Forenklede Fælles Mål

Transkript

1 CkareØster Gør tanke til handling VIA University College Forenklede Fælles Mål Fra bestemmelser til læringsmål Ole Haubo og Kaare Øster, VIA CFU

2 Program Introduktion Kort om Forenklede Fælles Mål To og to: Vandets kredsløb, rundt om kompetencerne Fremlæggelse og debat om komptencer Oplæg om målhierakiet Øvelse med læringsmål selvvalgt emne Om betydningen for jeres arbejde 2

3 Hjælp til faget - bestemmelser og vejledninger Fagets formål bindende Læseplanen bindende/kommunal (uddyber/supplerer målene) Forenklede Fælles Mål bindende Undervisningsvejledningen - vejledende 3

4 Hvorfor nye Fælles Mål? Del af folkeskolereformen et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles Hvorfor? Målene bruges ikke i dag (EVA s undersøgelse om Fælles Mål fra 2012) Fælles Mål er fremadrettet rammen for lærernes undervisning Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke indhold Forenkling af Fælles Mål har to hensyn: Reduktion & konkretisering Forenkle mål: Væsentlig reducere og præcisere målene, så klart for alle, hvad eleverne skal kunne (lærere, ledere, pædagoger, elever/forældre) Mål som anvendeligt redskab i den daglige undervisning: Mere konkrete mål, hjælp til progression Ændring af form ikke indhold Udgangspunktet er de eksisterende Fælles Mål 2009 med rum for ajourføring 4

5 Proces for forenkling af Fælles Mål 4 faser Master for forenkling af Fælles Mål (april august 2013) Mastergruppe (forskere, repræsentanter for kommune-, skole- og lærerniveau og fagkonsulenter i dansk og matematik) Forenkling af Fælles Mål i fag og emner (september april 2014) 27 arbejdsgrupper (videnspersoner, praktikere og ministeriets sagsbehandlere) Implementering af forenklede Fælles Mål (skoleåret 2014/15) Ikrafttrædelse af nye fag (fremrykket sprogfag, håndværk og design, madkundskab, uddannelse og job samt valgfaget medier) Udviklingsprogram for forenklede Fælles Mål Ikrafttrædelse af forenklede Fælles Mål (skoleåret 2015/16) Alle folkeskolens fag og emner 5

6 Er der noget nyt? Mål for læring fokus på målstyret undervisning + kompetencer Kobling mellem elevens kunnen og viden: Kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål skal skabe kobling mellem undervisningens indhold og elevens læring gennem systematisk sammenhæng mellem kompetencer, færdigheder og viden Mere konkrete mål - forenkling og præcisering med henblik på at anvende: Forenklede Fælles Mål er konkrete mål, der mindsker oversættelsen fra FFM til konkrete mål for den enkelte elev mest muligt Faseopdelte mål: FFM skal understøtte læreren i arbejdet med progression Dynamisk understøttende materiale: FFM er et brugbart redskab i arbejdet med målstyret undervisning Fælles retning: FFM skal kunne forstås af alle (ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever). 6

7 Målstruktur Fagformål: Fagformålet revideres i relation til læringsmålstænkningen. Der har i nogle fag været behov for at præcisere eller målrette fagformålet. Fx geografi og bæredygtighed. Kompetenceområder: 2 4 kompetenceområder (tidligere CKF er) Slutmål udgår: Slutmål og trinmål sammenlægges i kompetencemål for 9. klasse Normalmål: Nye mål formuleres som normalmål, der bygger på det gennemsnitlige forventningsniveau for et klassetrin Vejledende udfordringsopgaver for de dygtigste elever 7

8 Fælles Mål som ramme for målstyret undervisning 1. Kompetencemål (flerårige) 3. Læringsmål for undervisningsforløb (kortere eller længerevarende) 4. Læringsmål for modul/lektion 5. Læringsmål for den enkelte elev

