KOLOFON. Yderligere eksemplarer: Søren Holm, Århus Kommunes Biblioteker, Møllegade 1, 8000 Århus C. Tlf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOLOFON. Yderligere eksemplarer: Søren Holm, Århus Kommunes Biblioteker, Møllegade 1, 8000 Århus C. Tlf. 8730 4593 e-mail srh@bib.aarhus."

Transkript

1

2 Århs Kommnes Biblioteker, marts 2001 ISBN Undersøgelsen er finansieret af: Biblioteksstyrelsen, Indenrigsministeriet, Århs Kommnes Biblioteker og Statsbiblioteket Yderligere eksemplarer: Søren Holm, Århs Kommnes Biblioteker, Møllegade 1, 8000 Århs C. Tlf Webdgave: 2 Tryk: LindeTryk, Layot & fotos: Søren Holm

3 Indledning Formålet med ndersøgelsen er at belyse bibliotekernes rolle i de etniske minoriteters møde med det danske samfnd, hvordan minoriteterne anvender bibliotekerne og hvilken betydning bibliotekerne har i integrationsprocessen. Undersøgelsen omfatter kn brgere. Ideelt set sklle ndersøgelsen også have omfattet ikke-brgerne, men det det viste sig mligt inden for projektets rammer. Undersøgelsen skal gøre det mligt for bibliotekerne at optimere tilbdet til flygtninge og indvandrere på grndlag af en mere pålidelig viden om brgernes ønsker og behov. Rapporten vil derfor indeholde forslag til nye initiativer og prioriteringer i forhold til brgergrppen. Vi håber at rapporten kan være et redskab for bibliotekerne, når de skal prioritere deres service over for flygtninge og indvandrere, og at rapporten vil bidrage til at styrke bibliotekernes rolle i integrationsprocessen INDHOLD Konklsioner 4 Anbefalinger 6 Metoder 7 Beskrivelse af bibliotekerne 8 De etniske minoriteters brg og vrdering af... Bibliotekernes generelle tilbd 12 Materialerne 14 Faciliteterne 16 PUBLICERING Undersøgelsens resltater pbliceres i tre dele. Dette er den korte opsmmering af ndersøgelsens hovedresltater. Derdover en hovedrapport og en bilagsdel. De enkelte dele af rapporten fås ved henvendelse til Århs Kommnes Biblioteker, Møllegade 1, 8000 Århs C. tlf , Hele rapporten kan desden læses og printes fra internetadressen: ARBEJDSGRUPPEN Arbejdsgrppen bag ndersøgelsen: Lisbeth Christensen, Ågot Berger, Lone Hedelnd og Søren Holm, Århs Kommnes Biblioteker. Anne Laridsen, Odense Centralbibliotek Lone Knakkergaard, Benedikte Kragh-Schwarz, Kirsten Christensen og Harald von Hielmcrone, Statsbiblioteket. Rbina Afzal, Biblioteksstyrelsen Statistisk ndersøgelse af dlånet af Indvandrerbibliotekets depoter 18 Konklsioner: Biblioteket som brobygger 21 3

4 Sammenfatning af ndersøgelsens resltater Konklsioner Biblioteket som brobygger Andelen af lånere af anden etnisk herkomst end dansk svarer nogenlnde til deres andel af befolkningen i Odense og Århs Kommne. Biblioteksbrgerne fra de etniske minoriteter benytter biblioteket væsentligt hyppigere end befolkningen som helhed. De etniske minoriteters benyttelse af biblioteket spreder sig forholdsvis ligeligt over alle bibliotekets tilbd, hvorimod de øvrige brgere hovedsageligt kommer for at låne materialer. For ældre brgere har biblioteket en særlig vigtig fnktion som mødested og værested. Det er stedet hvor de møder ligestillede og læser denlandske aviser og blade, men det er også stedet hvor de møder et meget omfattende tilbd af dansksprogede kltrprodkter, og bl.a. læser danske aviser. Biblioteket angives at betyde meget med hensyn til gode oplevelser (48%), at lære dansk (44%) og din ddannelse (40%). En mindre andel (ca. 30%) angiver at biblioteket har betydet meget mht. viden om det danske samfnd. Børn og nge brger fortrinsvis dansksprogede materialer. De identificerer sig tydeligvis i de nge år i højere grad med deres aldersgrppe frem for ved deres etniske tilhørsforhold. Mange forældre er bekymrede for deres børns fremtid i Danmark. De mener at deres børn befinder sig i et kltrelt tomrm, og at de tildels afskriver deres kltrelle baggrnd. Derfor ser de gerne at bibliotekerne nderstøtter initiativer, som ansporer til at børnene opfatter det som legitimt at søge egne rødder. Bevidstheden om etnisk tilhørsforhold synes voksende i løbet af pberteten, hvor de nge begynder at interessere sig for materialer om deres baggrnd. Internettets forskellige fnktioner ( og chat) benyttes bl.a. til at skabe kontakt til ligestillede og familie. For pigerne er biblioteket et frirm, et legitimt opholdssted den for familien. Mange børn og nge med minoritetsbaggrnd kommer dagligt eller næsten dagligt på bibliotekerne og dvikler derfor et tæt forhold til personalet. På godt og ondt har personalet flere steder fået nærmest socialpædagogiske opgaver. 4

5 Bibliotekerne og IT tilbdet De etniske minoriteter benytter Internet markant mere end brgerne som helhed. Internet benyttes af de voksne og ældre brgere primært til , til målrettet kommnikation og i mindre grad til informationssøgning. Interessen for at brge Internet til informationssøgning aftager med alderen. De nge benytter Internet til såvel målrettet som diffs kommnikation, til kontakt med ligestillede samt til informationssøgning og nderholdning. Skriftkltren på Internettet bevirker at de nges benyttelse af Internet nderstøtter indlæring af både dansk og engelsk. Bibliotekets materialer Der er en gennemgående tilfredshed med bibliotekernes generelle tilbd. Der er en markant mindre grad af tilfredshed med materialer på modersmål. Kritikken går hovedsagelig d på at samlingerne er for små og for gamle. De etniske minoriteter låner gennemsnitligt mindre end etniske danske. Der er dog store variationer grpperne imellem. Cirklationstallet for dlån af materialer på modersmål dsendt i depot fra Indvandrerbiblioteket i en 6 mdrs. periode, var for samtlige materialetyper 1,0, svarende til 2,0 på årsbasis. Den gennemsnitlige cirklation for samtlige materialetyper i folkebibliotekerne i 1999 var 2,3. Det er især voksne, der låner bøger på modersmål. Cirklationen af bøger for voksne på modersmål, dsendt i depot fra Indvandrerbiblioteket i en 6 mdrs. periode, var 1,14 svarende til 2,28 på årsbasis. Cirklationstallet for dlån af bøger for voksne i folkebibliotekerne i 1999 var 1,8. Udlånet af msik på modersmål til voksne er i gennemsnit 2,9 dlån pr. dsendt enhed, svarende til 5,8 på årsbasis. For folkebibliotekerne som helhed var cirklationen af msik til voksne 4,5 i Børn låner kn i ringe grad bøger på modersmål. Det gælder også børnebøger og msik for børn dsendt i depot fra Indvandrerbiblioteket. Det er især forældrene som efterlyser materialer til børn, og som låner småbørnsbøger. Fagbøger på modersmål dlånes væsentligt mere end forventet. De tegner sig for ca. halvdelen af depotdlånene, men dgør normalt kn 30% af et depot. Kendetegnende for de fagbøger der dlånes mest, er at behandlingen af emnerne er indlejret i oprindelseslandenes kltrelle kontekst. De kan ikke erstattes af danske fagbøger om de samme emner. Der har dog vist sig særlig interesse for litteratr om vestlig børneopdragelse oversat til indvandrersprog. Konklsionen på baggrnd af disse iagttagelser er at når de etniske minoriteter låner mindre end befolkningen i øvrigt, skyldes det efter alt at dømme at der for voksne er markant færre materialer på modersmål til rådighed. Når tilbdet til voksne er der, f.eks. i form af depoter fra Indvandrerbiblioteket, bliver det også benyttet i nogenlnde samme omfang som bibliotekernes øvrige materialer. 5

6 Sammenfatning af ndersøgelsens resltater Anbefalinger Materialesamlingerne De fremmedsprogede materialesamlinger er selv i store kommner forholdsvis små. Undersøgelsen viser at større kommner med forholdsvis store minoritetsgrpper nok i højere grad end det hidtil har været tilfældet, bør opbygge egne, større materialesamlinger. Mindre kommner eller kommner, hvor de forskellige etniske grpper er forholdsvis små, kan ikke meningsfldt opbygge materialesamlinger, men må forlade sig på Indvandrerbibliotekets tilbd om depotlån. På alle biblioteker bør man desden tilbyde et alsidigt dbd af aviser og tidsskrifter. Anskaffelser af fagbøger bør generelt opprioriteres. Msik og videofilm er meget eftersprgte, og der bør arbejdes for at forøge tilbdet, centralt og lokalt. Anskaffelser af børnebøger til større børn kan nedprioriteres. Derimod bør småbørnsbøger og videoer anskaffes i et tilstrækkeligt omfang til at dække efterspørgslen. Det må også anbefales at der sker en videredvikling af det anvendte dlånsstatistikprogram, således at Indvandrerbiblioteket på en enkel måde kan måle benyttelsen af de dlånte materialer. Bibliotekerne er tilbageholdende med at opbygge samlinger som alligevel forholdsvis hrtigt bliver dlæst. Mligheden for at bytte samlinger - gerne med Indvandrerbiblioteket som mellemled - bør overvejes. Samfndsinformation Samfndsinformationen bør komme mere frem i lyset. Bibliotekernes indsats bør forbedres. FINFO (www.finfo.dk) tilsigter at tilvejebringe et tidssvarende tilbd via Internet. Fordsætningen for at det får effekt i kommnerne, er at de lokale biblioteker tilsltter sig systemet og lægger information ind. Kn når de oplever at der er noget at komme efter, benytter voksne brgere informationssystemer. Det er tilfældet for FINFO s samling af globale links, der er meget brgt af etniske minoriteter til at skaffe sig information om dviklingen i deres hjemlande. Her er et anknytningspnkt som bibliotekerne kan dnytte ved at indlægge information (helst oversat) om lokale forhold. Internet I de nges IT-attraktion ligger der et potentiale som kan bane vej for anden kvalificering. Bibliotekerne bør derfor give fld adgang til Internet, hernder chat og mail, der dels dfylder en vigtig social fnktion, dels nderstøtter de nges sprogkndskaber, især mht. dansk og engelsk. Information Man må møde brgeren hvor brgeren er. F.eks. i indvandrerradio og indvandrer-tv, i indvandrerforeninger og i moskeen. Der er behov for en øget informationsindsats med oversat information. Uro Der er behov for kompetencedvikling af personalet, således at det bliver bedre rstet til kltrmødet og bedre kan håndtere roproblemerne. 6

7 Metode for ndersøgelsens gennemførelse Begrebsanvendelse Det er grppen, borgere af denlandsk herkomst fra mindre dviklede lande, som er genstand for bibliotekernes betjening af brgere med minoritetsbaggrnd, og som vi her har ønsket at ndersøge. I denne ndersøgelse vil vi anvende begrebet etniske minoriteter som fællesbetegnelse, men også anvende andre betegnelser, der har vndet indpas i dagligsproget når det er natrligt. Undersøgelsens elementer I denne ndersøgelse om de etniske minoriteters biblioteksanvendelse i Danmark har vi ønsket at kortlægge: hvordan minoriteterne brger biblioteket hvad de brger bibliotekerne til hvor tilfredse de er med tilbdet hvilke forslag til ændringer i bibliotekernes praksis de vil anbefale. Vi er gået d fra at den bedste måde at gennemføre denne brgerndersøgelse på, bestod i en kombination af kvalitative og kvantitative ndersøgelsesmetoder. Derfor har vi ønsket at spplere de kvantitative ndersøgelser (statistik over dlånsdata og spørgeskemandersøgelser) med en række foksgrppeinterviews. Foksgrpper Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 1999 og foråret Den omfatter interviews med 15 grpper, i alt 50 personer fordelt på følgende grpperinger: Arabere, somaliere og tyrkere i Århs og Odense, ældre arabere i Århs, bosniere i Odense, iranere i Århs, pakistanere i Odense, vietnamesere i Århs, nge piger i Århs, nge IT-piger i Århs, nge drenge i Odense og nge i Rising ved Odense. Spørgeskemandersøgelse Undersøgelsen gennemførtes i foråret 2000 og omfatter 322 svarpersoner fra etniske minoriteter fordelt på biblioteker i Århs: Hovedbiblioteket (90), bibliotekerne i Gellerp (54) og Hasle (50) og i Odense: Centralbiblioteket (72), Rising Bibliotek (7) og Vollsmose Bibliotek (49). Resltaterne er i relevante sammenhænge sammenholdt med generelle brgerndersøgelser i Århs gennemført i november 1999 blandt 1100 brgere. 7

8 Beskrivelse af bibliotekerne De biblioteker der indgår i ndersøgelsen, er Odense Centralbibliotek og Århs Kommnes Biblioteker samt Indvandrerbiblioteket. Her følger en kort beskrivelse af disse biblioteker og deres målsætning for arbejdet i forhold til etniske minoriteter. Signalement af bibliotekerne i Odense og Århs 8 Nøgletal Odense Århs Befolkning Filialer 9 20 Bestand af bøger Udlån af bøger Cirklation af bøger 2,5 3,2 Udgifter pr. indb Udgifter pr. indb. til materialer 52,49 65,79 Et hrtigt overblik over biblioteksvirksomheden i Odense og Århs får man ved at se på nøgletallene, således som de fremgår af Biblioteksstatistikkens senest tilgængelige tal fra Målsætning for betjening af etniske minoriteter Målformleringer for Århs Kommnes Biblioteker vedtages i Byrådet hvert år i forbindelse med bdgetvedtagelsen. Biblioteksområdet er et af kommnens 10 politiske indsatsområder på flygtninge- og indvandrerområdet. Det er bl.a. en målsætning at Borgere med denlandsk herkomst skal dgøre samme forholdsmæssige andel af de registrerede lånere som den samlede befolkning. Odense Centralbibliotek tager i sin målsætning dgangspnkt i bl.a. biblioteksloven: Biblioteksloven bygger på ånden i Unesco s biblioteksmanifest, som henviser til at alle borgere skal have fri og lige adgang til information, viden og kltrel oplevelse. Materialevalgspolitikken går d på at der skal anskaffes fag- og skønlitteratr svarende til den aktelle sammensætning af indvandrergrpper i kommnen og på Fyn i øvrigt. Politikken i Århs er formleret i operationelle termer på baggrnd af en politisk vedtagelse i Byrådet. Biblioteksafdelingerne darbejder virksomhedsplaner med kvantificerbare mål, som afregnes i årlige sektorregnskaber. I Odense har man holdt sig til mere almene formleringer og endn ikke dformet virksomhedsplaner med kvantificerbare mål. Man er dog ved at darbejde en egentlig politik på området. Som det fremgår, er der allerede taget tilløb til det i materialevalgspolitikken. Benyttelse af samlingerne Århs måler årligt på antallet af registrerede brgere af denlandsk herkomst samt dlånet af materialer til disse brgere. Ligeledes måles samlingernes benyttelse og cirklation. Formålet med indsamling af disse data er at vrdere resltatet af indsatsen i forhold til ressorceforbrget.

9 Information om tilbdet Både Århs og Odense informerer skriftligt via de traditionelle kanaler som bibliotekerne benytter sig af i deres PRvirksomhed. Begge steder satser man på den elektroniske informationsformidling via Informationsmaterialet er primært på dansk. Hverken Århs eller Odense benytter sig af kontakt til de religiøse foreninger eller mødesteder i informationsarbejdet. Tosprogede medarbejdere Både i Århs og i Odense satses der på kompetencedvikling af personalet. I Århs har der været afholdt halvdagskrser og temamøder for det personale som er involveret i betjeningen af etniske minoriteter. I Odense har der været afholdt en konference for bibliotekspersonale på Fyn om betjening af flygtninge og indvandrere. Formålet var opbygning af viden blandt de ansatte, der skal knne give en kvalificeret betjening af brgerne. Samlingernes størrelse Bøger voksne Bøger børn Msikcd voksne Odense Århs Odense Århs Odense Århs Arabisk Vietnam Pers./iransk Tyrkisk Bos/kr/serb Urd Polsk Krdisk Rssisk Kinesisk

10 Beskrivelse af bibliotekerne Indvandrerbiblioteket Indvandrerbiblioteket er en sektion i Statsbiblioteket og er en fælles overbygning for folkebibliotekernes betjening af de etniske minoriteter. Indvandrerbiblioteket har ca materialeenheder på omkring 50 forskellige sprog. Egentlige samlinger haves på 30 sprog. De største samlinger er bøger på tyrkisk (ca ), arabisk (ca ) og bosnisk/kroatisk/serbisk (ca ). Tilvæksten i år 2000 var i alt på ca enheder (bøger for voksne og børn, msik og et mindre antal videoer for voksne og børn). Indvandrerbiblioteket er ikke åbent for pblikm. Alle dlån sker via det lokale folkebibliotek. Hvis det lokale bibliotek ikke har det man ønsker, sender de bestillingen til Indvandrerbiblioteket eller til et andet bibliotek. Folkebiblioteker, sprogcentre, folkeskoler og flygtningecentre kan bestille depoter i 3-6 måneder til brgerne. For at knne orientere sig i Indvandrerbibliotekets beholdning af bøger, msik, video og lydbøger kan der bestilles kataloger fra Indvandrerbiblioteket. Katalogerne dsendes til alle folkebiblioteker og til en række instittioner og organisationer inden for minoritetsområdet. I de fleste kataloger bliver bøgerne beskrevet på det sprog de er skrevet på, f.eks. arabisk med arabisk skrift. Indvandrerbibliotekets og folkebibliotekernes opgaver har traditionelt været delt. Folkebibliotekernes opgave er primært at dække behovet for nyheds- og aktalitetsprægede materialer (aviser og tidsskrifter), integrationsrelevante materialer (f.eks. sprogkrser) samt meget benyttede håndbøger og aktalitetsprægede fagbøger. Indvandrerbiblioteket skal primært dække behovet for oplevelsesorienterede materialer, hmanistisk og samfndsrelateret faglitteratr samt håndbøger i praktiske fag og lydbøger. Større folkebiblioteker med mange indvandrerbrgere fordsættes dog at have egne samlinger af bogligt materiale, afpasset efter behovet på stedet. Tilvæksten i år 2000 fordelte sig således på de største sprog 10 Indvandrerbibliotekets største samlinger fordeler sig således Sprog Enheder albansk arabisk bos/kro/ser krdisk persisk tamil tyrkisk rd vietnamesisk Sprog antal titler albansk arabisk bos/kro/ser kinesisk krdisk persisk rssisk somali tamil thai tyrkisk rd vietnamesisk

11 Statistisk øjebliksbillede af biblioteksbenyttelsen i Århs og Odense Undersøgelsen omfatter en statistik over registrerede brgere i Århs Kommnes Biblioteker og Odense Centralbibliotek. Det vil sige personer som har et lånerkort til biblioteket. De to biblioteker har pr. 1. oktober 1999 foretaget et dtræk fra deres respektive lånerregistre. Det omfatter alle lånere og giver oplysninger om antal hjemlånte materialer den pågældende dag. Disse data er efterfølgende blevet beriget med data fra folkeregistret mht. alder, køn, herkomst, lokalområde m.v. Sammenfattende kan man sige at dette statistiske øjebliksbillede viser at andelen af lånere blandt grppen af anden etnisk herkomst end dansk svarer nogenlnde til andelen af lånere blandt befolkningen som helhed kvinder og børn er i nogen grad nderrepræsenteret sammenlignet med lånere med dansk baggrnd der er stor variation i brgen af bibliotekerne når man ser på de forskellige herkomstlande. Personer fra Iran, Vietnam og Chile ligger ret højt placeret mht. andel af lånerkort, mens især arabisktalende grpper (palæstinensere, libanesere og irakere) i mindre omfang har lånerkort. lånere fra etniske minoriteter hjemlåner i gennemsnit mindre end befolkningen generelt. 11

12 12 De etniske minoriteters brg og vrdering af bibliotekernes generelle tilbd I dette kapitel koncentreres beskrivelsen af ndersøgelsens centrale spørgsmål: hvordan de etniske minoriteter brger biblioteket hvad de brger bibliotekerne til hvor tilfredse de er med tilbdet samt hvilke forslag til ændringer i bibliotekernes praksis de anbefaler Hvilke erfaringer har de interviewede med biblioteker i deres hjemlande? De fleste interviewpersoner er kommet til Danmark som nge eller voksne og var for manges vedkommende ikke biblioteksbrgere i hjemlandet. I mange af de lande som interviewpersonerne kommer fra, beskrives et begrænset bibliotekstilbd, som er knyttet til skoler eller niversiteter, og tilbdet er som regel begrænset til bøger. Flere af de interviewede omtaler at man kan benytte andre mligheder for billigt at få adgang til bøger, f.eks. fra antikvariater, bogmesser eller steder for dlejning af bøger. Hvor hyppigt benyttes bibliotekerne? De adsprgte benytter biblioteket markant mere end brgerne som helhed. For alle aldersgrpper gælder at de fleste kommer enten alle dage eller 1-2 dage om gen. En særlig intensiv benyttelse finder vi hos de nge nder 18. Det er også markant at de ældre over 60 enten benytter biblioteket mindst én gang om gen eller mere eller slet ikke. Dette knne tyde på at bibliotekets fnktion som møde- eller værested samt ønsket om at læse den daglige avis er særlig dtalt for denne grppe. 84% af de adsprgte nge fra de etniske minoriteter benytter biblioteket mindst 2 gange gentlig, heraf kommer 19% hver dag. Den helt store ændring i børn og nges biblioteksbrg i de sidste år er kommet med bibliotekernes Internettilbd. I en årrække var der i bibliotekerne bekymring for at de nge sklle fravælge bibliotekerne. Det modsatte har vist sig at være tilfældet. De kommer dog ikke for at låne bøger, men primært for at anvende pc-tilbdet. Hvad brger etniske minoriteter bibliotekerne til? De etniske minoriteters biblioteksanvendelse adskiller sig fra det generelle danske benyttelsesmønster ved at være mere varieret. Ved at sammenligne med en større brgerndersøgelse for Århs Kommnes Biblioteker kan man konstatere at medens befolkningen som helhed fortrinsvis benytter biblioteket til at låne skøn- og faglitteratr samt msik og i mindre grad benytter bibliotekets øvrige tilbd, er de etniske minoriteters brg af biblioteket mere jævnt fordelt. De søger information, inspiration, nderholdning samt bøger til støtte i ddannelsessitationen. Andre kommer for at brge Internet, læse aviser eller stdere. Spørgeskemandersøgelsen, de dsagn som knytter sig hertil, og interviewene tegner det samme billede. Særlig markant er benyttelsen af Internet. 65% af de adsprgte siger at de brger Internet på biblioteket mod 19% blandt brgere som helhed (jvnf. brgerndersøgelse ved Århs Kommnes Biblioteker blandt 1100 brgere i 1999).

13 Hvordan vrderes bibliotekerne? Blandt de interviewede er der generelt stor tilfredshed med bibliotekerne. Sammenlignet med de erfaringer brgerne har med biblioteker i deres hjemlande, fremhæver de adsprgte at danske biblioteker er mere moderne, har mere plads, og at der også kan lånes msik og video, ligesom mligheden for at anvende Internet på biblioteket nderstreges. Flere fremhæver vigtigheden af gratisprincippet. Mellem 40 og 48% oplyser, at biblioteket betyder meget med hensyn til gode oplevelser, at lære dansk og din ddannelse. Det kan virke overraskende at biblioteket tilsyneladende betyder mindre når det gælder at formidle viden om det danske samfnd. Dog angiver lige ved 1/3 af de adsprgte at biblioteket har betydet meget mht. viden om det danske samfnd. Derimod kan det ikke overraske at biblioteket ikke spiller nogen nævneværdig rolle når det gælder at få job. Vrdering af bibliotekets generelle tilbd Med bibliotekernes generelle tilbd menes de tilbd der ikke er specielt målrettet mod særlige brgergrpper. Materialer på dansk og andre vesteropæiske sprog anses for omfattet af de generelle tilbd. I denne ndersøgelse har vi kn inddraget materialer på dansk og engelsk. Der er overvejende tilfredshed med bibliotekernes generelle tilbd. Dog efterspørges flere videofilm for børn og voksne, flere eksemplarer af nyere msik og bedre sprogkrser. 13

14 14 De etniske minoriteters brg og vrdering af materialerne Bibliotekets betydning for sprogindlæring Af de adsprgte angiver 44% at biblioteket har betydet meget for deres indlæring af dansk. Der er stort rn på bibliotekernes sprogkrser i dansk. Mange anvender bibliotekets tilbd, mens de venter på en plads i sprogskolen. Man møder tit på bibliotekerne herboende af fremmed herkomst som kommer med familiemedlemmer, venner eller kærester - som er nyankomne til Danmark, og som søger sprogkrser på kassettebånd til selvstdier. I overensstemmelse hermed er det da også i grppen af forholdsvis nyankomne, at vi finder en mere dtalt tilfredshed med sprogkrserne. De materialer som synes at have størst betydning er bog & bånd. Specielt i børnebibliotekerne er der et stort tilbd som er prodceret for danske børn med læsehandicap. Erfaringsvis har disse materialer også stor betydning for dlændinges danskindlæring. Flere af de interviewede peger på at de ikke snakker med danskere den for sprogskolen. De nge er primært sammen med andre dlændinge, og begge dele svækker deres danskindlæring. De nge anfører at deres Internetbrg styrker sprogindlæringen både i dansk og engelsk. Det lader til at deltagelse i chat-rooms har betydning for børn og nges sprogindlæring - både på engelsk og dansk. Her er skriftkltren nødvendig, og det giver dårlig stats hvis ens sprog er for ringe. Flere af respondenterne er inde på at det som foregår omkring Internet på biblioteket, både i det virtelle og fysiske rm, gør at deres danskindlæring bliver bedre. Materialer på modersmål Tilbd om materialer på minoriteternes egne sprog blev indført i Danmark i forbindelse med gæstearbejdernes ankomst i 70 erne. Bibliotekstilbd på indvandreres oprindelige modersmål er også kendt bl.a. på biblioteker i USA, Canada, Storbritannien, Sverige, Norge og Holland. I Eropa er der forskellig praksis, afhængig af landenes politik og strategi. I nogle lande, som f.eks. Frankrig og Tyskland, er det en lokal besltning og dermed stor variation i tilbdet af fremmedsproget litteratr. Benyttelsen af boglige materialer på modersmål hænger natrligt nok sammen med at man kan læse sproget. 82% af de adsprgte oplyste at de både knne læse og skrive deres modersmål. Selv når man ser isoleret på grppen af nge nder 18 år og 2. generations flygtninge/indvandrere, dgjorde andelen af dem der angav at knne læse modersmålet 77%. Denne oplysning relativeres dog i nogen grad af forældrenes dtalte bekymring for børnenes sprogkndskaber (se nedenfor). Den anden afgørende faktor for benyttelsen af materialer på modersmål er at de faktisk forefindes. I Århs og Odense dgør bestanden af bøger for voksne på indvandrersprog henholdsvis bd. og bd. fordelt over 10 sprog. I perioder sppleres denne bestand med depoter fra Indvandrerbiblioteket. De forskellige dele af spørgeskemandersøgelsen viser at efterspørgselen efter materialer (bøger, msik, tidsskrifter og aviser) afspejler alderstrinnet. Voksne søger materialer hvor de kan opretholde og videredvikle kendskabet til deres hjemlands historie, kltr og aktelle dvikling - mens de nge i højere grad efterspørger det samme som etniske danskere i samme aldersgrppe søger. Materialer på modersmål benyttes således især af voksne lånere over 27 år.

15 Foksgrpperne efterspørger et forbedret tilbd af materialer på modersmål. Det er gennemgående at de interviewede peger på at et godt tilbd på modersmålet har en stor betydning, dels for de nyankomne, dels for børn og nges kendskab til deres kltrelle baggrnd og sprog. Stadig flere begynder at se på deres tosprogethed som noget der kan få nytteværdi. Det at blive god til sit hjemlands sprog knne være en fordel fordi det knne øge jobmligheder og handelsforbindelser. Man ønsker også at læse litteratren på originalsproget i stedet for i oversat form. Andre nderstreger at bibliotekernes materialetilbd på modersmålet har stor betydning for børnenes identitetsdannelse. Mange af de interviewede omtaler at deres børn ikke har interesseret sig for deres baggrnd som små. I folkeskolen orienterer børnene sig mod det danske; de har danske venner, hører den samme msik og har de samme interesser som deres danske jævnaldrende. Skellet synes at opstå i pberteten. Nogle af de nge interviewede siger at de på dette tidspnkt begyndte at søge information om deres kltrelle baggrnd. Flere af de interviewede angiver at de ikke er gode til deres modersmål. Specielt anfører en tyrkisk respondent at det tyrkisk der tales af tyrkere i Danmark, er forældet. Flere af foksgrpperne dtrykker ønske om at have større indflydelse på indkøbet af bøger og msik. Når én sproggrppes materialesamling har et fint omfang i nivea og bredde, ønsker de øvrige minoritetsgrpper natrligt nok et tilsvarende nivea i tilbdet til dem på trods af at deres antal i kommnen kan være betydeligt mindre. Børnenes brg af materialer på modersmål Flere af forældrene som blev interviewet, siger at børnene ikke dviser så stor interesse for materialer på deres modersmål. De dtrykker bekymring for at deres børn skal lægge afstand til deres egen kltrelle baggrnd. Derfor ser de gerne at bibliotekerne nderstøtter initiativer som ansporer til at børnene opfatter det som legitimt at søge egne rødder. Når børnene i meget lille omfang efterspørger materialer på modersmålet, er det formentlig fordi mange af børnene kn kan deres modersmål mndtligt, fordi det tales i hjemmet. Mange børn kan hverken læse eller skrive modersmålet. Det ser d som om det er et generelt træk at børnene orienterer sig i retning af det som giver dem fælles identitet med deres danske jævnaldrende. De fokserer ikke på at de har en anden herkomst. Vrdering af tilbdet af materialer på modersmål Brgerne er ikke blevet bedt om at prioritere i deres ønsker til forbedringer. Det fremgår at der er tilfredshed med at biblioteket ikke har nok nye materialer på modersmål; det gælder bøger, msik, aviser/tidsskrifter, video etc. Man ønsker generelt mere nyt af det hele. Heri adskiller ønskerne sig ikke fra danske biblioteksbrgeres ønsker. Men ønskerne stilles i relief af at bibliotekerns samlinger af materialer på de relevante sprog dgør en forsvindende andel af bibliotekernes materialebestand, og at Indvandrerbibliotekets dsendte depoter ikke afgørende kan ændre dette forhold. Problemerne forbndet med at betjene flygtninge fra borgerkrigshærgede områder belyses af den kritik der blev fremført i den bosniske grppe, om brgen af betegnelsen serbokoatisk for deres sprog. Hvad der for en denforstående kan opfattes som et vigtigt spørgsmål, kan vise sig at have stor symbolsk betydning. Det er også i denne grppe man primært kritiserer materialerne for at være forkerte nemlig hvis de kommer fra Serbien eller Kroatien. Flere foksgrpper opfordrer bibliotekerne til at intensivere informationsarbejdet. Det er åbenbart en generel opfattelse at bibliotekerne ikke i tilstrækkelig grad informerer effektivt om tilbdet til de relevante modtagere. Der peges på at indvandrerradioer og moskéerne er effektive informationskanaler. 15

16 16 De etniske minoriteters brg og vrdering af faciliteterne Biblioteket som værested De forskellige dele af ndersøgelsen viser at etniske minoriteter brger biblioteket ofte og i stort omfang som et værested; et sted hvor man møder venner, går på Internettet, tilbringer lang tid på avislæsesalen, eller som et sted hvor man kan stdere. Det giver sig også dslag i at besøgsfrekvensen er markant hyppigere end blandt andre biblioteksbrgere. Af de 56 kommentarer som fremkommer i spørgeskemaerne på spørgsmål om åbningstiden, er der en tydelig tendens: åbningstiden ønsket dvidet, både den daglige og i weekenden. Ikke desto mindre er 31% nogenlnde tilfredse og 44% meget tilfredse med åbningstiderne. Også i foksgrpperne fremkommer ønsket om dvidede åbningstider, specielt i vinterhalvåret. I foksgrpperne nderstreger de interviewede bibliotekets fnktion som værested. I avislæsesalen på biblioteker i indvandrertætte kvarterer kan man registrere at der næsten middelbart efter åbningstid kommer mange brgere fra etniske minoriteter. Her må også arbejdsløshedsprocenten blandt etniske minoriteter formodes at spille ind. Ønsket om dvidet åbningstid er logisk når man tager dgangspnkt i at en vigtig brg af biblioteket netop er værestedsfnktionen. På Centralbiblioteket i Odense er der god plads og mange siddegrpper mellem reolerne. Måske fordi forholdene indbyder til det, ses her flere grpper af ældre tyrkere og arabisktalende mænd, som mødes, snakker og læser aviser, end man ser på Hovedbiblioteket i Århs. Der er en meget forskelligartet brg af bibliotekerne, og det afspejler sig i at der er mange ønsker til hvilke faciliteter bibliotekerne skal stille til rådighed. Nogle eksempler der nævnes er klippeværksted i børnebiblioteket, stdierm, hemmelige rm, steder hvor man kan mødes med vennerne, tv-rm, bederm m.m. Baggrnden for at bibliotekerne er poplære som væresteder for de etniske minoriteter kan være at de tilbyder noget af det miljø der findes i det åbne rm, i gademiljøerne, på tehse og cafeer i de etniske minoriteters hjemlande. Et åbent og forpligtende miljø, som er gratis at færdes i. Ud over bibliotekerne er også indkøbscentre, klbber og moskeer flittigt brgte mødesteder for etniske minoriteter specielt den mandlige del. Værested og roproblemer Bibliotekerne har i de sidste år fået mange Internetpc er. Det har gjort biblioteket mere attraktivt for de etniske minoriteter, og især er der sket en stigning i de nges biblioteksbrg. Det er tydeligt for både personale og brgere at sammensætningen af bibliotekernes brgere har ændret sig markant de seneste år. Som følge af at mange nge fra minoritetsgrpperne benytter biblioteket som et slags alternativt fritidshjem, opstår der på mange biblioteker konflikter på grnd af støjende adfærd. Der er to modsatrettede tendenser: adfærd der støjer og ønske om mere ro. Nogle søger et mødested, aktiviteter og gang i den i ngdomsgrpperne ved Internetpc erne. Andre peger på biblioteket som et sted hvor de kan få ro til stdier fordi de måske bor i hjem med store familier med mange hjemmeboende og hjemmegående og deraf følgende højt støjnivea. Mange af de interviewede kom opfordret ind på problemet med ro, støjnivea osv. Både brgerne og personalet er meget optaget af problemerne. I næste afsnit beskrives personalet holdninger i Gellerp, Hasle og Hovedbibliotekets børneafdeling i Århs. For de seks biblioteker vi har ndersøgt, sætter de lokalemæssige forhold i sig selv store begrænsninger, og behovet for indretning af stilleområder er svært at indfri i de eksisterende lokaler. Selv om man betragter biblioteket som et mødested hvor man kan møde venner, betyder det ikke at man møder nogle man ikke kender. Flere dtrykker frstration over at det er svært at komme i kontakt med danskere den dog at mene at biblioteket bør spille en rolle for at rette op på det forhold. Personalet og roproblemerne Mange brgere opfatter støjniveaet på nogle biblioteker som et problem. Også personale på nogle af de ndersøgte biblioteker opfatter ro og støj som belastende. På Hasle Bibliotek har der været flere voldsepisoder, noget som har reslteret i at der i dag er vagtmand fast tilknyttet biblioteket. For at belyse problematikken fra de ansattes synsvinkel blev dele af personalegrppen i Gellerp, Hasle og Hovedbibliotekets børneafdeling interviewet. Som løsningsmodeller foreslår de fastansatte vagter samt mlighed for i perioder at få tilført ekstra arbejdskraft. De nderstreger betydningen af at have en vagt fordsat at vedkommende har den rette støbning, dvs. at vagten skal være både professionel og venlig. Herdover peger de på nødvendigheden af at dvikle personalets kompetence. Alle interviewede er enige om at det er positivt at der er tosprogede medarbejdere, både som signalværdi og for at arbejdspladsen lærer at se ting fra forskellige vinkler. Der synes ikke at være stor overensstemmelse mellem den måde personalet ønsker at håndtere dfordringerne på og det brgerne efterspørger.

17 Internet et hit blandt minoriteterne I eftermiddagstimerne er der alle steder på de 6 biblioteker fyldt op ved pc erne. Efterspørgselen synes mættelig. Det er specielt børn og nge af begge køn som er aktive brgere, men også mange af de voksne primært mænd er aktive brgere. Brgen af Internet synes i første række at koncentrere sig om e- mailfnktionen. Især de voksne og ældre brger den flittigt formentlig til at holde kontakt med venner eller familie. De øvrige fnktioner som chat, srf og søgning efter nyheder brges nogenlnde ligeligt. Disse fnktioner brges til gengæld mere af børn og nge end af de voksne og ældre. De fleste tilfredse kommentarer går på at der er for få pc er; de er for gamle og for langsomme. Respondenterne ønsker flere og nyere pc ere samt IT-krser. De nge og Internettet Det er et gennemgående træk, at de nge fra etniske minoriteter har en høj besøgsfrekvens. Og det er kendetegnende at det primært er i tilknytning til brgen af Internet at de er mest synlige. De nge chatter, er og srfer på Internet. Også piger fra minoriteterne er aktive it-brgere helt på lige linie med de nge drenge. Diskssionen går til tider højt i bibliotekskredse om det er bibliotekernes opgave at stille Internet til rådighed til den slags. Nogle af de svar vi har modtaget i denne ndersøgelse, tyder på at Internettet, hernder anvendelsen af og chat, styrker brgernes færdigheder, sprogligt og mht. IT-brg. I det besværlige felt mange nge med minoritetsbaggrnd befinder sig i mellem traditionsbndne hjem og modernitet i det danske samfnd synes bibliotekernes Internettilbd at dfylde et behov for det virtelle og fysiske møde, som ikke finder sted andre steder. I de nges IT-attraktion ligger der store potentialer som kan bane vej for anden kvalificering. Mange børn og nge med minoritetsbaggrnd kommer daglig på bibliotekerne og dvikler derfor også et tæt forhold til personalet. På godt og ondt har personalet flere steder fået nærmest socialpædagogiske opgaver. Pigernes frirm Pigerne fra minoritetsmiljøerne er i foks i mediedebatten. Der sættes i mange hjem forholdsvis snævre rammer for pigernes dfoldelser. Bibliotekerne er tilsyneladende blevet et alternativ, et legitimt sted hvor pigerne kan komme for forældrene for at låne, gå på Internet eller mødes med venner af begge køn endn. Under de observationer vi gjorde nder biblioteksbesøgene, blev det tydeligt at bibliotekerne er blevet et frirm. Personalets service og attitder I besvarelserne af spørgeskemaerne og foksgrppeinterviewene gives der generelt en positiv vrdering af den behandling de etniske minoriteter modtager af bibliotekernes personale. Der er 61 kommentarer. De 36 er positive, og ord som: søde venlige, hjælpsomme, høflige, åbne, sjove, dygtige og smilende - anvendes. 25 er negative, hvoraf 9 går på at personalet synes at have for travlt til at hjælpe. Det er gennemgående i alle foksinterviews at respondenterne oplever biblioteket som et rart sted. Ingen nævner at de har oplevet diskrimination fra personalet på bibliotekerne. I et enkelt tilfælde oplevede en låner diskrimination fra en anden låner, hvilket personalet skred ind over for. Personalesammensætning tosproget personale? Der er et generelt ønske om flere tosprogede ansatte på bibliotekerne. Ønsket har forskellige motivationer, fra at det er en stor fordel for nyankomne som ikke kan sproget, til at det har en signalværdi at der er klør på nogle af medarbejderne. Tosproget personale antages at kende problemerne for de etniske minoriteter og derved bedre at knne kommnikere med dem. Det synes som om de største grpper (f.eks. de arabisk talende) mener at de bør være repræsenteret i personalet. Mange af dem vi har interviewet, mener at deres dansk er så godt at de ikke føler en sproglig barriere på biblioteket. Flere af dem mener dog at nyankomne samt de af deres landsmænd der ikke taler så godt dansk, vil have stor glæde af tosprogede medarbejdere. Andre biblioteksaktiviteter Der er store ønsker fra minoriteterne til hvilken rolle bibliotekerne bør spille. Forslagene er ikke begrænset til dlån af materialer og at stille information til rådighed. Mange ønsker at bibliotekerne organiserer aktiviteter og arrangementer i lokalsamfndet (opgaver som ligger tæt op ad fritidsklbbernes aktiviteter), og bakker op om kltrprodktion ved f.eks. at støtte oversættelser. Nogle af respondenterne mente at biblioteket bør påtage sig en større rolle for at modvirke at nge indvandrere kommer ind på en kriminel løbebane. Grænsen mellem biblioteket som værested, aktivitetscenter og kltrformidler vil møde på nye dfordringer og forventninger fra denne brgergrppe. 17

18 18 Statistisk ndersøgelse af dlånet af Indvandrerbibliotekets depoter Metode Analysen er foretaget på baggrnd af ca materialer - som er indgået i depoter på 14 forskellige biblioteker. Depoterne har været de i bibliotekerne i perioden ca. 1. marts til ca. 1. september dvs. 6 måneder. De biblioteker der indgår i ndersøgelsen, er: Avedøre Bibliotek, Brøndby Strand Bibliotek, Frederiksberg Bibliotek, Frederikshavn Bibliotek. Frederikssnd Bibliotek, Herning Centralbibliotek, Hjørring Bibliotek, Kolding Bibliotek, Nyborg Bibliotek, Odense Centralbibliotek, Sønderborg Kommnes Biblioteker, Det sønderjyske Landsbibliotek, Århs Kommnes Biblioteker: Hovedbiblioteket samt Gellerp Bibliotek Det statistikprogram som blev anvendt, registrerede kn de materialer som havde haft et eller flere dlån, men ikke depotets samlede bestand. I Indvandrerbiblioteket har man kendt depoternes størrelse og på den måde knnet fastslå hvor stor en andel af depoterne der ikke har haft dlån, men ikke de ikke-dlånte materialers fordeling på fag. Erfaringsmæssigt sammensættes depoterne af ca. 70% skønlitteratr og 30 % faglitteratr. Generelle tendenser Der blev dsendt enheder til bibliotekerne. I løbet af dlånsperioden på et halvt år har 45% eller været dlånt én eller flere gange. Der har i alt været dlån (ekskl. videodlån: 268). Cirklationstallet for de samlede dsendte materialer er således på 1,01 på et halvt år. Den overvejende del af samlingerne er ældre og indeholder kn en relativt lille del nye titler. Nogle af de dsendte titler kan således have været i depot på de pågældende biblioteker tidligere. Cirklationstallet for dlån af samtlige materialetyper i folkebibliotekerne var i 1999 på 2,3. I lyset af at depoternes kvalitet ikke er optimal, må et cirklationstal på 1, 01 på et halvt år vrderes som tilfredsstillende. Der er markante forskelle i dlånet af materialer på de forskellige sprog: De asiatiske sprog (vietnamesisk og kinesisk) har haft en højere cirklation end f.eks. arabisk, persisk og rd. På de mellemøstlige sprog synes interessen for faglitteratr generelt at være høj, mens de asiatiske sprog som f.eks. vietnamesisk har et betydeligt højere dlån af skønlitteratr. Indvandrerbibliotekets vietnamesiske og kinesiske samlinger indeholder overvejende skønlitteratr, fordi det er svært at skaffe faglitteratr på disse sprog. De tilbdte depoter har derfor overvejende bestået af skønlitteratr. Børnematerialerne har lavere cirklation end voksenmaterialer, og msik og video har markant højere dlån end bøger. Disse tendenser er i overensstemmelse med dlån af danske materialer på bibliotekerne, hvor også msik og video har højest cirklation, og børnedlånet er stagnerende. De tal som kommer frem i denne ndersøgelse, viser de samme tendenser som man f.eks. har knnet måle i anvendelsen af Århs Kommnes Bibliotekers indvandrersamling.

19 Udlån af de forskellige materialekategorier Udlån af bøger for voksne Vietnamesisk har det markant højeste dlån, med en cirklation på 2,46, faldende til 0,05 på polsk. I øvrigt svarer tendensen i efterspørgselen på de enkelte sprog til den man finder på bibliotekernes egne indvandrersamlinger. Bøger for børn: Cirklationstallet for tamilske børnebøger er på 1,21. Cirklationstallet for de øvrige sprog er på mellem 0 og 0,59. Msik for voksne: Udlånet af msik til voksne har generelt været højt, i gennemsnit 2,89 dlån pr. dsendt enhed, svarende til 5,78 på årsbasis. Til sammenligning var folkebibliotekernes cirklationen af msik 4,5 i Udlånet af msik har været størst på persisk (4,32) og arabisk (3,78). Cirklationstallet for dlånet af krdisk msik på 2,33 er særligt bemærkelsesværdigt, da der kn var dsendt 40 enheder, fordelt på 2 depoter. Msik for børn: Ligesom for børnebøgernes vedkommende er børnemsikdlånet også lavere. Cirklationen er i gennemsnit 0,15 pr. dsendt enhed. Det er her vigtig at bemærke at der ikke er en selvstændig børnemsiktradition i mange af disse lande. Følgelig er dbddet meget lille, og fornyelsen lige så. Udlån af bøger for voksne Sprog Enheder Antal Cirklation Antal i depot dlån på 6 mdr. depoter Albansk ,05 3 Amharisk ,07 1 Arabisk ,83 12 Aserbajdsjansk ,45 1 Bos/Kro/Ser ,32 10 Kinesisk ,88 3 Krdisk ,09 4 Persisk ,12 12 Polsk ,05 2 Rssisk ,21 3 Tamil ,75 5 Tyrkisk ,51 9 Urd ,31 6 Vietnamesisk ,46 9 I alt , Den albanske bogsamling er ældre. I 1999 blev der ekstraordinært indkøbt albansk litteratr til Kosova-albanske flygtninge. Disse blev fordelt til flygtningecentre o.l. og indgår ikke i ndersøgelsen. Video Oprindelig var det ikke meningen at dlån af video sklle indgå i depotndersøgelsen idet Indvandrerbibliotekets samling af videoer er meget begrænset. Men da bibliotekerne indberettede tallene for videodlån, medtages de alligevel her. Udlån af video til voksne: Video dlånes normalt kn i depot i en 3 måneders periode. Når bibliotekerne har registreret videoerne som en del af ndersøgelsen, antages det at bibliotekerne har beholdt videoerne i 6 måneder. Sprog Enheder Udlån Cirklation på 6 mdr. Arabisk ,4 Persisk ,5 2 Indvandrerbiblioteket har kn 120 bøger for voksne på amharisk. De pågældende bøger har mligvis tidligere har været lånt d til det pågældende bibliotek. Udlån af video til børn: Sprog Enheder Udlån Cirklation på 6 mdr. Arabisk ,3 19

20 20 Skønlitteratr i forhold til faglitteratr Udlånet af faglitteratren på de fleste sprog har haft et omfang næsten på nivea med skønlitteratren. Dette er værd at bemærke da bibliotekerne d fra en antagelse om at skønlitteratr benyttes mere end faglitteratr, sædvanligvis ønsker mere af denne end af faglitteratren, når de bestiller depoter i Indvandrerbiblioteket. Bemærkelsesværdigt er det at sproggrpper med store depoter som arabisk, persisk og tyrkisk har tilnærmelsesvis lige så højt dlån af faglitteratr som af skønlitteratr på trods af at depoterne indeholder mest skønlitteratr. På andre betydelige sprog som rssisk, tamil og rd er der til gengæld en klar overvægt af dlån af skønlitteratr til voksne. Top 10 for faglitteratr Arabisk: Bøger om madlavning topper, efterflgt af seksalvejledning. Herdover har også bøger om religion, samfndsvidenskab, politik, eventyr og ordsprog, geografi, biologi, arabisk historie, biografier pæne dlånstal. Bosnisk/kroatisk/serbisk: Alternative behandlingsformer har flest dlån, efterflgt af skønhedspleje og religion. Herefter følger bøger om psykologi, graviditet og fødsel, barnepleje, madlavning, om sprogene bosnisk, kroatisk og serbisk, Balkans historie samt biografier. Kinesisk: Det er begrænset hvad Indvandrerbiblioteket har af kinesisk faglitteratr. Udlånene fordeler sig på de fleste kategorier: samfndsvidenskab, politik, eventyr, geografi, matematik, natrfag, graviditet og fødsel, madlavning samt biografier. Persisk: Også her er bøger om skønhedspleje i top, efterflgt af bøger om psykologi og religion. Herdover er der pæne cirklationstal på bøger om samfndsvidenskab, politik, eventyr og ordsprog, geografi, natrfag, madlavning, Irans historie samt biografier. Tamil: Psykologi, religion, eventyr, geografi, Indiens historie, biografier. Tyrkisk: Religion, samfndsvidenskab, politik, eventyr, madlavning, Tyrkiets og Iraks historie samt biografier. Urd: Her topper bøger om seksalvejledning. Herdover er det bøger om religion, eventyr, geografi, skønhedspleje, madlavning, håndarbejde, Pakistans historie samt biografier. Vietnamesisk: Compterbøger har højst cirklation, efterflgt af seksalvejledning. Herdover er det bøger om religion, samfndsvidenskab, eventyr, geografi, ernæring, graviditet og fødsel, madlavning, verdenshistorie og Vietnams historie samt biografier. Fagbøger for børn Udlånet af fagbøger for børn har været begrænset. Der har især været interesse for emnerne religion (arabisk), folkeeventyr (alle), madlavning (persisk), sprog og historie (bosnisk/kroatisk/ serbisk). Igen må det nderstreges at analysen er foretaget på grndlag af dlånet og ikke på det samlede depot. Manglende dlån om et emne kan skyldes at emnet ikke er indgået i depotet. Det er Indvandrerbibliotekets erfaring at især småbørnsbøger har et godt dlån. Dette er åbenbart en mere dbredt erfaring, eftersom de biblioteker der bestiller børnebøger via fælleskøbet, fortrinsvis bestiller småbørnsbøger.

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 1. Hvor tit bruger

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Break out session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact?

Break out session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact? Break ot session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact? Hvordan kommer man i gang, og hvordan skaber man en fælles dagsorden? Helle Oldrp Jensen (Ungogsndlivskraft) Lisbeth Trinskær, Ubberp

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211,9,8,8,8,8,7,8 Herning,9 Holstebro,8 Horsens,8 Randers Silkeborg,8,8 Skive,7 Viborg,8,,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1, Tabellen og figuren viser,

Læs mere

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Best practise på 4 kontinenter Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Præsentation Jens Ingemann Larsen, Stadsbibliotekar i Herning siden 1996 Medlem

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Brugerundersøgelser 2010

Brugerundersøgelser 2010 Brugerundersøgelser 2010 på bibliotekerne i Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Skødstrup, Tranbjerg og Viby Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice MKB Kommunikation Søren Holm januar

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

`Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd

`Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd `Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd H;=;H?D=;D @kd_ (&'& National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Udgivelsesdato: 23. jni 2010 Udgave, oplag: 1. dgave, 500 stk.

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,

Læs mere

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Dansk periodicafortegnelse

Dansk periodicafortegnelse Dansk periodicafortegnelse Udarbejdet af Det kgl. Bibliotek Pligtafleveringsafdelingen 3RVWERNV. EHQKDYQ.7OI (PDLOLVVQ#NEGN 8JHIRUWHJQHOVHQU VHSWHPEHU 41 Afghansk musik for voksne i Statsbiblioteket/Indvandrerbiblioteket.

Læs mere

Velkommen! Officiel åbning af BiblioteksCenter for Integrations nye lokaler den 7. november 2007

Velkommen! Officiel åbning af BiblioteksCenter for Integrations nye lokaler den 7. november 2007 Velkommen! Officiel åbning af BiblioteksCenter for Integrations nye lokaler den 7. november 2007 Dagens program 10.10 12.10 Workshop Viden og Web (Kanonkælderen) Workshop Fremtidens Materialer (Mødelokale

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI

ERHVERVSSTRATEGI ERHVERVSSTRATEGI 2014-2017 3 Et stærkt erhvervsliv gavner hele byen forord...3 IVÆRKSÆTTERI...4 INTERNATIONALISERING...5 VIDENSBYEN...6 DESTINATION I HOVEDSTADEN...7 KOMMUNENS SERVICEKULTUR...8 KOMMUNALE

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation. Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne Kassationspraksis

Rudersdal Bibliotekerne Kassationspraksis Rudersdal Bibliotekerne Kassationspraksis Kultur- og Fritidsudvalget den 13. januar 2016 Rudersdal Bibliotekerne - Kassationspraksis Materialerne på Hovedbiblioteket i Birkerød og lokalbibliotekerne i

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE ALLE SKOLER OG SFO'ER Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Alle skoler og SFO'er/fritidshjem baseret på 5385 besvarelser

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 12 Hvor tilfreds er du generelt med dit bibliotek? Abs. Pct. Meget tilfreds 29 66% Tilfreds 14 32% Hverken eller 1 2% Utilfreds 0 0% Meget utilfreds

Læs mere

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011 Tilfredshedsundersøgelse Aalborg Bibliotekerne 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion og metode 3 2. Baggrundsspørgsmål 4 3. Generel tilfredshed 6 4. Bibliotekets tilbud 7 5. Bibliotekets faciliteter

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Musikkarenstid. Rapport

Musikkarenstid. Rapport Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 180 Offentligt Rapport 18. april 2006 J.nr.:4122-0006 ukv+lea Musikkarenstid Kulturministeriet indførte karenstid for udlån af musikbærende fastformsmedier, kaldet musikkarenstid,

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere 2011 Anbragte børn og s adgang til og behov for En kvantitativ undersøgelse udarbejdet af den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen Undersøgelsen omfatter 2106 børn og ( 0-23 år), der alle bor på/er

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

På den baggrund foreligger her tre forslag til fortsat biblioteksbetjening af landdistrikterne.

På den baggrund foreligger her tre forslag til fortsat biblioteksbetjening af landdistrikterne. 1 of 5 BILAG 1 Fremstilling for PUK-udvalget Syddjurs Biblioteks betjening af landdistrikter Ved byrådets beslutning af budget 2016, blev der udtrykt bekymring for en nedlukning af bogbussen, samtidig

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter.

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. Et samarbejde mellem Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive biblioteker samt Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Videnskabelig

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

SERVICE TIL DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER. Der er flere tilbud, end du tror...

SERVICE TIL DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER. Der er flere tilbud, end du tror... SERVICE TIL DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER Der er flere tilbud, end du tror... 2009-2010 Siden 1938 har Statsbiblioteket været formaliseret overbygning for folkebibliotekerne VISIONEN Statsbiblioteket vil

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Høje-Taastrup Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Kommunikation omkring det grønne arbejde til de decentrale indkøbere erfaringer og udfordringer. Udbudschef Cecilie Schwartz Førby Odense Kommune

Kommunikation omkring det grønne arbejde til de decentrale indkøbere erfaringer og udfordringer. Udbudschef Cecilie Schwartz Førby Odense Kommune Kommnikation omkring det grønne arbejde til de decentrale indkøbere erfaringer og dfordringer Udbdschef Cecilie Schwartz Førby Odense Kommne Odense Kommnes indkøbs- og dbdspolitik Vores indkøb skal nderstøtte

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Svendborg Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Svendborg Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere