De indbyrdes forhold mellem kulturbevaring, digitalisering og lovgivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De indbyrdes forhold mellem kulturbevaring, digitalisering og lovgivning"

Transkript

1 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 2 af 28 1 Indledning De indbyrdes forhold mellem kulturbevaring, digitalisering og lovgivning Bachelorprojekt, Københavns Universitet E2010 Vejleder: Helle Porsdam Flemming Lindblad 6. december 2010 Opgaven indeholder anslag svarende til 25,0 normalsider à 2400 tegn. Opgaven omfatter 28 sider ud over Studienævnets standardforside. Indhold 1 Indledning 2 2 Teori, litteratur og metode 3 3 Digitalisering af kulturarven 5 4 Teknologiens påvirkning af kulturbevarelsen 8 5 Kulturens påvirkning af teknologisk udvikling 10 6 Teknologiens påvirkning af lovgivningen 11 7 Google Books og lovgivning Lovgivningens påvirkning af den teknologiske udvikling 12 8 Danske politikere og copyright/digitalisering Kulturens påvirkning af lovgivningen 17 9 Lovgivningens påvirkning af kulturbevarelsen Konklusion English Summary Litteraturliste med forkortelser 25 Denne opgave handler om digitalisering af kulturarven og ophavsret med særlig fokus på bøger. Digitalisering har været debatteret i biblioteks- og kulturkredse i løbet af det seneste årti. Bevaring af kulturarven og tilgængeliggørelse har været nogle af de væsentligste emner i debatten. Navnlig siden internetfirmaet Google i 2005 lancerede Google Books, 1 et bogdigitaliseringsprojekt der havde som mål at digitalisere mere end 15 millioner bøger, har der været debat i Europa om hvorvidt digitalisering af landenes kulturarv er nationale/statslige opgaver, eller om de kan overlades til private firmaer. Det kongelige Bibliotek har i 2009 taget kontakt til Google for at indgå et samarbejde om at lade Google digitalisere dele af sine samlinger. Man kan ikke kan diskutere bevaring af kulturarven uden samtidig at overveje hvordan og dermed at diskutere teknologi hvad enten teknologien er bogtryk eller digital behandling af værker. Men det er også umuligt at diskutere udbredelse og bevaring af kulturarv uden samtidig at have de lovgivningsmæssige aspekter om ophavsret/copyright med i overvejelserne. De tre begreber hænger uløseligt sammen, og de påvirker hinanden så det nødvendigvis må være en samlet betragtning der ligger til grund for en diskussion af kulturformidling og -bevaring. Denne opgave afdækker relationerne mellem de tre begreber nærmere og ser på Det kongelige Biblioteks handlinger i lyset af de afdækkede relationer; mere præcist undersøges: Hvilke er de primære påvirkninger i det indbyrdes forhold mellem kulturudbredelse, lovgivning og teknologi, og hvilke er afledte påvirkninger? Hvilke konsekvenser har dette i problematikken om kulturbevarelse, og hvordan hænger Det kongelige Biblioteks handlinger sammen med de beskrevne påvirkninger? I denne undersøgelse gennemgås argumenterne i debatten, herunder problematikken om hvem der ejer de digitaliserede udgaver af bogværkerne, og hvilke juridiske problemstillinger der er nødvendige at forholde sig til ved en digitalisering af den danske nationalbeholdning af bøger. Med Google Books fremkomst er denne debat blevet endnu mere aktuel, og det undersøges hvordan Google har påvirket udviklingen i Danmark, og hvordan Google har forholdt sig til de rettighedsmæssige problemer der er forbundet med at digitalisere bøger og gøre dem tilgængelige på tværs af landegrænser og forskellige nationale lovgivninger. Denne del er baseret på undersøgelser af debatten i dagspressen, samt på de aftaler Google har indgået med rettighedsholdere og kommentarerne hertil. Endvidere diskuteres hvordan lovgivning, teknologi og udbredelsen af kultur har påvirket hinanden; de seks mulige påvirkninger undersøges efter tur, og der 1 Dengang under navnet Google Book Search.

2 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 3 af 28 samles løbende op på resultaterne. Det er klart at der på flere områder er tale om påvirkninger der forårsager afledte påvirkninger der igen virker tilbage. En skarp opdeling i afsnit er derfor vanskelig, og visse emner hører hjemme i flere afsnit, men opdelingen opretholdes af hensyn til overskueligheden i gennemgangen. Konklusionen er at det primært er den teknologiske udvikling der sætter dagsordenen for hvordan de kulturbevarende institutioner kan manøvrere, og at Det kongelige Bibliotek som følge heraf ikke har andre muligheder end at handle som de har gjort. Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 4 af 28 Kulturformidling og -bevaring 2 Teori, litteratur og metode Lovgivningen om copyright har fra første færd haft til formål at sikre oplysningen og kulturudbredelsen. 2 Med andre ord har ønsket om kulturformidling påvirket lovgivningen. Tilsvarende har dette ønske påvirket teknologien; lige fra den indbundne bog, codex en til informationsteknologi, der ligefrem er navngivet efter dens evne til at håndtere information, herunder kulturelt indhold. Omvendt har teknologien påvirket mulighederne for kulturudbredelse og -bevaring; med it er det muligt at gemme informationer i et langt højere omfang end tidligere, og den måde kultur formidles på, er i høj grad influeret af teknologien, fx kan bibliotekerne nu udlåne materiale i digitalt format. Teknologien har også påvirket lovgivningen; ikke mindst de digitale teknologier der har gjort mangfoldiggørelse enkel, har givet anledning til omskrivning og udvidelse af ophavsrets- og copyrightlovgivningen verden over så der nu er paragraffer der specificerer under hvilke forhold der må kopieres og distribueres digitalt. Omvendt har lovgivningen påvirket teknologien; nye tilføjelser i lovene og præcedensskabende retskendelser har givet anledning til opfindelsen af software som fx Napster, KaZaa og mange andre der opererer i grænseområdet mellem det lovlige og ulovlige. Endelig påvirker lovgivningen mulighederne for kulturformidling og -bevaring; biblioteker baserer sig i stadig højere grad på digitale værker, ikke mindst tidsskrifter, der opbevares i store databaser hos forlagene. Bibliotekerne har ikke lovmæssig mulighed for at lave deres egne kopier til bevaringsformål, så der skal udarbejdes nye strategier for formidling og bevaring. Sammenhængene er sluttet, og man kan afbilde de uløseligt forbundne forhold i kulturtrekanten (Figur 1) med kulturen i toppen og navngivet herefter fordi det er kulturen der er fokus for denne behandling. Pilene angiver de skitserede påvirkninger. Denne model giver naturligvis ikke det fulde billede; Teilmann betragter copyright i en sammenhæng med æstetiske og sociale begrebsverdener, 3 og Lessig har 2 Stat. Anne, overskriften. Se også afsnit 9. 3 Teilmann, s. 7. Lovgivning (Copyright) Figur 1: Kulturtrekanten Teknologi (Digitalisering) en samfundsmæssig tilgang hvor normer og markedet sammen med jura og den fysiske verden ( arkitektur ) under gensidig påvirkning tilsammen skaber begrebet copyright forstået som beskyttelsen af Intellectual property (IP). 45 I nærværende fremstilling lægges der vægt på de teknologiske aspekter hvorfor problemstillingen kan beskrives ved ovenstående model. I undersøgelsen har der måttet foretages nogle afgrænsninger; således betragtes kun værker der er omfattet af det intellektuelle fællesområde, 6 dvs. materiale der er inden for det område som ophavsretslovgivningen dækker, og upubliceret materiale som breve, dagbøger og lignende er ikke med i overvejelserne, selv om det klart er en del af kulturarven. En væsentlig del af den anvendte litteratur omhandler copyright. Der er skrevet meget om emnet, og værkerne er valgt på grund af deres forskellige indgangsvinkler. Teilmann gennemgår copyright i et historisk og æstetisk perspektiv. Dutfield/Suthersanen gennemgår forskellige aspekter af IP i en synkron fremstilling. Kaplans bog består af tre nedskrevne forelæsninger der blandt andet har en historisk fremstilling af copyrightbegrebet; han er jurist og tilgår emnet ud fra en del retsafgørelser; den sidste forelæsning drager nogle konklusioner om hvordan fremtiden (bogen er fra 1967) vil forme sig. Deazley har nogle historiske afsnit, men fokuserer på hvad copyright er og ikke er navnlig lægges vægt på at præ- 4 Lessig-1, s. 121ff. 5 Der er ikke en velklingende dansk betegnelse der dækker; intellektuel ejendomsret ville være en nogenlunde præcis oversættelse, men er ikke almindeligt udbredt. Den engelske betegnelse bibeholdes derfor i denne fremstilling. 6 Se Deazley, s. 118ff.

3 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 5 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 6 af 28 cisere hvad det offentlige domæne er, og hvad dets betydning er. Darnton er historiker og tidligere direktør for Harvard University Library. Hans fremstilling er saglig, men af og til også holdningspræget som følge af hans involvering i digitaliseringsprojekter i bibliotekssammenhæng. I bibliotekernes todelte funktion som formidlere og bevarere er Darnton klart mest optaget af bevaringssiden. En del kilder er danske avisartikler hentet fra infomedia.dk. Andre er debatindlæg eller andre artikler eller multimedieklip fra World Wide Web. Disse kilder skal tilgås med varsomhed, og autenticiteten skal undersøges. Nogle tekster, bl.a. lovtekster, er hentet fra copyright.gov. Topniveaudomænet.gov tilhører den amerikanske statsadministration; det gælder derfor også underdomænet copyright.gov, og der er ingen grund til at tvivle på at de de tekster der befinder sig her, er autentiske og forfattet af United States Copyright Office som de giver sig ud for. Et foredrag på Google Videos omhandler Google Books forhold til copyrightlovgivningen og angives til at være af den amerikanske juraprofessor Lawrence Lessig. 7 Det kan ikke påvises med 100% sikkerhed at det virkelig er Lessig der står bag, men der argumenteres henvisning til verificerbare passager i copyrightloven, så argumenterne holder selv om der eventuelt skulle stå en anden person bag. Det er dog næppe sandsynligt at et plagiat af en juraprofessor med speciale i copyrightlovgivning ville få lov til at stå uimodsagt i fire år, så foredraget må antages at være autentisk. 3 Digitalisering af kulturarven I begyndelsen af 2005 underskrev 23 ud af 25 ledere af nationalbiblioteker i Europa en resolution der krævede et europæisk modtræk til Googles bogdigitaliseringsprojekt. Hensigten var at sikre at et fremtidigt digitalt bibliotek ikke skulle ende på private hænder. Frygten var at hvis Google satte dagsordenen, ville der blive tale om angelsaksisk dominans da Google fokuserede på engelsksproget litteratur. 8 En af medunderskriverne var direktør for Det kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen. På samme tid indgik 19 europæiske nationalbiblioteker en aftale om at digitalisere bøger, primært på andre sprog end engelsk. Initiativet var et modtræk med Googles bogdigitaliseringsprojekt for at undgå en engelsksproget dominans i den digitaliserede litteratur. Kolding Nielsen talte for at det i Danmark er en offentlig opgave at digitalisere den danske litteratur, selv om han dog åbnede en mulighed for at slå til hvis Det kongelige Bibliotek kunne indgå en aftale med Google. Hans pointe var at digitalisering er nødvendig for at bevare den sproglige identitet på 7 Lessig-2. 8 Comp dansk. 9 Han understregede at en sådan aftale kun kunne indgås for bøger overgået til det offentlige domæne. I 2007 satte et EU-initiativ, i2010, et mål om at digitalisere seks millioner værker inden for tre år. Finansieringen er dog ikke omtalt. Kolding Nielsen roste initiativet og kritiserede Googles bogdigitaliseringsprojekt, blandt andet for ikke at give gratis adgang til hele databasen. Han slog fast at digitalisering af kulturarven er en statslig, national opgave, og at den er dyr at gennemføre. 10 I en kronik i foråret 2009 forsøgte en række ledere af danske kulturinstitutioner at skabe opmærksomhed om digitaliseringsproblematikken og hævdede at det var ved at være sidste chance for Danmark, og at mange europæiske lande var meget længere fremme med digitalisering af kulturarven. Igen fremhæves vigtigheden af at det foregår i nationalt, statsligt regi. 11 Samme dag som kronikken blev bragt, offentliggjordes en rapport lavet af Kulturministeriet og de største kulturinstitutioner havde udarbejdet. Rapporten vurderede at der som et minimum var brug for 570 mio. kroner til digitalisering. Kulturminister Carina Christensen lagde ikke op til at der ville komme ekstra bevillinger, men at digitalisering skulle foregå inden for de allerede bevilgede rammer. Hun lovede dog at læse rapporten og bruge den ved finanslovsforhandlingerne. 12 I slutningen af december 2009 bekendtgjorde Kolding Nielsen at Det kongelige Bibliotek havde henvendt sig til Google med henblik på at indgå et samarbejde om at digitalisere 1,6 millioner danske værker til Googles projekt. Kolding Nielsen angav pengemangel som årsagen til åbningen mod internetfirmaet. Det fremgår af artiklen at der er bevilget syv mio. kroner årligt i tre år til digitaliseringen; langt fra det beløb på 570 mio. som rapporten fra tidligere på året angav som nødvendigt. 13 Kolding Nielsen siger i artiklen at alternativet til ikke at få digitaliseret er skræmmende. Han gik altså diametralt mod sine egne holdninger til Googles digitalisering af den danske kulturarv, men hensynet til at få digitaliseret har vægtet højere. Der er med andre ord sket en ændring i Det kongelige Biblioteks/Erland Kolding Nielsens holdning til Google Books. Fra at have været stor modstander i 2005 har Det kongelige Bibliotek selv taget kontakt til Google i Et andet større kulturdigitaliseringsprojekt er det fælleseuropæiske Europeana 14 hvor Danmark ikke deltager. I en artikel forklarer Søren Clausen fra Det kongelige Bibliotek at pengemangel og ophavsretsproblemer er årsagerne til at 9 Inf Berl Pol Pol Pol

4 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 7 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 8 af 28 Danmark endnu ikke har bidraget. 15 Ophavsretsproblemerne er ifølge Clausen løst med Folketingets vedtagelse af en mulighed for at lave en generel licensaftale med forfatterorganisationer så værkerne kunne digitaliseres før udløbet af de 70 år efter forfatterens død. Pengemangel står tilbage som uløst problem; Det kongelige Bibliotek har med hjælp fra et privat firma (ProQuist) fået digitaliseret bøger udgivet før 1601, men firmaet tager sig betalt for adgang til de digitale udgaver fra computere der ikke er placeret i Danmark for på den måde at få finansieret digitaliseringen. Dermed er det ikke muligt at stille værkerne digitalt til rådighed for Europeana. Dog er der gratis adgang fra computere placeret i Danmark, så en del af formidlingsopgaven er løst med samarbejdet med ProQuist. Det er dog stadig kun en lille del af samlingen der er dækket, og problemerne om fremtidssikring behandlet i afsnit 7 er stadig aktuelle. Det er endvidere et problem at der ikke er fri adgang fra udlandet; det gør at den danske kultur er mindre synlig og mindre tilgængelig for læsning og forskning i andre lande. Spørgsmålet er om der er sket et holdningsskift hos Kolding Nielsen; for at afdække det, må man sammenligne hans handlinger og debatindlæg med en tidligere udmelding om formålet med digitalisering. Det kongelige Bibliotek har to hovedformål: formidling af kultur og bevarelse af kulturarven. 16 Kolding Nielsen har set digitalisering som et middel til udbredelse og formidling og ikke til bevaring af kulturarven. 17 Hvis bevaring af kulturarven ikke er det primære mål med digitaliseringen, kan man se bort fra problematikken med at de digitale kopier ikke ejes af den danske stat og i værste fald kan blive utilgængeliggjort, jf. afsnit 7. Til gengæld udestår stadig bevaringsproblematikken, men hvis den lades ude af betragtning, er det spørgsmålet om Google Books giver den ønskede tilgængelighed. Umiddelbart er svaret ja; mange værker stilles til rådighed for offentligheden, og dermed imødekommes Det kongelige Biblioteks ønske. Det er dog et tænkeligt scenarie at Det kongelige Bibliotek ville kunne give større tilgængelighed end Google der under den nuværende lovgivning kun stiller de værker gratis til rådighed som er i det offentlige domæne, mens andre enten skal købes eller kun kan ses i uddrag. På musikområdet har de danske folkebiblioteker i dag mulighed for at lave udlån af digitaliserede musiknumre hvor lånerne downloader de numre de ønsker; musikken hentes i et krypteret format, og der udstedes en midlertidig licens der giver mulighed for at afspille numrene i en uge hvorefter de ikke længere virker. 18 Hvis den idé blev overført til bogområdet, var det muligt at Det kongelige Bibliotek kunne indgå en lignende aftale om midler- 15 Erhv I klassisk forstand formidler biblioteker litteratur, men Det kongelige Bibliotek har også multimedier, kort, håndskrifter andet i sin samling som gør at begrebet litteratur ville blive for snævert. 17 Lund, s Udlånet foregår på hvor de muligheder man har som låner, afhænger af de aftaler som ens folkebibliotek har indgået. tidigt digitalt udlån. Denne mulighed er ikke i dag en del af Googles virksomhed, og umiddelbart er det svært at se at den skulle være forenelig med Googles forretningsmodel der netop sigter mod at sælge de ophavsretligt beskyttede værker og ikke udlåne dem. Dermed ikke sagt at det vil være umuligt at lave den slags aftaler med Google, men det vil være betydelig vanskeligere at indgå aftaler med et multinationalt firma end det ville være for Det kongelige Bibliotek at organisere udlånet selv som de ville kunne hvis de selv havde ejet de digitale udgaver af værkerne. Google Books vil altså imødekomme Det kongelige Biblioteks ønske om formidling delvist, men det vil være vanskeligere at opnå de de gunstigste muligheder for lånerne. Derfor er Kolding Nielsens holdning forståelig; det ideelle er at staten selv står for digitaliseringen, men hvis det ikke kan lade sig gøre, er Google en mulighed der imødekommer nogle af ønskerne. I de følgende afsnit gennemgås de omgivelser og påvirkninger som Det kongelige Bibliotek har manøvreret i. 4 Teknologiens påvirkning af kulturbevarelsen Bibliotekernes opgaver har gennem tiden ændret sig i takt med at nye teknologier er kommet til. 19 Mikrofilm har gjort at meget mere materiale har været let tilgængelig og muligt at bevare (i et vist omfang; mikrofilm forgår hurtigere end tidligere antaget 20 ). Fotokopimaskinen har gjort det muligt at gøre værker der ellers var skrøbelige og ikke egnet til udlån, tilgængelige for brugerne. Efterhånden som de digitale værker vinder frem, vil bibliotekernes rolle også ændre sig. Denne ændring adskiller sig fra de tidligere teknologiske landvindinger idet der nu ikke er behov for at håndtere fysiske materialer, men kun at dirigere de digitale informationer i den rigtige retning. Dutfield og Suthersanen citerer en ikke nærmere angivet Wikipedia-artikel som fremhæver en række fordele ved de digitale biblioteker; nogle af dem er at omkostningerne er lave da der ikke skal bruges så meget personale, at bevaring bliver let da der kan laves eksakte kopier af originalerne, at der er høj tilgængelighed døgnet rundt, og at værker kan stilles til rådighed på en ensartet og sammenhængende måde. Det er korrekt at der kan etableres tilgængelighed døgnet rundt, men det er forenklet at tro at personaleudgifterne vil være lavere. Ganske vist skal der ikke flyttes rundt på fysiske bøger og andre materialer, men de digitale medier kræver aftaleforhandlinger med forlag og andre rettighedshavere hvilket kræver juridisk ekspertise, og adgangsforholdene til de digitale medier skal kontrolleres brugeres identitet skal verificeres, og de skal have adgang til netop de værker som deres bibliotek har forhandlet aftaler med; det kræver it-udvikling og drift. Generelt er jurister og it-specialister højt lønnet, 19 Dutfield, s. 239f. 20 Darnton, s. 112f.

5 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 9 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 10 af 28 og det vil kræve et grundigt regnestykke før man kan konkludere at de digitale biblioteker er billigere i drift. Hvis man også betragter bevaringsaspektet, er der andre overvejelser der gør sig gældende; Darnton opridser en del punkter hvoraf de vigtigste er fuldstændighed, fejl og persistens. 21 Det kongelige Bibliotek har en forpligtelse til at bevare danske værker for eftertiden; hvis bevaring skal foregå i form af digitale kopier, er det vigtigt at alle udgaver af udgivelserne skannes. Herunder både officielle udgaver og kopier med fejltryk eller andre særegenheder der kan være relevante at bevare til forskningsbrug; det vil være et omfattende arbejde at sikre at alle disse udgaver digitaliseres. Dernæst vil der være fejl i materialet. Der kan opstå fejlskanninger, slørede billeder eller forkerte registreringer af metadata med fejlagtige søgeresultater til følge; værker der ikke kan findes ved en søgning, er for alle praktiske formål gået tabt. Endelig er der persistensproblematikken; de datafiler der indeholder de digitale udgaver af materialerne, skal være tilgængelige i mange år frem i tiden. Filformater ændrer sig meget hurtigt, og filer fremstillet i 2010 vil sandsynligvis ikke kunne læses om 100 år. Fortsat adgang kræver at data holdes levende og løbende konverteres til nye formater. Her vil det altid være forbundet med en omkostning at konvertere, og det er tænkeligt at hvis ejeren af filerne mangler økonomiske midler til konvertering, vil der kunne foregå en udvælgelse af hvilke værker der skal konverteres og hvilke ikke. Det vil betyde tab af værker. Som eksempel på tabte data er medierne hulkort og mikrofilm; disse kan kun læses på særligt apparatur, og specielt for hulkort er det stort set utilgængeligt. Det har i praksis betydet en levetid på under 20 år for visse oplysninger der er gemt på hulkort og ikke konverteret til andet medium i tide. Bevaringsmæssigt skal der derfor udvises omhu hvis digitalisering skal erstatte bevaring af de fysiske værker. Det er ikke Det kongelige Biblioteks hensigt med Google-samarbejdet at løse en bevaringsopgave, men hvis digitalisering på et tidspunkt bliver en del af bevaringsstrategien, er det ud fra ovenstående betragtninger nødvendigt at staten/det kongelige Bibliotek selv ejer de digitale udgaver af værkerne så konvertering og dermed bevaring kan sikres. Det betyder at Det kongelige Bibliotek enten må forestå digitaliseringen selv på et senere tidspunkt hvorfor Google-samarbejdet bliver overflødigt, eller at de må købe datafilerne af Google. Med andre ord kan dobbeltarbejde blive resultatet hvis der ikke udarbejdes en samlet strategi for brugen af digitalisering i såvel formidling som bevaring. Hvad angår bevaringen er det teknisk set let at fremstille kopier, men det er som regel ikke tilladt for abonnerende biblioteker at fremstille egne kopier i henhold til de aftaler der indgås med forlagene. Tværtimod har digitale biblioteker en vanskeligere bevaringsopgave sammenlignet med traditionelle biblioteker der kan arkivere de trykte materialer som de har købt. Endelig er det korrekt at bibliotekerne stræber mod at give brugerne en ensartet tilgang til værkerne, men det kræver ofte store it-investeringer da fx en søgning på tværs af forskellige forlags tidsskriftdatabaser kræver forskellige tilgang til hvert enkelt forlag. Det kræver igen it-udvikling at få de forskellige systemer til at tale sammen, og der foregår ofte kompliceret databehandling for at give brugeren en nem tilgang. For bibliotekerne er der flere mulige retninger at bevæge sig i. I et ekstremum, som fremføres af Dutfield og Suthersanen, vil bibliotekerne være et overflødigt mellemled mellem brugere og udgiverne. Bibliotekernes rolle vil være reduceret til en slags arkiv og forlag for lokale universiteter med det formål at stille ellers uudgivet materiale til rådighed for resten af verden. 22 Derudover vil bibliotekerne fungere som en slags arkiv for de trykte materialer der allerede er anskaffet. Ud fra denne betragtning er det Det kongelige Biblioteks opgave at digitalisere den danske litteratur, eller i hvert fald de dele af den der ikke er digitaliseret i forvejen, og udstille den på internettet. Det kongelige Biblioteks nuværende strategi er derfor forkert; det er ikke nødvendigt at gøre store indsatser, herunder at samarbejde med Google, for at få digitaliseret hele samlingen. Dutfield og Suthersanens hypotese om bibliotekernes fremtid holder dog ikke. Et af bibliotekernes hovedformål er udlån; hvis bibliotekerne ikke fandtes, ville brugerne være henvist til udgiverne for at få adgang til værkerne, og her er det salg, ikke udlån, der er formålet. Bibliotekernes nye rolle vil i stedet være den at forhandle aftaler om udlån med de enkelte udgivere så brugerne fortsat har mulighed for gratis lån af værker hvad enten det kræver brugerens fremmøde på biblioteket, eller der er mulighed for hjemlån af digitale værker i en periode (kan teknisk ske ved hjælp af en midlertidig licensnøgle der låser datafilerne op i nogle dage). Konklusionen er at teknologien i højeste grad påvirker kulturudbredelsen og -bevaringen. Teknologien har fundamentalt ændret bibliotekernes rolle og gjort at nye metoder og tankegange er nødvendige. 5 Kulturens påvirkning af teknologisk udvikling Kulturens påvirkning af den teknologiske udvikling er åbenlys. Det er ønsket om udbredelsen af kultur (musik, film, bøger) der har været den direkte årsag til opfindelsen af teknologier som cd en, dvd en, MP3-lydformatet og MP3-afspillere, e-bogs-læsere osv. Det er dog klart at formålet ikke er kulturbevaring, men kulturudbredelse som salg med økonomisk gevinst for øje. 22 Dutfield, s Darnton, s. 34ff.

