køkkenmedhjælpere o økonomaer Maskinarbejdere Tømrere o snedkere GENNEMSNIT = % Fiur 11: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer at sidde ned i arbejdet efter job,
16 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Tekst: Hermann Burr o Karen Søaard, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Denne pjece er en del af undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 o sætter fokus på lønmodtaere o selvstændie, der er udsat for påvirkniner af kroppen i arbejdsmiljøet, blandt andet tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o opaver samt akavede arbejdsstilliner. I pjecen er følende konklusioner fundet: - Udviklin fra 2000 til 2005: Færre personer foretaer tune løft o arbejder med bøjet nakke o med hånden krafti drejet. - Brancher o job, 2005: Mane har fysisk anstrenende arbejde o tune løft i byeriet, fx ufalærte byninsarbejdere, o i sundhedssektoren. Mane har ensidie entane bevæelser o opaver i brancherne handel o industri, fx pakkere. Mane har arbejde med ryen vredet eller bøjet i byeri o handel o blandt renørinsassistenter. Mane har siddende arbejde indenfor kontoro transportområdet, fx akademikere o bankassistenter samt bus- o taxichauffører. Rapport o pjecer i forbindelse med undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme o belysnin i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj o vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax ami@ami.dk
Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005
Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin
Læs mereKemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil
Læs mereTræk, varme og belysning i arbejdsmiljøet
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,
Læs mereFYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann
Læs merePSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm
Læs mereStatus over arbejdsmiljøet i 2005
Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?
Læs mereBEVÆGEAPPARAT- BESVÆR
BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I
Læs mereHUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,
Læs mereStress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper
NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter
Læs mereArbejdsmiljø i Danmark 2000
Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon
Læs mereIntelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.
Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt
Læs mereLIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr
Læs mereARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,
Læs mereResultat af spørgeskema til Friskolens elever
Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e
Læs mereStørstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund
Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med
Læs mereFormidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø
Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned
Læs mereArbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ
Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs mereBL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for ejendomsfunktionærer, september måned 2015
BL Danmarks Almene Bolier Lønstatistik for ejendomsfunktionærer, september måned 2015 AE januar 2016 1 1. Undersøelsens metode... 5 2. Lønbereberne i tabellerne... 7 3. Alle ejendomsfunktionærer... 9 1A.
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereHØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,
Læs mereFORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000
FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereKØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED
KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ
Læs mereHver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs mereBILAGSRAPPORT. Mou Skole Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Mou Skole Aalbor Kommune Termometeret Bilasrapport Læsevejlednin Bilasrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørsmål, som indår i undersøelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereEUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole
EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Undomsskole EUD 10 er en ny erhvervsrettet 10. klasses linie, som alle kommuner tilbyder fra auust 2015. I Næstved tilbydes den på undomsskolen, Skellet 29. Den
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereBilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode
Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj
Læs mereOndt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led
Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led
Læs mereDyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereTroværdighedsanalysen 2012
Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereBILAGSRAPPORT. Mou Skole Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Mou Skole Aalbor Kommune Termometeret Bilasrapport Læsevejlednin Bilasrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørsmål, som indår i undersøelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereBILAGSRAPPORT. Mou Skole Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Mou Skole Aalbor Kommune Termometeret Bilasrapport Læsevejlednin Bilasrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørsmål, som indår i undersøelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereSøren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013
Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden
Læs mereVARIATION MED OMTANKE
Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereNOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)
NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner
Læs mereBranche-, job- og størrelsesgrupper i data
Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereMedarbejdetrivselsanalyse Delrapport: Funktionærer
Medarbejdetrivselsanalyse Delrapport: er TOP De spørsmål, hvor der er opnået de højeste ennemsnit Je har et odt forhold til mine kolleer, De interne EDB-systemer er velfunerende?, Mine arbejdsopaver o
Læs mereDerudover ses det af tabel 1, at den gennemsnitlige udbetaling af sygedagpenge er lavest for de 25 pct. med det bedste arbejdsmiljø.
