Aftale mellem Dybkær Specialskole og Skolechef Huno K. Jensen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftale mellem Dybkær Specialskole og Skolechef Huno K. Jensen"

Transkript

1 Aftale mellem Dybkær Specialskole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Børne og Ungeudvalget har følgende mission og vision: Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv. Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution) Fælles bevillingsmål for (bevilling 41), Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) og Handicap- og Psykiatriafdelingen (bevilling 45) Mål Handlinger Succeskriterium Inklusion Børn og unge oplever at være accepterede deltagere i udviklende fællesskaber., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Gennem forældreinddragelse gennemføres forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke lokale, udviklende fællesskaber for børn og unge., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Alle forældre til børn i dagtilbud og skoler i udvalgte forsøgsområder oplever at deltage i børnegruppens forældrefællesskab., Børne- og Familieafdelingen og Handi- og Børne- og Familieafdelingen og Handi- Side 1 af 9

2 cap- og Psykiatriafdelingen: I udvalgte lokalområder arbejdes der systematisk med tidlig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positioner ( opsporingsmodellen er afprøvet i 5 kommuner). cap- og Psykiatriafdelingen: Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet reduceres. Børn der opspores (for)bliver accepterede deltagere i udviklende fællesskaber. Handicap-og Psykiatriafdelingen: Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. Handicap-og Psykiatriafdelingen: At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 Interessefællesskaber. Fælles bevillingsmål for (bevilling 41) og Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) Mål Handlinger Succeskriterium Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for aldersgruppen 0-10 år Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kompetencer og digitale kompetencer afklares Alle fagprofessionelle i dagtilbud og skoler har ved udgangen af 2015 adgang til teknisk bistand indenfor en kendt ramme. Der etableres et korps af ITpedeller, som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kommunes IT-organisation, de faglige netværk om anvendelse af IT-didaktik og evt. IT-dukse. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt og har adgang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc., der ikke er personlige og/eller fortrolige. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, transaktionsomkostninger og funktionalitet anskaffes og implementeres fælles platforme for kommunikation fagprofes- Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fravær, hvornår og af hvem Side 2 af 9

3 sionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. børnene hentes, legeaftaler etc. Lokale samarbejder Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisningsmæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anvender en bred vifte af teknisk udstyr. I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. 90 % af eleverne i udskolingen og 70 % af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digitalt udstyr i læringssammenhænge. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennemført lokale projekter. Der er ved udgangen af skoleåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Den nye viden er ved udgangen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet startede. s (Bevilling 41) egne mål Mål Handlinger Succeskriterium Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft for det pædagogiske personale og skoleledelsen. Udvikling af evalueringskultur udvikler en ny kvali- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Side 3 af 9

4 tetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. understøtter via sparring og vejledning skolernes ledelser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret skoledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat en række pædagogiske udviklingsprojekter på samtlige skoler, der afdækker gode eksempler på en længere og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolleger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse Skolerne anvender Undervisningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisningsmiljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Dybkær Specialskole har følgende mission og vision Mission Vision Side 4 af 9

5 3. Økonomi budgetforudsætninger for institutionen Driftsbudget for 2015 for Dybkær Specialskole Dybkær Specialskole befordring for Driftsbudget for 2015 for Dybkær Specialskoles SFO Se side i Silkeborg Kommunes budget 2015 i detaljen, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet. Evt. påtænkte, større aktiviteter i Mål for Dybkær Specialskole for 2015 når elever og forældre oplever endnu højere grad af kvalificerede faglige prioriteringer ift. den enkelte elevs og elevgrup- Mål Handlinger Succeskriterier Videreudvikling af ny kompetenceudviklingsplan, hvor forskellige faggrupper og fagpersonales personlige kvalifikationer kommer mere og Målet er nået: bedre i spil ift. elevernes læring. Målet er, at elevernes pers læringsmål. faglige, sociale og personlige udbytte af skolegangen øges. (I forbindelse med ny skolereform er der bl.a øgede krav til linjefagsuddannelse i de fag der undervises i. Kompetenceudviklingsplanen er Dybkær Specialskoles bud på at få kombineret høj faglighed med elevernes behov for få kendte voksne omkring sig). Som en del af kompetenceudviklingplanen, er det målet at Målet nås gennem en mere præcis definering af faggrupper og personlige faglige ståsteder ift. helheden. Ledelsen har, gennem dialogen med den enkelte personale, en vigtig rolle i at have overblikket over det samlede personales faglige kompetencer, så alle personaler på skolen kender og aktivt bruger egne faglige spidskompetencer i sammenhæng med helheden. Dette gælder både ift. læringsforløb med eleverne og ift. udvikling af fælles fagsamlinger. Efterhånden som fællesrum, faglokaler, udeundervisningsmiljøer, legepladsen m.fl. bliver færdige, skal læ- når eleverne udfordres med varierede undervisnings og fritidsaktiviteter på højt fagligt niveau. når den enkelte personale, kender og aktivt bruger sin faglige spidskompetencer over for elever og i samarbejdet med kolleger. når materialesamlinger i højere grad end i dag findes i det fælles rum - og i mindre grad i klasserummet så materiale- Side 5 af 9

6 videreudvikle fælles materialesamlinger, som på én gang inspirerer og forenkler forberedelse af læringsforløb for eleverne. Udvikling af spændende læringsmiljøer og materialesamlinger i de fælles rum! Indsatsområdet har til formål, at skolen i fællesskab fokuserer på, hvordan de Fysiske rum, æstetikken og elevernes læring kan gå op i en højere enhed, så de rammer vi har til rådighed i endnu højere grad bliver en hjælpende medspillere i det pædagogiske arbejde med eleverne. Som en del af formålet, skal der sættes ekstra fokus på de muligheder som de fælles rum giver inde og ude - ift. elevernes læring, og herunder videre udvikle fælles elevlæringsmiljøer i det fælles rum, som supplement til læringsmiljøet i klassen. ringsrummene indrettes på en måde, så alle børn og voksne bliver inspireret af rummet til spændende læringsforløb eller bliver opslugt af den stemning som rummet udstråler (kunne f.eks også være afslapning, hygge og mental opladning). samlingerne er tilgængeligt for flere kolleger end tidligere. Målet er først helt nået, når personalet oplever, at fællessamlingerne på én gang bidrager til en højning af læringsmiljøet for eleverne, samtidig med at personalet oplever fællessamlingerne som en lettelse ift. planlægning af undervisning og aktiviteter. Vi har nået målet, når elever, personale og forældre i mødet med et læringsrum, har et klart billede af hvilken læring eleverne kan tilegne sig i det pågældende læringsrum og/eller med den pågældende fag-/materialesamling. Vi har nået målet, når elevudstillinger og elevarbejder ses overalt på skolen. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar Side 6 af 9

7 Bilag Nedenstående skema bruges på kvalitetsseminaret, hvor en repræsentativ gruppe fra institutionen med deltagelse af både medarbejdere og ledere drøfter institutionens styrker og forbedringsmuligheder. På baggrund af den bruttoliste med forbedringsmuligheder, der dannes på seminaret, indgår institutionens leder en aftale med afdelingschefen om, hvilke mål institutionen skal arbejde efter det kommende år. Bilaget skal ikke nødvendigvis offentliggøres. Tema 1: Ledelse og strategi 1.1 Hvad gør institutionens ledelse for at sætte konkrete mål for institutionens arbejde? 1.2 Hvad gør institutionens ledelse for at organisere opgaverne, så de konkrete mål nås? 1.3 Hvad gør institutionen for at udvikle sine ydelser? Tema 2: Ressourcer 2.1 Hvordan indgår økonomistyring og ressourceanvendelse i institutionens hverdag? 2.2 Hvad gør institutionen for at udvikle samarbejdet med brugerne? 2.3 Hvad gør institutionen for at fastholde og udvikle institutionens viden? 2.4 Hvad gør institutionen for at sikre en teknologisk understøttelse af opgaveløsningen og håndtere og vedligeholde bygninger, materiel og udstyr? Tema 3: Medarbejdere 3.1 Hvad gør institutionen for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til arbejdspladsens mål? 3.2 Hvad gør institutionen for at tiltrække og fastholde medarbejdere? Side 7 af 9

8 3.3 Hvad gør institutionen for at inddrage medarbejderne? Tema 4: Metoder og processer 4.1 Hvad gør institutionen for at sikre, at kerneydelsen lever op til lovgivningen og fastsatte standarder og mål? 4.2 Hvad gør institutionen for at forbedre arbejdsgange og metoder? Tema 5: Brugerresultater 5.1 Vurder brugernes tilfredshed med institutionen med udgangspunkt i de gennemførte brugertilfredshedsmålinger 5.2 Vurder andre resultater, der viser noget om brugerne/borgernes tilfredshed med institutionen Tema 6: Medarbejderresultater 6.1 Vurder medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i institutionen med udgangspunkt i medarbejdertilfredshedsmålinger 6.2 Vurder andre resultater, der viser noget om institutionens arbejdsmiljø og image Tema 7: Faglige resultater 7.1 Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder Tema 8: Øvrige nøgleresultater 8.1 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til de politiske og administrative mål Side 8 af 9

9 8.2 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til ressourceanvendelsen 8.3 Hvilke samfundsmæssige resultater har institutionen opnået? Side 9 af 9

Aftale mellem Skægkærskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Skægkærskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Skægkærskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Aftale mellem Sejs Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sejs Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sejs Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Aftale mellem Vestre Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Vestre Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Vestre Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Aftale mellem Kragelund Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Kragelund Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Kragelund Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

Aftale mellem Kjellerup Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Kjellerup Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Kjellerup Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.

Læs mere

Aftale mellem Svømmecenter Nordvest, Varmtvandsbadeanstalten, Ans Varmtvandsbassin,

Aftale mellem Svømmecenter Nordvest, Varmtvandsbadeanstalten, Ans Varmtvandsbassin, Aftale mellem Svømmecenter Nordvest, Varmtvandsbadeanstalten, Ans Varmtvandsbassin, Kjellerup Svømmesal og kultur- og fritidschef Freddie Davidsen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

Aftale mellem Døgninstitutionen C. Knaps Minde og Børne- og Familiechef Ken Engedal.

Aftale mellem Døgninstitutionen C. Knaps Minde og Børne- og Familiechef Ken Engedal. Aftale mellem Døgninstitutionen C. Knaps Minde og Børne- og Familiechef Ken Engedal. 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Aftale mellem Borgerservice og Michael Maaløe

Aftale mellem Borgerservice og Michael Maaløe Aftale mellem Borgerservice og Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef Jørgen Haunstrup 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Bibliotekerne, Medborgerhusene og Kultur- og Fritidschef Freddie Davidsen

Aftale mellem Silkeborg Bibliotekerne, Medborgerhusene og Kultur- og Fritidschef Freddie Davidsen Aftale mellem Silkeborg Bibliotekerne, Medborgerhusene og Kultur- og Fritidschef Freddie Davidsen 2014-2015 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center og afdelingschef

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center og afdelingschef Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center og afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Aftale mellem Daginstitutionen 3-Høje og dagtilbudschefen

Aftale mellem Daginstitutionen 3-Høje og dagtilbudschefen Aftale mellem Daginstitutionen 3-Høje og dagtilbudschefen Denne aftale er indgået mellem institutionslederen og Børn- og Familiechefen repræsenteret ved dagtilbudsleder John Gejl. Aftalen er et element

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsaftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Kvalitetsaftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Kvalitetsaftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Den 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune

Den 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Den 12. april 2016: Præsentation af Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Underskrevet den 11. april 2016, formidlet til skoleledere samt Dialogforum den 12. april 2016, offentliggøres

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale

Skoler Udvalgsaftale Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere