Definitionsliste til FEVS 1. september 2011

Transkript

1 Definitionsliste: Svarkategorier og begreber i funktionsevnevurderingsredskab Funktionsevnevurderingsredskabet(FEVS) til vurdering af funktionsevne udgøres af et sæt klassifikationer. En klassifikation består af et standardiseret sprog, der bevirker, at et ord betyder det samme for alle, der anvender klassifikationen og af standardiserede svarkategorier, der muliggør en sammenlignelig og dokumentation af individuelle vurderinger og skøn. Til redskabet hører derfor denne liste, hvor svarkategorier og begreber er forklaret. Indhold Definitionslisten følger funktionsevnevurderingsredskabets opbygning og består af 5 dele: Generelle begreber anvendt i funktionsevnevurderingsredskabet Ad 1.2 Lægefaglige oplysninger Ad 2: Borgerens oplevelser, ønsker og prioriteter Ad 2: Svarkategorier Ad 2: Begreber Ad 3: Socialfaglig vurdering Ad 3.1: Socialfaglige aktiviteter Ad 3.1: Svarkategorier Ad 3.1: Begreber Ad 3.2: Udviklingsperspektiv Ad 3.2: Svarkategorier Ad 3.2: Begreber Ad 4: Kontekstuelle faktorer Ad 4.1: Svarkategorier Ad 4.2: Boligens omgivelser Ad 4.3: Mestringskapacitet Ad 4.3: Svarkategorier Ad 4.4: Helhedsvurdering Ad 4.4: Svarkategorier Generelle begreber anvendt i redskabet Aktivitet Aktivitetsbegrænsning Kroppen (kropslige funktioner) Kropslig funktionsnedsættelse Personlige faktorer Forsørgelsesgrundlag Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse En persons udførelse af alle opgaver og handlinger. Vanskeligheder, som en person kan have med udførelsen af aktiviteter. De fysiologiske funktioner i kroppens systemer inkl. psykologiske funktioner. Problemer i kroppens funktioner eller anatomi, som for eksempel en væsentlig afvigelse eller mangel. Personlige egenskaber af betydning for funktionsevne og funktionsevnenedsættelse. Pension efter ny eller gammel ordning, kontanthjælp eller anden forsørgelse. Samlet betegnelse for samspillet mellem kropslige funktioner, aktivitet og deltagelse samt kontekstuelle faktorers påvirkning af borgerens evne til at udføre daglige aktiviteter og deltage i samfundet. Samlet betegnelse for de negative konsekvenser af samspillet mellem kropslige funktionsnedsættelser, aktivitets- og deltagelses samt kontekstuelle faktorers negative indflydelse på borgerens mulighed for at udføre aktiviteter samt deltagelse. 1

2 Funktionsniveau Misbrug Beskriver, hvad borgeren kan/ikke kan i relation til en specifik aktivitet. Misbrug defineres af WHO som skadeligt brug. Om forbruget er skadeligt, afgøres efter tre kriterier: 1. Der er fysisk eller psykisk skade (somatiske følgevirkninger, forværring af den psykiske tilstand, skadet dømmekraft og skadelig adfærd). 2. Skaden er klart påviselig. 3. Mindst en måneds varighed eller gentagne gange inden for et år. Ad 1.2 Lægefaglige oplysninger Ad 1.2.1: Begreber Organiske psykiske lidelser Affektive sindslidelser Nervøse og stress-relaterede tilstande eller lidelser. Lidelser eller tilstande, der skyldes beskadigelse eller sygdom, der påvirker hjernens funktion. Mani, depression eller en blandingstilstand, dvs. en blanding af mani og depression. Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer herunder angst og fobier (agorafobi, socialfobi, enkelfobi, panikangst og generaliseret angst). Der findes også OCD, som i lægesproget betyder obsessiv-kompulsiv tilstand. På dansk skal det forstås som tvangstanker og tvangshandlinger, der i mange tilfælde er forbundet med angst. Misbrugsbetingede psykiske lidelser eller tilstande. Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser. Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer Psykisk funktionsnedsættelse som følge af alkohol-, medicin- og/eller stofmisbrug. Symptomer for skizofreni kan være påføring eller "tyveri" af tanker, hørehallucinationer i form af stemmer "udefra", tvangspræget og usædvanlig adfærd dikteret "udefra", sanseoplevelser som for eksempel indtrængen af elektrisk strøm og åbenbaringer om fx at være udvalgt til at være Verdens nye frelser. Beslægtede psykotiske lidelser er: - Akutte og forbigående psykotiske tilstande, hvor sygdomsudbruddene tilsyneladende opstår pludseligt og kan forsvinde lige så pludseligt. - Skizo-affektive psykoser, hvor skizofrenien ledsages af ofte alvorlige depressioner. - Skizotypiske sindslidelser - symptomerne på skizofreni ledsages af andre sygelige tilstande, som for eksempel kan være manglende lystfølelse og tvangsprægede spekulationer. - Vedvarende paranoide psykoser, hvor den syge typisk føler sig forfulgt. Herunder hører spise- og søvnforstyrrelser samt seksuelle forstyrrelser. Spiseforstyrrelser opdeles i tre typer: Anoreksi, bulimi og tvangsspisning. Søvnforstyrrelser er at have ufrivillig afbrydelse af søvnen. Seksuelle forstyrrelser defineres ved afvigende seksuelle tanker eller adfærd. 2

3 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd Af personlighedsstrukturer (typer) kan nævnes: - Borderline - Kan skifte fra impulsiv adfærd til selvdestruktiv usikkerhed. - Dependent - Uselvstændig og hjælpeløs. - Dyssocial - Uansvarlig og hensynsløs (asocial). - Emotionelt ustabil - Følelsesmæssigt impulsiv og svingende. - Evasiv - Ængstelig med lavt selvværd. - Histrionisk - Stærkt opmærksomhedssøgende og dramatiserende. Endvidere skal nævnes nogle klassiske forstyrrelser, hvor patienterne ikke kan beherske en manisk trang til spændingsfyldt adfærd, selv om den kan være både destruktiv og kriminel: - Kleptomani - Trang til at stjæle og skjule genstande uden ønske om personlig vinding. - Ludomani - også kaldet Patologisk spillelidenskab. Trang til at satse store beløb på spil trods risikoen for at miste alt. - Pyromani - Trang til at se ild gennem ildspåsættelse. Psykiske udviklingsforstyrrelser Eksempler på sådanne forstyrrelser: - Tale- og sprogfærdigheder - Kan blandt andet omfatte ordblindhed. - Motoriske færdigheder - Besvær med at koordinere bevægelser. - Autisme - Den syge lever i sin egen verden. Normal kontakt til omgivelserne eksisterer ikke. - Aspergers syndrom - Afvigende social adfærd og interesseudfoldelse. - Hyperaktivitet - Skifter fra den ene aktivitet til den anden, er urolig og forstyrrer andre. - ADHD (forkortelse af engelsk diagnosebetegnelse) - Har koncentrationsbesvær og motoriske (legemlige) forstyrrelser. Mental retardering Fælles for denne hovedgruppe er, at lidelserne er medfødte og kan konstateres i barndommen eller den tidlige ungdom. Symptomerne viser sig tydeligt ved tilbageståenhed i evner og færdigheder, set i forhold til jævnaldrende, der ikke er retarderede. Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller opvækst. Psykosociale lidelser Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Der henvises til eksemplerne under "Psykiske udviklingsforstyrrelser". Samspillet mellem psykiske processer og sociale forhold. Man taler om psykosociale årsager til psykiske sygdomme og om psykosociale behandlinger, som både tager højde for de psykiske symptomer og de sociale problemer. Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig. Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons synsskarphed, synsfelt og/eller synskvalitet. Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons opfattelse af lyd. Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser (verbal og/eller nonverbal). 3

4 Ad 2: Borgerens oplevelser, ønsker og prioriteter Ad 2: Svarkategorier Udfører selv Udfører dele af aktiviteten Udfører ikke selv aktiviteten Ikke relevant Oplever ikke Oplever Det kan være med eller uden besvær. Det vil sige, at det kan være problemfrit for borgeren at udføre aktiviteten eller det kan tage tid, være besværligt. Det kan være med eller uden besvær. Resten af aktiviteten bliver enten ikke udført, eller borgeren får hjælp fra andre til at udføre resten af aktiviteten. Det er i denne sammenhæng uinteressant, hvem (netværk og/eller professionelle) der eventuelt hjælper borgeren. Aktiviteten bliver enten ikke udført, eller andre udfører aktiviteten for borgeren. Det er i denne sammenhæng interessant, hvem (netværk og/eller professionelle) der eventuelt hjælper borgeren. Denne svarkategori benyttes, hvis aktiviteten ikke længere er relevant for den enkelte. Det kan eksempelvis være arbejde/uddannelse, når borgeren er pensioneret. Endelig kan svarkategorien benyttes, hvis visitator ikke har haft mulighed for at spørge til borgerens oplevelse af den konkrete aktivitet. Borgeren ønsker ikke, at måden, aktiviteten udføres på, ændres. Svarkategorien omfatter således også, når borgeren ønsker at udføre aktiviteten, til trods for at det tager tid eller er besværligt. Det vil sige, at borgeren har accepteret de, der er, når aktiviteten udføres. I denne svarkategori ligger det underforstået, at borgeren ønsker udførelsen af aktiviteten ændret. Borgeren har ikke accepteret og er ikke tilfreds, og ønsker enten selve udførelsen eller resultaterne ændret. Ad 2: Begreber Praktiske gøremål At komme omkring Kommunikation til og fra andre Måltider, daglig husførelse, vedligeholdelse af bolig og have og indkøb. Måltider: Aktiviteter i relation til måltiderne kan eksempelvis være tilberedning, anretning og indtagelse af mad/drikke (inkl. oprydning/opvask). Herunder de sociale aspekter der er relateret til måltidet. Daglig husførelse: Praktiske aktiviteter såsom oprydning, rengøring og tøjvask, der er nødvendige, for at personen oplever, at hjemmet er rart, rent samt at tøjet er rent. Vedligeholdelse af bolig og have: Aktiviteter, der er nødvendige, for at personen oplever, at bolig (indvendig og udvendigt) og have vedligeholdes. Indkøb: Indkøb af daglige varer, beklædningsgenstande eller andet, som er nødvendige for personen. Aktiviteten omfatter også det at planlægge indkøbet. Mobilitet, der er nødvendig, for at personen kan færdes frit i overensstemmelse med personens ønsker, vaner og behov (inkl. indendørs, udendørs). At kommunikere med andre og modtage kommunikation fra andre. Omfatter såvel verbal som nonverbal kommunikation. Begrebet afdækker evnen til at læse og skrive. 4

5 At administrere egne forhold Samvær med familie og andre At drage omsorg for sig selv Misbrug At strukturere og udfylde egen hverdag Arbejde/uddannelse/hobbyer Bolig Administration af egne forhold omfatter at disponere over et beløb til forbrug, at betale regninger og varetage kontakt til finansielle virksomheder, herunder banker og kreditkortudstedere. Herudover er omfattet anden administration, der omfatter læsning af post, kontakt til kommune og stat samt kontakt til andre relevante myndigheder. Relationer til og samvær med familie, venner, bekendte eller andre, der betyder noget for personen. Aktiviteten kan omfatte det at drage omsorg for andre eksempelvis børn. Ligeledes indgår det at danne sociale relationer og være i sociale sammenhænge. Personlig hygiejne som bad, vask, toiletbesøg og kropspleje, der er nødvendige for, at personen oplever at være soigneret og velplejet. Herudover indgår det at være tryg, når man er alene eller i mørke. I begrebet er også indeholdt evnen til at undgå selvskade samt evnen til at dosere og indtage egen medicin. Hvorvidt borgeren føler sig begrænset af et eventuelt misbrug. At kunne have en normal døgnrytme og struktur i dagens forløb samt at dagen indeholder meningsfyldte aktiviteter. I begrebet er også indeholdt borgerens motivation og graden af initiativ for at indgå i aktiviteter i dagtimerne. Alle former for beskæftigelse, herunder aktivitetstilbud såvel lønnet som ulønnet. Omfatter også interesser og hobbyer, hvis disse er aktiviteter, der betyder noget for personen og udføres, fordi personen har lyst til det. Uanset om aktiviteten udføres hjemme, ude, alene eller sammen med andre (inkl. religion). Hvorvidt borgeren føler sig begrænset som følge af sin nuværende bolig. Ad 3: Socialfaglig vurdering Ad 3.1: Socialfaglige aktiviteter Ad 3.1: Svarkategorier Værdi 0 Ingen/ubetydelige Borgeren er selvstændig og har ikke behov for personassistance for at udføre aktiviteten. 1 Lette Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. 2 Moderate 3 Svære 4 Totale Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance. Ad 3.1: Begreber At fysisk kunne udføre opgaver At borgeren selv er i stand til fysisk at kunne udføre praktiske opgaver og/eller den personlige pleje - måske ved at blive motiveret eller guidet til at udføre opgaven. At skulle guides eller motiveres til at udføre opgaver At borgeren skal guides eller motiveres til selv at udføre praktiske opgaver og/eller den personlige pleje. 5

6 At spise og drikke At sikre indkøb af hverdagens varer At lave mad At gøre rent At vaske tøj At bade og vaske sig At klæde sig af og på At gå på toilettet At pleje kroppen At undgå potentielt farlige situationer At undgå selvskade Tage mad op til munden og spise, at skære eller bryde mad i stykker og anvende spiseredskaber (kniv, gaffel, ske), når maden er serveret. Tage væske op til munden og drikke, at blande eller omrøre væsker og anvende drikkeredskaber (sugerør, tudekop), når væsken er serveret. Psykisk at være i stand til eller at ønske at indtage mad og drikke. At planlægge og iværksætte indkøb og transport af varer, der er nødvendige for dagligdagen såsom mad, drikke og lignende daglige varer. Endelig omfatter aktiviteten at sætte varer på plads. Aktiviteten omfatter også evnen til psykisk at gennemføre aktiviteten. Tilberede (inkl. at åbne/lukke emballage) og servere mad og drikke for sig selv, når alle ingredienser er til stede. Aktiviteten er inkl. oprydning og opvask, der er knyttet til tilberedning og servering af mad/drikke. Omfatter også evnen til psykisk at gennemføre aktiviteten. At rydde op, støvsuge, bruge tunge/lettere redskaber, vand/sæbe og klude til at holde gulve og overflader i nødvendige rum rene. Omfatter også evnen til fysisk og psykisk at gennemføre aktiviteten. At holde beklædningsgenstande, håndklæder, viskestykker, klude og sengetøj rene. Omfatter at sortere vasketøj, vaske tøj/linned i hånden eller ved brug af vaskemaskine, tørre tøj/linned ved at hænge tøjet op/ned eller ved brug af tørretumler. Lægge tøj/linned sammen og på plads. Aktiviteten dækker også evnen til både fysisk og psykisk at kunne udføre opgaverne. At vaske/tørre hele eller dele af kroppen med anvendelse af vand, sæbe og håndklæde. At tage kropsbårne hjælpemidler, tøj og fodtøj på og af. Herunder at vælge passende påklædning (sociale sammenhænge og vejret). Fysisk eller psykisk at udføre et toiletbesøg (inkl. tømning og skift af kateter eller stomipose) og efterfølgende personlig hygiejne. Inklusive at tage tøjet af og på samt påsætning af ble, pose eller lign.) (omfatter at kontrollere vandladning og afføring.) Personlig hygiejne. Desuden det at tage initiativ til at få klippet hår, negle og andre former for soignering af kroppen. At undgå potentielt farlige situationer/tilstande, der kan medføre psykisk skade, eksempelvis ved at indgå i potentielt farlige relationer. Selvskade er udtryk for en problematisk adfærd, hvor borgeren påfører sig selv mén. Den mest almindelige form for selvskade er cutting, men kan også omfatte: - At brænde sig med cigaretter, lightere eller kogende vand - At slå hovedet hårdt imod fx en væg igen og igen - At pille i sår og forhindre sårheling - mange cuttere har denne trang oven i deres skæretrang og har derfor friske sår i ugevis - At slå sig selv hårdt med knytnæver eller genstande - At trække hår ud enten fra hovedbund, øjenbryn eller kønshår, hvilket kan resultere i store bare pletter At have indsigt og forståelse for egen situation At have den selverkendelse om egen situation, ressourcer, og sygdomsbillede, der er nødvendigt for at handle forsvarligt og passende i relation til personens nuværende funktionsevne 6

7 At kunne tilpasse sig nye situationer og belastninger At nye og uforudsete situationer og hændelser i omgivelserne ikke har en negativ indflydelse på borgerens adfærd. F.eks. at borgeren ikke reagere meget voldsomt (indadrettet eller udadrettet), hvis der opstår en uventet hændelse i nærmiljøet. At kunne modtage støtte og samarbejde om støtten At kontrollere sine følelser og impulser At kunne modtage støtte fra fagfolk og være motiveret for at samarbejde. Ikke lade sig styre af sine følelser, eksempelvis ved voldsom indadreagerende eller udadreagerende adfærd. Det at kunne kontrollere pludselige impulser til at foretage handlinger, der ikke er hensigtsmæssige eller socialt acceptable i den givne situation. At tage egen medicin i korrekt dosering At håndtere personlige hjælpemidler At kommunikere (verbalt og nonverbalt) At kunne læse og skrive At administrere egen økonomi og øvirge forhold At omgås samboende At omgås andre At drage omsorg for andre At forstå andres reaktioner og følelser At færdes i egen bolig Evne til selvstændigt at dosere og indtage den rette medicin (type og mængde). Evne til selvstændigt at kunne vedligeholde og bruge personlige hjælpemidler som briller, proteser, stomiposer, slynger, støttestrømper mv. At kunne udtrykke meninger, ønsker og behov gennem kommunikation. Verbal kommunikation er en mundtlig interaktion mellem to eller flere personer, som består i en mundtlig udveksling af informationer. Nonverbal kommunikation er en interaktion mellem to eller flere personer, der består i en udveksling af informationer. Udvekslingen sker på flere forskellige nonverbale måder via kropssprog, tegnsprog, skrift, lugte mv. Evnen til at kunne læse og forstå en tekst af kortere længde. Desuden evnen til selv at kunne formulere en tekst af kortere varighed, så den er forståelig for andre. Administration af pengeforhold omfatter at disponere over et beløb til forbrug, at betale regninger og kontakt til finansielle virksomheder, herunder banker og kreditkortudstedere. Herudover er omfattet anden administration, der omfatter læsning af post, kontakt til kommune og stat samt kontakt til andre myndigheder. Det at kunne opbygge og opretholde positive relationer til andre medlemmer i en familie/en boenhed. Det at kunne opbygge og opretholde positive relationer til andre personer af kortere eller længerevarende bekendtskab. Det at tage sig af og tænke på andres behov og velbefindende. At kunne aflæse og respektere andres budskaber, eksempelvis at kunne tage imod en besked eller at respektere et afslag/en afvisning. At have empati. Med empati menes at være i stand til at sætte sig i andres sted, forstå deres situation og evt. formidle denne forståelse til andre. At komme fra et nødvendigt rum til et andet nødvendigt rum i egen bolig og at komme omkring i det enkelte rum. 7

8 At færdes i trafikken At forstå mekanismerne i trafikken (køretøjer, færdselsregler, regler for fodgængere mv.) og agere uden fare for sig selv eller andre. At klare sig om natten At føle sig tryg og kunne sove trygt om natten og vågne på en hensigtsmæssig måde uden tilstedeværelse eller assistance fra andre. At kunne reagere og selv opsøge hjælp At tage initiativ og beskæftige sig selv At strukturere og sikre sammenhæng i egen hverdag At kunne erkende, når noget ikke er, som det bør være, og derefter selv opsøge hjælp fra andre til at håndtere problemet. F.eks. at kunne ringe til eller kontakte en medarbejder - også om natten. Igangsætte egne aktiviteter eller deltage i aktiviteter igangsat af andre. Få nye idéer og føre dem ud i livet. Udfylde egen tid med aktiviteter igangsat af sig selv eller af andre. At planlægge og iværksætte hverdagens aktiviteter og sikre en passende rækkefølge af aktiviteterne. At udtrykke ønsker At kunne formulere og give udtryk for ens ønsker og behov. At skabe overblik og koncentrere sig At varetage et arbejde, eventuelt på særlige vilkår Evnen til at fokusere og kunne koncentrere sig. At være i stand til at møde op til aftalt tid, udføre relevante arbejdsopgaver på tilfredsstillende måde og i det hele taget indgå i en relation som arbejdstager. Arbejdet kan evt. ske på særlige vilkår. At tage en uddannelse, eventuelt på særlige vilkår At kunne følge undervisningen og håndtere og leve op til faglige krav og udfordringer på en uddannelse. Uddannelsen kan evt. ske på særlige vilkår. At dyrke sine interesser og hobbyer At udføre et stykke arbejde/en afgrænset opgave At have en arbejdsidentitet og være motiveret At være i stand til at dyrke interesser og hobbyer på en måde og i et omfang, der tilfredstiller den enkeltes ønsker og behov. Evnen til at udføre en specifik opgave eller et afgrænset stykke arbejde. Det at have et selvbillede, hvor arbejde er en vigtig identitestskabende aktivitet, og man derfor er motiveret for at påtage sig et arbejde. Ad 3.2: Udviklingsperspektiv Ad 3.2: Svarkategorier Værdi 4 Slet ikke Borgeren har intet potentiale for at udvikle sig. 3 I ringe grad Borgeren har et meget begrænset potentiale for at udvikle sig. 2 I mindre grad Borgeren har i mindre omfang et potentiale for at udvikle sig. 1 I nogen grad Borgeren har en del potentiale for at udvikle sig. 0 I høj grad Borgeren har et meget stort potentiale for at udvikle sig. 8

9 Ad 3.2: Begreber Har borgeren potentiale til selv at klare personlig pleje og støtte? Har borgeren potentiale til selv at klare praktiske gøremål i hverdagen? sørge for den personlige hygiejne, der er nødvendig, for at personen oplever at være soigneret og velplejet. Samt evnen til at dosere og indtage egen medicin. Har borgeren potentiale til selv at klare hverdagens praktiske gøremål? drage omsorg for sig selv? kommunikere til og med andre? drage omsorg for sig selv i betydningen at kunne tage vare på sig selv både fysisk og psykisk. I begrebet er også indeholdt evnen til at undgå selvskade og potentielt farlige situationer, at have indsigt i egen situation, ikke være let påvirkelig samt at kunne tilpasse sig nye situationer og modtage støtte fra andre. Herudover indgår det at være tryg, når man er alene eller i mørke. kommunikere med andre og modtage kommunikation fra andre? Omfatter såvel verbal som nonverbal kommunikation. Har borgeren potentiale til selv at administrere egen økonomi og øvrige forhold? Har borgeren potentiale til aktivt samvær med familie og andre? Har borgeren potentiale til selv at administrere egen økonomi og øvrige forhold? indgå i relationer til og samvær med familie, venner, bekendte eller andre, der betyder noget for personen? Vurderingen omfatter ligeledes det at have potentiale til at drage omsorg for andre eksempelvis børn. strukturere og udfylde egen hverdag? Har borgeren potentiale for at kunne opretholde og udvikle sunde sociale netværk? Er borgeren motiveret for at udvikle sig og derved blive mere selvhjulpen? leve et selvhjulpent liv med mindre støtte fra Job og Velfærd? udvikle sit fysiske funktionsniveau? Har borgeren potentiale til opnå en normal døgnrytme og struktur i dagens forløb, samt at dagen indeholder meningsfyldte aktiviteter? At opretholde sociale netværk henviser til, at borgeren er en accepteret del af et socialt netværk over tid. At udvikle sociale netværk henviser til borgerens evne til at skabe nye netværk/relationer. At netværket skal være sundt betyder, at netværket virker fremmende for skabelse af livskvalitet. Virker borgeren i sin ageren og i kommunikationen med andre motiveret for at udvikle sin funktionsevne og derved blive mere selvhjulpen? Kan borgeren på sigt blive selvstændig nok til at opretholde en dagligdag, der er tilfredsstillende for borgeren selv og dennes omgivelser, uden omfattende støtte fra Job og Velfærd? Er der en realistisk mulighed for, at borgeren kan forbedre sit fysiske funktionsniveau gennem en målrettet indsats? udvikle sit psykiske funktionsniveau? Er der en realistisk mulighed for, at borgeren kan forbedre sit psykiske funktionsniveau gennem en målrettet indsats? 9

10 Ad 4: Kontekstuelle faktorer Ad 4.1: Svarkategorier Værdi 0 Egnet Boligen er egnet som fremtidig bosted for borgeren 1 I nogen grad egnet Boligen er i nogen grad egnet som fremtidig bosted for borgeren 2 I mindre grad egnet Boligen er i mindre grad egnet som fremtidig bosted for borgeren 3 I nogen grad uegnet Boligen er i nogen grad uegnet som fremtidig bosted for borgeren 4 Totalt uegnet Boligen er totalt uegnet som fremtidig bosted for borgeren Ad 4.2: Boligens omgivelser Er boligens En hensigtsmæssig placering af boligen skal vurderes ud fra, om placeringen placering virker henholdsvis fremmende eller hæmmende på borgerens funktionsevne og hensigtsmæssig i trivsel og i forhold til de behov og ønsker, borgeren ellers må have. forhold til borgerens behov? Er der forhold ved de nuværende boligomgivelser, der influerer negativt på borgeren? Hvorvidt boligens placering influerer negativt på borgeren vurderes ud fra omgivelsernes eventuelle påvirkning på borgerens funktionsevne og generelle trivsel. Ad 4.3: Mestringskapacitet Ad 4.3: Svarkategorier Mestringskapacitet er et overordnet udtryk for borgerens evne til at takle belastninger og nye situationer. Begrebet omfatter elementer som intelligens, temperament og personlighed. Forskelle i mestringskapacitet er en mulig forklaring på, hvorfor to borgere med samme kropslige funktionsnedsættelser ikke har samme i udførelsen af aktiviteter. Graden af mestringskapacitet afhænger f.eks. af, om man ser ændringer som belastninger eller som udfordringer, der rummer nye muligheder. Høj mestringskapacitet Borgeren er i høj grad i stand til at kompensere for og afhjælpe eller forhindre evt. negative konsekvenser af belastninger og nye situationer. Middel mestringskapacitet Lav mestringskapacitet Borgeren er i nogen grad i stand til at kompensere for og afhjælpe eller forhindre evt. negative konsekvenser af belastninger og nye situationer. Borgeren er i ringe grad i stand til at kompensere for og afhjælpe eller forhindre evt. negative konsekvenser af belastninger og nye situationer. Ad 4.4: Helhedsvurdering Ad 4.4: Svarkategorier Værdi 0 Ingen/ubetydelige 1 Lette 2 Moderate 3 Svære 4 Totale Borgeren er selvstændig og har ikke behov for personassistance for at udføre dagligdags aktiviteter og leve et meningsfyldt liv. Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre dagligdags aktiviteter og leve et meningsfyldt liv. Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre dagligdags aktiviteter og leve et meningsfyldt liv. Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre dagligdags aktiviteter og leve et meningsfyldt liv. Borgeren er ude af stand til at udføre dagligdags aktiviteter og har brug for fuldstændig personassistance for at kunne leve et meningsfyldt liv. 10