Manden som spædbarnsfar - Veje og vildveje i mænds forældreskab

Transkript

1 Manden som spædbarnsfar - Veje og vildveje i mænds forældreskab Fødselsdepression også hos fædre v/

2 Manden

3 Hvordan er mænd?

4 Kandidat til årets mand!

5

6 Når man taler om mænd og sygdom.. Y+ =

7 Y+ =

8 Y+ =

9 Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om det Og nu vil kvinden helst have, at han taler så meget som muligt om det.

10 Selvoplevet fysisk helbred Levetid Mænd Godt og Meget godt helbred årige 77 Kvinder Mænd Kvinder 74 Middellevetid i Danmark 56

11 Selvoplevet fysisk helbred Godt og Meget godt helbred årige Mænd Kvinder Kræft: 1,4 Hjerte: 1,5 Ulykker: 2,9 Diabetes: 1,3 Selvmord: 2,7

12 Faderen

13 Den første far Uranus anså sine børn for uhyrer og skubbede dem tilbage i Moder Jord. Kun Kronos blev reddet.

14 Den næste Kronos slugte sine børn Kun Zeus blev reddet.

15 Næste Zeus slynger både sin kone og søn ud fra Olympen i vrede. Han får mindst 15 børn uden for ægteskabet. Zeus føder selv sine yndlingsbørn. En af dem, Havguden Poseidon, voldtog sin egen datter.

16 Fædre rejser langt væk Odysseus drog i den Trojanske Krig. Rejste væk fra søn og kone i tyve år.

17 Og så den grimme Ødipus s far, kong Laios søgte at dræbe sin søn. Ødipus overlever Ødipus dræbte sin far..osv

18 Hvad en far gør for at komme i krig Agamemnon: For at få medvind, så han kan sejle i krig mod Troja, ofrer han sin datter.

19 Den bibelske stamfader Abraham var rede til at ofre sin søn for at bevise sin tro.

20 Hvad lavede Josef under fødslen?

21 Og hvad kunne Jesus regne med af hjælp fra sin rigtige far i påsken? Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

22 Eventyrene Hvad fortæller eventyrene til børn om fædre? Er det sund godnatlæsning?

23 Hans og Grethe En fattig brændehugger sagde til sin kone: Vi har slet ingen mad til børnene, og knap nok til os selv. Det var Hans og Grethes fars omsorg.

24 Hvor var Askepots far? Faderen? Han gjorde ingenting.

25 Hvor var Snehvides far? Faderen? Han gjorde ikke noget.

26 Den tidlige histories fædre

27 De gode gamle dage 1920erne

28 De gode gamle dage erne

29 Den fjerne, fraværende - savnede far

30 Det fader-rige samfund

31 Fædre og fødsler

32 De danske sundhedsmyndigheders vejledning i : "partner" "kvinden og familien"' "kvinden, barnet og den øvrige familie" "kvinden/forældrene" "hendes nære familie" "mødre og forældre" "den gravide og hendes familie" "uformelle netværk er familier, venner, naboer " "støtteperson "Der bør endvidere være mulighed for at tilbyde rygeafvænning for den gravide og hendes partner (side 20)

33 Hvordan man holder fædre væk

34 Hvordan man holder fædre væk

35 Hvordan man holder fædre væk

36 Hvordan man holder fædre væk

37

38

39 Fødsel og fællesskab 1983

40 Fødsel og fællesskab, 1983 Fødsel og fællesskab 1983 For en gangs skyld må du i en periode sætte dine egne ønsker og behov fuldstændig til side og koncentrere dig om at give et menneske al den praktiske og psykiske støtte, du er i stand til.

41 Far, spædbarn og mor i dag

42 Fædre og fødsler - opsummerende Vore dages fædre deltager (95%) i deres børns fødsel - fordi de selv har lyst Det store flertal deltager aktivt i konsultationer selvom 1) de ikke er inviterede, 2) de ofte ikke bliver talt til, og 3) der ofte ikke er noget om fædre Fædres deltagelse i fødsler kan blive et godt grundlag for øget engagement og ansvarlighed hos fædre

43 Og i dag

44 Hvad er en god far? Fædres svar: Opmærksom og så nærvær, som sagt Det er nærvær Er deltagende og kærlig. Man skal være sammen Det bliver svært at være så meget til stede, som jeg egentlig gerne vil For det første nærvær Han skal være kærlig...øh interesseret og... omsorgsfuld. At han er deltagende at han giver sig tid til sit barn At barnet føler, at det er elsket, Hvad kan man sige, nærværende eller interesseret

45 Hvad er en god mor? mødres svar: At man er omsorgsfuld og at man giver sig tid At man stopper op i sit liv Viser sin kærlighed overfor sit barn, omsorgsfuld og trøstende Beskyttende og kærlig og hengivende Giver tryghed, så barnet ved man er der. Nærvær, så barnet føler at det hører til Kærlig og nærværende At man er kærlig og at man kan vise sin kærlighed Kærtegn, i det hele taget fysisk kontakt Søger at skabe tryghed En som er der når man har behov for det

46 Relation til egne fædre 50% betegner deres fædre som psykisk og/eller fysisk fraværende 40% udtrykker en direkte negativ holdning til deres far som forældre 60% siger at deres far ikke forstod dem eller at de ikke ved om han gjorde 66% siger, at der ikke er noget fra deres far, de kan bruge spædbarnsfaderskabet

47 Vordende fædres billeder af barn Den første ting bliver sådan i års alderen.. At cykle, det skulle være i en skov, hvor vi kan gå rundt og udforske Rende rundt på plænen og spille bold En eller anden form for leg, spille fodbold eller lege med legoklodser Han er sådan en 4-5 år og løber og leger på en plæne At man tager ud i haven og spiller bold Han er ude og opleve verden, får en masse forklaringer - det varer nok lige nogen måneder Af en eller anden grund, så ser jeg altid barnet som en dreng.. i en eller anden have, hvor man leger sammen

48 Vordende mødres billeder af barn Det er noget med at sidde med barnet At have barnet tæt på sig Det er billeder jeg ser af når jeg ammer hende Når man skifter hende Hun ligger og pludrer eller smiler eller griner Det billede der melder sig en nær situation med øjenkontakt De fleste tanker er som man med et spædbarn hvor man er omsorgsfuld og kærlig Man sidder sådan bare og kigger på hinanden Jeg ser mig med barnet på armen At pusle barnet

49 Vordende forældres svar: Fædres svar før fødsel: Større barn: 65-70% Spædbarn: 30-35% Mødres svar før fødsel: Større barn: 10 % Spædbarn: 90 %

50 Spædbarnsfædres billeder af barnet Så går jeg rundt med hende på armen og hun griner og vi er tæt Jeg ligger ned og leger med ham Ligger på ryggen, og han kravler oven på mig, det er sådan noget der sker næsten hver dag Hvor hun sidder i skråstol og får mad Så skifter jeg bleer og giver ham sutteflaske Han sidder og spiser kartoffelmos har det i hele hovedet, griner i hele fjæset Og nu kan jeg ikke forestille mig at hun kan gå og tale, selvom hun faktisk kan det snart Når jeg forestiller mig en situation nu, pusler jeg ham, måske har jeg lige været i bad med ham

51 Spædbarnsfædres svar: Større barn 15% Spædbarn 85%

52

53 Tilknytning og Forældredannelse

54 Barn-forældre-tilknytning Betydning Forældre Barn Interaktion Tilknytning Tilknytning

55 Tilknytning

56 Erfaringer med tilknytning Working models/ arbejdsmodeller af tilknytning

57 Barnets udgangspunkt Kan imitere inden for de første 2-3 timer Kan udskille lugten af modermælk straks Kan kende lugten af moderens mælk i løbet af 2-3 dage Kan kende hele moderens lugt i løbet af 5-6 dage Kender moderens/faderens stemme i løbet af første uge Kender moderens ansigt i løbet af de første par uger Foretrækker den, det kender Er aktivt i at engagere forældrene

58 Reaktionsformer på depressiv forældre * Depressionens forplantning til barnet * Opnåelse af kontakt efter voldsom indsats * Bruger den depressive som baggrundstæppe * Knytter sig til andre * Grådig udnyttelse af uforudsigelig kontakt * Formel kontakt

59 FD og social interaktion Mødre: Børn:

60 Samspilsformer ved to typer depression Børn: Mødre:

61 Samspilsformer ved to typer depression Børn: Mødre:

62 Forældre-barn--tilknytning Betydning Forældre Barn Interaktion Tilknytning Tilknytning

63 Forældredannelsesprocessen som en tilknytningsproces a)bearbejdning af erfaringer med omsorg b)udvikling af indre billeder af barnet Ghosts in the nursery

64 Bearbejdning af erfaringer med omsorg Egen tilknytningshistorie Egen mor som mor Egen far som far Sig selv som barn

65 Indre billeder af barnet Barnet som barn Relationen til barnet Sig selv som mor/far

66 Ghosts in the nursery Selma Fraiberg: Forældre plaget af indre, uløste konflikter fra egen barndom / smerte over svigt og mangel på tidlig omsorg Projiceres over på barnet.

67 Spøgelser i barnekammeret Projektioner over på barnet i form af fx: Besværlig Krævende Ligner partner Er mest glad for mor

68 Spøgelser i barnekammeret Projektioner over på barnet ud fra fx: Egne behov og lyst Egen uformåen, træthed, humør etc. Egne indre sindstilstande: Kan ikke tåle gråd Egen historie

69 Perspektiver: Tilknytning at høre til er uomgængeligt Forståelse af overførsler fra generation til generation Den sociale arv Bearbejdningen af tilknytningserfaringer som brud med den psykologiske arvs cirkel Feltet for tidlig intervention og forebyggelse: Forældreskabet

70 Forældre-barn-relationens helhed Betydning Forældre Barn Interaktion Tilknytning Tilknytning Relation

71 Fødselsdepression

72 Psykiske reaktioner på forældreskab - en relationel problematik Fødselsdepression Efterfødselsreaktioner Post partum depression Post natal depression Mood disorders related to parenthood.

73 Kvinder og fødselsdepression ICD-10: Psykisk forstyrrelse forbundet med puerperiet (inden for 6 uger), ikke klassificeret andetsteds.. eventuelt p.g.a. utilstrækkelige oplysninger eller vanskelig klassifikation. Udbredelse af fødselsdepression (efter fødsel) ud fra Edinburgh-skalaen: 10-14% Fund: Større hyppighed af depressionssymptomer under graviditeten (BMJ).

74 Fødselsdepression Officielle tal i DK: Udbredelse hos kvinder: ca. 10% Udbredelse hos mænd: ca. 6 % i DKundersøgelse

75 Fødselsdepression som tilknytningsforstyrrelse En relationel problematik: Udbredelse hos kvinder - efter fødsel: 10-14% % under graviditet Udbredelse hos mænd efter fødsel: ca. 7%-10% Ny amerikansk undersøgelse: Mænd: ca. 10%

76 Fødselsdepression som en relationsforstyrrelse Forældre Relation Barn Tilknytning Tilknytning

77 Depressionens forskellige niveauer Individuelt Oplevelse af barn og samspil Forholdet til egen mor/far Erfaringer med relationer Udløsende forhold

78 Individuelt Hjælpeløshed: ikke god nok omsorg, kan ikke overskue det hele Håbløshed: skulle aldrig være blevet mor/far, der er ikke noget der nytter, kan ikke klare det, dur ikke til det, der er ikke noget der hjælper Selvnedvurdering: som mor/far Skyldfølelse: er ikke god nok, burde være så glad, kan ikke være bekendt ikke at elske ham/hende Diverse somatiske klager: søvnløshed, appetitløshed etc.. Ofte angst.

79 Barn og samspil Centralt: Overvældet af bundethed og ansvar! Forestillinger om: at skade barnet at barnet skader moderen/faderen at barnet kommer ud af kontrol at kunne blive fri for barnet Samt: angst for barnets reaktioner og behov ønsker om at blive fri for det angst for somatiske sygdomme hele tiden følelser af skuffelse/lede angst for adskillelse

80 Egne erfaringer med tilknytning ikke at blive forstået ikke oplevet at blive trøstet ensomhed ikke regne med andres kærlighed ikke give udtryk for at være ked af det ikke oplevet ømhed altid skullet trøste sig selv altid skullet søge at holde familien sammen ikke blive set følt sig forladt oplevelse af ligegladhed fra forældre blive hadet, afvist, ydmyget, set ned på, misbrugt.

81 Relationen til forældre savn stræben efter accept og anerkendelse stræben efter forståelse stræben efter betingelsesløs kærlighed konflikt i forhold til moderen som model: Jeg skal i hvert fald ikke være som hende/ham mangel på en model for: hvordan så

82 Indhold i fødselsdepressionens forskellige niveauer Individuelt: Depression Oplevelse af barn og samspil: Tankeog perceptionsforstyrrelser Erfaringer med relationer/forholdet til egen mor: Savn og mangel på model/følelser af forladthed Udløsende forhold: Tab af beskyttelse mod forladthed Tab af tryghed

83 Depressionen som dobbelt smerte 1 Smerten over forladthed, svigt og savn, der kommer op igen - konfrontationen med barndommens følelser 2 Smerten over ikke at kunne - eller ikke kunne klare at udvikle binding til barnet

84 Diagnostisk placering af fødselsdepressionen Krisetilstande Neurotiske/ angsttilstande Affektive tilstande Psykotiske tilstande Personlighedsforstyrrelser Fødselsdepression når udbrudt i forbindelse med graviditet, fødsel og spædbarnstid

85 EPDS A Jeg har været i stand til at le og se tingene fra den humoristiske side (0) Lige så meget som jeg altid har kunnet (1) Ikke helt så meget som tidligere (2) Afgjort ikke så meget som tidligere (3) Overhovedet ikke B Jeg har med glæde set frem til forskellige ting (0) Lige så meget som jeg tidligere har gjort (1) En del mindre end jeg tidligere har gjort (2) Afgjort mindre end jeg tidligere har gjort (3) Næsten ikke C Jeg har unødvendigt bebrejdet mig selv, hvis noget er gået galt (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, af og til (1) Nej, sjældent (0) Nej, aldrig D Jeg har været nervøs og bekymret uden god grund (0) Nej, overhovedet ikke (1) Meget sjældent (2) Ja, nogle gange (3) Ja, meget ofte E Jeg har været angst og panikslagen uden god grund (3) Ja, en hel del (2) Ja, nogle gange (1) Nej, ikke meget (0) Nej, overhovedet ikke F Jeg har haft svært ved at overskue min situation (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, nogle gange (1) Nej, det meste af tiden har jeg kunnet overskue min situation (0) Nej, jeg har kunnet overskue min situation lige så godt, som jeg plejer G Jeg har været så ulykkelig, at jeg har haft svært ved at sove (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, nogle gange (1) Nej, sjældent (0) Nej, aldrig H Jeg har været ked af det og ulykkelig (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, ret tit (1) Nej, sjældent (0) Nej, aldrig I Jeg har været så ulykkelig, at jeg har grædt (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, ret tit (1) Nej, kun ved enkelte lejligheder (0) Nej, aldrig J Tanken om at gøre skade på mig selv har strejfet mig (3) Ja, ganske ofte (2) Nogle gange (1) Meget sjældent (0) Aldrig

86 Instruktion Man beder om, at moderen/faderen sætter kryds ud for det, der kommer tættest på, hvordan de har haft det i de seneste 7 dage. De bedes svare på alle spørgsmål Man bør sørge for at den, der svarer, ikke diskuterer eller snakker med andre om svaret. Hvis evnen til dansk sprog er begrænset kan man hjælpe med til at forstå spørgsmålene Scoring Maksimum score: 30 Bemærk: Spørgsmål A, B og D tæller fra 0-3 Spørgsmål C, E, F, G, H, I og J tæller fra 3-0 Kvinder: Mulig depression: = 12/3 eller højere Mænd: Mulig depression: = 10 eller højere

87 Hvad viser EPDS 1. Alle kvinder med en diagnosticeret depression har over Ved at bruge 12 som cutt off fanges 86 % af dem med FD. 3. Ved at bruge 12 som cutt off undgås at diagnosticere 78% af dem, der ikke har FD.

88 2002 Nu kunne også mænd få fødselsdepression

89 Hvorfor så få fædre i behandling hidtil? Relaterer man ikke mænds problemer til far-barnrelationen? Opfattes fædrenes problemer som sekundære og afledte af mor-barn-problemer? Vil fædrene ikke at forholde sig til deres problemer? Synes de professionelle ikke at fædres problemer har betydning for barnet og dets udvikling?

90 Behandlet i klinikken Flere end 250 fædre i psykoterapi (v. bl.a. EUprojekt) Tidspunkt for henvendelse (N: 150) % Under graviditet Ca. 25 Ved fødsel og tidlig barsel (< 1 måned) Ca. 25 I barselsperioden (> 1 måned) Ca. 50

91 Mænd og depression

92 Selvrapporteret mental sundhed 1

93 Selvrapporteret mental sundhed 2

94 Man regner med, at % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet

95 Depression

96 Gotland-erfaringen

97 Gotland-erfaringen 1 Journal of Affective Disorders 62 (2001) Preventing suicide and premature death by education and treatment Wolfgang Rutz M.D. Ph.D The program was successful in reducing suicide rates by 60%. This was accompanied by reduction of different indices measuring depressive morbidity. the decrease in suicides on Gotland was mainly a decrease in suicides in patients who were in contact with general practitioners, in suicides with a diagnosis and history of major depression, in suicides with a strong intention and in suicides linked to seasonality but mostly and almost exclusively in females. In addition we found that 80% of the many males committing suicide on Gotland during the 1980s were not known to the medical system

98 Gotland-erfaringen 2 Mænds vanskeligheder ved at opfatte problemer som psykiske Mænds brug af sundhedsvæsnet Sundhedsvæsnets opdagelse af psykiske problemer hos mænd Særlige karakteristika ved mænds psykiske problemer

99 Depression

100 Alkoholmisbrug

101 Depression vs. Alkoholmisbrug

102 Alkohol vs. Depression

103 Mænds diagnoser: Adfærd

104 ICD-10 Kernesymptomer: Nedtrykthed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi eller øget trætbarhed Ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelse eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- eller vægtændring

105 Beck s Jeg har slet ingen appetit mere. Jeg er så trist og ulykkelig, at jeg ikke kan holde det ud. Jeg føler at fremtiden er håbløs, og at det ikke kan blive bedre. Jeg føler mig fuldstændig mislykket som menneske. Jeg har mistet al interesse for andre mennesker og er ligeglad med dem. Intet giver mig glæde længere. Jeg kan næsten ikke tage beslutninger af nogen art mere. Jeg føler mig hele tiden som et slet og værdiløst menneske. Jeg væmmes ved mig selv. Jeg kan overhovedet ikke arbejde. Jeg er for træt til at foretage mig noget. Jeg ser grim og frastødende ud. Jeg ville tage mit liv hvis jeg kunne komme til det.

106 Hamilton 1. Nedsat stemningsleje 2. Skyldfølelse og selvbebrejdelser 3. Suicidale impulser 4. Indsovningsbesvær 5. Afbrudt søvn 6. Tidlig morgenvågning 7. Arbejde og interesser 8. Hæmning 9. Agitation 10. Angst, psykiske komponenter 11. Angst, somatiske komponenter 12. Gastrointestinale symptomer 13. Somatiske symptomer generelt 14. Seksuel interesse 15. Hypokondri 16. Manglende sygdomsindsigt 17. Vægttab

107 MDI 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3. Har du følt at du manglede energi og kræfter? 4. Har du haft mindre selvtillid? 5. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 6. Har du følt, at livet ikke var værd at leve? 7. Har du haft besvær med at koncentrere dig, 8a. Har du følt dig rastløs? 8b. Har du følt dig mere stille? 9. Har du haft besvær med at sove om natten? 10a. Har du haft nedsat appetit? 10b. Har du haft øget appetit?

108 Traditionelle depressionssymptomer Nedsat stemningsleje Manglende glæde og interesse Uoverkommelighedfølelse og træthed Manglende koncentrationsevne Rådvildhed og uro Hæmning Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld Sortsyn Selvmordstanker

109 Hvad så med dem?

110 Mandlige depressionssymptomer 1 Vredesudbrud Aggressivitet Svag impulskontrol Irritabilitet Destruktiv tankegang Lav stresstærskel Rastløshed Misbrug

111 Mandlige depressionssymptomer 2 Tilbagetrækning fra relationer benægtes eventuelt Overworking besættelse Benægtelse af smerte Bl.a. sorg og savn Rigide krav om autonomi Afvisning af hjælp Voldsom selvkritik

112 EU27 LT LV HU SI EE FI BE HR PL FR CH AT CZ LU SK RO IS SE DK BG DE IE NO MK MT NL PT ES UK IT CY EL Selvmord 60 Per 100, Male Female 10 0 Country

113 Op til 5 gange så mange selvmord blandt de ældste 60 Per 100, Male Female 10 0 Age

114 EU27 LT LV HU SI EE FI BE HR PL FR CH AT CZ LU SK RO IS SE DK BG DE IE NO MK MT NL PT ES UK IT CY EL Depression vs. selvmord Per 100, Male Female Country

115 Female/male ratio Mænds brug af praktiserende læge 4 Seeing the GP 3 2 Admission to hospital Gender neutral admission to hospital (Juhl & Christensen, 2008) Age

116 Hvem diagnosticeres hos praktiserende læge? Var den seneste patient, du gav diagnosen depression en mand eller kvinde? Female 73% 68% 68% Male Don't know 3% 4% 23% 27% 32% Sweden (n=103) Denmark (n=108) Norway (n=100) Have not had any such patient 1% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

117 Mænd henvist til psykolog

118 Antal ydelser Ydelser til mænd i behandling Køn og psykologhjælp Mænd Kvinder Alder

119 Mænd og fødselsdepression

120 Den danske undersøgelse 607 mænd rekrutteret via jordemoderkonsultationer og førselsforberedelse svarpct.: 91. Spørgeskema 6 uger efter fødslen, der undersøger for: traditionelle (EPDS) depressionssymptomer og mandlige (GPDS) depressionssymptomer Finansieret af EU-kommissionen

121 EPDS - Traditionel Har kunnet at le og se tingene fra humoristisk side Jeg har med glæde set frem til forskellige ting Unødvendigt bebrejdet mig selv ting der er gået galt Jeg har været nervøs og bekymret uden god grund Jeg har været angst og panikslagen uden god grund Jeg har haft svært ved at overskue min situation Været å ulykkelig, at jeg har haft svært ved at sove Jeg har været ked af det og ulykkelig Jeg har været så ulykkelig, at jeg har grædt Tanken om at gøre skade på mig selv har strejfet mig

122 EPDS

123 Gotland-skala Mandlig 1. Lavere stresstærskel/mere stresset 2. Aggressiv, udadreagerende, svag selvkontrol 3. Følelse af udbrændthed og tomhed 4. Uforklarlig træthed 5. Irritabel, rastløs og frustreret 6. Besvær med at træffe beslutninger i hverdagen 7. Sover for meget/for lidt/uroligt/besvær med at falde i søvn/vågner tidligt 8. Følelse af uro/ængstelse/ubehag 9. Overforbrug af alkohol og piller Overaktiv, arbejder/jogger hårdt og rastløst 10. Opførsel ændret: du er svær at have med at gøre 11. Følt dig/andre opfattet dig som dyster, negativ 12. Følt dig/andre set dig som selvmedlidende, klagende 13. Familiedisposition til misbrug etc.

124 Slet ikke (0) Til en vis grad (1) Passer meget godt (2) I høj grad (3) 1 Lavere stresstærskel/ mere stresset end du plejer 2 Mere aggressiv, udadreagerende, besvær med selvkontrol 3 Følelse af udbrændthed og tomhed GMDS 4 Konstant, uforklarlig træthed 5 Mere irritabel, rastløs og frustreret 6 Besvær med at træffe almindelige beslutninger i hverdagen 7 Søvnforstyrrelser: Sover for meget/for lidt/uroligt, besvær med at falde i søvn/vågner tidligt 8 Især om morgenen at have en følelse af uro/ængstelse/ ubehag 9 Overforbrug af alkohol og piller for at opnå en beroligende og afslappende virkning. At du er overaktiv eller at du afreagerer ved at arbejde hårdt og rastløst, jogge eller dyrke anden form for idræt, spise for meget eller for lidt 10 Føler du, at din opførsel er ændret på en sådan måde, at hverken du selv eller andre kan genkende dig, og at du er svær at have med at gøre? 11 Har du følt dig eller har andre opfattet dig som dyster, negativ eller præget af håbløshed hvor alt ser sort ud? 12 Har du selv eller andre bemærket, at du har større tendens til selvmedlidenhed, til at være klagende eller til at virke ynkelig? 13 Er der i din biologiske familie tendens til misbrug, depression/nedtrykthed, forsøg på selvmord eller tilbøjelighed til en adfærd der indebærer fare.

125 Instruktion Man beder om, at moderen/faderen sætter kryds ud for det, der kommer tættest på, hvordan de har haft det i løbet af den sidste måned. De bedes svare på alle spørgsmål. Man bør sørge for at den, der svarer, ikke diskuterer eller snakker med andre om svaret. Hvis evnen til dansk sprog er begrænset, kan man hjælpe med til at forstå spørgsmålene. Scoring Maksimum score: 39 Alle spørgsmål tæller fra 0-3 Kvinder og mænd: Mulig depression: = 13 eller højere

126 Undersøgelsens tal 607 spørgeskemaer, 544 svar (90%): EPDS-skalaen (traditionelle depressionssymptomer) 27 (5,0 %) Gotland-skalaen (mandlige depressionssymptomer) 18 (3,4 %) Fødselsdepression inklusiv EPDS + Gotland 34 (6,5 %)

127 Resultater 2

128 Forekomst Omkring 7 pct. fædre får en fødselsdepression inden for 6 uger efter fødslen af deres barn På Rigshospitalet, vil der være 450 fædre, der årligt får en fødselsdepression - med ca fødsler årligt på Rigshospitalet På landsplan vil omkring fædre årligt få en fødselsdepression. Der er pt.cirka fødsler om året i DK

129 Fem forslag til kommunikation med manden Vær konkret - tingene skal ikke pakkes unødigt ind Stil konkrete spørgsmål som kræver konkrete svar - måske kommer der så en snak ud af det Jo mindre du forventer af samtalen jo mere vil manden som regel sige Udvis sympati - ikke medlidenhed, som fjerner følelsen af at have kontrol Han bestemmer selv - hjælp med at opstille og formidle muligheder

130 Opsporing via screening på hospital og i sundhedspleje

131 Opsporing via screening på hospital og i sundhedspleje

132 Det relationelle Sæt kryds nedenfor, hvis der er udsagn, der passer noget eller meget på dig: Jeg føler mig låst fast Jeg trækker mig fra min familie Jeg vil helst være alene Jeg føler ikke, jeg lever op til mit ansvar Der er ikke længere noget, jeg synes, er spændende Jeg oplever det meget krævende at være sammen med min familie Jeg synes det er nemmest at klare situationen ved at jeg kaster mig over noget arbejde Det er svært at fortælle til nogen, hvordan jeg har det Jeg synes at jeg må klare mine problemer selv ********* For gravide/vordende forældre For nyblevne forældre Hvordan tænker du om dit barn, der er på vej? Jeg tror det vil være meget krævende Jeg tror det kan blive svært at trøste mit barn Jeg tænker indimellem, at jeg fortryder jeg venter barn Jeg tror jeg får rigtig god kontakt med mit barn Hvordan tænker du om dit barn? Jeg synes mit barn er meget krævende Jeg har svært ved at trøste mit barn Jeg tænker indimellem at jeg har fortrudt at få barn Jeg har rigtig god kontakt med mit barn Hvordan forestiller du dig selv som forælder? Meget god God Ikke så god Slet ikke god Hvordan tænker du om dig selv som forælder? Meget god God Ikke så god Slet ikke god

133 Opsporing - hvor? Praktiserende læge Jordemoder Hospital Sundhedspleje Socialforvaltning - I familien

134 Opsporing via dialog : Hvad synes du om at vente barn? Hvad siger dine forældre til at du har fået barn? Hvordan har det påvirket jeres forhold? Hvordan var dine forældre forældre for dig? Hvem trøstede dig, når du var ked af det? Hvem tror, du ligner mest som forældre? Hvordan? Hvordan var det at være barn hjemme hos dig? Hvad kunne du godt have tænkt dig, at dine forældre havde gjort for dig?

135 Støt dialog i parret om fx: At blive tre (eller flere) i familien Moderens og faderens betydning for barnet Forestillinger om barnet Forestillinger om sig selv som forældre Egne erfaringer med omsorg og tilknytning Betydningen af og for deres nærmeste Faderens støttefunktion under udvidelsesfasen Faderens sekundære rolle i presseperioden Muligheder for faderen ved forløsningen Det spæde barns kompetencer og tidl. udvikling Mulighederne i de første timer for et særligt samvær

136 Dobbelt fokus: Behandling Forældrene må have hjælp til at møde barnet i sit konkrete samvær med det i praksis. Forældrene må hjælpes til at blive istand til at åbne sig for mødet med spædbarnet.

137 Forandrings-veje Dobbelt-fokuseret bearbejdning af: Relationen til egen mor/far Den aktuelle relation til barnet Synes at udvikle positive følelser for og indlevelse i spædbarnet, bedring i tilstanden og forsoning med moderen - men alle mødre/fædre og kvinder/mænd er forskellige

138 Særligt ved mænd og det psykiske Mænds måder at opfatte psykiske problemer på Mænds måder at klare psykisk smerte på Mænds forhold til at søge hjælp De professionelles opdagelse af mænd med psykiske problemer Rekruttering til hjælp og behandling

139 Den forskellige socialisering Trin et

140 Den forskellige socialisering Trin to

141 Den forskellige socialisering Trin tre

142 Forskellige fortællinger I legen: Pigerne organiserer relationer - og taler om dem Drengenes leg organiserer - taler sjældent om relationer I parforholdet: Kvinden specialist i at tale om, hvordan de har det sammen Manden ofte stum og kaotisk m.h.t. forholdets tilstand Mange mænd forestiller sig under graviditeten et større barn - et der kan gå, og som man kan snakke med Mænd og kvinder fortæller om forskellige måder at være sammen med børn på.

143 De to forskellige erfaringer

144 Tilbagetrækning fra relationer Hvis jeg bare kunne være i fred Distancering fra andre mennesker, især de nærmeste Ingen kan hjælpe, det er noget jeg selv må klare

145 a) Arbejde med trang til tilbagetrækning fra relationer Arbejde med: hvornår relationer bliver for anmassende hvad der kendetegner dem hvornår de er rare hvornår han savner dem hvad der ligger i tilstanden: Hvis jeg bare kunne være i fred smerten i en distancering fra andre mennesker hvad han tænker de andre vil have fra ham og hvad de tænker om ham

146 Hurtigt væk fra smerte og svaghed! Tendens til at handle sig hurtigt ud af situationer med psykisk smerte gøre noget vildt Dulme igennem bedøvelse At have problemer = følelser af kaos og lammelse

147 b) Arbejde med trangen til hurtigt at komme væk fra smerte og svaghed At kunne dvæle ved problemer og forblive udforskende i smertefulde tilstande Ærlig støtte til optimistiske forestillinger Tackling af reaktionsmønstre som benægtelse, at dulme igennem bedøvelse, bagatellisering og modstand imod at overreagere. Udforskning af at have problemer

148 Tendenser til at udadreagere Vredesudbrud Desperation Vold, ekstreme handlinger, fx at han kører som en sindssyg i trafikken Skride fra det hele

149 c) Arbejde med tendens til udadreageren Undersøge hvad der udløser vrede, irritation det er ofte kaos og lammelse Forbinde tilstande og følelser med udadreageren, såsom vredesudbrud, flugt fra nærhed, benægtelse af smerte, desperation, risk-adfærd (fx at køre som en sindssyg i trafikken), vold og overworking at manden pludselig forlader familien, osv.

150 Arbejde med overvældende følelser Tage udgangspunkt i at hans følelser kan være så stærke, at han har svært ved at kapere dem og oplever, at han må forsvare sig over for dem, fordi han ikke kan udholde dem. Finde veje til at overskue og håndtere: Sorg Forladthed At blive svigtet Vrede så det ikke bliver til total fortvivlelse, opgiven, kaos, flugt og/eller angreb Ofte med rationelle metoder

151 Ambivalens mellem autonomi og tilknytning Nærhed, Tilknytning, Omsorg Frihed, Autonomi, Kontrol Ofte livslangt tema skærpes ved krise og depression Ofte en essentiel problemstilling i psykoterapi

152 SLUT! Læs gerne mere: