Tilgængelighedsplan - Baggrundsrapport - Trafikplan 2012

Transkript

1 Tilgængelighedsplan - Baggrundsrapport - Trafikplan 2012 Skanderborg Kommune Vedtaget i Byrådet

2 FORORD Som et led i Trafikplan 2012 er der, på baggrund af retningslinjerne fra Kommuneplan 09, udarbejdet en selvstændig rapport, der beskriver Skanderborg Kommunes tilgængelighedspolitik og -strategi. Dele af rapporten er gengivet i Trafikplan Nærværende rapport er baggrundsrapporten til tilgængelighedsplanen og indeholder udvidede analyser og dokumentation for det gennemførte arbejde med tilgængelighedsplanen. Baggrundsrapporten indeholder bilag udarbejdet i forbindelse med behovs- og omfangsanalysen. Behovsanalysen omfatter analyser af befolkningsudviklingen i Skanderborg Kommune og de 5 byer herunder udviklingen i alderssammensætningen. Omfangsanalysen omfatter kortlægning af boligområder, institutioner og diverse typiske mål for færdselshandicappede og ældre. Særligt omfangsanalysen anvendes som udgangspunkt for ruteplanlægningen / -kortlægningen, der er baggrunden for tilgængelighedsrutenettet herunder opdelingen på primært og øvrigt rutenet. Baggrundsrapporten indeholder derudover en mindre interessentanalyse, hvor hovedpunkterne anvendes som udgangspunkt for tilgængelighedsscreeningen af de 5 byer. Baggrundsrapporten indeholder også en nærmere analyse af typiske observationer i de 5 byer herunder særlig fokus på det primære rutenet. Fx beskrives hvor den primære indsats bør lægges og hvad den primære indsats bør indeholde. Dette omfatter også en uheldsudpegning for at vurdere eventuelle utrygge lokaliteter. Slutteligt præsenteres stambladskataloget, der er det udarbejdede værktøj, som følger tilgængelighedsplanen. Forsidefoto: Torvet i Galten er ikke kun en parkeringsplads og et samlingssted for byens forretninger, men også en forhindringsbane i virvaret af byinventar, belægningskrumspring og snubletrin. Held og lykke!

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 BEHOVSANALYSE... 4 Befolkningsudvikling og ældre... 4 Færdselshandicappede... 5 Byudvikling... 6 Uheldsanalyse... 6 OMFANGSANALYSE Kortlægning af rejsemål og bopælslokalisering BRUGERANALYSE TILGÆNGELIGHEDSSCREENING Problemkategori Problemrangering Generel problemudpegning OVERGANGE OG KRYDSNINGSPUNKTER Manglende krydsningspunkt GANGBANER OG FORTOVE Fortov afbrudt ved stikvej / sidevej Inventar i gangareal BUSSTOPPESTEDER Registrering af busstoppesteder TRAPPER / RAMPER / ELEVATORER Registrering af trapper og ramper PARKERING OPSUMMERING DE ENKELTE BYER Skanderborg Hørning Ry Galten-Skovby Låsby KONKRETE PROJEKTER Stambladskatalog

4 BEHOVSANALYSE Behovsanalysen er et andet ord for at analysere om, hvorvidt der bliver flere eller færre ældre i Skanderborg kommune, om antallet af potentielle færdselshandicappede bliver flere eller færre, om Skanderborg kommunes byudvikling giver andre problemstillinger end i dag. Behovsanalysen her struktureret i følgende overskrifter: Befolkningsudvikling og ældre Færdselshandicappede Byudvikling Befolkningsudvikling og ældre Befolkningsudviklingen i Skanderborg Kommune har den seneste årrække været inde i en positiv udvikling. Fra 2007 til 2011 er antallet af borgere i Skanderborg Kommune øget med ca borgere, svarende til ca. 4 procent, se figur Figur 2 Aldersfordeling i Skanderborg Kommune. I den positive befolkningsudvikling er der ikke nogen af de store byer i kommunen, der skiller sig ud i forhold til de andre. I alle de store byer i kommunen er der i sidste fem år sket en positiv udvikling. Dette fremgår af figur 4 til figur >80 Antal borgere Antal borgere i Skanderborg Antal borgere Figur 3 Befolkningsudvikling i Skanderborg Figur 1 Befolkningsudvikling i Skanderborg Kommune. Størstedelen af borgerne i Skanderborg Kommune er mellem 26 og 59 år. Alderen på de i alt borgere i kommunen fordeler sig som det fremgår af figur Antal borgere i Hørning Figur 4 Befolkningsudvikling i Hørning 4

5 Antal borgere i Ry Generelt er befolkningsudviklingen i Skanderborg kommune på 4 %. For aldersgruppen under 60 år er stigningen på knap 2 %, mens stigningen for aldersgruppen over 60 år er 18 %. Der er dermed tendens til et øget behov for at ældre og dermed potentielt dårligt gående, svagtseende kan færdes i byerne. Figur 5 Befolkningsudvikling i Ry Figur 6 Befolkningsudvikling i Galten-Skovby Der foreligger ikke data for befolkningsudviklingen i Låsby. Generelt er andelen af ældre over 60 år stigende som figur 7 viser Antal borgere i Galten-Skovby Færdselshandicappede I trafikken er de færdselshandicappede en udsat gruppe, hvorfor der skal tages hensyn til denne gruppe i forbindelse med planlægning, udformning og etablering af offentlige udendørsarealer. Ældre som færdes i trafikken har en længere reaktionstid og en mere skrøbelig krop, hvorfor denne befolkningsgruppe såvel som andre bør sikres i trafikken. Bilister over 70 år har en reaktionstid, der er cirka tre gange så lang som yngre bilister. Hvad enten det er i trafikken eller andetsteds kommer ældre oftere langt alvorligere til skade end yngre mennesker. Derudover tager de ældre ofte længere tid om at blive raske. Færdselshandicappede har ofte svært ved at komme rundt i trafikken og der bør derfor udarbejdes tiltag, som sikrer at de har den samme tilgængelighed som ikke færdselshandicappede. Generelt for befolkning har nedsat syn, hørelse, førlighed og orienteringsevne indvirkning på, hvor sikkert de færdes i trafikken. Ligeledes kan personer, som tager medicin med afledt indvirkning på førligheden, være en udsat gruppe i trafikken Borgere år (Antal borgere) 60 + år (Antal borgere) Figur 7 Befolkningsudvikling fordelt på alder i Skanderborg kommune 5

6 Kampagne målrettet ældre Ved udgangen af 2008 gennemførte Vejdirektoratet og Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg en kampagne målrettet mod ældre trafikanter. Kampagnen havde fire hovedbudskaber, henholdsvis: Brug af cykelhjelm Montering af sidespejl på cyklen Værdien af et godt trafiksyn Ekstra foranstaltninger ved nedsat hørelse Alders- og livsstilsbetingede sygdomme, som fx demens, hjertekarsygdomme, parkinson og sukkersyge, kan ligeledes have stor indvirkning på, hvor sikkert disse personer kan færdes og medføre at de skal være ekstra opmærksomme i trafikken. Ældre såvel som handicappede kan selv gøre en del for at færdes sikkert og trygt i trafikken. Via udarbejdelsen af denne tilgængelighedsplan og en fortsat indsats målrettet tilgængeligheden i Skanderborg Kommune, vil barriererne for ældre og handicappede blive mindsket, hvorved der sikres en øget tryghed og sikkerhed for disse trafikantgrupper. I Skanderborg Kommune er der fra 2007 til 2011 sket en stigning i befolkningen på ca borgere. I denne periode er andelen af ældre ligeledes steget fra 12 % til 14 % af befolkningen. I den generelle befolkningsudvikling for Skanderborg Kommune har der været en stigning på ca. 4 % fra 2007 til Derimod har der i samme periode været en stigning på ca. 18 % i andelen af borgere over 60 år. I tilfælde af at denne udvikling fortsætter vil der i fremtiden være et større behov for at foretage tilgængelighedsfremmende tiltag for denne befolkningsgruppe i kommunen. I Skanderborg Kommune er der 10 pleje- og lokalcentre for ældre. Derudover er der i kommunen 340 ældre- og handicapboliger, der administreres af forskellige boligselskaber. I Skanderborg Kommune findes der seks kommunale bosteder for voksne med handicap, samt to private boligtilbud. Dette betyder, at der i alt i Skanderborg Kommune er omkring 880 pladser. Byudvikling Jf. den nyeste udviklings- og planstrategi ønsker Skanderborg Kommune en fortsat byudvikling i det sammenhængende byområde; Vrold, Skanderborg, Højvangen, Gram og Stilling, så dette udvikler sig til et kraftcenter mellem Århus og Horsens. Kommunen arbejde ud fra et overordnet byudviklingsprincip, der bygger på følgende fire punkter. Motorvejen, landevejen og jernbanen danner rygrad i byen Erhvervsområder og butikker med pladskrævende varer og andre transportintensive funktioner ligger tættest på infrastrukturen Bydelene optræder hver især som selvstændige bydele med hver sin identitet adskilt af søer, skove og åbne landskaber Skanderborgs søer, skove og landskaber områder de enkelte boligområder Vedrørende tilgængelighed arbejdes der særligt på omdannelse af Adelgade i Skanderborg og Posthusgrunden i Ry. Begge lokaliteter har en central placering i hhv. Skanderborg og Ry de ligger begge på det primære tilgængelighedsrutenet - og derfor er det også vigtigt at tilgængelighedsprincipper indtænkes i disse projekter. Uheldsanalyse Skanderborg I Skanderborg by er der i den tidligere omtalte periode registreret 67 uheld på det udpegede tilgængeligheds rutenet. Der er i byen fire punkter, der skiller sig ud. Dette er krydsene ved Banegårdsvej/Jernbanevej, Vroldvej/Vestergade, Adelsgade/Vestergade og Vroldvej/Møllegade. I disse kryds 6

7 er der henholdsvis sket 11 (7), 7 (4), 6 (3) og 5 (2) uheld. Tallene i parentes fortæller i hvor mange af uheldene der er impliceret bløde trafikanter. Udover disse fire kryds er der ligeledes på strækningerne Adelgade og Møllegade registreret en del uheld. På Adelgade er der især registreret mange uheld med parkerede køretøjer, hvilket kan skyldes et smalt manøvreareal, tværprofilets udformning, meget trafik osv. 7

8 Hørning I Hørning er der i alt på det udpegede rutenet sket 20 uheld i perioden Disse uheld er af forholdsvis forskellig karakter, dog er der i otte af disse uheld impliceret bløde trafikanter. Syv ud af de otte uheld er sket i forbindelse med kryds, hvor den svingende trafikant ikke har holdt tilbage for den ligeud kørende cyklist. Der er ved krydset Århusvej og Petersmindevej registreret tre uheld, hvor to er med venstresving ud foran ligeudkørende cyklist (uheldssituation 610). To af de øvrige uheld skyldes bakning af et køretøj mod færdselsretningen. 8

9 Ry I Ry er der sket 15 uheld, hvor der i seks af tilfældene er impliceret bløde trafikanter. 10 af uheldene i Ry er sket på hovedgaden Kyhnsvej/Skanderborgvej. Her er flere af uheldene forbundet med uheldssituationer, hvor trafikanten fra sekundærvejen er drejet ud foran trafikanten på primærvejen. Dette kan oftest skyldes dårlig oversigt eller stor trafikintensitet, så trafikanten føler sig nødtvunget til at foretage en hasarderet udkørsel fra sekundærvejen. I perioden er der på parkeringspladsen ved Kvickly sket to uheld med parket køretøjer. 9

10 Galten-Skovby I perioden er der sket 15 uheld i Galten- Skovby. Ud af disse 15 uheld er fire forbundet med bløde trafikanter. Langs Søndergade og Nørregade er der i den femårige periode registreret fire parkerings uheld. Det er ligeledes omkring dette område at størstedelen af uheldene i byen er registreret. 10

11 Låsby I Låsby er der i perioden registreret to uheld og i ingen af disse er der impliceret bløde trafikanter. 11

12 OMFANGSANALYSE Omfangsanalysen har til hensigt at give et billede af boligområder, hvorfra færdselshandicappede har deres udgangspunkt til typiske mål i de 5 byer. Typiske mål er fx følgende: Læge Tandlæge Apotek Bibliotek Borgerservice Aktivitetscentre Kollektive transportknudepunkter såsom busstoppesteder, stationer og terminaler Idræt Kulturinstitutioner Uddannelse Dagligvarehandel Børnehaver og skoler Øvrige mål kan også være dagplejere, posthuse, turistattraktioner og information mv. Kortlægning af rejsemål og bopælslokalisering Tilgængelighedsrutenettet i de fem byer; Hørning, Ry, Galten-Skovby, Skanderborg og Låsby, er kortlagt ud fra de udvalgte målgruppers bopæl samt mål i byerne. 12

13 Relevante boligområder / institutioner og typiske dagligdags rejsemål Den første serie af kort viser placering af ældre- og handicapcentre i de fem byer samt de typiske byfunktioner som læger, kulturinstitutioner og dagligvarehandel. Kortlægningen kan ses på figur 8 til figur 11. Figur 7 Kortlægning af målgruppers bopæl og mål i Skanderborg. 13

14 Figur 8 Kortlægning af målgruppers bopæl og mål i Hørning.

15 Figur 9 Kortlægning af målgruppers bopæl og mål i Ry. 15

16 Figur 10 Kortlægning af målgruppers bopæl og mål i Galten-Skovby.

17 Figur 11 Kortlægning af målgruppers bopæl og mål i Låsby.

18 Børnehaver og skoler Udover kortlægning af ældre og handicappedes bopæl samt ærinde i bybilledet er der ligeledes kortlagt placeringen af børnehaver og skoler. Det kan være vigtigt, at de offentlige vejarealer ikke udgør en barriere for færdsel med barnevogn osv. Placeringen af skoler og børnehaver kan ses af figur 13 til figur 16. Figur 12 Placering af børnehaver og skoler i Skanderborg. 18

19 Figur 13 Placering af børnehaver og skoler i Hørning.

20 Figur 14 Placering af børnehaver og skoler i Ry.

21 Figur 15 Placering af børnehaver og skoler i Galten-Skovby. 21

22 Figur 16 Placering af børnehaver og skoler i Låsby. 22

23 TRAFIKPLAN 2012 Stationer, terminaler og busstoppesteder Udover de kortlagte boligområder og mål indgår det kollektive rutenet herunder stoppesteder og stationer også i kortlægningen. Kollektiv transport er ofte eneste mulighed for ældre og handicappede til rejser over længere afstande. Busstoppesteder, terminaler og stationer indgår derfor også i registreringen af mål. Busstoppesteder og stationer er indtegnet på de endelige tilgængelighedsruter. I Skanderborg er der udpeget et rutenet på godt 15 km hhv. omkring den centrale del af Skanderborg By ved handelsgaden samt i den østlige del af Skanderborg By omkring Grønnedalsparken, Kildeparken og Kildegården. Det primære rutenet består af Banegårdsvej fra stationen til Adelgade, Adelgade (indtil Politistationen), Parkvej ved Kulturhuset og en del af Asylgade, Vestergade til Sølundsvej og Sølundsvej inklusiv området omkring Sølund, Møllegade til Vesterskovvej samt Sygehusvej. Placeringen kan ses af figur 13 til figur 16 Figur 17 Placering af stationer, terminaler og busstoppesteder i Skanderborg. 23

24 Figur 18 Placering af stationer, terminaler og busstoppesteder i Hørning. I Hørning er der udpeget et rutenet på knap 10 km omkring og ud fra den centrale del af Hørning ved Nørre Allé og torv. Det primære rutenet består af Nørre Allé, Stationsvej, en del af Engvej til stationen. 24

25 Figur 19 Placering af stationer, terminaler og busstoppesteder i Ry. I Ry er der udpeget et rutenet på knap 13 km omkring og ud fra den centrale del af Ry ved handelsgaden. Det primære rutenet består af Kyhnsvej, P. Steffensens Vej mellem jernbanen og rundkørslen, Skanderborgvej fra Kyhnsvej til Isagervej samt Klostervej til Ry Station.

26 Figur 20 Placering af stationer, terminaler og busstoppesteder i Galten og Skovby. I Galten og Skovby er der udpeget et rutenet på cirka 14 km omkring og ud fra den centrale del af Galten ved Nørre Torv samt langs stiforbindelsen mellem Galten og Skovby til Skovbyskolen. Det primære rutenet består af Torvet, Nytorv og Søndergade.

27 Figur 21 Placering af stationer, terminaler og busstoppesteder i Låsby. I Låsby er der udpeget et rutenet på godt 3 km. Det primære rutenet består af Hovedgaden mellem SuperBest og Gl. Silkeborgvej.

28 BRUGERANALYSE Indretning af færdselsarealer, så arealerne er tilgængelige betyder, at der skal være størst mulig bevægelsesfrihed og sikkerhed, for alle fodgængere. Mange forskellige befolkningsgrupper kan have behov for øget tilgængelighed i en eller anden form. Sekundære interessenter er ofte borgere, der benytte de offentlige færdselsarealer som deres arbejdsplads og har behov for at kunne komme rundt med fx barnevogne (dagplejemødre), lifte (fragtmænd) og cykler med læs (postbude). Kørestolsbrugere og gangbesværede har ofte problemer med: Lange fodgængerfelter uden støttepunkter eller med for kort grøntid for fodgængere i signalanlæg Uregulerede overgange på veje med meget trafik Snævre (eller ingen) gangbaner Faste genstande eller midlertidige genstander såsom cykler og andet inventar, som står i vejen Brosten eller andre ujævne belægninger på naturlige gangarealer Figur 22 Interessenter Oftest er det kørestolsbrugere, blinde og svagtseende samt ældre, der har det største behov. Derfor er disse også primære interessenter / brugere. Handicappede og ældre (benævnes færdselshandicappede) er særligt sårbare overfor barrierer på de offentlige vej- og stianlæg, som følge af nedsat gang- eller synsfunktion, motoriske evner og udvikling, samt evne til at opfatte og overskue trafikken og reagere hurtigt. Kørestolsbrugere og blinde udgør de mest udsatte, og derfor er disse også ofte de dimensionsgivende, når tilgængelighedsproblemer skal påpeges. Hertil kommer den store gruppe af ældre borgere, der er gangbesværede, har nedsat syn og/eller benytter hjælpemidler, som fx rollator eller elscootere. Ældres mulighed for transport er ofte begrænset til kollektiv transport, hvorfor tilgængelighed omkring knudepunkter i den kollektive trafik skal være i orden. Gangbesværede kan dog også være de midlertidigt skadede fra idræt eller anden skade. Høje kantsten eller andre niveauforskelle, der overstiger 10 promille for korte afstande og 50 promille for lange afstande Større niveauforskelle uden ramper eller elevatorer Parkering, hvor biler hindrer en fri gangbane eller hvor færdsel foregår på kørebanen Manglende, dårligt placeret eller forkert udformede invalideparkering ved rejsemål Synshandicappede har ofte problemer med: Manglende eller for dårlige ledelinier og opmærksomhedsfelter Faste genstande i gangbaner både vertikalt og horisontalt Manglende eller dårlig afgrænsning mellem fortov / gangbane og cykelsti eller kørebane Fodgængerfelter, som ligger skævt i forhold til færdselsretningen eller fodgængerfelter der ikke er markeret (fodgængerfelter uden lyssignal er dog utrygge for blinde) 28

29 Manglende støtteheller herunder manglende retningspile på lydfyr Uregulerede fodgængerkrydsninger Manglende kontrastfarver på kantsten, trappeforkanter, gangbaner kontra inventarog udligningszoner mv. Umarkerede trapper, faldgruber, skakte, udgravninger (fx vejarbejde) Manglende eller ikke korrekt udført gelænder / gribelister på trapper og ramper Ældre borgere har også ovenstående problemer i større eller mindre grad. Herudover oplever ældre også problemer i forhold til: Dårlige oversigtsforhold Manglende hvilemuligheder langs fortove, ved stoppesteder, på stier mv. Stejle trapper Utilstrækkelig trafikantinformation ved busstop, rejsemål, på stier som stivejvisning Manglende mulighed for fodgængerkrydsninger Mørke stitunneller eller andre passager Udover de normale færdselshandicappede vil omgivelsernes indretning under hensyntagen til de sårbare gruppers behov, medvirke til at lette hverdagen og tilgængeligheden for en række andre brugere, som fx: Dagplejere med barnevogne, klapvogn el. lign. Fragtmænd, postbude, el. lign. som leverer varer til butikker på sækkevogne, lifte, cykler med læs mv. Midlertidige gangbesværede 29

30 TILGÆNGELIGHEDSSCREENING Det udpegede tilgængelighedsrutenet er besigtiget og screenet for problemer for tilgængeligheden. Problemkategori Problemerne relaterende tilgængelighed er kategoriseret i følgende 8 overordnede observationstyper: Observationstype 1. Overgange og krydsningspunkter 2. Gangbaner og fortove 3. Busstoppesteder 4. Trapper, ramper og elevatorer 5. Parkering 6. Torve og pladser 7. Signalkryds 8. Andet Hver observationstype er derudover underopdelt i følgende elementtyper: Elementyper 1. Generelt 2. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter 3. Niveauforskelle 4. Inventar 5. Belægninger, kantsten og teknik 6. Trafiksikkerhed og tryghed 7. Drift og vedligeholdelse 8. Andet Problemtype Som det sidste led i definitionen af tilgængelighedsproblemer er opstillet en række konkrete problemtyper. Problemtypen er konkret for den enkelte observationstype og elementtype og derfor ikke mulig at generalisere på. Problemtypen er en forud fastsat problembeskrivelse, der vil være typisk for hhv. observationstypen og elementtypen. Undervejs i besigtigelsen af tilgængelighedsrutenettet er flere problemtyper tilføjet som følge af ikke så typiske problemstillinger. Fx vil en typisk problemudpegning af et afbrudt fortov kategoriseres som følgende: Observationstype: 02 (Gangbaner og fortove) Elementtype: 01 (Generelt) Problemtype: 07 (Fortov afbrydes ved stikvej) Fx vil en atypisk problemudpegning som en skovsti, der forbinder en asfalteret stitunnel med et busstoppested være følgende: Observationstype: 09 (Andet) Elementtype: 01 (Generelt) Problemtype: 02 (Udefineret vej eller stiareal) Den fuldstændige liste over observationstyper, elementtyper og problemtyper er vedlagt i bilaget. Problemrangering De udpegede tilgængelighedsproblemer er desuden rangeret i tre niveauer afhængig af problemets omfang. Problemernes omfang anvendes i stambladskataloget til at definere prioriteringen af udpegningen. Der er anvendt følgende problemomfangsniveauer: Straksopgaver Her er der udpeget et decideret farligt tilgængelighedselement i forhold til trafiksikkerheden for fodgængere herunder færdselshandicappede. Et eksempel er uafmærkede trappeskakter, hvor en svagtseende eller blind kan komme rigtigt galt af sted. Problemer Her er der udpeget et konkret problem for tilgængeligheden. Et eksempel kan være et manglende reguleret krydsningspunkt 30

31 eller et forkert udformet krydsningspunkt, hvor der fx ikke er etableret asfaltramper. Bemærkninger Her er der udpeget et element med relation til tilgængeligheden, hvilket er udført forkert eller uhensigtsmæssigt. Et eksempel er et eksisterende opmærksomhedsfelt, der er mindre end 90x90 cm eller en eksisterende asfaltrampe, der er for stejl eller dårligt udført. Generel problemudpegning Der er udpeget i alt cirka 966 punkter på det kortlagte tilgængelighedsrutenet. Punkter der enten har en specifik og lokal karakter eller en mere generel karakter, der vil blive anvendt generelt i de øvrige byer. Tabellen på næste side giver et overblik over omfanget af de væsentligste problemer ved hver observationstype (se forrige afsnit for definition af observationstype). Mange problemudpegninger er sammenfaldende. Problemudpegninger, der alle med til at forringe tilgængeligheden for svagtseende, kørestolsbrugere og andre dårligt gående samt ældre i trafikken og som alle har en fælles løsning. I det følgende vil der blive præsenteret en række typiske fejl og mangler, som er blevet registreret i de fem byer; Hørning, Ry, Galten-Skovby, Skanderborg og Låsby og den forslåede fælles løsning. De følgende afsnit er opdelt på observationstype. 31

32 OVERGANGE OG KRYDSNINGSPUNK- TER De typiske udpegninger i denne observationstype er følgende: Mangler reguleret krydsningspunkt For smalt fodgængerfelt Ingen opmærksomhedsfelter ved regulerede overgange / krydsningspunkter Ingen mærkbar kantstenslysning mellem fortov og cykelsti Krydsningspunkter er vigtige i forhold til at færdselshandicappede ikke oplever normale men trafikerede veje som væsentlige barrierer, så de færdselshandicappede afskæres fra at kunne krydse gaden uden unødig stor omvej. På Dansk Blindesamfunds hjemmeside er brugernes oplevede utryghed ved krydsning af gaden analyseret ved et spørgeskema blandt brugerne af hjemmesiden dvs. de blinde og hjælperne. Her er det tydeligt, at blinde føler stor utryghed ved krydsning af gaden i fodgængerfelter uden lyd- og lyssignal. Fodgængerfelter uden lyd- og lyssignal gavner dog andre brugere fx gangbesværede. I det følgende er givet eksempel på typiske problemudpegninger i de fem byer. 32

33 Manglende krydsningspunkt Kategorien indeholder manglende elementer i krydsningspunktet eller at der generelt mangler et krydsningspunkt på lokaliteten. Dette er ofte på lokaliteter, hvor der for fodgængere er et naturligt krydsningspunkt, fx på lokaliteter hvor der på den ene side af vejen er et busstoppested og på den anden side af vejen er et indkøbscenter. Et manglende krydsningspunkt bør indeholde en markering af krydsningspunktet, så krydsningspunktet fremstår reguleret fx et fodgængerfelt, en støttehelle (2,5 meter bred), øvrig fartdæmpning for biltrafikken mv. Desuden kan et krydsningspunkt reguleres med lyd- og lyssignal også udenfor traditionelle signalanlæg. Et krydsningspunkt bør kun etableres på lokaliteter, hvor der sker hyppig fodgængerkrydsning, hvor mange ældre og børn krydser eller hvor der er sket mange trafikulykker med krydsende fodgængere. Et fodgængerfelt bør ikke anlægget på veje med en hastighedsbegrænsning på > 60 km/t eller på veje med mere end 2 spor. Yderligere information om krydsningspunkter kan findes i Virkemiddelkataloget. Registreringen af manglende krydsningspunkter er kun vejledende i forhold til det reelle behov for krydsningspunkter. Udpegningen kortlægger hvor vurdering af et reguleret krydsningspunkt kan være aktuelt efter nærmere overvejelser. Figur 23 Markering af retning og støttepunkt ovenpå et lydfyr jf. blinde markering (retningspile). Disse 95 lokaliteter fordeler sig således til de enkelte byer: Skanderborg: 32 Hørning: 23 Ry: 21 Galten-Skovby: 13 Låsby: 6 Placeringen af disse punkter kan ses af kortene fra figur 25 til figur 28. Der er i alt registreret 95 lokaliteter, hvor et manglende krydsningspunkt er udpeget som et oplæg til løsning. 33

34 Figur 24 Manglende krydsningspunkter i Skanderborg.

35 Figur 25 Manglende krydsningspunkter i Hørning

36 Figur 26 Manglende krydsningspunkt i Ry

37 Figur 27 Manglende krydsningspunkt i Galten-Skovby

38 Figur 28 Manglende krydsningspunkt i Låsby 38

39 GANGBANER OG FORTOVE De typiske udpegninger i denne observationstype er følgende: Fortov afbrudt ved stikvej / sidevej For smalt fortov Ingen opmærksomhedsfelter ved tilstødende fortove Ingen mærkbar kantstenslysning mellem fortov og cykelsti Inventar i gangbane (faste / midlertidige) Generelle problemer med belægning (fx risiko for fejltolkning af belægning) Naturlige og sammenhængende ledelinier som gangbaner er fundamentet for at blinde, svagtseende, kørestolsbrugere og dårligt gående kan komme rundt i byerne. Noget så simpelt som et dårlig vedligeholdt fortov kan udgøre en barriere for dårligt gående (ældre). Gangbanen viser hvor fodgængeren skal placere sig og hvor der er trygt. Hver gang en fodgænger skal ud på kørebanen ændres billedet fra trygt til utrygt. For blinde er det vigtigt at fortovet / gangbanen er mærkbar. Dette er den med et indlagt chaussestensbånd mellem to fortovsfliser eller ved at etablere deciderede ledelinjer. Et andet eksempel på ledelinje er en mærkbar kantstenslysning mellem fortov og kørebane eller mellem fortov og cykelsti. Blinde bruger her deres blindestok til at følge kantstenslinjen. Ændringer i belægningen er for de der føler sig frem utryg information. Kørestolsbrugere har behov for en jævn og lige belægning, der er bred nok til kørestolene og eventuelt en hjælper, og har ikke behov for mange afbrydelse af gangbanen som fx afbrudt fortov ved stikveje eller sideveje, hvor asfaltramper ikke altid er placeret logisk i gangretningen eller er udført korrekt. For alle brugere af gangbanen er inventar i gangbanen lige fra et irritationsmoment til et snubletrin. I det følgende er givet eksempel på typiske problemudpegninger i de fem byer. 39

40 Fortov afbrudt ved stikvej / sidevej Denne problemstilling blev registreret flest gange i de fem byer. Når fortovet er afbrudt ved en stikvej eller sidevej betyder det, at fortovet er stoppet eller ført omkring krydshjørnet frem for at være ført over stikvejen/sidevejen enten i fortovets niveau med en anden belægning end fortovet eller ved at vejen forsætter i vejens niveau, se figur 29 og figur 30. Figur 29 Afbrudt fortov i fortovets niveau følge af en for stejl asfaltrampe på modsatte krydshjørne. En løsning på et afbrudt fortov vil være at etablere en overkørsel ved at føre fortovet gennem sidevejen og dermed føre både fortovsfliser og chaussestensbånd ubrudt forbi sidevejen i niveau med det øvrige fortov. Hermed synliggøres vigepligtsforhold og den naturlige ledelinje fortsættes. Yderligere informationer om afbrudt fortov kan findes i Virkemiddelkataloget. Registreringen af afbrudt fortov er kun vejledende i forhold til det reelle behov for at føre fortov gennem sideveje, da der ikke er opgjort ÅDT på sidevejene. I virkemiddelkataloget er der angivet nogle mål for den maksimale årsdøgntrafik på sidevejene for at der ønskes gennemførte fortove. Udpegningen kortlægger hvor vurdering af et gennemført fortov kan være aktuelt efter nærmere overvejelser. Der er registreret 190 lokaliteter på tilgængelighedsrutenettet i de fem byer, hvor en sidevej / stikvej afbryder fortovet. Registreringerne fordeler sig således i de fem byer: Skanderborg: 66 Hørning: 33 Ry: 26 Galten-Skovby: 19 Låsby: 19 Placeringen af disse registreringer kan ses af de følgende kort, se figur 32 til figur 35. Figur 30 Afbrudt fortov i vejens niveau Når fortovet afbrydes betydet det af færdselshandicappede skal bevæge sig ud af den normale tryghedszone som gangbanen understreger. Blinde skal finde over sidevejen ved at stole på sig retningsfornemmelse og føle sig frem til kantstensopspringet på modsatte krydshjørne. Kørestolsbrugere skal drejer ud mod kørebanen og ned af asfaltrampen for igen at korrigere ved modsatte krydshjørne og måske være fanget på kørebanen som 40

41 Figur 31 Lokaliteter med afbrudt fortov i Skanderborg. 41

42 Figur 32 Lokaliteter med afbrudt fortov i Hørning.

43 Figur 33 Lokaliteter med afbrudt fortov i Ry.

44 Figur 34 Lokaliteter med afbrudt fortov i Galten-Skovby.

45 Figur 35 Lokaliteter med afbrudt fortov i Låsby. 45

46 Inventar i gangareal Der er flere steder på de udpegede rutenet placeret inventar af forskellig karakter i gangarealet. Inventar kan være enten faste elementer eller midlertidig inventar. Dette kan være skilte, bænke, blomsterkummer, udstilling mv. Et eksempel af dette fra Ry kan ses af figur 36. løses ved at tilbyde cykelparkeringsmuligheder i nærheden. Yderligere informationer om inventar i gangbanen kan findes i Virkemiddelkataloget. Registreringen af inventar i gangbanen (særligt det midlertidige) er kun vejledende i forhold til det reelle behov for udstilling mv. Udpegningen kortlægger hvor vurdering af oprydning af inventar i gangbanen kan være aktuelt efter nærmere overvejelser. Denne problemtype er registreret 37 gange i de fem byer og fordeler sig således Skanderborg: 14 Hørning: 2 Ry: 8 Galten-Skovby: 10 Låsby Figur 36 Inventar i gangbanen i Ry Flere steder er inventaret i gangbanen afledt af for smalle fortove. Andre steder skyldes inventarets placering i gangbanen en udefineret gangbane, idet både udligningszone, der skal udligne bygningsfremspring, trapper og ramper mv., samt inventarzone mellem gangbanen og cykelsti/kørebane mangler. Desuden kan gangbanen være fyldt op af midlertidige forhindringer, såsom gadeudstilling fra butikker eller henstillede cykler. Inventar i gangbanen er også relevant på torve og pladser, men her falder denne udpegning ind under observationstypen Torve og Pladser. Placeringen af denne problemtype kan ses af de følgende kort, se figur 38 til figur 41. En løsning på inventar i gangbanen er at etablere fodgængerzonen som hhv. udligningszone, gangbane og inventarzone. Derudover kan fx trappe i gangbanen varsles med belægningsskifte eller ved hjælp af gelænder. Henstillede cykler kan måske 46

47 Figur 37 Inventar i gangbanen i Skanderborg 47

48 Figur 38 Inventar i gangbanen i Hørning

49 Figur 39 Inventar i gangbanen i Ry 49

50 Figur 40 Inventar i gangbanen i Galten-Skovby

51 Figur 41 Inventar i gangbanen i Låsby 51

52 BUSSTOPPESTEDER De typiske udpegninger i denne observationstype er følgende i relation til busstoppesteder: Manglende tilgængelighedstiltag generelt (fx manglende ledelinjer i belægning og manglende opmærksomhedsfelter) Dårlig indretning og dårlig vedligeholdelse Utilstrækkelige forhold for buspassagerer Velholdte busstoppesteder med god service overfor passagerer kan være udslagsgivende for brug af den kollektive transport. Busstoppesteder er ofte placeret langs fortovet uden yderligere indhold end en stoppestedsstander. Flere steder giver muligheder for at opgradere stoppestedet med fx læskærm, bænk, læneplade, skraldespand mv. Den kollektive transport er som nævnt andetsteds ofte eneste mulighed særligt ældre har for at transportere sig over længere afstande. Derfor er stoppesteder også uden for tilgængelighedsnettet vigtige er vedligeholde og opgradere, så busstoppestedet ikke i sig selv bliver en barriere for ældres transport til byerne. Så godt som alle stoppesteder kan forbedres på en række punkter indenfor tilgængelighed. I det følgende er givet eksempel på typiske problemudpegninger i de fem byer.

53 Registrering af busstoppesteder Der er ved busstoppestederne i de fem byer registreret et stort antal af fejl og mangler, hvis tilgængeligheden skal vurderes på lokaliteterne. Dette varierer fra manglende læskure, dårlig vedligeholdelse til forkert udformet bænk og stander samt manglende taktil belægning som hjælp til blinde. Se figur 42. Yderligere informationer om busstoppesteder kan findes i Virkemiddelkataloget. Her er der givet en række eksempler på forskellige typer af stoppesteder med tilgængelighed som parameter i indretningen. Registreringen af busstoppesteder er kun vejledende i forhold til det reelle behov, idet der ikke er analyseret på antal passagerer eller hvilken type passagerer de pågældende busstop servicerer. Udpegningen kortlægger hvor vurdering af busstoppestedet kan være aktuelt efter nærmere overvejelser. I de fem byer blev der i alt registreret 81 busstoppesteder med problemer. Disse fordeler sig således blandt byerne: Skanderborg: 39 Hørning: 13 Ry: 8 Galten-Skovby: 15 Låsby 6 Placeringen af de registrerede busstoppesteder kan ses af figur 44 til figur 47. Figur 42 Dårlig vedligeholdelse af busstoppested Busstoppesteder skal naturligvis indrettes bedst muligt ud fra det antal passagerer, der benytter stoppestedet, og om stoppestedet udelukkende er til afstigning eller også har behov for læ og ly til påstigere. Nogle stoppesteder har måske endda behov for yderligere ventefaciliteter og udvidelse af de eksisterende. 53

54 Figur 43 Busstoppesteder med mangler i Skanderborg. 54

55 Figur 44 Busstoppesteder med mangler i Hørning.

56 Figur 45 Busstoppesteder med mangler i Ry.

57 Figur 46 Busstoppesteder med mangler i Galten-Skovby. 57

58 Figur 47 Busstoppesteder med mangler i Låsby.

59 TRAFIKPLAN 2012 TRAPPER / RAMPER / ELEVATORER De typiske udpegninger i denne observationstype er følgende: Manglende gelænder / gribeliste eller forkert udført Manglende kontrast til den omgivende belægning, evt. kun markering af trappeforkanter med kontrastbelægning Manglende opmærksomhedsfelt i top og bund af trappe / rampe Udbygning af trapper med gelænder, kontrastfarver og opmærksomhedsfelter vil typisk alle være straksopgaver, da en mangel af disse kan betyde væsentlige skader på blinde, svagtseende, ældre eller bare uopmærksomme personer, der benytter trappen og som falder ned fra den eller snubler på trin uden af have noget at gribe fat ind. Trapper bør desuden ikke ligger i forlængelse af gangbaner. Det giver kun yderligere risiko for faldskader. Mindre trapper fx til butikker vil være en barriere for kørestolsbrugere og derfor bør alle butikker på eget initiativ anlægge en rampe (maksimal hældning på 10 promille). Ramper må ikke anlægges i gangbaner, men kan med fordel lægges langs butiksfacaden. Hver gang der etableres en trappe bør der anvisninger som er beskrevet i Virkemiddelkataloget følges. I det følgende er givet eksempel på typiske problemudpegninger i de fem byer. 59

60 Registrering af trapper og ramper For at øge tilgængeligheden til bygninger og pladser og øvrige niveauforskelle som er naturlige i enhver by er det vigtigt at trapper, ramper og elevatorer er korrekt udført og placeret. Hvis dette ikke er tilfældet risikeres det, at det enkelte tilbud fravælges af den dårligt seende eller -gående, grundet besværligheden i at benytte trappen. Eksempel på dårlig vedligeholdt trappe ses af figur 48. Yderligere informationer om trapper og ramper kan findes i Virkemiddelkataloget. Registreringen af trapper og ramper er kun vejledende i forhold til det reelle behov for at gøre særligt trapperne tilgængelige og eventuelt supplere trapperne med ramper. Udpegningen kortlægger hvor der er fundet trapper i forbindelse med rutenettet og dermed hvor en yderligere vurdering af tilgængelighedsbehovet kan være aktuelt efter nærmere overvejelser. Der er i alt registreret 63 fejl og mangler med trapper, ramper og elevatorer i de fem byer. Disse fejl fordeler sig således: Skanderborg: 21 Hørning: 6 Ry: 17 Galten-Skovby: 12 Låsby: 7 Figur 48 Trappe på Sølundstien i Skanderborg. Trapper i de fem byer er typisk udført i standard betonelementer uden gelænder eller med standard jerngelænder, der er meget lidt gribevenlig og højst varmeledende. De fleste udførte ramper er for stejle til, at en kørestolsbruger uden hjælp kan komme op ad rampen og tør køre ned igen. Disse fejl og manglers placering kan ses af de følgende kort, se figur 50 til figur

61 Figur 49 Trapper / Ramper / Elevatorer med fejl og mangler i Skanderborg. 61

62 Figur 50 Trapper / Ramper / Elevatorer med fejl og mangler i Hørning.

63 Figur 51 Trapper / Ramper / Elevatorer med fejl og mangler i Ry. 63

64 Figur 52 Trapper / Ramper / Elevatorer med fejl og mangler i Galten-Skovby. 64

65 Figur 53 Trapper / Ramper / Elevatorer med fejl og mangler i Låsby. 65

66 PARKERING De typiske udpegninger i denne observationstype er følgende: Manglende forhold for fodgængere fx fortov eller anden gangbane Manglende eller forkert udformet og indrettet handicapparkering Manglende krydsningspunkter Parkeringsanlæg er typisk anlagt som et stort asfaltareal med afmærkede båse, hvor bilisterne efter at bilen er parkeret skal fortsætte som fodgængere på asfaltarealet og dermed kørebanen. Flere parkeringsanlæg er dog også anlagt i fx brosten. Nogle steder er handicapparkeringsbåsene etableret med udstigning på kørebanen og der kan findes inventar i udstigningszonen. Enkelte parkeringsanlæg er etableret således, at der er risiko for, at bilernes kølehjelme holder ind over tilhørende fortov. For kørestolsbrugere, gangbesværede og ældre er det er stort utryghedsmoment at bevæge sig i niveau med bilerne. Selvom etablering af fortov på parkeringsanlægget vil tage mere plads og dermed inddrage areal, der ellers kunne anlægges p-båse for, vil kvaliteten og serviceniveauet på p-anlægget højnes betydeligt. Der er ikke gennemført yderligere analyse af parkeringsanlæg i de fem byer. I stedet henvises til Skanderborg Kommunes Parkeringsplan. 66

67 OPSUMMERING Tabel 1 Antallet af registrering i de enkelte byer fordelt på kategorier Type I alt Hørning Ry Galten-Skovby Skanderborg Låsby Fortov afbrudt ved stikvej Inventar i gangareal Manglende krydsningspunkt Busstoppesteder Trapper / Ramper / Elevatorer

68 DE ENKELTE BYER I dette kapitel ses der nærmere på de udpegede primære tilgængelighedsruter i de 5 byer. Formålet er at udpege dels nogle særlige lokaliteter, der drages ud af helheden og beskrives nærmere for de nuværende problemer med tilgængeligheden og deres løsning, dels udpegning af kritiske straksopgaver. Byernes gennemgås i følgende rækkefølge: Skanderborg Hørning Ry Galten-Skovby Låsby I teksten refereres der ved hver enkelt lokalitet, der omtales / beskrives til stambladskataloget via stambladsidentifikationen (ID-nummer). Se nærmere beskrivelse af stambladskataloget i næste kapitel: Konkrete projekter. 68

69 TRAFIKPLAN 2012 Skanderborg I Skanderborg er det primære tilgængelighedsrutetilgængelighedsrut net koncentreret omkring Adelgade med afstikkere til banegården samt til Sølund. På følgende kort rt er udpeget en række straksopgastraksopg ver omkring det udpegede rutenet og en række lokaliteter, der gennemgås i det følgende. Ad 1: Busstoppested ved Sølund Stamblad 774:: Busstoppestedet ved Sølund på Dyrehaven og adgangen mellem stoppested og Sølund er uden fast belægning og der mangler er krydsningspunkt (støttepunkt) for at komme til og fra stoppestedet på sydsiden af Dyrehaven. Taget i betragtning af hastighedsniveauet på DyreDyr haven og trafiksikkerheden for beboerne på Sølund bør der etableres fast belægning på samt til og fra begge stoppested og der etableres et støttepunkt støt og eventuelt skiltet hastighedssænkning omkring busstoppestedet. Foto: Busstoppested ved Sølund på Dyrehaven. 69

70 Ad 2: Busstoppesteder / parkeringsplads på Møllegade Stamblad 834: Flere busstoppesteder er samlet omkring parkeringsanlægget på Møllegade. Samlet set er busstoppested og parkeringsanlæg meget dårligt indrettet i forhold til færdselshandicappede. Der mangler gode ind- og udstigningsforhold, der mangler perron ved alle busstoppesteder, der mangler fodgængerarealer på parkeringsanlægget som i øvrigt er mindre godt vedligeholdt og ventefaciliteterne kunne være bedre. Foto: Fællessti langs Sølundsvej. Ad 4: Adelgade syd for Vestergade Stamblad 697: Adelgades fodgængerareal syd for Vestergade er i dag et stort flisebelagt areal med opbygningen en fliserække en chaussestensrække en fliserække og så fremdeles. Belægningen efterlader et stort uoverskueligt areal, hvor der ingen forbindelse er fra den øvrige del af Adelsgades ordnede forhold med ledelinje og opmærksomhedsfelter. Foto: Busstoppesteder på Møllegade. Der bør etableres bedre service overfor ventende passagerer herunder tilgængelige forhold til venteområdet. Ud- og indstigningsforholdene bør forbedres ligesom de generelle fodgængerarealer på parkeringsområdet og ved busstoppestederne udbygges. Ad 3: Sølundsvej Stamblad 776: Vejen til og fra Sølund, Sølundsvej er indrettet med en fællessti langs vestsiden af Sølundsvej adskilt fra kørebanen af en bred græsrabat. Fællesstien er for smal jf. vejreglerne (minimum 3,0 meter). Der er flere krydsninger af stien, hvor synlighed af vigepligtsforhold er mangelfulde. Stien er desuden afsluttet før Vestergade, men der mangler krydsningsmuligheder ved Vestergade. Stiforbindelsen bør udbygges med et fodgængerareal og desuden bør synligheden styrkes ved krydsningerne af almindelig vej. Stien afsluttes i umiddelbar nærhed til Vestergade, hvor der etableres et reguleret krydsningspunkt. Foto: Fodgængerareal på Adelgade syd for Vestergade. Blandt andet findes Skanderborg Apotek, Kommunen og Politiet på Adelgade syd for Vestergade. Der er andre kritiske punkter ved denne krydsning og vedrørende belægningen på denne del af Adelgade. Se nærmere i afsnittet straksopgaver. 70

71 Ad 5: Adgang til og fra Skanderborg station Stamblad 636: Den nuværende adgang til Skanderborg station fra midtbyen går via en gangtunnel under Jernbanevej. Indgangen til gangtunnellen ved Krøyer Kielbergs Vej er dog et stort virvar af cykler. Desuden går adgangsforholdene enten via dårligt indrettede trapper eller hen over et parkeringsanlæg. Foto: Belægning på Adelgade i handelsgaden. Belægningen burde afspejle en tydelig gangbane og reserverede forhold til udstilling og inventar. Desuden bør der ryddes op i de fejlagtige opmærksomhedsfelter og lægges nye korrekte opmærksomhedsfelter. Ad 7: Møllegade / Sygehusvej Foto: Adgang ved gangtunnel til Skanderborg station. Cykelparkeringen bør flyttes til parkeringsanlægget og gangbanen forbeholdes gående. Desuden bør der etableres direkte og tryg adgang for gående til og fra Banegårdsvej. Ad 6: Adelgade Stamblad (mange forskellige): Adelgade er etableret med et sammenhængende bånd af ledelinjer samt opmærksomhedsfelter ved alle retningsskifter. Belægningen giver dog en række uhensigtsmæssigheder. Fx misforstår nogle cyklister ledelinjen som adskillelse mellem fodgængerareal og cykelsti, mens forretningsindehavere forstår ledelinjen som adskillelse mellem udstillingszone og fodgængerareal. Af øvrige uhensigtsmæssigheder er fx af der ikke er etableret opmærksomhedsfelter ved de regulerede krydsningspunkter ved signalkrydset ved Møllegade, mens der ved de ikke regulerede krydsningspunkter er etableres retningsskiftemarkering med opmærksomhedsfelter uden de er fulgt op med ledelinje til krydsningspunktet. Stamblad 818: Krydset Møllegade / Sygehusvej er etableret som knækket prioritet. På vestsiden af krydset på Sygehusvej er der etableret asfaltramper til krydsning fra Møllegade over Sygehusvej. I østsiden er fortovet særligt smalt og den etablerede cykelsti skal tages i brug for at komme udenom trapper, faldgruber, cykelparkering og midlertidig butiksudstilling. Foto: Ureguleret krydsningspunkt på Sygehusvej ved Møllegade. Krydsets indretning og placeringen af krydsningspunktet giver nogle meget uoverskuelige forhold. 71

72 Det bør overvejes at anvise alternativ krydsning fx ved signalregulering. Ad 8: Banegårdsvej / Krøyer Kielbergs Vej Stamblad 646: Adgangen mellem Skanderborg midtby og Skanderborg station gør via krydset Banegårdsvej / Krøyer Kielbergs Vej. Dette kryds er et stort og uoverskueligt kryds for fodgængere og cyklister. Dels fordi det ligger så tæt på det signalregulerede kryds Banegårdsvej / Jernbanevej / Skanderborgvej / Låsbyvej, så krydset indgår i en højresvingsbane på Banegårdsvej. Dels fordi Krøyer Kielbergs Vejs tilslutning til Banegårdsvej er meget bred. Dels forbi en eventuel krydsning af Banegårdsvej skal ske over fire spor. Foto: Fortov langs kantstensparkering på Parkvej. Selvom der er etableret bred inventarzone (chaussestensbånd) ud mod kantstensparkeringen, så vil enkelte biler inddrage store dele af gangbanen. En løsning kunne være at opsætte steler i inventarzonen. Straksopgaver Straksopgaver er farlige tilgængelighedsproblemer, dvs. lokaliteter hvor et element eller en særlig udformning eller indretning af fodgængerarealer, krydsningspunkter mm udgør en fare for personskade. Foto: Krydset Banegårdsvej / Krøyer Kielbergs Vej. Krydset bør indsnævres og der bør etableres gennemført fortov over Krøyer Kielbergs Vej. Ad 9: Parkvej Stamblad 734: Parkvej er indrettet med kantstensparkering som 90 graders parkering langs fortovet ud mod Skanderborg Sø. Kantstensparkeringen foregår til tider ind over gangbanen, hvorved fortovet indsnævres fysisk. I Skanderborg er der på og umiddelbart omkring det primære tilgængelighedsrutenet udpeget 25 lokaliteter, hvor der er fare for personskade. Lokaliteterne er følgende: A) Uafdækket trappeskakt i forbindelse med den naturlige ledelinje (stamblad 660) B) Uafdækket trappeskakt i forbindelse med smalt fortov (stamblad 817) C) Fodgængerfelt er umarkering og slutter til dels i en indkørsel (stamblad 825) D) Ingen oversigtsforhold ad Adelgade mod syd fra det sydlige krydshjørne ved fodgængerfeltet (stamblad 696) E) Uafdækket trappeskakt dog uden for den naturlige ledelinje (stamblad 755) F) Adgang fra station til nærmeste busstop. Adgang foregår over fodgængerfelt uden 72

73 asfaltramper til kørebane og med farlig trappe uden gelænder og uden kontrast til den omgivende belægning. Selv den etablerede rampe er utilgængelig for kørestolsbrugere pga. manglende asfaltrampe. (stamblad 634) G) Dårligt indrettede trapper, der mangler korrekt gelænder og kontrast. I øvrigt brydes ledelinjen ved cykelparkeringen og færdsel foregår over parkeringsanlæg (stamblad 639) H) Uafdækket hul i gangbane dog uden for den naturlige gangbane (stamblad 654) I) Stor niveauforskel ved busstoppested, der vil være et naturligt venteareal, hvor blinde og svagtseende naturligt vil søge væk fra gangbanen. Der mangler rækværk. (stamblad 663) J) For smalt venteareal i støttepunkter ved fodgængerfelt mellem cykelsti og kørebane. Enten fjernes chaussestensvulk eller også bør støttepunkt være minimum 2,0 meter. I øvrigt skal et strækningsfodgængerfelt være 4,0 meter bredt (stamblad 670) K) Fodgængerfelt er ikke afmærket med opmærksomhedsfelt i hele fodgængerfeltets bredde trods markering af retningsskifte (stamblad 674) L) Mangler opmærksomhedsfelter ved fodgængerfelt i signalkryds. Der er etableret opmærksomhedsfelter som retningsskifte. Desuden mangler signalkryds akustisk signal (stamblad 687) M) Ingen markering af trapper og ingen kontrast (stamblad 715) N) Ingen markering af trappe / rampe (stamblad 717) O) Ingen afskærmning af rampe. Håndlisten er lokalt skjult af en bevoksning (stamblad 735) P) Ingen advarsel om trapper ved den store niveauforskel fra udeserveringen ved Kulturhuset til parken (stamblad 724) Q) Ingen markering af trapper (opmærksomhedsfelt og kontrast) pga. unormalt lange trin ved en blind / svagtseende ikke hvornår det sidste trin er nået (stamblad 723) R) Fodgængeres krydsning af cykelsti sker via ureguleret og ikke-mærkbar lokalitet. Der er etableret opmærksomhedsfelter som retningsskifte, der kan fejltolkes som en reguleret krydsning eller slet ikke bemærkes, da cykelstien ligger i niveau med gangbanen. Dog er der ingen forbindelse i ledelinjen hen over cykelstien (stamblad 730) S) Smalle gangbaner ved 45 graders parkering herunder handicapparkering. Det bør overvejes at nedlægge den almindelige parkering og reservere en enkelt til to pladser til gode handicappladser (stamblad 739) T) Ingen markering af trapper og ingen kontrast (stamblad 759) U) Ingen krydsning af Dyrehaven og der mangler fast belægning på gangbaner (stamblad 774) V) Parkering skjuler adgang til fællessti (stamblad 776) W) Trapper direkte ud til kørebane. Trapper mangler gribeliste og kontrast og der mangler fodgængerperron mod kørebanen (stamblad 778) X) Umarkeret krydsning af smal fællessti. Fællessti bør være bredere og markeres ved skiltning og eventuelt afmærkning (stamblad 781) Y) Umarkeret krydsning af smal fællessti. Fællessti bør være bredere og markeres ved skiltning og eventuelt afmærkning (stamblad 782) Z) Eksisterende fodgængerfelt på tværs af Vestergade er kun 3 meter bredt. Det skal være 4 meter bredt (stamblad 786) 73