9 Kompetencemål Kompetencemål skal udtrykke overordnede kompetence og progression i elevens læring Der formuleres et begrænset antal kompetencemål, der beskriver, hvad eleverne skal opnå af kunnen i fagets kompetenceområder (tidligere CKF er) på udvalgte trin (eksisterende trinmål) Elevens kompetencer beskrives ved ét kompetencemål pr. kompetenceområde pr. trin. Forenkling: Væsentlig reduktion skal tydeliggøre, hvad eleven skal lære i faget både for lærere, forældre og elever. Ex matematik fra over 100 mål til 12 mål. 9

10 en øvelse om kompetencer Illustrer Vandets kredsløb som udgangspunkt for et konkret forløb i en femte/ottende klasse tegn kredsløbet og vurdere hvilke kompetencer, der kan komme i spil i dette forløb. Brug Matrix en for kompetencemålene i geografi eller natur og teknologi 10

11 Kort fremlæggelse kompetencer. To og to fremlægger, hvad der kan indgå af kompetencer i Vandets kredsløb 11

12 Oplæg - mere om målhierakiet Mere om Målhierakiet Præsentation af opbygningen af Fælles Mål, herunder målpar og kompetencer Kompetenceområder, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål,, indholdsområder, målpar 12

13 Færdigheds- og vidensmål 1. Kompetencemål (flerårige) 2. Færdigheds- og vidensmål (evt. etårige) 3. Læringsmål for undervisningsforløb (kortere eller længerevarende) 4. Læringsmål for modul/lektion 5. Læringsmål for den enkelte elev

14 Færdigheds- og vidensmål Færdigheds- og vidensmål er mål for, hvilken viden og færdigheder eleven skal tilegne sig for at opnå en kompetence, - og en hjælp til lærerens arbejde med progression. tydeliggøre viden og færdigheder, som kompetencen består af sikre systematik mellem viden og kunnen. Konkretiseringsniveau skal mindske lærerens oversættelsesopgave fra nationale standarder til konkrete læringsmål for den enkelte elev. I. Færdigheds- og vidensmål nedbryder kompetencemålene i færdigheds- og vidensområder (målpar), som beskriver de byggeklodser af viden og færdigheder, kompetencen er bygget op af. II. Færdigheds- og vidensmål nedbryder kompetencemålene i faser (progression): Forslag til progression frem mod kompetencemål. Der formuleres en fase pr. klassetrin, der indgår i trinnet (fx 3 faser for klasse) Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen: Faser er knyttet til trin for kompetencemål ikke bestemt klassetrin Anvendelighed: Konkrete og systematiske færdigheds- og vidensmål er lærerens primære redskab 14

15 Læringsmål for undervisningsforløb 1. Kompetencemål (flerårige) 2. Færdigheds- og vidensmål (evt. etårige) 3. Læringsmål for undervisningsforløb (kortere eller længerevarende) 4. Læringsmål for modul/lektion 5. Læringsmål for den enkelte elev

16 Didaktisk ramme for målstyret undervisning

17 Hvad er det en omstilling fra? Emner og aktiviteter som styrende Underforståede læringsmål Vurdering af elevers umiddelbare motivation Vægt på at engagere eleverne Fokus på at undgå uro Vurdering af elever ud fra underforståede kriterier Opdeling af elever i svage/middel/dygtige generelt Måske undervurdering af hvad elever kan 17

18 Formulering af læringsmål Fra at have om og at gøre til atl ære Fra mål knyttet til eksempel til mål for det, eleverne kan bruge i mange sammenhænge (kompetencer) Fra kun mål for kende, vide, forstå o.l. til også mål for forklare, sammenligne, analysere, bruge til det og det, vurdere m.v. Fra brede mål for lang tid til mål for den afgrænsede tid Fra upræcise mål til evaluerbare mål /testning Få mål ad gangen, men ikke nødvendigvis korte formuleringer 18

19 Inspiration ift. konkrete målpar Kompetenceområde: Børnehaveklassen - naturfaglige fænomener Færdigheds- og vidensområde: Årets gang Eleven kan forbinde vejrfænomener til årstiderne Eleven har viden om årets rytme i Danmark Eksempler på læringsmål, udfordringsopgave og tegn på læring Læringsmål Eksempler på læringsmål for et undervisningsforløb Eleverne skal kunne beskrive de 4 årstider Eleverne ved, hvilken ugedag det er Eleverne kan månedernes navne Eleverne kan fortælle om dagens vejr Tegn på læring Eksempler på tegn på læring for udvalgt læringsmål Eleverne skal kunne beskrive de 4 årstider Niveau 1 Eleven kan beskrive, hvilken årstid det er Niveau 2 Eleven kan fortælle om, hvilke måneder der hører til årstiden Niveau 3 Eleven kan fortælle om årstidens karakteristika i forhold til naturens gang og vejret Udfordringsopgave Eksempel på opgaver til elever, der har behov for ekstra udfordringer Du skal tegne 4 tegninger, der viser årstiderne i Danmark og fortælle hvilke 4 måneder, det kunne være.

20 Om målstyret undervisning Her en hurtig introduktion (se uddelte kopi i papir) Og her en grundigere vejledning til målstyret undervisning findes her: Hæfte i papir en pixi-udgave Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og lærerstyret undervisning (se uddelte hæfte papirkopi)

21 To oplæg på video -om målstyret undervisning og læring To små film fra Filmkompagniet med praktiske eksempler på målstyret undervisning Dansk billedanalyse i 7. klasse Om læsning i tredje klasse

22 Fra færdigheds- og vidensmål til læringsmål i et uv-forløb fx Færdighedsmålet er Vidensmålet er Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer Eleven har viden om geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele (bl.a. stednavnekendskab) Og så skal vi finde på læringsmål 22

23 Læringsmål og tegn på læring Eleven kan analysere befolknings og erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer Læringsmål Eleverne kan sammenligne eksempler på erhverv fra forskellige lande og verdensdele. Eleverne kan bruge Tour Builder /Google Earth til at vise erhvervsforhold i forskellige lande. Eleven har viden om geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele (bl.a. stednavnekendskab) Tegn på, at der er sket læring Eleverne kan formidle observationer om erhvervsforhold i forskellige dele af verden. Niveau 1 (= tilstrækkelig) Eleven kan med Tour Builder vise fotos og tekst om erhverv fra tre forskellige verdensdele. Niveau 2 (= god) Eleven kan med Tour Builder vise fotos og videoklip om erhverv fra fire forskellige lande og sammenligne dem i forhold til klima. Niveau 3 (= særlig god/fremragende) Eleven kan med Tour Builder og atlas fortælle om erhverv fra både i- og u-lande og sammenligne dem i forhold til BNP-, HDI- og Lykkeindeks. 23

24 Et tegn på læring kunne være: en præsentation som dette: stednavnekendskab, erhverv, virksomheder i lokalområdet, klima, levevilkår, Verden rundt og 24

25 Øvelse med læringsmål selvvalgt emne Formuler læringsmål til et undervisningsforløb i en ottende klasse i uge temaet er valgfrit men med udgangspunkt i målene fra enten natur/teknologi, bio, geo eller f/k. (se kopier med matrix-erne) Fra aktivitet til læringsmål: Aktiviteten er (f.eks. beskriv en plante i rod, stængel, blad og blomst) (kobles til fx n/t efter 2. kl. undersøgelse målpar xx og modellering Fra læringsmål til aktivitet: Læringsmålet lyder: Eleven skal kunne måle temperatur i et køleskabved hjælp af termometer Hvilken læringsaktivitet kan vi vælge, som sætter eleverne i gang med at lære det? Hvilke tegn på læring vil vi kigge efter? Hvordan vil vi evaluere, om eleven har lært det? Evt. øvelser der sætter spot på xxx 25

26 Vejledende materiale Undervisningsvejledning Generel vejledning om målstyret undervisning vejledning til systematisk arbejde med læringsmål 6 inspirationsforløb i dansk og matematik Fagspecifik vejledende materiale knyttet til de konkrete mål: Undervisningsvejledning Inspiration til arbejdet med målstyret undervisning i faget udvikling af undervisningsforløb til inspiration inspiration ift. de konkrete mål 26

27 Om FFMs betydning for jeres arbejde - diskusion Hvad kan I bruge viden om Forenklede Fælles Mål til? Målstyret undervisning m.v. til i jeres videre arbejde? Diskussion (10 min. to og to) + opsamling Ministeriets muligheder og tilbud 27

28 Vidensportalen godt på vej Portalen blev lanceret i mandags 04/08-14 og justeres så løbende gennem skoleåret. Publikationen Læringsmålstyret 28

29 Udviklingsprogram - ministeriet Mulighed for at arbejde med de forenklede mål allerede fra næste skoleår deltagende skoler får dispensation Skoler kan deltage i alle fag og lærere eller enkelte fag og fagblokke og bestemte trin Deltagende skoler får pakke med pædagogiske dage og materialer til arbejdet Programmet kører i to forløb efterår og forår Man kan ansøge om at være med i efteråret frem til 12. juni

30 Læs mere 30

31 NI INTERNATIONALE VEJLEDERE - på vej ud på skolerne SÅ er de ni nye internationale vejledere på banen - finansieret af Udenrigsministeriet, drevet af Undervisningsministeriet - med hovedopgaven at vejlede kommuner og skoler om god undervisning, metoder, værktøjer og viden om globale forhold. 31

32 Gør gerne opmærksom på de ni - også at skoler fra nu og frem til den 30. august kan ansøge om vejledning fra dem. I august inviteres interesserede derfor til arrangementerne Skolen goes global. Hos os sker det på CFU Aarhus den 22. august fra kl. 9-16, og der er plads til 140 deltagere. Tilmelding via: balaarhus 32

33 Arrangementerne giver inspiration til, hvordan kommuner og skoler kan arbejde aktivt med det globale perspektiv i undervisningen ved virkeliggørelsen af folkeskolereformen og de forenklede Fælles Mål. Især fokuseres der på disse fire temaer: Globalt medborgerskab Bæredygtighed og innovation Den åbne skole Det globale perspektiv i fagene Se mere om vejlederne her: f &url=http%3a%2f%2fwww.uvm.dk%2fomos%2fministeriets-internationale-arbejde%2fde-internationalevejledere%3fallowcookies%3don 33

34 Ud på skolerne På vej NI INTERNATIONALE VEJLEDERE -på vej ud på skolerne SÅ er de ni nye internationale vejledere på banen -finansieret af Udenrigsministeriet, drevet af Undervisningsministeriet - med hovedopgaven at vejlede kommuner og skoler om god undervisning, metoder, værktøjer og viden om globale forhold. Gør gerne opmærksom på de ni -også at skoler fra nu og frem til den 30. august kan ansøge om vejledning fra dem. I august inviteres interesserede derfor til arrangementerne Skolen goes global. Hos os sker det på CFU Aarhus den 22. august fra kl. 9-16, og der er plads til 140 deltagere. Tilmelding via: Og tilsvarende den 15/8 i Kbh.: Arrangementerne giver inspiration til, hvordan kommuner og skoler kan arbejde aktivt med det globale perspektiv i undervisningen ved virkeliggørelsen af folkeskolereformen og de forenklede Fælles Mål. Især fokuseres der på disse fire temaer: Globalt medborgerskab Bæredygtighed og innovation Den åbne skole Det globale perspektiv i fagene Se mere om vejlederne her: /Kaare 34