ÅRSBERETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2010 2010 ÅRSBERETNING"

Transkript

1 ÅRSBERETNING

2 I 2011 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 100-euroseddel ÅRSBERETNING

3 Den Europæiske Centralbank, 2011 Adresse Kaiserstrasse 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Foto: Andreas Böttcher ESKQ ISOCHROM.com Robert Metsch Walter Vorjohann Skæringsdato for statistik i denne årsberetning var den 25. februar 2011 ISSN (online)

4 INDHOLD ForORD KAPITEL 1 Den økonomiske udvikling og pengepolitikken 1 PEngepoLITIske beslutninger 16 2 Den monetære, finansielle og økonomiske udvikling De globale makroøkonomiske forhold Den monetære og finansielle udvikling Udviklingen i priser og omkostninger Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Udviklingen i de offentlige finanser Udviklingen i valutakurser og betalingsbalance 73 3 DEN ØKonomISKE OG monetære UDVIKLING I EU-LANDE UDEN FOR EuroomrÅDET 80 kapitel 2 CentralbankoperATIoner og -AKTIvITETEr 1 PengepoLITIske operationer, valutaoperationer og investeringsaktiviteter Markedsoperationer og stående faciliteter Valutaoperationer med andre centralbanker Securities markets programme Programmet til opkøb af covered bonds Investeringsaktiviteter 99 3 SEDLER OG mønter Udviklingen i cirkulerende eurosedler og -mønter og håndteringen heraf Forfalskning af eurosedler og beskyttelse mod forfalskning Udstedelse og fremstilling af eurosedler statistik Nye eller forbedrede statistikker for euroområdet Øvrig statistisk udvikling Statistiske behov, der er udsprunget af den finansielle krise økonomisk forskning Forskningsprioriteter og -resultater Formidling af forskning: publikationer og konferencer andre opgaver og AKTIvITETEr Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang 6.2 Rådgivende funktioner Forvaltning af EU's låneoptagelses- og långivningstransaktioner, European Financial Stability Facility samt puljen af bilaterale lån til Den Hellenske Republik Eurosystemets forvaltning af valutareserver betalings- og IPAPIrafvIKLIngssystemer TARGET2-systemet TARGET2-Securities Afviklingsprocedurer for sikkerhed 105 ECB 3

5 KAPITEL 3 ESTLANDS INDTRÆDEN I EUROOMRÅDET 1 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING I ESTLAND JURIDISKE ASPEKTER AF EESTI PANKS INTEGRATION I EUROSYSTEMET OPERATIONELLE ASPEKTER AF EESTI PANKS INTEGRATION I EUROSYSTEMET OVERGANGEN TIL EUROSEDLER OG -MØNTER I ESTLAND 132 KAPITEL 4 FINANSIEL STABILITET OG INTEGRATION 1 FINANSIEL STABILITET FINANSIEL REGULERING OG TILSYN FINANSIEL INTEGRATION OVERVÅGNING AF BETALINGSSYSTEMER OG MARKEDETS INFRASTRUKTUR KAPITEL 5 EUROPÆISKE SPØRGSMÅL 1 POLITIKSPØRGSMÅL INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL FORBEDRING AF DEN ØKONOMISKE STYRING I EU UDVIKLINGEN I OG FORHOLDET TIL EU- KANDIDATLANDENE 159 KAPITEL 6 OPGAVER I RELATION TIL DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS (ESRB) FUNKTIONSMÅDE 1 INSTITUTIONELLE RAMMER AKTIVITETERNE I DET FORBEREDENDE ESRB-SEKRETARIAT ANALYTISK, STATISTISK, LOGISTISK OG ADMINISTRATIV STØTTE TIL ESRB 165 KAPITEL 7 INTERNATIONALE SPØRGSMÅL 1 VIGTIGE TENDENSER I DET INTERNATIONALE MONETÆRE SYSTEM SAMARBEJDE MED LANDE UDEN FOR EU 174 KAPITEL 8 ANSVARLIGHED 1 ANSVARLIGHED OVER FOR OFFENTLIGHEDEN OG EUROPA- PARLAMENTET UDVALGTE EMNER PÅ MØDER MED EUROPA-PARLAMENTET ECB

6 KAPITEL 9 EKSTERN KOMMUNIKATION 1 KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER 185 KAPITEL 10 INSTITUTIONELLE RAMMER, ORGANISATION OG ÅRSREGNSKAB 1 ECB'S BESLUTTENDE ORGANER OG CORPORATE GOVERNANCE ORGANISATORISK UDVIKLING PERSONALECHEFKREDSEN ESCB'S SOCIALE DIALOG ÅRSREGNSKAB FOR ECB EUROSYSTEMETS KONSOLIDEREDE BALANCE PR. 31. DECEMBER 240 BILAG RETLIGE INSTRUMENTER VEDTAGET AF DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 244 UDTALELSER VEDTAGET AF DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 247 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG 254 OVERSIGT OVER ECB'S KOMMUNIKATION VEDRØRENDE TILFØRSEL AF LIKVIDITET 258 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER 263 ORDLISTE 264 BOKSE ECB 5

7 TABELLER FIGURER ECB

8 ECB 7

9 8 ECB FORKORTELSER LANDE ANDRE FORKORTELSER

10 FORORD

11 10 ECB

12 ECB 11

13 12 ECB

14

15

16 KAPITEL 1 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING OG PENGEPOLITIKKEN

17 1 PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER Figur 1. ECB-renter og Eonia-renten 16 ECB

18 Figur 2. Renteudviklingen siden intensiveringen af finanskrisen Boks 1 EKSTRAORDINÆRE TILTAG I 1 ECB 17

19 Rentespænd for statsobligationer i og primo ECB

20 ECB 19

21 DET GRADVISE ØKONOMISKE OPSVING OG UDFASNINGEN AF NOGLE EKSTRAORDINÆRE TILTAG 20 ECB

22 KRISEN PÅ VISSE STATSGÆLDSMARKEDER FRA MAJ ECB 21

23 22 ECB

24 2 DEN MONETÆRE, FINANSIELLE OG ØKONOMISKE UDVIKLING 2.1 DE GLOBALE MAKROØKONOMISKE FORHOLD DET GLOBALE OPSVING FORTSATTE I Figur 3. Udviklingstendenser i de største industrialiserede økonomier Euroområdet Japan USA Storbritannien ECB 23

25 USA 24 ECB

26 CANADA JAPAN VÆKSTØKONOMIERNE I ASIEN ECB 25

27 LATINAMERIKA 26 ECB

28 RÅVAREPRISERNE STEG I 2.2 DEN MONETÆRE OG FINANSIELLE UDVIKLING PENGEMÆNGDEVÆKSTEN VISTE TEGN PÅ TENTATIVT OPSVING Figur 4. Udviklingstendenser i råvarepriserne ECB 27

29 Figur 5. M3 og udlån til den private sektor EFFEKTEN AF DEN STEJLE RENTEKURVE AFTOG FORSKELLIGE TENDENSER I DE ENKELTE SEKTORERS PENGEBEHOLDNINGER 28 ECB

30 Figur 6. M3's hovedkomponenter Figur 7. MFI-renter for kortfristede indskud og en pengemarkedsrente VÆKSTEN I KREDITGIVNINGEN TIL DEN PRIVATE SEKTOR TILTOG EN SMULE ECB 29

31 Figur 8. Sektorfordelte indskud Figur 9. M3's modposter ECB

32 FORHOLDENE PÅ PENGEMARKEDET FORBEDREDES TRODS NOGEN VOLATILITET ECB 31

33 begyndte Eurosystemet tidligt i en gradvis udfasning af de ekstraordinære pengepolitiske tiltag, som ikke længere blev anset for nødvendige, hvorved den gennemsnitlige løbetid for de likviditetstilførende operationer blev kortere. Statsgældskrisen i maj førte imidlertid til alvorlige spændinger på statsobligationsmarkederne i visse eurolande. Det havde en negativ indvirkning på den pengepolitiske transmissionsmekanisme, som gav sig udslag i højere opfattede likviditets- og kreditrisici. Med henblik på at afhjælpe værdipapirmarkedernes dårlige funktion og genoprette en passende pengepolitisk transmissionsmekaniske introducerede Eurosystemet sit Securities Markets Programme og genindførte nogle af de udfasede ekstraordinære tiltag. Boks 1 beskriver de ekstraordinære tiltag, som blev anvendt i, og som var med til at begrænse den afsmittende effekt, for så vidt angår pengemarkedsrenterne. I 2. halvår førte Boks 2 sammenligning af den seneste udvikling i mfi-udlån til den ikke-finansielle private sektor med tidligere konjunkturforløb med nedgang og opsving På grund af omfanget og karakteren af konjunkturnedgangen efter finanskrisen er en exceptionel udvikling i MFI'ernes udlån sandsynlig. Derfor sammenligner denne boks den seneste udvikling i den årlige vækst i udlån til den ikke-finansielle private sektor og dens vigtigste komponenter med udviklingen under to tidligere konjunkturforløb med nedgang og opsving, nemlig i begyndelsen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Her fokuseres på MFI'ernes reale udlån (med BNP som deflator) med henblik på bedre sammenlignelighed, hvad angår udviklingens omfang. Udviklingen i det samlede udlån til den ikke-finansielle private sektor Den årlige vækst i realt udlån til den ikkefinansielle private sektor faldt med ca. 9 procentpoint (fra top- til lavpunkt) i den seneste konjunkturnedgang, hvor den endte med at blive negativ. Faldet var betydeligt stærkere end i konjunkturnedgangsperioderne i begyndelsen af 1990'erne og 2000'erne, hvor den årlige vækst faldt med 6-7 procentpoint og forblev positiv (se figur A). Desuden foregik størstedelen af det seneste fald i løbet af en forholdsvis kort periode (seks kvartaler) i forhold til 16 kvartaler i begyndelsen af 1990'erne og ni kvartaler i begyndelsen af 2000'erne. Det seneste fald synes dog ikke at være uforholdsmæssigt stort eller brat i lyset af, hvor alvorlig den seneste konjunkturnedgang har været. Den årlige vækst i realt BNP aftog med næsten 9 procentpoint i løbet af et år i den seneste konjunkturnedgang i forhold til 6 procentpoint i Figur A. Årlig vækst i mfi'ernes reale udlån til den ikke-finansielle private sektor under væsentlige konjunkturnedgange og -opsving siden 1990 (Årlig ændring i pct.) T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt (ekskl. Tyskland) -4-4 T-16 T-12 T-8 T-4 T T+4 T+8 Kilder: ECB og ECB's beregninger. Anm.: Det skraverede område repræsenterer konfidensintervallet omkring det gennemsnitlige lead/lag-kvartal, hvor korrelationen mellem den årlige vækst i de respektive udlånsserier og den årlige vækst i realt BNP er størst. Konfidensbåndene beregnes som korrelationskoefficienten plus/minus en standardfejl. Se også fodnote 1 i teksten. "T" repræsenterer kvartalet med lavpunktet for vækstcyklussen for realt BNP ECB

