Planstrategi Hillerød kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi 2015. Hillerød kommune"

Transkript

1 Planstrategi 2015 Hillerød kommune

2 indhold 3 Borgmesterens forord 4 Læsevejledning Temaer 6 Fremtidens boliger 8 Detailhandel 10 Byliv 12 Erhverv 14 Uddannelse 16 Natur og åbent land 18 Trafik Eksempler 20 Det gamle hospital 22 Detailhandel i bykernen 24 Bylivsstrategi 26 Erhverv i Vestbyen 28 Gørløse Det gør vi allerede 30 Statslige krav og planer 3 1 Regionale strategier og samarbejder 32 Miljø og klima 34 Vurdering af behov for arealer til kommunale institutioner 34 Behov for revision af Kommuneplan 34 Miljøvurdering 35 Status for planlægning siden vedtagelse af Udviklings- og Planstrategi Planstrategi

3 borgmesterens forord Byrådet i Hillerød Kommune har med visionen Læring og Livskraft sat retningen for, hvordan Hillerød Kommune skal udvikle sig over de næste mange år. Planstrategi 2015 er det fysiske aftryk af visionen og indeholder målsætninger for, hvordan byområder og natur skal udvikle sig i de kommende år. Vi er i gang med at udvikle en ny bydel syd for Hillerød by Favrholm med ny station, nyt hospital og store erhvervsog boligområder. Vi har også andre områder, blandt andet i Ullerød og Skævinge. Vi har med andre ord de arealer, der skal til for at tiltrække virksomheder, og arealer hvor vi kan udvikle fremtidens boligområder. Derfor lægger vi i denne planstrategi ikke op til nye store arealudlæg vi har det, vi skal bruge, mange år frem. Vi fokuserer i stedet for på at sætte mål for, hvordan vi kan fastholde og udvikle de kvaliteter, der er i byerne og i det åbne land. Hillerød er et handelscentrum i Nordsjælland. Placeringen i hjertet af Nordsjælland giver os gode muligheder for at fastholde den position, men som andre byer er vi udfordret af en øget internethandel, som ændrer den måde du og jeg handler på. Derfor skal vi se på, om det er de rigtige rammer, der er i vores bymidte, og om de passer til vores behov. Hillerød skal være den foretrukne handelsby, fordi her er de bedste butikker, og det er en god oplevelse at komme til byen. De gode trafikforbindelser og velplanlagte erhvervsområder skal sikre, at Hillerød Kommune også fremover er et attraktivt sted at placere uddannelser og drive virksomhed. Vi er en kommune, som består af velfungerende byområder, store skovområder og med udnævnelsen af Christian 5's parforcejagtskove i Nordsjælland til Unesco Verdensarvsarealer betones de kulturhistoriske kvaliteter ved vores naturområder. Udnævnelsen giver også gode muligheder for at understøtte turismen og fortælle historien om Kongernes Nordsjælland. Nærheden til naturen er en af de faktorer, som tilflyttere til byen nævner som en væsentlig parameter for, at de har valgt Hillerød. I planstrategien lægger vi op til en sikring og forbedring af adgangen fra byerne til naturområderne for at vi kan fastholde den kvalitet, det er at bo tæt på naturen. Planstrategiens målsætninger er med til at understøtte visionens mål om, at Hillerød Kommune kan udvikle sig til en endnu stærkere erhvervskommune og førende læringsby med en grøn profil. Dorte Meldgaard Borgmester 3 Planstrategi

4 læsevejledning Byrådet har i marts 2015 vedtaget en ny vision for Hillerød Læring og Livskraft. Planstrategi 2015 tager afsæt i byrådets vision og afspejler det fysiske aftryk af visionen. Planstrategi 2015 adskiller sig derfor fra den gældende udviklings- og planstrategi fra 2011, som omfattede alle kommunens opgaver og var den samlede plan for udvikling af kommunen. Ligesom Planstrategi 2015 tager udgangspunkt i visionen Læring og Livskraft, vil det også være tilfældet for de øvrige udviklingsplaner i kommunen, som hver især på deres felt skal medvirke til at realisere visionens mål. Planstrategien udarbejdes i den første halvdel af byrådsperioden og er byrådets strategi for arealanvendelsen i kommunen. Planstrategien har fokus på den fysiske planlægning, altså på hvordan vores byer og landområder skal se ud fremover. Vi har valgt 7 temaer, hvor der er særlig fokus på at styrke og udvikle indsatsen i den kommende 4 årige periode. Der er udarbejdet målsætninger for de enkelte temaer, som fastlægger hvordan der skal arbejdes med dem i den kommende kommuneplan. Her kan du læse hvad en planstrategi er, hvordan den er bygget op, hvordan vi arbejder med bæredygtighed og hvordan planstrategiens målsætninger understøtter temaerne i Hillerød Kommunes vision Læring og Livskraft. Temaerne er: Detailhandel fordi vi vil fastholde og udbygge Hillerøds rolle som handelscentrum i Nordsjælland Erhverv fordi vi vil være en attraktiv kommune at arbejde og drive virksomhed i Uddannelse fordi vi vil være uddannelsesmetropol Byliv fordi vi vil skabe attraktive handels- og mødesteder, hvor borgerne færdes Fremtidens boliger fordi vi vil skabe et boligudbud der imødekommer borgernes behov og ønsker Natur og det åbne land fordi natur og kulturværdier skal styrkes som et aktiv for kommunen Trafik fordi et velfungerende transportsystem er en forudsætning for at være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune. 4 Planstrategi

5 vision Sundhed og aktivt liv Lifescience og erhvervsliv Natur og grønt liv Science og uddannelse Boliger og byliv Fællesskaber og kulturliv Planstrategien indeholder derudover 5 eksempler på, hvordan målsætningerne kan give et fysisk aftryk på arealanvendelsen i Hillerød Kommune. Vision Læring og Livskraft Planstrategien er et udtryk for hvordan kommunens arealanvendelse skal udvikle sig i de næste 12 år. Den udvikling skal understøtte realiseringen af Hillerød Kommunes vision Læring og Livskraft. Belysning af hvordan planstrategiens målsætninger understøtter realiseringen af visionen illustreres med cirkler jo større cirkler jo mere understøtter planstrategien det enkelte tema i visionen. Bæredygtighedsvurdering og Agenda 21 Bæredygtighed er tænkt ind i alle planstrategiens temaer, så Planstrategi 2015 er samtidig Hillerød Kommunes Agenda 21 strategi. Vi har taget udgangspunkt i Realdanias værktøj til bæredygtig byudvikling og ud fra det vurderet, om planstrategiens målsætninger understøtter en bæredygtig byudvikling. Bæredygtighedsværktøjet er opdelt i 3 dimensioner: Miljø og ressourcer omfatter forsyningsområdet, og det vurderes i hvor høj grad valg af energiforsyning, regnvands- og affaldshåndtering samt valg af trafikløsning er bæredygtig. Social og sundhed omfatter fysiske forhold, herunder klimatilpasning, samt byliv, sundhed og mangfoldighed. Totaløkonomi omfatter en vurdering af, om planlægningen understøtter en samfundsøkonomisk bæredygtig tilgang til håndtering af byggemodning, forsyning og trafikal infrastruktur. Dimensionerne er opdelt i 9 elementer. De er illustreret i en roset, hvor princippet er, at jo længere ud i cirklen markeringen er, jo bedre er vores indsats for bæredygtighed. I rosetten er den mættede farve udtryk for den nuværende indsats, mens der ved det enkelte tema er en skraveret markering, som udtrykker temaets bidrag til bæredygtighed. Planstrategiens målsætninger relaterer sig kun til dimensionen social og sundhed, med elementerne fysiske rammer, byliv, sundhed og mangfoldighed. Det betyder ikke, at Hillerød Kommune ikke arbejder med bæredygtighed på andre områder. I forhold til miljø- og ressourcer er bæredygtighed en del af opgaveløsningen ved udarbejdelse af sektorplaner fx er klimatilpasning en del af spildevandsplanen og genanvendelse af affald er en del af affaldsplanen. Ved planlægning af den fremtidige energiforsyning er det et mål at energiforsyningen skal være CO2 neutral i Det samme gør sig gældende for dimensionen totaløkonomi, den indgår når konkrete projekter skal realiseres. God læselyst Social og sundhed bæredygtighed fysiske rammer byliv sundhed mangfoldighed affald totaløkonomi vand Miljø og ressourcer transport energi Økonomi 5 Planstrategi

6 tema fremtidens boliger I Hillerød Kommune er der flere store udviklingsprojekter i gang. Vi planlægger for nye boligområder i Ullerødbyen, ved Møllebro og for det nye byudviklingsområde Favrholm. Herudover skal det gamle hospitalsområde byomdannes, når Nyt Hospital Nordsjælland åbner i Hillerøds særlige styrker som et godt sted at bo er beliggenheden midt i Nordsjælland, hvorfra man kan nå et stort geografisk jobmarked. Analyser viser, at det som tilflyttere fremhæver som styrker er de grønne omgivelser samt det økonomiske råderum på boligmarkedet i forhold til københavnsområdet. Læs analysen her. Med udgangspunkt i den eksisterende boligmasse og de igangværende samt kommende boligudviklingsområder skal vi undersøge, hvordan vi får fremtidssikret boligerne i alle Hillerød Kommunes byer og landsbyer. Fremtidens bolig skal tilbyde nye løsninger til forskelligartede behov, tiltrække nye borgere og skille sig arkitektonisk positivt ud. Der skal være boliger til borgere i alle aldre og plads til fællesskaber og mangfoldighed. Vi har et godt udbud af de boligtyper som størstedelen af befolkningen efterspørger. Undersøgelser viser imidlertid, at der er behov for en større variation på boligmarkedet set i forhold til Hillerød Kommunes blandede befolkningssammensætning. Der er mangel på store parcelhusgrunde, små billige boliger og boliger til borgere med særlige behov. Inden for boligtypen billige typer skelnes bl.a. mellem den boligsociale liste, boliger til flygtninge samt ungdomsboliger. Borgere, der står i et livsfaseskift som fx nyuddannede, nyskilte, tilflyttere som søger permanent bolig eller par, hvor børnene er flyttet hjemmefra, har generelt svært ved at finde en midlertidig bolig i overgangsfasen. Vi skal derfor i fremtiden planlægge for et mere varieret boligmarked. Der er en stigende tilflytning til Hillerød by, og vi har en vision om at skabe flere boliger i bymidten. Vi skal derfor sørge for at planlægge for flere boliger i bymidten, bl.a. ved at give 6 Planstrategi

7 tema Fremtidens boliger vision Sundhed og aktivt liv Lifescience og erhvervsliv Natur og grønt liv Science og uddannelse Boliger og byliv Fællesskaber og kulturliv mulighed for at fortætte bykernen som fx i helhedsplanen for Slotssøkarré området. Ungdomsboligerne ved Campus er fuldt udlejede, hvilket tyder på, at der inden for en overskuelig årrække vil opstå et behov for flere ungdomsboliger i området. I kommunens byer og landsbyer vil vi gerne arbejde på at fremme fællesskaber og mangfoldighed. Det er derfor nødvendigt at blande forskellige boligtyper med hinanden og med andre funktioner som fx butikker og institutioner. Vi vil også gerne have byer med vellykket arkitektur. Beliggenhed, omgivelser og strukturer er vigtige faktorer i forhold til at understøtte en vellykket arkitektur. På særligt udvalgte steder, hvor promovering er oplagt, er det visionen at skabe nybrydende arkitektur. Andre steder er det visionen at skabe tidssvarende arkitektur der spiller sammen med omgivelserne, mens det andre steder igen er visionen at tilpasse arkitekturen i overensstemmelse med det eksisterende bevarede kulturmiljø. I vores boligpolitik har vi en målsætning om at være et godt sted at bo, og et sted hvor et socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt samfund understøttes. For at opnå målsætningen, skal vi, hvor vi har mulighed for det, benytte vores mulighed som ejer til at regulere boligformer. Ligesom vi som myndighed skal benytte vores kompetence til at regulere boligstørrelser, hvor det skønnes vigtigt i forhold til at skabe større variation på boligmarkedet. Målsætninger Vi skal have en større variation på boligmarkedet, der passer til Hillerød Kommunes befolkningssammensætning. Det gælder alt fra store parcelhusgrunde og liebhaverlejligheder til små rækkehuse og lejligheder, ejer- og lejerboliger samt private og almene boliger Vi skal skabe flere boliger i bymidten både ved at planlægge for nye boliger og ved at give mulighed for at fortætte den eksisterende bygningsmasse Vi vil arbejde for at skabe en særlig karakter i byer og landsbyer ved at blande boligtyper med hinanden og andre funktioner, så fællesskaber og mangfoldighed kan trives -Vi vil have arkitektonisk vellykkede boliger med både kreativ, tidssvarende eller innovativ arkitektur under hensyntagen til omgivelser og beliggenhed. Vi vil handle efter boligpolitikkens målsætning om at være et attraktivt sted at bo, der understøtter et socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt samfund og bruge vores handlingsmuligheder, når vi sælger jord, for at understøtte dette Vi vil styrke vores lokalsamfunds bæredygtighed og grundlag for fastholdelse af lokale skoler og øvrige kommunale tilbud, ved at have fokus på en boligudvik ling som kan understøtte dette formål, og vi vil udnytte de muligheder der i den sammenhæng kan opstå i forbindelse med regeringens varslede ændringer af planloven SOCIAL OG SUNDHED BÆREDYGTIGHED fysiske rammer byliv sundhed mangfoldighed affald totaløkonomi vand MILJØ OG RESSOURCER transport energi ØKONOMI 7 Planstrategi

8 tema detailhandel Hillerød bymidte er en af de stærkeste bymidter i Nordsjælland. Det er den i kraft af et stort handelsopland, en stor koncentration af butikker og service, samt det unikke bymiljø som slotssøen og gågaderne tilsammen udgør. I kommunens bysamfund, og i lokal- og bydelscentre i Hillerød, findes de lokale indkøbsmuligheder, hovedsageligt med dagligvarebutikker. Dette er af stor vigtighed for borgernes mulighed for at kunne handle tæt ved deres boliger og for bysamfundenes udvikling og eksistens. Situationen på detailhandelsområdet i Hillerød er, som i andre byer, præget af, at butikkerne er under pres. Både fra øget konkurrence fra andre detailhandelscentre og fra stigende nethandel. Der er derfor en del der peger på, at detailhandelen i fremtiden ikke vil få brug for så store arealudlæg. Hillerød Kommunes detailhandelsstruktur udgøres af de lokale indkøbsmuligheder i kommunens boligområder, i landsbysamfund og i de regionale indkøbsmuligheder i Hillerød by. Strukturen skal sikre borgerne mulighed for at finde de daglige indkøb tæt på deres boliger og de større indkøb indenfor kommunens grænser. Med Hillerød bys centrale placering og de gode trafikale forbindelser til hele Nordsjælland, har Hillerød samtidig en rolle og forpligtigelse som det naturlige detailhandelscenter for Nordsjælland Hillerød by s rolle som regionalt detailhandelscenter forudsætter en stærk bymidte. For at styrke dette skal vi fastholde og øge koncentrationen af detailhandel og servicefunktioner i bymidten. Og vi skal skabe et mere attraktivt bymiljø. Læs mere om baggrunden her. Et stærkt handelsmiljø er kendetegnet ved, at det både rummer de store regionale kædebutikker samt de unikke specialbutikker. Det er vigtigt, at Hillerød by kan tilbyde et så varieret udbud af butikker som muligt. En variation i butiksstørrelser er et middel til at opnå dette, således at bykernen både kan rumme de mindre lejemål til unikke butikker og delikatessebutikker, samt de større butikker der ofte rummer kædebutikker. Butikscenteret Slotsarkaderne, hvor Bilka åbnede i 2013, har fortsat rollen som bymidtens helt store 8 Planstrategi

9 tema detailhandel vision Sundhed og aktivt liv Lifescience og erhvervsliv Natur og grønt liv Science og uddannelse Boliger og byliv Fællesskaber og kulturliv attraktion. I 2014 slog centeret besøgsrekord med over 5 mio. besøgende. En stærk bymidte i Hillerød er afhængig af, at butikscentrene har optimale muligheder for at udvikle sig i sameksistens med gågademiljøet. Uden for bymidten ved Egespurs Allé, findes de store pladskrævende butikker som fx Bauhaus og Plantorama. Disse butikker har handlende, der kommer til Hillerød fra et meget stort opland. Indenfor bymidten vil vi arbejde for en bevarelse af Helsingørsgade som en unik gade med sit eget særpræg. Det vil vi gøre ved at fastholde de små butiksenheder. Hvis muligheden viser sig, vil vi understøtte gadens rolle gennem en bevidst byrumsstrategi med nye belægninger og byinventar. I Slotsgade ønsker vi, at de større butikker kan udvikle sig fx gennem udvidelser eller butikssammenlægninger. I butikscentrene vil vi arbejde for, at det skal være muligt at lokalisere de største udvalgsvarebutikker. udadvendte funktioner i stueetagen, og om vi skal indskrænke de områder, hvor vi udlægger en ramme til detailhandel. Service i form af café og restauranter bidrager til bylivet. Vi skal planmæssigt understøtte dette ved at udlægge rammer hertil. Vi skal fastholde og udvikle muligheden for lokal handel i vores bysamfund og bydele. Det gør vi ved at centrere handlen i det lokale bycenter eller lokalcenter. Dagligvarebutikkerne skal placeres hvor der er et lokalt opland hertil og under hensyn til trafikale forhold. Desuden skal placeringen være bevidst ud fra præmissen om, at dagligvarebutikkerne genererer liv, og derfor skal placeres, hvor vi ønsker at byens mødesteder skal opstå eller bevares. Af samme årsag er det vigtigt, at der ikke udlægges flere dagligvarebutikker lige udenfor bykernen, da det kan betyde, at de strategisk vigtige dagligvarebutikker i gågademiljøet udkonkurreres. SOCIAL OG SUNDHED BÆREDYGTIGHED fysiske rammer byliv sundhed mangfoldighed affald totaløkonomi vand MILJØ OG RESSOURCER transport energi For samtidig at kunne rumme de helt store regionale butikker, skal vi, hvis planloven gør det muligt, arbejde for at kunne placere de helt store regionale udvalgsvarebutikker over m² i Hillerød by. Konsekvensen af at Møllebro området ikke længere skal rumme et regionalt detailhandelscenter er, at der nu er behov for at finde et andet areal hertil. Dette arbejde skal indgå i Kommuneplan Her vurderes det, at særligt Gallerierne kunne være en interessant lokalitet for sådanne butikstyper. For at sikre en koncentration af funktionerne i bymidten, bør området hvor der kan etableres butikker indskrænkes. Det betyder bl.a. at vi i kommende kommuneplan skal se på, hvor i kommuneplanrammerne det er, vi stiller krav om Målsætninger Vi vil styrke vores rolle som regionens naturlige handelscentrum Vi vil arbejde for at koncentrere bymidtens funktioner og se nærmere på bymidtens afgrænsning Vi vil arbejde for at fastholde butiksstrukturen i Helsingørsgade med de små butiksenheder og en tilpasning af butiksstørrelserne i Slotsgade og Gallerierne, så der bliver bedre muligheder for større butikker Vi vil fastholde at der ligger butikker, restauranter, caféer og publikumsorienterede funktioner i stueetagen i gågaden Vi vil fastholde og udvikle mulighederne for lokal handel ØKONOMI i vores bysamfund og bydele Vi vil planmæssigt understøtte de dagligvarebutikker i bykernen, der har en central placering, da de har en vigtig rolle for det eksisterende handels- og byliv Vi vil sikre plads til, at der i fremtiden kan lokaliseres rigtigt store udvalgsvarebutikker over m² i Hillerød by. 9 Planstrategi

10 tema byliv Med afsæt i visionen Fra Købstad til Mødestad, er det planstrategiens opgave at se på, hvilke fysiske rammer der skaber en mødestad. Visionen for Hillerød bykerne, Fra Købstad til Mødestad, har til formål at understøtte bykernens rolle som Nordsjællands handelscentrum. Hensigten med temaet i Planstrategien er, at arbejde med hvorledes de fysiske rammer kan understøtte bykernevisionen. I den forbindelse er der udarbejdet en bylivsanalyse. Læs den her. Temaets fokus er på de steder, hvor vi møder andre mennesker. Temaet er målrettet fodgængere, da det er til fods vi oplever mødet med andre mennesker tydeligst. Byliv har fokus på realisering af bykernevisionen, men princippet kan danne grundlag for at arbejde med byliv alle steder. Mødestedet er der hvor mennesker mødes, veje krydses, der udveksles meninger, handles, leges og opleves. Mødestedet udspringer kort sagt af de steder, hvor de centrale byfunktioner befinder sig, og langs de forbindelser der knytter byfunktionerne sammen. Flere af de forbindelser er i dag ikke specielt tydelige. Det gælder specielt forbindelsen fra Markedspladsen over Slotsbroforpladsen til Slotsgade/ gågaden. Det gælder ligeledes forbindelsen mellem Torvet og Hillerød Station via Vibekevej samt kulturaksen, som løber fra Hillerød Bibliotek/Klaverfabrikken til Slotsgade/ Helsingørsgade. Disse tre forbindelser er en vigtig del af mødestaden, men fremstår ikke som sådan. Forbindelserne er ikke attraktive for den gående og udfylder ikke deres rolle som forbindelsesled imellem de centrale byfunktioner. For at styrke forbindelserne som ledelinjer og som en attraktiv del af mødestaden, skal der arbejdes med skiltning, belægning, inventar, beplantning, kunst og/eller en ændring af den rumlige struktur. De centrale byrum og de mindre byrum, der befinder sig langs byens vigtige forbindelser, er også en del af mødestaden, og skal derfor bringes i spil. Byrummenes opgave er at bidrage med oplevelser til borgere, handlende og besøgende i byen. Derudover er der andre byrum, som måske ikke er en del af den aktive mødestad, men som i deres nærmiljø kan have en vigtig rolle. Det er fx de grønne områder, restarealerne, 10 Planstrategi

11 tema byliv vision Sundhed og aktivt liv Lifescience og erhvervsliv Natur og grønt liv Science og uddannelse Boliger og byliv Fællesskaber og kulturliv passager der har en funktion for dem der kender den, men som i sig selv ikke bidrager med oplevelser eller som ledende funktion. Disse små byrum og passager skal aktiveres, så deres forskellige kvaliteter bidrager med oplevelsesvariation og appellerer til forskellige brugergrupper. Generelt skal der ses på, hvilke funktioner der er til stede i bykernen. Er der funktioner for alle brugergrupper og for alle sociale lag? Byrummenes funktioner skal målrettes i forhold til brugergrupper. Der skal indarbejdes flere muligheder for ophold og bevægelse, og rumlige strukturer i og omkring byrummene skal styrkes. Jf. kommunens bevægelsesstrategi skal der arbejdes med bevægelsesfremmende tiltag, hvor det er muligt. Der skal bl.a. ses på muligheden for at få placeret en bynær legeplads i bykernen, samt supplere de eksisterende byrum og gågademiljøet med mindre legesteder og bevægelsesmuligheder. Midlertidige aktiviteter kan tages i brug, som et redskab til at skabe byliv. Fordelen ved denne type aktivitet er, at de kan bruges midlertidigt til at afsøge områders potentialer for byliv. Søstien er en rekreativ sti, der omkranser Slotssøen og samtidig er en del af bykernen. Søstien indgår både som et vigtigt element i Slotssøkarréen og i projektet om Ring-stierne. Udvikling af Søstien skal ske med udgangspunkt i hensigterne for begge projekter og i respekt for kulturmiljøet omkring Frederiksborg Slot. I de mindre byer og landsbyer skal der satses på byliv, hvor byens struktur lægger op til det. Det være sig ved gadekæret eller fx ved den lokale indkøbsmulighed. Målsætninger Forbindelser mellem de centrale funktioner i bykernen skal understøttes, så de fremstår som tydelige og attraktive forbindelser for gående. Der er særlig behov for at arbejde med følgende 3 forbindelser: Markedspladsen Slotsbroforpladsen til Slotsgade/gågaden Torvet Hillerød Station via Vibekevej Kulturaksen: Hillerød Bibliotek/Klaverfabrikken Slotsgade/Helsingørsgade De centrale byrum og de mindre byrum, der befinder sig langs byens vigtige forbindelser, skal sættes i spil, så de bidrager til orienteringen i byen og bidrager med oplevelser til borgere og turister Byens rum, grønne områder og passager skal ved hjælp af deres iboende potentialer give de besøgende nye oplevelser og aktiveres i forhold til borgerne i deres nærområde Bykernen skal overordnet rumme funktioner, der samlet favner alle brugergrupper, men som hver især indarbejdes i respekt for det enkelte byrums særegenhed og potentiale Søstien, som er et væsentligt element i byen, skal udvikles som en rekreativ sti i henhold til strategien for ringstier, Helhedsplanen for Slotssøkarréen og i respekt for kulturmiljøet omkring Frederiksborg Slot. Forbindelserne ned til Søstien skal styrkes, både strukturelt og via formidling, skiltning etc. Der skal arbejdes mere strukturelt med et samlingspunkt i alle byer og landsbyer. SOCIAL OG SUNDHED BÆREDYGTIGHED fysiske rammer byliv sundhed mangfoldighed affald totaløkonomi vand MILJØ OG RESSOURCER transport energi ØKONOMI 11 Planstrategi

12 tema erhverv Det er Hillerød Kommunes mål at tiltrække yderligere virksomheder, ved at udlægge arealer til erhvervsformål der kan tilfredsstille lokaliseringskrav fra de videnstunge erhverv, som trækker på den veluddannede arbejdskraft der er til stede i Nordsjælland. Herudover skal der sikres udviklingsmuligheder, som kan tilfredsstille de eksisterende lokale håndværks-, service- og fremstillingsvirksomheders behov for arealer til udvidelse, samt sikre mulighed for at tiltrække yderligere virksomheder i disse kategorier. De eksisterende erhvervsområder vurderes med henblik på at få et overblik over, om den erhvervsjord der udbydes, matcher den efterspørgsel der er, og om der i nogle erhvervsområder er behov for en skarpere profil, som kan medvirke til at tilpasse ældre erhvervsområder til nutidens virksomhedstyper. Læs vurderingen her. Erhvervsområderne i Hillerød Kommune skal nu og i fremtiden tiltrække små og store virksomheder. Vi skal rumme en fortsat udvikling indenfor lifescience virksomheder, både de internationale og de lokalt forankrede. Vi skal understøtte den stærke position vi har indenfor bygge- og anlægsvirksomheder, lifescience- og handelsvirksomheder. I byrådets vision for Hillerød Kommune er det et mål, at Hillerød skal have de stærkeste virksomheder, et mål som også understøttes af kommunens erhvervsstrategi. Erhvervsområderne i den nye bydel Favrholm er under planlægning, og i den forbindelse er der fokus på at skabe rammer for etablering af en bred vifte af virksomheder, herunder lifescience i tilknytning til blandt andet hospitalet samt virksomheder indenfor bygge-og anlægsbranchen. Erhvervstrekanten ved Rønbjerg Allé i Vestbyen er under udvikling blandt andet til transporttunge virksomheder. Det betyder, at vi har gode forudsætninger for at fastholde og styrke vores position som en attraktiv erhvervskommune. I denne planstrategi er fokus derfor på Hillerød Kommunes eksisterende erhvervsområder, som er planlagt og udviklet over en lang årrække. En gennemgang af områderne viser, at nogle områder har ændret karakter og i dag fremtræder anderledes og med en lidt anden type virksomheder end da de 12 Planstrategi

13 tema erhverv vision Sundhed og aktivt liv Lifescience og erhvervsliv Natur og grønt liv Science og uddannelse Boliger og byliv Fællesskaber og kulturliv blev planlagt. I andre områder har udviklingen betydet, at der kan være behov for en ændring af anvendelsen, fx til boliger. Derfor har vi i forbindelse med udarbejdelsen af denne planstrategi kortlagt behovet for ændringer i erhvervsområdernes profil, for at sikre at de eksisterende erhvervsområder fortsat kan være attraktive områder, som opfylder virksomhedernes behov for velfungerende erhvervsområder, og for at vi har områder der kan rumme alle former for erhverv. Virksomheder efterspørger arealer, som er egnede til en håndværkerby. Det vil sige ca. 150 m² lager/værksted og 50 m² kontor i tilknytning til dette. De efterspørger også grunde til højloftede lager- og produktionsejendomme. Arealerne skal være velbeliggende og i tilknytning til det overordnede vejnet. Vi har ledige arealer i de eksisterende erhvervsområder i den vestlige del af Hillerød by, både til den lille virksomhed med begrænset pladsbehov, til større virksomheder, lettere industri og lager, samt bygge- og anlægsvirksomheder. Grundene er beliggende i og omkring Hillerød by, tæt på det overordnede vejnet. Der findes ikke et samlet areal som vil kunne udvikles til en håndværkerby. Det bør undersøges nærmere, hvordan ønsket om en håndværkerby, med beliggenhed tæt på det overordnede vejnet, kan imødekommes. Derudover er der i de mindre byer i kommunen et ønske om en lokal erhvervsudvikling. Der er ledige lokaler i både Gørløse, Skævinge og Meløse som er egnede til håndværk og lettere produktion og som kan opfylde behovet for lokal erhvervsudvikling. Målsætninger Vi vil undersøge mulighederne for lokal erhvervsudvikling i mindre bysamfund, indenfor de eksisterende rammer af de enkelte landsbyer Vi vil gennemgå erhvervsområderne i den vestlige del af Hillerød by, med udgangspunkt i den nuværende anvendelse og bygningsstruktur, med henblik på at fastholde de funktioner der ønskes og skabe rammerne for at udvikle og omdanne området Vi vil understøtte mindre virksomheder i muligheden for at deles om faciliteter og lokaler fx værkstedsfaciliteter Vi skal sikre rammer der giver mulighed for udvikling indenfor lifescience virksomheder både internationalt og lokalt forankrede, og vi skal understøtte den stærke position vi har indenfor bygge-og anlægsvirksomheder, lifescience- og handelsvirksomheder, med henblik på at vi både nu og i fremtiden kan tiltrække både små og store virksomheder Vi vil omdanne området omkring Milnersvej, med henblik på at fastsætte det til et erhvervs, uddannelses- og kulturområde Vi vil undersøge mulighederne for at placere særligt miljøbelastende virksomheder i Hillerød Kommune. SOCIAL OG SUNDHED BÆREDYGTIGHED fysiske rammer byliv sundhed mangfoldighed affald totaløkonomi vand MILJØ OG RESSOURCER transport energi ØKONOMI 13 Planstrategi

14 tema uddannelse Hillerød Kommune ønsker at være en uddannelsesmetropol, kendt som stedet hvor man hele tiden kan forny sin viden, og hvor et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, kommune og erhverv sikrer, at unge bliver så dygtige som muligt. Det er pejlemærket i byrådets vision for Hillerød Kommune. Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland arbejder bl.a. for udvikling og styrkelse af det strategiske samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner i Hillerød Kommune, udvikling af initiativer der kan øge andelen af unge der begynder og gennemfører en uddannelse samt for at fremme et tæt samspil mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Hillerød Kommune har et højt ambitionsniveau på uddannelsesområdet. Målet er at fastholde og udbygge Hillerøds centrale rolle som uddannelsesmetropol. Positionen understøttes såvel geografisk, med beliggenhed midt i den nordlige del af region Hovedstaden, som organisatorisk med den fortsatte udvikling af Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland, der sikrer et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, kommunerne i Nordsjælland og erhvervsvirksomhederne. Det strategiske samarbejde mellem uddannelser, kommuner og erhvervsvirksomheder øger chancen for, at Hillerød og Nordsjælland kan løfte opgaven med at få uddannet arbejdsstyrken til virksomheder og store offentlige institutioner. Samarbejdet skaber også mulighed for at skabe mere fleksible uddannelsesmuligheder og en mere fleksibel anvendelse af de fysiske rammer for uddannelse. Koncentrationen og udbuddet af forskellige uddannelsesretninger skaber gunstige vilkår for en fortsat udvikling af et regionalt uddannelsescenter med en god kollektiv trafikbetjening samt et attraktivt og inspirerende miljø. Denne udvikling er fastholdt gennem etableringen af campusområdet 14 Planstrategi

15 tema uddannelse vision Sundhed og aktivt liv Lifescience og erhvervsliv Natur og grønt liv Science og uddannelse Boliger og byliv Fællesskaber og kulturliv indenfor Stationszonen ved Hillerød Station, hvor der fortsat er byggemulighed både til ungdomsboliger, ungdomskulturformål og flere uddannelser samt til lokalisering af erhverv. Det langsigtede mål for uddannelsesmiljøet i Hillerød Kommune er at tiltrække flere uddannelser, og når campusområdet ved Hillerød Station er udbygget at lokalisere uddannelsesinstitutioner ved det eksisterende Hillerød hospital. Målsætninger Vi vil sikre attraktive arealer med henblik på at tiltrække nye uddannelser, såvel ungdomsuddannelser som kortere og længerevarende uddannelser Vi vil sikre, at de nødvendige arealer er til rådighed for etablering af en læreruddannelse på UCC Campus Hillerød Vi vil sikre velfungerende byrum ved Campus ved Hillerød Station, så Hillerød opleves som attraktiv, når nye uddannelser og moderne erhvervsvirksomheder skal placeres i området Vi vil arbejde for, at uddannelsesmetropol Hillerød både fysisk og organisatorisk kan give plads til både traditionelle og nye typer af uddannelses- og erhvervssamarbejder. SOCIAL OG SUNDHED BÆREDYGTIGHED fysiske rammer byliv sundhed mangfoldighed affald totaløkonomi vand MILJØ OG RESSOURCER transport energi ØKONOMI 15 Planstrategi

16 tema natur og åbent land I Vision Læring og Livskraft er naturen en gennemgående grundværdi for Hillerød Kommune og med god grund, da kommunen har mange uerstattelige naturperler og store markante naturområder med skove, søer og landområder. Naturbegrebet er her rettet mod arterne planterne og dyrene. Vi skal sikre en stor artsrigdom og mangfoldighed af natur i by og på land, som betyder oplevelser, lyst til at være ude og mulighed for bevægelse og motion. Når vi skaber nyt, skal naturen tænkes ind i projekterne, og udvikling skal ske i respekt for naturen. Med åbent land mener vi alt udenfor byerne; søerne, engene, markerne, skovene, moserne osv. Det er kommunernes opgave, ud fra statslige interesser og lovgivning, at regulere både den rekreative benyttelse af det åbne land samt beskyttelsen af naturens værdier i form af flora og fauna i det åbne land. Hillerød Kommune rummer rigtig meget natur. Den skal vi passe på. Ikke kun for naturens skyld, men også fordi det er et aktiv for kommunen. Vores borgerundersøgelser viser, at folk vægter naturen og nærheden til den højt og flytter hertil og bliver her, netop fordi de kommer tæt på naturen. Derfor er det også vigtigt, at vi tager ansvar for at kvaliteten af naturen er god. Både undersøgelser i kommunen og generelt i Danmark viser, at naturkvaliteten er i alvorlig tilbagegang. I Hillerød Kommune er udviklingen heldigvis så småt ved at vende, fordi der plejes målrettet til gavn for de sjældne og sårbare arter, og der integreres naturhensyn i udviklingsprojekter og i drift af grønne områder. Da arterne ikke skelner mellem by og land, men efter hvor der er gode levevilkår, er det en lavt hængende frugt at indtænke naturhensyn i vores bysamfund. De fleste af os bor i byer, store som små, og her kan vi nemt få naturoplevelser i hverdagen, til gavn for livskvalitet og sundhed, ved at tilstræbe de levevilkår som er i naturen. Det kan eksempelvis være ved naturvenlig drift af vejkanter og i dele af vores grønne områder. Eller ved grønne tage og vådområder i forbindelse med lokal afledning af regnvand. Forbedringen af den natur vi bor tæt på betyder ikke kun en rigere natur, men har også en positiv indflydelse på både sociale og helbredsmæssige forhold. En større naturkvalitet i byen vil ofte betyde en ændring af byens udseende. Der vil derfor være 16 Planstrategi

17 tema natur og åbent land vision Sundhed og aktivt liv Lifescience og erhvervsliv Natur og grønt liv Science og uddannelse Boliger og byliv Fællesskaber og kulturliv brug for formidling af baggrunden for den mere ekstensive pleje og drift af de grønne områder. Folketinget har besluttet, at kommunerne skal lave et Grønt Danmarkskort i Kommuneplan Det Grønne Danmarkskort skal vise, hvor naturen findes i dag, og hvordan den kan udvikles. Udpegningen supplerer og understøttes af fingerplanen for Hovedstadsområdet, som viser hvor der skal være grønne kiler langs byfingrene, som beskytter blandt andet de grønne områder ved byerne mod byudvikling og store tekniske anlæg. Naturstyrelsen har i forbindelse med Fingerplan 2013 inviteret kommunerne til dialog om, hvordan de grønne kiler kan udbygges i forbindelse med den kommunale planlægning for nye byområder. Byrådet vil aktivt indgå i udvikling af de regionale grønne kiler i dialog med Allerød Kommune og Naturstyrelsen. Det vil ske ud fra en idé om at udvikle en Skovkile, som pendant til Køgefingerens nye Kystkile og Roskildefingerens nye Fjordkile. Det er vigtigt, at der bliver bedre adgang ud til og i det åbne land. Mange markveje og stier er forsvundet som følge af blandt andet sammenlægning af marker. I Kommuneplan 2013 fastlagde vi en Grøn Strukturplan, som skal sammenbinde de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier. Den Grønne Strukturplan skal give mulighed for nem adgang til en rekreativ brug af naturen. Hovedvægten af det arbejde handler om at få nytænkt, hvordan lokale samarbejder kan skabe nye adgangsmuligheder og bidrage til at få kortlagt de eksisterende stier, som eksempelvis gamle skole- og kirkestier. Det er særligt vigtigt for de mindre byers fællesskabsfølelse og egen karakter, hvor kvaliteten ved at bo helt tæt på naturen også skal føre til, at man kan komme ud i den. For at understøtte den aktive brug af naturen, er der i de eksisterende kommuneplanrammer, udlagt områder til fritidsformål hvori der kan ske aktiviteter såsom naturskoler, udeskoler etc. Målsætninger Vi vil styrke kommunens store grønne overordnede træk i den kommende kommuneplan, med henblik på at skabe sammenhæng i biologiske og landskabelige værdifulde områder Vi vil fastlægge den kommende regionale grønne kiles afgrænsning i dialog med Allerød Kommune og Naturstyrelsen Vi vil forbedre adgangen til naturen i samarbejde med lokale aktører og grundejere og med udgangspunkt i Den Grønne Strukturplan Vi vil have naturen ind i byerne. Flere naturværdier i byen skal opstå på både kommunale og private arealer i samarbejde med eksempelvis grundejerforeninger, virksomheder, lokalråd og interesseorganisationer Vi skal passe på den værdifulde og mangfoldige natur gennem naturpleje og naturgenopretning i samarbejde med grundejerne Vi vil arbejde for, at naturen bevares og udvikles og giver en mangfoldighed af arter, hvor der også er plads til de unikke og sjældne arter. SOCIAL OG SUNDHED BÆREDYGTIGHED fysiske rammer byliv sundhed mangfoldighed affald totaløkonomi vand MILJØ OG RESSOURCER transport energi ØKONOMI 17 Planstrategi

18 tema trafik En forbedret infrastruktur nævnes af erhvervslivet i regionen som en af de forudsætninger der skal opfyldes, for at Hillerød kan være en attraktiv kommune at drive virksomhed i. Det understøttes af placering af ny S-togs station i forbindelse med udviklingen af den nye bydel Favrholm. Hillerød er centralt placeret i Nordsjælland og er hovedstad i Region Hovedstaden. Hillerød er trafikknudepunkt i Nordsjælland, både for veje og togforbindelser til København og for tog til resten af Nordsjælland. Borgerne i kommunen pendler i stor stil til København, og Hillerøds stærke position på erhvervs- og uddannelsesområdet betyder, at der også er mange der pendler ind til Hillerød. Udbygningen af den nye bydel Favrholm med Nyt Hospital Nordsjælland, vil betyde mere trafik, både lokalt og regionalt. Det er et mål i kommuneplanen, at den kollektive transport skal styrkes ved at Hillerød Station ombygges, så Lokalbanen i stedet for at vende på Hillerød Station fremover skal vende på Favrholm station. Herved sikres en god betjening af en ny station Favrholm ved Nyt Hospital Nordsjælland. S-togsbanen opgraderes, så der bliver mulighed for flere afgange fra Hillerød Station. Det kan understøtte Hillerøds position som tilflytnings-, handels-, erhvervs- og uddannelseskommune. Hillerød Kommune samarbejder med de øvrige kommuner i Nordsjælland om en forbedring af forbindelserne på tværs af kommunegrænserne. Der arbejdes også sammen om en udbygning af motorvejen fra Allerød mod nord, for at vejen får tilstrækkelig kapacitet til at klare myldretidstrafik og den forøgelse af trafikken som forventes i forbindelse med bl.a. udbygning af Favrholm. Byudviklingen i og omkring Hillerød betyder, at der generelt vil komme mere trafik i byen. Byrådet har i 2015 vedtaget en For at sikre at der er tilstrækkelig kapacitet på vejene og i den kollektive transport, skal vi, med udgangspunkt i de eksisterende målsætninger og planer på trafikområdet, vurdere om der er behov for yderligere initiativer. 18 Planstrategi

19 tema trafik vision Sundhed og aktivt liv Lifescience og erhvervsliv Natur og grønt liv Science og uddannelse Boliger og byliv Fællesskaber og kulturliv trafikplan for Hillerød by, som indeholder en analyse af trafikken i Hillerød by. På baggrund af analysen er der identificeret 62 projekter med fokus på trafiksikkerhed, trafiksaneringer, cykelstier, stikrydsninger og kapacitet. Der er udvalgt en række mindre projekter som forslås gennemført i 2016, og der tages herefter fat på de højest prioriterede i de følgende år. I forbindelse med de mange byudviklingsprojekter skal der også ses på konsekvensen i forhold til parkeringsmuligheder i byen. I de sidste 4 år er der etableret en række cykelstier, som forbinder de mindre byer i kommunen med Hillerød by. Det har forbedret vilkårene for cyklisterne i det åbne land. Fokus i den kommende planperiode er at forbedre vilkårene for cyklisterne i Hillerød by i overensstemmelse med prioriteringerne i trafikplanen for Hillerød bymidte. Derudover samarbejder vi med de nordsjællandske kommuner om rekreative stier og pendlerstier. Lokalt i de mindre byer og i landsbyerne oplever borgerne i forskellig grad trafikbelastning i form af både gennemkørende personbiler og tung trafik. Fra lokalrådene efterspørges en trafiksikkerhedsplan for de mindre byer. Der skal gennemføres en kortlægning, som skal afdække om der er behov for indsatser, som kan forbedre trafiksikkerheden og fredeliggøre byområderne. Målsætninger Vi vil udarbejde trafiksikkerhedsplaner for de mindre byer og i landsbyerne i Hillerød Kommune Vi vil gennemgå parkeringsmulighederne i Hillerød by, med henblik på at sikre parkeringsmuligheder som understøtter byliv og handel Vi vil vurdere vejstrukturen i Hillerød by i overensstemmelse med trafikplanen for Hillerød by, og med henblik på en tilpasning til byudviklingen i Favrholm Vi vil sammenbinde Favrholm og de nuværende bydele med cykelstier. Der skal arbejdes på en forbedret overordnet trafikal infrastruktur, særligt forbedringer af S-togsnettet, herunder en ombygning af Hillerød Station. En opgradering af S-banen ved ombygning af Hillerød Station, skal sikre mulighed for en forlængelse af S-banens linje B fra Holte til Hillerød og dermed en højere frekvens på Hillerødbanen. En ombygning af Hillerød Station skal sikre mulighed for opgradering af Lokalbanen med flere afgange på en linje fra Helsingør til Frederiksværk / Hundested, så der sikres en forbedret betjening af en ny station ved Nyt Hospital Nordsjælland. Udbygning af motortrafikvejen fra Allerød mod nord til motorvej for at imødegå daglige trængselsproblemer. Hillerød Kommune vil fokusere på en hensigtsmæssig afvikling af trafikken på tværs af kommunegrænser i Nordsjælland med henblik på at sikre god tilgængelighed for Region Nordsjællands borgere til det nye sygehus, herunder bedre omstigningsforhold til busser. SOCIAL OG SUNDHED BÆREDYGTIGHED fysiske rammer byliv sundhed mangfoldighed affald totaløkonomi vand MILJØ OG RESSOURCER transport energi ØKONOMI 19 Planstrategi

20 Skansevej eksempel det gamle hospital fritidstilbud rækkehuse undervisning leg og bevægelse caféer parker mindre kontorvirksomheder fælleshuse fysioterapi kiosk institutioner fitness billige boliger regnvandssø demensboliger frisør Dyrehavevej offentlige servicefunktioner liberale erhverv boligformål private servicefunktioner rekreative formål Fremtidens boliger Når Nyt Hospital Nordsjælland i 2021 slår dørene op, flytter det nuværende Hillerød Hospital sine aktiviteter til det nye hospital i Favrholm, og det gamle hospitalsområde skal byomdannes. Målet med hospitalsområdet er, at det på sigt fremstår som et sammensat område, hvor der lokaliseres blandede funktioner som fx kontor- og serviceerhverv, liberalt erhverv, offentlige institutioner, boliger, grønne områder og byfunktioner. Området skal også kunne håndtere de klimamæssige udfordringer med regnvand. Området skal fremstå som et spændende område med sin egen særlige karakter og historie. I fremtiden skal der planlægges for et mere varieret boligmarked, der passer til Hillerød Kommunes befolkningssammensætning. Dette kan imødekommes ved at planlægge for, at der placeres blandede boligtyper, så der både vil være etageboliger, flerfamiliehuse, rækkehuse, ejer- og lejerboliger samt private og almene boliger i hospitalsområdet. En blanding af store og små boliger og forskellige ejerforhold vil tilføre området en større lokal mangfoldighed, som virker befordrende på fællesskabet for borgerne, hvor fælleshuse og fællesarrangementer kan understøtte tilknytningen til dette område. Blandede boligtyper vil endvidere gøre hospitalsområdet til et mere fleksibelt boligområde, der kan tilpasse sig boligmarkedets udvikling de kommende år. Den vestlige del af hospitalsområdet rummer et bygningskompleks af høj arkitektonisk værdi, der er med til at give området sin egen særlige karakter. De bevaringsværdige bygninger udgør et godt grundlag for at fastholde, men 20 Planstrategi

21 eksempel det gamle hospital eksemplets forhold til temaer Fremtidens boliger Byliv Detailhandel Erhverv Trafik Natur Uddannelse renovere, en del af den oprindelige struktur samtidig med, at der andre steder kan opføres nybyggeri, der bygger videre på strukturen. Enkelte udvalgte steder kan der eksperimenteres med arkitektur, som adskiller sig markant og promoverer området. En arkitektonisk tilgang, hvor der tages udgangspunkt i at skabe boliger og andre funktioner i forhold til omgivelser og beliggenhed, vil understøtte og fremme områdets særlige karakter og identitet. Samtidig vil blandingen af nyt og gammelt byggeri gøre, at fortællingen om områdets historie og kulturarv bevares, mens området samtidig energioptimeres og forberedes på fremtidens energimæssige og klimamæssige standarder. Byliv I forbindelse med omdannelsen af hospitalsområdet, skal der i den eksisterende struktur arbejdes med byrum, hvor der er potentiale for at danne rammer for byrum, som kan supplere de kommende boligområder. Byrummene skal særligt danne rammer for steder at mødes, opholde og bevæge sig. I omdannelsesområder som hospitalsområdet, hvor der er eksisterende strukturer at gå ud fra, er det oplagt at gøre brug af midlertidige aktiviteter i samspil med områdets kommende brugere, for at finde ud af hvad og hvilke aktiviteter området skal indeholde. Detailhandel Hospitalsområdet er omgivet af boligområder og ligger midt mellem et lokalcenter ved Skansevej og et bydelscenter ved Fredskovhellet. De to detailhandelsområder skal som udgangspunkt opfylde behovet for indkøb i nærområdet, og der skal derfor ikke for nuværende lokaliseres dagligvarebutikker i hospitalsområdet. Erhverv I hospitalsområdet kan der placeres virksomheder, som er forenelige med boliger; serviceerhverv som fx cafeer og liberalt erhverv som fx klinikker og mindre kontorvirksomheder. Uddannelse Det er hensigten, at Campus ved Hillerød Station skal rumme uddannelsesinstitutioner. Såfremt denne er fuldt udbygget, vil der kunne placeres uddannelsesinstitutioner i området ved det gamle hospital. Trafik Hospitalsområdet ligger jf. Fingerplanen i det stationsnære område ca. 1 km fra Hillerød Station. Stationsnærhed er et hovedprincip i byplanlægningen af hovedstadsområdet som indebærer, at alle væsentlige byfunktioner, der medfører persontransport af et vist omfang som fx virksomheder, uddannelsesinstitutioner og boliger, skal lokaliseres inden for de stationsnære arealer. Hospitalsområdet er således attraktivt for denne type byfunktioner. Natur Grønne områder med stort naturindhold kan blive vigtige for hospitalsområdets fremtidige kvaliteter som ny bydel. Og det kan være helt oplagt at kombinere behovet for at håndtere regnvand med blå og grønne områder med bassiner, træer, buske og blomster i fællesområder, der lægger op til at dyrke afgrøder sammen, holde fællesarrangementer og til leg og motion. Der er have- og gårdrum, specielt i den ældste del af hospitalsområdet, der har en karakter og en fin beplantning, der kan inspirere til en unik beplantningsstrategi i bydelen. princip for blanding af boligtyper 21 Planstrategi

22 frederiksborg slot bykernen butikscentre buen sidegader eksempel detailhandel i bykernen større butikker små butikker Detailhandel Der skal ske en koncentration af detailhandelen og servicefunktionerne omkring buen, som består af Slotsgade og Helsingørgade, samt på de sidegader der udgår fra buen. Det skal stadig fastholdes, at der skal være udadvendte funktioner i stueetagen og på de primære sidegader. På de mere sekundære placeringer kan der åbnes op for servicefunktioner der ikke er udadvendte. kultur store butikker Hillerød station Ved at tage udgangspunkt i byens bygningsstruktur, sker der en naturlig fordeling af butiksroller på buen. Helsingørsgade rummer de mindre byhuse og dermed også de små butikker. I Slotsgade er butikkerne generelt lidt større, og i butikscentrene, og hvor butikscentrene griber fat i gågademiljøet, er det muligt at placere de store butikker på 750 m² til m², der svært kan indpasses i den eksisterende bygningsstruktur. Ved at bevare denne rollefordeling, opnår man et samspil mellem byens bygningsstruktur og butiksfacader, samtidig med at man fastholder en variation i butiksstørrelserne, der er vigtigt for byens regionale tiltrækningskraft. At butikscentrene er koblet op på gågademiljøet er unikt for Hillerød. Dette skal styrkes, og kommende eventuelle udbygninger skal understøtte dette, således at indgangene til butikscentrene både leder de handlende ind og ud af centrene samt skaber et samspil med handelslivet i gågaden. 22 Planstrategi

23 eksempel detailhandel i bykernen eksemplets forhold til temaer Fremtidens boliger Byliv Detailhandel Erhverv Trafik Natur Uddannelse Placering af dagligvarebutikker er strategisk vigtig, da det er omkring dagligvarebutikken, at vi har den daglige gang. For gågaden er dagligvarebutikker med en strategisk god placering med til at holde liv i handelslivet. Det er derfor vigtigt, at vi fastholder dem, vi har på buen. Det være sig dagligvarebutikken ved Helsingørsgade, pt. tom dagligvarebutik i Gallerierne, den større dagligvarebutik i SlotsArkaderne samt mulig ny dagligvarebutik ved Markedspladsen. Disse placeringer trækker handlende ud i gågademiljøet og er med til at fastholde handlen i begge ender af buen, på samme måde som koncentrationerne af café og restaurationer. Byliv Der er en tæt sammenkobling mellem byliv og handelslivet. Vi skal derfor styrke bylivet, hvor vi ønsker handelslivet. Det gør vi ved at skabe attraktive byrum, og ved at vi spejler det handelsmiljø, som butikscentrene tilbyder i form af legemuligheder, opholdsmuligheder, caféer etc. Gågademiljøet skal tilbyde samme attraktive handelsmiljø, kombineret med unikke handelsmiljøer, gallerier, kunst og kultur. I Hillerød er der en stærk kobling mellem kulturmiljøet og handelsmiljøet. Kulturaksen forbinder området ved biblioteket op gennem SlotsArkaderne og til gågaden. Lige umiddelbart nord herfor er Slotssøstien og dermed kort afstand til Frederiksborg Slot. Denne tætte sammenkobling er en styrke, der skal understøttes. Fremtidens boliger Vi har et ønske om at skabe flere boliger i bymidten, og der skal både planlægges for nye boliger samt gives mulighed for fortætning i bykernen. En stigning i boligantallet i bymidten vil øge det lokale kundegrundlag og understøtte en stærkere detailhandel i bymidten. Erhverv Liberalt erhverv med udadvendte aktiviteter, fx kreative værkstedsvirksomheder og designvirksomheder, cafeer og restauranter, kan placeres i bymidten langs Helsingørsgade og Slotsgade - buen. Derudover kan liberalt erhverv som fx tandlæger, advokater og ejendomsmæglere placeres i sidegaderne. Virksomheder skal kunne fungere sammen med boliger. Trafik Bymidten er placeret tæt på Hillerød Station og er godt betjent med kollektiv trafik, som giver god adgang til den centrale del af Hillerød by. Butikkerne i Hillerød by har et stort opland, og mange kommer i bil og har brug for parkeringsplads. I tilknytning til bymidten ligger P-huse, som sikrer p-pladser til besøgende i form af handlende og turister. EKSISTERENDE DETAILHANDELSSTRUKTUR Bymidte Særligt pladskrævende varer PRINCIP FOR ETAGEANVENDELSE PÅ BUEN Boliger Liberal service/erhverv Bydelscentre Lokalcentre bolig bolig erhverv Udadvendte funktioner butik 23 Planstrategi

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Emner til Planstrategi 2018

Emner til Planstrategi 2018 Emner til Planstrategi 2018 Til Planstrategi 2018 foreslås fire hovedemner med en række underpunkter, der evt. kan justeres undervejs i processen. I det nedenstående vil underpunkterne blive uddybet. By

Læs mere

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune

ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Ishøj Kommune DEN RØDE TRÅD I ARBEJDET MED PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Alt skal ikke ske samme sted, men der skal være steder til alle. Ishøj er en kommune med oplevelser

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019

BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019 BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2

Læs mere

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger

Læs mere

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240 7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for 3. april 2012 idéoplæg Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til den videre

Læs mere

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset Startredegørelse for forslag til Lokalplan 1.154 Området omkring sundhedshuset Oversigt over kommuneplanrammer Oversigtskort Området omfatter ejendommen matr.nr. 81id og ejendommen matr.nr. 81ok. Ejendommen

Læs mere

Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere