DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. august /17240 PÅBUD OM STØTTEMUR I breve af 2. november og 16. december 2011 har advokaten på vegne af ejeren af E vej 16 klaget over Kommunens påbud af 7. oktober og 6. december 2011 om at genopføre støttemur ud for ejendommen, E vej 16. Han skriver bl.a., at: E vej er en offentlig vej dele af det gamle stendige allerede var ved at skride ned (med fare for nedskridning af vejen) hans klient har orienteret kommunen herom hans klient alene har fjernet en lille del af den sammenskredne del af diget. Vejdirektoratets afgørelse Vi mener, at kommunen med sin af 6. juni 2012 har truffet en ny afgørelse i sagen. I den forbindelse mener vi ikke, at kommunen lovligt har kunnet påbyde ejeren af E vej 16 at betale for genopførelse af digesiden (støttemuren), da dette er et erstatningsretligt spørgsmål. Sådanne spørgsmål er ikke regulerede i vejloven 1. Vi skal derfor anmode kommunen om at trække sin afgørelse af 6. juni 2012 tilbage. Baggrund Ejendommen, matr. nr. 11 d, E vej 16, har facade mod kommune-vejen, E vej (litra 7000a). Der er en niveauforskel mellem vejen og ejendommen på ca. 1 meter, og hvor det er vejen, der ligger oppe på skråningen (diget). Ejeren af ejendommen, E vej 16, har i 2010 modtaget byggetilladelse fra kommunen til ombygning af beboelsesejendom på ejendommen. Beboelsen er beliggende mindre end tre meter fra vejen. Ejeren af ejendommen har i september 2010 i forbindelse med byggearbejderne observeret, at dele af diget, hvorpå vejen ligger, er ved at falde fra hinanden, og at der kommer vand fra vejen ind i fundamentet til hans ejendom. Han har derfor telefonisk anmodet kommunen om at besigtige forholdene. Kommunen har den 15. september 2010 besigtiget forholdene og har i den forbindelse oplyst, at støttemuren er beliggende på privat ejendom, dvs. uden for det offentlige vejreal, og at ejeren af ejendommen med sine handlinger med iværksat udgravning ind mod vejen har foretaget udgravning inden for tre meter fra skel mod vej uden forudgående tilladelsen fra kommunen, jf. vejlovens 101, stk. 2 og 3. Kommunen har derfor påbudt ham at reetablere støttemuren (digesiden) eller foretage anden lignende sikring. Samtidig har kommunen oplyst, at da 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 5 støttemuren netop ligger på privat ejendom, og hvor der ingen tinglyste oplysninger findes om offentligt vedligehold af denne, har kommunen afvist selv at etablere en ny støttemur. Ejeren af ejendommen har i brev af 16. september 2011 v/advokaten rettet henvendelse til kommunen. I brevet har advokaten oplyst om digets dårlige tilstand, herunder risikoen for sammenstyrtning af vejen, og har i den forbindelse anmodet kommunen om at få etableret en lille støttemur eller lignende sikring. Kommunen har i af 7. oktober 2011 refereret til kommunens besigtigelse den 15. september 2010 og har i den forbindelse på ny påbudt ejeren af ejendommen til at genopføre støttemuren senest den 1. november 2011, jf. vejlovens 101, stk. 1. Der har efterfølgende været en dialog mellem kommunen og ejeren af ejendommen. I brev af 6. december 2011 har kommunen opretholdt sit påbud af 7. oktober 2011 og har i den forbindelse oplyst, at såfremt der ikke sker reetablering, vil kommunen udføre den nødvendige reetablering for ejers regning. Denne afgørelse har advokaten ligeledes påklaget til Vejdirektoratet, jf. brev af 16. december Efterfølgende under klagesagen har advokatens klient den 16. december 2011 fået foretaget opmålinger af skelgrænsen mellem vejen og hans ejendom, og af udtalelse fra landinspektøren fremgår det, at det er landinspektørens vurdering, at støttemuren i det store hele er placeret på offentligt vejareal, jf. brev af 5. januar Advokaten har efterfølgende under klagesagen tillige påberåbt, at det er kommunens manglende vedligeholdelse af deres egen ejendom (diget), der har medført en delvis nedbrydning af denne. Og hans klient kan ikke gøres ansvarlig for at have fjernet diverse materialer fra den delvist sammenbrudte digeside, og som er væltet ind på hans klients ejendom, matr. nr. 11 d. Hertil kommer, at hans klient har modtaget byggetilladelse fra kommunen til ombygning af beboelsesejendommen, hvilket ligeledes har medført de fornødne gravearbejder ved ejendommen og dermed fjernelse af det materiale, som er væltet ind på den private ejendom. I kommunens af 6. juni 2012 har kommunen erkendt, at diget (støttemuren) ligger på offentligt vejareal (litra 7000a). Det er dog kommunens opfattelse, at der dermed er sket et ikketilladt indgreb i kommunens støttemur, hvor de påbyder advokatens klient helt eller delvis at betale for reetablering af støttemuren ud for ejendommen, jf. vejlovens 101, stk. 1, og samme lovs 113. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan afgøre, om en afgørelse, som kommunen har truffet efter vejloven er lovlig. Dette fremgår af vejlovens 4, stk. 1. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer.

3 3 af 5 Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sådan en afgørelse har fulgt vejlovens, forvaltningslovens 2 og almindelige uskrevne forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke afgøre, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Endelig kan vi ikke tage stilling til forhold, der ikke er reguleret i vejlovgivningen, herunder privatretlige forhold, ex. erstatningsretlige forhold. Vejlovens bestemmelser En grundejer må ikke foretage forandringer på et offentligt vejareal, herunder grave op eller optage befæstelse, uden kommunens 3 tilladelse; og må heller ikke grave eller foretage andre lignende foranstaltninger så tæt på vejarealet, at dette beskadiges. Det følger af vejlovens 101, stk. 1. Når en grundejer bygger, graver ud eller lignende, skal han træffe de nødvendige foranstaltninger til at afværge fare eller ulempe for færdslen, og sikre mod udskriden eller beskadigelse af vejarealet og dets udstyr. Det følger af vejlovens 103, stk. 3. Det er kommunen, der vurderer, hvilke foranstaltninger der skal til for at afværge fare eller ulempe for færdslen og sikre mod udskriden eller beskadigelse af vejarealet. Det påhviler ejeren af en ejendom, såvel som den, der har begået en overtrædelse, at berigtige den ved overtrædelsen skabte retsstridige tilstand. Dette følger af vejlovens 114, stk. 1, 1. led. Vores vurdering Hvordan vejlovens 101 skal forstås Reglen i vejlovens 101 præciserer naboejerens forpligtigelser, hvis den pågældende ved pløjning, opgravning og opfyldning mv. herved udsætter vejens stabilitet for risiko. Det er i den forbindelse kommunen, der vurderer, hvilke foranstaltninger der skal til for at afværge fare eller ulempe for færdslen og sikre mod udskriden eller beskadigelse af vejarealet. Reglen giver dermed kommunen hjemmel til at stille nærmere krav til naboejeren om, hvilke foranstaltninger denne skal træffe for at undgå, at vejarealet bliver beskadiget. Og i de tilfælde, hvor naboejeren har ladet diverse anlægsarbejder iværksætte tæt på/op ad skel til offentlig vej uden den fornødne tilladelse efter vejlovens 101, har kommunen således hjemmel til at påbyde naboejeren at sikre, at vejarealet ikke bliver beskadiget, ex gennem krav om stop for anlægsarbejdet, understøtning, genopfyldning m.m. Et sådant påbud har naboejeren pligt til at følge, jf. vejlovens 114. Reglen i vejlovens 101 giver imidlertid ikke kommunen hjemmel til at kræve egentlig erstatning for skader på vejen, herunder dens udstyr (ex. støttemur) som følge af naboejerens (eventuelle) skadevoldende handlinger. 2 Lovbekendtgørelse nr af 7. december Kommunen er vejbestyrelse, jf. vejlovens 2, stk. 5 og 6

4 4 af 5 Sådanne forhold er erstatningsretlige spørgsmål og må afgøres ved domstolene ved fortsat uenighed mellem skadevolder og skadelidte. Den konkrete sag Vi må indledningsvis forstå sagen således, at kommunen med sin af 6. juni 2012 har truffet en ny afgørelse i sagen, idet den nu anerkender, at støttemuren (diget) ligger på offentligt vejareal (litra 7000a). Afgørelserne af 7. oktober og 6. december 2011 må derfor antages at være trukket tilbage. Vi må dernæst forstå, at kommunen gennem mange år netop ikke har vedligeholdt digesiden, idet kommunes opfattelse har været, at en større del af digesiden var beliggende på privat ejendom (matr. nr. 11 d), jf. kommunens af 7. oktober Digesiden er efterhånden skredet mere og mere sammen, og i forbindelse med byggetilladelse til ejeren af matr. nr. 11 d, har denne foretaget gravearbejder tæt på vejen da beboelsesejendommen ligger under tre meter fra vejen herunder i den del af digematerialet, der er faldet ned og ind på ejendommen. Vi må i den forbindelse forstå, at det er ejerens opfattelse, at hans gravearbejder alene har vedrørt den del af digesiden, der er faldet ned på hans private ejendom, matr. nr. 11 d, hvorimod kommunen er af den opfattelse, at gravearbejdet har fundet sted i det offentlige vejareal, litra 7000a. Vi må tillige forstå, at ejeren af ejendommen er af den opfattelse, at digesidens nedbrud alene skyldes kommunens manglende vedligeholdelse af denne gennem årene. Spørgsmålet om fastlæggelse af ansvaret for digesidens nedbrud, om ejeren af matr. nr. 11 d har været berettiget til at fjerne den nedbrudte digeside fra sin ejendom, om han i den forbindelse kan antages at have foretaget udgravninger i offentligt vejareal, og om hvem der skal erstatte digesiden (støttemuren), er erstatningsretlige spørgsmål, som vi ikke kan tage stilling til, jf. ovenfor. Og det selvom kommunen i sit seneste påbud af 6. juni 2012 har henvist til vejlovens 101, stk. 1, som den korrekte hjemmel. I den forbindelse har vi lagt vægt på kommunens egen formulering om, hvem der skal betale for reetableringen. Spørgsmålet om sammenbruddet og reetableringen af digesiden (støttemuren) og bevismæssige forhold i den forbindelse er spørgsmål, der hører under domstolene, og det gælder dermed også spørgsmålet om, hvem der skal betale dvs. kan gøres erstatningsansvarlig for reetableringen af denne. Kommunens afgørelse (påbud) af 6. juni 2012 er derfor ikke lovlig. For god ordens skyld kan vi oplyse, at der i vejlovens 101 ikke er indeholdt den fornødne hjemmel for kommunen til at foretage reetablering på/ved kommunens vej på ejerens regning, jf. kommunens påbud af 6. december 2011.

5 5 af 5 Konklusion Vi mener, at kommunen med sin af 6. juni 2012 har truffet en ny afgørelse i sagen. I den forbindelse mener vi ikke, at kommunen lovligt har kunnet påbyde ejeren af E vej 16 at betale for genopførelse af støttemuren, da dette er et erstatningsretligt spørgsmål. Sidstnævnte spørgsmål er ikke regulerede i vejloven. Vi skal derfor anmode kommunen om at trække sin afgørelse af 6. juni 2012 tilbage.