TEAMVIKAREN.DK. Kommuner snupper tre mia. kr. fra virksomheder. Tema: Den svære drøm om selvstændighed. > side

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEAMVIKAREN.DK. Kommuner snupper tre mia. kr. fra virksomheder. Tema: Den svære drøm om selvstændighed. > side"

Transkript

1 Tema: Den svære drøm om selvstændighed > Skatten i sort Trods kampagner vil danskerne ikke sige nej til sort arbejde. Kun procent afviser det. > side Livet i Danmark Life in Denmark er mødested for udenlandsk ansatte, der søger fodfæste i Danmark. > side Bryder loven Erhvervsskoler bryder loven, hvis de ikke sikrer niveaudeling, mener Bertel Haarder. > side» Dækningsafgiften Afgiften er en skat på forretningsejendomme som eks. hoteller, fabrikker, værksteder o.l. Kommunerne kan vælge at pålægge en afgift på mellem og promille af den samlede ejendomsværdi minus grundværdien. ud af kommuner opkræver afgiften i. I alt opkræves, mia. kr. i en stigning på pct. siden skattestoppet i. og arbejdspladser frem, siger underdirektør Hanne Schou, DI. Siden skattestoppets indførelse i er kommunernes budgetterede indtægter fra dækningsafgifterne steget fra, mia. kr. til, mia. kr. næste år. En stigning på pct. Nummer. November DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI København V Telefon, Fax, di.dk Kommuner snupper tre mia. kr. fra virksomheder kommuner opkræver næste år den valgfri dækningsafgift fra virksomhederne for at fi nansiere andre dele af budgettet. Afgiften giver kommunerne ca. tre mia. kr. ekstra i kommunekasserne. Martin Flink En nem vej til at få flere penge på de kommunale budgetter hedder dækningsafgift. ud af landets kommuner opkræver næsten tre mia. kr. i den særlige dækningsafgift hos virksomheder i. Afgiften udgør op til promille af virksomhedernes ejendomsværdi, men i modsætning til andre skatter og afgifter er det helt og aldeles valgfrit, om kommunerne vil opkræve den. Det er op til kommunerne, hvorvidt de vil opkræve dækningsafgiften. Vi undrer os dog over, at så mange kommuner vedholdende straffer de virksomheder, som i forvejen betaler skat, og som også skal drive kommunens vækst, udvikling kommuner helt i toppen En kommune Ringsted hæver satsen og kan sætte. mio. kr. ekstra på kontoen. Dermed er den midtsjællandske by nu i selskab med andre byer, der alle opkræver den maksimale afgift på promille. Den gennemsnitlige afgiftssats for de kommuner er, promille med Sorø i bunden med, promille. Ringsteds økonomidirektør Karsten Kongstad forklarer stigningen og afgiften med, at byen de sidste år har oplevet en vækst på pct. i antallet af borgere og dermed følgende udgifter til eksempelvis institutioner, skoler og infrastruktur. Samtidig har transporttunge virksomheder som DSV slået sig ned i byen. Dækningsafgiften er en finansieringskilde. Vi står her og nu med nogle investeringsprojekter, fordi vi har vækst og voksende befolkningstal, men da kommuner ikke må låne penge i banken som virksomheder kan gøre, så må vi finde pengene andre steder, lyder det fra økonomidirektøren. Kongstad mener, at modellen er den rigtige, fordi Ringsted sørger for at tiltrække unge skatteborgere, som skal være med til at betale for de udgifter, kommunen på sigt vil få. TEAMVIKAREN.DK

2 DI Business. november Verdensbank sænker forventninger til vækst Verdensbanken sænker forventningerne til den økonomiske vækst i. Forventningerne blev sænket til, procents vækst i udviklingslandene i, hvilket er næsten to procent mindre, end banken forudsagde i juni. For industrilandenes vedkommende ser det dog anderledes dystert ud. Her forudser man, at økonomierne vil skrumpe med, procent næste år, hvilket er en nedgang i forhold til en tidligere fremskrivning for væksten på to procent. Når det gælder den globale økonomiske vækst, er det forventningen, at den vil synke til bare en enkelt procent fra en tidligere fremskrivning, der lovede en stigning på hele tre procent. Europamestre i at tiltrække kapital Danske højteknologiske iværksættere er i europæisk topklasse, viser tal fra den europæiske venturebranches organisation EVCA. På baggrund af tallene kårer Vækstfonden de danske iværksættere til europamestre i at tiltrække kapital. Opgørelsen bygger på de midler, som virksomheder henter i deres eget land, og midler, som virksomhederne får tilført fra udlandet. De danske virksomheder henter forholdsvis ikke voldsomt meget i Danmark til gengæld var der i en massiv interesse fra udenlandske investorer. Leder Intelligent sundhedsplan Opmærksomheden om det danske sundhedsvæsen har vel aldrig været større end i disse år. Og på den politiske front er der særligt to årlige højdepunkter: Forsommerens økonomiaftale med regionerne og indgåelsen af forliget om det kommende års finanslov. Således også i år. Sundhedssektoren kan sætte nye standarder for et fordomsfrit samspil mellem det offentlige og det private. Sundhedstemaet er det første, der omtales - meget udførligt i forligsteksten om finansloven for. Der skal satses over en bred kan for at gøre det danske sundhedsvæsen til af verdens bedste. Det er en opgave, der naturligvis har fuld opbakning fra befolkningen. Og erhvervsmæssigt har Danmark mange virksomheder, der kan bidrage med sundhedsløsninger. I finansloven for tages der hul på udmøntningen af de mia. kr., der er afsat til udviklingen af en tidssvarende sygehusstruktur over Tine Roed Direktør perioden. Herunder investeringer i moderne fysiske rammer samt ny teknologi og apparatur, der vil kunne løfte kvaliteten og effektiviteten i sygehussektoren. I denne proces bliver det vigtigt at holde fast i den oprindelige målsætning om, at der skal bygges nyt visionært hospitalsbyggeri. Og at processen med projektering og opførelse af hospitalerne ikke trækker i langdrag. Det betyder, at investeringerne hurtigt skal op i tempo. Nyinvesteringerne åbner også for nye modeller for samarbejde mellem den offentlige sektor og erhvervslivet. Vi er i den heldige situation, at vi i Danmark har meget stærke kompetencer inden for sundhedsområdet. Kunsten bliver at finde veje til, at de private leverandører bliver inddraget med ydelser og know-how i udmøntningen af de kommende års investeringer. Det er dette samarbejde, der er nøglen til de optimale løsninger og dermed mest muligt sundhed for pengene. Sundhedssektoren har dermed alle muligheder for at blive et område, der kan sætte nye standarder for et fordomsfrit samspil mellem det offentlige og det private. Skibsværft på bølgelængde med borgerne Det kan godt være, at Fredericia Kommunes politikere gerne vil flytte Fredericia Skibsværft A/S. Men borgerne i byen vil hellere end gerne beholde værftet, hvor det er, viser en undersøgelse. Al Gore til erhvervstopmøde om klimaet Nobelprismodtager og tidligere amerikansk vicepræsident Al Gore er sammen med Virgin-chefen Richard Branson og statsminister Anders Fogh Rasmussen blandt talerne, når flere end af verdens førende erhvervsledere fra den. maj. maj samles i København. Det er klimainitiativet Copenhagen Climate Council/bladhuset Mandag Morgen, der kalder til erhvervstopmøde et halvt år inden det store klimatopmøde i Bella Center. De mange erhvervsledere vil formulere et sæt anbefalinger til det afgørende FNtopmøde. Målet er at engagere erhvervslivet i kampen mod global opvarmning. di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V T: F: di.dk DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald Jens Fuglsang Edelholt Martin Flink Jonas Schmidt Hansen Gordon Trier Holm Karen M. Jeppesen Lars Ole Løcke René Madsen Anya Glaring Gebert, layout Godt syv ud af ti borgere i Fredericia bakker op om byens værft til trods for, at kommunen har bedt Fredericia Værft om at finde et andet sted at ligge, når deres lejekontrakt udløber fra for i stedet at bygge boliger og caféer. Holdningsundersøgelsen, som Capacent Epinion har lavet for værftet, viser, at de syv ud af ti borgere er uenige i opsigelsen af Fredericia Skibsværft og mener, at Kemiragrunden kan byudvikles med væftet liggende der, hvor det er i dag. Byrådet bør hermed erkende, at dets beslutning er en ommer og tage forhandlingstøjet på for at finde løsninger, der viser, at borgerne bliver hørt, siger værftsejer og skibsbygger Thomas Andersen. Han peger på, at der både er en økonomisk og praktisk mulighed for byudvikling med værftet på en måde, der tilgodeser borgernes krav til en attraktiv Kemiragrund. Capacent Epinion har gennemført interviews med et repræsentativt udvalg af byens borgere. Og undersøgelsen viser, at et tilsvarende antal borgere godt syv ud af ti ønsker, at havnearealerne i fremtiden skal bruges til havneerhverv. Hvis byrådets medlemmer vælger at ignorere borgernes holdning, er det åbenbart, at Fredericia befinder sig i en kæmpe krise, slår Thomas Andersen fast. /gth numre årligt, bestilles hos DI, Louise Olsen, T: DI-medlemmer gratis Andre kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut. november Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S T:, Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN -

3 . november DI Business! Det er foruroligende, at så mange danskere ikke støtter op om principperne i skattesystemet. Danskerne takker ja til SORT arbejde Kun pct. vil afvise, at de vil bruge sort arbejde. Snyd Hver sjette dansker afviser, at de kan fi nde på at få udført sort arbejde, viser en undersøgelse. Flertallet peger på de høje personskatter som årsagen. Jens Fuglsang Edelholt // Colourbox Moralen hos de fleste danskere rækker langtfra til en kvittering, når håndværkeren har været på besøg. Kun procent af danskerne vil afvise, at de kan finde på at få udført sort arbejde, viser en Megafon-undersøgelse blandt. danskere, som DI har fået lavet. Samtidig siger næsten procent af dem, der kunne finde på at få udført sort arbejde, at det skyldes de høje personskatter. Resultatet er ikke overraskende, mener Tine Roed, der er direktør i DI. At stort set alle danskere er villige til at få udført sort arbejde er tankevækkende, men skyldes jo ikke mindst de høje skatter. Når en topskatteyder på grund af skatten skal tjene over kroner for at kunne give en håndværker kroner i hånden, ja så er det uhyre fristende at købe sig til ydelserne udenom skattesystemet, siger Tine Roed. procent af de adspurgte svarer, at de i høj grad eller meget høj grad kan forestille sig at få udført sort arbejde. Ifølge Tine Roed ville en nedsættelse af personskatterne reducere det tal. Det er bestemt foruroligende, at så mange danskere ikke støtter op om principperne i vores skattesystem. Og undersøgelsen viser med tydelighed, at en nedsættelse af de høje marginalskatter er nødvendig for at reducere det sorte arbejde. DI har tidligere beregnet, at en fjernelse af mellem- og topskatten vil kunne halvere det sorte arbejde, og give et øget skatteprovenu på cirka milliarder kroner, siger hun. Ikke overraskende Hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, der gennem flere år har forsket i sort arbejde kan man genkende, at en meget stor del af danskerne ikke fuldstændig vil afvise at få udført sort arbejde. Det ligger helt i tråd med de undersøgelser, vi har lavet på området, siger økonom Claus Larsen. Han forklarer, at danskerne først og fremmest billiger sort arbejde, når det er private, der får udført sort arbejde af andre private. Over halvdelen af det sorte arbejde, der udføres i Danmark, er en udveksling af tjenesteydelser mellem private, men derfor skal det stadig opgives til skattevæsnet. At et flertal af de, der ikke afviser sort arbejde, samtidig angiver de høje personskatter som grunden, er heller ikke overraskende, mener Claus Larsen. En af grundene til, at man køber noget sort, er selvfølgelig, at man kan spare nogle penge. Så det er selvfølgelig en mulig forklaring. En anden kan være, at det er mere praktisk og tidsbesparende at få fat i en sort håndværker, siger Claus Larsen. Han mener, at en sænkning af skatterne kan have en effekt på danskernes lyst til at få udført sort arbejde. Men hvor meget, er svært at sige. Det er et spørgsmål om, hvor meget skatten skal sænkes, og hvor stor en effekt det vil have. Det kan vi ikke sige noget om, siger Claus Larsen.» Sort arbjede Ifølge tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed blev der i udført sort arbejde til en værdi af milliarder kroner. procent af danskerne vil ikke afvise, at de kunne fi nde på at få udført sort arbejde, viser en undersøgelse fra Megafon. Jo højere indkomsten er, jo mindre afvisende er danskerne over for at få udført sort arbejde, viser undersøgelsen. Næsten procent af de, der i undersøgelsen ikke er afvisende over for sort arbejde, angiver personskatten som årsag. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed og en Megafon-undersøgelse med. deltagere lavet for DI Ulighed i skattesystem gavner lavere indkomster Skat Tjener du seks gange mere end din nabo, betaler du mindst, gange så meget i skat. Ny oversigt skyder forestilling om lighed i skatteindbetalingen ned. Martin Flink De cirka én mio. danske topskatteydere får fra flere partier ofte at vide, at de har de største og bredeste skuldre og derfor skal bære det meste af skattebyrden. Men en ny oversigt over forholdet mellem indkomst og skattebetaling punkterer forestillingen om en ligelig fordeling mellem størrelsen på lønseddel og skulderparti. Uanset hvilke to indkomstgrupper, der sammenlignes, så bliver skatteindbetalingen mere end fordoblet, når indkomsten bliver det. Og forskellen bliver større, jo længere op man laver sammenligningen. Tjener man eksempelvis., betaler man, gang så meget i skat som en, der tjener.. Til trods for, at forskellen her er en til seks. Vi ved, at cirka en tredjedel af borgerne betaler to tredjedele af skatteindtægterne. Man har måske lagt for meget over på de bredeste skuldre, som i sidste ende fratager virkelysten. Og det er det, vi skal have gjort noget ved, siger direktør, Tine Roed, DI. Selv om top- og mellemskat blev fjernet helt, ville der stadig være ulighed i forholdet mellem indtægt og skattebetaling. Fokus på fradrag Også på Christiansborg er man opmærksom på, at det progressive danske skattesystem har en skævvridning. De Konservatives skatteordfører Mike Legarth mener også, at det er rimeligt, at de største skuldre bærer det meste. Men læsset skal ikke være så tungt, at det vælter. Den høje danske topskat er en belastning for Danmark, for den hæmmer ikke bare lysten til at arbejde mere men også til at uddanne sig, søge forfremmelse, udvide virksomheden eller hvad det nu kan være. Vi er nu engang indrettet sådan, at der skal være en gulerod for at yde en ekstra indsats, siger han. Tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, retter fokus mod bundfradragets betydning for skævheden i opgørelsen. Fradraget medvirker til, at gennemsnitsskatten vil være stigende i indkomsten, også selvom skattesatsen er helt proportionel. Men om den har en samfundsmæssig betydning, er sværere at svare på, mener han. Men dette element af skattesystemet er også designet sådan for at give et incitament til at være på arbejde i det hele taget. Mest afgørende for uddannelse er den samlede gevinst, man får ud af at gå fra et uddannelsesniveau til et andet, og her spiller marginalskatterne sammen med mange andre ting en rolle, siger Torben M. Andersen.

4 DI Business. november!... Life in Denmark er en platform, hvor udenlandsk ansatte lidt à la facebook kan oprette profiler. Life in Denmark lever godt Netværk Netværket for udenlandsk arbejdskraft, Life in Denmark, er kommet fl ot fra start. I dag deltager netværket i kampen om at blive det officielle netværk for udlændinge i Danmark. Martin Flink I løbet af de seneste år er antallet af udenlandske medarbejdere i danske virksomheder steget støt og roligt. Men længden på deres ophold er af forskellige årsager sjældent særlig langt, og derfor har Økonomi- og erhvervsministeriet afsat, mio. kr. til et netværk for "kvalificeret udenlandsk arbejdskraft". I dag er der deadline for prækvalifikationsrunden, hvor "Life in Denmark", som DI er partner i, er blandt kandidaterne til netværket. Life in Denmark er en platform, hvor de udenlandsk ansatte lidt à la facebook kan oprette profiler, kontakte andre udlændinge og få viden om sociale arrangementer. Desuden er der praktiske informationer om alt lige fra skat og økonomi til kurser om det danske arbejdsmarked og dansk kultur, lige som virksomheder kan lave "egne" netværk på hjemmesiden. Vi gik med i Life in Denmark, fordi vi fandt ud af, at udlændinge havde svært ved at føle sig ordentligt integreret. Det gik fint på arbej- det, men fritiden var svær at fylde ud. Især for de ansatte, der også havde familien, var det svært at blive helt integreret, og derfor etablerede vi Life in Denmark, siger fagleder i DI, Martin Steen Kabongo. På hjemmesidens korte levetid er der oprettet profiler, og antallet af hits fra udenlandske og måske interesserede folk er højt. I alt har knap. været forbi, især fra Danmark, USA og England. Fokus på ægtefæller Behovet for et netværk målrettet udenlandsk arbejdskraft kender man også til hos Microsoft Development Center i Vedbæk nord for København. Her er der mange højtuddannede udlændinge ansat, og derfor er virksomheden også gået med i Life in Denmark. Det gør den, selv om de selv tidligere har brugt forskellige ordninger, kurser og arrangementer. Læren af dem var nemlig, at der skal sættes mere markant ind for at få den medfølgende ægtefælle til at føle sig tryg, tilpas og mere inddraget i virksomheden, forklarer HR-chef Lone Damsgaard. Dygtige gifter sig med dygtige, så det er svært for en ægtefælle, der er vant til eget liv og karriere pludselig bare at passe familien. Det ligger ikke til dem. Vores oplevelse var, at vi skal sætte ind med tiltag over for ægtefæller inden for det første halve år, hvis vi skal øge chancen for at fastholde vores udenlandske arbejdskraft på længere sigt, uddyber hun. Derfor vil Microsoft især kigge på de muligheder, Life in Denmark tilbyder i den retning og være med til at udbygge lignende tiltag.» Få mere at vide W lifein.dk eller kontakt Martin Steen Kabongo, DI, på tlf.:. Buschaufførerne hos Arriva tjener mere, når passagerne er glade. BONUS får fl ere passagerer i busserne // Ole Konstantyner Løn I Helsingborg får både Arriva og chaufførerne bonus. Det har resulteret i både fl ere passager og lavere sygefravær. Nu testes modellen i København. René Madsen Lavt sygefravær, større engagement blandt chaufførerne og næsten pct. flere passagerer. Det er nogle af de foreløbige resultater af en ny styringsmetode af busdriften i den svenske by Helsingborg. Her bliver både busselskabet Arriva og dets chauffører belønnet, når der kommer flere og gladere passagerer i busserne. Det specielle ved Helsingborgmodellen er, at hvor chaufførerne før er blevet betragtet som nogen, der bare skulle køre bussen uden at blande sig i planlægningen, så har de nu fået mulighed for at komme af med alle de informationer, de opsamler hver dag, så der kan tages aktion på det, siger HRdirektør Jens Erik Christiansen. Både Arriva og dets chauffører får bonus, når passagererne er glade og tilfredse. Kontrakten mellem trafikselskabet Skånetrafikken og busselska- bet Arriva bygger på, at busselskabet bliver belønnet for at tiltrække flere passagerer. Og antallet af passagerer, der tager bussen, påvirker også chaufførernes bonus. Samtidig bliver chaufførerne også målt på andre parametre, som hvor miljørigtigt og behageligt, de kører. Dette giver samlet set chaufførerne mulighed for at tjene en ekstra månedsløn. Men det væsentligste instrument er ikke pengene, men det at chaufførernes viden nu bliver brugt til at optimere busdriften, mener Jens Erik Christiansen. Det har skabt meget mere kontakt mellem chaufførerne og passagerne, og det betyder, at chaufførerne også føler sig meget mere ansvarlige for deres ruter, og hvordan de kan være med til at gøre passagerne mere tilfredse. Det er den medinddragelse, der gør, at vi har fået et lavt sygefravær og et stort enga- gement blandt chaufførerne, siger Jens Erik Christiansen. Fremtidens model Modellen har været så stor en succes, at den nu også bliver testet på to busruter i København. De første tre måneder har det givet procent flere passager på de to buslinjer. Og spørger man Jens Erik Christiansen, er der ingen tvivl om, at styringsmetoden er fremtidens måde at organisere busdriften på. Jeg tror helt afgjort, at det her er fremtiden for busdriften. Vi skal have flere til at tage bussen, men hvis vi ikke holder fokus på det, taber både vi som bussselskab, vores chauffører og trafikselskabet. Derfor er vi parate til at indgå i flere af den her type kontrakter. Vi venter bare på, at trafikselskaberne er parat til at indgå dem med os, siger Jens Erik Christiansen.

5 . november DI Business Vi kan ikke lade være med at inspirere bestyrelser til at operere med endnu større præcision PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

6 DI Business. november!... Over procent af de unge finder, at det faglige niveau er for lavt på erhvervsskoler. Undervisningsministeren: Manglende niveaudeling er lovbrud Bestyrelserne på de erhvervsskoler, som ikke har niveaudeling, skal tage sig sammen, sagde Bertel Haarder på DI' Uddannelsesdag i tirsdags. // Hans Søndergård Erhvervsskoler Landets erhvervsskoler skal sikre niveaudeling, der betyder, at både de stærke og de svage elever bliver tilgodeset, siger undervisningsminister Bertel Haarder. Bo Hjuler Erhvervsskolerne er forpligtet til at sørge for, at der er noget at komme efter for både de svage og de stærke elever. Det fastslår undervisningsminister Bertel Haarder i forbindelse med DI s Uddannelsesdag sidste mandag. Der skal være niveaudeling. De erhvervsskoler, som ikke har indført niveaudeling bryder loven, siger Bertel Haarder. Mere niveaudeling står højt på DI s ønskeseddel til fremtidens erhvervsskole. På Uddannelsesdagen præsenterede DI sin nye og omfattende plan for fremtidens erhvervsskole, hvor et af elementerne netop er niveaudeling. I planen hedder det blandt andet: "På fremtidens erhvervsskole skal alle udfordres på det niveau, de magter. Det betyder, at der både skal være forløb for dem, som ønsker flere udfordringer, og dem som har behov for ekstra vejledning og støtte undervejs". Skal tage sig sammen Mange unge klager i dag over for lavt niveau på erhvervsskolerne. Eleverne angiver i en DI-undersøgelse, at det er en af forklaringerne på, at de overvejer at droppe uddannelsen. Over procent af de unge finder, at det faglige niveau er for lavt. Men Bertel Haarder mener altså, at erhvervsskolerne ikke alene har redskaberne men også forpligtelsen til at hjælpe både svage og stærke elever noget bedre end i dag. Det er bestyrelserne på de enkelte erhvervsskoler, som ikke har niveaudeling, der skal til at tage sig sammen, siger Bertel Haarder. DI er langt hen ad vejen enig med undervisningsministeren, når det gælder niveaudeling. Ministeren har ret i, at bestyrelserne må på banen og forlange, at der også er tilbud til de dygtige elever. Vi intensiverer det kommende år kommunikationen med DI s mange bestyrelsesrepræsentanter, og fortsætter arbejdet med at dokumentere, hvor der er potentiale for at forbedre Fremtidens Erhvervsskole, siger erhvervsuddannelseschef Flemming Larsen. Men Flemming Larsen peger samtidig på et par punkter, hvor politikerne har et ansvar for at der kommer mere skub i de faglige udfordringer. Der er også brug for, at politikerne prioriterer udviklingen af faglige udfordringer, fører tilsyn med om ønskerne føres ud i livet ude på skolerne samt sikrer, at bestyrelserne har det nødvendige ledelsesrum til at forbedre undervisningen, siger erhvervsuddannelseschefen. HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING, ERHVERVSSKOLERNE STÅR OVERFOR?» Stella Skovgaard, personaleudvklingschef, Århus Karlsham» Finn Buch, personaleudviklingschef, IB andersen Industri A/S» Pia Maul, forhandlingssekretær, F» Ole Biede, direktør, Holbæk Vognfabrik A/S Det er den stramme styring, erhvervsskolerne er underlagt. Samtidig skal der ske en kulturændring blandt underviserne, så de også er på skolen, når de ikke underviser. Det er vigtigt for, at de kan blive bedre til at inspirere hinanden. Det vil også gøre det nemmere at lave forandringer i selve undervisningen, så færre bliver tabt på gulvet. Det er at få en tættere kobling mellem erhvervslivet og skolesystemet. Vi skal have skabt en ramme for de unge mennesker, så de får en tilknytning til både erhvervslivet og skolesystemet. Deres grundforudsætninger skal være bedre, og det sker i høj grad gennem praktisk erfaring på virksomhederne. Det er at rekruttere og fastholde elever til erhvervsuddannelserne og levere undervisning af høj kvalitet. Et særligt indssatsområde er faglærernes kompetencer, så de både har et højt teknisk fagligt niveau og er klædt på til det pædagogiske. Det skal sikres gennem efteruddannelse og herunder, at lærerne skal i praktik på virksomhederne. Det er at skabe faglige miljøer, hvor vi kan få mest uddannelse for pengene. Det er vigtigt, at ledelsesretten kommer ud på skolerne. I dag er de for bundet af en overenskomst og en økonomi, som de ikke har indfl ydelse på. Det betyder, at de ikke kan lave de nye tiltag, som er nødvendige. Der er simpelthen for meget topstyring.

7 . november DI Business PwC Board Forum vi har alle instrumenterne PwC Board Forum er et forum for bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder. Formålet er at skabe rammerne for målrettet dialog, sparring og videndeling blandt bestyrelser i Danmark. Indholdet er baseret på input og efterspørgsel fra danske bestyrelser og vores erfaringer fra både Danmark og udlandet. PwC Board Forum vil hele tiden blive udviklet til at tilgodese jeres behov med møder, publikationer og værktøjer, der er understøttet af vores viden og ekspertise PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

8 DI Business. november Tema: Den svære drøm om selvstændighed Global Entrepreneurship Week STORE udfordringer for de mindre og Skattetrykket og ledelsesudfordringen er blot to af de mange barrierer, der skal forceres, når en virksomhed vil sikre vækst og udvikling. I denne uge sætter lande verden over fokus på iværksætteri. Og det med god grund. For det kræver både mod, gode ideer og handlekraft at udvikle sig til at blive en af fremtidens vækstvirksomheder. Samtidig er der en masse udfordringer, som kan gøre vejen mod målet lidt mere snoet end umiddelbart nødvendigt. DI Business sætter i dette tema fokus på to områder, nemlig personaleledelse samt det faktum, at mange iværksættere vælger at opstarte virksomhed i udlandet. Ifølge en ny undersøgelse angiver tre fjerdedele det danske skattetryk som den mest centrale årsag til, at de vælger at etablere sig udenfor landets grænser. Skatteudfordringen kræver en politisk løsning, men ledelsesudfordringen kræver rådgivning og uddannelse. Her kan vi som organisation være med til at hjælpe, siger chef for MMV og Entrepreneurship Thomas Møller Sørensen, DI. DI bidrager til Global Entrepreneurship Week med en række arrangementer i samarbejde med de regionale væksthuse. W startvaekst.dk W uge47.dk Udfordringen er, hvordan jeg lærer fra mig og uddanner medarbejderne, mens jeg selv udfører opgaver for kunderne. Jeg forsøger at afsætte tid til oplæring på de konkrete opgaver. Vi har genindført den gode gamle mesterlære. Vi har eksempelvis et fast punkt på interne møder, der hedder ugens læring og efter alle kundemøder taler vi om, hvad gik godt og hvad vi skal forbedre, siger Claus Bindslev. Bo Christensen er direktør i Dansk Industri Optimering, der arbejder med reperation af elektrisk udstyr. For ham er tiden også en faktor, når det gælder medarbejderudvikling. Jeg ville gerne have mere tid til at udvikle virksomheden ved at bruge mere tid på medarbejderne, for virksomheden er bygget op om medarbejdernes viden. Desværre er der en bundlinie, der kommer i vejen, som jeg må bruge meget tid på, siger Bo Christensen. For mange opgaver og for lidt tid Direktørerne i mindre og mellemstore virksomheder skal både løse opgaver for kunderne samtidig med, at de skal være ledere for deres medarbejdere. Øget sparring og en professionel bestyrelse kan sikre en bedre håndtering af opgaverne. Karen M. Jeppesen Døgnet har kun timer, så der er aldrig tid nok til medarbejderudvikling i en grad, som de fleste direktører kunne ønske sig. Ved siden af opgaven som personaleleder er der nemlig en bundlinie og en række konkrete opgaver, der skal passes. Det er det billede, der tegner sig i DI's undersøgelse om ledelsesudfordringer blandt landets mindre og mellemstore virksomheder, de såkaldte MMV'ere. Claus Bindslev er direktør for innovationsvirksomheden Bindslev A/S. Han bruger en del kræfter på personaleledelse. //Colourbox Sparring er nødvendig Men det er ikke kun tiden, der er en faktor. Det er behovet for sparring også. Hele pct. i undersøgelsen skriver, at de har behov for sparring i forbindelse med ledelsesmæssige opgaver. Det er dog kun godt en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen, der har et professionelt netværk, og det samme antal har en professionel bestyrelse. Chefkonsulent i ledelsesudvikling Vagn Riis,DI, mener, at det er her løsningen på en del af ledelsesudfordringerne i MMV'erne skal findes. Der er klare signaler i undersøgelsen om, at der er et ønske om mere sparring blandt virksomhedslederne. Her mener jeg flere virksomheder bør arbejde på at få en professionel bestyrelse, som kan hjælpe med nogle af de områder, hvor de selv mangler kompetencer. Samtidig kan eksterne konsulentydelser være med til at frigive ressourcer til personaleledelse, siger Vagn Riis. Hans vurdering er, at der er en del fokus på personaleledelse i MMV'erne, og at de fleste håndterer det godt. Undersøgelsen viser dog, at virksomhedsejerne anser udviklingen af medarbejderne for at være en af de største ledelsesudfordringer, de har, og det er da også kun halvdelen, der har uddannelsesplaner for deres medarbejdere. Mange af virksomhedsejerne mangler selv en ledelsesuddannelse, og jeg tror, at de gennem bedre uddannelse vil få værktøjerne til at udvikle og uddanne deres medarbejdere, mener Vagn Riis.

9 . november DI Business //Colourbox mellemstore Skatten jager iværksættere ud af landet Skatten er skyld i, at danskere med virksomhedsdrømme fl ytter til udlandet, viser ny undersøgelse. Et benspænd for regeringens ambitioner om at være blandt de bedste til at skabe vækstiværksættere, frygter DI. Venstres erhvervsordfører erkender problemet. ten er så høj, siger konsulent Jesper Friis, DI. Regeringens mål er, at Danmark skal være blandt de bedste til at fremavle vækstiværksættere i. Men ifølge Jesper Friis risikerer de høje personskatter at spænde ben for den ambition. Regeringen har gjort meget for at forbedre vilkårene for iværksættere i Danmark, men der, hvor vi halter mest efter, er på skatten. Hvis regeringen skal nå sit eget mål, så er man nødt til at kigge på de høje personskatter. På den baggrund er det paradoksalt, at skat er fuldstændig fraværende i debatten, når regeringen i denne uge med "Global Entrepreneurship Week" sætter fokus på vilkårene for iværksættere i Danmark, siger Jesper Friis. V vil kigge på skatten Venstre erhvervsordfører Jacob Jensen erkender, at skatten er et af de håndtag, der skal justeres på, hvis regeringens -mål skal nås. Derfor håber han også, at der er en løsning på vej. Jeg tror og håber på baggrund af de meldinger, der er kommet fra Skattekommissionen og regeringen, at der bliver gjort noget ved den sag. Der står i både regeringsgrundlaget og Skattekommissionens kommissorium, at der skal ske en markant sænkning af skatten på den sidst tjente krone. Det kan være en hjælpende hånd til dem, som overvejer at flytte til udlandet, siger Jacob Jensen. Undersøgelsen viser, at skatten er den vigtigste grund til at danskere med virksomhedsdrømme rejser til udlandet. Men undersøgelsen viser også, at skatten også er en af de vigtigste årsager til, at de ikke kommer hjem igen. Kun danskernes holdning til iværksættere overgår de høje personskatter som årsag til, at iværksættere vælger at blive i udlandet. W Læs hele undersøgelsen på di.dk/indsigt Rene Madsen Når danskere med en iværksætter i maven vælger at pakke kufferten og flytte til udlandet, så er de høje personskatter den væsentligste årsag. I en undersøgelse, som DI har lavet blandt udenlandsdanskere med iværksætterdrømme, svarer tre ud af fire, at personbeskatningen i høj eller i nogen grad har haft betydning for deres beslutning om at droppe Danmark til fordel for udlandet. Der er ingen tvivl om, at andre lande har langt bedre skattevilkår for iværksættere. Og det vægter højt, når folk skal løbe en risiko, at skat- Hvorfor rejser danskere med iværksætterambitioner til udlandet Personbeskatningen generelt Den generelle holdning i Danmark til at skabe udvikling, have succes og tjene penge Beskatning af aktieindkomst og aktieoptioner Bureaukrati og administrative byrder Erhvervsbeskatningen generelt, herunder afskrivningsregler mv. Adgang til risikovillig kapital Adgang til forskning, viden og rådgivning Offentlig støtte til iværksættere Pct Kilde:DI-undersøgelse blandt 384 udenlandsdanskere med iværksætterambitioner < I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

10 DI Business. november! Hvis man smider trafikken ud af byen, så smider man også væksten ud. I fremtiden skaber trafikken væksten Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen mener, at man er nødt til at planlægge med, at der kommer betydeligt mere trafik i fremtiden. Mange har en tendens til at se bilerne, som en hindring for væksten. Men trafi kken stopper ikke væksten. Den skaber væksten. Derfor skal politikerne give plads til trafi kken i stedet for at begrænse den, mener fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen. René Madsen Kig på Vejlefjord Broen. Bilerne kører frem og tilbage hele dagen, og der er næsten lige meget trafik midt på dagen, som i myldretiden. Ifølge fremtidsforsker og forfatter til bogen : Forbrugere, detailhandel og byer i fremtiden, Jesper Bo Jensen, er det her, man tydeligst kan se de nye tider. I industrisamfundet kørte folk ind til byen om morgenen, når de skulle på arbejde og ud igen om aftenen, når de skulle hjem. Men i fremtiden vil mennesker både bo og arbejde midt i byen og i forstæderne og langt færre have et fast kontor og fast arbejdsplads som de skal møde på hver dag. Til gengæld vil de have behov // Hans Søndergaard for at bevæge sig rundt i byen, når de skal mødes med kollegaer og kunder rundt om i byen. Samlet set vil det give helt nye trafikmønstre. Det betyder, at man ikke længere kan planlægge udbygning af infrastrukturen efter en normal trafikplanlægning. Det vil sige, at man ikke længere kan gå ud fra, at trafikken stiger med den økonomiske udvikling. Man er nødt til at planlægge med, at der kommer betydeligt mere trafik end vi har i dag, og at den moderne by lever af trafik, siger Jesper Bo Jensen. Slår København ihjel Han peger på Østjylland som eksemplet på fremtidens by, hvor væksten har været større end i København på trods af, at det også er gået fremad i Køben- havn. Her forsøger politikerne at begrænse trafikken ved at lave lastbilforbud og veje, hvor bilerne ikke har adgang. Men spørger man fremtidsforskeren, er det den helt forkerte vej at gå. I stedet for at smide trafikken ud af byen skal man gøre plads til den. For hvis man smider trafikken ud af byen, så smider man også væksten ud. Det er håbløst at smide bilerne ud af byen. Det er det samme som at slå byen ihjel, fordi så får den ikke mulighed for at udvikle sig økonomisk fremover. Folk vil færdes, og kan de ikke det, så vil de finde et andet sted at drive deres virksomhed. Kunsten består i at skabe muligheder for trafik samtidig med, at man skaber en attraktiv by. Jeg er ikke uenig i, at bilerne fylder for meget nogle steder, men løsningen er ikke at smide dem ud. Løsningen er at lade dem være nogle andre steder, siger fremtidsforskeren. Hvis udviklingen forsætter, som den gør nu, risikerer København, at det er Jylland, som løber med væksten. I lyset af det mener han, at politikerne skal overveje en Kattegatbro, når de inden længe skal beslutte, hvilke infrastrukturinvesteringer, der skal gøres. Man kan godt løfte det op på et højere plan og sige: Det er derfor, vi skal have en Kattegatbro for at forbinde København og den østjyske metropol med hinanden. Så får vi en udvikling, hvor vi også får kørt trafikken den vej, og dermed får vi også en base for vækst, siger Jesper Bo Jensen. Gratis vejledning i personalejuridiske spørgsmål til medlemmer af DI Find dine online guides Funktionærer sådan og Personalejura - klar besked på di.dk/personale/personalejura

11 . november DI Business DU ER TÆTTERE PÅ DE UNGE, END DU TROR Samarbejder med skoler er et stærkt supplement til din virksomheds CSR-, branding- eller rekrutteringsindsatser. Få masser af ideer til, hvordan din virksomhed kan samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner på skole.di.dk/inspiration. Yderligere oplysninger hos DI Skolekontakt på

12 DI Business. november! Betragt muligheden for selvregulering, som en del af jeres CSR Eva Kjer Hansen, fødevareminister Bæredygtighed skal overleve finanskrisen virksomhedernes strategi og produktion langt tidligere. Global Supply Manager hos Unilever Phillip Roberts mener, at vækst går hånd i hånd med bæredygtighed. Netværk Bæredygtigheden i fødevarebranchen bør ikke blive et offer for fi nanskrisen. I stedet skal de gode takter fastholdes og gøres til en langsigtet strategi også når krisen kradser. Jens Fuglsang Edelholt Når pengene bliver knappe, kan det være fristende at skære ned på de gode intentioner. Men fødevarebranchen skal på trods af finanskrisen fortsætte arbejdet med at udvise ansvarlighed, når det gælder kvaliteten af fødevarer, de forhold de produceres under og de forhold, de er med til at skabe eksempelvis i forbindelse med fedme. Sådan lød budskabet fra den afgående formand for DI Fødevarer, Mogens Granborg, på branchefællesskabets årsdag i sidste uge. På den globale markedsplads bliver vi i fødevarebranchen i stigende grad mødt af nye forventninger om en social ansvarlig adfærd fra myndigheder, forbrugere, NGO'er, leverandører og detailhandel. Tingene hænger sammen, og social ansvarlighed bør efter min mening være en del af en langsigtet forretningsstrategi, sagde Mogens Granborg, der er koncerndirektør i Danisco. På årsdagen blev der blandt andet udarbejdet et idékatalog, der skal hjælpe virksomhederne i fødevarebranchen med at styrke arbejdet med en ansvarlig vækst. Kataloget peger blandt andet på åbenhed og troværdighed i forhold til leverandører og kunder, samt at CSR (Corporate Social Responsibility) skal tænkes ind i Ryster ikke på hånden En af verdens største fødevarevirksomheder, Unilever, har bestemt heller ikke tænkt sig at drosle ned på ambitionerne om ansvarlighed på grund af stigende oliepriser og faldende aktiekurser. Tværtimod, sagde Global Supply Manager hos Unilever Phillip Roberts, der var hovedtaler på DI Fødevarers årsdag i Nyborg. På lang sigt går vækst og succes i vores virksomheder hånd i hånd med at sikre en bæredygtig fremtid for planeten og dens folk. Vi kan kun nå vores mål, hvis vi finder en mere bæredygtig måde at drive forretning på, sagde Phillip Roberts. Også fødevareminister Eva Kjer Hansen brugte en del af sin tale på ansvarlighed. Hun fremhævede blandt andet, at Danmark ikke bør gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Det er den, der sikrer tillid hos forbrugerne og hos eksportmarkederne. Ministeren understregede dog, at det ikke nødvendigvis betyder øget regulering. Men hvis jeg fortsat skal kunne sige til mine kolleger i Folketinget og forbrugerorganisationerne, at frivillighedens vej er den rigtige vej, skal jeg kunne dokumentere det. Og det må I hjælpe mig med. Betragt muligheden for selvregulering, som en del af jeres Corporate Social Responsibillty, lød opfordringen fra Eva Kjer Hansen. W Læs mere på di.dk/opinion Hvis topskatten ryger, må vi lukke alle hospitaler. Så simpelt er det * * Ifølge Skatteministeriet kommer kun ca. 3 pct. af statens indtægter fra mellem- og topskatten. Skil fordom fra fakta på letskatten.dk

13 . november DI Business I næste års finanslov bliver der taget hul på de, mia. kr., der er afsat til forskning. Globaliseringspuljen skal styrke konkurrenceevnen Finanslov Så er fi nansloven for på plads. Næste år er året, hvor der bliver taget hul på de, mia. fra globaliseringspuljen. Pengene skal gå til forskning, der fremover skal sikre Danmarks konkurrenceevne. Karen M. Jeppesen Danmark og de andre europæiske lande skal ruste sig til konkurrencen med USA og de asiatiske lande. Midlet er forskning inden for områder, der skal udmønte sig i produkter og services med højere videnindhold. Den erkendelse gjorde flertallet af Folketingets partier sig, da de som en del af globaliseringsaftalen i tilknytning til årets finanslovsaftale afsatte hele, mia.kr. til forskning ud af en samlet forskningspulje på mia.kr. De må ikke glemme, at formålet med de ekstra penge er at øge Danmarks konkurrenceevne. Størstedelen af pengene, nemlig, mia., er afsat til universiteterne først og fremmest i form af såkaldte basismidler. Det betyder, at universiteterne selv må bestemme, hvad de vil bruge pengene til. Appellerer til universitet Forskningspolitisk chef, Charlotte Rønhof, DI, appellerer til universitetsbestyrelserne om, at de tager ansvaret alvorligt og sikrer, at forskningen går til de områder, hvor virksomhederne har størst interesse for at samarbejde. Det gælder teknisk videnskab, naturviden- // Visit Denmark skab, sundhedsvidenskab og forskning i ledelse og organisation. De må ikke glemme, at formålet med de ekstra penge er at øge Danmarks konkurrenceevne. Derfor er det vigtigt, at universitetsbestyrelsen nu vælger at fordele de ekstra penge til de områder, som virksomheder efterspørger og hvor vi derfor bedst understøtter dansk konkurrenceevne, siger Charlotte Rønhof. Investeringer sker i udlandet DI har lavet en undersøgelse blandt danske virksomheder, der tilsammen repræsenterer ca. pct. af den private forskning. Den viser, at væksten i deres forskningsinvesteringer primært sker i udlandet. Årsagen er bl.a., at der ikke er forskning nok på de danske universiteter, der appellerer til et samarbejde. Charlotte Rønhof mener derfor, at forligspartierne bag finansloven burde have bundet flere penge til forskning, der var direkte møntet på at forbedre konkurrenceevnen. Det gælder dog for ca. mia. kr., hvoraf hovedparten går til energiområdet. Herudover er det meget positivt, at man har fundet mio. kr. til rumforskning. ANDRE RESUTATER AF FINANSLOVEN Flere unge skal kunne læse og skrive mio. kr. er blevet afsat til at reducere antallet af unge, der forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentlig dansk. Pengene skal gå til forskellige projekter eksempelvis forsøg med turbolæsekurser, undervisningsassistenter, der kan understøtte lærernes arbejde samt erhvervsklasser. Lånegaranti til vækstfonden Der er givet en lånegaranti på mio. kr. til Vækstfonden. De statsgaranterede lån er midlertidige og gælder i perioden -. Låneadgangen sikrer, at der ikke sker en total opbremsning i Vækstfondens investeringer i nye vækstiværksættere. Samtidig undgåes, at fonden bliver tvunget til at sælge ud af sine aktier, da kurserne under finanskrisen er så lave, at de får tab. Desuden kan Vækstfonden med långarantien stå ved tidligere løfter om investeringstilsagn og opfølgningsinvesteringer samt opretholde en vis aktivitet under finanskrisen. Aktivering og dagpenge får ny ejer Kommunerne skal fremover have ansvaret for finansieringen af dagpenge og ansvaret for hele beskæftigelsesindsatsen. Tidligere havde staten ansvaret for de forsikrede ledige, mens kommunerne stod for de ikkeforsikrede. Indtil nu har beskæftigelsesindsatsen være samlet i jobcentrene med en todelt ledelse. De fire beskæftigelsesregioner har fået en mere markant rolle, hvor de både skal overvåge og kontrollere om ordningen fungerer effektivt. Mindre erhvervsstøtte Forligspartierne har besluttet at reducere statens erhvervsstøtteordninger med mio. kr. Det betyder blandt andet, at tilskud til eksportfremme bliver reduceret med et samlet beløb på mio.kr. Derudover er indsatsen for de mindre og mellemstore virksomheder reduceret med mio. kr. og udlodning fra Investeringsfondene for Østlande bliver beskåret med mio.kr. Reduktionen skal fi nansiere forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse.

14 DI Business. november Noter Verifikation af miljø- og klimateknologier Bedre miljø gennem produktudvikling Få besøg af de største i cleantech OK at afskedige chef efter omstrukturering Det var helt efter bogen, da en virksomhed omstrukturerede og afskedigede servicechefen. De havde ellers tilbudt vedkommende en ny stilling, som denne havde afslået. Retten i Glostrup afgjorde, at virksomheden ikke skulle betale godtgørelse for usaglig opsigelse. Medarbejderen var ansat som serviceog administrationschef i en afdeling, der ikke var rentabel. Virksomheden omstrukturerede derfor afdelingen og nedlagde stillingen. Man ville gerne beholde medarbejderen og havde derfor tilbudt hende en anden ledende stilling dog ikke med samme indhold. Medarbejderen var ikke interesseret og blev herefter afskediget. Medarbejderens advokat mente, at opsigelsen var usaglig og krævede godtgørelse efter funktionærlovens b. Men Retten afviste: Omstruktureringen var saglig, og så var opsigelsen også saglig. DI førte sagen for virksomheden. > Flere oplysninger hos konsulent Pernile Grenaae, eller tlf.:. W Se nyheder på di.dk/personale Selskabet for Grøn Teknologi & IDAmiljø holder. november et møde om principper og arbejdsmetoder for teknologiverifikation som er en eftervisning af, at et (nyt) produkt lever op til producentens specifikationer. På mødet får man en status for udviklingen af EU Environmental Technology Verifi cation-ordningen (ETV), og der bliver præsenteret eksempler på verifikationer og diskuteret fordele og ulemper med ETV. Med verifikation af teknologier kan danske virksomheder bevise produkternes effektivitet og øge deres markedsandel. Den uafhængige dokumentation for effektivitet, som teknologiverifikation giver, er i særlig grad til nytte for mindre og innovative virksomheder, der skal markedsføre nye produkter eller etablere sig på nye markeder. USA, Canada og flere andre lande har allerede etableret ETV-ordninger til støtte for deres teknologiproducenter og brugere. EU Kommissionen planlægger nu også, som en del af deres Environmental Technology Action Plan (ETAP), at etablere en europæisk ordning for teknologiverifikation, som forventes i drift fra. > Flere oplysninger hos konsulent Nis Christensen, eller tlf.:. Guiden "Miljøforbedringer gennem produktudvikling" giver inspiration og tilbyder en trinvis metode til at tænke positive miljøeffekter ind i virksomhedernes design og produktudvikling. Guiden hjælper bl.a. til at få overblik over produkternes miljøeffekter og kommer med forslag til aktiviteter, som skal med i virksomhedens strategi Guiden er blevet til på basis af en kortlægning af metoder og erfaringer med miljørigtig produktudvikling samt en række workshop med danske virksomheder. Guiden er bygget op som en syv-trins model, der hjælper til at tydeliggøre virksomhedens muligheder for at skabe synergi mellem miljø og forretningsskabelse. Guiden henvender sig til produktudviklere, miljømedarbejdere, designere og andre med interesse for området. Guiden er resultatet af et samarbejde mellem Miljøministeriet og DI. > Hent den gratis på di.dk/butik/ publikationer Med "EnergyTours" kan virksomheden snart få besøg af de tunge drenge i energi- og cleantechbranchen. Det er gratis at være med, og det kan skabe kontakter og mersalg for din virksomhed. Projektet "Energy Tours" er med til at introducere verdens førende energiselskaber til danske energi- og miljøkompetencer i forbindelse med Klimatopmødet i december. DI og Klimakonsortiet identifi cerer sammen de største, mest potentielle kunder for danske leverandører af komponenter eller løsninger på energiområdet og inviterer derefter deres indkøbs- og teknikchefer til Danmark i løbet af. Når en delegation har besluttet sig for at besøge Danmark, står Klimakonsortiets beredskab under "Energy- Tours" klar. Beredskabet sikrer, at besøgende energidelegationer får den bedst mulige oplevelse af Danmark og dansk energiteknologi. Det er gratis at deltage i netværket, og alt hvad der forventes er, at man byder ind med virksomhedens kontakter til relevante selskaber. > Tip til kontakter- og flere oplysninger hos markedskonsulent Lisbeth Odgaard Madsen, eller tlf.:. Specialpris 360,- for DI s medlemmer ekskl. moms INDUSTRIENS HISTORIE PÅ DVD Industriens Historie er den fascinerende historie om erhvervslivets udvikling i Danmark. Fra landbrugssamfundet i 1870 erne og frem til det højteknologiske informationssamfund, hvor industrien er velfærdssamfundets motor. Det er historien om udviklingen fra små enmandsvirksomheder til vigtige globale virksomheder. Industriens historie udgives af DI i samarbejde med Substanz. Filmen består af tre DVD er. Specialpris for DI s medlemmer: Kr. 360,- ekskl. moms Køb Industriens Historie på di.dk/butik Følgende virksomheder medvirker blandt andre i Industriens historie: Anton Berg B&W Bang & Olufsen Brede Klædefabrik Carlsberg Cheminova DanBritKem Danisco De Danske Spritfabrikker De Danske Sukkerfabrikker Den Kongelige Porcelænsfabrik Esbjerg Mejeri F.L. Smidth Falsled Stolefabrik Frichs Fritz Hansen Færch Glyngøre Grundfos Gumlink Hatting Hellerup Glasværk Hellesens Holmegaard Glasværk IBM Jernstøberiet i Morsø Kastrup Glasværk Kommunekemi Korsør Glasværk Kyndbyværket Køleskabsfabrikken Atlas Lauritz Knudsen LEGO Løvens Kemiske Fabrik Nilfisk Obel Odense Staalskibsværft Røde Vejrmølle Raadvad Knivfabrik Scandia Schulstad Schønning og Arvé Staalvalseværket Superfoss Thomas B. Thrige Toms Chokolade Tuborg Tulip Vestas Østre Elektricitetsværk Ålborg Portland Århus Oliefabrik

15 . november DI Business Find finansiering i Latinamerika En ny portal giver danske virksomheder mulighed for at søge information om banker, finansielle institutioner samt generelt om muligheder for finansiering i en række udviklingsøkonomier. DI International Business Development (DI- BD) har gennem det seneste år indsamlet information om finansieringskilder i udviklingsøkonomier heraf de fire i Syd- og Mellemamerika til internetportalen frontierfinance.dk. Formålet med portalen er bl.a. at give danske virksomheder bedre adgang til finansiering i forbindelse med projekter, etablering og eksport til nye markeder. Portalen har tre dele: ) Guide til finansiering af projekter og virksomheder i svære markeder, ) Information om de fi nansielle markeder og fi nansieringsmulighederne i lande og ) Database med små. finansieringskilder, som er aktive i udviklingsøkonomier. > Flere oplysninger hos chefkonsulent Marit Ann Hvithamar, eller tlf.:. W frontierfinance.dk Brug DI s netværk i Nordafrika DI har gennem de sidste tre år samarbejdet med Federation of Egyptian Industries (FEI) for at styrke DI s netværk i Nordafrika samt styrke FEI s interne organisation. Udover et righoldigt serviceudbud i CSR og relaterede ydelser, er organisationen særdeles relevant for DI s medlemmer uden egen forretning i Ægypten. Med over. medlemmer, organiserede efter sektor, bør det være muligt for de kræsne at finde både kunder og samarbejdspartnere fra organisationen s medlemskreds. Virksomheder, der er interesserede i at gøre brug af FEI s forskellige services, kan kontakte DI. > Flere oplysninger hos Tue Robi Jensen, eller tlf.:. Støtte til arbejdskraftbesparende teknologi I er der bevilliget millioner kroner til arbejdskraftbesparende teknologier. Regeringen og forligspartierne har besluttet, at millioner kroner skal tildeles medicinkortet og godt millioner kroner afsættes til seks projekter. Efter administrationsomkostninger er der rundt regnet millioner kroner tilbage, som kan gøre gavn. ABT-fonden (Arbejdskraftbesparende Teknologi) støtter to forskellige former for projekter: ) Implementeringsprojekter, hvor en velafprøvet teknologi implementeres nationalt et eksempel er medicinkortet. ) Demonstrationsprojekter, hvor der tildeles midler til projekter, der afprøver ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejdsformer. DI s Uddannelsespris Navne Jørgen Dirksen ny formand for DI Fødevarer For både demonstrationsprojekter og implementeringsprojekter er det væsentligste, at projekterne skal have et arbejdskraftbesparende potentiale. Der er desuden fokus på, at projekterne skal være klar til afprøvning Fonden yder alene tilskud til projekter, hvor hovedansøger er en offentlig myndighed. Men der ses velvilligt på samarbejder mellem offentlige og private. Alle projekter skal først prækvalifi - ceres, og det er derfor muligt at søge løbende. > Flere oplysninger hos konsulent Ulla Scherfi g Gilberg, eller tlf.:. W abtfonden.dk Succesfuld integration og uddannelse af buschauffører på én gang. Det er begrundelsen for, at Uddannelsescenter for Kollektiv Trafik A/S får uddannelsesprisen. Prisen blev mandag på DI s Uddannelsesdag overrakt af undervisningsminister Bertel Haarder. På billedet er det Frv. direktør Lars B. Goldschmidt, DI, HR-direktør Jens Erik Christiansen, Arriva, adm. direktør Jacob Thykie, Uddannelsescenter for Kollektiv Trafik og undervisningsminister Bertel Haarder ved prisoverrækkelsen. Adm. direktør Jørgen Dirksen, Rynkeby Foods A/S, blev tirsdag valgt som ny formand for DI Fødevarer på branchefællesskabets generalforsamling. Jørgen Dirksen har været medlem af DI Fødevarers bestyrelse siden, og han aflø- ser adm. direktør Mogens Granborg, Danisco Sugar. I forbindelse med generalforsamlingen var der også valg af nye seks nye bestyrelsesmedlemmer. Herefter ser den nye bestyrelse for DI Fødevarer udover formanden sådan ud: Adm. direktør Jesper Møller, Toms Gruppen A/S (ny næstformand), adm. direktør Hemming Van, Daloon A/S, adm. direktør Lars Frederiksen, Chr. Hansen A/S, direktør Johannes Nielsen, Flensted A/S, adm. direktør Morten Rahbek Hansen, Rahbekfisk A/S, adm. direktør Ivar Knoth, Graasten Salater A/S, direktør Birthe Skands, Bryggeriet Skands A/S, adm. direktør Carsten Hänel, KIMS A/S, adm. direktør Kurt Skare, Skare Meat Packers K/S, executive V ice President Jesper Thomassen, Danisco Sugar (ny), adm. direktør Bent Pultz Larsen, Lantmännen Unibake Danmark A/S (ny), adm. direktør Flemming N. Enevoldsen, Tulip Food Company (ny), executive Vice President Michael Sternberg, Danisco A/S (ny), adm. direktør Flemming Sundø, Kellogg s (ny) og adm. direktør Jesper B. Jørgensen, Carlsberg Danmark A/S (ny). Kalender. november Fasthold udenlandske medarbejdere DI-seminar, hvor Life in Denmark har bud på, hvordan virksomheder får udenlandske medarbejdere til at falde til i Danmark og på arbejdspladsen. Sted: Sundkrogskaj, Kbh. Kontakt: Christoffer Thomas Skov, november Rådgiverkonference for MMVere DI Videnrådgiverne og Væksthusene holder konference for rådgivere og iværksættere og ser på tendenser, der vil præge konsulentmarkedet i de kommende år. Med bl.a. formand for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen. Sted: Århus Musikhus. Kontakt: Tom Vile Jensen, november Virksomhedens tidsmaskine Træd ind i tidsmaskinen på DI s innovationskonference og få et graders blik på udviklingen de næste fem år hvordan man vil leve, arbejde og kommunikere. Sted: Vejle Kontakt: Kristian Stokbro, december Lyt til kunden Kundefokus er ligesom vejret: Alle taler om det, men ingen gør noget ved det! Men DI sætter nu alligevel emnet til debat. Det handler bl.a. om kundeværdi og segmentering. Sted: Kolding. Kontakt: Anne Marie Dyhr Ulrich, december Nye toner når krisen kradser Økonomisk afmatning, et stagnerende marked og faldende vækst er en realitet. Virksomhedens dirigent skal slå nye toner an for at fastholde den lokale og globale konkurrencekraft. Konferencen "Leadership Challenge " stiller skarpt på emnet. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Helle V. Rebien,

SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET

SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET Organisation for erhvervslivet 17. november 2008 SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Den høje danske

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Tax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015

Tax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015 Tax Matters Udgave nr. 5 2. oktober 2015 Regeringen klar med skatte- og afgiftslettelser for 2,4 mia. kr. Regeringen fremlagde i denne uge sit udspil til finansloven for 2016 og heri afsættes der blandt

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere