HÅNDBOG. om undervisning af blinde elever i faget MUSIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG. om undervisning af blinde elever i faget MUSIK"

Transkript

1 HÅNDBOG om undervisning af blinde elever i faget MUSIK Af Niels Eskjær (Refsnæsskolen), Mikael Krarup Leth (Hasseris Gymnasium) og Fritz Pedersen (Instituttet for Blinde og Svagsynede) 4. udgave, september 2000 Videncenter for Synshandicap Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Fon: Fax: E-post:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Forord og baggrund... 2 Blindepædagogik... 4 En model Et musiklokale 5 undervisningsprincipper - Princippet om individualisering - Princippet om konkretisering - Princippet om helhedsoplevelser - Princippet om virkelighedstilknytning - Princippet om aktivering Råd og vink At ledsage en blind Om punktnoder Musikundervisning ved hjælp af edb Indledning Kort præsentation - Problemstilling - MIDI - en nødvendig omvej Braille Music Interpreter Baggrunden for programmet - Opbygning - Mulige anvendelsesområder - Begrænsninger og problemer Råd og vink BRM og DOS - Skriftlig eksamen - En mulig opstilling

3 Systemets tilbud Danmarks Blindebibliotek (DBB) Noder Punktnodebiblioteket Produktion af noder i punktskrift Om punktnodeundervisning Refsnæsskolen Kursusvirksomhed Musik Synsklinik Instituttet for Blinde og Svagsynede Kursusvirksomhed Læse- og synsklinik Studiebogsbiblioteket Hjælpemiddelafdelingen Studievejledningen Studievejledningskursus Musikstuderende Musikuddannelse Synskonsulenter Hjælpemidler til støtte for undervisning i musik Adresseliste Synskonsulenter Musikere med kendskab til punktnoder Institutioner Netværk Afslutningsvis Litteratur Udgiver: Videncenter for Synshandicap Rymarksvej Hellerup Fon: Fax: E-post:

4 Indledning Denne håndbog henvender sig til lærere i folkeskolen, på gymnasier, HF, musikskoler, Refsnæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede, der underviser en blind elev i faget musik. Håndbogen er tænkt som vejledning, idébog, katalog, opslagsbog og adressebog til fri afbenyttelse efter den enkeltes individuelle behov. Vi håber, at bogen kan give viden eller anvisning på, hvor nødvendig viden kan søges i forbindelse med overvejelser, tilrettelægning og gennemførelse af musikundervisning af en blind elev. Håndbogen er ikke en vejledning, der hævder, at sådan må og skal musikundervisning af en blind elev gennemføres. Ej heller en bog, der har intentioner om at blande sig i den enkelte musiklærers metode eller musikfaglige valg. Hensigten er udelukkende at lette og forhåbentlig højne musikundervisningen for musiklæreren og dennes blinde elev. Ekstra eksemplarer af håndbogen kan rekvireres i sortskrift og på punktskrift hos Videncenter for Synshandicap, der også har registreret en landsdækkende fortegnelse over musiklærere til en blind elev. Listen vil blive løbende ajourført. Niels Eskjær musikpædagog, Refsnæsskolen Mikael Krarup Leth adjunkt, Hasseris Gymnasium Fritz Pedersen musikpædagog, Instituttet for Blinde og Svagsynede projektleder / Videncenter for Synshandicap December udgave september 2000 (Revideret af Videncentret) 1

5 Forord og baggrund Igennem hele dette århundrede har faget musik, og musiceren i det hele taget, spillet en væsentlig og nødvendig rolle for blind og for undervisning af blinde. En udbredt og hyppigt fremført misforståelse er, at blinde automatisk har eller får et bedre musikalsk øre; altså at tabet af én sans skulle udløse øget musikali-tet. Sådan er det selvfølgelig ikke. Men at misforståelsen så hyppigt høres, skyldes, at musik så intenst har fulgt og været tilbudt den blinde i undervisnings-systemet. Fra barn til voksen, fra fritidsmusik til erhverv. Frem til 1980 blev så godt som alle blinde i Danmark undervist på Refsnæsskolen ved Kalundborg og på Instituttet for Blinde og Svagsynede (i det følgende IBS) i Hellerup, og begge steder var og er faget musik vægtet meget højt, både som selvstændigt fag og integreret i anden undervisning. På IBS har særligt musikbegavede elever altid kunnet uddanne sig til organist med efter-følgende gode erhvervsmuligheder. Og frem til 1980 var musiklærere ved de to institutioner stort set ene om at opbygge og udvikle specialviden om musikundervisning af blinde elever. Det var dér, blandt musikkolleger og med andre faggrupper inden for blindeundervisning så at sige som naboer, at erfaringer inden for området blev gjort. Og stort set kun dér blev særforsorgen udlagt, og efter mindre tiltag igennem 1960'erne og 1970'erne blev blinde elever integreret i det seende samfund, i de kommunale folkeskoler, gymnasier og i undervisningsinstitutioner i øvrigt. Det var nu dér, at omkring 90% af alle blinde skulle modtage deres undervisning også i musik. Eleverne skulle undervises blandt seende og af lærere, der skulle tilegne sig viden og høste erfaring om blindepædagogik og om blindhed i det hele taget. Nu 15 år efter særforsorgens udlægning indtager musikundervisning og musiceren stadig en stor og væsentlig rolle på de to landsdækkende institutioner for blinde og svagsynede. Men parallelt dermed har musiklærere i hele landet gjort en række erfaringer, ofte enkelterfaringer, med integrerede blinde elever. Erfaringer, der kun sporadisk og i hvert fald ikke automatisk er kommet andre musikkolleger og deres blinde elever til gode 1. For at få indsamlet disse enkelterfaringer udarbejdede IBS' forstander Kirsten Jansbøl for det nyoprettede Videncenter for Synshandicap i januar Blindhed defineres ikke blot som total blindhed, men også som en synsnedsættelse ned til 6/60 eller derunder (6/60 betyder, at man skal have det, seende kan se på 60 meters afstand, så tæt på som 6 meter for at kunne se det) eller med koncentriske synsfeltsindskrænkninger til 20 o (kikkertsyn). 2

6 et projekt, der skulle indsamle, bearbejde og formidle denne spredte viden inden for faget musik. Som produkt ønskedes en lærervejledning (håndbog) og et til stadighed ajourført netværk, der kunne sikre, lette og højne musiklæreres undervisning af en blind elev i folkeskolen, gymnasier, HF, Refsnæsskolen og IBS. Efter registrering af musiklærere med en blind elev gennemførtes i foråret 1994 en afdækkende spørgeskemaundersøgelse om faget, og et supplerende to dage langt musikseminar blev afholdt på IBS i september Undersøgelsen og seminaret viste, at IBS' forstander og Videncentret havde skønnet rigtigt: Der var behov for formidling og kontakt. Især var der mangel på viden, men tilsvarende stor interesse, inden for områderne: Blindepædagogik/-metodik Edb/computerudstyr Hjælpemidler Systemets tilbud Nærværende håndbog er blevet til ikke mindst på baggrund af disse udtrykte behov. Bagest i håndbogen findes en netværksfortegnelse, navne-, adresse-, telefonog funktionsliste over systemets afdelinger samt en fortegnelse over kolleger, der vil kunne give hjælp og råd i forbindelse med undervisning af blinde elever i faget musik. 3

7 Blindepædagogik Integration af blinde elever i undervisningssystemet uden for Refsnæsskolen og IBS bygger på forestillingen om, at der ikke er uovervindelige forskelle mellem almenpædagogik og blindepædagogik. Ser man på formålsparagrafferne for faget musik, ses heller intet til hinder for integration af blinde elever: Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2: Gennem aktiv og skabende beskæftigelse medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk. 3: Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Musikundervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at gengive musik, med at komponere og med at improvisere. Samtidig skal eleverne nå til en forståelse af, hvorledes teknologien kan udvide og udvikle de musikalske handlemuligheder. Der arbejdes med fire hovedområder, sang, instrumentalspil, bevægelse og musiklære, som i videst muligt omfang integreres i de enkelte undervisningsaktiviteter. (Undervisningsministeriet 1994) 4

