ÅRSBERETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2010 2010 ÅRSBERETNING"

Transkript

1 ÅRSBERETNING

2 I 2011 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 100-euroseddel ÅRSBERETNING

3 Den Europæiske Centralbank, 2011 Adresse Kaiserstrasse 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Foto: Andreas Böttcher ESKQ ISOCHROM.com Robert Metsch Walter Vorjohann Skæringsdato for statistik i denne årsberetning var den 25. februar 2011 ISSN (online)

4 INDHOLD ForORD KAPITEL 1 Den økonomiske udvikling og pengepolitikken 1 PEngepoLITIske beslutninger 16 2 Den monetære, finansielle og økonomiske udvikling De globale makroøkonomiske forhold Den monetære og finansielle udvikling Udviklingen i priser og omkostninger Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Udviklingen i de offentlige finanser Udviklingen i valutakurser og betalingsbalance 73 3 DEN ØKonomISKE OG monetære UDVIKLING I EU-LANDE UDEN FOR EuroomrÅDET 80 kapitel 2 CentralbankoperATIoner og -AKTIvITETEr 1 PengepoLITIske operationer, valutaoperationer og investeringsaktiviteter Markedsoperationer og stående faciliteter Valutaoperationer med andre centralbanker Securities markets programme Programmet til opkøb af covered bonds Investeringsaktiviteter 99 3 SEDLER OG mønter Udviklingen i cirkulerende eurosedler og -mønter og håndteringen heraf Forfalskning af eurosedler og beskyttelse mod forfalskning Udstedelse og fremstilling af eurosedler statistik Nye eller forbedrede statistikker for euroområdet Øvrig statistisk udvikling Statistiske behov, der er udsprunget af den finansielle krise økonomisk forskning Forskningsprioriteter og -resultater Formidling af forskning: publikationer og konferencer andre opgaver og AKTIvITETEr Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang 6.2 Rådgivende funktioner Forvaltning af EU's låneoptagelses- og långivningstransaktioner, European Financial Stability Facility samt puljen af bilaterale lån til Den Hellenske Republik Eurosystemets forvaltning af valutareserver betalings- og IPAPIrafvIKLIngssystemer TARGET2-systemet TARGET2-Securities Afviklingsprocedurer for sikkerhed 105 ECB 3

5 KAPITEL 3 ESTLANDS INDTRÆDEN I EUROOMRÅDET 1 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING I ESTLAND JURIDISKE ASPEKTER AF EESTI PANKS INTEGRATION I EUROSYSTEMET OPERATIONELLE ASPEKTER AF EESTI PANKS INTEGRATION I EUROSYSTEMET OVERGANGEN TIL EUROSEDLER OG -MØNTER I ESTLAND 132 KAPITEL 4 FINANSIEL STABILITET OG INTEGRATION 1 FINANSIEL STABILITET FINANSIEL REGULERING OG TILSYN FINANSIEL INTEGRATION OVERVÅGNING AF BETALINGSSYSTEMER OG MARKEDETS INFRASTRUKTUR KAPITEL 5 EUROPÆISKE SPØRGSMÅL 1 POLITIKSPØRGSMÅL INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL FORBEDRING AF DEN ØKONOMISKE STYRING I EU UDVIKLINGEN I OG FORHOLDET TIL EU- KANDIDATLANDENE 159 KAPITEL 6 OPGAVER I RELATION TIL DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS (ESRB) FUNKTIONSMÅDE 1 INSTITUTIONELLE RAMMER AKTIVITETERNE I DET FORBEREDENDE ESRB-SEKRETARIAT ANALYTISK, STATISTISK, LOGISTISK OG ADMINISTRATIV STØTTE TIL ESRB 165 KAPITEL 7 INTERNATIONALE SPØRGSMÅL 1 VIGTIGE TENDENSER I DET INTERNATIONALE MONETÆRE SYSTEM SAMARBEJDE MED LANDE UDEN FOR EU 174 KAPITEL 8 ANSVARLIGHED 1 ANSVARLIGHED OVER FOR OFFENTLIGHEDEN OG EUROPA- PARLAMENTET UDVALGTE EMNER PÅ MØDER MED EUROPA-PARLAMENTET ECB

6 KAPITEL 9 EKSTERN KOMMUNIKATION 1 KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER 185 KAPITEL 10 INSTITUTIONELLE RAMMER, ORGANISATION OG ÅRSREGNSKAB 1 ECB'S BESLUTTENDE ORGANER OG CORPORATE GOVERNANCE ORGANISATORISK UDVIKLING PERSONALECHEFKREDSEN ESCB'S SOCIALE DIALOG ÅRSREGNSKAB FOR ECB EUROSYSTEMETS KONSOLIDEREDE BALANCE PR. 31. DECEMBER 240 BILAG RETLIGE INSTRUMENTER VEDTAGET AF DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 244 UDTALELSER VEDTAGET AF DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 247 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG 254 OVERSIGT OVER ECB'S KOMMUNIKATION VEDRØRENDE TILFØRSEL AF LIKVIDITET 258 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER 263 ORDLISTE 264 BOKSE ECB 5

7 TABELLER FIGURER ECB

8 ECB 7

9 8 ECB FORKORTELSER LANDE ANDRE FORKORTELSER

10 FORORD

11 10 ECB

12 ECB 11

13 12 ECB

14

15

16 KAPITEL 1 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING OG PENGEPOLITIKKEN

17 1 PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER Figur 1. ECB-renter og Eonia-renten 16 ECB

18 Figur 2. Renteudviklingen siden intensiveringen af finanskrisen Boks 1 EKSTRAORDINÆRE TILTAG I 1 ECB 17

19 Rentespænd for statsobligationer i og primo ECB

20 ECB 19

21 DET GRADVISE ØKONOMISKE OPSVING OG UDFASNINGEN AF NOGLE EKSTRAORDINÆRE TILTAG 20 ECB

22 KRISEN PÅ VISSE STATSGÆLDSMARKEDER FRA MAJ ECB 21

23 22 ECB

24 2 DEN MONETÆRE, FINANSIELLE OG ØKONOMISKE UDVIKLING 2.1 DE GLOBALE MAKROØKONOMISKE FORHOLD DET GLOBALE OPSVING FORTSATTE I Figur 3. Udviklingstendenser i de største industrialiserede økonomier Euroområdet Japan USA Storbritannien ECB 23

25 USA 24 ECB

26 CANADA JAPAN VÆKSTØKONOMIERNE I ASIEN ECB 25

27 LATINAMERIKA 26 ECB

28 RÅVAREPRISERNE STEG I 2.2 DEN MONETÆRE OG FINANSIELLE UDVIKLING PENGEMÆNGDEVÆKSTEN VISTE TEGN PÅ TENTATIVT OPSVING Figur 4. Udviklingstendenser i råvarepriserne ECB 27

29 Figur 5. M3 og udlån til den private sektor EFFEKTEN AF DEN STEJLE RENTEKURVE AFTOG FORSKELLIGE TENDENSER I DE ENKELTE SEKTORERS PENGEBEHOLDNINGER 28 ECB

30 Figur 6. M3's hovedkomponenter Figur 7. MFI-renter for kortfristede indskud og en pengemarkedsrente VÆKSTEN I KREDITGIVNINGEN TIL DEN PRIVATE SEKTOR TILTOG EN SMULE ECB 29

31 Figur 8. Sektorfordelte indskud Figur 9. M3's modposter ECB

32 FORHOLDENE PÅ PENGEMARKEDET FORBEDREDES TRODS NOGEN VOLATILITET ECB 31

33 begyndte Eurosystemet tidligt i en gradvis udfasning af de ekstraordinære pengepolitiske tiltag, som ikke længere blev anset for nødvendige, hvorved den gennemsnitlige løbetid for de likviditetstilførende operationer blev kortere. Statsgældskrisen i maj førte imidlertid til alvorlige spændinger på statsobligationsmarkederne i visse eurolande. Det havde en negativ indvirkning på den pengepolitiske transmissionsmekanisme, som gav sig udslag i højere opfattede likviditets- og kreditrisici. Med henblik på at afhjælpe værdipapirmarkedernes dårlige funktion og genoprette en passende pengepolitisk transmissionsmekaniske introducerede Eurosystemet sit Securities Markets Programme og genindførte nogle af de udfasede ekstraordinære tiltag. Boks 1 beskriver de ekstraordinære tiltag, som blev anvendt i, og som var med til at begrænse den afsmittende effekt, for så vidt angår pengemarkedsrenterne. I 2. halvår førte Boks 2 sammenligning af den seneste udvikling i mfi-udlån til den ikke-finansielle private sektor med tidligere konjunkturforløb med nedgang og opsving På grund af omfanget og karakteren af konjunkturnedgangen efter finanskrisen er en exceptionel udvikling i MFI'ernes udlån sandsynlig. Derfor sammenligner denne boks den seneste udvikling i den årlige vækst i udlån til den ikke-finansielle private sektor og dens vigtigste komponenter med udviklingen under to tidligere konjunkturforløb med nedgang og opsving, nemlig i begyndelsen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Her fokuseres på MFI'ernes reale udlån (med BNP som deflator) med henblik på bedre sammenlignelighed, hvad angår udviklingens omfang. Udviklingen i det samlede udlån til den ikke-finansielle private sektor Den årlige vækst i realt udlån til den ikkefinansielle private sektor faldt med ca. 9 procentpoint (fra top- til lavpunkt) i den seneste konjunkturnedgang, hvor den endte med at blive negativ. Faldet var betydeligt stærkere end i konjunkturnedgangsperioderne i begyndelsen af 1990'erne og 2000'erne, hvor den årlige vækst faldt med 6-7 procentpoint og forblev positiv (se figur A). Desuden foregik størstedelen af det seneste fald i løbet af en forholdsvis kort periode (seks kvartaler) i forhold til 16 kvartaler i begyndelsen af 1990'erne og ni kvartaler i begyndelsen af 2000'erne. Det seneste fald synes dog ikke at være uforholdsmæssigt stort eller brat i lyset af, hvor alvorlig den seneste konjunkturnedgang har været. Den årlige vækst i realt BNP aftog med næsten 9 procentpoint i løbet af et år i den seneste konjunkturnedgang i forhold til 6 procentpoint i Figur A. Årlig vækst i mfi'ernes reale udlån til den ikke-finansielle private sektor under væsentlige konjunkturnedgange og -opsving siden 1990 (Årlig ændring i pct.) T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt (ekskl. Tyskland) -4-4 T-16 T-12 T-8 T-4 T T+4 T+8 Kilder: ECB og ECB's beregninger. Anm.: Det skraverede område repræsenterer konfidensintervallet omkring det gennemsnitlige lead/lag-kvartal, hvor korrelationen mellem den årlige vækst i de respektive udlånsserier og den årlige vækst i realt BNP er størst. Konfidensbåndene beregnes som korrelationskoefficienten plus/minus en standardfejl. Se også fodnote 1 i teksten. "T" repræsenterer kvartalet med lavpunktet for vækstcyklussen for realt BNP ECB

34 løbet af fire år i begyndelsen af 1990'erne og 4 procentpoint i løbet af knap to år i begyndelsen af 2000'erne (se figur B). For eurolandene er det usædvanligt, men ikke enestående, at den årlige vækst i udlån til den ikke-finansielle private sektor blev negativ. Under konjunkturnedgangen i begyndelsen af 1990'erne blev udlån til den ikke-finansielle private sektor understøttet af en betydelig vækst i udlån til tyske husholdninger efter genforeningen. Hvis udlån til den tyske ikkefinansielle private sektor tages ud af beregningen, aftog den årlige vækst i realt udlån til sektoren med 13 procentpoint til et mere negativt niveau end under den seneste konjunkturnedgang (se figur A). Den årlige vækst i realt udlån til den ikke-finansielle private sektor nåede sit vendepunkt i 3. kvartal 2009, dvs. i overensstemmelse med en typisk konjunkturudvikling. 1 Ved både den seneste konjunkturnedgang og konjunkturnedgangen i begyndelsen af 2000'erne indtraf opsvinget i udlån til den ikke-finansielle private sektor to kvartaler efter vendepunktet i væksten i realt BNP, mens opsvinget i begyndelsen af 1990'erne kom tre kvartaler efter vendepunktet i realt BNP. Udviklingen i udlån til husholdninger I forhold til tidligere episoder med svag økonomisk aktivitet har udviklingen i udlån til husholdningerne spillet en langt mere fremtrædende rolle i det seneste konjunkturforløb med nedgang og opsving i forbindelse med den samlede udvikling i udlån til den ikkefinansielle private sektor. Faldet fra top- til lavpunkt i den årlige vækst i realt udlån til husholdningerne var mere markant i den seneste konjunkturnedgang, og den årlige vækst blev negativ, hvilket afspejlede det mere alvorlige tilbageslag på boligmarkedet (se figur C). Vendepunktet i den årlige vækst i realt udlån til husholdningerne indtraf i 3. kvartal 2009, to Figur B. Årlig vækst i realt BNP under væsentlige konjunkturnedgange og -opsving siden 1990 (Årlig ændring i pct.) T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt (ekskl. Tyskland) -6-6 T-16 T-12 T-8 T-4 T T+4 T+8 Kilder: ECB og ECB's beregninger. Figur C. Årlig vækst i MFI'ernes reale udlån til husholdninger under væsentlige konjunkturnedgange og -opsving siden 1990 (Årlig ændring i pct.) T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt (ekskl. Tyskland) -4-4 T-16 T-12 T-8 T-4 T T+4 T+8 Kilder: ECB og ECB's beregninger. Anm.: Det skraverede område repræsenterer konfidensintervallet omkring det gennemsnitlige lead/lag-kvartal, hvor korrelationen mellem den årlige vækst i de respektive udlånsserier og den årlige vækst i realt BNP er størst. Konfidensbåndene beregnes som korrelationskoefficienten plus/minus en standardfejl. Se også fodnote 1 i teksten. "T" repræsenterer kvartalet med lavpunktet for vækstcyklussen for realt BNP Se boksen "Loans to the non-financial private sector over the business cycle in the euro area", Månedsoversigt, ECB, oktober ECB 33

35 kvartaler efter vendepunktet i den årlige vækst i realt BNP. Det var noget senere end i de to andre betragtede perioder, og det er ikke i overensstemmelse med det normale forhold mellem realt udlån til husholdningerne og realt BNP. Et forholdsvis sent vendepunkt i den årlige vækst i det reale udlån til husholdningerne er dog set før. I begyndelsen af 1990'erne indtraf et klart vendepunkt i den årlige vækst i det reale udlån til ikke-tyske husholdninger i euroområdet først tre kvartaler efter vendepunktet i den årlige vækst i realt BNP. Den pågældende periode var også karakteriseret ved faldende huspriser efter betydelige opsving i en række eurolande. Det indikerede, at de forsinkede opsving i begge tilfælde kan skyldes en vis balancetilpasning hos både husholdninger og banker. I alle de betragtede perioder var opsvinget i den årlige vækst i realt udlån til husholdningerne drevet af udlån til boligkøb. Udviklingen i udlån til ikke-finansielle selskaber Den overordnede tendens i den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber i det seneste konjunkturforløb har stort set svaret til tendensen i tidligere forløb (se figur D). Faldet var dog kraftigere, idet den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber faldt med 15 procentpoint fra top- til lavpunkt, sammenlignet med 10 og 12 procentpoint i henholdsvis begyndelsen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Det markante fald i realt udlån til ikke-finansielle selskaber under den seneste konjunkturnedgang afspejler den betydelige nedgang i den økonomiske aktivitet, navnlig i byggeriet og ejendomssektoren, samt øget anvendelse af markedsbaseret finansiering. 2 Disse sektorer er relativt låneintensive, der har været hoveddrivkraften for udlån til ikke-finansielle selskaber i euroområdet på grund af de seneste års kraftige opsving på boligmarkedet i forskellige eurolande. Vendepunktet i den årlige vækst i realt udlån til ikke-finansielle selskaber indtraf i begyndelsen af, fire kvartaler efter vendepunktet i den årlige vækst i realt BNP. Det er stort set i overensstemmelse med et typisk forløb, dog lidt senere end i de to andre betragtede perioder. Selv om den årlige vækst i realt udlån til ikke-finansielle selskaber fortsat var en smule negativ ultimo, har opsvinget været hurtigere og kraftigere end i begyndelsen af 1990'erne. Som i tidligere perioder var opsvinget i udlånsvæksten drevet af en mærkbar stigning til den årlige vækst i kortfristede udlån. Figur D. Årlig vækst i MFI'ernes reale udlån til ikke-finansielle selskaber under væsentlige konjunkturnedgange og -opsving siden 1990 (Årlig ændring i pct.) T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt T = 1. kvt (ekskl. Tyskland) -6-6 T-16 T-12 T-8 T-4 T T+4 T+8 Kilder: ECB og ECB's beregninger. Anm.: Det skraverede område repræsenterer konfidensintervallet omkring det gennemsnitlige lead/lag-kvartal, hvor korrelationen mellem den årlige vækst i de respektive udlånsserier og den årlige vækst i realt BNP er størst. Konfidensbåndene beregnes som korrelationskoefficienten plus/minus en standardfejl. Se også fodnote 1 i teksten. "T" repræsenterer kvartalet med lavpunktet for vækstcyklussen for realt BNP. 2 Se boks 2, "Real estate developments in the euro area and their impact on loans to the private sector", Månedsoversigt, ECB, maj ECB

36 ECB 35

37 KRAFTIGE SPÆNDINGER PÅ STATSOBLIGATIONS- MARKEDERNE I VISSE EUROLANDE I Figur måneders-Eurepo, -Euribor og -OIS-rente Figur 11. ECB's renter og dag til dag-renten 36 ECB

38 Figur 12. Lange statsobligationsrenter ECB 37

39 38 ECB

40 AKTIEKURSSTIGNINGERNE I EUROOMRÅDET AFTOG I Figur 13. Rentespænd for statsobligationer i udvalgte eurolande ECB 39

41 Figur 14. Nulkupon "break-even"-inflation i euroområdet Boks 3 UDVIKLINGEN I MARKEDSBASEREDE MÅL FOR INFLATIONSFORVENTNINGERNE I 40 ECB

42 Figur A. "Break-even"-inflation og indekserede swaprenter Figur B. Ændringer i "break-even"-inflation og ændringer i nominelle renter og realrenter Figur C. Fordeling af langsigtet "breakeven"-inflation på termin baseret på en rentestrukturmodel ECB 41

43 Figur D. 5-årig "break-even"-inflation på termin 5 år frem for euroområdet og USA 42 ECB

44 Figur 15. Væsentlige aktieindeks HUSHOLDNINGERNES LÅNTAGNING ER FLADET UD HUSHOLDNINGERNES GÆLDSÆTNING FORTSATTE MED AT STIGE, MENS RENTEBYRDEN AFTOG YDERLIGERE ECB 43

45 HISTORISK LAVE OMKOSTNINGER VED EKSTERN FINANSIERING I Figur 16. MFI-lån til husholdningerne ECB

46 DEN EKSTERNE FINANSIERING FORTSATTE MED AT FALDE I Figur 17. Renter på udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber Figur 18. Husholdningernes gæld og rentebetalinger ECB 45

47 gældsinstrumenter og aktier (se figur 20). Trods en bredt funderet forbedring af de økonomiske forhold var de ikke-finansielle selskabers behov for ekstern finansiering fortsat begrænset af lave investeringer og behersket aktivitet inden for fusioner og virksomhedsovertagelser samt en igangværende opbygning af interne midler. Mod slutningen af var der tegn på en gradvis normalisering, og der sås et stigende finansieringsbehov hos virksomhederne. Ifølge undersøgelsen af bankernes udlån blev nettoefterspørgslen efter erhvervslån positiv efter at have været negativ i over to år. Især lagerbeholdninger og driftskapital blev angivet som faktorer, der i stigende grad bidrog til den fornyede efterspørgsel efter lån. En af de primære årsager til den forholdsvis lave efterspørgsel efter ekstern finansiering i var den bredt funderede vækst i den ikkefinansielle sektors salg og lønsomhed, hvilket betød, at der var betydeligt flere interne midler til rådighed. Bedømt ud fra regnskaberne for børsnoterede ikke-finansielle selskaber rettede lønsomheden målt som nettoindtægter i forhold til salg sig kraftigt i (se figur 21). Stigningen i de interne midler afspejledes i større pengebeholdninger, formodentlig som følge af løbende reduktion af omkostningerne kombineret med lavere nettorentebetalinger og udbytter. Denne forbedring af virksomhedernes finanser skal dog tages med et vist forbehold, idet undersøgelser viser, at lønsomheden udviklede sig mindre gunstigt for de små og mellemstore virksomheder end for de store i. Det kunne tyde på, at de små og mellemstore virksomheder er mere sårbare, eller at de halter noget bagefter de store virksomheder. 4 Figur 19. Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering (I pct. p.a.) Samlede finansieringsomkostninger Reale korte MFI-udlånsrenter Reale lange MFI-udlånsrenter Reale omkostninger ved markedsbaseret gæld Reale omkostninger ved børsnoterede aktier Kilder: ECB, Thomson Reuters, Merrill Lynch og prognoser fra Consensus Economics. Anm.: De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering beregnes som et vægtet gennemsnit af omkostningerne ved banklån, omkostningerne ved at udstede gældsinstrumenter og omkostningerne ved at udstede aktier på basis af de respektive udeståender og deflateret med inflationsforventningerne (se boks 4 i ECB's Månedsoversigt for marts 2005). Ud over at der har været flere interne midler til rådighed, ser det ud til, at euroområdets ikkefinansielle selskaber har benyttet sig af en bredere vifte af finansieringsmuligheder i de senere år, navnlig ved at erstatte bankgæld med markedsbaseret finansiering og ved i højere grad at udstede gældsinstrumenter. Denne proces, som begyndte i 2009 og fortsatte i, har givet sig udslag i en betydeligt lavere efterspørgsel efter banklån. Det betyder, at den årlige vækst i långivningen, der nåede et lavpunkt i årets 1. kvartal, var negativ i hele. Især de kortfristede lån blev kraftigt påvirket, da den faldende efterspørgsel efter lån blev forstærket af et igangværende skift fra kortere til længere løbetider. Den årlige vækst i kortfristede lån (dvs. lån med en initial løbetid på under 1 år) faldt i gennemsnit til næsten -9 pct. i, mens den gennemsnitlige vækst i langfristede lån (dvs. lån med en initial løbetid på over 5 år) faktisk forblev positiv, nemlig omkring 3 pct. Hvis der tages højde for, hvor alvorlig den seneste recession var, og for denne substitutionsproces, ser væksten i udlån til virksomheder dog ud til at have været stort set i overensstemmelse med det historiske mønster, konjunkturcyklen taget i betragtning. Den finansielle krise havde en kraftig effekt, men den medførte ikke en brat afbrydelse af kreditforsyningen til økonomien. I årets løb begyndte bankerne at melde om en mindre grad af 4 Se "Survey on the access to finance of SMEs in the euro area", ECB, oktober (findes på ECB's hjemmeside) ECB

48 FALD I VIRKSOMHEDERNES GÆLD Figur 20. Fordeling af de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering efter instrument 2.3 UDVIKLINGEN I PRISER OG OMKOSTNINGER ECB 47

49 Figur 21. Profitmål for børsnoterede ikkefinansielle selskaber i euroområdet HICP-INFLATIONEN STEG PÅ GRUND AF UDVIKLINGEN I ENERGI- OG FØDEVAREPRISERNE Boks 4 FORTOLKNING AF UNDERSØGELSESBASEREDE INDIKATORER FOR KREDITSTANDARDER FOR ERHVERVSLÅN 48 ECB

50 Figur A. Ændringer i kreditstandarder for godkendelse af lån eller kreditfaciliteter til virksomheder ECB 49

51 Figur B. Euroområdets virksomheders adgang til banklån Figur C. Restriktive og ekspansive kreditstandardregimer og kreditstandarder for lån til euroområdets ikke-finansielle selskaber 50 ECB

52 Figur 22. De ikke-finansielle selskabers gældskvoter ECB 51

53 Figur 23. De vigtigste komponenter i HICPinflationen PRODUCENTPRISERNE STEG I 52 ECB

54 Tabel 1. Prisudviklingen (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Dec. Jan. HICP og dets komponenter Samlet indeks 1) 3,3 0,3 1,6 0,4 1,1 1,5 1,7 2,0 2,2 2,4 Energi 10,3-8,1 7,4-3,2 4,8 8,1 7,3 9,1 11,0. Uforarbejdede fødevarer 3,5 0,2 1,2-1,5-0,8 0,7 2,3 2,8 3,2. Forarbejdede fødevarer 6,1 1,1 0,9 0,5 0,6 0,8 0,9 1,3 1,5. Industrivarer ekskl. energi 0,8 0,6 0,4 0,3 0,1 0,3 0,5 0,8 0,7. Tjenesteydelser 2,6 2,0 1,4 1,7 1,5 1,2 1,4 1,3 1,3. Andre pris- og omkostningsindikatorer Producentpriser i industrien 2) 6,1-5,1 2,9-4,7-0,1 3,0 4,0 4,7 5,3. Oliepriser (EUR pr. tønde) 3) 65,9 44,6 60,7 51,2 56,0 62,6 59,6 64,4 69,6 72,6 Råvarepriser 4) 2,0-18,5 44,7 3,1 29,0 48,2 51,5 48,6 49,6 45,7 Kilder: Eurostat, Thomson Reuters, Hamburg Institute of International Economics og ECB's beregninger. Anm.: HICP-tallene for 2011 er inklusive Estland. 1) HICP-inflationen i januar 2011 ifølge Eurostats foreløbige skøn. 2) Ekskl. byggeri. 3) Brent Blend (til levering om en måned). 4) Ekskl. energi; i euro. komponenterne forbrugs- og kapitalgoder (se figur 25). udviklingen i arbejdskraftsomkostninger var afdæmpet Indikatorerne for arbejdskraftsomkostningerne i euroområdet tydede på en afdæmpet udvikling i arbejdskraftomkostninger i og på, at udviklingen i lønomkostninger nåede et lavpunkt. Mens den årlige vækst i både aftalt løn og timeløn faldt betydeligt, svarede væksten i lønsum pr. ansat i til det lave niveau året før. Aftalt løn faldt markant i løbet af og nåede ned på en årlig vækst på 1,6 pct. i 4. kvartal fra 2,6 pct. i Denne indikator afspejler den vigtigste lønkomponent, som er aftalt på forhånd gennem kollektive overenskomster. Nedgangen kan tilskrives lønaftalernes forsinkede reaktion på de forværrede arbejdsmarkedsforhold, som gav arbejdstagerne en ringere forhandlingsposition (se tabel 2). Figur 24. De vigtigste komponenters bidrag til HICP-inflationen (Bidrag i procentpoint år/år; månedlige observationer) 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 Tjenesteydelser Industrivarer ekskl. energi Forarbejdede fødevarer Uforarbejdede fødevarer Energi Samlet indeks ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 Kilde: Eurostat. Anm.: Som følge af afrunding kan der forekomme uoverensstemmelser i forhold til det samlede indeks. ECB 53

55 Boks 5 UDVIKLINGEN I RÅVAREPRISERNE OG DERES INDVIRKNING PÅ HICP-INFLATIONEN Figur A. Udviklingen i råvarepriserne 54 ECB

56 Råolieprisernes gennemslag på energipriserne i HICP ECB 55

57 Figur B. Industrielle råvarer og PPI for halvfabrikata 56 ECB

58 af økonomien, herunder sektorspecialisering samt løn- og prisdannelsesinstitutioner. Mens pengepolitikken ikke kan gøre ret meget ved første runde-effekterne af et råvareprisstød, skal anden runde-effekter undgås. I den henseende er mere fleksible løn- og prisdannelsesmekanismer og en troværdig pengepolitik nøglen til at sikre, at enkeltstående ændringer i råvarepriserne ikke fører til højere inflation på mellemlangt sigt. Den årlige vækst i lønsum pr. ansat var på 1,5 pct. i 3. kvartal, uændret i forhold til Væksten i lønsum pr. ansat var stigende inden for tre områder, nemlig industri ekskl. byggeri, markedsrelaterede tjenesteydelser inden for handel og transport samt markedsrelaterede tjenesteydelser vedrørende liberale erhverv. I de øvrige sektorer faldt væksten i lønsum pr. ansat (se figur 26). Som det også var tilfældet med aftalt løn, aftog den årlige vækst i timelønsomkostninger betydeligt i modsætning til i 2009, da der fortsat var høje stigninger i timelønnen. Den faldende vækst i timelønsomkostninger kan delvis skyldes effekten af et større antal arbejdstimer, idet længere arbejdstid ikke nødvendigvis medfører højere lønsum pr. ansat som følge af forskellige ordninger (fx fleksible arbejdstidskonti og arbejdsfordeling med statstilskud). Faldet i den årlige vækst i timelønsomkostninger i kunne tilskrives industrien. I 2009 havde denne sektor den højeste vækst i timelønsomkostninger og var den sektor, som gjorde mest brug af fleksibel arbejdstid. Arbejdskraftsproduktivitet pr. ansat steg mere end lønsum pr. ansat i euroområdet, så enhedslønomkostningerne faldt, og avancerne steg. Den årlige vækst i arbejdskraftsproduktiviteten pr. ansat steg i gennemsnit til 2,2 pct. i de første tre kvartaler af i forhold til et fald på 2,3 pct. i På baggrund af udviklingen i lønsum pr. ansat faldt enhedslønomkostningerne med 0,5 pct. årligt frem til 3. kvartal i forhold til en stigning på 3,9 pct. i 2009 (se figur 27). Som følge af dette fald i enhedslønomkostningerne steg overskudsgraden, og virksomhedernes øgede "pricing power" kom til udtryk i den gradvise stigning i den årlige vækst i BNPdeflatoren. Denne stigning afspejlede også et positivt bidrag fra stykafgiftskomponenten fra 2. kvartal (se figur 28). Boligpriserne steg Boligpriserne i euroområdet, som ikke indgår i HICP, steg med 2,4 pct. i løbet af året indtil 3. kvartal efter at være faldet med 2,9 pct. i 2009 (se figur 29). Den samlede stigning siden begyndelsen af dækker imidlertid over forskellige udviklingstendenser i euroområdets lande og regioner, hvoraf nogle har oplevet fortsat faldende boligpriser i. udvikling i inflationsforventningerne Information fra professionelle prognosemagere viser, at spørgeskemabaserede langsigtede inflationsforventninger (fem år frem) var tæt på 2,0 pct. ifølge Consensus Economics, Euro Zone Barometer og ECB's Survey of Professional Forecasters. I henhold til sidstnævnte forblev prognosemageres punktestimater for inflationen i 2015, som ECB har samlet, inden for et snævert interval på 1,9-2 pct. i. Markedsbaserede indikatorer, som fremkommer ved "break-even"-inflationen afledt af indeksobligationer og tilsvarende vækstrater udledt af indekserede swaprenter, tydede ligeledes på fast forankrede inflationsforventninger. 2.4 Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked BNP i euroområdet begyndte at stige igen i Efter det markante fald på 4,1 pct. i 2009 steg realt BNP i euroområdet med 1,9 pct. i løbet af året indtil 3. kvartal (se tabel 3). Opsvinget i skyldtes forskellige faktorer. For det første steg euroområdets eksport som følge af den voksende globale aktivitet og efterspørgsel. For ECB 57

59 Figur 25. De enkelte komponenter i producentpriser i industrien STIGNINGEN I BNP VAR HOVEDSAGELIG UNDERSTØTTET AF EKSPORTEN OG LAGERBEHOLDNINGERNE Tabel 2. Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger 58 ECB

60 Figur 26. Lønsum pr. ansat fordelt efter sektor Figur 28. Fordeling af BNP-deflator Figur 27. Lønomkostninger i euroområdet ECB 59

61 Figur 29. Boligprisudviklingen i euroområdet (Ændring i pct. år/år; årlige observationer) Nominelle boligpriser Kilde: ECB's beregninger baseret på ikke-harmoniserede nationale observationer. Anm.: -observationer omfatter observationer indtil 3. kvartal. ringerne var svag som følge af korrektioner på boligmarkedet i en række eurolande efter de markante fald i boligpriserne under recessionen i Erhvervsinvesteringerne ekskl. byggeri var fortsat svage, da denne komponent blev begrænset af løbende omstruktureringer af balancen og en svag stigning i kapacitetsudnyttelsen. Lagerbeholdninger udgjorde en vigtig del af forklaringen på, at væksten i realt BNP steg i 1. halvår. De skønnes at have bidraget til den kvartalsvise stigning i BNP i 1. og 2. kvartal med henholdsvis 0,7 og 0,4 procentpoint. Bag aktiviteten i 1. halvår lå virksomhedernes beslutninger om at nedbringe lagrene langsommere end i 2009, hvilket medførte hurtigere leverancer i forsyningskæden. Tal fra nationalregnskaber tyder på, at forbedringen i lagerbeholdninger tabte betydeligt momentum i 3. kvartal, hvor denne komponent af den samlede efterspørgsel bidrog med 0,1 procentpoint til den kvartalsvise vækst i realt BNP. Tabel 3. Sammensætningen af vækst i realt BNP (Ændring i pct., medmindre andet er anført; sæsonkorrigeret) kvt. Årlig vækst 1) Kvartalsvis vækst 2) 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Realt bruttonationalprodukt 0,4-4,1. -2,0 0,8 2,0 1,9 2,0 0,2 0,4 1,0 0,3 0,3 heraf: Indenlandsk efterspørgsel 3) 0,4-3,4. -2,8 0,4 2,1 1,9. -0,1 0,9 0,9 0,2. Privat forbrug 0,4-1,1. -0,4 0,4 0,6 1,0. 0,3 0,3 0,2 0,1. Offentligt forbrug 2,4 2,4. 1,7 1,1 0,6 0,4. -0,1 0,1 0,1 0,4. Faste bruttoinvesteringer -0,8-11,4. -9,6-5,0-0,8 0,2. -1,2-0,4 2,0-0,3. Lagerændringer 3), 4) -0,2-0,8. -0,8 1,0 1,7 1,2. 0,0 0,7 0,4 0,1. Nettoeksport 3) 0,1-0,7. 0,7 0,3-0,1 0,0. 0,3-0,5 0,1 0,2. Eksport 5) 1,0-13,2. -5,3 5,7 11,7 11,3. 2,0 2,6 4,4 1,9. Import 5) 0,8-11,9. -7,1 4,8 12,4 11,7. 1,2 4,2 4,3 1,5. Real bruttoværditilvækst heraf: Industri (ekskl. byggeri) -2,2-13,3. -6,8 3,6 6,8 5,2. 0,6 2,0 2,0 0,4. Byggeri -1,2-5,9. -5,8-6,6-4,2-3,1. -1,7-1,6 0,8-0,7. Markedsrelaterede tjenesteydelser 6) 1,5-3,1. -1,9 0,7 1,4 1,7. 0,1 0,5 0,7 0,4. Kilder: Eurostat og ECB's beregninger. Anm.: De rapporterede tal er sæsonkorrigerede og til dels korrigeret for antal arbejdsdage, da ikke alle eurolande rapporterer kvartalsvise nationalregnskabsserier korrigeret for antal arbejdsdage. 1) Ændring i pct. i forhold til samme periode året før. 2) Ændring i pct. i forhold til det foregående kvartal. 3) Bidrag til væksten i realt BNP, i procentpoint. 4) Inkl. anskaffelser minus afhændelse af værdier. 5) Import og eksport dækker varer og tjenesteydelser og omfatter grænseoverskridende intra-euroområdehandel. Intra-euroområdehandel fratrækkes ikke i tal for import og eksport i nationalregnskaberne. Disse observationer er derfor ikke fuldt sammenlignelige med betalingsbalanceobservationer. 6) Inkl. handel og istandsættelse, hoteller og restauranter, transport og kommunikation, finansiel formidling, fast ejendom, lejemål og liberale erhverv. 60 ECB

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 193/134 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1196 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2015/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2010 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 500-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 2010 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK

Læs mere

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring.

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring. 21.7.2015 L 193/147 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/1197 af 2. juli 2015 om ændring af retningslinje ECB/2010/20 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

2012 2012 2012 årsberetning 2012 årsberetning 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 æiske centralbank op 2012 eur den 2012 2012

2012 2012 2012 årsberetning 2012 årsberetning 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 æiske centralbank op 2012 eur den 2012 2012 årsberetning ÅRSBERETNING 2010 I 2011 vil alle publikationer I 2013 bære vil alle et motiv ECBpublikationer bære taget motiv fra en taget fra en 100-euroseddel 5-euroseddel. Den Europæiske Centralbank,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT Oktober 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 60066 Frankfurt am Main Tyskland

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3

Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK EUROSYSTEMET DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER INDHOLD Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3 1. Vejen til økonomisk og monetær union 1.1 Europæisk integration

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 CARLSBERG FINANS A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 Delårsrapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Delårsrapport for 1. kvartal 2008

Delårsrapport for 1. kvartal 2008 Delårsrapport for 1. kvartal 2008 Brødrene A & O Johansen A/S Rørvang 3 * 2620 Albertslund Tlf.: 70 28 00 00 * Fax: 70 28 01 01 CVR-nr.: 58 21 06 17 side 1/6 (Alle beløb er i hele 1.000 kr.) Resultatopgørelse

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015 Kvartalsrapport pr. 31. marts Metroselskabet Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni Resultatopgørelse Note 2014 Indtægter 2 Metroens takstindtægter 771.529 182.920 176.906 190.173 735.290 714.790

Læs mere