34 løbet af fire år i begyndelsen af 1990'erne og 4 procentpoint i løbet af knap to år i begyndelsen af 2000'erne (se figur B). For eurolandene er det usædvanligt, men ikke enestående, at den årlige vækst i udlån til den ikke-finansielle private sektor blev negativ. Under konjunkturnedgangen i begyndelsen af 1990'erne blev udlån til den ikke-finansielle private sektor understøttet af en betydelig vækst i udlån til tyske husholdninger efter genforeningen. Hvis udlån til den tyske ikkefinansielle private sektor tages ud af beregningen, aftog den årlige vækst i realt udlån til sektoren med 13 procentpoint til et mere negativt niveau end under den seneste konjunkturnedgang (se figur A). Den årlige vækst i realt udlån til den ikke-finansielle private sektor nåede sit vendepunkt i 3. kvartal 2009, dvs. i overensstemmelse med en typisk konjunkturudvikling. 1 Ved både den seneste konjunkturnedgang og konjunkturnedgangen i begyndelsen af 2000'erne indtraf opsvinget i udlån til den ikke-finansielle private sektor to kvartaler efter vendepunktet i væksten i realt BNP, mens opsvinget i begyndelsen af 1990'erne kom tre kvartaler efter vendepunktet i realt BNP. Udviklingen i udlån til husholdninger I forhold til tidligere episoder med svag økonomisk aktivitet har udviklingen i udlån til husholdningerne spillet en langt mere fremtrædende rolle i det seneste konjunkturforløb med nedgang og opsving i forbindelse med den samlede udvikling i udlån til den ikkefinansielle private sektor. Faldet fra top- til lavpunkt i den årlige vækst i realt udlån til husholdningerne var mere markant i den seneste konjunkturnedgang, og den årlige vækst blev negativ, hvilket afspejlede det mere alvorlige tilbageslag på boligmarkedet (se figur C). Vendepunktet i den årlige vækst i realt udlån til husholdningerne indtraf i 3. kvartal 2009, to Figur B. Årlig vækst i realt BNP under væsentlige konjunkturnedgange og -opsving siden 1990 (Årlig ændring i pct.) T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt (ekskl. Tyskland) -6-6 T-16 T-12 T-8 T-4 T T+4 T+8 Kilder: ECB og ECB's beregninger. Figur C. Årlig vækst i MFI'ernes reale udlån til husholdninger under væsentlige konjunkturnedgange og -opsving siden 1990 (Årlig ændring i pct.) T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt (ekskl. Tyskland) -4-4 T-16 T-12 T-8 T-4 T T+4 T+8 Kilder: ECB og ECB's beregninger. Anm.: Det skraverede område repræsenterer konfidensintervallet omkring det gennemsnitlige lead/lag-kvartal, hvor korrelationen mellem den årlige vækst i de respektive udlånsserier og den årlige vækst i realt BNP er størst. Konfidensbåndene beregnes som korrelationskoefficienten plus/minus en standardfejl. Se også fodnote 1 i teksten. "T" repræsenterer kvartalet med lavpunktet for vækstcyklussen for realt BNP Se boksen "Loans to the non-financial private sector over the business cycle in the euro area", Månedsoversigt, ECB, oktober ECB 33

35 kvartaler efter vendepunktet i den årlige vækst i realt BNP. Det var noget senere end i de to andre betragtede perioder, og det er ikke i overensstemmelse med det normale forhold mellem realt udlån til husholdningerne og realt BNP. Et forholdsvis sent vendepunkt i den årlige vækst i det reale udlån til husholdningerne er dog set før. I begyndelsen af 1990'erne indtraf et klart vendepunkt i den årlige vækst i det reale udlån til ikke-tyske husholdninger i euroområdet først tre kvartaler efter vendepunktet i den årlige vækst i realt BNP. Den pågældende periode var også karakteriseret ved faldende huspriser efter betydelige opsving i en række eurolande. Det indikerede, at de forsinkede opsving i begge tilfælde kan skyldes en vis balancetilpasning hos både husholdninger og banker. I alle de betragtede perioder var opsvinget i den årlige vækst i realt udlån til husholdningerne drevet af udlån til boligkøb. Udviklingen i udlån til ikke-finansielle selskaber Den overordnede tendens i den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber i det seneste konjunkturforløb har stort set svaret til tendensen i tidligere forløb (se figur D). Faldet var dog kraftigere, idet den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber faldt med 15 procentpoint fra top- til lavpunkt, sammenlignet med 10 og 12 procentpoint i henholdsvis begyndelsen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Det markante fald i realt udlån til ikke-finansielle selskaber under den seneste konjunkturnedgang afspejler den betydelige nedgang i den økonomiske aktivitet, navnlig i byggeriet og ejendomssektoren, samt øget anvendelse af markedsbaseret finansiering. 2 Disse sektorer er relativt låneintensive, der har været hoveddrivkraften for udlån til ikke-finansielle selskaber i euroområdet på grund af de seneste års kraftige opsving på boligmarkedet i forskellige eurolande. Vendepunktet i den årlige vækst i realt udlån til ikke-finansielle selskaber indtraf i begyndelsen af, fire kvartaler efter vendepunktet i den årlige vækst i realt BNP. Det er stort set i overensstemmelse med et typisk forløb, dog lidt senere end i de to andre betragtede perioder. Selv om den årlige vækst i realt udlån til ikke-finansielle selskaber fortsat var en smule negativ ultimo, har opsvinget været hurtigere og kraftigere end i begyndelsen af 1990'erne. Som i tidligere perioder var opsvinget i udlånsvæksten drevet af en mærkbar stigning til den årlige vækst i kortfristede udlån. Figur D. Årlig vækst i MFI'ernes reale udlån til ikke-finansielle selskaber under væsentlige konjunkturnedgange og -opsving siden 1990 (Årlig ændring i pct.) T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt (ekskl. Tyskland) -6-6 T-16 T-12 T-8 T-4 T T+4 T+8 Kilder: ECB og ECB's beregninger. Anm.: Det skraverede område repræsenterer konfidensintervallet omkring det gennemsnitlige lead/lag-kvartal, hvor korrelationen mellem den årlige vækst i de respektive udlånsserier og den årlige vækst i realt BNP er størst. Konfidensbåndene beregnes som korrelationskoefficienten plus/minus en standardfejl. Se også fodnote 1 i teksten. "T" repræsenterer kvartalet med lavpunktet for vækstcyklussen for realt BNP. 2 Se boks 2, "Real estate developments in the euro area and their impact on loans to the private sector", Månedsoversigt, ECB, maj ECB

36 ECB 35

37 KRAFTIGE SPÆNDINGER PÅ STATSOBLIGATIONS- MARKEDERNE I VISSE EUROLANDE I Figur måneders-Eurepo, -Euribor og -OIS-rente Figur 11. ECB's renter og dag til dag-renten 36 ECB

38 Figur 12. Lange statsobligationsrenter ECB 37

39 38 ECB

40 AKTIEKURSSTIGNINGERNE I EUROOMRÅDET AFTOG I Figur 13. Rentespænd for statsobligationer i udvalgte eurolande ECB 39

41 Figur 14. Nulkupon "break-even"-inflation i euroområdet Boks 3 UDVIKLINGEN I MARKEDSBASEREDE MÅL FOR INFLATIONSFORVENTNINGERNE I 40 ECB

42 Figur A. "Break-even"-inflation og indekserede swaprenter Figur B. Ændringer i "break-even"-inflation og ændringer i nominelle renter og realrenter Figur C. Fordeling af langsigtet "breakeven"-inflation på termin baseret på en rentestrukturmodel ECB 41

43 Figur D. 5-årig "break-even"-inflation på termin 5 år frem for euroområdet og USA 42 ECB

44 Figur 15. Væsentlige aktieindeks HUSHOLDNINGERNES LÅNTAGNING ER FLADET UD HUSHOLDNINGERNES GÆLDSÆTNING FORTSATTE MED AT STIGE, MENS RENTEBYRDEN AFTOG YDERLIGERE ECB 43

45 HISTORISK LAVE OMKOSTNINGER VED EKSTERN FINANSIERING I Figur 16. MFI-lån til husholdningerne ECB

46 DEN EKSTERNE FINANSIERING FORTSATTE MED AT FALDE I Figur 17. Renter på udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber Figur 18. Husholdningernes gæld og rentebetalinger ECB 45

47 gældsinstrumenter og aktier (se figur 20). Trods en bredt funderet forbedring af de økonomiske forhold var de ikke-finansielle selskabers behov for ekstern finansiering fortsat begrænset af lave investeringer og behersket aktivitet inden for fusioner og virksomhedsovertagelser samt en igangværende opbygning af interne midler. Mod slutningen af var der tegn på en gradvis normalisering, og der sås et stigende finansieringsbehov hos virksomhederne. Ifølge undersøgelsen af bankernes udlån blev nettoefterspørgslen efter erhvervslån positiv efter at have været negativ i over to år. Især lagerbeholdninger og driftskapital blev angivet som faktorer, der i stigende grad bidrog til den fornyede efterspørgsel efter lån. En af de primære årsager til den forholdsvis lave efterspørgsel efter ekstern finansiering i var den bredt funderede vækst i den ikkefinansielle sektors salg og lønsomhed, hvilket betød, at der var betydeligt flere interne midler til rådighed. Bedømt ud fra regnskaberne for børsnoterede ikke-finansielle selskaber rettede lønsomheden målt som nettoindtægter i forhold til salg sig kraftigt i (se figur 21). Stigningen i de interne midler afspejledes i større pengebeholdninger, formodentlig som følge af løbende reduktion af omkostningerne kombineret med lavere nettorentebetalinger og udbytter. Denne forbedring af virksomhedernes finanser skal dog tages med et vist forbehold, idet undersøgelser viser, at lønsomheden udviklede sig mindre gunstigt for de små og mellemstore virksomheder end for de store i. Det kunne tyde på, at de små og mellemstore virksomheder er mere sårbare, eller at de halter noget bagefter de store virksomheder. 4 Figur 19. Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering (I pct. p.a.) Samlede finansieringsomkostninger Reale korte MFI-udlånsrenter Reale lange MFI-udlånsrenter Reale omkostninger ved markedsbaseret gæld Reale omkostninger ved børsnoterede aktier Kilder: ECB, Thomson Reuters, Merrill Lynch og prognoser fra Consensus Economics. Anm.: De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering beregnes som et vægtet gennemsnit af omkostningerne ved banklån, omkostningerne ved at udstede gældsinstrumenter og omkostningerne ved at udstede aktier på basis af de respektive udeståender og deflateret med inflationsforventningerne (se boks 4 i ECB's Månedsoversigt for marts 2005). Ud over at der har været flere interne midler til rådighed, ser det ud til, at euroområdets ikkefinansielle selskaber har benyttet sig af en bredere vifte af finansieringsmuligheder i de senere år, navnlig ved at erstatte bankgæld med markedsbaseret finansiering og ved i højere grad at udstede gældsinstrumenter. Denne proces, som begyndte i 2009 og fortsatte i, har givet sig udslag i en betydeligt lavere efterspørgsel efter banklån. Det betyder, at den årlige vækst i långivningen, der nåede et lavpunkt i årets 1. kvartal, var negativ i hele. Især de kortfristede lån blev kraftigt påvirket, da den faldende efterspørgsel efter lån blev forstærket af et igangværende skift fra kortere til længere løbetider. Den årlige vækst i kortfristede lån (dvs. lån med en initial løbetid på under 1 år) faldt i gennemsnit til næsten -9 pct. i, mens den gennemsnitlige vækst i langfristede lån (dvs. lån med en initial løbetid på over 5 år) faktisk forblev positiv, nemlig omkring 3 pct. Hvis der tages højde for, hvor alvorlig den seneste recession var, og for denne substitutionsproces, ser væksten i udlån til virksomheder dog ud til at have været stort set i overensstemmelse med det historiske mønster, konjunkturcyklen taget i betragtning. Den finansielle krise havde en kraftig effekt, men den medførte ikke en brat afbrydelse af kreditforsyningen til økonomien. I årets løb begyndte bankerne at melde om en mindre grad af 4 Se "Survey on the access to finance of SMEs in the euro area", ECB, oktober (findes på ECB's hjemmeside) ECB

48 FALD I VIRKSOMHEDERNES GÆLD Figur 20. Fordeling af de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering efter instrument 2.3 UDVIKLINGEN I PRISER OG OMKOSTNINGER ECB 47

49 Figur 21. Profitmål for børsnoterede ikkefinansielle selskaber i euroområdet HICP-INFLATIONEN STEG PÅ GRUND AF UDVIKLINGEN I ENERGI- OG FØDEVAREPRISERNE Boks 4 FORTOLKNING AF UNDERSØGELSESBASEREDE INDIKATORER FOR KREDITSTANDARDER FOR ERHVERVSLÅN 48 ECB

50 Figur A. Ændringer i kreditstandarder for godkendelse af lån eller kreditfaciliteter til virksomheder ECB 49

51 Figur B. Euroområdets virksomheders adgang til banklån Figur C. Restriktive og ekspansive kreditstandardregimer og kreditstandarder for lån til euroområdets ikke-finansielle selskaber 50 ECB

52 Figur 22. De ikke-finansielle selskabers gældskvoter ECB 51

53 Figur 23. De vigtigste komponenter i HICPinflationen PRODUCENTPRISERNE STEG I 52 ECB

54 Tabel 1. Prisudviklingen (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Dec. Jan. HICP og dets komponenter Samlet indeks 1) 3,3 0,3 1,6 0,4 1,1 1,5 1,7 2,0 2,2 2,4 Energi 10,3-8,1 7,4-3,2 4,8 8,1 7,3 9,1 11,0. Uforarbejdede fødevarer 3,5 0,2 1,2-1,5-0,8 0,7 2,3 2,8 3,2. Forarbejdede fødevarer 6,1 1,1 0,9 0,5 0,6 0,8 0,9 1,3 1,5. Industrivarer ekskl. energi 0,8 0,6 0,4 0,3 0,1 0,3 0,5 0,8 0,7. Tjenesteydelser 2,6 2,0 1,4 1,7 1,5 1,2 1,4 1,3 1,3. Andre pris- og omkostningsindikatorer Producentpriser i industrien 2) 6,1-5,1 2,9-4,7-0,1 3,0 4,0 4,7 5,3. Oliepriser (EUR pr. tønde) 3) 65,9 44,6 60,7 51,2 56,0 62,6 59,6 64,4 69,6 72,6 Råvarepriser 4) 2,0-18,5 44,7 3,1 29,0 48,2 51,5 48,6 49,6 45,7 Kilder: Eurostat, Thomson Reuters, Hamburg Institute of International Economics og ECB's beregninger. Anm.: HICP-tallene for 2011 er inklusive Estland. 1) HICP-inflationen i januar 2011 ifølge Eurostats foreløbige skøn. 2) Ekskl. byggeri. 3) Brent Blend (til levering om en måned). 4) Ekskl. energi; i euro. komponenterne forbrugs- og kapitalgoder (se figur 25). udviklingen i arbejdskraftsomkostninger var afdæmpet Indikatorerne for arbejdskraftsomkostningerne i euroområdet tydede på en afdæmpet udvikling i arbejdskraftomkostninger i og på, at udviklingen i lønomkostninger nåede et lavpunkt. Mens den årlige vækst i både aftalt løn og timeløn faldt betydeligt, svarede væksten i lønsum pr. ansat i til det lave niveau året før. Aftalt løn faldt markant i løbet af og nåede ned på en årlig vækst på 1,6 pct. i 4. kvartal fra 2,6 pct. i Denne indikator afspejler den vigtigste lønkomponent, som er aftalt på forhånd gennem kollektive overenskomster. Nedgangen kan tilskrives lønaftalernes forsinkede reaktion på de forværrede arbejdsmarkedsforhold, som gav arbejdstagerne en ringere forhandlingsposition (se tabel 2). Figur 24. De vigtigste komponenters bidrag til HICP-inflationen (Bidrag i procentpoint år/år; månedlige observationer) 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 Tjenesteydelser Industrivarer ekskl. energi Forarbejdede fødevarer Uforarbejdede fødevarer Energi Samlet indeks ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 Kilde: Eurostat. Anm.: Som følge af afrunding kan der forekomme uoverensstemmelser i forhold til det samlede indeks. ECB 53

55 Boks 5 UDVIKLINGEN I RÅVAREPRISERNE OG DERES INDVIRKNING PÅ HICP-INFLATIONEN Figur A. Udviklingen i råvarepriserne 54 ECB

56 Råolieprisernes gennemslag på energipriserne i HICP ECB 55

57 Figur B. Industrielle råvarer og PPI for halvfabrikata 56 ECB

58 af økonomien, herunder sektorspecialisering samt løn- og prisdannelsesinstitutioner. Mens pengepolitikken ikke kan gøre ret meget ved første runde-effekterne af et råvareprisstød, skal anden runde-effekter undgås. I den henseende er mere fleksible løn- og prisdannelsesmekanismer og en troværdig pengepolitik nøglen til at sikre, at enkeltstående ændringer i råvarepriserne ikke fører til højere inflation på mellemlangt sigt. Den årlige vækst i lønsum pr. ansat var på 1,5 pct. i 3. kvartal, uændret i forhold til Væksten i lønsum pr. ansat var stigende inden for tre områder, nemlig industri ekskl. byggeri, markedsrelaterede tjenesteydelser inden for handel og transport samt markedsrelaterede tjenesteydelser vedrørende liberale erhverv. I de øvrige sektorer faldt væksten i lønsum pr. ansat (se figur 26). Som det også var tilfældet med aftalt løn, aftog den årlige vækst i timelønsomkostninger betydeligt i modsætning til i 2009, da der fortsat var høje stigninger i timelønnen. Den faldende vækst i timelønsomkostninger kan delvis skyldes effekten af et større antal arbejdstimer, idet længere arbejdstid ikke nødvendigvis medfører højere lønsum pr. ansat som følge af forskellige ordninger (fx fleksible arbejdstidskonti og arbejdsfordeling med statstilskud). Faldet i den årlige vækst i timelønsomkostninger i kunne tilskrives industrien. I 2009 havde denne sektor den højeste vækst i timelønsomkostninger og var den sektor, som gjorde mest brug af fleksibel arbejdstid. Arbejdskraftsproduktivitet pr. ansat steg mere end lønsum pr. ansat i euroområdet, så enhedslønomkostningerne faldt, og avancerne steg. Den årlige vækst i arbejdskraftsproduktiviteten pr. ansat steg i gennemsnit til 2,2 pct. i de første tre kvartaler af i forhold til et fald på 2,3 pct. i På baggrund af udviklingen i lønsum pr. ansat faldt enhedslønomkostningerne med 0,5 pct. årligt frem til 3. kvartal i forhold til en stigning på 3,9 pct. i 2009 (se figur 27). Som følge af dette fald i enhedslønomkostningerne steg overskudsgraden, og virksomhedernes øgede "pricing power" kom til udtryk i den gradvise stigning i den årlige vækst i BNPdeflatoren. Denne stigning afspejlede også et positivt bidrag fra stykafgiftskomponenten fra 2. kvartal (se figur 28). Boligpriserne steg Boligpriserne i euroområdet, som ikke indgår i HICP, steg med 2,4 pct. i løbet af året indtil 3. kvartal efter at være faldet med 2,9 pct. i 2009 (se figur 29). Den samlede stigning siden begyndelsen af dækker imidlertid over forskellige udviklingstendenser i euroområdets lande og regioner, hvoraf nogle har oplevet fortsat faldende boligpriser i. udvikling i inflationsforventningerne Information fra professionelle prognosemagere viser, at spørgeskemabaserede langsigtede inflationsforventninger (fem år frem) var tæt på 2,0 pct. ifølge Consensus Economics, Euro Zone Barometer og ECB's Survey of Professional Forecasters. I henhold til sidstnævnte forblev prognosemageres punktestimater for inflationen i 2015, som ECB har samlet, inden for et snævert interval på 1,9-2 pct. i. Markedsbaserede indikatorer, som fremkommer ved "break-even"-inflationen afledt af indeksobligationer og tilsvarende vækstrater udledt af indekserede swaprenter, tydede ligeledes på fast forankrede inflationsforventninger. 2.4 Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked BNP i euroområdet begyndte at stige igen i Efter det markante fald på 4,1 pct. i 2009 steg realt BNP i euroområdet med 1,9 pct. i løbet af året indtil 3. kvartal (se tabel 3). Opsvinget i skyldtes forskellige faktorer. For det første steg euroområdets eksport som følge af den voksende globale aktivitet og efterspørgsel. For ECB 57

59 Figur 25. De enkelte komponenter i producentpriser i industrien STIGNINGEN I BNP VAR HOVEDSAGELIG UNDERSTØTTET AF EKSPORTEN OG LAGERBEHOLDNINGERNE Tabel 2. Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger 58 ECB

60 Figur 26. Lønsum pr. ansat fordelt efter sektor Figur 28. Fordeling af BNP-deflator Figur 27. Lønomkostninger i euroområdet ECB 59

61 Figur 29. Boligprisudviklingen i euroområdet (Ændring i pct. år/år; årlige observationer) Nominelle boligpriser Kilde: ECB's beregninger baseret på ikke-harmoniserede nationale observationer. Anm.: -observationer omfatter observationer indtil 3. kvartal. ringerne var svag som følge af korrektioner på boligmarkedet i en række eurolande efter de markante fald i boligpriserne under recessionen i Erhvervsinvesteringerne ekskl. byggeri var fortsat svage, da denne komponent blev begrænset af løbende omstruktureringer af balancen og en svag stigning i kapacitetsudnyttelsen. Lagerbeholdninger udgjorde en vigtig del af forklaringen på, at væksten i realt BNP steg i 1. halvår. De skønnes at have bidraget til den kvartalsvise stigning i BNP i 1. og 2. kvartal med henholdsvis 0,7 og 0,4 procentpoint. Bag aktiviteten i 1. halvår lå virksomhedernes beslutninger om at nedbringe lagrene langsommere end i 2009, hvilket medførte hurtigere leverancer i forsyningskæden. Tal fra nationalregnskaber tyder på, at forbedringen i lagerbeholdninger tabte betydeligt momentum i 3. kvartal, hvor denne komponent af den samlede efterspørgsel bidrog med 0,1 procentpoint til den kvartalsvise vækst i realt BNP. Tabel 3. Sammensætningen af vækst i realt BNP (Ændring i pct., medmindre andet er anført; sæsonkorrigeret) kvt. Årlig vækst 1) Kvartalsvis vækst 2) 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Realt bruttonationalprodukt 0,4-4,1. -2,0 0,8 2,0 1,9 2,0 0,2 0,4 1,0 0,3 0,3 heraf: Indenlandsk efterspørgsel 3) 0,4-3,4. -2,8 0,4 2,1 1,9. -0,1 0,9 0,9 0,2. Privat forbrug 0,4-1,1. -0,4 0,4 0,6 1,0. 0,3 0,3 0,2 0,1. Offentligt forbrug 2,4 2,4. 1,7 1,1 0,6 0,4. -0,1 0,1 0,1 0,4. Faste bruttoinvesteringer -0,8-11,4. -9,6-5,0-0,8 0,2. -1,2-0,4 2,0-0,3. Lagerændringer 3), 4) -0,2-0,8. -0,8 1,0 1,7 1,2. 0,0 0,7 0,4 0,1. Nettoeksport 3) 0,1-0,7. 0,7 0,3-0,1 0,0. 0,3-0,5 0,1 0,2. Eksport 5) 1,0-13,2. -5,3 5,7 11,7 11,3. 2,0 2,6 4,4 1,9. Import 5) 0,8-11,9. -7,1 4,8 12,4 11,7. 1,2 4,2 4,3 1,5. Real bruttoværditilvækst heraf: Industri (ekskl. byggeri) -2,2-13,3. -6,8 3,6 6,8 5,2. 0,6 2,0 2,0 0,4. Byggeri -1,2-5,9. -5,8-6,6-4,2-3,1. -1,7-1,6 0,8-0,7. Markedsrelaterede tjenesteydelser 6) 1,5-3,1. -1,9 0,7 1,4 1,7. 0,1 0,5 0,7 0,4. Kilder: Eurostat og ECB's beregninger. Anm.: De rapporterede tal er sæsonkorrigerede og til dels korrigeret for antal arbejdsdage, da ikke alle eurolande rapporterer kvartalsvise nationalregnskabsserier korrigeret for antal arbejdsdage. 1) Ændring i pct. i forhold til samme periode året før. 2) Ændring i pct. i forhold til det foregående kvartal. 3) Bidrag til væksten i realt BNP, i procentpoint. 4) Inkl. anskaffelser minus afhændelse af værdier. 5) Import og eksport dækker varer og tjenesteydelser og omfatter grænseoverskridende intra-euroområdehandel. Intra-euroområdehandel fratrækkes ikke i tal for import og eksport i nationalregnskaberne. Disse observationer er derfor ikke fuldt sammenlignelige med betalingsbalanceobservationer. 6) Inkl. handel og istandsættelse, hoteller og restauranter, transport og kommunikation, finansiel formidling, fast ejendom, lejemål og liberale erhverv. 60 ECB

LEDELSENS BERETNING FOR REGNSKABSÅRET 2010

LEDELSENS BERETNING FOR REGNSKABSÅRET 2010 LEDELSENS BERETNING FOR REGNSKABSÅRET 1 HOVEDAKTIVITETER 2 MÅL OG OPGAVER 3 VIGTIGSTE RESURSER, RISICI OG PROCESSER ECB'S CORPORATE GOVERNANCE MEDLEMMER AF DIREKTIONEN MEDARBEJDERE ECB 207 INVESTERINGSAKTIVITETER

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE 6.7.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 187/17 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 21. juni 2013 om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale

Læs mere

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 28.5, og

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 28.5, og 11.1.2019 L 9/183 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2019/45 af 29. november 2018 om de nærmere vilkår for omfordeling af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. maj 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 19. november 2010, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 27. maj 2010, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. februar 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. august 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (ECB/2010/29) (2011/67/EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (ECB/2010/29) (2011/67/EU) L 35/26 Den Europæiske Unions Tidende 9.2.2011 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (omarbejdning) (ECB/2010/29) (2011/67/EU) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2011

ECB Månedsoversigt Marts 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.

end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag. LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med

Læs mere

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 24. maj 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2007

ECB Månedsoversigt Oktober 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Økonomisk Bulletin. Oversigt

Økonomisk Bulletin. Oversigt Økonomisk Bulletin Oversigt 4. udgave / 2019 Den økonomiske og monetære udvikling Oversigt På baggrund af en grundig vurdering af udsigterne for økonomien og inflationen i euroområdet og under hensyntagen

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 25. november 2011, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Økonomisk Bulletin. Oversigt

Økonomisk Bulletin. Oversigt Økonomisk Bulletin Oversigt 4. udgave / 2018 Den økonomiske og monetære udvikling 1 Oversigt På det pengepolitiske møde 14. juni 2018 konkluderede Styrelsesrådet, at der indtil videre er gjort betydelige

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 16/10 22.1.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK AFTALE af 8. december 2008 Mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 16.

Læs mere

(EFT L 337 af , s. 52) nr. side dato M1 Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2003/23 af 18. december L

(EFT L 337 af , s. 52) nr. side dato M1 Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2003/23 af 18. december L 2001D0913 DA 01.01.2009 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 6. december 2001 om udstedelse

Læs mere

Økonomisk Bulletin. Oversigt

Økonomisk Bulletin. Oversigt Økonomisk Bulletin Oversigt 6. udgave / 2019 Den økonomiske og monetære udvikling Oversigt På det pengepolitiske møde den 12. september traf Styrelsesrådet en række pengepolitiske beslutninger i bestræbelsen

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. november 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

vækstøkonomier, ventes den eksterne efterspørgsel også fremover at understøtte euroområdets eksport.

vækstøkonomier, ventes den eksterne efterspørgsel også fremover at understøtte euroområdets eksport. LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 10. januar 2008 at fastholde s officielle renter. I henhold til den information, der er blevet

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2013, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne.

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. maj 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle

Læs mere

Alle ekstraordinære foranstaltninger truffet i løbet af perioden med akutte spændinger på de finansielle markeder er midlertidige i deres udformning.

Alle ekstraordinære foranstaltninger truffet i løbet af perioden med akutte spændinger på de finansielle markeder er midlertidige i deres udformning. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. oktober 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj, og nye

Læs mere

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger:

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger: BESLUTNINGER AF 8. OKTOBER 2008 for denne måned var afsluttet inden Styrelsesrådet den 8. oktober 2008 besluttede at nedsætte s officielle rentesatser og ændre auktionsproceduren og rentekorridoren for

Læs mere

ECB Månedsoversigt Januar 2010

ECB Månedsoversigt Januar 2010 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 14. januar 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2009

ECB Månedsoversigt December 2009 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. december 2009 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2007

ECB Månedsoversigt November 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. november 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten Økonomisk analyse 7. marts 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Renteforhøjelser i horisonten ECB er begyndt på en gradvis normalisering af

Læs mere

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. december 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2012

ECB Månedsoversigt Oktober 2012 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1

PRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 10. december 2003 PRESSEMEDDELELSE Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag en ny, harmoniseret rentestatistik. Fra

Læs mere

markedsoperationer i den pågældende markedsoperations løbetid. Renten betales, når den respektive markedsoperation udløber.

markedsoperationer i den pågældende markedsoperations løbetid. Renten betales, når den respektive markedsoperation udløber. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. december 2011 at nedsætte 's officielle renter med 25 basispoint efter nedsættelsen med 25

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2006

ECB Månedsoversigt Oktober 2006 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2006

ECB Månedsoversigt August 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 3. august 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2004

ECB Månedsoversigt September 2004 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 25.3.2006 C 73/21 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK AFTALE af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2012 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2012 Indhold Årsberetning 2012 Årsberetning 2012 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2012 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2006

ECB Månedsoversigt November 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 2. november 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige, siden Styrelsesrådet den 5. oktober besluttede at forhøje

Læs mere

KVIKGUIDE. til eurosedlernes sikkerhedselementer. www.euro.ecb.eu. Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 ECB-DA

KVIKGUIDE. til eurosedlernes sikkerhedselementer. www.euro.ecb.eu. Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 ECB-DA KVIKGUIDE til eurosedlernes sikkerhedselementer ECB-DA Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 www.euro.ecb.eu INDLEDNING Kender du eurosedlernes sikker hedselementer? I denne guide kan

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2013 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2013 Indhold Årsberetning 2013 Årsberetning 2013 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2013 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2006

ECB Månedsoversigt December 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 7. december 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,50 pct. Det blev ligeledes besluttet at forhøje

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2006

ECB Månedsoversigt September 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Forårsprognose : mod en langsom genopretning

Forårsprognose : mod en langsom genopretning EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) omfatter ECB og alle EUmedlemsstaternes centralbanker. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. For at nå sin primære

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

Indhold. Forord 2. Resumé 3. ESRB Årsberetning Indhold 1

Indhold. Forord 2. Resumé 3. ESRB Årsberetning Indhold 1 Årsberetning 2015 Indhold Forord 2 Resumé 3 Indhold 1 Forord Mario Draghi, Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici I løbet af 2015 fortsatte Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 193/134 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1196 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2015/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT September 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 D-60311 Frankfurt am Main Postadresse Postfach 16 03 19 D-60066 Frankfurt am Main Telefon

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Højere beskæftigelse i byggeriet i 3. kvartal 2018

Højere beskæftigelse i byggeriet i 3. kvartal 2018 KonjunkturNyt uge 1.- 19. oktober 1 Højere beskæftigelse i byggeriet i 3. kvartal 1 + 1. personer 7 9 1 11 1 13 1 1 1 17 1 Danmark Højere beskæftigelse i byggeriet i 3. kvartal 1 Renter, oliepriser, valuta-

Læs mere

2006 Å R S B E R E T N I N G 2006 2 0 0 6 ÅRSBERETNING 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 OPÆISKE CENTRALBANK

2006 Å R S B E R E T N I N G 2006 2 0 0 6 ÅRSBERETNING 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 OPÆISKE CENTRALBANK DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2007 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 20 euroseddel ÅRSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2007 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser og tvangsauktioner Renter

Læs mere

Hovedpunkter for statsgældspolitikken

Hovedpunkter for statsgældspolitikken 7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING 1999 ÅRSBERETNING 1999 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING 1999 Den Europæiske Centralbank, 2000 Adresse Kaiserstrasse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2010 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 500-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 2010 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

29.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 348/57

29.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 348/57 29.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 348/57 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 14 december 2009 om ændring af afgørelse ECB/2006/17 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2009/29)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 31

KonjunkturNYT - uge 31 KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt

Læs mere

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Mio. kr. 2002 2001 Indeks 02/01 Basisindtægter 27.065 28.307 96 Omstruktureringsomkostninger 350 100 - Omkostninger 15.139 16.175 94 Basisindtjening

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2007

ECB Månedsoversigt August 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 2. august 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden

Læs mere