8 Formålet med undervisningen er, a) at eleverne udvikler deres musikalske interesse, koncentration og opmærksomhed, så de får lyst, tillid og evne til sammen med andre at synge, spille, lytte og tale om musik. b) at eleverne gennem oplevelse og brug af musik opnår større forstålese af musik som udtryksform før og nu, og c) at eleverne ved aktivt og alsidigt at beskæftige sig med musik og sang øger deres viden om musik og de sammenhænge, den indgår i, herunder får kendskab til væsentlige dele af musik- og sangtraditionen, når til en dybere forståelse af egen identitet, historisk, socialt og psykologisk, og styrker deres muligheder for individuel og social udfoldelse. 2.1 Undervisningen samler sig om to hovedområder: Musik udøvelse, såvel vokal som instrumental, og musikforståelse, som er en mangesidig beskæftigelse med musik, der spænder fra umiddelbar lytning til forskellige former for analyse af musikken og af samspillet mellem musik, kultur, individ og samfund. De to hovedområder vægtes ligeligt, og undervisningen skal vise sammenhængen mellem dem. (Gymnasiebekendtgørelsen maj 1993) De mål og hensigter, regler, metoder og principper, der gælder for undervisning af seende elever, kan og bør bringes i anvendelse, også når der i klassen sidder en blind elev. Men netop på grund af den blindes tilstedeværelse er det nødvendigt at tage specielle pædagogiske hensyn. Man kan definere vellykket blindepædagogik som summen af lærerens almenpædagogiske viden og kunnen tillagt viden og opmærksomhed om blindes særlige indlæringsbetingelser. Dette afsnit vil i korte træk ridse nogle af principperne for undervisning af blinde op. Principper, som alle undersøgelser peger på, det er nødvendigt at anvende ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning af en blind elev. Principper der også bør bringes i anvendelse i faget musik. 5

9 Mange af de daglige aktiviteter, elever må lære, er baseret på synsmæssig imitation. I musikundervisning kender vi det inden for en lang række situationer: Elever ser lærerens arbejdsstilling og kropsholdning ved instrumentet, ser hvordan en hånd- eller fingerstilling udføres korrekt, ser hvordan en rytme skal slås eller takteres, ser hvordan man i det hele taget gebærder sig med sit instrument, i sit kor, i sit band. Ser og imiterer. Ser og lærer. Over for den blinde elev, der selvklart ikke kan være en del af denne se-, imitations-, læreproces, bør musiklæreren derfor også være opmærksom på andre indlæringsveje; ikke alene i stedet for, men som nødvendigt supplement. En model For at kunne identificere de områder, der i særlig grad kræver, at der foretages blindepædagogiske overvejelser, kan en stiliseret model opstilles: 6

10 Forklaring: Den uregelmæssige bolle til venstre repræsenterer elevens omverden, der består af en mangfoldighed af emner. Emnerne (konkrete, abstrakte, aktuelle, fortidige etc.) er tilgængelige for den blinde elev ad forskelligartede sanseveje: Taktilt (følbart), kinæstetisk (bevægelsesapparatet), auditivt (hørelsen), olfaktorisk (lugtesansen) men ikke visuelt. Derfor er det visuelle anbragt bag en dobbeltstreg i bollens øverste venstre hjørne. Et synshandicap består netop i, at den væsentligste fjernsans er defekt eller mangler helt. For at erkende omverdenens mangfoldige emner må den blinde elev derfor enten selv nærme sig de emner i omverdenen, han vil erfare noget om (pil nr. 1), eller emner må bringes til ham (pil nr. 2). Visuelle emner skal omformes, "oversættes", så de bliver tilgængelige for den blinde (pil nr. 3). Det vel mest åbenbare eksempel (men som det vil fremgå langt fra det eneste) på denne "oversættelse" er bogstaverne og noderne gjort taktile til følbare, fremtrædende punkter, til punkt- og punktnodeskrift. Den gode blindepædagog, og i denne sammenhæng musiklærer, skal sikre, at alt det, der for den seende fremtræder umiddelbart, allestedsnærværende og ganske "gratis", fra vi slår øjnene op om morgenen, til vi lukker dem om aftenen, at alt det kommer inden for den blindes rækkevidde. Og da sådanne visuelle emner jo netop ikke er givne for den blinde, således at han ofte slet ikke ved, om de eksisterer eller er til stede, er han ganske afhængig af, at læreren bringer dem til at eksistere. Den gode blindepædagog kan karakteriseres ved sin evne til, ud af situationen og mangfoldigheden, at henlede den blindes opmærksomhed på de fænomener i omverdenen, som netop for den blinde er allermest relevante. Af blindepædagogiske overvejelser i forbindelse med at gøre det visuelle tilgængeligt for den blinde må læreren også være bevidst om områdets begrænsninger. Specielt vedrørende den tredje dimension: Dybden. Denne dimension, der jo automatisk og direkte opfattes af den seende, er det kun det seende øje, der kan opfatte. En taktil fremstilling vil ikke fungere. Et reliefbillede af et symfoniorkester vil for den blinde fremtræde uden dybde. Det vil fx ikke fremgå, om førsteviolinerne er placeret forrest i orkestret i forhold til messingblæserne. Grupper vil kun være store og små i forhold til hinanden; aldrig længere borte eller tættere på. Her må blindepædagogen finde på andet, ikke nødvendigvis i stedet for; men som supplement. 7

11 Et musiklokale Et gennemsnitsmusiklokale i en dansk skole byder musiklæreren til en blind elev mange sådanne overvejelser. Hvad skal "oversættes", hvad skal forklares, hvad skal forberedes af alt det, den seende får registreret og placeret i løbet af ganske få sekunder. I musiklokalet er langs den ene væg placeret et klaver og et keyboard, det sidste med et større antal soft touch knapper og et lysende display. Et tromme-sæt står opstillet bag et par mikrofoner på stativer, der er placeret en anelse bag sanganlægget. Et par akustiske og elektriske guitarer står lænet op ad en forstærker. I et hjørne står en støvet kontrabas, og på nogle hylder ligger en række orff-instrumenter og et par blokfløjter. Et hi fi-anlæg er opsat i den anden ende. På væggene hænger plakater af en række pop-idoler, et foto af Per Nørgård samt plancher af symfoniorkestrets instrumenter og af nodesystemets opbygning. I skabet ligger en stak af "Sangbogen", og et par (ulovlige) kopier er placeret på et par nodestativer. Den ene pære i én af loftlamperne virker ikke, gardinerne er rød- og hvidstribede, og det meste er i øvrigt blevet flyttet lidt rundt siden sidste musiktime. Musiklæreren begynder sin undervisning. En lyd fra et instrument den seende orienterer sig straks. Den blinde må derimod bruge tid på sin registrering: Var det klaveret eller keyboardet? Ny lyd: Var det tamburinen eller bækkenet? Ny brumme-/hylelyd: Var det guitarforstærkeren eller sanganlægget? Sammenspillet går i gang. Instrumenterne og stemmerne skal på mirakuløs vis ophøjes til musik. Det skal swinge. Den seende kommunikerer kropsligt og nonverbalt. Et lille blik, et smil fortæller: Du er god i dag, en gestus fra læreren afføder straks et improviseret ritardando, nu piano, et andet blik: Du har ikke øvet nok. I dette virvar af en seende helhed skal den blinde også høre til, være med, føle sig tilpas. I dette virvar, med klassekvotienter og lektionslængde, der giver læreren under et par minutters kontakt til hver elev, skal musiklæreren demonstrere sin blindepædagogik. I ordets bedste forstand skal han dirigere. Dirigere den blinde sammen med de seende kammerater. 8

12 Fem undervisningsprincipper I blindepædagogikken peger man almindeligvis på fem undervisningsprincipper, som det betragtes som helt afgørende at følge: 1. Princippet om individualisering 2. Princippet om konkretisering 3. Princippet om helhedsoplevelser 4. Princippet om virkelighedstilknytning 5. Princippet om aktivering Principperne hverken kan eller skal holdes helt ude fra hinanden og skal selvklart ikke følges og efterleves slavisk; men de er alligevel fundamentale for al undervisning af blinde. 1. Princippet om individualisering I al specialundervisning betragtes det som helt nødvendigt, at undervisning finder sted i lyset af de specielle forudsætninger eleven har. Tilsvarende er det nødven-digt at tage hensyn til de forudsætninger, eleven ikke har her som blind i en musiktime blandt seende. Synshandicappede udgør på ingen måde en homogen gruppe. Man kan dele synshandicappede i seks grupper (Lowenfeld 1963): 1. Den totalt blinde, født total blind eller blevet det før det fyldte 5. leveår. 2. Den totalt blinde, som blev blind efter det 5. leveår. 3. Synshandicappet, med en lille og medfødt synsrest. 4. Synshandicappet, med en lille og senere erhvervet synsrest. 5. Svagsynet, født med svagsynetheden. 6. Svagsynet, der senere har erhvervet sig denne svagsynethed. 9

13 De fire første grupper kan groft sagt defineres som blinde. (I pædagogisk forstand elever, der er helt blinde eller ser så dårligt, at de primært undervises ved hjælp af auditive eller taktile undervisningsmaterialer). De to sidste grupper defineres groft sagt som svagsynede. Tidspunktet for synshandicappets indtræden har stor betydning for, hvilke forudsætninger, eleven har. Det er selvklart ikke ligegyldigt, hvor stort et begrebsapparat, eleven havde, før han blev blind. Man regner almindeligvis med, at grænsen for bibeholdelse af erkendelsesmæssigt nyttige visuelle erindringer findes ved femårs-alderen. En synsrest kan have forskellig erkendelsesmæssig nytteværdi og er for musiklæreren nødvendig at kende til i det pædagogiske virke. I musikundervisning ses eksempelvis klar forskel på blindfødt og nyblinds første og umiddelbare indgang til og brug af et musikinstrument: Den blindfødte ofte famlende og akavet, den nyblinde ofte sikker, kopierende fra visuel erindring. Eksemplerne fra musikundervisningen er mange, og de er vigtige for musiklæreren at kende og forholde sig til. 2. Princippet om konkretisering Den blinde kan ikke erkende emner i sin omverden, medmindre de foreligger konkret "inden for en arms rækkevidde". Form, vægt, størrelse og materiale må erkendes ved direkte sansning, ved berøring, medens hørelsen kan hjælpe til erkendelse af rumlig placering. Musiklæreren må sikre, at den blinde elev kommer i nærkontakt ikke alene med musiklokalets og dagligdagens instrumenter og inventar, men, hvor det er muligt, også med emner, der kun perifert omtales: Cembalo, barok-guitar, gamber, kirke-orgel etc. Musiklæreren må på Musikhistorisk Museum med berøringstilladelse, på visit i den lokale kirke hos organisten, få adgang til andre musikskolers instrumentarium samt om nødvendigt benytte sig af modeller. Også gensidig fysisk berøring er brugbar og nødvendig. Ikke bare ved instrumentalundervisning, hvor det er naturligt med lærer/blind elev berøring, ofte mange gange under indstudering af et musikstykke. Også i forholdet mellem den blinde elev og de seende kammerater er fysisk berøring nyttig og anvendelig. 10

14 Hvordan ser de ud, de andre? Hvordan sidder de ved eller holder de deres instrument etc. Det er klart, at emnet fysisk berøring skal introduceres og håndteres med respekt og nænsomhed. Begrebet tid spiller en væsentlig rolle inden for blindepædagogik. Musiklæreren skal vide og acceptere, at det tager tid at undervise en blind, at det tager tid at forberede og gennemføre. Alt dette vil den blinde vide og kende til fra sin hverdag; men derudover er det nyttigt for musiklæreren at vide, at den blinde ofte har brug for i det hele taget at få styrket sin opfattelse af tid. Hvor lang tid er de andre om at gøre sig spilleklare, hvornår har de andre deres instrumenter, sangbøger og noder fremme, etc. Det er nyttig viden for den blinde at blive løbende orienteret om; det kan være årsag til irritation, at en blind elev altid er sidst. Blindepædagogikken gør opmærksom på begrænsningerne i den blindes erkendelsesform ting kan være for store, for små, for varme, for kolde, for skrøbelige, for ulækre. Alligevel viser erfaringen inden for vores fag, at en overraskende stor del med engagement, fantasi og planlægning kan gøres begribeligt, kan konkretiseres. Man kan godt få adgang med en blind elev til et symfoniorkester, radioens eller Tivolis koncertsal, back-stage til en rockkoncert etc. Alene eller sammen med den blinde elevs øvrige lærere. 3. Princippet om helhedsoplevelser Af alle sanser er synet den vigtigste, når mange forskelligartede indtryk skal samles til en helhedsopfattelse. En lille, lidt naiv historie beskriver ganske godt situationen, når synet mangler: "De blinde mænd og elefanten" Der var seks mænd i Hindustan, som aldrig havde set en elefant. Ja, egentlig havde de aldrig set noget som helst, for de var nemlig alle blinde. Disse seks mænd gik sammen ud for at finde en elefant, for nu ville de dog have opklaret, hvordan sådan et vidunder så ud. 11

15 De fandt virkelig en elefant. Og den første af de seks blinde mænd fra Hindustan gik frejdigt nærmere og busede lige ind i siden på det kæmpestore dyr. "Aha!" råbte han triumferende. "Nu ved jeg det: En elefant er som en mur!" Den anden af mændene følte på elefantens stødtand og udbrød fornøjet: "Nåda! Hvad har vi her? Noget rundt og glat og skarpt! For mig er der ingen tvivl: En elefant er som et spyd!" Den tredje nærmede sig dyret forfra og fik fat i snabelen. Den vred og snoede sig, som snabler plejer. "Det er såre simpelt," afgjorde manden. "En elefant ser ud som en slange!" Den fjerde rakte ivrigt hånden ud og rørte ved elefantens knæ. Så lo han fornøjet. "Det er nemt at afgøre, hvad elefanten mest af alt minder om," sagde han. "Nemlig: Et træ!" Den femte, som tilfældigvis fik fat i elefantens øre, sagde overlegent: "Selv den blindeste mand kan da finde ud af, at en elefant nærmest er skabt som en vifte!" Den sjette gik bag om elefanten og blev ramt midt i ansigtet af en muntert svingende hale. "Det er ganske og aldeles sikkert, at en elefant har form som et reb!" sagde han. Og så begyndte de seks blinde mænd fra Hindustan at skændes om, hvordan elefanten så ud. "Som en mur!" sagde den første. "Som et spyd!" sagde den anden. "Som en slange!" sagde den tredje. "Som et træ!" sagde den fjerde. "Som en vifte!" sagde den femte. "Som et reb!" sagde den sjette. Og på en måde havde de jo alle ret. Selvom de naturligvis alle tog helt fejl! af J. G. Saxe 12

16 Et andet eksempel fra musikundervisningen: Med musiklærerens ansvar for en hel klasse, 20 seende og 1 blind elev, kan det af flere årsager måske være fristende, med risiko for snart at blive en (u)vane, at isolere den blinde fra hans/hendes seende kammerater i en større eller mindre del af et undervisningsforløb ved sammenspilssituationer, forberedelse til musical, elevkoncert etc. Den blinde skal have særinstruktion, er længere tid om det, er famlende osv., kan nogle af de gode grunde være. Intet, ej heller blindepædagogik, skal blive rigidt; men som hovedregel er det af betydning, at musiklæreren erkender den blinde elevs krav og behov for helhedsoplevelse, også i nævnte situationer. Det er vigtigt, at den blinde deltager i et helt forløb, i de fælles forberedelser, de andres spillen forkert, at han eller hun bliver direkte vidne til kammeraternes stress, frustrationer, fremskridt, færdiggørelse og fremførelse. Det er sandsynligt, at processerne undervejs vil være vanskelige, tidskrævende og uoverskuelige. Men al erfaring peger på, at tidsinvesteringen mangefold gives igen, også til de seende kammerater, når der investeres i at give den blinde helhedsoplevelse. 4. Princippet om virkelighedstilknytning Blindepædagogen repræsenterer det formidlende led mellem den blinde elev og den mangfoldige virkelighed, som findes uden for skolen. Og som nævnt eksisterer denne virkelighed ofte ikke for den blinde elev, fordi han jo ikke kan kende til eksistensen af noget, han ingen bevidsthed har om. Hvordan kan man forholde sig til eller have et realistisk indtryk af en opførelse af Aïda på udendørsarenaen i Verona, et sølvbryllupsorkester kl. seks om morgenen, Roskildefestivalen, indisk musikfestival i medborgerhuset eller et kiltklædt sække-pibetattoo, hvis man ikke har været der, eller set foto eller tv derfra. Musiklæreren må, i samarbejde med den blindes øvrige lærere, bestræbe sig på så hyppigt som muligt at besøge verdenen uden for skolen eller at bringe denne verden indenfor. Erfaringer har vist, at der ikke mindst inden for vores fag ofte ses med stor sympati og velvilje på forespørgsler om besøg. Næsten alt kan gennemføres med lidt ekstra energi. 13

17 For et par år siden skulle en klasse fra IBS på lejrskole til Cortona, Italien. Musik og kopier af gamle instrumenter blev inddraget i forberedelserne og undervisningen. Rejsen derned skulle foregå med DSB, med en tog-stamme, som en af lærerne fik udtrykt det i en time. På spørgsmålet om, hvad sådan en "stamme" egentlig var, blev vi tilfredsstillende svar skyldig. En model gav ikke svar på størrelse, på lugt, på lyde, på bevægelse, på energi og kraft. Kort tid efter blev klassen inviteret af DSB til at aflægge Rom-ekspressen et besøg på rangérterrænet. Næsten alt blev undersøgt. Vi var under toget, rundt om det, bankede på det, åbnede og lukkede alt bevægeligt, hørte motorlarmen, lugtede olien, mærkede dampen og kørte en prøvetur fra København til Helsingør. Det umulige blev muligt. Det tog bare lidt længere tid. Vurderet over et helt forløb var tidsinvesteringen både hensigtsmæssig og i sidste ende tidsbesparende. Energi og koncentration var blevet frigjort til overskud, der også kom turens musikdel og musikoplevelser til gode. 5. Princippet om aktivering At forholde sig aktivt, nysgerrigt, spørgende og undersøgende er væsentlige egenskaber at have ikke mindst som blind. Det er vigtigt at vide og forholde sig til, også for musiklæreren, at mange af dagligdagens handlinger og gøremål er mere besværlige og mere tidskrævende for den blinde elev. Ikke meget kommer så at sige af sig selv. Ikke mindst på det fysiske område kan dagligdagen opleves næsten fjendtlig, uoverskuelig og anstrengende. Halvåbne døre og skabe, man banker hovedet ind i, noget man snubler over, støder ind i, spilder, jf. tidligere omtale af virvaret i et dansk musiklokale. Alligevel, og ikke mindst derfor, er det vigtigt, at blindepædagogen stimulerer sin blinde elev til at være aktiv, at han giver tid til og mulighed for, at eleven gør sig egne erfaringer. Igen kan musiklærerens problem være hensynet til klassens seende elever og gennemførelse af en lektion, der allerede uden den blindes tilstedeværelse er tildelt sparsom undervisningstid. En fare ligger i, at det på kort sigt måske derfor vil synes lettere at undlade aktiveringshjælpen, at lade stå til og blot acceptere den verbale løsning. Modsat peger erfaringen også på, at overdreven hjælp og stimulering, der hurtigt afslører sig som utålmodighed, kan komme til at 14

18 forstærke den blinde elevs tilbageholdenhed, og dermed være med til at fratage eleven mulighed for at gøre sig de så nødvendige egne udviklende erfaringer. De fem nævnte blindepædagogiske principper hænger nøje sammen og vil ved bevidst efterleven uden tvivl styrke undervisningen og være en brugbar fordel også for klassens seende elever. Generelt lider faget musik under manglende tildeling af ressourcer, og musiklærerens stilling i forhold til klassen er ofte besværliggjort af, at han/hun kun har få timer om ugen, på bestemte årgange, samtidig med at der mangler tildeling af ekstratimer, ekstraløn og nødvendige støtteordninge. På den baggrund er det vigtigt at gøre sig klart, at al erfaring entydigt peger på, at bevidst justering af gængs undervisningsmetode, forberedelse og gennemførelse af musiktimen baseret på de her nævnte blindepædagogiske principper at alt dette for det første langt enklere end måske først antaget kan gøres til musiklærerens naturlige arbejdsredskab samt, for det andet, både kvantitativt og ikke mindst kvalitativt vil lønne sig. For musiklæreren, de seende og den blinde elev. 15

19 Råd og vink Sig dit navn, når du møder en blind eller træder ind i et rum, hvor en blind er til stede. Sig, når du går væk fra den blinde eller forlader rummet. Brug altid den blinde elevs navn, når du snakker til ham i en gruppesituation. Når du skal forklare, hvor noget eller nogen befinder sig, brug da "højre" og "venstre" i forhold til den blinde elev ikke til dig selv. Fortæl, hvem og hvad der er i det rum, den blinde træder ind i. Fortæl, hvis nyt er kommet til, eller inventar er blevet flyttet i et rum, den blinde kender i forvejen. Sig altid højt, hvad der skrives på tavlen, ord for ord, node for node, så den blinde elev kan følge kontinuerligt med. Der er intet forkert i at bruge ordet "se". Vær opmærksom på, at det tager tid at undersøge med hænderne. Vis ikke overdrevent hensyn. Seende kammerater er ofte alt for hjælpsomme over for den blinde. Lær den blinde elev at sige nej tak til unødvendig hjælp, og vær opmærksom på, at lærerens hyppige hjælp til en blind elev kan føre til jalousi fra klassens øvrige elever de ønsker også lærerens opmærksomhed. Sørg for god, åben og ærlig information af andre lærere, hjemmet og ikke mindst klassens seende elever. De har også brug for viden. Fortæl den blinde, hvis han opfører sig anderledes end kammeraterne. Ved spisning, i klasseværelset, lægge hovedet på bordet, stereotype bevægelser. Tal i det hele taget om, hvordan seende aflæser og tolker kroppens signaler. 16

20 Ved spisning er orientering ved hjælp af klokken en hjælp for den blinde. Forestil dig tallerkener, bordet eller andet som en urskive. Forklar, at brødet ligger ved klokken 11, osten ved klokken 2 osv. Når du ledsager en blind, så tilbyd din arm. Skub aldrig den blinde foran dig. Den blinde skal føres af dig, ikke omvendt. Sørg for, at ressourcer, materialer, støttetimer forlods er i orden. Lær "systemets" tilbud at kende, hvem kan levere hvad, leveringsfrister, anvendelsesmuligheder. Lær personerne fra "systemet" at kende. Derfra kan du få stor støtte og hjælp. Det er vigtigt med god og planlagt tid. Husk, at din blinde elev ikke er stum. Er du i tvivl, så spørg eleven selv. Lad ham selv fortælle og oplyse. Han ved bedst, hvordan det er at være blind. 17

Blindepædagogik. Videncenter for Synshandicap, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Fon 39 46 01 01, Fax 39 61 94 14, e-post visinfo@visinfo.

Blindepædagogik. Videncenter for Synshandicap, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Fon 39 46 01 01, Fax 39 61 94 14, e-post visinfo@visinfo. Blindepædagogik Særtryk september 1995 fra Håndbog om undervisning af blinde elever i faget musik af Niels Eskjær (Refsnæsskolen), Mikael Krarup Leth (Hasseris Gymnasium) og Fritz Pedersen (Instituttet

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Ledsageteknik med mindre børn

Ledsageteknik med mindre børn Ledsageteknik med mindre børn ANNE NORDSKOV, Synscenter Refsnæs C 143 1 Forord Kendskab og viden omkring ledsageteknik er en vigtig disiplin, når man følges med synshandicappede personer. På Refsnæsskolen

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Sådan følges I ad. når den ene er blind eller svagsynet. Af Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Sådan følges I ad. når den ene er blind eller svagsynet. Af Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet Af Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede Udgivet af: Instituttet for Blinde og Svagsynede Videncenter for Synshandicap Udgivet af:

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Sådan følges I ad. når den ene er synshandicappet. Af Lisbeth Hallested, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Sådan følges I ad. når den ene er synshandicappet. Af Lisbeth Hallested, Instituttet for Blinde og Svagsynede Sådan følges I ad når den ene er synshandicappet Af Lisbeth Hallested, Instituttet for Blinde og Svagsynede Udgivet af: Instituttet for Blinde og Svagsynede & Videncenter for Synshandicap Udgivet af: Instituttet

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere