Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. Styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014
|
|
- Thor Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014
2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, side 4 2.Styregruppens indstillinger til Byrådet, side Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid, side Arbejdstiden, side Antal undervisningsuger og ferieplan, side Det fysiske arbejdsmiljø, side 6 Indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid, side Struktur og organisering, side Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skole, side Scenarie 2: Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne, side 10 Indstilling vedrørebde struktur og organisering, side Ændrede faglige ledelsesopgaver, side Politiske mål for samarbejdet med eksterne, side Forældresamarbejde og skolebestyrelsens sammensætning, side Pædagogisk Råd, side 12 Indstilling vedrørende ændrede faglige ledelsesopgaver, side Den understøttende undervisning, side Tildelingsmodel for den understøttende undervisning, side Personalesammensætning i den understøttende undervisning, side 14 Indstilling vedrørende tilstedeværelse, side Ambitionen for fremtidens skole i Helsingør Kommune, side 15 Indstilling vedrørende ambitionen for fremtidens skole, side 16< 2.6 Trivsel, side 17 Indstilling vedrørende trivsel, side Antal skoledage, side 18 Indstilling vedr. antal skoledage, side Fremmedsprog, side 19 Indstilling vedr. 2. fremmedsprog, side 19 (Indholdsfortegnelsen fortsætter på næste side) udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 2
3 Indholdsfortegnelse (fortsat) 2.9 Konfirmationsforberedelsens placering, side 20 Indstilling vedr. konfirmationsforberedelsen, side Kompetenceudvikling, side Kompetenceudvikling for at opnå fuld kompetencedækning i fagene, side Kompetenceudvikling vedr. den understøttende undervisning, side Kompetenceudvikling for at styrke teamsamarbejde om den sammenhængende skoledag, side Kompetenceudvikling for at styrke de nye lederroller på skolen, side 23 Indstilling vedr. kompetenceudvikling, side Økonomiske forudsætninger, side 25 Indstilling vedrørende økonomiske forudsætninger, side Evaluering af indhold og principper i Fremtidens folkeskole i Helsingør, side 27 Indstilling vedrørende evaluering, side 27 3.Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger fælles for kommunens skoler, s Det kommunale skoleområde, side 28 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på administrativt niveau, Delegering til den enkelte skoleleder, side Lokale beslutninger, side 30 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på lokalt niveau, side Delegering til den enkelte skole og dennes skolebestyrelse, side Mening og ejerskab, side 31 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence til skolebestyrelserne, side 31 Vedlagte bilag, side 31 udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 3
4 Baggrund I august 2014 træder den nye reform af folkeskolen i kraft. Folkeskolereformen skal give eleverne en mere spændende og sammenhængende skoledag. Folkeskolereformen indebærer en række nye udfordringer for medarbejdere og ledere på skoler, SFO er og i klubberne. Folkeskolereformen understøtter blandt andet: At skolen får et større udviklingspotentiale, for eksempel ved mulighederne for samarbejde med det omgivende samfund, satsningen på evidensbaseret undervisning / kompetencer svarende til linjefagsdækning og større satsning på læring. Udmøntningen af arbejdet med Inklusion2016, der har fokus på det hele menneske, og med Helsingør Kommunes Vision 2020, der har børnefamilier, herunder skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter, som et særligt fokusområde. Alle løsninger og organiseringer bør tage afsæt i målet om at skabe de bedste muligheder for hvert enkelt barns læring og trivsel. Samtidig skal man hele tiden have for øje, at folkeskolen handler om almen dannelse og læring. Folkeskolen består af fællesskaber, og disse fællesskaber skal udvikle bæredygtige løsninger for at kunne give svar på de mange spørgsmål, som blandt andet globaliseringen giver. At skabe gode læringsfællesskaber handler om at udvikle de individer i positiv forstand som indgår i fællesskaberne. Det handler om børn og unge, og det er i den forståelse, vi skal se opgaven. Der bør være så fleksible rammer som muligt for det obligatoriske skoleforløb, hvor de, der er tættest på eleven og elevgruppen, har mulighed for at planlægge skoleforløbets organisering og indhold ud fra en løbende og sammenhængende vurdering af de konkrete elevers faglige og sociale behov. For at sikre de bedste rammer for udviklingen af læringsforløbene forudsættes medarbejderne fulgt på vej af tæt sparring og dialog med den nærmeste ledelse. Dette giver det bedste afsæt for at de fagprofessionelle kan løfte opgaven så kvalificeret og elevrelevant som muligt. Styregruppen ser de digitale medier som understøttende for den pædagogiske praksis og som en mulig løftestang for fagligheden, hvorfor det er naturligt og nødvendigt, at arbejdet med de digitale medier videreudvikles og optimeres. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 4
5 Indstillinger til Byrådet 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om de overordnede rammer for arbejdstid, ferieplan og det fysiske arbejdsmiljø Arbejdstiden En stor og væsentlig ændring i de nye arbejdstidsregler er tilstedeværelse. Med aftalen om den nye folkeskole er der lagt op til, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Hvor læreren tidligere har forladt skolen efter endt undervisning og anvendt op til halvdelen af arbejdstiden hjemme/andre steder end på skolen, vil de nye regler betyde, at læreren som udgangspunkt udfører sit arbejde på skolen. De ændrede regler vil samtidig få betydning for skole/hjemsamarbejdet, idet læreren ikke længere skal kunne kontaktes hjemme, men alene på skolen Antal undervisningsuger og ferieplan Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. Som en administrativ Helsingør-lærerordning, besluttet på fællesadministrativt niveau (centerniveau), foreslår styregruppen, at de nuværende 200 undervisningsdage fastholdes. Derudover foreslår arbejdsgruppen i skoleåret undervisningsfrie arbejdsdage (tidligere 10), 15 0-dage, 25 feriedage og 9 søgne-helligdage. Såfremt medarbejderne ønsker at afholde den 6. ferieuge, kan den placeres i uge 27. (Se bilag 2 som eksempel). De 15 0-dage er dage, hvor alle lærere er garanteret fri. Antallet af 0-dage kan variere fra år til år alt efter søgne-helligdage, sidste skoledag m.m. 0-dage er planlagte fridage, hvor 7.4 timer x 15 dage opbygger en lederstyret pulje på i alt 111 timer pr. år. Puljen anvendes forskelligt fra skole til skole og fra lærer til lærer og skal sikre ledelsesmæssig fleksibilitet henover året. Puljen giver mulighed for at planlægge kompetenceudvikling og videndeling med for eksempel SFO og klub, samt i det omfang det er presserende at afholde møde med forældre uden for den normale arbejdstid. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 5
6 En weekend og to lørdage kan også benyttes som arbejdsdage (inkl. tillæg), så der er mulighed for at afholde konferencer/ planlægningsdage mv. i samarbejde med SFO-personalet. I løbet af skoleåret vil der i begrænset omfang være arbejde efter De 212 arbejdsdage har varierende længde inden for almindelig arbejdstid. Fra minimum 4 timer pr. dag, til max 46 timer pr uge (særlige regler for lejrskoler m.v.). Der vil være variationer fra skole til skole og fra lærer til lærer alt efter opgaveløsningen. Lærerne skal have en arbejdsplan med mødetidspunkter som på det øvrige arbejdsmarked. Skolerne vil med inddragelse af A-MED og skolebestyrelserne opbygge nye traditioner for skole/hjemsamarbejdet, så det ligger inden for den almindelige arbejdstid. Som eksempel kan nogle skoler vælge at have en lang ugentlig dag til formålet og/ eller aftenåbent en hverdag i den første uge i måneden. Samarbejdet med andre samarbejdspartnere ligger inden for normal arbejdstid, hvor samarbejdspartnerne ligeledes har deres arbejdstid. Overarbejde skal søges undgået, men kan forekomme efter aftale med lederen. Nedsat tjeneste kan aftales med lederen (korte dage/ugentlig fridag/andet) Det fysiske arbejdsmiljø Der er i aftaleteksten til den nye folkeskolereform og i arbejdsgruppens oplæg lagt op til, at lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne end i dag, og at medarbejdernes forberedelse skal foregå på skolen. Styregruppen anbefaler, at der øremærkes midler til det fysiske arbejdsmiljø på skolerne. Anvendelse af midlerne skal ske i dialog med medarbejderne på de enkelte skoler og med inddragelse af Center for Ejendomme og Center for Politik og Organisation. Med de politiske besluttede investeringer på 122 mio., der er foretaget omkring den fysiske indretning i en tre årig periode fra , er der gode forudsætninger for de nødvendige tilpasninger. Der er endvidere en forventning om, at SFOog klubfaciliteter fremadrettet bliver anvendt i et langt større omfang end tidligere. Det er dog arbejdsgruppens anbefaling, at dette punkt indgår i en samlet evaluering af skolereformen. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 6
7 Styregruppens indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid Styregruppen indstiller, at: arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag - fredag i dagtimerne. arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, medmindre andet aftales konkret mellem medarbejder og ledelse. der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. placering og tilrettelæggelse af undervisningsdage, arbejdsdage, 0-dage, feriedage og søgne-helligdage besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). der afsættes anlægsmidler til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i forhold til lærernes forberedelse på skolerne Struktur og organisering Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om den fremadrettede struktur med skole, SFO og klub, herunder en beslutning om, hvorvidt klubberne skal forblive en selvstændig enhed, eller om de fremadrettet skal være organiseret under skolerne ligesom SFO Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skolen Fritidsklubberne i Helsingør Kommune bliver organisatorisk placeret under skolerne. En sådan struktur vil indebære en fælles ledelse med en fælles øverste leder for de fagpersoner, der indgår i børnenes sammenhængende dag samt én fælles bestyrelse. Styregruppen ser følgende fordele ved en sådan organisering: Én samlet ledelse kan sikre, at der arbejdes med samme værdigrundlag og samme målsætning. En fælles organisering vil kunne sikre en sammenhængende dag for det enkelte barn i skole og fritidsdel. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 7
8 I hverdagen (og især i den forestående forandringsproces) vil der være bedre mulighed for at inddrage alle fagpersoner i udviklingsprocessen uden, at der nødvendigvis skal laves nye aftaler for nogle af medarbejderne. Det vil ligeledes gøre det muligt, at løse eventuelle uklarheder/uenigheder lokalt. Bygninger og lokaler vil kunne anvendes mere optimalt ved, at der er en fælles råderet over alle bygninger og lokaler for både skoledelen og fritidsdelen. Hvis fritidsklubberne ikke organisatorisk placeres under skolerne, kan det frygtes, at fritidsklubberne på sigt ikke er bæredygtige i sig selv. Ved at være en integreret del af skolen vil det være muligt at fastholde personale ved at opretholde en højere beskæftigelsesgrad for fritidsklubpersonalet. Dette kan være med til at fastholde personale, så kvaliteten i det pædagogiske arbejde ikke forringes. Forældrene vil fortsat have frit klubvalg. Personalet fra fritidsklubberne vil, på lige fod med SFO-personalet, kunne bidrage væsentligt i skoledelen i forhold til den understøttende undervisning. I forhold til inklusion vil personalet fra fritidsklubberne og SFO ligeledes kunne bidrage med at styrke elevernes sociale kompetencer. Dette vil ofte være opgaver, der skal aftales og planlægges her og nu. Ved at være én organisation vurderes det, at der er den fleksibilitet, der er påkrævet i en omskiftelig hverdag. De erfaringer, der er gjort i forhold til samarbejdet mellem skole/ SFO viser, at samarbejdet styrkes ved at være én organisation, og der er et større fælles ansvar i forhold til børns læring og trivsel. Ved at placere fritidsklubberne under skolen, skabes der organisatorisk mulighed for at udnytte disse erfaringer og opnå samme tætte samarbejde og fælles ansvar. Erfaringerne med samarbejdet skole/sfo viser, at der er plads til både pædagoger og lærere i skolen. Ingen af faggrupperne har måttet gå på kompromis omkring deres faglighed. Og når samarbejdet fungerer i praksis, skabes der en synergieffekt, som kommer børnene til gavn ved, at der skabes bedre rammer for læring og trivsel. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 8
9 Scenarie 2: Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne Fritidsklubber i Helsingør Kommune indgår forpligtende partnerskaber med skolerne. Fordele ved en sådan organisering: Klubberne kan bidrage til at udvikle børn og unges skoledag, gøre den mere motiverende og spændende og sikre en bedre trivsel. Samtidig kan Helsingør Kommune beholde det velfungerende fritidstilbud, vi har i dag. Klubberne kan forsat spille en væsentlig rolle i forhold til udsatte børn og unge og arbejde forebyggende og opsøgende. Klubberne har et tæt samarbejde til SSPK, HU, foreningsliv, m:ph, m.fl., og det vil her være muligt at bruge den erfaring og viden, som klubberne har, til en brobygning med skolen. Fritidsklubberne har en anderledes målgruppe end SFO, der stiller andre krav og har andre behov. Børn og unge kommer af lyst, fordi hverdagen er en spændende blanding af godt kammeratskab og selvvalgte aktiviteter, de kan fordybe sig i. Det kan lade sig gøre, fordi klubben som arbejdsform er dynamisk, den arbejder meget med demokrati og medbestemmelse, hvilket betyder fokus på den enkeltes nærmeste udviklingszone i processer og projekter. Klubbens aktiviteter, ture og ikke mindst madordning er delvist egenfinansieret. Egenfinansiering er kun muligt i begrænset omfang ifølge Folkeskoleloven. Hvis klubberne ikke består som selvstændige enheder, bliver den klub, vi kender i dag, ikke det samme kvalificerede og faglige fritidstilbud til børn og unge i Helsingør Kommune. Der er desuden bekymring for, om organisering under skolen på sigt betyder højere forældrebetaling. Klubben som arbejdsform er unik og sikrer et fokus på børn og unges læring og udvikling til hele mennesker, som Inklusion 2016 og Vision 2020 lægger op til. Partnerskab kan udvikle sig til en rigtig spændende nyskabelse og åbne for et kvalitativt og flerdimensionelt løft af den undervisning, de voksne, det indhold og de læringssituationer, som børn og unge møder. Hvis scenarie 2 vælges vil indstillingen være, at: Alle skoledistrikter indgår partnerskab med fritidsklubben inden for de givne politiske rammer, hvor der er et forpligtgende samarbejde omkring understøttende undervisning og ikke mindst trivsel på mellemtrin og udskoling. Fritidsklubben kan etablere en lektiecafe som supplement til skolens obligatoriske lektiecafe. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 9
10 Der i fritidsklubbens lokaler og faciliteter m.v. kan arbejdes med processer, der tilgodeser såvel børn og unge med særlige udfordringer som børn og unge med særligt talent eller faglig styrke. Da såvel skoler som fritidsklubber er meget forskellige i deres udtryk og virke, er det muligt at lave lokale konstruktioner. Holdningen er, at mange børn og unge har brug for et regulært skift fra skole til fritidsliv, hvor fritidsklubberne arbejder med Den Personlige Kompetence, der er så vigtig for at skabe det hele unge menneske, der ikke bare påbegynder, men gennemfører en ungdomsuddannelse. Endvidere peger Evaluering af indsatsen for at udvikle klubarbejdet rapport, som Rambøll (2004, men lige aktuelt) har lavet på, at: Klubben har en anden mulighed for at skabe en god og troværdig relation til de unge alene af det forhold, at klubben kan tilbyde nogle andre (og spændende) samværsformer og det forhold, at de unge frivilligt kommer i klubben, giver klubmedarbejdere nogle bedre betingelser for at kunne arbejde pædagogisk med de unge. Via sin sociale fokus og rummelighed, er klubben med til at mainstreame nogle af de udsatte unge, som udviser risikoadfærd eller er marginaliserede i mindre grad. Klubben har andre muligheder for at nå de unge, og de unge oplever ikke nødvendigvis nederlag, som de kan gøre i skolen på grund af de faglige og sociale krav, som de har svært ved at opfylde. Derudover kan klubben på mange punkter fungere som en central partner i det forebyggende arbejde. Et bindeled mellem den unge, forældrene, skolen, lokalområdet og den kommunale forvaltning. Note: Der er i scenarie 2 ikke fokuseret på hverken afbureaukratisering eller økonomi, men udelukkende på børn og unges læring og udvikling. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende struktur og organisering Styregruppen indstiller, at: Det fritidspædagogiske arbejde stadig indgår som en væsentlig del af elevernes/børnenes sammenhængende dag. Det besluttes om scenarie 1 eller scenarie 2 indføres fra den 1. august udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 10
11 2.3. Ændrede faglige ledelsesopgaver Styregruppen har afgrænset temaet til at vedrøre: Dialogen med fagprofessionelle og skolebestyrelse om mål og resultater Samarbejdsformer, der understøtter det faglige arbejde Udnyttelse af de mange fagligheder Respekt for faggrænser Klasseledelse Forældre- og elevinddragelse Samarbejde med eksterne Pædagogisk råd Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om de politiske mål for samarbejdet med eksterne, skolebestyrelsens sammensætning samt pædagogisk råd Politiske mål for samarbejdet med eksterne I aftalen om ny folkeskolereform vægtes det, at skolerne i højere grad åbner sig for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunen forpligtes til at sikre samarbejde. Det vægtes endvidere, at skolerne har fokus på tilegnelse af ny viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet for på den måde at sætte eleverne i stand til og give dem forståelsen for at omsætte viden til produkter af værdi for andre Forældresamarbejde og skolebestyrelsens sammensætning I aftaleteksten om ny folkeskolereform får Byrådet kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser. Helsingør Kommune afventer den endelige lovtekst for skolebestyrelsers sammensætning. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 11
12 2.3.3 Pædagogisk Råd I aftaleteksten om ny folkeskolereform bliver dannelsen af Pædagogisk Råd frivilligt for kommunerne, og kommunerne har mulighed for at begrænse eller eventuelt helt afskaffe den afsatte tid til mødevirksomheden og forberedelsen af mødet i det pædagogiske råd, som er afsat i dag. Ændringen har til formål at give kommunerne frihed til selv at vurdere, hvilke samarbejdsformer der giver det største faglige og pædagogiske udbytte. Styregruppen foreslår, at Pædagogisk Råd nedlægges og erstattes af Pædagogisk Forum, som har samme formål som de tidligere pædagogiske råd. Udgangspunktet er nærhed og dialog mellem læringspersonale og ledelse. Pædagogisk Forum har et årligt møde, hvor alle ansatte (herunder TAP) deltager (pligtige drøftelser jf. styrelsesvedtægterne). Her fremlægger lederen årsberetningen samt fremtidig strategi. Desuden afholdes opgaverelaterede møder med repræsentanter for skoleledelsen og repræsentanter fra det pædagogiske personale. Møderne kan være med: afdelingen basen årgangen Punkter kan være: dialog om pædagogisk aktivitet (eks. frikvarter) udvikling af skolen rådgivning til skolebestyrelsen m.fl. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 12
13 Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende ændrede faglige ledelsesopgaver Styregruppen indstiller, at: Byrådet i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om nogle få klare politiske mål for samarbejdet med eksterne, der har sammenhæng til Inklusion 2016 og Helsingør Kommunes Vision Byrådet i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om, hvordan der følges op på de politiske mål for samarbejdet med eksterne. Indstilling om forældresamarbejdet og skolebestyrelsernes sammensætning afventer den endelige lovtekst. Pædagogisk Råd nedlægges og erstattes af Pædagogisk Forum, som har samme formål som tidligere Pædagogisk Råd Den understøttende undervisning Temaet vedrører tildelingsmodellen for understøttende undervisning samt personalesammensætning i den understøttende undervisning. Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om rammer for den understøttende undervisning mellem lærere og pædagoger, herunder tildelingsmodel og personalesammensætning i den understøttende undervisning Tildelingsmodel for den understøttende undervisning Den længere og mere varierede skoledag, som aftaleteksten om ny folkeskole beskriver, skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan f.eks. være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 13
14 sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Lektiecaféen er obligatorisk at tilbyde, men i tiden frem til næste folketingsvalg vil det grundet aftalen om ny folkeskolereform (frivillige lektiecafeer) dog alene være muligt at tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen og dermed ikke som en del af skoledagen. Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Noget af det, der adskiller den understøttende undervisning fra den fagopdelte undervisning, er, at skolerne får mere frihed til at tilrettelægge tiden til understøttende undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Tiden til understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen Personalesammensætning i den understøttende undervisning Skolelederen har kompetencen til at beslutte den konkrete personalesammensætning i den understøttende undervisning. Inden for denne overordnede ramme præsenterer styregruppen 2 scenarier for personalesammensætningen i den understøttende undervisning Scenarie 1 Det anbefales ud fra en personalepolitisk betragtning, at skolelederen er forpligtet til hovedsageligt at basere sin personalesammensætning på allerede eksisterende personale, så kommunen gør brug af eksisterende kompetencer og tager et væsentligt hensyn til den nuværende fordeling mellem faggrupperne. I scenarie 1 betyder det konkret, at hvis skolelederen vurderer, at der er behov for pædagogisk personale, så anvendes allerede ansat pædagogisk personale. Er der behov for at anvende eksempelvis en håndværker, en danser eller en biolog, så er der også mulighed for det, men stadig med et væsentligt hensyn til den nuværende fordeling mellem faggrupperne. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 14
15 Scenarie 2 Det anbefales ud fra en personalepolitisk betragtning, at skolelederen er forpligtet til hovedsageligt at basere sin personalesammensætning på allerede eksisterende personale, så kommunen gør brug af allerede eksisterende kompetencer. I scenarie 2 betyder det konkret, at mindst halvdelen af tiden til understøttende undervisning skal anvendes af pædagogisk personale. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende den understøttende undervisning Styregruppen indstiller, at: Scenarie 1 indføres, så det er skolelederen, der træffer beslutning om den fremtidige personalesammensætning i den understøttende undervisning som ved øvrige opgaver Ambitionen for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Styregruppen har afgrænset temaet til at vedrøre arbejdet med at flytte fokus fra lærernes undervisning til elevernes læring (forandringsledelse). Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om den overordnede ambition for fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune, herunder nogle få klare resultatmål. I aftaleteksten om ny folkeskolereform beskrives det, at Danmark har en god folkeskole, men at den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Det påpeges, at folkeskolen er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem gode sociale kompetencer. Den danske folkeskole står dog samtidig over for store udfordringer. Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Elevernes faglige niveau skal forbedres, og her er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så Danmark kan klare sig i den stigende internationale konkurrence. Aftaleteksten tager udgangspunkt i tre overordnede mål, som skal supplere regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse: udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 15
16 Styregruppen anbefaler, at der ved Byrådets behandling af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i december samtidig besluttes, hvad ambitionen og resultatmålene for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune skal være inden for de fastsatte nationale mål. Den overordnede ambition og de opstillede resultatmål skal tage et naturligt afsæt i Inklusion2016 og Helsingør Kommunes Vision Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan - Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Elevernes trivsel skal øges Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende ambitionen for Fremtidens Folkeskole Styregruppen indstiller, at: Byrådet i forbindelse med godkendelse af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i december 2014 træffer beslutning om den overordnede ambition for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune, herunder nogle få klare resultatmål. Ambition og resultatmål skal tage et naturligt afsæt i Inklusion2016 og Helsingør Kommunes Vision Byrådet på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om, hvordan der følges op på den overordnede ambition og resultatmål for fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 16
17 2.6. Trivsel Det er styregruppens anbefaling, at Børne- og Ungeudvalget træffer beslutning om den overordnede ramme for trivselsarbejdet, herunder beslutning om resultatmål og opfølgning på politisk niveau. I aftalen om ny folkeskole peges der bl.a. på, at ro i klassen, gode kammeratskaber og et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst og mulighed for at lære. Skolerne skal arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige udvikling. Indikatorerne skal danne grundlag for det nye måltal for trivsel i folkeskolen, hvor løbende digitale målinger vil skabe åbenhed om trivsel, ro og orden, som kan bidrage til at understøtte skolernes og kommunernes arbejde og dialog om at forbedre undervisningsmiljøet lokalt. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende trivsel Styregruppen indstiller, at: der anvendes samme metode og værktøj på alle kommunens skoler. metode og værktøjer besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). Børne- og Undervisningsudvalget i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om resultatmål for trivselsarbejdet, herunder også hvordan der følges op på målene. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 17
18 2.7. Antal skoledage Antal skoledage har betydning for skoledagens længde, og dermed for hvornår den obligatoriske dag går over til fritid (SFO/Klub/andet). Arbejdsgruppen har derfor arbejdet med følgende to scenarier: 200 skoledage (for eleverne) status quo Fordele: Skoleåret for eleverne bliver som vi kender det. Eleverne vil dagligt få fri på samme tid, og SFO/Klub vil have en ensartet daglig opstart. Elevernes ferie vil være placeret som nu, og dermed vil SFO/Klubs feriebemanding også være status quo. Mere end 200 skoledage, eks. 205 (for eleverne) Fordele: Kortere daglige obligatoriske forløb. Ulemper: Skoleåret bliver længere, strækker sig over eks. 1 uge mere end i dag. Ulemper: Flere daglige obligatoriske lektioner, dvs. en længere skoledag og dermed også en kortere eftermiddag til at være i SFO/Klub/andet. Styregruppens indstilling til Byrådet vedr. antal skoledage Styregruppen indstiller, at skoleåret forbliver på 200 skoledage for eleverne. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 18
19 Fremmedsprog Med Folkeskolereformens indtog, skal eleverne have 2. fremmedsprog fra og med 5.klasse det betyder at eleverne vil få 1 lektion om ugen i 5.klasse og 2 lektioner om ugen i 6.klasse Disse til sammen 3 lektioner, er hentet fra klasse, som over 3 år får et reduceret lektionstimetal i 2. fremmedsprog på 3 lektioner. Styregruppen finder det væsentligt, at eleverne skal undervises i det sprog på 5. og 6. årgang, der på lang sigt åbner mest for eleven. Tysk Fordele: Tysk vurderes som det mest anvendelige sprog, bl.a. set i sammenhæng med handelsaftaler mv. Dertil kommer, at Tyskland er vores nabo. Ulemper: Det kan muligvis være svært at motivere til at skulle lære tysk. Andet (eks. fransk, spansk, russisk) Fordele: Muligvis sjovere. Ulemper: Risiko for at eleverne ikke vil kunne bygge videre på 2. fremmedsprog i udskoling og/eller gymnasiet. Fransk er eks. et lille sprog, globalt set. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende 2. fremmedsprog Styregruppen indstiller, at 2. fremmedsprog på klassetrin er tysk. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 19
20 2.9. Konfirmationsforberedelsens placering I Helsingør Kommune er konfirmationsforberedelsen placeret på 8. klassetrin, og timerne hos præsten ligger i dag fra kl én gang om ugen. Konsekvensen er at undervisningen for alle 8. klasser, uanset om de går til konfirmationsforberedelse eller ej, ligger tilsvarende sent på dagen, altså laves der en forskydning af skoletimer fra morgen til eftermiddag. Konfirmationsforberedelse placeret udenfor den obligatoriske skoletid Konfirmationsforberedelse placeret som nu Fordele: Den obligatoriske skoletid som giver eleverne en længere dag, bliver mere fleksibel i forhold til indhold, holddeling og planlægning. Ligeledes vil elevernes obligatoriske skoletid være klaret indenfor et rimeligt tidspunkt. Ulemper: Folkekirken kan fastholde ønske om at konfirmationsforberedelsen ligger indenfor den obligatoriske skoletid. Fordele: Elever som ikke går til konfirmationsforberedelse møder sent i skole én dag om ugen. Ulemper: Dette betyder, at den obligatoriske undervisning forlænges med godt 1,5 time én eftermiddag om ugen for alle elever, uanset om de går til konfirmationsforberedelse eller ej. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende konfirmationsforberedelse Styregruppen indstiller, at konfirmationsforberedelsen placeres efter den obligatoriske skoletid. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 20
21 2.10. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling for at opnå fuld kompetencedækning i fagene Folkeskolereformen indebærer at alle elever skal have flere timer. Det højere antal timer som kommunens lærere skal afholde, som følge af reformen, modsvares af at der for næste skoleår forventes en nedgang i antallet af klasser på cirka 25, jf. Skoleprognosen for Differencen mellem det antal timer der afholdes i nuværende skoleår, og det antal timer der forventes at skulle afholdes i næste skoleår er 440 flere, ud af cirka Gruppen forventer derfor ikke, at det øgede timetal i reformen vil påvirke kompetencedækningen på kort sigt. Målet om fuld kompetencedækning skal understøtte reformen af folkeskolen med fokus på at styrke elevernes faglige resultater. Konkret er det aftalt, at kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. En kompetencedækning opgøres ved at se på hvordan skolerne har fordelt timerne i praksis, dvs. efter en fagfordeling har fundet sted. Fagfordelingen er resultatet af skolens samlede prioriteringer, og kan ses som det mulige, som er afgjort af kompetencedækningen, koblet med det ønskede, som er de principper skolebestyrelsen har fastsat for fagfordelingen. Kommunens nuværende kompetencedækning ses her: Fag og status for kompetenceudvikling (skoleåret 2013/14) Dansk Engelsk 2. fremmedsprog Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Natur/teknik naturfag Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design Madkundskab Supplerende undervisning Undervisning i dansk som andetsprog 96% 88% 91% 72% 55% 82% 84% 66% 83% 91% 97% 75% 89% 79% 71% 51% 93% 89% Skolernes ledelser har vurderet, hvilke lærere der er kompetencedækkede udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 21
22 Tabellen viser, at de fag med de 4 laveste kompetencedækninger er madkundskab med en kompetencedækning på 51%, kristendom med 55%, naturfagene med 66% og det kommende nye fag Håndværk og Design med 71%. Få-lærer-princippet påvirker således tydeligvis kommunens kompetencedækning i de små fag, og det gør at tallene ikke har den validitet der kunne ønskes i planlægningsøjemed. Skolernes organisering påvirker også kommunens kompetencedækning, dvs. om der f.eks. arbejdes med indskoling, mellemtrin og udskoling, eller om skolens lærere arbejder i teams der dækker hele årgange. Da en ændret organisering af skolen er et kerneelement i Fremtidens Folkeskole, så er denne ændring af afgørende betydning for hvordan den enkelte skole kan kompetencedække undervisningen. Dog er der elementer i reformen der trækker i den modsatte retning, dvs. at holddannelsesreglerne på skolerne lempes, så det bliver muligt at operere med at lærere tager det faglige ansvar for større elevgrupper, i samarbejde med andre kolleger, og at undervisningen dermed for alle elever betragtes som kompetencedækket. Kommunens kompetencedækning er afhængig af de lokale fagfordelinger og af organiseringen af undervisningen, hvilket gør det vanskeligt at forudsige kompetencebehovet på sigt. Det er derfor nødvendigt i samarbejde med medarbejderne at følge og tilpasse kompetencedækningen tæt - og koblet til skolernes daglige praksis Kompetenceudvikling vedr. den understøttende undervisning Kompetenceudviklingsbehovene i forhold til den understøttende undervisning skal sikre kompetencerne hos det pædagogiske personale, der skal indgå i den understøttende undervisning. Det pædagogiske personale skal kende fagets indhold, og have en forforståelse af undervisningsmetode og didaktik, især indenfor følgende områder: 1. Den tidlige sprogindsats er afgørende for læseudviklingen gennem hele skoleforløbet. 2. Elevernes fremmøde og stabilitet, herunder opsøgende arbejde. 3. Fokus på konflikthåndtering, og arbejdet med mentorordninger for eleverne med henblik på øget trivsel. 4. Motion og bevægelse. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 22
23 Kompetenceudvikling for at styrke teamsamarbejde om den sammenhængende skoledag Samarbejdet skal organiseres på nye måder på skolerne. Der vil derfor være et behov for at kompetenceudvikle medarbejderne til et styrket tværfagligt teamsamarbejde, med fokus på elevernes faglige udvikling og trivsel. Udviklingen af teamsamarbejdet skal foregå med udgangspunkt i den konkrete praksis, sådan at en reel implementering af Fremtidens Folkeskole og Inklusion2016 sikres. Kompetenceudviklingen skal ske med udgangspunkt i de reelle kompetencer, der findes i det pågældende team Kompetenceudvikling for at styrke de nye lederroller på skolen Folkeskolereformen lægger op til en grundlæggende anderledes folkeskole. Faglighed og trivsel skal styrkes. Alle elever skal udfordres og inkluderes i undervisningen. Kun få elever skal tilbydes skolegang på specialskoler. Skolerne skal arbejde målstyret og fokusere langt mere på faktiske resultater og forskningsbaseret viden end vi gør i dag. Disse krav betyder, at skolernes ledelser på meget kort tid skal implementere nye strukturer for børnenes længere skoledag, sammen med det øvrige pædagogiske personale. Sideløbende med dette skal nye arbejdstidsregler implementeres og der skal sikres et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at disse processer, og resultatet af dem, bliver gode og at forandringen sker ved tydelige rammer fra ledelsen og involvering af det pædagogiske personale. Skolernes udgangspunkt for forandring er forskellige. Det samme er ledernes individuelle kompetencer. Kompetenceudviklingen skal derfor tage udgangspunkt ii den konkrete hverdag. Ledere er: Skoleledere, DPL (Pædagogisk Leder), Pæd. afd.-ledere, SFO-ledere, SFO-afd.-koordinatorer og klubledere, og der bør flere niveauer i lederuddannelsen: 1. Fælleskommunalt niveau 2. Skolelederniveau 3. Mellemlederniveau 4. Lokalt lederniveau udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 23
24 Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende kompetenceudvikling Styregruppen indstiller, at Kompetenceudviklingen i fagene tager udgangspunkt i de lokale behov på skolerne, og der nedsættes en gruppe bestående af repræsentanter for den enkelte skoleledelse, MED-udvalg og Uddannelseshuset som udarbejder en kompetenceudviklingsplan, der sikrer, at reformens kompetencedækningskrav nås. Den faglige kompetenceudvikling for lærere og det pædagogiske personale starter i januar Skolebestyrelserne opfordres til at forholde sig til kravene om kompetencedækning. I overvejelserne bør skolens principper for fagfordelingen og organiseringen af undervisningen indgå, nu hvor det i højere grad er muligt at anvende holddeling. Byrådet uddelegerer kompetencen til skoleledere ift. at afgøre om en lærers kompetencer svarer til fuldt kompetencedækket. Der afsættes de næste 4 år 30 kursustimer pr. person til ¼ af det samlede pædagogiske personale i klubber og SFO. Kurserne sammensættes af Uddannelseshuset på baggrund af skolernes udmeldte behov. Kompetenceudviklingen for at styrke teamsamarbejdet skræddersys til de lokale behov, på teamniveau. Der udarbejdes et samlet handlingsplan for lederudvikling, bl.a. med fokus på forandringsledelse. Finansiering af kompetenceudviklingen sker via de afsatte centrale midler til Kompetenceudvikling for Inklusion 2016 og Folkeskolereformen, samt de afsatte midler i Folkeskolereformen og kommunens øvrige uddannelsesmidler på området. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 24
25 2.11. Økonomiske forudsætninger I tabel 1 nedenfor er den samlede betydning af folkeskolereformen for Helsingør Kommune vist for Effekten er gengivet for en årrække, da første år alene omfatter de sidste 5 måneder af 2014, Helhed og Sammenhæng falder bort fra 2015 og at der de første to år er forudsat dobbeltbemanding ifm frivillig lektiecafe. (For en uddybning af de økonomiske forudsætninger - se bilag 3) Den samlede effekt udgør således en mindreudgift på 3,2 mio.kr. i 2014 stigende til 5,5 mio.kr. i 2017 og fremefter. Den væsentligste forklaring på at effekten af folkeskolereformen i Helsingør Kommune indebærer mindreudgifter er, at udover at lærernes undervisningstid øges med 2 timer og så reduceres åbningstiden i SFO erne og Klubberne tilsvarende den øgede skoletid, hvilket samlet set indebærer et overskud af pædagog- og lærer årsværk i Helsingør. I de første to år er lektiecafeen frivillig for eleverne. Det er indregnet i tabellen ovenover. Her er det forudsat, at der i alle SFO er og klubber den første ½ time af åbningstiden er tilstedeværelse af en voksen til at passe de børn, der ikke deltager i lektiecafeen. Såfremt et stort antal børn fravælger lektiecafeen, vil der være ledige ressourcer i skoledagen, der kan overføres til SFO/Klub, hvor presset fra mange børn den første ½ time vil være tilsvarende større. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 25
26 I aftalen er det forudsat at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Det vil medføre en mindreindtægt på ca. 5,6 mio. kr. En uændret andel af forældrebetalingen i SFO på 49 pct. vil medføre en månedlig forældrebetaling på omkring kr. mod kr. i dag. Tilsvarende vil en uændret forældrebetalingsandel på 20 pct. i klubberne medføre en månedlig forældrebetaling på omkring 450 kr. mod 520 kr. i dag. Helhed og Sammenhæng er forudsat stoppet med udgangen af 2014, jf. budgetaftalen for Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der vil være merudgifter på 1,7 mio. kr. til undervisningstillæg og 1,7 mio. kr. i kompensation til lærerne for bortfald af retten til aldersreduktion. Herudover bliver Helsingør kompenseret med 4,0 mio. kr. i DUT midler, mens aftalen ligeledes indeholder en forudsætning om afbureaukratisering for samlet set 100 mio. kr. i kommunerne svarende til omkring 1 mio. kr. for Helsingør. Endelig er der beregnet tilsvarende time/ressourceopgørelser for de tre specialskoler Team V, ADHD og H-klassen. Helårseffekten af skolereformen på specialskolerne er netto 1,5 mio.kr. i mindreudgifter. Samlet set vurderes der således at være et overskud på omkring 5,5 mio. kr., når reformen er fuldindfaset med de forudsætninger, der ligger til grund på nuværende tidspunkt. Styregruppens anbefalinger vedrørende økonomiske forudsætninger i skolereformen Styregruppen indstiller, at: der tildeles ressourcer til den understøttende undervisning med en fordelingsmodel med 50% pædagoger og 50% lærere. lærerne underviser 2 klokketimer mere om ugen. forældrebetalingsandelen til SFO og klubber fastholdes. SFO og klubber ændrer deres åbningstider fra kl til kl på skoledage. uændrede åbningstider i SFO om morgenen samt i ferier og ved modtagelse af maj-børn. mindreudgiften på 3,2 mio.kr. i 2014 disponeres til medarbejdernes kompetenceudvikling. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 26
27 2.12. Evaluering Da implementeringen af den nye Folkeskolereform er en større forandringsproces med flere ubekendte faktorer, foreslår styregruppen, at indholdet i og resultaterne af Fremtiden Folkeskole i Helsingør Kommune (skolereformen) evalueres efter to år. Evalueringen skal have fokus på de nye erfaringer og de eventuelle uhensigtsmæssigheder, der viser sig i forhold til virkelighedens praksis, herunder også hvorvidt skolerne er hensigtsmæssigt indrettet til, at børnene skal opholde sig længere på skolen og samtidig have gode muligheder for fysisk aktivitet. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende evaluering Styregruppen indstiller, at: de trufne beslutninger omkring skolereformen evalueres efter 2 år, dvs. ved udgangen af skoleåret udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 27
28 Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger fælles for kommunens skoler 3.1 Det kommunale skoleområde Helsingør Kommune har som udgangspunkt en intention om at kvalitetssikre det skoletilbud eleverne får, uanset hvilke skole de går på. Dette sker selvfølgelig både for at leve op til kommunens vision, men også i forhold til de strategikort som er opstillet for og af Center for Dagtilbud og Skoler. Kommunen har givet Center for Dagtilbud og Skoler ansvar for at sikre, at de decentrale enheder overholder en overordnet forpligtelse til at tænke i inkluderende fællesskaber, fællesskaber hvor elevens sociale rygsæk stilles udenfor skolens indgang, og ikke står i vejen for de læringsrum eleven møder i løbet af en dag. Med udgangspunkt i ovenstående, vil det give mening at Center for Dagtilbud og Skoler, udstikker en retning for det samlede kommunale skolevæsen. Dette kan gælde følgende områder: Den overordnede ramme for arbejdet med virkeliggørelsen af ambition og resultatmål. Bistand til ledelseskommunikationen ift. de nye vilkår og forandringens konkrete betydning for medarbejderne og skole, SFO og klub som helhed. Teamstruktur med et tværfagligt islæt, som organisering omkring eleverne. Strukturen bygges op omkring det fagprofessionelle team (lærere, pædagoger, medhjælpere og andre), som er ansvarlige for at fagfaglige, sociale og trivselsmål opnås. Teamet tilrettelægger dagen/ ugen/perioden for eleverne, ud fra de læringsmål som er fastsat for eleven/klassen/holdet. Omfang og udformning af elevplan/læringsplan, som hænger sammen med læreplanerne i daginstitutionerne (gældende for 0.kl.), og med uddannelsesplanerne som udarbejdes af UU (gældende for udskolingen). Principielle rammer og mål for den understøttende undervisning. Timeløse fag (i udskolingen) bliver en del af den understøttende undervisning. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 28
29 En evt. inddragelse af UEA i den understøttende undervisning Overordnet ramme for opgaveoversigt Overordnet ramme og koordinering af den løbende inddragelse af C-MED, A-MED og TR Organisering ift. folkeskolereformen (fx fællesledermøder videndeling -, mødestruktur generelt) Dialogen med fritidsdelen Understøttende tværprofessionel ledelse (iht. gældende overenskomster) Ledelsesstrukturen (inden for den politisk besluttede organisering) ift. den bedste udvikling af medarbejdernes opgaver og kompetencer Orientering og introduktion til bestyrelsernes arbejde Koordinering ifm. politiske mål for samarbejdet med eksterne Ramme for koordinering og opfølgning på omfang, måleredskab og resultatmål for elevernes trivsel Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på administrativt niveau Styregruppen indstiller at, beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til Center for Dagtilbud og Skoler. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 29
30 Delegering til den enkelte skoleleder 4.1 Lokale beslutninger Fleksibilitet er nøgleordet i forhold til organisering og planlægning af både indhold og struktur i den sammenhængende dag. Fleksibiliteten skal være et redskab for den enkelte skoleleder, hvor lokale forhold vil have indflydelse på hvordan tilrettelæggelsen sker. Denne fleksibilitet ser vi som et væsentligt element i fremtidens folkeskole. Det bliver væsentligt at vi får de forskellige fagligheder i spil, og sikrer en ordentlig koordinering og organisering, således at dette får en understøttende virkning på elevens læring, og ikke bliver en barriere. På denne baggrund vil vi pege på følgende områder til lokale beslutning: Det konkrete arbejde med at virkeliggøre politisk vision og resultatmål Opgaveoversigt inden for rammen for arbejdstid og tilstedeværelse Løbende inddragelse af A-MED og TR om opgaver Konkrete opgaver ift. forskellige fagligheder ift. opgaven Den fremtidige klasselærerfunktion Planlægning og organisering af den fagopdelte og den understøttende undervisning Planlægning og gennemførelse af samarbejde med eksterne parter (Ungdomsskole, UU, billed- og musikskole, SIM m.fl.) Sammensætning af team/læringsteam (lærere, pædagoger, medhjælpere), herunder beslutning og sortering i forhold til relevante kompetencer Beslutning om hvem/hvilke fagperson som er klasseleder/klasselærer Koordinering og planlægning af inklusion, inkl. hvilke fagperson som har det primære inklusionsansvar Opfølgning på resultater for trivselsmålingerne, herunder handleplaner m.v. Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på lokalt niveau Styregruppen indstiller at, beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til skolelederen. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 30
31 Delegering til den enkelte skole og dennes skolebestyrelse 5.1 Mening og ejerskab Der vil være områder hvor det giver bedst mening, at beslutninger træffes lokalt på den enkelte skole. Skolelederen involverer skolebestyrelse, elever og medarbejdere på alle relevante områder. Følgende områder giver både ejerskab og mening at delegere direkte til skolebestyrelsen: Udbydelse af linjer og beslutning om indhold af disse Valgfag, både fag hvor der er opstillet mål og nyoprettelser, hvor målene først skal beskrives. Valgfagene bliver obligatoriske fra og med 7.klasse, og er relevante for elevernes dygtiggørelse og fremtidige skoleforløb. Faglighed er intensionen Samarbejde (lærere og ledelse) omkring krav og prøveafholdelse i forhold til nye prøvefag. Principper for det daglige samarbejde mellem skole og forældre Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence til skolebestyrelserne Styregruppen indstiller, at beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til skolebestyrelserne. Vedlagte bilag Bilag 2: Årskalender med fordeling af skolernes arbejdsuger, skoledage og ferier Bilag 3: Notat om økonomiske forudsætninger for skolereformen udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 31
Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.
Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid (side 7)
Læs mereFremtidens folkeskole i Helsingør Kommune
Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Mødedato: Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer:
Læs mereReferat af tillægsdagsordenbr /> Forenings- og Fritidsudvalget
Referat af tillægsdagsordenbr /> Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:00 Mødested: Stengade 72 Bemærkninger: Medlemmer: Anders
Læs mereReferat af tillægsdagsordenbr /> Handicaprådet
Referat af tillægsdagsordenbr /> Handicaprådet Mødedato: Mandag den 18. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:15 Sluttidspunkt: Kl. 11:15 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Per Christensen
Læs mereNye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.
Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereSkolereform baggrundsbilag
Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014
VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mere