Bilag 1: Forudsætninger for forslaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Forudsætninger for forslaget"

Transkript

1 Bilag 1: Forudsætninger for forslaget Arbejdsgruppens forslag bygger på tre forudsætninger: 1. At den målstyrede undervisning tager afsæt i de kommende nye Fælles Mål for folkeskolen 2. At undervisningspersonalet på skolerne har kompetencer til at arbejde med målstyret undervisning 3. At arbejdet med målstyret undervisning foregår digitalt. Angående den første forudsætning er Undervisningsministeriet i gang med at præcisere og forenkle de eksisterende Fælles Mål for folkeskolen. Præciseringen og forenklingen skal understøtte, at Fælles Mål bliver anvendelige i undervisningen altså at målene kan bruges som afsæt for den målstyrede undervisning. Ministeriet offentliggør de nye Fælles Mål i august Det betyder, at ledere og undervisningspersonalet på skolerne først fra skoleårets start kender de konkrete læringsmål de skal arbejde efter, og det påvirker hastigheden i implementeringsprocessen. Angående den anden forudsætning er det arbejdsgruppens vurdering, at dele af undervisningspersonalet på kommunens skoler vil have behov for kompetenceudvikling i forhold til at kunne arbejde med målstyret undervisning i hverdagen. En sådan kompetenceudvikling kan først igangsættes efter 1. august 2014, da en stor del af lederne og undervisningspersonalet på skolerne deltager i anden kompetenceudvikling i foråret 2014 i forbindelse med implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats. At kompetenceudviklingen først kan igangsættes i august 2014 har naturligvis også en betydning for hastigheden i implementeringen. Angående den tredje forudsætning er det arbejdsgruppens vurdering, at arbejdet med målstyret undervisning skal foregå digitalt. En digitalisering er nødvendig, hvis arbejdet med målstyret undervisning skal være meningsfyldt og ressourcebesparende for både elever, undervisningspersonale og forældre. En digitalisering er også nødvendig for at elever, undervisningspersonale, ledere og forældre har en lettilgængelig adgang til at arbejde med konkrete faglige læringsmål i hverdagen. Norddjurs Kommune er allerede godt på vej med udviklingen af et sådant digitalt redskab. I efteråret 2012 nedsatte forvaltningen en arbejdsgruppe, der havde til opgave at udvikle en dynamisk og digital elevplan, hvor elever, undervisningspersonale, ledere og forældre kunne følge med i elevens progression i forhold til Fælles Mål og nationale test og i forhold til elevens trivsel. Udviklingsarbejdet blev dog sat på standby i august 2013, da reformteksten lagde op til ændringer i kravene til elevplanerne. Det vil være oplagt at genoptage dette udviklingsarbejde og kæde det daglige arbejde med de konkrete faglige læringsmål sammen med elevplanen i ét samlet digitalt redskab. 1

2 Bilag 2: Eksempler på arbejdet med målstyret undervisning og læring i praksis Arbejdet med målstyret undervisning følger en række principper og skridt, uanset om det foregår i indskolingen, på mellemtrinnet eller i overbygningen. På alle årgange er det således gældende, at arbejdet med de faglige læringsmål foregår digitalt på en platform, hvor alle aktører (læringsteam, elever, ledelse, forældre) har adgang på hver deres niveau, der afspejler deres rolle i arbejdet. Arbejdet med målene tager på alle årgange desuden udgangspunkt i en tredeling: 1) Kompetencemål er det overordnede mål, der beskriver, hvad eleven kan, når han har nået dette trin, f.eks. efter 2.klasse. 2) Færdigheds- og vidensmål er et sæt af to delmål, der sammen med en række andre sæt af delmål, skal lede eleven frem mod opnåelse af kompetencemålet. Et færdighedsmål består af et Eleven kan.., og et vidensmål består af et Eleven har viden om 3) Konkrete, individuelle læringsmål er en nedbrydning af færdigheds- og vidensmål. De individuelle læringsmål er små skridt på vejen mod et færdighedsmål. De formuleres af elev og lærer i fælleskab og bruges i den løbende evaluering som tegn på, at eleven er på vej mod sine overordnede mål. Men arbejdet med målstyret undervisning varierer også på en række parametre afhængig af elevernes alder f.eks. på elevernes egen deltagelse i planlægningen og formuleringen af egne individuelle læringsmål, deres eget ansvar for opfølgning og evaluering samt udformningen af den brugerflade på det digitale redskab, der understøtter elevens arbejde med egne mål. I det følgende illustreres en række aktørers arbejde med målstyret undervisning på en fiktiv skole i Norddjurs Kommune i henholdsvis indskoling, melletrin og overbygning. Der tages udgangspunkt i ovenstående tredeling af målene. Udvælgelsen og beskrivelsen af læringsmålene og det digitale redskab er opdigtede. 2

3 Målstyret undervisning og læring i indskolingen Her er Kalle Karlsen. Kalle er 8 år gammel og går i 1. klasse i Fremtidens Folkeskole i Norddjurs Kommune. Kalle har adgang til en tablet med appen MinSkoledag. Her kan han og hans forældre se, hvilke læringsmål Kalle arbejder med lige nu. 1 Læringsteamets arbejde med målstyret undervisning Arbejdet med målstyret undervisning foregår i læringsteam, der består af fagprofessionnelle. Det er ikke altid de samme, der deltager i møderne i læringsteamet. Nogle gange er det f.eks. kun matematiklærere der mødes andre gange er flere forskellige fag repræsenteret på møderne. I dag mødes alle dansklærerne fra Kalles årgang i læringsteamet. De lægger planer for faget både overordnet for et helt skoleår ad gangen, men også på et mere konkret plan, hvor de opstiller konkrete faglige læringsmål for klassen og for den enkelte elev med afsæt i Fælles Mål i dansk. Samtidig taler de også om de mål, de har opstillet for at hjælpe eleverne i processen mod at blive mere bevidste om deres læring. De mål går ofte på tværs af fagene. Læringsteamet går i gang med at diskutere og opstille konkrete læringsmål for Kalle og de andre elever, som er lige så langt som ham i deres læseudvikling. Det er de læringsmål, som skal være synlige og tydelige for Kalle, når han åbner sin MinSkoledag-app og klikker på faget 3

4 dansk. De kan både vælge at bruge færdige formuleringer fra Fælles Mål, men de kan også selv formulere mål, hvor det giver mere mening. Et af klassens overordnede kompetencemål i dansk er at lære at læse enkle tekster. Eleverne er alle sammen forskellige steder i deres vej mod dette mål. Et af de delmål (altså sæt af hhv. færdigheds- og vidensmål), der skal lede mod dette overordnede kompetencemål ser ud som følger: Overordnet kompetencemål: Eleven kan læse enkle tekster Færdighedsmål: Vidensmål: I dag har læringsteamet valgt at bryde ovenstående færdigheds- og vidensmål ned i konkrete, individuelle læringsmål, som Kalle Karlsen kan bruge som sine tegn på, at han nærmer sig målet. Louise, Kalles dansklærer, har allerede talt med Kalle om, hvad det lige præcis er, han skal øve sig i, og hvordan han kan se, at han er ved at kunne anvende strategierne til at læse ord. Hun har talt med ham om, at hun vil lægge det ind på Min Skoledag-appen som næste mål. Louise skriver i samarbejde med læringsteamet de konkrete læringsmål til Kalle, som han kan holde øje med, og som skal være signaler til ham om, at han er på vej i den rigtige retning. Tegnene skal være håndgribelige for Kalle. F.eks. skriver Louise, at ét af tegnene på, at Kalle er på vej mod målet er, at han kan sige lyden på første bogstav og så gætte ordet ud fra billederne. Når læringsteamet har fundet tre konkrete tegn, er de klar til at gøre målet og tegnene synlige på Kalles brugerflade: Kalles konkrete mål: Eleven kan anvende enkle strategier til at læse ord med Eleven har viden om ordlæsestrategier 1. Jeg kan sige lyden på første bogstav og så gætte ordet ud fra billederne 2. Jeg kan sige lyden på de første bogstaver og gætte resten af ordet 3. Jeg kan sige lyden på alle bogstaver i små lydrette ord, og på den måde kan jeg læse ordet 4

5 I undervisningen I dag vil Louise gerne starte danskundervisningen med at tale med de elever, der har fået nye læringsmål. Eleverne kigger på deres tablets eller computere for at se, om de selv har fået nye mål. Kalle kan se på sin tablet, at han har fået nye mål men det havde Louise jo også sagt, at han ville få. Der er en gruppe af elever i klassen, der har fået præcis de samme mål som Kalle. 1 Når man går i 1.klasse i Fremtidens Folkeskole, bliver ens konkrete læringsmål visualiseret som en del af et sjovt, personligt læringsspil på pc eller tablet. Kalle har valgt Piratjagten som tema for sit læringsspil. Hans sidekammerat, Mathilde, har valgt Rutsjebanen som tema. De tre konkrete mål, han har fået i dag, er allerede indlejret i spillet, da han åbner det. De ligger begravet som tre skatte på vejen mod piraten, og han skal finde alle skattene, før piraten er fanget. Når Kalle og Louise er enige om, at Kalle har nået et mål, klikker han på det konkrete mål for at markere, at han nu er nået dertil. Han kan også klikke på de pirater, han allerede har fanget for at se de læringsmål, han allerede har opnået. Kalle og de andre elever med de samme nye mål læser målene højt sammen med Louise: At kunne sige lyden på første bogstav og så gætte ordet ud fra billedet. Hvert mål er illustreret, så eleverne hurtigt kan huske, hvad det handler om. De kan også klikke på en læs højt -knap, hvis de gerne vil høre målet læst op, når de ikke lige sidder sammen med Louise. Louise forklarer, hvorfor det er vigtigt for dem at lære netop dette på vejen hen mod klassens overordnede mål at lære at læse enkle tekster. De kigger sammen på, hvilke andre tegn, eleverne skal holde øje med. Over Kalles arbejdsbord i klassen hænger en udskrift af skattekortet fra hans læringsspil, som det ser ud lige nu: 5

6 Kalle, du er den eneste, der kan fange piraterne saml redskaber til jagten undervejs ved at opnå dine mål - god jagt! 3. Jeg kan sige lyden på alle bogstaver i små lydrette ord, og på den måde kan jeg læse ordet 1. Jeg kan sige lyden på første bogstav og så gætte ordet ud fra billeder. 2. Jeg kan sige lyden på de første bogstaver og så gætte resten af ordet. Klik for at se de pirater, du allerede har fanget 6

7 Målstyret undervisning og læring på mellemtrinnet Her er Ida Iversen. Hun går i 5.klasse i Fremtidens Folkeskole, og i dag har hun matematik en hel formiddag. På matematikholdet taler de om læringsmål i matematik. Matematiklæreren, Anne, fortæller dem om ét af de mål, de skal nå, når året er omme: At have god talforståelse i matematiske sammenhænge. På mellemtrinnet i fremtidens folkeskole er principperne bag den målstyrede undervisning den samme som i indskolingen: Arbejdet med målene er synligt, det foregår digitalt på samme platform for både ledere, læringsteam, elever og forældre, og eleverne kan følge deres mål og ved altid, hvad de arbejder hen imod på kort og på lang sigt. Brugerfladen for læringsteamet er den samme som i indskolingen, mens de tilgængelige brugerflade-temaer for eleverne signalerer mere strategi f.eks. kan opnåede mål indløses til byggematerialer, således at man igennem et helt skoleår bygger en vej gennem en læringslabyrint. Ida ved ikke rigtig, hvad det betyder at have god talforståelse, men lærer Anne har en masse eksempler på, hvad det vil sige. Hun fortæller dem også lidt om alle de delmål, de kan arbejde hen imod på vejen mod god talforståelse og at disse mål er delt op på noget man kan og noget, man ved. Nogle af delmålene ser således ud: Overordnet kompetencemål: Eleven har og kan anvende god talforståelse i matematiske sammenhænge Færdighedsmål: Eleven kan navngive de simpleste brøker mellem 0 og 1 Vidensmål: Eleven har viden om tallinjen 7

8 Eleverne i 5.klasse er selv med til at pege på de konkrete, individuelle læringsmål, de gerne vil arbejde mod i den kommende periode. Anne skriver eksempler på konkrete mål op, og eleverne byder ind på, hvad de hver især kunne tænke sig at have særligt fokus på. Nogle gange siger Anne, at hun synes et mål er for svært eller for let for en elev og foreslår et andet. Når timen er slut, har de alle sammen fået nye eller opdaterede, konkrete mål i matematik. Ida har sammen med Anne aftalt, at hendes nye mål lyder således: 1. Jeg kan finde ½, ¼, 1/10 og 1/100 i brøkkassen 2. Jeg kan placere , 1.178, 136, ½, 53 og 8 på tallinjen 3. Jeg går frem på tallinjen, når jeg lægger sammen og bagud, når jeg trækker fra 4. Jeg ved, hvor meget jeg springer på tallinjen, når jeg skal gange med 3 (3-tabellen) Anne minder dem om, at alle deres mål samtidig er tegn på, at de er på rette vej mod en god talforståelse. Hjemme hos Ida Ida taler af og til med sin far og mor om sine mål hun viser dem f.eks., når hun har nået et nyt mål. I dag viser hun sin far, at hun har fået fire helt nye mål i matematik. Hendes far spørger, hvad tallinjen er for noget det kan han ikke lige huske fra sin skoletid. Ida sukker og kigger opgivende på ham: Det har jeg forklaret dig 3 gange allerede. Idas far og mor ved en hel del om, hvordan og hvorfor skolen arbejder med læringsmål. De ved, at det med at opstille konkrete læringsmål er en metode, der har vist sig at give øget læring hos eleverne. At målene skal vise Ida, at hun er på rette vej og hjælpe hende til at opleve, at hun hele tiden gør fremskridt. Til skole-hjem samtalerne får de ofte en orientering om, hvilke overordnede mål, klassen arbejder med lige nu, og lærerne viser dem et samlet overblik over de mål, læringsteamet har planlagt for klassen i dette skoleår. 8

9 Nogle gange har Idas far tænkt på, om Ida har lidt svært ved matematik hun har i hvert fald ofte meget mere lyst til at fortælle om dansktimerne. Men til én af skole-hjem samtalerne fik de vist en statistik over, hvilke mål Ida havde nået i matematik og hvordan det hang sammen med de andre mål, der er i faget og han kunne se, at hun fulgte rigtig fint med. Til skole-hjem samtalen snakkede de også med læringsteamet om, hvordan de som forældre bedst kunne hjælpe Ida med at opnå sine læringsmål, og hvor meget de egentlig skulle gå op i det med alle de mål. De fik en god snak om, at målene skulle ses som et arbejdsredskab, der skulle gøre læringen mere synlig for dem som forældre, men først og fremmest for deres datter, så hun kunne lære så meget som muligt. De blev rådet til at holde sig orienteret om målene, bakke op om indholdet i dem og af og til spørge interesseret ind til dem. De skulle selvfølgelig passe på med at presse deres datter på baggrund af målene det var afgørende, at Ida forbandt målene med noget positivt og hjælpsomt gennem hele sin skoletid. Målstyret undervisning og læring i overbygningen Her er Nichlas Nansen. Han går i 9.klasse i Fremtidens Folkeskole. Det er hans sidste år på skolen, og hans årgang nærmer sig afgangseksamen. De fleste elever har lige nu ret stort fokus på, hvad der skal til for at klare sig godt til eksamen. Arbejdet med målstyret undervisning i overbygningen følger samme principper som i indskolingen og på mellemtrinnet. Elevernes brugerflade er blevet mere tekstbaseret, men al tekst kan stadig blive læst højt. Elevernes viden om de overordnede mål og indflydelse på de individuelle mål er blevet gradvist større. Nichlas og hans klassekammerater får stadig nye konkrete individuelle læringsmål på baggrund af en snak med deres lærere nogle gange alene, men som regel i grupper af elever med samme mål. Men nogle mål er de begyndt selv at skrive ind på portalen ved at åbne deres MinSkoledag-app, og de bliver opfordret til selv at være med til at finde på og formulere konkrete læringsmål, der kan bruges som tegn på, at de nærmer sig de mere overordnede færdigheds- og vidensmål og i sidste ende kompetencemålene. Nichlas forældre spørger ham nogle gange, om det ikke er svært for ham at vide, hvilke konkrete mål, der fører den rette vej, men det synes Nichlas egentlig ikke han og de andre har jo arbejdet med konkrete, individuelle læringsmål siden 0. klasse, og lærerne giver dem altid forslag, hvis de ikke lige 9

10 kan finde på noget. Eleverne i overbygningen bliver også opfordret til at formulere egne tegn på, at de udøver ansvar for egen læring. Der bliver talt meget om kravene på ungdomsuddannelserne, og eleverne ved, at der skal en øget selvstyring til, når de forlader folkeskolen. Nichlas har med sin lærer og sine kammerater f.eks. snakket om balanceret og kritisk brug af mobiltelefoner i undervisningen. Nichlas og flere af de andre elever har i en periode været ret optagede af deres telefoner i undervisningen på en måde som deres lærer kalder ikke-fagligt brug. I undervisningen er det ok at have sin telefon med og tændt. Den skal stå på lydløs, og hvis man får en besked, må man godt læse den, hvis man gør det diskret. Læringsteamet har indført dette som en forsøgsordning i tre måneder i en anerkendelse af, at denne delte opmærksomhed vil være virkeligheden for de fleste elever, når de forlader folkeskolen, og at det måske er bedre at lære dem en god håndtering af dette. Men det har været svært for eleverne, og derfor har mange af dem på opfordring af læringsteamet lavet konkrete, individuelle mål for balanceret og kritisk brug af telefoner i undervisningen. Klassen har talt om, at det i dag forventes, at man er online konstant, og at man kan føle sig uden for fællesskabet, hvis man ikke er tilgængelig for sine kammerater på nettet. De har også talt om, hvad det at være online kan have af konsekvenser for nærværet og koncentrationen dér, hvor man befinder sig fysisk. Nichlas kunne godt se, at balancen nok var tippet lidt for ham, og at han ikke længere fik så meget ud af undervisningen. Sammen med sin lærer lavede han derfor følgende konkrete mål: 10

11 Tegn Tegn Tegn Gå tilbage til oversigt over fag og emner Nichlas Nansens individuelle læringsmål Emne eller fag: Ansvar for egen læring Jeg kan se, jeg er ved, at kunne bruge min telefon på en balanceret og kritisk måde i undervisningen ved at (sæt, hvis du har set tegnene)...jeg i tre dage i træk ikke har svaret på beskeder straks, hvis jeg har modtaget dem midt i undervisningen....jeg i tre dage i træk kun har tjekket min telefon for beskeder ved begyndelsen og ved afslutningen af undervisningen....jeg har oplevet at kunne fordybe mig i noget fagligt i 20 minutter ad gangen uden at tænke på eller tjekke min telefon i 5 dage i træk. 11

12 Målstyret undervisning og læring fra et ledelsesperspektiv Her er et ledelsesteam fra Fremtidens Folkeskole. De er logget ind på det digitale redskab, hvor de kan følge den målstyrede undervisning for alle årgange. Programmet genererer løbende en let tilgængelig statistik over arbejdet med målene på elevniveau, årgangsniveau og skoleniveau. Statistik, der kan danne udgangspunkt for ledelsens systematiske arbejde med mål og evaluering. Statistik, som kan pege på behov for generelle indsatser på skolen som helhed eller for sparring med særlige læringsteam omkring specifikke udfordringer på bestemte årgange. F.eks. kan de se, hvordan Fremtidens Folkeskole klarer sig generelt i forhold til de fortrykte Fælles Mål: Er skolen gennemsnitligt godt med på alle fagområder, og bliver eleverne fra Fremtidens Folkeskole generelt dygtige nok? Ser der ud til at ske en progression på alle årgange? Eller er der nogen årgange, der har særligt vanskeligt ved at nå de overordnede kompetencemål fra Fælles Mål? Ledelsesteamet vil også kunne se, hvis enkelte elever ikke har den forventede progression, eller hvis en elev har haft et uventet højt antal konkrete, individuelle læringsmål. Har denne elev haft behov for at få brudt de overordnede videns- og færdighedsmål ned i ekstraordinært mange bidder? Har læringsteamet behov for særlig sparring omkring denne elev? Har nogen elever meget få konkrete, individuelle læringsmål, og hvad skyldes dette? Har læringsteamet på årgangen vanskeligheder ved at få og holde gang i arbejdet med de konkrete læringsmål, og hvad skyldes det i så fald? Kan lærerne bruge ledelsens sparring til dette? På den måde bliver ledelsens indgang til den digitale platform ikke alene et styringsredskab, men et redskab, som dialogen med skolens øvrige pædagogiske personale om elevernes læring kan tage udgangspunkt i, så alle elever i Fremtidens Folkeskole kan blive så dygtige, som de kan. 12

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen

Læs mere

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet

Læs mere

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.

Læs mere

Aktuelt fra Undervisningsministeriet. Matematiklærerens dag 11. april 2018

Aktuelt fra Undervisningsministeriet. Matematiklærerens dag 11. april 2018 Aktuelt fra Undervisningsministeriet Matematiklærerens dag 11. april 2018 Rikke.Kjaerup@stukuvm.dk Fælles Mål, fra bindende til vejledende mål https://uvm.dk/ministeriet/ministeren/frihed Forligskredsen

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

SEPTEMBER Hvordan går det med MinUddannelse på din skole?

SEPTEMBER Hvordan går det med MinUddannelse på din skole? SEPTEMBER 2017 Hvordan går det med MinUddannelse på din skole? Side 2 1. Indledning Denne vejledning skal, sammen med den overordnede implementeringsplan, understøtte skoleledelserne i at følge med i ibrugtagning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 4:

Forslag fra arbejdsgruppe 4: Forslag fra arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever - målstyret undervisning Februar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen

Læs mere

Orientering om implementering af Meebook

Orientering om implementering af Meebook Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse - en workshop Formidlingskonference Odense d.17.september 2015 Konkrete indsatser på Blågård Skole 2012/2013 2013/2014 2014/2015 U.S gennemfører udd. I DA2 & aktions-læring

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED, GOD TRIVSEL, FÆLLESSKAB OG BEVÆGELSE Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever

Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever 1 Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever Tilstede (sæt X): Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent (tovholder) Lillian Byrialsen, læsekonsulent Jacob Hørlyk, leder af

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016 Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Didaktik og planlægning

Didaktik og planlægning Didaktik og planlægning med uddannelsesbogen en guide for undervisere Version 1.0 DF Dec. 2017 Forord Denne guide beskriver lidt om tankerne bag uddannelsesbogen og lidt om hvordan du som underviser, kan

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed.

Det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed. Nørrelandsskolen Skolebestyrelsens principper Vedtaget, juni 2009 Indledning: Det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed. Et princip er en grundtanke, der rummer et

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen I medfør af 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 [som ændret ved...], fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet

Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Indhold Læringsplatform og elevens plan i Ikast-Brande kommune... 2 Læringsplatformen MOMO... 2 Elevens plan:... 2 Elevplanen er et fælles

Læs mere

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne Punkt 5. Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne 2018-015332 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, efter anmodning fra Per Clausen, brugen af

Læs mere

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere