Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression
|
|
- Sara Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression
2 Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion
3 Baggrund Mange hjertepatienter rammes efter en hjertesygdom af angst og/eller depression Angst og depression forbundet med: Øget mortalitet samt morbiditet Dårlig compliance Nedsat livskvalitet Det er vanskeligere at ændre livsstil under en depression
4 Baggrund Undersøgelser viser: At det er vigtigt at kunne adressere de psykiske implikationer ved at få en hjertesygdom Positiv indvirkning på: Livskvaliteten Det mentale helbred Genindlæggelser
5 Baggrund Ingen undersøgelser har beskrevet hjertepatienternes perspektiv på, hvorledes de ønsker at blive inddraget og involveret i forhold til de psykologiske aspekter med særligt fokus på angst og depression
6 Formålet At få skabt en ny forståelse for hvorledes hjertepatienter under rehabiliteringen ønsker at blive inddraget og støttet i forhold til de psykosociale faktorer med et særligt fokus på angst og depression At kvalificere/styrke den sundhedspædagogiske tilgang ud fra hjertepatienternes perspektiv
7 Problemstilling Hvorledes kan man i hjerterehabiliteringen forstå hjertepatienters behov for deltagelse og støtte i forhold til den psykosociale indsats med et specielt fokus på angst og depression
8 Inklusions- og eksklusionskriterier Mænd og kvinder i alderen med en oplevet angst og/eller depression opstået i forbindelse med en hjertesygdom Hjertepatienterne skulle være i stand til at forstå og udtrykke sig på dansk Hjertepatienter med andre kroniske lidelser som fx kræft, kronisk obstruktiv lungesygdom og kendt psykiatrisk lidelse blev ekskluderet
9 De interviewede (Interviewene fandt sted i december 2012) Niels 51 år, gift, faldt om med hjertestop dec efterfølgende PCI og ICD. Uddannet ingeniør, i arbejde Gitte 46 år, skilt, AMI/PCI juni Uddannet kok og smørbrødsjomfru, leder af en kantine. Hans 54 år, gift, faldt om mens han cyklede med vennerne. Konstateret hypertrofisk cardiomyopati på arvelig basis, indsat en ICD august Arbejder som projektleder Svend 67 år, gift, by-pass opereret dec. 2011, pensionist, tidligere arbejdet som langtidschaffør Dorte 51 år, gift, to gange ramt af en blodprop i hjertet med et halvt års mellemrum første gang januar 2010, uddannet pædagog, mister jobbet i forbindelse med blodpropperne, tilkendt et puljejob januar 2013.
10 Metode Kvalitativ Fænomenologisk hermeneutisk perspektiv
11 Teori Hverdagslivet ved Schutz og Bech- Jørgensen Mestringsteori ved Antonovsky Deltagelse og handlekompetence ved Bjarne Bruun Jensen og Simovska
12 Hvad fandt jeg frem til?
13 Chokket De har svært ved at forstå og acceptere deres nye situation De vil gerne at alt er som før De bliver usikre og bange
14 Angsten Hjertesygdommen bliver i de hjerteramtes optik lig med fare
15 Angsten relaterer sig til faren for at dø eller at få et nyt hjertetilfælde Det er meget om døden, begravelse og hvad der skal ske med mine børn, når jeg ikke er her mere. Jeg er bange for, at jeg skal få en blodprop, og hvordan er den blodprop næste gang? Bliver jeg fuldstændig en grøntsag eller? Alle de piller man tager, hjælper de nu? Jamen det hele det er bare en stor pærevælling oppe i knolden på mig. Gitte 46 år, Ami juni det handler ufattelig meget om døden. Jeg har det sådan, jeg er ikke parat til ikke at skulle være her mere. Jeg er ikke parat til ikke at skal se mine børn forhåbentligt få børn på et eller andet tidspunkt. Jeg er ikke færdig med livet. Jeg elsker livet, og jeg kan ikke se mig selv nå dertil, hvor jeg ville kunne sige, nå men det er i orden, hvis jeg skal dø i morgen. Det kan jeg simpelthen ikke. Dorte 51 år, AMI januar + maj 2010.
16 Angsten får konsekvenser i det levede hverdagsliv Ja, angsten fyldte rigtig meget, altså og jeg var simpelthen, fra at være en ufattelig selvstændig kvinde, som i den grad ikke skal bede nogen om noget, var jeg pludselig sådan en, der hele tiden skulle have Kim (A`s mand) til at stå ved siden af mig. Og hvis der er noget, jeg hader, så er det at være afhængig af andre. Det kan jeg slet ikke have. Og her havde jeg jo lige pludselig gjort mig selv afhængig af, at han altid skulle være der. Dorte 51 år, AMI januar + maj 2010.
17 Hverdagslivet påvirkes Hverdagen bliver i stedet for at være konkret og forudsigelig som før hjertesygdommen diffus og fremmed. De hjerteramtes tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder er ikke længere tilstrækkelige til, at de kan forstå og psykisk beherske den aktuelle situation
18 De hjerteramte mister jævnfør Antonovsky oplevelsen af sammenhæng Ifølge Antonovsky er oplevelsen af sammenhæng vigtigt i forhold til at håndtere stressorer og vælge de mestringsstrategier, der er bedst egnet i en enkelte situation
19 Antonovskys mestringsteori Oplevelse af sammenhæng omfatter begreberne: Begribelighed karakteriseres som en grad af forudsigelighed Håndterbarhed karakteriseres som de indre og ydre ressourcer, som er til rådighed, og som man kan trække på for bedre at kunne håndtere for eksempel krav og belastninger Meningsfuldhed karakteriseres som motivationskomponenten. Man skal føle, at tingene er værd at engagere sig i, og problemer anskues som udfordringer
20 Samtalen bliver essentiel i forhold til at styrke oplevelsen af sammenhæng Det er gennem samtalen at: Hjertepatienterne hjælpes til at begribe og håndtere deres situation, således at de kan få skabt en mening med det skete jævnfør Antonovskys begreb om oplevelsen sammenhæng Det er gennem fortællingen om deres liv, at de hjertesyge oplever og forstår deres liv
21 Det er, når de hjerteramte deler deres oplevelser med andre, at det meningsfulde opstår Jeg tror ikke på, at du kan læse dig til det. Altså jo, man kan godt læse om det, og så kan man sidde og sige ja, det er da også lige sådan, jeg har det. Og hvad så? Fordi det bringer mig ikke videre, og jeg tænker også, at sådan som jeg har det i hvert fald, jeg har ufattelig svært ved at koncentrere mig i lang tid Hvorimod når du sidder og snakker med en, så går det jo ind på en helt anden måde, og plus at hun kan sidde og sige, ja det kan da godt være, at du sidder og siger sådan, men du snyder jo dig selv. Fordi nu trykker jeg på den her knap, og så skete der lige et eller andet igen, som jeg i hvert fald slet ikke lige havde regnet med. Og det, tror jeg på, er meget mere værd. Dorte 51 år, AMI januar + maj 2010.
22 Det er, når de hjerteramtes potentialer og drivkræfter styrkes, at de finder handlemuligheder Fordi altså hun (psykologen) har jo så givet mig nogen redskaber og til at, når angsten kommer og banker på, hvad den jævnligt gør, hvad kan jeg så gøre? For at ligesom sige, jamen det er da ok. Du (angsten) må gerne komme og besøge mig og fint. Men det er mig, der bestemmer, og nu har jeg bestemt mig for, at jeg skal på den her gåtur for eksempel. Så må du følge med mig. Hvor førhen jamen så skyndte jeg mig at køre hjem igen, fordi så kunne jeg jo ikke finde ud af at håndtere det. Derfor synes jeg, at en psykolog hun er fantastisk. Eller han for den sags skyld. Dorte 51 år, AMI januar + maj 2010.
23 Det er gennem samtalerne, at de En indsigt i forhold til at forstå angsten En selvtillid og tro på, at de kan kontrollere angsten Handleerfaringer der virker for dem hjerteramte får..
24 Viden om de psykiske reaktioner er i sig selv ikke nok Fordi jeg kan godt sige, jeg forstår meget af det, der sker (de psykiske reaktioner), og det er helt naturligt, at det sker. Jeg kender også det der med sorg og reaktion og krise, og hvad ved jeg, alle de der forskellige faser, man skal igennem. Men det der at trykke på sine egne knapper, det magter jeg i hvert fald ikke. Dorte 51 år, AMI januar + maj 2010.
25 Med andre ord De hjerteramt søger en samtale, som bygger på en vidensopbygning, som finder sted gennem Inddragelse Involvering Refleksion Erfaringer
26 En samtale som Som styrker de hjerteramtes: Indsigt Selvtillid Evne til at handle
27 De hjerteramte ønsker en rehabiliteringen der tager udgangspunkt i deres problemer og behov, og hvor de har indflydelse på indhold og proces Det første han sagde til mig (lægen), da vi sad ned til samtalen der nede, ja du kan jo gå i gang med at tabe dig ti kilo, så vil du jo få det meget bedre. Og på det tidspunkt, der vejede jeg 94 kilo eller sådan noget, så han havde fuldstændig ret. Men når man er fuldstændig lige vendt på hovedet, er det nok ikke der, man begynder at snakke om, at folk skal tabe sig. Så tror jeg måske, det er mere smart, at man forsøger sådan lige at lære hinanden at kende Jeg fik sådan et eller andet, din dumme skid, hvad fanden bilder du dig ind? Ti kilo for mig lige nu er absolut ikke det, der betyder noget. Det der betyder noget for mig, det er, at jeg har været syg, og fået at vide, at en time senere, så havde jeg været død. Det skal du forholde dig til, og det skal du hjælpe mig til at komme videre. Det havde han overhovedet ikke tid til at bekymre sig om. Dorte 51 år, AMI januar + maj 2010.
28 De hjerteramte efterspørger en mere individuel rehabilitering Ja det jeg egentlig oplever nu, det er egentlig..de har sådan en standard pakke.. Vi kommer så alle sammen ind til sådan et.. Nogle fællesmøder og andet, og det er ganske glimrende. Men jeg kunne godt tænke mig noget sådan mere individuelt, fordi vi er så forskellige. De mennesker, der så sidder til de her møder. Vi har så forskellig baggrund og udgangspunkt. Niels 51 år, Hjertestop, PCI + ICD dec
29 De hjerteramte ønsker en differenceret rehabilitering At man skulle differentiere lidt og ligesom sige, med den erfaring man har fra sådan en afdeling, de ved jo godt, hvad det er for nogen, der har det skidt. Der kunne man ligesom sige, jamen de dér de siver gennem systemet, fordi de håndterer det fint, eller også får de et tilbud om at kunne vænne tilbage, hvis der sker et eller andet. Men vi bliver nødt til lige at tage fat i ham og ham, eller hende og ham, ikke? Jeg vil sige, man er jo teknisk set repareret, men oppe i hovedet er du slet ikke klar til det. Det var jeg sgu ikke. Altså, det er ikke godt at sætte sådan en som mig bare ud af døren. Det er det altså ikke. Det er virkelig skidt. Jeg kan lige forestille mig, hvis det er sådan en, som der bare går hjem selv, og sidder derhjemme og glor. Hans 54 år, hypertrofisk cardiomyopati + ICD efter besvimelse august 2005.
30 Problemformulering Hvorledes kan man i hjerterehabiliteringen forstå hjertepatienters behov for deltagelse og støtte i forhold til den psykosociale indsats med et specielt fokus på angst og depression
31 Formålet At få skabt en ny forståelse for hvorledes hjertepatienter under rehabiliteringen ønsker at blive inddraget og støttet i forhold til de psykosociale faktorer med et særligt fokus på angst og depression At kvalificere/styrke den sundhedspædagogiske tilgang ud fra hjertepatienternes perspektiv
32 Konklusion Samtalen bliver essentiel i forhold til hjælpe den hjerteramte til at for skabt en oplevelse af sammenhæng jævnfør Antonowsky Vigtigt at der skabes tid, ro og rum for at denne samtale kan finde sted
33 Konklusion Vigtigt at den hjerteramte: Inddrages og involveres At vidensopbygning sker gennem refleksion og involvering At de vidensopbygningsprocesserne er relationelle og bygger på den hjerteramtes ressourcer og erfaringer
34 Konklusion At målet for forandring er, hvad den enkelte ønsker at gøre og er i stand til at gøre, alene eller i samarbejde med andre At de har indflydelse på indhold og proces At der tages individuelle hensyn At rehabiliteringen differenceres
35 De Hjerteramte har en forventning om at blive inddraget i forhold til de psykologiske aspekter Dette har de fordi, de ikke kun ser sundhed som fravær af sygdom, de har også fokus på den mentalsundhed og livskvaliteten
36 Dette stiller krav til en rehabilitering, som bygger på.. Et bredt og positivt sundhedsbegreb
37 Dette stiller krav til en rehabilitering Der afspejle en kardiologisk og en psykologisk tværfaglighed, hvor mulige elementer kunne være: Psykoeducation patientundervisning med fokus på psykosociale problemstillinger koblet til hjertesygdommen Individuel intervention fx kognitiv adfærdsterapi Fokus på at reducere angst, stress mv. eventuelt ved hjælp af mindfulness Grupper hvor hjertepatienterne kan dele og udveksle tanker, følelser og erfaringer med andre. Dog vigtigt at være opmærksom på gruppesammensætningen i forhold til alder og problemstilling
38 Med andre ord Der tegner sig på baggrund af konklusionen en sundhedspædagogisk tilgang, som bør tænkes ind, hvis rehabiliteringen skal kunne leve op til hjertepatienternes ønsker om deltagelse og støtte i forhold til de psykologiske aspekter med et specielt fokus på angst og depression.
39 Set fra et sundhedspædagogisk perspektiv afspejler denne afhandling Et tværfagligt forskningsområde mellem kardiologi og psykologi Ligesom afhandlingens konklusioner lægger op til en diskussion af de sundhedsprofessionelles kompetencer og kvalifikationer samt organiseringen
40 Desuden bør rehabiliteringen tage højde for At psykiske problemer ikke følger en fast tidsramme, hvilket bør tænkes ind i rehabiliteringen specielt i overgangende mellem sektorerne. At de pårørende i langt højere grad inddrages At yngre hjertepatienters behov i langt højere grad ind tænkes i rehabiliteringen
41 Tak for opmærksomheden
Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen.
Livet med en ICD - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Kardiologisk afdeling 2010 Det tages udgangspunkt i klinisk praksis. et stigende antal danskere får en ICD en hverdag præget
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereFinderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereÆldre, værdighed og rehabilitering
Ældre, værdighed og rehabilitering Eksempler fra en kommunes undersøgelse af værdighed v. Louise Bjerre Bojsen, Substans Workshop 4 BORGERINDDRAGELSE - REHABILITERING Rehabilitering er en målrettet og
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereBelastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereSom I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.
1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereTekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud
Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereUndervisning af sårbare unge
Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,
Læs mereBilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014
Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 M = Moderator Gruppemedlemmerne er nævnt som respondenter. Vores egne kommentarer, til det vi observerer, er markeret med parenteser. Moderator
Læs mereMotionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet
Ansøgningsskema til satspuljeprojekter under Kulturministeriet 2015 Ansøgningen vedrører (sæt kryds ): Idræt for udsatte grupper Alternative idrætsformer for børn og unge Projektoverskrift Motionsfremmende
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereProgression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereForventninger til mænd
Forventninger til mænd ANTAGELSER OG BEGRÆNSNINGER IFT. MÆNDS SUNDHED ILJA SABAJ-KJÆR, SOCIOLOG SABAJ.KJ@GMAIL.COM Kvalitativ undersøgelse Interviews med faglærte mænd fra: Fem virksomheder Et jobcenter
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereAngst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen
Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Lære at gå. Lære at svømme. Tæt knyttet til min mor. Leger stille med mit legetøj. Foto:
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereSalutogenese & Mindfulness
Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi
Læs mereVil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?
Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Kursets fokus er ikke tab 10 kg på 10 uger, men at slutte fred med kroppen og maden. Derigennem
Læs mereRECOVERY EFTER FØRSTEGANGSPSYKOSE TILBAGEBLIK DPSN S FORSKNINGSKONFERENCE OKTOBER 2014 MARI HOLEN
RECOVERY EFTER FØRSTEGANGSPSYKOSE TILBAGEBLIK DPSN S FORSKNINGSKONFERENCE OKTOBER 2014 MARI HOLEN BAGGRUND SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM REGION SJÆLLAND, PSYKIATRISK FORSKNINGSENHED OG ROSKILDE UNIVERSITET,
Læs mereUddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.
EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereNovember 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereSundhedsfremme og empowerment i hverdagen
Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.
Læs merenu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige
1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag
Læs mereFædres sundhed. En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed
Fædres sundhed En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Indledning Fædres sundhed: En undersøgelse af hvad det at blive far betyder for mænds sundhed Ændringer i forhold til: Kost Rygning Alkohol Motion
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereEnsomhed, der dræber
Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereSundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn
Sundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn Dan Grabowski, MA(Sociologi), PhD Seniorforsker, Teamleder(børn, unge & familier) Landskonference for sundhedsplejersker, 27/8-2018 1 Hvad er inddragelse?
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereRCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke
Læs mereFrederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.
Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,
Læs mereBOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts
BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig
Læs mereBorgeren skal opleve reel involvering!
Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende
Læs mereYASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.
Forbudt kærlighed Manuskript 2. gennemskrivning 1 EXT - BÆNKEN. Yasmin og Oliver griner og er lykkelige Forårsaften Kl. 17:49, i en park med buske og træer i baggrunden Yasmin og Oliver sidder og holder
Læs merePsykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose
Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereBliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest
Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest Bliv frivillig i Selvhjælp Sydvest og gør en forskel! Kunne du tænke dig at arbejde med mennesker, der står i en vanskelig livssituation? I Selvhjælp Sydvest arbejder
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereEr ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015
Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer
Læs mereSprogets magt i psykiatrisk arbejde
Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og
Læs mereUng kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.
1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står
Læs mereWork-life balance. Middelfart 12. marts 2015
Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier
Læs mere