B E R E T N I N G O G R E G N S K A B. Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B E R E T N I N G O G R E G N S K A B. Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1999"

Transkript

1 B E R E T N I N G O G R E G N S K A B Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1999 Nr. 3 August 2000

2 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord 1999 er det tredje år, som SUstyrelsen aflægger virksomhedsregnskab for. Styrelsens ansvarsområde er SU- og VUS-systemernes samlede drift og funktion. I virksomhedsregnskabet for 1998 var temaet i årsberetningsdelen SU-systemets omfattende decentraliseringsproces. For 1999 har styrelsen valgt at fokusere på det videre forløb af decentraliseringen, herunder udviklingen af det nye Internet-baserede administrative edb-system US2000 og understøttelsen i form af information og uddannelse. Ved udarbejdelsen af publikationen har styrelsen lagt vægt på, at den skal understøtte den løbende demokratiske kontrol og styring af støttesystemerne. Det er således styrelsens håb, at denne publikation vil give læseren et grundlag for at vurdere støttesystemernes drift og funktion i 1999 og intentionerne for fremtiden. Styrelsen udgiver også en årlig statistikpublikation SU-støtte og SU-gæld, som i detaljer viser udviklingen i tildelingen af støtte. Styrelsens publikationer findes på netadresserne: og

4 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG OPGAVER SU-systemet VUS-systemet ÅRSBERETNING SU Decentralisering IT-strategi for decentraliseringen Information og uddannelse Overførsel af tvangsinddrivelse af misligholdte FM-krav til Finansstyrelsen Øvrige IT-systemer Administrationen af SU Driften i styrelsen og på uddannelsesstederne Kvalitetsstyring Befordringsrabatordningen VUS Tildeling af VUS Administrationen af VUS Styrelsen som arbejdsplads i REGNSKAB Beretning Bevillingsanvendelse og udviklingstendenser i tildelingen af SU- og VUS-støtte Nøgletal for omkostninger og produktivitet Resultater Budgetforudsætninger og målsætninger for fremtiden Regnskab og bevillinger Regnskab opdelt på formål Driftsregnskab opdelt på formål Enhedsomkostninger Produktivitet Aktiviteter Produktivitet...39

5 3.5. Resultater og mål for SU- og VUS-systemerne Styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet Ekspeditionstid for SU- og VUS-ansøgningsskemaer og klagesager Personale og organisation SU-personalet og organiseringen af SU-arbejdet på uddannelsesstederne SUstyrelsens personale og organisation Grønt regnskab Påtegning af virksomhedsregnskab...58

6 1. Formål og opgaver SUstyrelsen har ansvaret for SU- og VUS-systemerne. Styrelsen administrerer loven om statens uddannelsesstøtte (LB ), loven om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (L ) og loven om støtte til voksenuddannelse (LB ). I tilslutning hertil udfører styrelsen informations-, udviklings-, analyse- og uddannelsesopgaver og udfører lovforberedende arbejde og betjening af minister og departement. Styrelsen står desuden for registrering og kontrol af tildeling og forbrug af Ph.d.-studerendes stipendierater og for beregningen af den statslige elevstøtte til folkehøjskoler og efterskoler m.fl. Driften af støttesystemerne er det helt centrale i styrelsens opgavekompleks. En velfungerende administration af støtteordningerne er styrelsens primære succeskriterium SU-systemet SUstyrelsen tildeler stipendier og lån, rejser krav om tilbagebetaling af for meget modtaget støtte og fungerer som rådgiver for uddannelsesstederne og ankeinstans for afgørelser truffet af uddannelsesstederne. Finansstyrelsen administrer tilbagebetaling af SU-lån. Styrelsens primære aktiviteter på SU-området er i dag rettet dels mod eleverne og de studerende, som er SUsystemets egentlige brugere, dels mod uddannelsesstederne, som formidler elevernes og de studerendes første direkte kontakt med SU-systemet. Som følge af den decentraliseringsproces, der indledtes i 1993, og som i disse år bliver udvidet til at omfatte de fleste uddannelsessteder, vil SUstyrelsens indsats for fremtiden hovedsageligt blive rettet mod uddannelsesstedernes SU-personale. I relation til de studerende bliver styrelsens rolle således først og fremmest at udvikle den generelle information. Til at understøtte opgaverne både i relation til uddannelsesstedernes SU-medarbejdere og de studerende arbejder styrelsen på at udvikle moderne IT-systemer, der muliggør lettelser og forbedringer i kundebetjeningen f.eks. selvbetjeningssystemer. Decentraliseringen indebærer en omfattende omstillingsproces, som skal sikre, at styrelsen bedst muligt udfylder sine fremtidige funktioner. Omstillingsprocessen sigter blandt andet mod at styrke indsatsen på ansvarsområderne: Information, udvikling, analyse, uddannelse, lovforberedende arbejde og betjening af ministeren. Samtidig vil decentraliseringen af den direkte brugerbetjening til uddannelsesstederne medføre nye opgaver, som blandt andet omfatter kvalitetsmålinger, overvågning og kontrol af den samlede SU-administration

7 SU-systemets administrative struktur Styrelsen er en del af Undervisningsministeriet og har det overordnede ansvar for SU-området. Styrelsens vigtigste samarbejdspartnere i den daglige administration af SU er uddannelsesstederne. Støttemodtagerne var i 1998 indskrevet ved uddannelsessteder. Ca ansatte er helt eller delvis beskæftiget med SU-arbejde. Det er først og fremmest disse ansatte, der har den direkte kontakt til de studerende. Klager til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, som er klageinstans for afgørelser truffet af styrelsen, går i første omgang til styrelsen. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til Ankenævnet. Ankenævnet er et uafhængigt nævn ledet af en dommer. Styrelsen er sekretariat for SU-rådet, som rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtte. I behandlingen af SU-ansøgninger samarbejder styrelsen desuden med andre offentlige myndigheder. Eksempelvis henter styrelsen oplysninger om navn, adresse, søskende, forældreindkomster, skattetrækgrundlag og indkomst fra eksterne edb-systemer. Oplysningerne hentes ved transmission af data fra CPR-registeret og Told- og Skattestyrelsen. Herudover har styrelsen et væsentligt samarbejde med Finansstyrelsen, som blandt andet administrerer statens garantiforpligtelser for studielån i pengeinstitutter, om tilbagebetalingen af indfriede statsgaranterede studielån og fra oktober 1996 også tilbagebetalingen af SU-lån. Jf. afsnit har Finansstyrelsen i 1999 overtaget administrationen af misligholdte krav vedrørende for meget modtaget støtte (FM-krav). SU-systemet og dets formål Regelsættet for tildeling af støtte er i dag opdelt efter, hvorvidt støtten tildeles uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser (uden for klippekortet) eller til studerende på de videregående uddannelser (inden for klippekortet). De årige i ungdomsuddannelser får alle et grundstipendium. Afhængig af forældrenes indkomst får de et tillæg til grundstipendiet. Udeboende støttemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser får tildelt støtte efter satsen for hjemmeboende, medmindre uddannelsesstedet godkender at støttemodtageren opfylder betingelserne for at få støtte efter satsen for udeboende. Klippekortet i de videregående uddannelser er som udgangspunkt 6-årigt. Til den enkelte uddannelse gives der SU til normeret studietid plus 12 måneder. Er de studerende mere end 1 år forsinket i deres uddannelse i forhold til deres forbrug af klip stoppes støtten (i takt-kravet). For alle uddannelser gælder det, at støttemodtageren tildeles et fribeløb for hver måned i støtteåret. Det sammenlagte årlige fribeløb angiver den maksimale indkomst støttemodtageren kan have ved siden af stipendiestøtten. Er indkomsten højere, må støttemodtageren fravælge en eller flere måneders støtte. Hensigten med SU-støtten er blandt andet, at det ikke er økonomien, men de unges interesser og evner, der bør være afgørende for, hvorvidt de uddanner sig. De studerendes erhvervsarbejde bør begrænses til et omfang, som ikke væsentligt ville gå ud over studierne. Det politiske sigte med SU-systemet er uddannelsesadfærd. Støttesystemet er således et uddannelsespolitisk instrument, som dels skal sikre en optimal uddannelsesfrekvens hos de unge, dels en bedre og hurtigere gennemførelse af studierne

8 SU-systemet er med andre ord af væsentlig betydning for de uddannelsespolitiske målsætninger om en øget uddannelsesfrekvens og bedre gennemførelsestider på studierne. Støttereglerne er i dag indrettet således, at støttens størrelse i vidt omfang fastsættes efter de studerendes udgifter og trang: hjemmeboende får den lave hjemmeboendesats udeboende har større udgifter og får derfor den højere udeboendesats årige i ungdomsuddannelser får et tillæg til deres grundstipendium, som afhænger af deres forældres indkomster i forbindelse med barsel tildeles enkelte/dobbelte fødselsklip/rater tjener man for meget ved siden af studierne, må man fravælge støtte eller tilbagebetale helt eller delvist Støtten tildeles således blandt andet efter den uddannelsessøgendes trang. Støttereglerne giver også den uddannelsessøgende mulighed for at reducere erhvervsarbejdet (dobbeltklip). Støttereglerne giver med andre ord mulighed for, at de uddannelsessøgende finansierer studierne med SUstøtte (stipendier og evt. lån) og erhvervsindkomst i et begrænset omfang. SU-systemet tilbyder brugerne muligheden for at tilrettelægge deres studieforløb fleksibelt og individuelt. Modtagerne af støtten har således et ansvar for at planlægge finansieringen af deres studier og et medansvar for, at administrationen forløber hensigtsmæssigt. For at opnå en almen forståelse og accept af de vilkår uddannelsesstøtten ydes på, har styrelsen udarbejdet en servicedeklaration SU - Ret & Pligt. Det er styrelsens opgave blandt andet at sikre: at informationsniveauet inden valg af uddannelse er så højt, at de unge ikke fravælger at uddanne sig, fordi de ikke kan overskue deres økonomiske situation at de unge under studierne informeres om de muligheder, SU-systemet tilbyder at det løbende evalueres i hvilket omfang SU-systemet lever op til sine formål og til de uddannelsessøgendes forventninger om en effektiv service Befordringsrabatordningen SU-støttemodtagere i de videregående uddannelser har ret til befordringsrabat ved køb af abonnementskort til busser og tog i Danmark. Der ydes en rabat på 65% af beløb over 10,36 kr. for hver dag kortet er gyldigt (1999 prisniveau), dog maksimalt 17,26 kr. om dagen. Styrelsen refunderer 90% af den rabat trafikselskaberne yder de studerende. Befordringsrabatordningen supplerer således SU-støtten ved at kompensere ekstraordinært store udgifter til transport. Ordningen reducerer det økonomiske incitament til at blive udeboende straks fra studiestart

9 1.2. VUS-systemet Styrelsen tildeler, beregner og udbetaler voksenuddannelsesstøtte (VUS), herunder tilskud til deltagerbetaling, samt rejser krav om tilbagebetaling af for meget modtaget støtte. Administrationen overgik til SUstyrelsen den 1. januar SUstyrelsen har det overordnede ansvar for VUS-området. VUS-systemets formål Formålet med tildelingen af voksenuddannelsesstøtte er, som det er formuleret i lovens formålsparagraf, at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig skolegang eller uddannelse kan deltage i almendannende og erhvervsrettet uddannelse i arbejdstiden. Ordningen sigter mod at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer ved at give arbejdsstyrken nogle brede almene personlighedsudviklende kundskaber så den enkelte får større muligheder for at fungere på et arbejdsmarked under forandring. Pr. 1. januar 2000 er VUS-ordningen ændret, således at der er sket en forenkling og målretning af ordningen mod uddannelser, der er studie- og erhvervskompetencegivende. 2. Årsberetning Temaet for årsberetningen i 1998 var SU-systemets decentraliseringsproces, som administrationen af støtten er ved at undergå. For 1999 har styrelsen valgt at fokusere på det videre forløb af decentraliseringen, herunder udviklingen af det nye Internet-baserede administrative edb-system US2000 og understøttelsen i form af information og uddannelse. Endelig var 1999 også året, hvor styrelsen overdrog administrationen af misligholdte krav om for meget udbetalt SU-støtte til Finansstyrelsen SU Siden 1993 har SU-systemet været præget af en decentraliseringsproces, der har til formål at sikre en optimal betjening af SU-systemets brugere. I perioden frem mod år 2003 vil de afgørende skridt blive taget. Konsekvensen af decentraliseringen vil være et system, hvor både vejledning og sagsbehandling kommer til at foregå så tæt på brugeren og hendes hverdag som muligt, nemlig på uddannelsesstedet, hvor hun færdes til daglig Decentralisering I 1999 blev der taget et afgørende skridt i decentraliseringsforløbet. SUstyrelsens edb-system blev moderniseret og er nu baseret på Internet-teknologi. Hermed er forudsætningen for den sidste fase i decentraliseringen på plads. Med det nye US2000 vil de store uddannelsessteder i løbet af de næste 2-3 år få mulighed for at behandle SU-ansøgninger direkte i SUstyrelsens edb-system via en browser. Aftalegrundlaget for det fremtidige samarbejde mellem disse uddannelsessteder og SUstyrelsen vil blive præciseret gennem standarder for samarbejdsaftaler, der skal indgås i takt med, at uddannelsesstederne får adgang til systemet

10 SUstyrelsen deltager endvidere i Forskningsministeriets forsøg med digital signatur. I sommeren 1999 igangsattes et forsøg med selvbetjening, hvor studerende via Internet kan ansøge om SU, foretage simple ændringer i egne oplysninger i systemet og søge oplysninger vedrørende deres egen SU-sag. Selvbetjeningssystemet planlægges herefter at kunne skaleres op i takt med udbredelsen af US2000, når den relevante lovgivning er på plads IT-strategi for decentraliseringen I 1999 har styrelsen fortsat edb-understøttelsen af decentraliseringsprocessen på de 2 forskellige teknologiske platforme: US/STADS og US. US/STADS US/STADS er universitetslovsinstitutionernes lokale SU-system, som kommunikerer direkte med styrelsens centrale US-system. I 1999 har 3 STADS-institutioner taget US/STADS i brug: Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Farmaceutiske Højskole og Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum. Endnu 4 ingeniørhøjskoler har i april 2000 taget systemet i brug. Nyt system til SU-administration (US2000) SUstyrelsen har i 1999 idriftsat første udgave af det nye edb-system US2000 til administration af SU-ordningen. Systemet anvendes af uddannelsessteder, der ikke bruger US/STADS. Forespørgselsfunktionerne blev sat i drift i september-november 1999 i SUstyrelsen og på ca. 200 uddannelsessteder. I januar 2000 sættes en række opdateringsfunktioner herunder indtastning af ansøgninger i drift i SUstyrelsen og på 2 universiteter. Projekt US2000 afsluttes i juni 2000 med den tredje udgave af systemet, som indeholder yderligere funktioner vedr. tildeling og tilbagebetaling. Det nye system anvender Internet-teknologi, således at det kan tages i brug på alle uddannelsessteder uafhængigt af lokale IT-tekniske forhold. Der er ca. 80 brugere i SUstyrelsen og foreløbig ca. 450 på uddannelsesstederne. Decentraliseringen giver kortere ekspeditionstid Det nye SU-system er udviklet i overensstemmelse med SU-strategien for decentralisering af sagsbehandlingen. Hovedlinien i denne strategi er at SU-medarbejdere på store og mellemstore uddannelsessteder skal bemyndiges til at behandle alle normale henvendelser fra SU-modtagerne, mens SUstyrelsen skal behandle specielle sager og desuden yde undervisning og rådgivning til uddannelsesstederne. De fleste SU-ansøgninger er hidtil sendt med post til SUstyrelsen og derefter indtastet på et tastebureau. I fremtiden indtastes ansøgninger og ændringer direkte via Internet på uddannelsesstedet. Behandlingen i SUsystemet sker straks, så eventuelle fejl eller mangler kan rettes uden at forsinke sagsbehandlingen. Elektronisk sagsbehandling Det nye SU-system har faciliteter til elektronisk sagsbehandling, således at man kun sjældent behøver de originale ansøgningsskemaer og breve fra ansøgerne, når sagen er ekspederet. Systemet registrerer automatisk hvert trin af sagsbehandlingen i ansøgerens "elektroniske personjournal", så man både på uddannelsesstedet og i SUstyrelsen kan se forløbet i personjournalen

11 Indholdet af hvert enkelt ansøgningsskema opbevares også i databasen. Ansøgningen kan vises på skærmen eller udskrives på papir - i samme format som det originale ansøgningsskema. Indbyggede forretningsgange Systemet indeholder en række sagsorienterede skærmbilleder, som gør anvendelsen let for de brugere, der ikke arbejder med SU-administration hele dagen. Systemet er opbygget på en brugervenlig måde med indbyggede hjælpetekster, valglister i stedet for indtastning af koder samt diverse andre faciliteter. Registrering af transaktioner Der er indbygget en detaljeret registrering af brugernes anvendelse af systemet. Registreringen omfatter alle forespørgsler og alle ændringer af databasens indhold. Desuden registreres brugernes svartider for hver enkelt forespørgsel eller opdatering. De registrerede data anvendes til analyser vedrørende systemets anvendelse. Stor brugerindsats Erfarne sagsbehandlere i SUstyrelsen har deltaget på fuld tid i udviklingsprojektet. Disse erfarne brugere har ikke blot skrevet hovedparten af kravspecifikationen, men også fastlagt skærmbilledernes funktioner og udforming. De har også skrevet det meste af brugervejledningen, udført test og rapporteret fejl. Desuden har de medvirket i undervisningen af de flere hundrede brugere. Den eksterne referencegruppe som repræsenterer 9 større uddannelsessteder har i det meste af projektforløbet fulgt udviklingen af systemet. Gruppens medlemmer har fået oplæg vedr. systemet til kommentering og dermed påvirket systemets udformning Information og uddannelse Ved udgangen af 1999 driver SUstyrelsen tre offentlige netsteder, samt et ekstranet til kommunikation med udannelsesstederne og et intranet til intern kommunikation i styrelsen: SU-net internsu Tilstedeværelsen på Internet er i overensstemmelse med styrelsens overordnede strategi for, at Internet er styrelsens primære informationstilbud til målgrupperne. Tilbuddet til brugerne er i 1999 udvidet med en afdeling af målrettet mod de under 18-årige som led i en kampagne, Før-SU, der skal forberede unge på, hvilke muligheder, de har i SU-systemet og hvilke krav, systemet stiller til dem. På ekstranettet SUnet blev i 1999 etableret indgang til US2000, således at ekstranettet for de fuldt opkoblede er en komplet arbejdsplads med adgang til alle informationer og handlemuligheder af betydning for de daglige arbejdsgange. Internet-strategien videreføres i de kommende år, hvor skal udvikles til et selvbetjeningssystem, der i lighed med SU-net tilbyder brugerne både information og handlemuligheder

12 I sammenhæng med at netstederne er udviklet, er vejledning på papir i form af pjecer udviklet i retning af i stigende grad at fremstå som supplement til hjemmesiderne. Samtidig er der gjort en indsats for at markedsføre netstederne over for brugerne og for at fremme deres anvendelse. Herunder er der især arbejdet med at forberede uddannelsesstedernes SU-medarbejdere på de nye muligheder og træne dem i at udnytte dem. SU-medarbejderuddannelsen Blandt nyhederne i SUstyrelsens kursustilbud i 1999 var kurset i SU-net, der understøtter informationsstrategien ved at træne medarbejderne i brugen af Internettet, et kursus i kvalitetsstyring og et kursus i offentlig forvaltning. Med kursuskataloget for 1999 udbød SUstyrelsen kurser, der for første gang kunne sammensættes til et systematisk efteruddannelsesforløb, der afsluttes med et bevis for gennemført uddannelse. Målgruppen for uddannelsen er alle medarbejdere på uddannelsesstederne, der arbejder med SU-administration og/eller vejledning. Uddannelsen er tilrettelagt som et minimumskoncept, der skal sætte fokus på kvalitet, ensartethed og god offentlig forvaltning i SU-administrationen. SU-medarbejderuddannelsen bestod i 1999 af 6 kurser, inden for fire overordnede kompetenceområder: SU-regler og administration Offentlig forvaltning Kommunikation, kvalitet og service samt IT Uddannelsen anses for gennemført, når kursisten har gennemgået fire SU-faglige kurser, et kursus i offentlig forvaltning og et kursus inden for området Kommunikation, kvalitet og service. Uddannelsen vakte stor interesse blandt SU-medarbejderne på uddannelsesstederne og i 1999 afsluttede mere end 100 kursister uddannelsen. Ca medarbejdere fra 527 uddannelsessteder deltog i et af styrelsens undervisningstilbud i Ca. 40 af styrelsens medarbejdere deltog i arbejdet med at undervise i løbet af året Overførsel af tvangsinddrivelse af misligholdte FM-krav til Finansstyrelsen Et væsentligt indsatsområde har i 1999 været oversendelse af misligholdte krav vedrørende for meget modtaget støtte (FM-krav) til Finansstyrelsen. SUstyrelsen besluttede i marts 1998 at overlade tvangsinddrivelse af de misligholdte FM-krav til Finansstyrelsen, hvis hovedopgave er at tvangsinddrive restancer for staten. Projektet afsluttedes med udgangen af Projektet har omfattet etablering af en ny praksis for tvangsinddrivelse af misligholdte FM-krav, og i forbindelse hermed udvikling af et nyt opkrævningssystem for FMkrav, der er under ordinær tilbagebetaling. Projektet omfattede endvidere omlægning af og oversendelse af i alt ca FM-krav, der tidligere har været til inkasso m.v., og udvikling af edb-programmer til understøttelse heraf. Projektet vedrørende oversendelse af de misligholdte krav er blevet til i samarbejde med Finansstyrelsen. De to styrelser underskrev i april 1999 en rammeaftale for projektet

13 Rammeaftalen fra april 1999 omfatter nyopsagte, misligholdte FM-krav samt overtagelse af styrelsens beholdning af uerholdelige fordringer. Aftalen fastlægger rammer for overførslen og grænsefladen mellem de to styrelser. Alle debitorer med misligholdte krav er blevet orienteret om, at Finansstyrelsen har overtaget inddrivelsen af kravene. Arbejdsopgaverne vedrørende de ca uerholdelige sager har desuden omfattet hjemtagning og omberegning af inkassosager hos advokat, i alt ca sager, gennemgang af samtlige uerholdelige sager og fremfinding af dokumenter før oversendelsen. Det samme gjaldt krav til lønindeholdelse og gældssanerede krav mv. Opgaven med oversendelsen af disse krav var stort set afsluttet ved årsskiftet 1999/2000. Den første overførsel af nyopsagte krav skete februar Økonomi og personale mv. Efter aftale har styrelsen overført ressourcer til løn og almindelig drift fra årsskiftet 2000 til Finansstyrelsen. Med opgaven fulgte 3 årsværk. 2 af stillingerne var besat med medarbejdere fra styrelsen, som efter internt opslag havde søgt på stillingerne. SUstyrelsen afholdt efter aftale kursus for Finansstyrelsens personale umiddelbart før Finansstyrelsen modtog den første oversendelse af FM-sager i november Øvrige IT-systemer Moderniseringen af styrelsens teknologiske infrastruktur og standardsystemer fortsatte i De væsentligste tiltag omfattede: Netværkssikkerhed For at imødegå udefrakommende angreb på styrelsens netværk herunder servere og data på disse er der i 1999 udført et analysearbejde omkring netværkssikkerheden. Dette mundede ud i implementering af styrelsens egen firewall og router samt opdeling af netværket i en intern del, 2 demilitariserede zoner og en administrativ del. År 2000 SUstyrelsens år 2000 aktiviteter koncentrerede sig om opgraderinger af maskinel og basisprogrammel, da styrelsens egne specialudviklede systemer var designet med år 2000-problematikken for øje. Der blev dog gennemført år 2000 test, og nogle få fejl blev konstateret og rettet. Årsskiftet forløb uden problemer. Kontorautomationssystemer I 1999 fortsatte styrelsen sin udskiftning af pc er med 105 stk. således at alle medarbejdere nu har en pc med mindst 266 MHz processor og 17 skærm. De indledende arbejder med en total opgradering af styrelsens pc-software startede i Som standard har alle pc er bl.a. Windows 98 SE, professionel MS Office 2000 og Internet Explorer 5. Samtidig forberedtes udskiftning af det elektroniske post- og kalendersystem til MS Exchange 5.5. De nævnte aktiviteter blev afsluttet i februar

14 Administrationen af SU De uddannelsessteder, som støttemodtagerne er indskrevet ved, varetager i det daglige den primære kontakt til de ca støttemodtagere. SUstyrelsens hovedopgave er at sikre en effektiv drift af støttesystemerne, herunder at vedligeholde og udvikle den edb-mæssige understøttelse af sagsbehandlingen på uddannelsesstederne og i styrelsen. Støttesystemet udveksler løbende data med blandt andet edb-systemerne hos T&S, CPR, og i Finansstyrelsen. For en nærmere gennemgang henvises der til IT-oversigten for støttesystemerne i afsnit 3.6. SU-systemet udbetaler støtten månedsvis via BG-bank, hvortil kommer en ugentlig udbetaling som følge af nye ansøgninger og ændringer til støtten. Styrelsen foretager indkomstkontrol for det enkelte støtteår og rejser krav om tilbagebetaling af for meget modtaget støtte. Udover tildelingen af stipendier og lån, administrerer styrelsen også studielånene indtil den studerende efter endt studieforløb skal påbegynde tilbagebetalingen. På dette tidspunkt overfører styrelsen låneforholdet til Finansstyrelsen, som herefter varetager administrationen af tilbagebetalingsforløbet Driften i styrelsen og på uddannelsesstederne Sagsbehandlingen i 1999 Den uddannelsessøgende behøver kun at ansøge om støtte én gang for at få støtte til hele uddannelsesforløbet. Kun hvis det grundlag, støtten tildeles efter, skal ændre, afgiver støttemodtageren en ændringsansøgning. I 1999 behandlede SU-systemet ca tildelingssager (jf. tabel 3.15 i afsnit 3), hvilket var ca. 4,8 % mere end i 1998 og ca. 8,5 % mere end i I gennemsnit var der 1,04 sag pr. støttemodtager i 1999 mod 1,03 i Inden for de videregående uddannelser steg antallet af tildelingssager ca. 7,5 % fra 1998 til Antallet af tildelingssager inden for ungdomsuddannelserne steg ca. 0,4 % fra 1998 til Administrativt var stigningen i antallet af sager vedr. den fri ungdomsuddannelse på ca. 10,4 % til sager en belastning, idet alle sager her først skal gennem en forholdsvis lang manuel sagsbehandling. SU-systemets ekspeditionstider for behandlingen af ansøgningsskemaer var i 1999 totalt set lidt dårligere i forhold til 1998 (jf. tabel 3.24 i afsnit 3). 78 % var ekspederet inden for 30 dage i 1999 mod 81 % i Ekspeditionstiderne for ansøgningsskemaer fra elever på den fri ungdomsuddannelse blev som følge af den øgede sagsmængde dårligere i 1999 (jf. tabel 3.24). Den væsentligste årsag til forværringen er dog af rent teknisk karakter. Fra og med 1999 blev en væsentlig del af de mere ukomplicerede ansøgninger behandlet ved anvendelse af andre blanketter end ansøgningsskemaer og indgår derfor ikke i opgørelsen over ansøgningsskemaer, men kun i statistikken for on-line sager i stedet for, dvs. i tabel De dårligere totale ekspeditionstider er en konsekvens af styrelsens prioritering af erfarne medarbejdere til US2000 projektet og af den ovenfor nævnte tekniske omlægning på FUU. Styrelsen finder det væsentligt, at ekspeditionstiderne genoprettes, hvorfor målet for 2000 og 2001 er at nå op på, at mindst 80 % er ekspederet inden for 30 dage

15 Indkomstkontrollen I 1999 blev der rejst ca indkomstkontrolkrav vedr. 1998, en stigning på ca (16 %). Af tabel 3.1 i afsnit 3 fremgår det, at andelen af støttemodtagere, der får krav, fra 1997 til 1998, steg fra 6,4 % til 6,8 % inden for de videregående uddannelser. For ungdomsuddannelserne var stigningen fra 1,5 % til 1,7 %. Beløbsmæssigt steg andelen af den tilbagekrævede stipendiestøtte fra 1,4 % til 1,6 %. Klagesager Styrelsen behandler og træffer afgørelser i sager, som vedrører klager over uddannelsesstedernes sagsbehandling og afgørelser. Klagesager, som vedrører klager over styrelsens afgørelser, stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, men sendes til styrelsen, som i første omgang behandler klagen. Giver styrelsen klageren medhold, helt eller delvis, meddeles dette støttemodtageren. Hermed afsluttes godt halvdelen af sagerne. I de øvrige tilfælde videregives sagen til Ankenævnet. Ankenævnet omgør ca. 3 % af disse sager. Af afsnit tabel 3.26 fremgår det, at antallet af samtlige klagesager er steget med ca. 19 % i perioden fra 1998 til Det er især antallet af sager vedrørende for meget udbetalt støtte som er steget (41 %). Stigningen er en følge af, dels en stigning i antallet af FM-krav, og dels af styrelsens gennemgang af samtlige uerholdelige sager før oversendelsen til Finansstyrelsen. Sat i forhold til antallet af støttemodtagere udgjorde de klager, som vedrørte tildelingen af støtte i 1997, ca. 2,3, i ,7 og i ,7. Klager vedrørende for meget udbetalt støtte udgjorde i ,4 af støttemodtagerne i 1996 (de blev indkomstkontrolleret i 1997), i ,1 og i ,8. Tabel 3.27 viser en væsentligt stigning i andelen af klagesager, som har en sagsbehandlingstid i styrelsen på mere end 100 dage, og en betydelig stigning af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager til styrelsen og ankenævnet steg således fra 42 og 34 dage i 1998 til henholdsvis 63 og 45 dage i Styrelsen finder udviklingen i sagsbehandlingstiderne i 1999 utilfredsstillende. De dårlige ekspeditionstider er en følge af at antallet af sager steg med ca. 19 %, samtidig med at styrelsen har måttet prioritere en del af de mest erfarne medarbejdere til US2000 projektet, samt til opgaven med at oversende de misligholdte FMkrav til Finansstyrelsen. Det er styrelsens målsætning (jf. tabel 3.26 og 3.27) at andelen af sager med en sagsbehandlingstid på mere end 100 dage ikke må udgøre mere end 2 %, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid maksimalt må være 40 dage

B E R E T N I N G O G R E G N S K A B. Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 2000

B E R E T N I N G O G R E G N S K A B. Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 2000 B E R E T N I N G O G R E G N S K A B Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 2000 Nr. 4 april 2001 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-24-1 Forord Styrelsens ansvarsområde

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2000

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2000 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2000 SUS nr. 8 Oktober 2001 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-27-6 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6).

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6). Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 355.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Årsberetning og virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1997

Årsberetning og virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1997 Årsberetning og virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1997 Resumé Forord 1. Formål og opgaver 1.1. SU-systemet 1.2. VUS-systemet 2. Årsberetning 2.1. SU-støtte 2.1.1. Tildeling af støtte 2.1.1.1.

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5).

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5). Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 345.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,

Læs mere

SUstyrelsens Årsrapport 2002

SUstyrelsens Årsrapport 2002 B E R E T N I N G O G R E G N S K A B SUstyrelsens Årsrapport 2002 Nr. 6 april 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V CVR 16-69-19-09 www.su.dk ISBN: 87-90750-30-6 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...

Læs mere

SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996.

SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996. Forord SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996. Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 320.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere

Læs mere

ophæver tidligere samarbejdsaftaler med bilag og myndighedskrav udstedt af andre instanser.

ophæver tidligere samarbejdsaftaler med bilag og myndighedskrav udstedt af andre instanser. 26. juni 2009 J.nr. 2009-4116- Myndighedskrav Myndighedskrav til SU-administration 1. Indledning Myndighedskravene fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) beskriver de opgaver og beføjelser,

Læs mere

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN:

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Generelt skal uddannelsesinstitutionernes administration og systemer på SU-området tilrettelægges så uddannelsesinstitutionerne kan;

Generelt skal uddannelsesinstitutionernes administration og systemer på SU-området tilrettelægges så uddannelsesinstitutionerne kan; 1 Myndighedskrav til SU-administration 1. Indledning Myndighedskravene fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) beskriver de opgaver og beføjelser, som uddannelsesinstitutionerne har med

Læs mere

Information om SU til erhvervsuddannelser på Aarhus Tech

Information om SU til erhvervsuddannelser på Aarhus Tech Information om SU til erhvervsuddannelser på Aarhus Tech Hvis du ønsker at søge SU til din uddannelse, skal du være opmærksom på følgende: SU kan kun søges elektronisk på www.su.dk og du kan kun logge

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Den centrale administrative funktion viser følgende for regnskabsåret 2016:

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Den centrale administrative funktion viser følgende for regnskabsåret 2016: Bevillingsramme 60.62 Den centrale administrative funktion Ansvarligt udvalg Økonomiudvalget Sammendrag Bevillingsramme 60.62 Den centrale administrative funktion viser følgende for regnskabsåret : Det

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Revalidering og handicaptillæg

Revalidering og handicaptillæg Revalidering og handicaptillæg Studenterrådgivningen Ansvarshavende redaktør: Else-Marie Stilling Tekst: Layout: Claus Bonde og Mette Rosenvel Ulla Halskov Studenterrådgivningen maj 2009 Studenterrådgivningen

Læs mere

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Optagelsen 2009 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende SU-kontoret Fiolstræde 22 Postboks 2112

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0 Forord Styrelsen for

Læs mere

1. Børnekataloget (kursuskatalog) 2. Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet 3. Masteruddannelsen i udsatte børn og unge (MBU)

1. Børnekataloget (kursuskatalog) 2. Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet 3. Masteruddannelsen i udsatte børn og unge (MBU) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Bilag 1 1. Baggrund Børne- og Socialministeriet har bedt Socialstyrelsen bidrage til besvarelse af SOU

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN ÅRSRAPPORT 2004 Patientklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon:33 38 95 00 Internet: www.pkn.dk E-mail: pkn@pkn.dk FORORD...3 1 BERETNING...4 1.1 Patientklagenævnets

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-92-6 Forord Styrelsen for Statens

Læs mere

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011 Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. BEK nr 1632 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København

Læs mere

Revalidering og Handicaptillæg

Revalidering og Handicaptillæg og - studerendes muligheder, rettigheder og pligter Studenterrådgivningen Indledning I denne brochure kan du læse om støttemulighederne og. og handicaptillæg tilbydes studerende, der pga. en funktionsnedsættelse

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 82 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 82 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 82 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 14. marts 2014 har udvalget stillet

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling 15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

Gode råd om ansættelse

Gode råd om ansættelse RÅDGIVNING Gode råd om ansættelse om støtteordninger elever af og tilskud Indhold Tilskud til voksenlærlinge 3 VEU-godtgørelse og befordringstilskud 4 Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) 4 Løntilskud

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

Finansielt regnskab for de centralt styrede konti

Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 1 Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02. Centralt styrede initiativer (Driftsbevilling) 12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11. Bidrag

Læs mere

SU-styrelsens digitale selvbetjeningsløsning på SU-området

SU-styrelsens digitale selvbetjeningsløsning på SU-området SU-styrelsens digitale selvbetjeningsløsning Mål Forbedre kundeservicen ved obligatorisk selvbetjening Effektivisere SU-administrationen 2 Målgrupper Studerende 2008 (før obligatorisk digitalisering) 2010

Læs mere

De ordinære bevillinger 629. Bevilling Forbrug Restbevilling. Tilskud i alt ,0% Driftsindtægter

De ordinære bevillinger 629. Bevilling Forbrug Restbevilling. Tilskud i alt ,0% Driftsindtægter Økonomiske forhold De ordinære bevillinger 629 De ordinære bevillinger på finanslovskonto 20.08.01 var i 1990 på 1.282.232 t.kr., hvilket er 3,1 20.08.01 mill. kr. eller 0,2% mindre end de samlede bevillin-

Læs mere

Personaleudvikling fra

Personaleudvikling fra 1 Personaleudvikling fra 2007-2013 Til brug for Økonomiudvalgets drøftelser af emner til budgetlægningen for 2015-2018 er der udarbejdet en oversigt over udviklingen i antal årsværk i perioden 2007-2013.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Bekendtgørelse af lov om statens voksenuddannelsesstøtte LBK nr 694 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 10 b, 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

Bestyrelsen tager evalueringen af rejsegarantiordningen til efterretning,

Bestyrelsen tager evalueringen af rejsegarantiordningen til efterretning, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. marts 2011 Stine Bay Michelsen 10 Evaluering af rejsegaranti Indstilling: Det indstilles at, Bestyrelsen tager evalueringen af rejsegarantiordningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

En vejledning til SU-ansøgere

En vejledning til SU-ansøgere 1 En vejledning til SU-ansøgere 2 3 I denne lille folder kan du måske få svar på dine spørgsmål om SU. Du er også altid velkommen til at kontakte SU-vejleder på kontoret eller tale med din studievejleder.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde

Læs mere

Sådan får du råd til uddannelse

Sådan får du råd til uddannelse Sådan får du råd til uddannelse - når du er i arbejde - når du er fyret, men ikke fratrådt endnu Statens voksenuddannelses-støtte (SVU) eller Godtgørelse til voksen- og efteruddannelse (VEU) Læs her hvordan

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Notat - Uddannelsestilbud til ledige

Notat - Uddannelsestilbud til ledige Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag

Læs mere

Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar

Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar Punkt 6. Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar 2013.. 2013-14582. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at at status på fleksjobordningen

Læs mere

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Reglerne om tilbagebetaling af studielån og krav om for meget udbetalt SU er beskrevet i SUbekendtgørelsen (bkg. Nr. 792 af

Læs mere

Redegørelse om administration af jobrotationsordningen. Økonomiforvaltningen (ØKF) har anmodet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Redegørelse om administration af jobrotationsordningen. Økonomiforvaltningen (ØKF) har anmodet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1. kontor - Jobparate og Unge NOTAT Til Økonomiudvalget Redegørelse om administration af jobrotationsordningen Økonomiforvaltningen (ØKF)

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Ansøgning om SU. Særlige krav til bevis savnede hjemmel

Ansøgning om SU. Særlige krav til bevis savnede hjemmel FOB 04.508 Ansøgning om SU. Særlige krav til bevis savnede hjemmel En studerende blev i 2000 indskrevet på en 2-årig kandidatuddannelse på et universitet. Siden 1999 havde han læst sidefag på Statskundskab

Læs mere

Bilag 1. Ansøgningsskemaet skal indeholde oplysninger om: a. Hvilke formål branchearbejdsmiljørådet har med aktiviteten,

Bilag 1. Ansøgningsskemaet skal indeholde oplysninger om: a. Hvilke formål branchearbejdsmiljørådet har med aktiviteten, Bilag 1 1. Grundtilskud til branchearbejdsmiljørådets administration Grundtilskud til det enkelte branchearbejdsmiljøråds grundlæggende administration fastsættes hvert år af beskæftigelsesministeren efter

Læs mere

JOBROTATION OG UDDANNELSESSTØTTE EN GOD MULIGHED FOR BÅDE FASTANSATTE OG LEDIGE

JOBROTATION OG UDDANNELSESSTØTTE EN GOD MULIGHED FOR BÅDE FASTANSATTE OG LEDIGE 1 // 11 JOBROTATION OG UDDANNELSESSTØTTE EN GOD MULIGHED FOR BÅDE FASTANSATTE OG LEDIGE Om uddannelse med jobrotationsydelse, SVU eller VEU og mulighederne for vikardækning med ledige pædagoger under uddannelsesforløbet

Læs mere

Bekendtgørelse om befordringsrabat m.v. til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse om befordringsrabat m.v. til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Bekendtgørelse om befordringsrabat m.v. til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. I medfør af 2, stk. 2-4, 4, stk. 3, 7, stk. 2, 8, stk. 2, 9, stk. 6, 9 a, stk. 3, 9 b, stk. 2, 9 c, stk. 2 og 4,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Bekendtgørelse af lov om statens voksenuddannelsesstøtte LBK nr 340 af 01/04/2015 Udskriftsdato: 7. april 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 15/006697

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser LBK nr 584 af 01/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Kompetencefonden en mulighed for støtte til længerevarende individuel kompetenceudvikling

Kompetencefonden en mulighed for støtte til længerevarende individuel kompetenceudvikling 1508 A/S Kompetencefonden en mulighed for støtte til længerevarende individuel kompetenceudvikling SCKK Frederiksberggade 24 1459 København K T 3318 6969 F 3318 6979 E sckk@sckk.dk Kompetencefonden en

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til. Bekendtgørelse om fleksjob Udkast til Bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 10 b, 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415

Læs mere

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Side 1 af 10 Indhold Borgerstyret Personlig Assistance 96 3 Borgerstyret Personlig Assistance 95 7 Side 2 af 10 Kvalitetsstandard

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser LBK nr 786 af 21/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/07586 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Dokument nr. 379573 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. LBK nr 437 af 08/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/06259 Senere ændringer til forskriften LOV nr 745 af

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statsamternes produktivitet og

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde: Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling

Læs mere

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 58 A Folketinget 2014-15 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. december 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Vikaroveren skom sten

Vikaroveren skom sten Vikaroveren sk sten OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse afvikaroverensksten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag,

Læs mere

Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune.

Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning for 2014

Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af

Læs mere

Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen

Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Notat Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Ansøgningsfrist: Den 28. september 2018, kl. 12.00 1. Formål Regeringen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål KOMPETENCESTRATEGI 2. juni 2009 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i forhold til Forsvarsministeriets departements opgaveløsning. Det er afgørende at have

Læs mere

Optagelsen 2011 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu. 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2011 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu. 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2011 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Støtte til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede) 1 I lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere