Djurslands Erhvervsskolers udbudspolitik 2009 for eve området... 1

Transkript

1 Djurslands Erhvervsskolers udbudspolitik 2009 for eve området Indhold Djurslands Erhvervsskolers udbudspolitik 2009 for eve området Formål: Behovsredegørelse: Behovsafdækning: Aktivitetsudvikling: Udbudsprincipper: Samarbejdsrelationer: Principper for konkurrenceudsætning: Udliciteringsområder: Inddragelse af private i opgaveløsningen: Kvalitetssikring af udliciterede elementer af uddannelsesopgaven: Udbudsform: Dokumentation og revision:... 6 Bilag 1: Retningslinier for kvalitetsstyring og kvalitetssikring af udliciterede uddannelsesopgaver Uddannelsesplan: Lektionsplan: Information til deltagerne: Information om krav og vilkår for deltagelse på en AMU uddannelse: Underviserkvalifikationer: Lokale og udstyrsmæssige krav: Kvalitetskontrol og opfølgning:... 8 Bilag 2: Nye regler om afgift ved udeblivelse fra kurser mm Afgift for udeblivelse og framelding for personer i arbejde... 8 VEU godtgørelse til virksomheden... 9

2 1. Formål: Djurslands Erhvervsskoler (DJES) (Grenaa Tekniske Skole (GTS) og Grenaa Handelsskole (GHS)) ønsker med nærværende udbudspolitik primært at orientere kunder, samarbejdspartnere og Undervisningsministeriet om, hvilken politik der ligger til grund for vores udbud af uddannelser indenfor EVE-området. Djurslands Erhvervsskole udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv. Lovens hovedformål er at: bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemerne på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence indenfor erhvervsrettet grunduddannelse den primære målgruppe er ufaglærte og kortuddannede, men alle har adgang Vi er bevidste om, at det kan blive nødvendigt med justeringer og ligefrem omprioriteringer i udbuddet i løbet af året, da vi bevæger os i et dynamisk marked, og fordi erfaringer viser, at der ofte er forhold, som vi ikke kan tage højde for eller ikke har indflydelse på. Vi vil således iagttage markedet og vise rettidig omhu. 2. Behovsredegørelse: DJES er på EVE-området organiseret i to relativt selvstændige divisioner: Detaildivisionen (DD) og CV2. Selvom der er et tæt samarbejde mellem de to divisioner, agerer de uafhængigt og selvstændigt i.f.t. marked og kunder. Begge Divisioner opererer lokalt, nationalt og internationalt. Begge divisioner opfatter det lokale opland som de 2 kommuner på Djursland med ca indbyggere og ca virksomheder. Djursland har igennem en årrække været karakteriseret ved et relativt lavt uddannelsesniveau med mange ufaglærte og relativ høj ledighed. Beskæftigelsen er imidlertid markant forbedret det seneste år. Der er tale om et kompetencegab i.f.t. f.eks. den vestlige side (Århus og Randers). Der er relativt mange små fremstillings-virksomheder og servicebranchen er også stor. Et flertal af virksomhederne er underleverandører eller afdelinger af nationale eller internationale koncerner. DD har siden slutningen af 80 erne serviceret store landsdækkende kæder som eksempelvis Bestseller og Dansk Supermarked A/S og er således landsdækkende på disse områder. Med kunder som Dansk Supermarked A/S og Bestseller har DD hele landet som sin naturlige region. Det er i denne forstand kundetypen, der definerer dækningsområdet. DD har selvfølgelig et bredt samarbejde med øvrige skoler i landet, så de store kunders behov dækkes effektivt og økonomisk. De store virksomheder og koncerner har ofte et komplekst uddannelsesbehov som dækker over adskillige Fælles Kompetence Beskrivelser, hvorfor vi ofte samarbejder med andre skoler for at dække behovet. CV2 servicerer først og fremmest virksomheder i de 2 kommuner på Djursland i et forsøg på at dække ovennævnte kompetencegab fortrinsvis på det merkantile område. Vi er den foretrukne uddannelsespartner på IT, Detail, Ledelse og organisationsudvikling, Økonomi og Sprog. Det lokale behov rækker imidlertid langt ud over FKB erne Detail og Administration, som vi er godkendt til, hvorfor vi samarbejder med de øvrige skoler i Amtet (og landet, hvis nødvendigt) for at dække behovet, f.eks. gennem udlagt undervisning (jf. Samarbejdsrelationer). CV2 har også serviceret landsdækkende kunder som f.eks. Danske Bank siden slutningen af 90 erne fortrinsvis indenfor IT som Fleksibel læring, men også indenfor ledelsesområdet. CV2 har et stort internationalt engagement primært i form af en lang række projekter og dette har givetvis været medvirkende til, at landsdækkende koncerner har valgt os som uddannelsespartner. CV2 servicerer først og fremmest lokalområdet, men har også regionale og landsdækkende kunder som f.eks. SCA Packaging og Photocare på det IT-systemmæssige og multimedieområdet. 2

3 Som et særligt fokusområde på Djursland gennemfører CV2 i dag langt de fleste uddannelsesaktiviteter indenfor iværksætteri og innovation. Tekniske efteruddannelsesbehov som CV2 ikke kan dække, kan i stor udstrækning dækkes via samarbejdet i Tekniske Skoler Østjylland, TSØ. Spydspidskompetencerne for begge divisioner er således: Detailområdet, Fleksibel læring (IT-software) og ledelse og endelig ITsystemer/multimedie. På disse områder er divisionerne landsdækkende på bestemte kunder Behovsafdækning: Uddannelsesudvikling og kompetenceudvikling afdækkes for begge divisioner via: Regionens analyser og kvartalsredegørelser dialog og koordination med kommunernes Jobcentre, erhvervsråd, faglige organisationer og erhvervsorganisationer etablering af projekter i samarbejde med virksomheder forskellige virksomhedsnetværk, hvor vi følger f.eks. kædeudvikling professionelle analyseinstitutioner som eksempelvis Stockman Gruppen, hvor detailhandelskædeudviklingen følges uddannelseskonsulenter der daglig har kontakt med et antal virksomheder og medarbejdere, herved opnås indblik i de behov, krav og forventninger virksomhederne og deltagerne stiller til skolen og til uddannelse systemet skolens lokale uddannelsesudvalg møder i forskellige fora, jf. samarbejdsrelationer 2.2. Aktivitetsudvikling: DD: Generelt set forventes en øget efterspørgsel grundet følgende forhold: Detailbranchen er præget af stærkt stigende konkurrence, bl.a. fra udenlandske kæder. Denne tiltagende konkurrence medfører, at en stigende del af medarbejderne ansættes som ufaglærte eller meget kortuddannede. Her opleves en stigende efterspørgsel efter en grundlæggende opkvalificering via efteruddannelse. Detailhandelsbranchen ansætter endvidere en del flygtninge/indvandrere, der har behov for en grundlæggende opkvalificering og videreuddannelse. Som en følge af den stigende konkurrence ses endvidere en del detailhandelskæder, der stiller krav om velkvalificerede medarbejdere, som løbende må udvikle sig for at forblive på arbejdsmarkedet. På Detailhandelsområdet oplever vi en stigende efterspørgsel efter de bløde efteruddannelsestilbud, som eksempelvis samarbejde i grupper i virksomheden, altså uddannelser der tilgodeser de personlige kvalifikationer. Detailbranchen er endvidere karakteriseret ved en meget stor udskiftningsgrad blandt medarbejderne. Denne tendens forventes at stige, hvilket medfører, at en del detailhandelskæder aktivt tilskynder medarbejderne til efteruddannelse. De store detailhandelskæder øger generelt deres markedsandel i forhold til de selvstændige detailhandelsbutikker. CV2: Øget efterspørgsel: Ledige med ret til 6 ugers uddannelse indenfor IT og Økonomi (Administration), fordi indsatsen rykkes frem og beskæftigelsen er stigende, hvorfor den enkeltes ledighed afkortes. IKV, fordi vi vil forsøge at ramme uddannelsesbehovet så præcist, at vi bedre kan økonomisere med ressourcerne Kommunalt ansatte som målgruppe. Turisme og oplevelsesområdet. CV2 oplever en efterspørgsel på Fleksibel læring og e -læring, specielt indenfor IT. CV2 forventer en stigning hos nyledige med 6 ugers ret til uddannelse herunder 3

4 fleksjobberes ret til 6 uger. Det vil især være indenfor IT/multimedie og håndværk og teknik relaterede fagområder. Med den øgede fokus på ufaglærte forventes en stigning i antallet af IKV og dermed også i antallet af igangsatte GVU-forløb. Den øgede fokusering på innovation som en særlig kernekompetence på Djursland, vil medføre en øget aktivitet indenfor iværksætteri, produktudvikling og design. 3. Udbudsprincipper: DJES markedsfører sig via: Hjemmesider Produktblade/brochurer Annoncer Derudover er en dialog med konkrete virksomheder en vigtig form for markedsføring. Herved kan udbuddet rettes mod målgruppen og koordineres i.f.t. behovsafdækningen. Kortuddannede har førsteprioritet, men uddannelserne er ifølge lovgivningen åbne for alle. Vi planlægger, at udlånsaftalen med de øvrige skoler i området skal åbne for, at vi også kan markedsføre uddannelsesområder, vi ikke selv er godkendt til, så vi sikrer en bred dækning af uddannelsesbehovet, herunder henvisning til andre skoler. IKV og uddannelsesplanlægning vil blive prioriteret højt for bedst muligt at udnytte ressourcerne indenfor den økonomiske ramme. DJES vil udbyde åbne kurser for at imødekomme mindre lokale virksomheder, og vi vil fortrinsvis udbyde uddannelser indenfor en Fælles Kompetence Beskrivelse. Vi vil sørge for et afbalanceret udbud, så markeder ikke svigtes. I udbuddet vil vi endvidere sikre, at DJES kan fastholde og udvikle de erhvervede kompetencer på områderne, vi er godkendt til. Hvis DJES ikke er i stand til at anvende den tildelte ramme, fordeles overskydende ramme efter følgende prioriteter: 1. Prioritet: Erhvervsskoler i Region Midt. 2. prioritet: 10-skolerne 3. Prioritet: Andre Erhvervsskoler i landet. I 2009 forventer DJES imidlertid selv at anvende hele budgetrammen. 4. Samarbejdsrelationer: DJES har et mangeårigt samarbejde med andre EVE-udbydere i regionen. Vi forventer et meget tættere samarbejde med VUC i -09 bl.a. fordi vi servicerer fælles målgrupper fra Jobcentrene. Gennem jævnlige møder koordineres skolernes indsats, og når det er muligt samarbejdes der om kurser, projekter, udlån af lokaler, lærerkræfter osv. Skolerne i området udlægger uddannelser til hinanden, så uddannelsen gennemføres så lokalt som muligt. Skolerne har også aftalt at koordinere indsatsen og ressourcerne. 10-skole samarbejdet. 10 Handelsskoler dækkende hele DK, der i sagens natur mere er et erfa-samarbejde til f.eks. udvikling af kvalitetsstandarder m.v., end det er et samarbejde om gennemførelse af uddannelse. DJES har i kraft af vores mange projekter oprettet et projektsekretariat i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd. På nuværende stadie vil sekretariatets berøringsflader støtte afdækningen af yderligere uddannelsesbehov i de 2 Djurslandskommuner. Via medlemskabet af Tekniske Skoler Østjylland (TSØ) kan næsten alle tekniske efteruddannelsesaktiviteter gennemføres på Djursland, alternativt tilbydes i Østjylland. De 8 tekniske erhvervsskoler koordinerer og markedsfører udbuddene i fællesskab. 5. Principper for konkurrenceudsætning: Med lov om arbejdsmarkedsuddannelser (lov nr. 446 og 447 af 10. juni 2003) er der skabt grundlag for, at DJES via konkurrenceudsættelse kan udlicitere uddannelsesopgaver til eksterne leverandører. Udgangspunktet for DJES politik for konkurrenceudsættelse er regeringens målsætning om, at konkurrenceudsættelse sker i nedenstående tilfælde: 1: Hvor uddannelsesopgaven via udlicitering kan løses bedre til samme pris 4

5 2: Hvor uddannelsesopgaven via udlicitering kan løses på samme niveau, men billigere Jfr. Undervisningsministeriets vejledning af om konkurrenceudsættelse. I det omfang konkurrenceudsættelse kommer på tale, skal dette ske under iagttagelse af EU s retlige principper såsom gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincipper samt almindelige konkurrenceretlige principper. Jfr. undervisningsministeriets vejledning af har DJES altid overfor undervisningsministeriet og deltagerne på uddannelser indenfor det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde et samlet ansvar overfor uddannelsesaktivitetens indhold og kvalitet, herunder bl.a. den pædagogiske og faglige kvalitet. Det er derfor ikke muligt at udlicitere den overordnede kvalitetskontrol, der er knyttet til at have den offentligretlige godkendelse til at udbyde uddannelser indenfor EVE-området. Det er desuden ikke muligt at udlicitere elementer af myndighedsudøvelsen, f.eks. administration i forhold til optagelse, gennemførelse og afslutning af uddannelser, disciplinære foranstaltninger m.v. På denne baggrund skal udlicitering ske af andre elementer, der er knyttet til selve undervisningsopgaven. I forbindelse med konkurrenceudsættelse vil DJES gennemføre særlige kvalitetssikringsprocedurer i de situationer, hvor konkurrenceudsættelse af selve undervisningsopgaven finder sted. DJES vil i hvert konkret tilfælde vurdere, hvorvidt de administrative ressourcer, der anvendes i forbindelse med konkurrence-udsættelsen står mål med den forventede besparelse der kan opnås via konkurrenceudsættelsen. DJES vil ligeledes sikre sig, at skolen ikke påtager sig meromkostninger ved at udlicitere velafgrænsede uddannelsesopgaver til eksterne leverandører i forhold til de reelle omkostninger, som er forbundet med skolens egen varetagelse af opgaven. Der udarbejdes en konkret priskalkulation til uddannelser i takstgrupperne. Alle DJES uddannelser er placeret i de laveste takstgrupper. DJES vil i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af forholdet mellem at få en ekstern leverandør til at løse opgaven og samtidig sikre DJES kompetencer på området. Udlicitering må ikke medføre, at DJES mister sine spidskompetenceområder Udliciteringsområder: Det følger af ovenstående, at DJES alene vil overveje konkurrenceudsættelse af afgrænsede enkeltopgaver, der samtidig har en vis størrelse set i forhold til skolens størrelse. Der vil typisk være tale om uddannelsesopgaver, hvor DJES ikke umiddelbart disponerer over kvalificerede undervisere, lokalefaciliteter eller udstyrsmæssig kapacitet. Følgende områder indenfor den fælles kompetencebeskrivelse i Detail vil umiddelbart være egnede til konkurrenceudsættelse i forhold til ovenstående politik for konkurrenceudsættelse Produktinformation og vejledning indenfor Radio/TV og elektronik Produktinformation og vejledning indenfor Blomsterbinding Uddannelse i kasseterminalbetjening Uddannelse i styring af varestrømme herunder space-management Endvidere benyttes udlicitering i overbelastningssituationer, så der sikres en optimal ressourceudnyttelse. En udlicitering i forhold til ovenstående politik vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med de anbefalinger, som fremgår af Undervisningsministeriets vejledning af 19. februar Inddragelse af private i opgaveløsningen: Gennem den løbende behovsafdækning i DJES region med såvel kommuner, virksomheder, faglige organisationer og andre sker der en løbende vurdering af uddannelsesbehovet og derved også af behovet for udlicitering. DJES vil løbende via denne tætte kontakt til regionen sikre, at private løbende bliver inddraget i opgaveløsningen i forhold til EVE-området, når en ekstern leverandør kan løse opgaven bedre rent kvalitetsmæssigt eller billigere med samme kvalitet. DD benytter sig således af timelærere for at sikre et aktuelt branchekendskab Kvalitetssikring af udliciterede elementer af uddannelsesopgaven: 5

6 I forbindelse med udlicitering fastlægges i selve opgavebeskrivelsen en kravspecifikation i forhold til selve udbudsmaterialet. Heri fastlægges de sædvanlige kvalitetsmæssige krav til såvel undervisningens gennemførelse og evaluering, samt kvalitets- og pædagogiske krav til den konkrete underviser. Det kan eksempelvis være kvalitetskrav i forhold til anvendelse af bestemte lokaler, maskiner eller andet udstyr. I forhold til underviseren vil det typisk være dokumentation af faglærerkvalifikationer samt anvendelse af evalueringssystemer der er godkendt af DJES. Evalueringsresultaterne vil indgå i en løbende vurdering af underleverandørens egnethed. DJES vil derfor i forbindelse med udlicitering opstille konkrete kvalitetsmål for leverancen. Disse kvalitetsmål skal defineres således det efterfølgende er muligt at vurdere hvorvidt leverandøren lever op til disse kvalitetskrav. Der er udarbejdet en liste med retningslinjer i forhold til kvalitetsstyring og kvalitetssikring i de tilfælde, hvor udlicitering anvendes. Se bilag 1 herfor Udbudsform: DJES vil anvende forskellige udbudsformer. Det kan eksempelvis være følgende former: 1. Telefoniske eller skriftlig orientering af udvalgte leverandører 2. Offentliggørelse i dagblade, lokalaviser, faglige tidsskrifter eller lignende 3. Offentliggørelse i udbudsavisen 6. Dokumentation og revision: Aktivitetsudviklingen på DJE er et forecast på baggrund af historiske data. Der udarbejdes forecasts minimum en gang årligt. Efterlevelsen af denne udbudspolitik vil fremgå af DJES logbog, som er de referater, brochurer, produktblade, Easy-udskrifter og øvrig dokumentation, som udarbejdes i forbindelse med aktiviteterne. Udbudspolitikken drøftes og revideres årligt (sept./okt.) af DJES bestyrelse og ledelse. Bilag 1: Retningslinjer for kvalitetsstyring og kvalitetssikring af udliciterede uddannelsesopgaver 1. Uddannelsesplan: Udgangspunktet for definitionen af kvaliteten er uddannelsesplanen for den enkelte uddannelse under FKB. Heri fremgår bl.a. handlingsorienterede mål som uddannelsen skal sikre opnås hos deltagerne. Som eksempel på handlingsorienterede mål for uddannelsen i Kvalitet og service i virksomheden (41523) fremgår følgende. Efter uddannelsen kan deltagerne: Forstå og anvende principperne i kvalitetsstyring og udvikling i konkrete opgaver. Anvende forskellige kvalitetsværktøjer i relevante sammenhænge. Deltage i kvalitetsudviklingsprocesser. Være medvirkende til at finde nye områder, der egner sig til kvalitetsstyring og udvikling. Gennem anvendelse af viden om kvalitet og service udføres konkrete opgaver, der relaterer sig til områderne service/kommunikation, service/salg og service/markedsføring. Forstå betydningen af kvalitet og service for kunders og samarbejdsparters syn på virksomheden/institutionen. Forstå sammenhængen i Service Management og anvende denne viden i konkrete opgaver vedrørende serviceydelser/servicekoncepter internt og eksternt i virksomheden. Vurdere hvilke metoder, der er bedst egnede til serviceydelser, henholdsvis produkter. 2. Lektionsplan: 6

7 DJES stiller krav om modtagelse af en tidsopdelt lektionsplan der sikrer at de handlingsorienterede mål opnås. Af denne lektionsplan skal indhold, undervisningsmetode, eksempler, opgaver og hjælpemidler i forbindelse med undervisningen fremgå. Det skal fremgå af alle lektionsplaner på AMU-uddannelser, at der er tale om en offentlig åben efteruddannelse. For at sikre, at alle informeres om hvad en AMU-uddannelse er, udarbejdes der en generel orientering om AMU-uddannelser, der udleveres til alle deltagere og gennemgås af underviseren ved introduktion til uddannelsesforløbet. Ligeledes skal det tydeligt præciseres ved præsentation af alle uddannelser, at det er Djurslands Erhvervsskoler, der er udbyder AMUuddannelsen, og at den er udliciteret til en ekstern leverandør. Ligeledes skal det af alt materiale fremgå (både det der udleveres og bruges under forløbet i form af OH, PowerPoint præsentation mv.) at uddannelsen udbydes af Djurslands Erhvervsskoler i samarbejde med den eksterne leverandør. Denne information skal stå i sidefoden på de enkelte ark/oh på følgende måde: AMU-uddannelse, Djurslands Erhvervsskole i samarbejde med ekstern leverandør 3. Information til deltagerne: DJES stiller krav om at deltagerne informeres om de gældende regler for deltagelse i en AMU-uddannelse. Det kunne eksempelvis være følgende: En AMU-uddannelse er en erhvervsrettet-faglig eller almen-faglig arbejdsmarkedsuddannelse, der har til formål at udbygge, vedligeholde og forbedre de erhvervsmæssige kvalifikationer hos deltagerne. Den AMU-uddannelse du skal i gang med er en offentligt finansieret og generel uddannelse. Dvs., at det er gratis at deltage på uddannelsen, dog er der en offentlig deltagerbetaling. Uddannelsen giver som hovedregel faglig kompetence, som du senere kan anvende i forbindelse med evt. merit til en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse Information om krav og vilkår for deltagelse på en AMU uddannelse: Målgruppe: Målgruppen for AMU-uddannelser er alle personer i beskæftigelse samt ledige med ret til 6 selvvalgt uddannelse. Deltagerne må dog ikke tidligere have gennemført en uddannelse på et niveau, der ligger over erhvervsuddannelserne. Lønkompensation: Hvis deltageren får løn fra sin arbejdsgiver under uddannelsen, modtager arbejdsgiver en lønkompensation i form af VEU-godtgørelse VEU-skema skal udfyldes ved start af AMU-uddannelsen Kost og logi: Hvis AMU-uddannelsen bliver afholdt som internat (deltageren bor på stedet f.eks. et hotel, under uddannelsen), og du har mere end 60 km fra dit hjem og til uddannelsesstedet, er der mulighed for tilskud til kost og logi skema, der bekræfter at du har modtaget kost og logi, skal underskrives ved afslutning af uddannelsen. Skemaer mv.: For at sikre, at de offentlige AMU-uddannelser bliver gennemført korrekt efter reglerne, udfyldes en række skemaer til kontrol og registrering i forbindelse med uddannelsesforløbet. Det er derfor meget vigtigt, at deltagerne udfylder alle skemaer korrekt. I tilfælde af tvivlsspørgsmål er deltageren velkommen til at kontakte Djurslands Erhvervsskoler på tlf.: Uddannelsesbevis: Efter uddannelsen får deltageren udleveret et AMU-uddannelsesbevis, der beskriver de vigtigste emner, du har arbejdet med under uddannelsesforløbet. 4. Underviserkvalifikationer: I forhold til den pågældende underviser stilles der følgende pædagogiske og faglige krav. Undervisere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelse, skal som minimum have kvalifikationer, som normalt inden for deres faglige område svarer til erhvervsuddannelses niveau, samt herudover mindst 3 års relevant og tidssvarende erhvervserfaring. Undervisere skal have pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne mindst svarende til niveauet i den pædagogiske uddannelse (pædagogikum), der gennemføres efter bekendtgørelse om den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskolerne. 7

8 5. Lokale og udstyrsmæssige krav: Alt afhængig af uddannelsen stilles der relevante lokale - og udstyrsmæssige krav til afholdelse af uddannelsen. Af udstyr kan det eksempelvis være PC med Microsoft Office pakken eller lignende og derudover netadgang. Desuden typisk tavle, flip-over m.v. For langt de fleste uddannelser vil kravet til lokale være et relevant undervisningslokale af passende størrelse, samt diverse grupperum. 6. Kvalitetskontrol og opfølgning: DJES stiller krav om en løbende kvalitetskontrol efter hvert uddannelsesforløb. I den forbindelse skal samtlige deltagere på en AMU-uddannelse der er udliciteret til en ekstern leverandør anvende Evalueringerne skal leve op til et kvalitetsmål på 1,5 i gennemsnit for hvert spørgsmål. Hvis dette ikke er tilfældet kræver DJE en redegørelse og handlingsplan i forhold til at sikre fremtidig målopfyldelse af disse kvalitetsmål. Bilag 2: Nye regler om afgift ved udeblivelse fra kurser mm. AMU-kurser AMU står for arbejdsmarkedsuddannelser, som er reguleret af Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (lov 446 af 10/6 2003). Et AMU-kursus er et standardkursus med et fastsat mål og en maksimal varighed. Varigheden kan reduceres, når DJES vurderer, at deltagerne besidder sådanne forudsætninger, at målet kan nås på kortere tid. Holdstørrelsen er normalt på deltagere. Djurslands Erhvervsskoler udbyder primært AMU-kurser, som er udviklet af efteruddannelsesudvalget for handel, administration, kommunikation og ledelse (HAKL). Deltagerliste Virksomheden bedes sende en deltagerliste med angivelse af navn og cpr-nummer til DJES senest 14 dage før kursusstart. Dette er nødvendigt for at kunne oprette og registrere deltagerne i det administrative system, hvorfra alle kurser indberettes til Undervisningsministeriet. Indberetningen er grundlag for tildeling af taxametertilskud. Tilmeldingsskema til arbejdsmarkedsuddannelse Alle deltagere skal udfylde og aflevere dette skema til DJES. Det kan ske før kurset eller på kurset. Kursusbevis Der udstedes kursusbevis til deltagere, der har deltaget i mindst 80 % af kurset og som vurderes at have gennemført med tilfredsstillende resultat. Deltagere Alle personer i arbejde kan deltage på AMU-kurser. Kursusøkonomi Der ydes taxametertilskud til DJES for alle beskæftigede deltagere. Deltageren eller virksomheden betaler en obligatorisk deltagerbetaling. Den er baseret på én af to takstgrupper på hhv. 550 kr. og 800 kr. pr. uge, afhængig af kursustype, og beregnes i forhold til kursets faktiske varighed. Der kan aftales tillægsydelser til et AMU-kursus. Tillægsydelser kan være projektadministration, projektledelse, tilrettelæggelse, planlægning, møder, virksomhedsbesøg, konsulentarbejde m.v. Obligatorisk deltagerbetaling og eventuelle tillægsydelser faktureres hver for sig. Afgift for udeblivelse og framelding for personer i arbejde, gældende fra 1. juli 2008: Ved udeblivelse fra kursets første dag betales kr. for kurser med en varighed til og med 37 lektioner og kr. for kurser på mere end 37 lektioner Ved framelding senere end en uge før kursets første dag betales kr. for kurser med en varighed til og med 37 lektioner og kr. for kurser på mere end 37 lektioner. Afgiften opkræves på girokort, som fremsendes med post (elektronisk til offentlige virksomheder). 8

9 VEU godtgørelse til virksomheden Der er mulighed for at søge om VEU-godtgørelse for medarbejdere, der deltager i et AMU-kursus. Det kan betragtes som en løntabsgodtgørelse for en medarbejder, der er på kursus i arbejdstiden og samtidig får løn. Godtgørelsen svarer til dag-pengesatsen og udgør p.t. 703,00 kr. pr. dag. VEU-berettigede er deltagere, som tilhører AMU-målgruppen. Dvs. at de er faglærte (har en erhvervsfaglig grunduddannelse) eller ufaglærte. Deltagere med videregående eller højere uddannelse er ikke VEU-berettigede. Det er typisk personer med en uddannelse, hvor adgangskravet er en studentereksamen eller tilsvarende. Men også merkonomer, teknonomer, kommunomer og personer med en videregående teknisk uddannelse er uden for målgruppen. DJES kan vejlede om, hvorvidt en deltager er berettiget til VEU-godtgørelse; men det er oftest A-kasserne, som har den endelige afgørelse. Ansøgning og udbetaling På kurset eller evt. forud for kurset udleverer DJES et ansøgningsskema, som skal udfyldes og underskrives af hver enkelt deltager, der er VEU-berettiget. Er der tvivl om, hvorvidt deltageren er VEU-berettiget, anbefales det at udfylde skemaet. DJES kan indsamle skemaerne og sende dem samlet til virksomheden, hvis det ønskes. Herefter skal virksomheden udfylde rubrikken med arbejdsgivers erklæring/oplysninger og sende det til medarbejderens A-kasse. Hvis medarbejderen ikke er medlem af en A-kasse, sendes det til DJES. A- kassen sender en VEU-bevilling til DJES, som attesterer deltagerens faktiske fremmøde på kurset. A-kassen udbetaler herefter godtgørelse til virksomheden for de dage, medarbejderen har deltaget på kursus. For ikke-forsikrede indberettes godtgørelsen af DJES og udbetales gennem SU-styrelsen. Befordringstilskud Deltagere, som er VEU-berettigede og som har over 24 km fra bopæl til uddannelsessted og retur, har ret til befordringstilskud. Det er dog en forudsætning, at deltageren har haft en faktisk udgift. Tilskuddet reguleres årligt i juli måned og udgør for beskæftigede deltagere 1,07 kr. pr. km i perioden 1/ / Beløb, som er mindre end 29,00 kr., udbetales ikke. Tilskuddet kan alene udbetales til deltageren og søges på VEU-skemaet. Kurser med daglig transport Der udbetales alene tilskud for det antal km, som ligger ud over 24 km pr. dag. Tilskud søges ved, at deltageren udfylder pkt. 4A på VEU-skemaet. Internatkurser med indkvartering Der udbetales tilskud for hele afstanden mellem bopæl og kursussted (eller indkvarteringssted) ved kursusstart og -slutning. Tilskud søges ved, at deltageren udfylder pkt. 4B på VEU-skemaet. Internatkurser tilskud til kost og logi Når et kursus gennemføres på et hotel eller andet kursussted og deltagerne overnatter her (eller på andet indkvarteringssted), er der mulighed for at søge tilskud til kost og logi. Der kan alene ydes tilskud til kost og logi for VEU-berettigede personer, som har en afstand på mindst 60 km fra bopæl til kursusstedet. Forudsætninger Såvel virksomheden som DJES kan indgå aftale med et kursussted. Hvis virksomheden har indgået aftalen, sendes kopi af faktura fra kursus-stedet til DJES. Denne danner grundlag for at beregne og søge tilskud til kost og logi. Fakturaen skal indeholde oplysning om antal overnatninger, start- og slutdatoer, navne på overnattende kursusdeltagere. Tilskudssatser for kost og logi i 2008 Kost pr. dag 282,75 kr. Måltidssatser: morgenmad 42,41 kr. frokost 84,83 kr. middag 84,83 kr. Hotelsatser: hovedstadsområdet 709,00 kr. Århus 634,00 kr. øvrige land 589,00 kr. Afregning over for virksomheden Det er DJES, der ansøger om og modtager tilskud til kost og logi. Hvis DJES har indgået aftalen med kursusstedet, faktureres opholdsudgifter til kunden på baggrund af fakturaen fra kursusstedet fratrukket det beregnede tilskud. Denne beregning vedlægges fakturaen som bilag. Hvis kunden har indgået aftalen, udbetales tilskuddet til kunden eller det modregnes i øvrig fakturering. Bemærk, at der på baggrund af revision kan ske ændringer til beregning af tilskuddet op til 6 uger efter det kvartal, hvori kurset fandt sted. Evaluering Alle AMU-kurser skal evalueres og besvarelserne skal registreres i et fælles system, som er tilgængeligt for Undervisningsministeriet og erhvervsskolerne. Formålet er, at skolerne og efteruddannelsesudvalgene, som udvikler kurserne, løbende skal kunne justere og forbedre undervisning og andre forhold vedr. afholdelse af AMU-kurser på grundlag af de indsamlede informationer. Deltagerevaluering Alle, der deltager på et AMU-kursus, skal besvare et evalueringsskema. Dette sker ved kursets afslutning. Virksomhedsevaluering 9

10 DJES har pligt til at sikre, at en del af de afholdte kurser evalueres af virksomheder, hvis medarbejdere har deltaget på AMU-kurser. Virksomheden kan således modtage et evalueringsskema, som i givet fald bedes besvaret og returneret til DJES. 10