KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Haldum-Hinnerup Skolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Haldum-Hinnerup Skolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale og lokale mål 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 5 KVALITETSOPLYSNINGER Faglig kvalitet 16 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Ledelse IT/digitale læringsformer Inklusion 22 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Dansk læsning 4. årg Dansk læsning 6.årg Matematik 3.årg Matematik 6.årg SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 26 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skolen er fra 1956 og udbygget i flere etaper. Skolen er afdelingsopdelt og overvejende tre-sporet med ca 585 elever fordelt på årgangene 0-9.årgang og tre specialklasser. Personalegruppen består af i alt ca. 70 engagerede lærere, pædagoger, medhjælpere, sekretærer og ledere. Vi har en SFO med ca. 240 børn i alderen 0.-3.årgang. Igennem hele barnets skoledag er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger - et samarbejde, der fremmer det bærende fællesskab på klasse- og årgangsniveau og selvfølgelig det enkelte barn. Skolen har gode rammer for, at især de yngste børn kan udfolde sig: en stor udfordrende og inspirerende legeplads, mange grønne områder, gode værkstedslokaler og fælles brug af alle lokaler i indskolingen. Skoledistriktet består af en blanding af by og opland. Det er tydeligt, at Hinnerup-området er et attraktivt bosætningsområde for børnefamilier. Generelt har skolen en forældregruppe, som er meget aktiv, interesseret og deltagende omkring børnenes skolegang. Det er også naturligt, at skolen har et godt samarbejde med lokalsamfundet i øvrigt - både igennem den frivillige idræt og det øvrige foreningsliv, men også erhvervslivet ønsker vi et godt samarbejde med. Skolen prioriterer elevernes faglighed og trivsel højt. Eleverne har krav på at opnå et tilfredsstillende udbytte af undervisningen og samtidig have gode relationer til hinanden og til deres lærere og pædagoger. Derfor følger vi tæt op på den løbende evaluering og handler på det, vi ser. Vi foretrækker at være i direkte dialog med alle brugere af skolen og ønsker konstant at udvikle kvaliteten af vores arbejde. Lederteamet og skolens øvrige ansatte ønsker at fastholde skolen som et godt sted at lære og være - både for børn og voksne. Eleverne er interesserede i at lære og i at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi værdsætter elevernes forskelligheder og forsøger at finde elevernes ressourcer og bygge undervisningen og samværet op omkring det, der virker. Denne praksis er også en direkte udløber af skolens tre værdier: Fællesskaber, Lysten til at lære og Anerkendelse, som personalet har beskrevet, hvordan de i hver afdeling arbejder for at fremme. De samme værdier skal gerne kendetegne de ansattes oplevelse af deres arbejdsplads og ligeledes deres tilgang til deres arbejde. Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der til stadighed kan rekruttere personale med de ønskede kompetencer. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Ledelse og medarbejdere arbejder målrettet og ambitiøst for at gøre alle elever så dygtige som muligt, og overordnet betragtet kan skolen være tilfreds med de opnåede resultater. Skolen har en stærk faglig tradition og bygger sit virke på en klar sammenhæng mellem faglighed og trivsel. De voksne har klare visioner for arbejdet med elevernes læring og trivsel, og der er et tillidsfuldt samarbejde med forældrene omkring dette. Det gode og ærlige samarbejde med forældre er også væsentligt i forhold til vejledningen af de unge til en ungdomsuddannelse. Med den nye vejledningsreform bliver forældrenes rolle endnu mere afgørende, og skolens rolle bliver at bakke bedst muligt op om elevernes fortsatte uddannelse. Skolen ser frem til, at der kommunalt laves en kompetenceudviklingsplan. Vi forventer, at personalets opkvalificering dermed også kan bidrage til udvikling af elevernes faglighed og trivsel. Skoleudvikling kræver, at ledelsen til stadighed opstiller ambitiøse mål for hele organisationens arbejde. Med den nye folkeskolereform er der særligt kommet fokus på behovet for nærved-ledelse og på læringscentreret skoleledelse. I hver afdeling er der ledelsesrepræsentation, og ledelsen samarbejder tæt med medarbejderne om arbejdet med elevernes læring og trivsel. Skolen råder desuden over en række ressourcepersoner inden for personalegruppen, som har specifikke kompetencer til at understøtte børn med særlige kompetencer eller behov, og som kan vejlede kolleger om udviklingen af undervisningen. I arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer råder skolen over en bred vifte af faglighed både i lærer- og i pædagogpersonalegruppen. Dette er en vigtig forudsætning for at kunne arbejde mest hensigtsmæssigt med undervisningsdifferentiering. Kerneopgaven er at sikre kvalitet i det enkelte barns skoletilbud. Undervisningsmaterialerne er under stærk påvirkning af den digitale udvikling. Det betyder, at de fysiske bøger i stadig højere grad afløses af digitale læremidler. Personalet arbejder målrettet for at dygtiggøre sig inden for undervisning med it, og skolens vejledere inden for både it og inden for udvikling af undervisningen kommer til at spille en større og større rolle. It spiller en stadig større rolle i børns og voksnes hverdag, og det faktum må skolen også forholde sig til. Også i det fritidspædagogiske tilbud indgår arbejdet med it naturligt, og især digital dannelse bliver vægtet højt allerede i en tidlig alder. 2.1 Nationale og lokale mål Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. 4

5 Årets kvalitetsrapport for folkeskolen er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner (aktuelle handlingsplaner ses i afsnit 7). Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren Det er resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenlignet med: De udgør baseline. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledelsens selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: 5

6 At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 5 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang primo Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil inden da være tilgængelige via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 6 i rapporten): Ledelse Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Digitale læringsformer/ it i undervisningen) Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Evalueringen angiver skoleledelsens vudering af, hvor langt man er med de ønskede tilstande på området og kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen på det enkelte område. 6

7 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7

8 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Haldum-Hinnerup Skolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Ja Nej Ja Ja Nej Skolen, 2011/12 Nej Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi ser med tilfredshed, at vi følger kommuneniveauet (bortset fra dansk 6.kl) og dermed endnu ikke helt lever op til de nationale mål. Vi arbejder fortsat intenst med læseudviklingen gennem daglige læsebånd, faglig læsning i de fleste fag, læsekonferencer med ledelsesinddragelse på samtlige klassetrin, særlige forløb for læsesvage elever og to uddannede læsevejledere, som både arbejder med elever og med at udvikle dansklærernes undervisningskompetencer. Vi ligger over de socioøkonomiske forventninger bortset fra dansk på 4.klasse, hvorfor vi også hilser muligheden for et tilbud for ordblinde/læsesvage elever (læsecamp) velkommen. Hermed styrkes it som kompenserende værktøj ikke blot til gavn for læsesvage elever, men for årgangen i det hele taget Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Haldum-Hinnerup Skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-8,2-20,5-1,1-6,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-12,6 4,2 11,2 22,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4-0,3 2,2 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 8

9 Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Resultatet af udviklingen i andelen af elever, der er "gode" til at læse, er endnu ikke på det ønskede niveau - heller ikke i forhold til den indsats, vi yder. Vi har fortsat daglige læsebånd i alle klasser, læsevejledning til alle klassetrin og prioriterer desuden en tidlig forebyggende indsats. 4.ågangs resultater har vi i forvejen fokus på med læsecamp, it-rygsække til udvalgte elever, lav klassekvotient og målrettet ledelsesmæssig opfølgning via klassekonferencer Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Haldum-Hinnerup Skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-16,4 2,1-0,5-11,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,8 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen i andelen af elever, der er "gode" til at regne ved de nationale test, er endnu ikke på det ønskede niveau. De ambitiøse nationale mål har vi på nuværende tidspunkt ikke haft mulighed for at indfri. Skolen råder over tre matematikvejledere (èn på hver afdeling), som alle har været og er i gang med et kompetenceløft. To af skolens matematikvejledere er endvidere udpeget til at deltage i hhv. et regionalt og et nationalt netværk, som også bidrager til at udvikle matematikfagligheden. Den viden, der opnås igennem disse netværk, udbredes til resten af matematiklærergruppen. Skolen påtænker desuden at udvikle organiseringen af undervisningen, så der i højere grad kan etableres andre læringsfællesskaber end klassen. Det vil give større mulighed for differentiering, og dermed forventer vi i højere grad at kunne udfordre alle elever uanset faglige niveau endnu bedre Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Haldum-Hinnerup Skolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Ja 9

10 Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er ønskeligt, at skolen opnår endnu bedre faglige resultater, så målet om at alle elever bliver så dygtige, som de kan, indfries. Udover at etablere andre læringsfællesskaber end klassen, arbejder alle årgangsteam målrettet med at udvikle undervisningen så den bliver mere målstyret. Der arbejdes ud fra en aktionslæringsmodel, således at alle team fastlægger specifikke mål for udviklingen af deres praksis og systematisk følger op på de beskrevne mål. I skoleåret har skolen udpeget to lærere, der fungerer som læringsvejledere. Deres opgaver er at understøtte årgangsteamene i at facilitere læring i teamene og dermed fremme elevernes læring og trivsel. Specifikt understøtter og kvalificerer læringsvejlederne teamenes arbejde med klasseledelse, eleven som aktør og teamenes arbejde med målstyret undervisning. Derudover er der planlagt et fælles pædagogisk arrangement for det samlede pædagogiske personale med temaet "Målstyret undervisning". Sammen med lektor fra VIA, Niels Tange, skal vi arbejde videre med skolens progression inden for klasseledelse, eleven som aktør og målstyret undervisning. Skolens ledelse ser evaluering som et vigtigt redskab til at understøtte den faglige kvalitet og udvikling. Skoleleder deltager i KL-forløb om udvikling af faglig ledelse - med sæligt fokus på, hvordan skolen kan fremme en bedre evalueringskultur. Skoleledelsen ønsker i højere grad at understøtte de ressourcepersoner, der har et stort kendskab til evalueringsmetoder og deres anvendelighed. Skoleledelsen vil arbejde systematisk og løbende med at inddrage forskellig test- og evalueringsresultater i en refleksiv dialog med personalegruppen Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Haldum-Hinnerup Skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-10,7-15,6 1,9 6,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-5,9 3,7 1,2 15,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1-0,3-2,9 0, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Haldum-Hinnerup Skolen 10

11 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-9,1 9,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,5 3,4 2,9 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Haldum-Hinnerup Skolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Haldum-Hinnerup Skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 1,6 2,1-1,0-3,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-18,2-2,5 4,9 6,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,1-3,2 0,2 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Haldum-Hinnerup Skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 3,6 4,5 3,9 1,1 0,4 6, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, Haldum-Hinnerup Skolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 8,0 7,1 7,8 Skolen, 2012/13 7,9 8,4 8,1 Skolen, 2011/12 7,0 7,5 7,0 Kommunen, 2013/14 7,1 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det er med stor tilfredshed, at skolens karaktergennemsnit ved FSA i dansk og bundne prøver ligger over kommunegennemsnittet og sammenholdt med socioøkonomiske referencer udmærker resultaterne sig ved at ligge betragteligt over det forventede niveau. Resultatet for FSA matematik 2013/14 adskiller sig fra de øvrige års fine resultater. Vi følger nøje de faglige resultater - også ved afslutningen af 9.klassse og er indstillet på at foretage justeringer, hvis dette vurderes nødvendigt Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, Haldum-Hinnerup Skolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 6,9 8,7 7,0 7,1 7,1 8,2 Skolen, 2012/13 7,0 8,7 8,3 8,5 7,5 8,7 Skolen, 2011/12 6,1 8,0 7,7 7,2 6,6 7,5 Kommunen, 2013/14 6,2 8,0 7,2 7,3 6,7 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnittet fordelt på køn viser en signifikant forskel på drenges og pigers resultater. Skolen deltager i det spændende projekt "Projekt Drenge", som lige netop har til formål at udligne de signifikante forskelle. Herved forventer vi at få nogle erfaringer, så vi bliver endnu bedre til at motivere især drengene Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Haldum-Hinnerup Skolen 13

14 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 7,8 7,3 Skolen, 2012/13 8,1 7,7 Skolen, 2011/12 7,2 7,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Haldum-Hinnerup Skolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 95% 100% 95% 100% 100% 100% 94% 99% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14

15 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Haldum-Hinnerup Skolen 3 måneder, måneder, % 42% 51% 46% 3 måneder, % 53% 15 måneder, måneder, måneder, % 88% 88% 88% 86% 88% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Skolen ser med tilfredshed på, at andelen af elever, der efter 15 måneder er i gang med en ungdomsuddannelse, er på niveau med resten af kommunen. En del af skolens specialklasseelever, som har generelle indlæringsvanskeligheder, vil ikke have de samme forudsætninger som jævnaldrende for at vælge en ordinær ungdomsuddannelse. Disse unge indgår i den samlede opgørelse. 15

16 5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Haldum-Hinnerup Skolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 84% 88% 86% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

17 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Haldum-Hinnerup Skolen Dansk 100% 99% Engelsk Tysk Fransk 75% 91% 100% 95% 100% 100% Historie 52% 54% Kristendomskundskab 40% 44% Samfundsfag 60% 69% Matematik 89% 91% Natur/teknik Geografi 58% 60% 64% 77% Biologi Fysik/kemi 81% 100% 100% 100% Idræt 65% 83% Musik 93% 100% Billedkunst 65% 75% Håndarbejde 77% 100% Sløjd 27% 91% Madkundskab 85% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolens organisering i afdelinger og årgangsteam bygger på en intension om, at et fålærerpincip er med til at fremme en højere grad af fleksibilitet. Personalets tætte kendskab til en elevgruppe har vi altid vægtet højt i forhold til udvikle et trygt og stabilt læringsmiljø. En del lærere har gennem erfaring og en række kurser oparbejdet en viden, som er sammenlignelig med faktisk linjefagskompetence. Disse kompetencer fremgår ikke af oversigten. I fagfordelingen har vi altid nøje vurderet den enkelte lærers faglighed, og denne vurdering har dannet baggrund for den endelige fagfordeling. 17

18 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Haldum-Hinnerup Skolen 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 88% 86% 84% 83% 84% 94% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 68% 73% 80% 84% 79% 84% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 96% 92% 87% 91% 92% 90% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Fålærer-princippet bliver særligt udfordret efterhånden som fagrækken udvides op igennem skoleforløbet. Det vurderer vi som en del af en forklaring på, at kompetencedækningen på mellemtrinnet ser svagere ud end i både indskolingen og i udskolingen. Ved nyansættelser har vi igennem de seneste 5 år målrettet haft linjefagskompetencer som afgørende kriterier. 18

19 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 6.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Haldum-Hinnerup Skolen Ledelse 3,5 3,6 IT/digitale læringsformer 3,1 3,5 Inklusion 3,5 3,7 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 I besvarelsen af spørgeskemaet, som ligger til grund for denne status, har ledelsen vægtet at være helt ærlige og har haft en intension om, at kunne stå fuldt inde for de svar, der er afgivet. I den overvejende del er der krydset af i svarboksen "i nogen grad", idet vi vurderer, at vi skal være temmelig overbevisende for at krydse af i hhv. "i høj grad" og "i meget høj grad". Ledelsen betragter sig selv og sit arbejde refleksivt og erkender, at der altid kan være forhold, som kan udvikles endnu mere. Ledelsen arbejder strategisk og ambitiøst med skolens udvikling og følger nøje både de nationale og kommunale mål. 19

20 6.2 Ledelse Status på Ledelse opdelt på delmål, 2013/14, Haldum-Hinnerup Skolen 3,5 Ledelse, samlet 3,6 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 3,6 3,8 Skolens ledelse, skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 3,2 3,6 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 3,6 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolen arbejder evidensbaseret på at udvikle en evalueringskultur, der skal understøtte målet om, at alle elever skal blive så dygtige som muligt. Evalueringskulturen skal baseres på følgende: Når læreren tydeliggør målene og viser eleven, hvad denne må gøre for at nå målene, vil eleven lære mere (Hattie 2009). Tydelige mål er derfor afgørende, når man skal vurdere. Lærerne planlægger, tilrettelægger og gennemfører undervisningsaktiviteter, som kan hjælpe eleverne med at nå målene, som de er beskrevet i Fælles Mål. Læringsaktiviteterne relateres til målene, og samtidig bør det indtænkes, hvordan eleverne kan få feedback, når de har gennemført en aktivitet eller en opgave. Det er vigtigt, at der foregår en kombination af vurdering FOR og AF læring - en både formativ og summativ vurdering. Der vil således blive arbejdet med dataindsamling på flere måder, som grundlag for målfastlæggelse. Ledelsen prioriterer, at der er en rød tråd i skolens indsatsområder og sørger for, at der er en progression i skolens udvikling. Strategisk tilrettelægges forandringsprocesser med ledelsens tydelige målformulering og medarbejdernes efterfølgende aktive inddragelse. Hver afdeling er repræsenteret med en leder, som følger læringsarbejdet i afdelingen nøje og på den måde er med til at skabe et professionelt arbejdsmiljø. 20

21 6.3 IT/digitale læringsformer Status på 'IT/digitale læringsformer' opdelt på delmål, 2013/14, Haldum-Hinnerup Skolen IT/digitale læringsformer, samlet 3,1 3,5 Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring 3,2 3,7 Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag 3,3 3,4 Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer 2,8 3,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Der arbejdes tilfredsstillende med udviklingen af it som redskab til at understøtte elevernes læring og trivsel - både i undervisningen og i det fritidspædagogiske tilbud. Der er senest købt mange ipads, som særligt anvendes i indskolingen og bidrager med mange forskellige tilgange til læring og trivsel. Udvalgte klasser/årgange arbejder specifikt med it i undervisningen, og er på den måde pilotklasser i forhold til at udvikle undervisningen på særlige områder. Disse nye tiltag følges nøjes af skolens PIT-vejledere og PLC-medarbejdere. I PLC-regi tages endvidere initiativ til at udbrede kendskabet til og anvendelsen af digitale læremidler, som skolen ser mange positive muligheder i. 21

22 6.4 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Haldum-Hinnerup Skolen Inklusion, samlet 3,5 3,7 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,3 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolens generelle værdigrundlag "Lysten til at lære, Fællesskab og Anerkendelse" samt de fire overordnede målsætninger i skolens inklusionshandleplan beskriver fyldestgørende skolens arbejde for at leve op til folketingets beslutning om, at flere elever inkluderes i den almindelige undervisning, og i mindre grad udskilles til specialundervisning. Inklusionen tager udgangspunkt i og har fokus på det enkelte barn og børnegruppen. Alle voksne, der i det daglige varetager børnenes trivsel og læring, har sammen med de øvrige parter - medarbejdere, forældre og ledelse - hver deres opgaver med og ansvar for at bidrage til, at alle skolens elever får en optimal hverdag. Langt den overvejende del af skoledistriktets elever (ca. 97%) bliver undervist i almenområdet. Det anser skolen som meget tilfredsstillende. For at fastholde så mange elever som muligt i almenundervisningen etableres forskellige understøttende foranstaltninger. Skolens specialklasserække (for elever med generelle indlæringsvanskeligheder) har gavn af en tæt tilknytning til almenområdet. Opgaven med at inkludere og fastholde så mange elever som muligt i almenundervisningen foregår sideløbende med, at der også arbejdes med at skabe inklusion for skolens specialklasseelever. Det er på mange måder en gevinst for arbejdet med inklusion, at special- og almenundervisningen kan foregå inden for samme rammer. 22

23 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Dansk læsning 4. årg Sammenhæng/status: Resultater af de nationale test viser et behov for at skolen sætter særlig fokus på at forbedre elevernes resultater inden for læsning på dette klassetrin. Mål: Målet er, at andelen af elever med gode resultater inden for læsning på dette klassetrin øges. Tiltag: Arbejdet med målstyret læring er under udvikling. Visiterede elever tilknyttes kommunens læsecamp It-kompenserende redskaber anvendes herunder it-rygsæk og oprettelse til Nota. Der arbejdes målrettet med undervisningsdifferentiering, og bl.a. holddannelse er et middel til dette. I studietid er der tilbud om målrettede forløb, der understøtter læsning. Læsevejleder laver uddybende test og på baggrund af disser vejleder lærerne på årgangen. Tegn: I fagteamene arbejdes med målstyret læring. Digitale læringsressourcer anvendes målrettet. PLC og læsevejleder indgår i arbejdet med at forbedre elevernes faglige resultater. I arbejdet med målstyret læring er lærerne særligt opmærksomme på at styrke elevernes egen refleksion over læring. Evaluering: Frivillige nationale test Mindst årlige faglige konferencer med deltagelse af læsevejleder, klassens dansklærere og en ledelsesrepræsentant. 7.2 Dansk læsning 6.årg. Sammenhæng/status: Resultater af de nationale test viser et behov for at skolen sætter særlig fokus på at forbedre elevernes resultater inden for læsning på dette klassetrin. Mål: Målet er, at andelen af elever med gode resultater inden for læsning på dette klassetrin øges. Tiltag: 23

24 Arbejdet med målstyret læring er under udvikling. Årgangens elever råder alle over en cromebook, som er stillet til rådighed af skolen. Årgangen er pilotgruppe for Meebook. It-kompenserende redskaber anvendes herunder itrygsæk og oprettelse til Nota. Der arbejdes målrettet med undervisningsdifferentiering, og bl.a. holddannelse er et middel til dette I studietid er der tilbud om målrettede forløb, der understøtter læsning Læsevejleder laver uddybende test og på baggrund af disser vejleder lærerne på årgangen. Tegn: I fagteamene arbejdes med målstyret læring. Digitale læringsressourcer anvendes målrettet. PLC og matematikvejleder indgår i arbejdet med at forbedre elevernes faglige resultater. I arbejdet med målstyret læring er lærerne særligt opmærksomme på at styrke elevernes egen refleksion over læring. Evaluering: Frivillige nationale test Mindst årlige faglige konferencer med deltagelse af læsevejleder, klassens dansklærere og en ledelsesrepræsentant. 7.3 Matematik 3.årg. Sammenhæng/status: Resultater af de nationale test viser et behov for at skolen sætter særlig fokus på at forbedre elevernes resultater inden for matematik på dette klassetrin. Mål: Målet er, at andelen af elever med gode resultater inden for matematik på dette klassetrin øges. Tiltag: Arbejdet med målstyret læring er under udvikling. It-kompenserende redskaber anvendes og én af årgangens klasser er pilotklasse for Meebook. Der arbejdes målrettet med undervisningsdifferentiering, og bl.a. holddannelse er et middel til dette. I studietid er der tilbud om målrettede forløb, der understøtter matematik. Matematikvejleder som inspirator for arbejdet med elevens egen bevidsthed om læring eleven som aktør. Matematikvejleder deltager i regionalt netværk og udbreder derigennem kendskab til digitale platforme og er inspirator for arbejdet med målstyret læring og eleven som aktør særligt med it. Tegn: I fagteamene arbejdes med målstyret læring. Digitale læringsressourcer anvendes målrettet. PLC og læsevejleder indgår i arbejdet med at forbedre elevernes faglige resultater. I arbejdet med målstyret læring er lærerne særligt opmærksomme på at styrke elevernes egen refleksion over læring. Evaluering: 24

25 Frivillige nationale test efterfulgt af årgangskonferencer med deltagelse af matematikvejleder, årgangens matematiklærere og en ledelsesrepræsentant 7.4 Matematik 6.årg. Sammenhæng/status: Resultater af de nationale test viser et behov for at skolen sætter særlig fokus på at forbedre elevernes resultater inden for matematik på dette klassetrin. Mål: Målet er, at andelen af elever med gode resultater inden for matematik på dette klassetrin øges. Tiltag: Arbejdet med målstyret læring er under udvikling. Årgangens elever råder alle over en cromebook, som er stillet til rådighed af skolen. Årgangen er pilotgruppe for Meebook. It-kompenserende redskaber anvendes. Der arbejdes målrettet med undervisningsdifferentiering, og bl.a. holddannelse er et middel til dette. I studietid er der tilbud om målrettede forløb, der understøtter matematik. Matematikvejleder deltager i nationalt netværk og udbreder derigennem kendskab til digitale platforme og er inspirator for arbejdet med målstyret læring og eleven som aktør særligt med it. Tegn: I fagteamene arbejdes med målstyret læring. Digitale læringsressourcer anvendes målrettet. PLC og matematikvejleder indgår i arbejdet med at forbedre elevernes faglige resultater. I arbejdet med målstyret læring er lærerne særligt opmærksomme på at styrke elevernes egen refleksion over læring. Evaluering: Frivillige nationale test efterfulgt af årgangskonferencer med deltagelse af matematikvejleder, årgangens matematiklærere og en ledelsesrepræsentant. 25

26 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Det er altid relevant at kigge på sin organisation udefra og få et billede af, hvordan organisationen præsterer. Den foreliggende rapport skal ses som et billede af nogle delelementer i den samlede organisations virke. Kvalitetsrapporten i den foreliggende udgave er et resultat af første år med denne nye form for rapport og samtidig her med det første år med den nye reform og folkeskolens nye mål. I reformen er der fokus på både elevernes læring og trivsel, hvor der i denne rapport udelukkende opgøres på elevernes faglige resultater i dansk og matematik. Det er dog hensigten, at der fremadrettet også skal laves datagrundlag i form af nationale trivselsmålinger, og det vil bidrage til at nuancere billedet og fremme reformens samlede mål. Reformtekstens centrale formulering Alle elever skal blive så dygtige, som de kan belyses ikke nuanceret nok ved kun at fokusere på elevernes resultater i fagene dansk og matematik. I den foreliggende rapports form er det vanskeligt at følge den enkelte klasses faglige progression. Bestyrelsen savner også flere gradueringer inden for resultatopgørelsen. Skole handler om mere end dansk og matematik. Andre fagområder som både de personlige, alsidige og sociale kompetencer støtter også læringsudbyttet. Herunder også læringsudbytte som fremkommer af i andre fagområder samt i forløb på tværs af forskellige fagområder vægter vi på skolen højt, men effekten af den form for læring ser ikke ud til at have betydning i denne rapport. Det kan vi som bestyrelse godt savne. Det er med tilfredshed at skolebestyrelsen kan se, at ledelse og medarbejdere i fællesskab kan anvende datagrundlaget og på den baggrund analysere, vurdere og igangsætte initiativer for at fremme elevernes faglige resultater I forhold til at løfte det generelle faglige niveau i de to udvalgte fagområder, vurderer bestyrelsen, at et fokuseret løft af gruppen af elever med dårlige resultater vil have en effekt på skolens samlede resultat. Det er dog vigtigt, at der i hele denne satsning er bevågenhed på progressionen og dermed på elevernes positive læringskurve og ikke blot på enkeltstående slutresultater. Bestyrelsen noterer med tilfredshed, at der arbejdes på, at studietiden i højere grad kan anvendes konstruktivt til også at indeholde tilbud om faglige løft målrettet den enkelte elevs eller grupper af elevers behov Inden for it er det nødvendigt, at skolen fortsat arbejder på, at alle medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer. Det er glædeligt, at en fortløbende intern kompetenceudvikling inden for dette område kan varetages af skolens egne faglige vejledere inden for it og læring. Der ser ud til at være en god sammenhæng mellem brugen af it i undervisningen og elevernes læring og trivsel, hvilket bestyrelsen med tilfredshed bemærker sig. Den massive satsning på dette område igennem de seneste år har haft den ønskede effekt. Og skolen er fortsat i en god udvikling også på dette område. Bestyrelsen vurderer, at der er høj kvalitet i skolens arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer. Bestyrelsen vægter også dette arbejde højt og ønsker, at skolens fortsat skal prioritere og fastholde indsatsen omkring inklusion. Målsætningen i skolens inklusionshandleplan er fortsat vigtig at have sig for øje. Fagligheden blandt skolens personale er høj. Det er tydeligt, at der igennem en årrække har været prioriteret uddannelse af faglige vejledere højt. De faglige vejledere har fået en central rolle i udviklingen af undervisningen. I fagteamene og i årgangsteamene arbejdes målrettet med udvikling af målstyret undervisning, ofte initieret af skolens vejledere. Bestyrelsen ønsker, at der arbejdes målrettet med indsamling og anvendelse af data. Data ikke blot som tal, men også som den løbende evaluering af elevernes læringsudbytte, som det kommer til udtryk i dagligdagen. På baggrund af en øget professionalisering af evalueringskulturen vil det også fremme arbejdet med holddannelse og undervisningsdifferentiering. Også kompetenceudviklingsforløbet Læring for alle har bidraget positivt til professionaliseringen af evalueringskulturen. Set i forhold til kommunerapporten er der behov for, at Haldum-Hinnerup Skolen arbejder målrettet med at forbedre 26

27 de faglige resultater i både dansk og matematik. Her vil arbejdet med forskellige holddannelsesmuligheder være afgørende for at opnå bedre resultater, og det er glædeligt, at skolens ledelse allerede har igangsat en indsats med at udvikle andre og flere læringsfællesskaber end klassen. Dette understøttes af bestyrelsens ny-formulerede princip om Holddannelse og undervisningsdifferentiering Afslutningsvis ser bestyrelsen også frem til at følge skolens arbejde med at fremme alle elevers lærings og trivsel. 27

28 Haldum-Hinnerup Skolen Favrskov Kommune 1