30. december 2008!!"!"##!$!% '& (*),+-.!0/1 22 3 4 5!"!"#!#!$!$ $5%(-'60,/- '$*3(1*(2*6
Læs mereTroværdighedsanalysen 2013
Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mere6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereUniversiteter og forskning
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereEGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR
ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereEmil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen
Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereFødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader
Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereTEMA: DANSKERNES. Ugebrevet MANDAG Morgen
TEMA: DANSKERNES Ny rapport: Dansk arbejdsmiljø står i stampe Det danske arbejdsmiljø er samlet set ikke blevet bedre siden - Antallet af arbejdsulykker og lønmodtagere med en lægeligt anerkendt sygdom
Læs mereMotivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere
Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Læs mereSkema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende
Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereINDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen...
INDHOLD Nr. 11. 2. maj 1998 Side Eventuel henvendelse tlf.:. 33 66 28 39 Arbejdsløsheden i 1997... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsløsheden i 1997 Ledighedsprocenten i var i 1997 11,9 mod
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereFigur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen.
2 2 1 1 Hele landet København Odense Århus Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 4 4 3 3 2 2 1 1 København
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereAutomatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse
Automatisering på arbejdsmarkedet En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Automatisering på arbejdsmarkedet Indledning Hele vejen gennem industrialiseringen har indførelse af teknologi betydet, at arbejdsopgaver,
Læs mereLærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014
Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis o professionsudviklin 2014 Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis o professionsudviklin 2014 Bila 2 Undervisninsforløb for pierne fra 2. åran Ueda Indhold
Læs mereArbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst...
NOTAT: Fakta om Arbejdsmiljø & Helbred 2016 Indhold Baggrund... 3 Læsevejledning... 3 Psykisk Arbejdsmiljø... 4 Engagement og mening i arbejdet... 4 Indflydelse... 5 Ledelseskvalitet... 6 Rolleklarhed...
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereKonflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur
Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Den 5. danske stressforskningskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen I samarbejde med: Seniorforsker
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
18. december 2017 Seksuel chikane på arbejdspladsen Mere end hvert tiende FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane. Det er især medlemmer i Social- og Sundhedssektoren,
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereNOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Marts 2017 NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø - Mere end hver fjerde sygeplejerske (26%) arbejder i foroverbøjet stilling mindst halvdelen af tiden. Og hver femte (20%)
Læs mereI lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:
Lærinsmål Kompetenceområdet Tal o alebra i forenklede Fælles Mål omfatter på trin tre færdiheds- o vidensområder. I evaluerinen til 1. kap. Tal o målin ser vi på det område, som omhandler elevens opnåelse
Læs mereSundhedsfremmetilbud Mere om Arbejdsmiljø og Helbred Leverancer fra Arbejdsmiljø og Helbred i 2018/
Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 3 Baggrund... 5 Læsevejledning... 5 Psykosocialt Arbejdsmiljø... 7 Engagement og mening i arbejdet... 7 Indflydelse...
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereNORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE
NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereLøft rigtigt, når I gør rent
KOST-SERVICE Løft rigtigt, når I gør rent - et TR/AMR værktøj til dig og din arbejdsplads Dette værktøj er til dig, som er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller tillidsrepræsentant (TR). Du kan læse om,
Læs mereTopskat betales oftest af lønmodtagere med bijob
betales oftest af lønmodtagere med bijob Antallet af topskattebetalere er blevet kraftigt reduceret i de senere år. I dag er det ½ mio. personer, der betaler topskat, mod 1 mio. personer i 2008, da tallet
Læs mereFysioterapeutklinikker og kiropraktorer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereGod ergonomi i rengøringsarbejdet
TUP14 motivation og læringsudbytte God ergonomi i rengøringsarbejdet FOKUS PÅ TOSPROGEDE AMU KURSISTER Pas på kroppen når du arbejder! Mennesker arbejder med rengøring alle steder, også mange steder, hvor
Læs mereKvinder er mere udsat for chikane på jobbet
r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.
Læs mereOmkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning
Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre
Læs mereWorkshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard
Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,
Læs mereTandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Læs mereUddannelsesplan Praktik 4.årgang
Uddannelsesplan Praktik 4.åran 2016 2017 Hadsten Skole Hadbjervej 12 8370 Hadsten Tlf. 8964 4720 1 Om Hadsten Skole Hadsten Skole åbnede i 1969 o er i da overbyninsskole for Bavnehøjskolen i Hadsten o
Læs mereArbejdslivsbalance som vidensarbejder
Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mere