6 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 11 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 12 af 28 6 Teknologiens påvirkning af lovgivningen Samspils-/modspilsforholdet mellem på den ene side teknik og på den anden side lovgivning er ikke ny. Teknologiske gennembrud har medført justeringer i lovgivningen; 23 i den nuværende danske ophavsretslov er der passager der vedrører digitale kopier; 24 blandt andet er eksemplarfremstilling til eget brug normalt ikke tilladt for digitale værker. Passagerne er indført for at sikre at værker ikke kan digitaliseres og kopieres uindskrænket. Dette er et udtryk for teknologiens direkte påvirkning af lovgivningen. Bogpirater har eksisteret siden fremkomsten af den indbundne bog, codex en, under det romerske imperium og har givet anledning til monopolrettigheder og organisering i lav. 25 Det er dog interessant at fotokopimaskinens opfindelse i 1959 ikke gav anledning til store uroligheder blandt udgivere. 26 Tværtimod blev der indgået en aftale med nogle videnskabelige selskaber der gav ret til frit at fotokopiere værker til forskningsbrug. Forskellen på opfindelsen af fotokopimaskinen og digitalisering, herunder digital udgivelse af værker, er imidlertid at der af digitale værker på et øjeblik og med simple midler (en almindelig pc) kan fremstilles kopier der ikke er til at skelne fra originalen. I en retsafgørelse i USA i 1998 havde musikbranchen ført sag mod producenten af en MP3-afspiller. Musik blev overført til afspilleren ved at kopiere lydfiler fra cd er via en computers harddisk til den mobile Rio-afspiller. Musikbranchen hævdede at det var en overtrædelse af copyrightlovgivningen, men producenten fik medhold i retten under henvisning til at kopieringen var ikke-kommerciel og til eget brug og blot en sted-forskydning i forhold til de lydfiler der allerede var købt på cd. 27 Som det understreges, er afgørelsen vigtig idet den vægter hensynet til teknologisk udvikling højere end den bogstavelige formulering af copyrightlovgivningen. Retten har her lagt vægt på at den teknologiske udvikling gav mulighed for at forbrugerne kunne tage lovligt erhvervet musik med sig, og at lovgivningen potentielt kunne bremse denne mulighed. Det var ikke ønskeligt, og retten har ladet hensynet til forbrugerne veje tungest. Det er ikke en direkte ændring af lovgivningen, men da det amerikanske retssystem er baseret på common law, hvor retsafgørelser har stor præcedensskabende betydning, er det en vigtig sag. Begrebet fair use i den amerikanske copyrightlovgivning har givet anledning til flere større tilfælde af uklarhed; begrebet er bevidst ikke defineret meget klart i loven og ikke kodificeret før 1976, og tvivlstilfældene er blevet afklaret ved domstolene. Ikke mindst i forbindelse med fotokopimaskinens udbredelse var det 23 Dutfield, s Oph.lov, 12, 13, 16, 19, 40 m.fl. 25 Dutfield, kap Dutfield, p Refereret i Dutfield, s uklart hvad fair use-begrebet dækkede over, og blandt andet forskere og studerende var i tvivl om hvorvidt fotokopiering til forsknings- og studiemæssig brug var lovlig. 28 Det var heller ikke klart om det gjorde nogen forskel for lovligheden om et værk var i trykken eller udgået af tryk. Et forslag i 1964 i USA om at gøre fair use-begrebet klarere ved at definere det i loven blev forkastet. Problemet med lovligheden af lagring på computere var i 1960 erne under debat; spørgsmålet var om det var ulovligt at gemme en kopi af et værk på en computer, eller var det først hvis der blev fremstillet et trykt eksemplar ud fra det gemte. 29 Netop det punkt er uaktuelt i dag da værkerne kan læses direkte på skærmen og ikke behøver at fremstilles som trykte eksemplarer. Kaplan argumenterede i 1967 for at såfremt copyright skulle gælde brug af værker på computere, måtte copyrights varighed nødvendigvis nedsættes. Han hævder at jo større restriktioner på brugen af værker, jo kortere periode kan de opretholdes. 30 Han underbygger ikke dette argument, men det har vist sig ikke at holde. Copyright omfatter også kopier af værker på computere, og perioden er blevet længere. I fremtidsspekulationerne forudsagde Kaplan copyrights afskaffelse med computeres udbredelse, specielt for videnskabelig litteratur; manuskripter kunne lægges ind elektronisk hvorefter de kunne reviewes og redigeres af udgiverne, og endelig kunne de stilles til rådighed for læserne. 31 Argumentet er at hele processen fra manuskript til læsning er til offentlighedens fordel, og derfor er der ingen grund til at lave indskrænkninger i retten til at distribuere. Kaplan antager her implicit at distribution via computere er omkostningsfrit; hvis det var det, ville hans argument være gyldigt, men da it-baseret håndtering af materialer er forbundet med udviklings- og driftsudgifter, er der nogle mellemled der har behov for indtjening og derfor ikke kan tillade at værkerne kopieres uden indskrænkning. Teknologiens udvikling påvirker altså lovgivningen i flere retninger; for det første forsøger lovgivningen at følge med så værker ikke kan kopieres og distribueres ved hjælp af nye teknologier, men det ses også at lovgivningen justeres så lovligt erhvervede kopier kan benyttes på rimelige vilkår. 7 Google Books og lovgivning Lovgivningens påvirkning af den teknologiske udvikling Den danske lov om ophavsret tillader ikke kopiering, herunder digitalisering, af ophavsretligt beskyttet materiale. 32 Der findes undtagelser, specielt til privat og 28 Kaplan, s. 101f. 29 Kaplan, s. 103f. 30 Kaplan, s Kaplan, s. 120ff. 32 Oph.lov 2.

7 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 13 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 14 af 28 undervisningsmæssig brug, men erhvervsmæssigt er det kun tilladt at fremstille kopier til intern brug i virksomheder, og endda kun under visse omstændigheder. 33 Det betyder at virksomheder, herunder Google, ikke har lov til at digitalisere værker der er beskyttet af ophavsret; heller ikke selv om de ikke stilles til rådighed for kunder digitaliseringen i sig selv er ikke tilladt. Ophavsretten til et værk varer 70 år efter ophavsmandens dødsår. 34 Det betyder at Google eller nogen anden virksomhed p.t. ikke kan digitalisere værker der er udgivet i Danmark efter Til gengæld vil ophavsretten til de kopier (indskanninger) der laves af ældre materiale, tilhøre den der foretager skanningen. 35 Det betyder at hvis der indgås en aftale med Google om digitalisering (indskanning) af ældre danske værker hvor ophavsretten er udløbet, vil Google have retten til de digitale udgaver. Udbredelsen vil dermed foregå på Googles vilkår hvad der også påpeges af bl.a. Erland Kolding Nielsen. 36 Problemet er særlig synligt i en situation hvor Google går konkurs; her kan de digitale udgaver blive utilgængeliggjort. Et andet problem er at Google vil have ret til at indskrænke brugernes muligheder for at anvende de digitale udgaver selv om disse skulle være overgået til det offentlige domæne. Dette er allerede gjort af Adobe der på deres ebook Reader ikke tillader print eller kopiering af elektroniske bøger der er i det offentlige domæne. 37 Lovgivningen i USA er anderledes end i Danmark. I den amerikanske copyrightlovgivning findes som nævnt begrebet fair use der er et bøjeligt begreb som giver mulighed for at kopiere værker eller dele af dem til forskellige formål, blandt andet undervisning, forskning og kritik. 38 Hvorvidt en given andendelse af et værk falder ind under fair use, er en vurdering fra sag til sag. Her kommer den anglo-amerikanske lovmodel hvor retsafgørelser i højere grad end i de kontinentaleuropæiske lande træffes på baggrund af præcedens frem for kodificerede love, til udtryk; man skal i hvert enkelt tilfælde vurdere formål med kopieringen, værkets beskaffenhed, hvor stor en delmængde af værket der kopieres, og endelig den virkning kopieringen har på markedsværdien af værket. Google hævder at deres scanning af bøger med efterfølgende søgemuligheder og visning af små udklip fra de fundne værker falder ind under fair use på samme måde som deres og andres søgemaskiner der viser små tekstudklip fra websider. 39 I et foredrag argumenterer juraprofessor Lawrence Lessig for at Google Books scanning og 33 Oph.lov Oph.lov Se Oph.lov 70. Det antages her at de digitale kopier der fremstilles er at betragte som fotografier; loven nævner ikke noget om hvorvidt fotografering sker til analog film eller digitale filer. 36 Pol Lessig-1, s. 148ff. 38 Cop. Law Infweek Google citeres kun indirekte; argumentet er fremført af præsidenten for Computer & Communications Industry Association som Google er medlem af. brug af bøgerne falder ind under fair use. 40 Han lægger navnlig vægt på Google Books påvirkning af markedet som han argumenterer for ikke kan være skadelig for så vidt angår de bøger der stadig er copyrightbeskyttet, men udgået af tryk; der er ikke et marked som kan skades, og derfor er brugen fair use. Hvad angår bøger der stadig er i tryk, er et modargument at Google Books kunne have skadelig indflydelse på andre lignende initiativer som forlagsbranchen kunne iværksætte det forstås her at det ikke kun er indflydelsen på eksisterende markeder, men også potentielle markeder. Dermed er området med bøger der stadig er i tryk tvivlsomt under amerikansk jurisdiktion, men da størstedelen af Google Books indskannede bøger er i det offentlige domæne eller udgået af tryk, ca. 90% for de to områder tilsammen, 41 er de fleste bøger dækket af fair use. Lovgivningen understøtter altså Googles fremgangsmåde. Et eksempel påpeget af Lawrence Lessig viser at selv handlinger der ikke har til hensigt at bryde loven, kan give anledning til søgsmål; en amerikansk student havde i forbindelse med sine studier lavet en forbedring til en søgemaskine. Da han publicerede den på sin hjemmeside på World Wide Web, indekserede han ved sit værktøj nogle musikfiler som befandt sig på andre computere på internettet. Selv om musikfilerne udgjorde en mindre del af indekset, og selv om han ikke havde fremstillet kopier, kun lavet henvisninger, gav søgemaskinen anledning til et søgsmål fra Recording Industry Association of America (RIAA). 42 Man kan argumentere for at studenten ikke gik nær så langt som Google idet han ikke havde taget kopier af noget mens Google har kopieret hundrede tusinder af copyrightbeskyttede værker. Denne sag endte med et forlig da studenten ikke havde råd til at føre en retssag. Lovgivningens påvirkning af teknologien ses her; et tilsvarende søgsmål vil også kunne hindre nye implementeringer af søgemaskiner i at blive udbredt. Et andet eksempel på hvordan lovgivningen forsøger at påvirke teknologien ses i 1995 hvor det amerikanske handelsministerium udsendte en hvidbog om hvordan den teknologiske udvikling og internettet i særdeleshed skulle imødegås. Der argumenteres for at der bør udvikles teknologiske måder at sikre copyrightbeskyttet materiale. 43 Lessig argumenterer for at det er en reaktiv udvikling der søger at opretholde status quo. Endnu et eksempel er den amerikanske forsker Ed Felten der i en videnskabelig afhandling påpegede nogle svagheder i et krypteringssystem som blandt andet blev anvendt af Secure Digital Music Initiative (SDMI) til at styre udbredelsen af 40 Lessig Tallet stammer fra Lessig-2 hvor det angives at 16% af Google Books bøger er i det offentlige domæne, 75% under copyright, men udgået af tryk og 9% under copyright og stadig i trykken. Tallet har ikke kunnet verificeres andetsteds, og Google afviser at bekræfte fordelingen. 42 Lessig-1, s. 48ff. 43 Lessig-1, s. 238f.

8 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 15 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 16 af 28 musik i digitalt format. SDMI havde udskrevet en konkurrence om at forsøge at bryde krypteringen og sende resultaterne til SDMI. Felten havde påpeget nogle generelle problemer, men da han publicerede sine resultater i stedet for at sende dem til SDMI, blev han anklaget for at have brudt Digital Millennium Copyright Act. Med loven i hånd forsøgte SDMI hermed at hindre en videnskabelig udgivelse der kunne have indflydelse på udviklingen af krypteringssystemer. 44 Konsekvenser Nogle mere indirekte lovpåvirkninger af teknologien ses ikke som indskrænkninger i det teknologiske, men incitamenter til at udvikle teknologien i bestemte retninger. Det har nogle konsekvenser. Blandt andet peger Robert Darnton på en række problemer i forhold til Googles bogdigitaliseringsprojekt som er forårsaget af de muligheder som loven giver Google. Monopolisering er det største problem; her hjælper lovgivningen ved at sikre at de digitale kopier ejes af Google og ikke må kopieres. Darnton understreger han at Google, i modsætning til biblioteker, er et firma hvis formål er at tjene penge til aktionærerne. 45 Blandt de risikofaktorer Darnton nævner, er muligheden for at Google udvikler et monopol på viden. Hvis Google får digitaliseret en stor mængde af samlingerne fra verdens store biblioteker, vil firmaet sidde inde med en mængde information der er uden for sammenligning med hvad andre enkeltsamlinger indeholder; hvis læsere 46 bliver vænnet til at det er her informationen findes, vil Google efterhånden kunne hæve priserne. Googles indtægtsmodel er baseret dels på reklamer på websiderne hvor læsere kan klikke videre til webbutikker der sælger bøgerne, og dels på indtægter ved at sælge institutionslicenser til offentlige biblioteker der kan stille værkerne til rådighed til læsning på en computer på biblioteket samt forbrugerlicenser ( consumer licenses ) til private læsere. 47 Google ville have muligheden for at udkonkurrere offentlige biblioteker hvis bevillinger til en vis grad afhænger af udlånet. Efter en udsultning af bibliotekerne ville læsere være vænnet til at Google var stedet man fandt litteratur, og så kunne priserne hæves. Scenariet er ikke utopisk; Darnton sammenligner selv med tilfældet fagtidsskrifter hvor der i dag kun findes få, store forlag der som udgivere af forskernes nødvendige litteratur tager meget høje priser for abonnementer. 48 En anden fare ved en monopolisering af information er at autenticiteten vil 44 Lessig-1, s. 155ff. 45 Darnton, s. 11ff. 46 Betegnelsen dækker her bredt over forskere, studerende og interesserede læsere af både fagog skønlitteratur. 47 Darnton, s Darnton s. 10. være vanskelig at kontrollere. Et værk eksisterer kun i kraft af dets udbredelse, og hvis originalerne glider i baggrunden til fordel for elektronisk adgang, vil der i princippet kun findes én udgave af hvert værk i en central database som et enkelt firma kontrollerer. Da det ikke er tilladt at lave fulde kopier af databasen, har det firma der ejer kopierne, mulighed for at modificere i værkerne. Det er ulovligt for en udgiver at ændre i værkerne. Det er slået fast allerede ved en domsafgørelse i Frankrig i 1859 og stadfæstet adskillige gange siden. 49 Men selv om det er ulovligt, er det ikke umuligt i modsætning til et scenarie som med trykte værker hvor det ikke er muligt at ændre på det udgivne. Et lovlydigt firma vil aldrig indlade sig på manipulation af data, men et økonomisk presset firma hvis fremtid måske kan kompromitteres af oplysninger i firmaets egen database, kunne tænkes at overveje muligheden for at hindre adgangen til disse data (værker) eller ændre i dem. Et enkelt firma der ejer en væsentlig del af den digitale litteratur, vil også, som Darnton påpeger, 50 kunne skabe nøjagtige billeder af brugernes adfærd og interesser på personniveau. Disse oplysninger vil også kunne misbruges. Endelig er der spørgsmålet om hvorvidt Googles muligheder for licentiering er tilstrækkelig. Den institutionslicens som Google tilbyder offentlige biblioteker, giver mulighed for at give offentligheden adgang fra én terminal. 51 Det vil næppe dække behovet på større institutioner som fx Det kongelige Bibliotek eller endnu større foretagender. Darnton tegner et dystert billede af fremtiden hvis Google Books bliver det eneste sted hvor større mængder af litteratur er digitaliseret; monopol, høje priser og indskrænket adgang for offentligheden. Omvendt er der også fordele som Darnton påpeger. 52 Bøger under copyright men som er udgået af tryk, kan være vanskelige at få fat på. Biblioteker har i dag mulighed for at skaffe trykte udgaver til udlån, men med Google Books bliver det muligt at købe elektroniske udgaver af disse værker, og det vil være muligt at få adgang til dem i elektronisk form på de biblioteker der har indgået en aftale med Google. Også ældre værker der er overgået til det offentlige domæne, vil blive lettere tilgængelige; i dag findes der ofte kun få af disse værker på bibliotekerne, og når bøger når en vis alder og bliver svære at erstatte, er det som regel ikke muligt at låne bøgerne fra bibliotekerne, men kun at benytte dem på bibliotekernes læsesale. Det kan besværliggøre brugen af bøgerne en hel del. Hvis Google skanner disse værker, bliver de stillet gratis til rådighed 53 hvilket vil åbne for mulighederne for at bruge ældre værker i et helt nyt omfang. Et anden variant af monopolisering er muligheden for binding til speciel- 49 Teilmann, s. 112ff og 131ff. 50 Darnton, p. 46f. 51 Darnton, s Darnton, s. 33ff. 53 G. B. About

9 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 17 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 18 af 28 le hard- og softwareprodukter. Som et eksempel havde Microsoft med deres nu indstillede bogdigitaliseringsprojekt gjort en udgave af da Vincis notesbog, Codex Leicester, tilgængelig på internettet, men adgang krævede Microsofts operativsystem Windows Vista. 54 Tilsvarende indskrænkninger er bestemt tænkelige i Google-regi; Google er p.t. i gang med at udvikle et nyt operativsystem, Google Chrome OS, baseret på et open source-operativsystem, Chromium OS. 55 Google selv har ikke meget information om projektet, men Wikipedia beskriver operativsystemet som bundet til den hardware som Googles samarbejdspartnere fremstiller. 56 Hvis Google på et tidspunkt kræver at man benytter deres eget operativsystem for at få adgang til Google Books, vil det kræve at man som bruger køber en bestemt hardware og dermed indirekte betaler for adgang til selv bøger i det offentlige domæne. Andre aktører har ganske vist mulighed for selv at digitalisere værker i det offentlige domæne, men hvis først Google er blevet standarden for fremfinding af digitale værker, vil det være en meget bekostelig og vanskelig opgave for en anden aktør at gøre sig gældende som konkurrent. Konklusion Det er klart af ovenstående at lovgivningen påvirker den teknologiske udvikling. Copyrightlovgivningen kan bremse den teknologiske udvikling, ændre dens retning og indirekte danne grundlag for monopoltilstande og at værker i det offentlige domæne digitaliseres og dermed kommer under copyright igen. Men som det også fremgår, er det reaktiv lovgivning der griber ind for at imødegå teknologiske tiltag der kunne omgå eksisterende lovgivning. 8 Danske politikere og copyright/digitalisering Kulturens påvirkning af lovgivningen Kulturarven og dens bevarelse er et abstrakt begreb der ikke i sig selv kan påvirke meget, men indirekte kan ønsket om at fremme kulturudbredelsen og -bevarelsen give anledning til ændringer i loven. Det sker i politisk sammenhæng når der er fokus på disse emner. I en artikel i Berlingske Tidende taler videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen positivt om muligheden for open access til alle danske forskningsartikler. 57 Hensigten er at stille videnskabelige artikler gratis til rådighed for offentligheden idet de er udarbejdet af forskere hvis løn og udstyr betales af staten. Den normale 54 Dutfield, s Berl praksis er at artikler offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter hvor de kommer igennem peer review, vurdering og bedømmelse af eksperter inden for det pågældende fagområde, før de offentliggøres. Herefter overgår copyright til det forlag der udgiver tidsskriftet, hvorefter danske biblioteker og andre læsere kan købe tidsskriftet. I bibliotekstilfældet betaler staten altså ikke blot for artiklens tilblivelse, men også for at måtte låne den ud. Tanken med open access er at artiklerne bliver indsamlet i centrale databaser i den form de har når de sendes til forlagene og derefter offentliggøres uden beregning. Det er altså ikke de færdige artikler som de er ud ved den endelige udgivelse, men forskernes arbejde før redaktionelle ændringer der offentliggøres. En open access-publicering kan dog ikke stå alene idet peer review sikrer kvaliteten, og offentliggørelse i anerkendte tidsskrifter øger forfatternes muligheder for at tiltrække forskningsmidler. Modargumenterne, der blandt andet fremføres af foreningen Danske Videnskabers Redaktører, er at open access vil underminere forlagsbranchen og at tidsskrifter vil lukke. 58 Denne frygt er næppe begrundet med mindre der sker tilsvarende initiativer på internationalt plan. Stort set alle tidsskrifter betinger sig at artiklerne der udgives, ikke har været udgivet tidligere og ikke vil blive det, fx skriver det matematiske tidsskrift Mathematica Scandinavica i sin vejledning til forfattere: Submission of manuscripts implies that the work described has not been published before (except in the form of an abstract or as part of a published lecture, review or thesis), [and] that it is not under consideration for publication elsewhere Selv hvis der er politisk opbakning til at ændre lovgivning, vil det ikke ændre forlagenes betingelser for at optage artikler. Inden for dansk område vil det i teorien være muligt at tvinge udgivere til at acceptere offentliggørelse af manuskripter, men størstedelen af fagtidsskrifterne har hjemsted uden for Danmarks grænser og vil derfor ikke være omfattet af en sådan lov. Det vil desuden være tænkeligt at danske udgivere af fagtidsskrifter vil flytte til udlandet såfremt en sådan lov kom på tale. Resultatet vil altså blive at danske forskere skal publicere enten til en open access-database eller til et tidsskrift. Da publicering i anerkendte tidsskrifter stadig er afgørende for forskningsbevillinger og universiteternes ratings, må det forventes at kun et fåtal af de producerede artikler vil blive udgivet på open access-betingelser. Hvis et initiativ som videnskabsministerens skal lykkes, skal der ændres i den internationale lovgivning så alle forlag underlægges vilkår om at manuskripter må offentliggøres før peer review. Ministerens udspil viser dog at der er politisk vilje til at lave ændringer i ophavsretslovgivningen for at sikre offentligheden adgang til viden. Generelt ligger digitalisering af kulturen, herunder litteraturen, ikke højt på 58 Berl

10 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 19 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 20 af 28 danske politikeres dagsorden. En undersøgelse af hjemmesiderne for de politiske partier der er repræsenteret i Folketinget, viser at ingen nævner digitalisering af kulturarven i deres politiske programmer. 60 Ud over bevillingen af de 21 millioner til digitalisering 61 har der heller ikke været meget debat i medierne om kulturdigitalisering; en søgning i Infomedia i danske dagblade og fagtidsskrifter på digitalisering og kulturarv I forbindelse med Det kongelige Biblioteks bekendtgørelse af planerne om at forsøge at indgå et samarbejde med Google udtalte daværende kulturminister Carina Christensen at de 21 mio. der var bevilget over tre år kun var et skridt på vejen. 62 Senere, i maj 2010, nævner en kort artikel at der er afsat 21 mio. til digitalisering af kulturarven, og at regeringen dermed følger op på forrige års rapport om digitalisering. 63 Artiklen siger kort og godt at Den danske kulturarv skal støves af og digitaliseres... Det kan udlægges som at de 21 mio. dækker en fuld digitalisering af de områder der nævnes i rapporten. Kulturministeren på det tidspunkt, Per Stig Møller, siger i artiklen at en levende kulturarv er vigtig for samfundet. Der er her stor forskel på de forskellige kulturministres udtalelse om hvor langt man kommer for de 21 mio., og på de forskellige konklusioner der er i Møllers budskab og i digitaliseringsrapporten. Det skal bemærkes at digitaliseringsrapporten opsætter tre forslag, og at kun det mest ambitiøse koster 570 mio., og det over en periode på ti år. 64 Dette forslag dækker litteratur, kort, forskellige protokoller, korrespondancearkiver, dagbøger, foto, levende billeder samt musik og lyd. Materialer der kommer fra mange forskellige biblioteker, arkiver og andre mere eller mindre offentlige samlinger. Prisen for digitalisering af den del der alene omfatter litteratur, er ikke angivet. Den nuværende lov om ophavsret er fra februar Den er en revision af den tidligere lov fra 2006 hvor de væsentligste ændringer omfatter mulighed for at indbringe tvivlsspørgsmål for Ophavsretslicensnævnet; mulighed for at gengive værker til andre formål end oplysning, kritik og videnskabelige formål samt krav om at rettigheder der er overdraget, udnyttes inden for tre år mod tidligere fem. Det er ikke en justering der umiddelbart har med kulturudbredelse at gøre, men det viser at Ophavsretsloven ændres løbende. En anden variant af at ønsket om kulturbevaring og -udbredelse kan påvirke lovgivningen i afsnit 9 side 21 nedenfor. Disney-koncernens ønske om at bevare copyrightbeskyttelsen af Mickey Mouse har givet anledning til lobbyisme og 60 Undersøgelsen foretaget 5. oktober 2010 på hjemmesiderne for Socialdemokraterne, Det radikale Venstre, Det konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten. 61 Se afsnit Pol a. 63 Berl Dig.rapport, s. 33. økonomisk støtte til de lovgivere der støttede et forslag om at forlænge copyrightbeskyttelsesperioden. Der kan dog argumenteres for at det er rent økonomiske interesser frem for kulturbevaringsinteresser der er årsag til påvirkningen af lovgiverne. Konklusionen er at påvirkning af lovgivningen for at fremme kulturbevarelsen er begrænset; der er ikke stor politisk interesse for området, og det er vanskeligt at lovgive i retning af mere åbenhed. Der er dog mulighed for at påvirkning kan ske når økonomiske interesser er på spil. 9 Lovgivningens påvirkning af kulturbevarelsen Beskyttelse af IP 65 har altid haft to formål: 1) at sikre ophavsmandens interesser ved anerkendelse og/eller økonomisk profit, og 2) at sikre offentlighedens adgang til værkerne. Begge formål skal sikre oplysning og udbredelse af kulturen. I det der betragtes som den første copyrightlovgivning, den britiske Statute of Anne, indledes med An act for the encouragement of learning Loven blev til i England i oplysningstiden (1709) og havde meget tydeligt til formål at tilskynde til læsning og læring. Lovgivningen på copyrightområdet har på internationalt plan konvergeret efterhånden som de fleste af verdens lande har tilsluttet sig Bernkonventionen. 67 Aftalen blev udformet i Bern i 1886, og dens hovedindhold er at rettighederne gælder internationalt, dvs. at en ophavsmand der udgiver et værk i ét land der er tilsluttet Bernkonventionen, også har konventionens rettigheder i et andet tilsluttet land. Herudover fastsætter aftalen en minimumsbeskyttelse af ophavsmandens rettigheder og fjerner krav om registrering af værker før de er omfattet af rettighederne. USA tilsluttede sig konventionen i Gennemgangen i det følgende er baseret analyser af udviklingen i USA, men på grund af harmoniseringen i Bernkonventionen er argumenterne valide generelt. I den amerikanske forfatning sikres de to formål med formuleringen To promote the Progress of Science and useful Arts, by securing for limited Times to Authors and Inventors the exclusive Right to their respective Writings and Discoveries; 68 Ophavsmændene får eneret, men kun i begrænset periode hvorefter værkerne overgår til offentligt domæne. Muligheden for eneret i en periode giver ophavsmændene mulighed for indtjening hvilket er det første formål med beskyttelse af IP, og udløbet af eneretten imødekommer det andet formål og giver offentligheden adgang. Begge formål tjener til udbredelse af kulturen; hvis kunst- 65 Se note Stat. Anne, indledning. 67 Se fx 68 U.S. Const., Article 1, Section 8. (Min fremhævning.)

11 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 21 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 22 af 28 nere skal opmuntres til at producere værker, skal de have muligheden for at kunne leve af det, så de skal sikres indtjening (formål 1), men samtidig skal det sikres at offentligheden får fri adgang til ethvert værk (formål 2). Der er sket flere ændringer i den amerikanske copyrightlovgivning. Senest i 1998 med Copyright Term Extension Act der forlængede rettighedsperioden med 20 år. I senatsrapporten der lagde op til vedtagelse af loven står der: The purpose of the bill is to ensure... the continued economic benefits of a healthy surplus balance of trade in the exploitation of copyrighted works.... Such an extension will provide significant trade benefits Formålet var altså at skaffe øget indtjening og øge overskuddet på handelsbalancen, men det oprindelige formål 2 nævnes få linjer senere:... such an extension will enhance the long-term volume, vitality and accessibility of the public domain. Argumentet er at den længere eneretsperiode vil øge ophavsmændenes indtjening og dermed incitamentet til at skabe nye værker; dette gavner det offentlige domæne og dermed befolkningen som helhed. Loven fra 1998 har været kritiseret for at være resultatet af lobbyisme; Sonny Bono som var medlem af Repræsentanternes Hus og en af fortalerne for dens indførelse, var selv udøvende kunstner, ligesom Disney flere steder beskyldes for at have tilskyndet lovgiverne til at indføre loven der populært kaldes The Mickey Mouse Protection Act. 70 Konkret har Disney støttet politikere der gik ind for loven med over USD. 71 Efter Copyright Term Extension Act er værker beskyttet i 70 år efter ophavsmandens død for værker med en enkelt eller få ophavsmænd, mens perioden for et værk skabt under corporate authorship 72 er beskyttet i 95 år efter offentliggørelse (eller 120 år efter tilblivelsen hvis dette er tidligere). Spørgsmålet er om tidsperioderne er blevet så lange at de ikke længere gavner offentlighedens interesse ved at øge adgangen til værkerne. For den enkelte ophavsmand der er omfattet af de almindelige copyrightregler, vil forskellen på om et værk er beskyttet i 50 år eller 70 år efter hans død næppe være afgørende for om han vil skabe værket. Andre faktorer kan dog have indflydelse. I USA kan copyright overføres til andre, og ofte vil udgiveren købe copyright til et et værk i forbindelse med udgivelsen. 73 Når et værk udgives, er der en mulighed for at det vil få en klassikerstatus som vil gøre det salgbart i mange år. Med en beskyttelsesperiode på 70 år frem for 50 år er der mulighed for forøget indtjening for udgiveren, og på det grundlag kan udgiveren vælge at udgive flere værker. Her th C. R., afsn. 1. Purpose. 70 Se fx ChiTrib og FindLaw Tegnefilmen Steamboat Willie hvori Mickey Mouse optræder, er fra 1928 og ville overgå til det offentlige domæne i Med lovændringen er filmen copyrightbeskyttet til Lessig-1, s Corporate authorship er tilfældet hvor en eller flere ophavsmænd optræder som ansatte og udlejer deres arbejdskraft. Arbejdsgiveren har i dette tilfælde copyright til de skabte værker. 73 Cop. Bas., s. 6. med kan man argumentere for at når der udgives flere værker, får offentligheden i sidste ende adgang til mere kunst og litteratur; til gengæld må man vente yderligere år på værkerne før de overgår til det offentlige domæne. Det er en forsimplet model, og flere faktorer skal med i betragtningerne; blandt andet har udgiveren en risiko for at et værk slet ikke sælger og påfører udgiveren tab, så indtjeningen er ikke proportional med det udgivne antal værker. Men under alle omstændigheder vil copyrightperioden have indflydelse på udgiverens overvejelser om hvor mange værker han vil udgive. Ved en revision af copyrightloven i 1965 i USA blev der ikke lagt vægt på offentlighedens interesser ved en forlængelse af copyrights varighed, men kun på at der på visse værker kunne være mulighed for en lang indtjeningsperiode for rettighedshaveren. 74 Formålet med loven var dermed ændret fra at tjene offentligheden til at sikre indtjening. Det er en et vigtigt skift der markerer at copyrightlovgivningen ikke længere alene har det oprindelige oplysniningsformål, men også et økonomisk formål. Som diskuteret i afsnit 7, side 13 er det den der digitaliserer et trykt værk i det offentlige domæne, der har rettighederne til de digitale kopier. Det giver anledning til overvejelser i forbindelse med bevaring som allerede nævnt i afsnittet. Idet loven fastslår dette ejerskab, påvirkes kulturbevarelsen; biblioteker og andre kan ikke uden videre lade andre aktører digitalisere trykte værker og have garanti for at adgangen til dem bevares. Det betyder at de kulturbevarende institutioner selv må foretage digitaliseringerne for at opfylde deres forpligtelser. Konklusionen er at lovgivningen i høj grad påvirker kulturudbredelsen og - bevarelsen. Vilkårene for de kulturbevarende institutioner er besværliggjort af lovgivningen, og selve ideen bag copyrightlovgivningen er ændret fra at have et rent oplysningsmæssigt og kulturbevarende formål til nu også at varetage økonomiske interesser. 10 Konklusion Af analysen ses at de største påvirkninger der foregår i de indbyrdes afhængige forhold mellem kulturformidling, lovgivning og digitalisering, er teknologiens påvirkning af kulturformidlingen og lovgivningen samt lovgivningens påvirkning af kulturformidlingen. Den teknologiske udvikling påvirker direkte og med stor indflydelse den måde kulturbevaring og -formidling foregår på. Biblioteker og andre institutioner skal tilpasse sig teknologien for fortsat at opfylde de forpligtelser de har over for samfundet. Kulturens påvirkning af teknologien er kun til stede såfremt der er økonomiske interesser der tilgodeses, og dermed er det kommercielle virksomheder 74 Kaplan, s. 112f.

12 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 23 af 28 og ikke de kulturbevarende institutioner den påvirker teknologiudviklingen. Den teknologiske udvikling giver løbende anledning til justeringer i lovgivningen der søger at opretholde status quo i mulighederne for at distribuere materiale der er beskyttet af copyright. Der er en påvirkning den anden vej, men primært på den måde at lovgivningen reaktivt sætter begrænsninger på teknologien; lovgivningen virker ikke udviklende på nye, teknologiske tiltag. De ændringer der sker i lovgivningen, gør at de kulturbevarende institutioner må tilpasse deres virke for ikke at overtræde loven; det bliver vanskeligere at udbrede kulturen med de lovændringer der sker. Omvendt er der ikke stor påvirkning af de kulturbevarende institutioner på lovgivningen; når kulturen påvirker lovene, er det set indirekte som lobbyisme hvor store firmaer som Disney har støttet kampagner for at forlænge copyrightbeskyttelsesperioden. Alt i alt ses det at det er teknologien der er den væsentlige driver af udviklingen i kulturtrekanten der efter ovenstående betragtninger kan vægtes som følger: Kulturformidling og -bevaring Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 24 af English Summary This B.A. project is about digitization of cultural inheritage and copyright with a special focus on books. Starting with a survey of The Danish Royal Library s considerations about digitizing its collection and making it publicly available, this paper explores the mutual interactions between cultural inheritage preservation, technological advances and legislation. Each of these three components influences the other two, and the main purpose of this project is to determine which are the driving influences and which are derived ones. The interactions are mapped in the culture triangle which shows the influences graphically. Furthermore, The Royal Library s recent initiatives and its approach to Google Books are investigated and compared to the the result in the culture triangle. The conclusion is that the influence of technological development on cultural inheritage preservation as well as on legislation together with that of legislation on cultural inheritage preservation are the major influences, and that the driving force is technological development. As a consequence, the culture preserving institutions as e.g. The Royal Library are subjected to the influences of technology and law, and these institutions have no other options than to use all means available in order to fulfil their obligations. Hence The Royal Library s approach to Google makes good sense. Lovgivning (Copyright) Teknologi (Digitalisering) Figur 2: Kulturtrekanten med væsentlige påvirkninger Derimod er det de kulturbevarende institutioner der er udsat for flest påvirkninger, og de må derfor manøvrere i konstant foranderlige omgivelser i forsøget på at opfylde deres forpligtelser. Derfor giver det god mening når Det kongelige Bibliotek afsøger mulighederne, herunder mulighederne for at samarbejde med Google Books.

13 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 25 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 26 af Litteraturliste med forkortelser Bøger Darnton Deazley Dutfield Kaplan Lund Teilmann Lessig Robert Darnton, The Case for Books. Past, Present, and Future, Public Affairs, New York Ronan Deazley, Rethinking Copyright. History, Theory, Language, Edward Elgar Publishing, Cheltenham UK, Graham Dutfield, Uma Suthersanen, Global Intellectual Property Law, Edward Elgar Publishing Inc., Cheltenham 2008 Benjamin Kaplan, An Unhurried View of Copyright, Columbia University Press, New York Niels D. Lund, Jack Andersen et. al. (red.), Digital formidling af kulturarv Fra samling til sampling, Multivers, København Stina Teilmann, British and French Copyright. A Historical Study of Aesthetic Implications, Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet, Lawrence Lessig, Free Culture The Nature and Future of Creativity, Penguin Books, New York Artikler m.m. 104th C.R. Bettig Cop. Bas. Cop. Law Dig.rapport Ginsburg 104th Congress Report Senate. Copyright Term Extension Act of 1996, cpquery/t?&report=sr315&dbname=104 Ronald V. Bettig, Critical Perspectiveson the History and Philosophy of Copyright, Critical Studies in Mass Communication, Vol. 9 No. 2, Copyright Basics, U.S. Copyright Office, copyright.gov/circs/circ01.pdf Copyright Law of the United States of America and Related Laws Contained in Title 17 of the United States Code. Circular 92, Digitalisering af kulturarven endelig rapport fra digitaliseringsudvalget, april 2009, Publikationer/2009/Digitaliseringafkulturarven/ pdf/digitalisering_af_kulturarven.pdf Jane C. Ginsburg, A Tale og Two Copyrights: Literary Property in Revolutionary France and America, Tulane Law Review 64, G. B. About About Google Books, googlebooks/about.html Oph.lov Bekendtgørelse af lov om ophavsret, 27. februar 2010, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? id= Oph.lov-2006 Sonny Bono Stat. Anne Bekendtgørelse af lov om ophavsret, 30. juni 2006, https:// Copyright Term Extension ( Sonny Bono Copyright Term Extension Act, , legislation/s505.pdf An Act for the Encouragement of Learning, by vesting the Copies of Printed Books in the Authors or purchasers of such Copies, during the Times therein mentioned, 1709, wikisource.org/wiki/statute_of_anne U.S. Const The United States Constitution, usconstitution.net/const.html

14 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 27 af 28 Flemming Lindblad Bachelorprojekt Side 28 af 28 Avisartikler Berl Kulturarv skal på nettet, Berlingske Tidende Berl Berl ChiTrib Comp Erhv Minister vil give forskning til folket, Berlingske Tidende, Debat: Open access er ikke en god idé, Berlingske Tidende, Disney Lobbying for Copyright Extension No Mickey Mouse Effort, Associated Press Article Appearing in the Chicago Tribune October 17, 1998, gengivet på commentary/chitrib html Nationalbibliotek i krig mod Google, Computerworld, Danmark fylder nul og niks i digitalt bibliotek, Erhvervsbladet FindLaw Chris Sprigman, The Mouse That Ate the Public Domain, FindLaw , http: //writ.news.findlaw.com/commentary/ _sprigman.html Inf Infweek Europæisk modtræk: Skal dansk litteratur forsvinde ind i Googles verden?, Information, Microsoft Attorney Accuses Google Of Copyright Violations, Informationweek, http: //www.informationweek.com/news/internet/ showarticle.jhtml?articleid= Pol Alle.Bøger.Her.Nu., Politiken, Berl Pol Pol Europas kulturarv skal digitaliseres, Berlingske Tidende Erland Kolding Nielsen, Svend Larsen, Per Kristian Madsen, Johan Peter Noack, Karsten Ohrt, Dan Nissen: Kulturarv ved skillevej - glemsel eller digitalisering, Kronik, Politiken Kulturel digitalisering vil koste mindst en halv milliard, Politiken Avisartikler fortsat Pol Bibliotek vil have kulturarven på Google, Politiken Pol a Kære Google -vil I ikke nok betale?, Politiken Inf Kulturarven kom aldrig helt på nettet, Information Multimedier Lessig-2 Is Google Book Search fair use?, 2006, com/videoplay?docid= &q=lawrence+ lessig

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2011

Bestyrelsens beretning for 2011 9. januar 2012 AJC-019-047 Bestyrelsens beretning for 2011 Bestyrelsen aflægger beretning for 2011 med fokus på: Markedsudviklingen Ophavsret Fælles klassifikationssystem Fællesstanden i Frankfurt Forlagsuddannelsen

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening Lilleskolerne Foreningen af Kristne Friskole Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og Grundskoler ved private

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Lånereglerne og konsumptionsreglerne

Lånereglerne og konsumptionsreglerne Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

Selvudgiverens oversigt over udgivelsesmuligheder 2012 Kære forfatter Hvis du går med planer om at udgive bøger selv, eller allerede har været igennem processen, har du sikkert også opdaget at det kan

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Filer og Mapper. Filer. Mapper

Filer og Mapper. Filer. Mapper Indhold Filer og Mapper... 3 Filer... 3 Mapper... 3 Stifinder... 4 Eksempler på stifinder... 5 Markering af drev, filer og mapper... 5 Vælg vilkårlige mapper/filer... 7 Selandias drev... 8 Opret ny mappe...

Læs mere

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket. Avisdigitalisering Fjernlånsmøde 12. november 2013 Planen Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Om bevillingerne bag Bevaring og formidling Avisdigitalisering hvordan Digitalisering

Læs mere

Velkommen til lærerens guide

Velkommen til lærerens guide 1 Velkommen til lærerens guide Denne guide giver dig en sikker og enkel introduktion til, hvordan du kan anvende Creative Commons i din undervisning. Både når du vil anvende andres materialer, men også

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Udarbejdet af Kulturstyrelsen for Kulturministeriet Center for Kunststøtte, Biblioteksafgift, april 2012 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Hvorfor bruge fri software? Hvad er fri software? Hvad kan man med fri software? Hvad kan man

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE.

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. BRUGSVILKÅR FOR HJEMMESIDE Disse brugsvilkår angiver sammen med de øvrige retningslinjer, som der heri henvises til vilkårene for brug

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT)

CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT) CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT) 1. LICENSEN 1.1. Continia Software a/s giver hermed på de vilkår, der fremgår af disse betingelser, licenstager en uoverdragelig

Læs mere

Google Søgninger side 1 af13

Google Søgninger side 1 af13 Google Søgninger side 1 af13 Indholdsfortegnelse Internetforkortelser og adresser m.m.... Side 2 Søgning i Google... Side 4 Nyhed erstatning for det sorte bånd... Side 7 Avanceret søgning... Side 10 Flere

Læs mere

EPSON COVERPLUS Vilkår

EPSON COVERPLUS Vilkår EPSON COVERPLUS Vilkår 1. Definitioner I disse vilkår: Er "Registrering" den proces på Epson CoverPlus-registreringswebstedet, hvor du angiver aktiveringsnummeret, som købt af (eller på anden måde givet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015

Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 1 Kildekritik - hvor sikker er du på nettet? Mange mennesker laver internetsider for at sælge noget eller få nogen overbevist om et bestemt budskab

Læs mere

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 Adobe Acrobat Professional 11 ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Hvad er Adobe Acrobat?... 1 Elektroniske dokumenter... 2 PDF... 2 Acrobat-programmer... 3 Hvor kommer dokumenterne

Læs mere

Indstilling til Direktionen

Indstilling til Direktionen Indstilling til Direktionen Nationalmuseet Afdeling/enhed: F&F/Bibliotekstjenesten J.nr. : 2008-008309 Dato: 9.12.2008 Ansvarlig enhedsleder/udvalgsformand: Lisbet Holtse / Samlings- og Registreringsudvalget

Læs mere

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011 Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Ophavsret (også) på nettet?

Ophavsret (også) på nettet? 19 dec 06 Notat Ophavsret (også) på nettet? Af Anne Louise Schelin, chefjurist i Dansk Journalistforbund Hvad der gælder off-line gælder også on-line! Har du udført en ophavsretsbeskyttet indsats, er det

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Søgning på Internettet

Søgning på Internettet Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Tilgængelighed og bevaring af arkiver

Tilgængelighed og bevaring af arkiver Tilgængelighed og bevaring af arkiver Vor tagline er Tilgængelighed og bevaring af arkiver. Det er kendetegnende for vore aktiviteter, produkter og produktsammensætning. Kurt Nielsen, Adm. Direktør 2 Tilgængelighed

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR

DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR Aalborg 19-11-2014 OVERBLIK Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Avisdigitalisering hvordan Tilgængelighed hvordan får man adgang? Spørgsmål?

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Rettighedsudvalget. Hvad er ophavsret og piratkopiering? Indhold af denne håndbog til overholdelse af licenser:

Rettighedsudvalget. Hvad er ophavsret og piratkopiering? Indhold af denne håndbog til overholdelse af licenser: Rettighedsudvalget Indhold af denne håndbog til overholdelse af licenser: Hvad er ophavsret og piratkopiering?... 1 Det må du gerne / det må du ikke... 2 Hvordan opstår piratkopiering... 2 Generelle gode

Læs mere

Kommunikation/IT Samfundsfag. Frederik Adamsen, 3.5

Kommunikation/IT Samfundsfag. Frederik Adamsen, 3.5 Kommunikation/IT Samfundsfag Frederik Adamsen, 3.5 Contents Problemanalyse... 3 Projektmål og produktmål... 3 Diskussion og valg af løsning... 3 Platform... 4 Udformning... 4 Skitser... 6 Typografi og

Læs mere

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk DIGITALISERING I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver, kan vi tilbyde både produkter og hjælp til forskellige opgaver, der sikre det bedst

Læs mere

Carry it Easy Brugermanual

Carry it Easy Brugermanual Carry it Easy Brugermanual Brugermanual Version 2.0 2004-2006 CoSoSys SRL Carry it Easy Brugermanual Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...I 1. Introduktion...1 2. Systemkrav...2 3. Installation...2

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

Digital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010

Digital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Digital Bevaring En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Indhold Organisering Bevaringsstrategier Projekter Digital Bevaring er en Projektorganisation + + +

Læs mere

Generelt om lyd...2. Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2. Audacity...3

Generelt om lyd...2. Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2. Audacity...3 Lyd: Tastevejledning Audacity og CDex Generelt om lyd...2 Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2 Audacity...3 Optag fra mikrofon... 4 Marker en del af optagelsen... 5 Slet en del

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Retten til at blive glemt - og medierne Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Agenda Begrebet Retten til at blive glemt EU-Domstolens dom i Googlesagen og rækkevidden

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere