Læsehandleplan Gudumholm Skole

Transkript

1 Læsehandleplan Gudumholm Skole

2 Læsehandleplan på Gudumholm Skole På baggrund af Aalborg Kommunale Skolevæsens læsepolitiske retningslinjer har vi på Gudumholm skole udarbejdet en lokal forankret læsehandleplan. På Gudumholm Skole synes vi, at det er vigtigt, at alle elever gennem hele deres skoleforløb tilegner sig og lærer at beherske de grundlæggende færdigheder: læsning og stavning på en måde, der sætter dem i stand til at anvende læsning og stavning funktionelt og optimalt i deres læring i alle fag. Solide læsefærdigheder er nøglen til videnstilegnelse inden for samtlige fagområder og på tværs af fagene. Med læsehandleplanen sigter vi derfor på en voksende forståelse af og viden om læsning hos alle lærere. Samtidig skal læsehandleplanen skabe en ramme for samarbejdet omkring læseundervisningen både i de enkelte klasser, mellem afdelingerne og mellem skolens lærere, pædagoger, faglige vejledere, læsevejleder og ledelsen. Læsehandleplanen er et internt dynamisk værktøj, som løbende kvalificeres og ajourføres. Første del af vores læsehandleplan sætter fokus på læseteori. Anden del er tænkt som et opslagsværk, hvor der for hvert klassetrin er opstillet trinmål, idéer til materialer samt evaluering. Læsning - en udfordring for alle lærere I de fleste af skolens fag skal eleverne læse på forskellige måder. Vi ved, at eleverne mestrer denne færdighed forskelligt, men skal samtidig sikre, at de ikke på grund af de manglende færdigheder forhindres i at tilegne sig viden. Det betyder, at læreren i alle fag, hvor eleven skal læse bør have kendskab til, hvilke læringsstrategier eleverne kan anvende for bedre at kunne forstå og fastholde tekster i faget 1. Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget. At læse for at lære og Læsning i fagene af Gerd Fredheim. At læse for at lære giver konkrete eksempler på, hvordan læreren i sin hverdag kan bruge læse- og læringsstrategier, når elever skal læse, forstå og lære. Den grundlæggende indføring i de forskellige strategier foregår i faget dansk, og opfølgning og praktisk brug af strategierne indgår i alle fag. Med elevbogen Læsning i fagene kan et lærerteam sammen sætte fokus på undervisning i læsning i alle fag på mellemtrinnet. 1 Fredheim, Gerd: At læse for at lære s. 49 2

3 Læseundervisning i alle fag Læsning er ikke en færdighed, der alene angår dansklæreren. I alle skolens fag er man afhængig af sprog og tekst for at udvikle viden og forståelse. Gennem teksterne lærer eleverne fagets sprog at kende, og de får erfaring med den måde, faget formidler viden på. Derfor skal de blive gode til faglig læsning. At mestre fagets sprog og tekster er på mange måder det sammen som at mestre faget. Fagenes forskellige tekstgenrer stiller forskellige krav til læsere og dennes rolle. Derfor er læsning et anliggende for alle lærere alle lærere er læseundervisere. Undervisning i faglig læsning handler ikke om at lære eleverne at læse. Det handler om at give eleverne stor erfaring med at læse fagtekster. Det handler om at hjælpe dem med at håndtere læseopgaven, så de får et godt udbytte af læsningen. Undervisning i faglig læsning har ét formål, nemlig at styrke elevernes faglige viden og indsigt. Læsning i fagene omhandler de læse- og skriveaktiviteter, som eleverne arbejder med i fagundervisningen. Hvad er læsning? Læsning er at opfatte indholdet af skrevne eller trykte tekster. Lidt mere præcist er læsning at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Læsning er kort sagt den mening, der opstår ved afkodning og forståelse af en tekst. Læseprocessen består af to lige vigtige komponenter, afkodning og forståelse. En formel kunne se således ud: Læsning = Afkodning x Forståelse (L = A x F). Med henblik på god læsetilegnelse kan desuden knyttes en afgørende ekstra komponent: Motivation. Læsning = Afkodning x Forståelse + Motivation (L = A x F + M). Afkodningen er den proces, hvor den alfabetiske kode knækkes, og læseren identificerer de enkelte ord. Afkodningen handler således om den tekniske side af læseprocessen. En flydende og fleksibel læsning forudsætter, at afkodningen er automatiseret, og at den tekniske side af læseprocessen ikke lægger beslag på læserens opmærksomhed. En mangelfuld afkodning kan gå ud over det samlede læseudbytte på mindst to måder. Der kan læses med så lav hastighed, at det er umuligt at fastholde meningshelheden. Eller der kan være så mange meningsforstyrrende fejllæsninger, at læseren ikke får overblik over tekstens indhold. 3

4 Forståelse af det, der læses, handler om de processer, der er i gang ud over ordniveau, når læseren bearbejder sætninger og tolker indholdet i teksten. Forståelsen har således både at gøre med den sproglige bearbejdning og med selve tolkningen ud fra sammenhængen i teksten. For at kunne læse en tekst må man have "læst" verden. Læseforståelsen består nemlig i, at man danner sig forestillingsbilleder - indre scenarier af det, der beskrives i teksten. Når vi læser og tolker en tekst, forestiller vi os, hvordan tingene hænger sammen. Efterhånden som vi kommer frem i teksten, får vi løbende anledning til at revidere, justere, forfine og uddybe vores indre scenario. Læseforståelse indebærer noget medskabende, hvor læseren har brug for at drage mere eller mindre bevidste slutninger ud fra egne forudsætninger. Læsning er et møde mellem teksten og læseren, og et vellykket møde indebærer, at læseren er aktiv og har en viden om den virkelighed, som teksten behandler. Læsning Teori og praksis af Vibeke Boelt og Martin Jørgensen (Red.) En gundbog og en praksisbog, hvor teoretikere og praktikere skriver om forskellige vinkler på læsning og læseundervisning. Bogen har fokus på fagligheden og den viden, som en læseunderviser må have for at kunne lære børn at læse. Læseforståelse af Ivar Bråten giver bl.a. svar på, hvad det vil sige at forstå det, man læser, og hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den fremmer elevernes læseforståelse. Bogen tager også udgangspunkt i andre centrale spørgsmål om læseforståelse og diskuterer dem i lyset af nyere forskning. Læseren får indsigt i, hvad der kræves for at blive en god læser i videnssamfundet, og i, hvad god undervisning i læseforståelse indebærer. Læseforståelse hvorfor og hvordan? af Merete Brudholm. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til såvel skøn- som faglitteratur. Bogen inspirerer både dansk- og faglærere til også at medtænke læseforståelsen, når undervisningen planlægges. For mellemtrinnet og udskolingen. 4

5 Den interaktive læsemodel Den interaktive læsemodel, udarbejdet af den engelske læseforsker Linnea Ehri, viser alle de områder, det er nødvendigt at arbejde med for at opnå gode læsefærdigheder. Kassen i midten er den centrale processor eller i Jørgen Frosts oversættelse: Den centrale meningsskabende funktion som modtager og fortolker information, mens øjet følger tekstens ord. Kasserne omkring centret viser de forskellige videnskilder, som er opbevaret i læserens hukommelse, og som sætter læseren i stand til at genkende og fortolke tekster 2. Viden om verden forkundskaber Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Vores viden forsyner os, som læsere, med en forforståelse, der er nødvendig for, at læsningen skaber forståelse og reflektion. Læserens viden interagerer med tekstens indhold. Lidt abstrakt kan vi forstille os, at vores viden er struktureret i skemaer. Ved læsning aktiveres disse skemaer som hjælper læseren til at organisere det læste. Efter læsninge hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis en tekst indeholder viden, vi allerede besidder, vil mange skemaer blive aktiveret. Det vil således være lettere at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis hele indholdet derimod er nyt aktiveres ingen skemaer, og det bliver væsentlige sværere at forstå indholdet. Til viden om verden hører også evnen til at danne følgeslutninger (danne inferenser) eller med andre ord læse mellem og bag ved linjerne. 2 Brudholm, Merete: Læseforståelse hvorfor og hvordan? s. 25 5

6 Viden om sprog Vores viden om sprog har også en betydning for vores udbytte af at læse og efterfølgende tolke en tekst. Til viden om sprog hører syntaks (sætningsopbygning), semantik (ords betydning) og pragmatik (sproganvendelsen). Syntaks handler om, hvordan sætninger dannes og mening skabes. De enkelte ord er bundet sammen i sætninger, der har et betydningsbærende forhold til hinanden. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger, mange indskudte sætninger, nominaliseringer og passivkonstruktioner. Tekstens indholdsmæssige betydning kaldes semantik. Hertil hører vores evne til at kunne følge den røde tråd (kohærens) gennem en tekst og vores evne til at gennemskue sætningskoblinger (kohæsion) som f.eks., mens, fordi, eller. Pragmatik er anvendelsen af sproget i interaktion. Forstået som det enkelte ords betydning i den sammenhæng, det optræder i. Det enkelte ord kan skifte betydning, alt efter den kontekst det optræder i. Ord skrifter ofte betydning inden for den faglige kontekst. Viden om tekster viden om skriftsprog Vores viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forståes. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er opbygget, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og derved bedre forhåndsviden. Læserens evne til at gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelses-strategier, det vil være hensigtsmæssigt at anvende. Bogstav- lydkendskab ordafkodning Dette element omhandler evnen til at at kunne afkode bogstaver, transformere dem til lyd, der samlet giver en udtale (et ord). En god afkodningsstrategi er et vigtigt fundament under opbygningen af læsefærdigheden. At forbinde bogstaver med lyde er en grundlæggende afkodningsstrategi, som læseren anvender ved læsning af ukendte ord. For begynderlæseren er netop lydering en dominerende afkodningsstrategi, som efterhånden skaber stabile ordbilleder, der gør læsningen mere flydende og efterlader mere energi til at skabe mening under læsningen. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Forholdet mellem afkodning og forståelse er ligefrem proportionel. 6

7 Ordkendskab Refererer til den ordbog eleven har opbygget i sin hukommelse, bestående af såvel ordforråd som ordbilleder. Ordbilleder lært ved læsning og ordforråd lært på baggrund af talesprog. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. En læser med et stort ordforråd får markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse for tekst Teksthukommelse omhandler dette at kunne huske det allerede læste som jo udgør baggrunden for den fortsatte tolkning og forståelse. For de fleste udvikles dette i takt med erfaring. Men det hænder, at elever, der kan afkode en tekst ikke kan få den til at give mening. Dette kan skyldes, at teksten er for svær eller, at eleven fx mangler ordkendskab, viden om verden mm.. Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en landtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har læst. Metabevidsthed Mening opstår ikke af sig selv. Det kræver en aktiv meningssøgende læser. Det er ikke nok at kunne afkode en tekst. Læseren skal være bevidst om, hvad læsning er, og hvad det kræver at kunne læse. Læseren skal være kritisk over for sin egen forståelse. Metabevidsthed sætter eleven i stand til at overvåge kvaliteten af sin forståelse, og til at sikre at tekstens informationer giver mening samt det særlige formål for læsningen. Hvis eleven oplever problemer med forståelsen, må denne tage alternative strategier i brug, fx gen-læsning eller at stille sig selv spørgsmål. 7

8 Den centrale meningsskabende funktion Dette er summen af de forskellige delkomponenter. Hvis én eller flere delkomponenter er svage, påvirker det således elevens læseforståelse. Delkomponenterne arbejder parallelt og samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt løbende at styrke alle områder. De nationale test i læsning sammenholdt med diverse interne læsetests kan give lærere, elever og forældre indblik i, hvor der er behov for en særlig indsats individuelt eller på klasseniveau. Læsesyn Det læsesyn som en sådan interaktiv model af læseprocessen repræsenterer er den form for undervisningspraksis som mange lærere anvender en læseundervisning hvor der arbejdes med et bredt spekter af strategier, eller vidensområder, der skal afbalanceres i forhold til det enkelte barns læseudvikling. I en undervisning, der bygger på et afbalanceret læsesyn, skal der være balance mellem vægtning af færdigheder og vægtning af mening direkte (formidlende) undervisning og indirekte (opdagende) undervisning indhold og proces letlæsnings - og læsebøger uformel evaluering mellem lærer og elev og de mere normrelaterede standardiserede test Alle lærere i skolen skal arbejde med faglig læsning, det slås fast i Fælles Mål. Faglig læsning i fagene af Lone Skafte Jespersen m.fl. kommer med udspil til, hvordan det kan gøres i praksis. Bogen er rettet mod alle lærere i skolen og understreger vigtigheden af, at de har viden om læsestrategier og læseformål i forbindelse med arbejde med forskellige fagtekster. Dansklærerens opgave er at lære eleverne det elementære grundlag for læsningen, mens det både er faglærernes og dansklærernes opgave at arbejde med læseforståelse og forskellige læsestrategier. Faglærerne skal undervise i de enkelte fags særlige ordforråd, taksonomi og struktur i sproget, hvis eleverne skal kunne forstå faglige tekster. Alle bogens kopiark og bogmærker med guide til læseteknikker og illustrationer kan downloades på 8

9 Børnehaveklasse 0. klasse Formål: At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder At gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogindlæring Mål Trinmål efter 0. klasse Sprog og udtryksformer Det talte sprog Samtale og dialog At deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig At have opmærksomhed på sprogets forskellige funktioner og tilpasse sit sprog til forskellige situationer At tale om sprog At samtale om indholdet i tekster Fortælling og oplæsning At fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form At lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortællle tekstens indhold At fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier At videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse Tidlig læsning og skrivning At lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord At have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd At lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation At bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer At eksperimentere med forskellige af hverdagens skrivegenrer At eksperimentere med at læse små tekster. 9

10 Materialer undervisning Ina Borstrøm: På vej til den første læsning Forlaget Æsop: Hop ombord i lyd og ord Rim og remser Ina von Barm: Rim med Rimus Dansklærerforeningen: Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen Kom godt i gang med opdagende skrivning Maritta Møller Madsen: Klovnerier med begreber - et undervisningsmateriale til arbejdet med elevernes begrebsforståelse, bl.a. stor/lillle, højre/venstre og vandret/lodret. Forslag til oplæsningsbøger Flemming Sørensen: Tutti-bøgerne Poul Dyrhauge: Ole og Koglefolket Anne Sofie Hammer: Villads fra Valby i 0.V. Kim Fupz Aakeson: Vitello-bøgerne Dines Skafte Jespersen: Troldepus-bøgerne Konfettiserien fx Sverre Henmo: Når dinosaurer græder Arne Svingen: Hubert-bøgerne Annette Bjergfeldt: Børste Bøger til frilæsning og fælles læsning på klassen Dingo: Lydret Dingo (Orange * + **) Annette Løntoft: Den store sprogfidusbog (Kæmpebog) Henriette Langkjær: Små bøger til opdagende læsning, 1-6 og Opdagende faglig læsning,

11 Andet Sproglig opmærksomhed med materialet Hop om bord i lyd og ord, hvor indlæringen af bogstav-lyd understøttes af håndfonemer. Kommende 1. klasses dansklærer deltager i undervisningen i børnehaveklassen. På det andet forældremøde udleveres forældrefolderen Den første læsning, med gode råd og idéer til forældrene omkring læsning hjemme. Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter Evaluering Tidlig sprogvurdering (starten af skoleåret) Evalueringsmaterialer (Forår) KTI KTI Læseevaluering (Alinea) Store bogstaver, Vokaler og Find billedet Læseevaluering (Alinea) Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rimdel og Find billedet Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang forud for den anden skole/hjem-samtale. 11

12 Mål Trinmål efter 2. klasse Det talte sprog At bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig At udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk At fremlægge, referere, fortælle og dramatisere At give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner At læse enkle tekster op med god artikulation At lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet At improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder At forstå enkle norske og svenske ord og udtryk Det skrevne sprog læse At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier At søge forklaring på ukendte ord At opnå passende læsehastighed og præcision At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste At udvikle begyndende læserutiner At finde og vælge bøger til egen læsning At læse lette norske og svenske ord og sætninger Læsning og læseundervisning af Carsten Elbro er en grundbog om læsning. Bogen rummer centrale dele af den aktuelle, forskningsbaserede viden om læsning, fx om emner som skriftens principper, læseprocesser, læsevanskeligheder og metoder i læseundervisning. 2. udgave er opdateret med de seneste års indsigter inden for læsning og indeholder nyskrevne afsnit om bl.a. læsning på dansk som andetsprog og brug af elektroniske ordbøger i undervisningen. 12

13 Sprog, litteratur og kommunikation At bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk At kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog At vide, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog At vide, at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser At kende betydningen af de vigtigste ord og begreber At udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation At være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster At kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold At samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber At kende enkle sproglige virkemidler At kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg At forstå, at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier At vide, at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form At finde information i trykte og elektroniske medier At forstå, at der er mange sprog, og at de rummer forskellige udtryksmuligheder Læsehastighed efter 2. klassetrin At kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 100 ord pr. minut At kunne læse udfordrende tekster med ca. 60 ord pr. minut Anbefalet læsemængde 1. klasse: Enkle letlæsningsbøger 1 pr. dag 2. klasse: 2-3 letlæsningsbøger om ugen 13

14 Generelt om læsning på dette niveau Elevens tilegnelse af læsestrategier står centralt, herunder såvel afkodnings- som læseforståelsesstrategier. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erfaringer med læsning og skrivning. Eleverne skal erfare, at læsning både kan give oplevelser og viden. Der arbejdes med læsníng individuelt, parvis, i små grupper og på hele klassen. Computeren kan med sine muligheder for digital olæsning bruges som støtte for enkelte og for alle elever. Elevernes læseudvikling ses i samspil med skriveudviklingen og evalueres løbende med henblik på at tilrettelægge varierede og målrettede aktiviteter. Eleverne læser korte og vedkommende nyere og ældre skønlitterære og faglige tekster, der er skrevet for aldersgruppen, og som giver den enkelte udfordringer. I begyndelsen er fokus på sikkerheden i læsningen af de enkelte ord og på forståelse af tekstens sammenhæng. Efterhånden beskæftiger eleverne sig med flere detaljer i læseforståelsen. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en begyndende anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-, under- og efterlæseaktiviteter. Computeren bruges som redskab i læse- og skriveundervisningen. Orientering på skærmsider introduceres. Eleverne skal arbejde med At anvende bogstavernes navn, form og lyd, og de skal præsenteres for forskellige afkodningsstrategier som lydstavning, stavelsesdeling og ordbilleder At læse lette tekster med stigende hastighed At læse tekster med almindeligt brugte ord At læse trykte og elektroniske tekster At bruge enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold At læse sprogligt udfordrende tekster At læse forskellige typer af tekster At formidle forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og skrivning At søge forklaringer på ord og vendinger, de ikke umiddelbart forstår i trykte og digitale tekster At læse enkle tekster højt for hinanden og for læreren At finde bøger og andre tekster til egen læsning At læse dagligt for at opnå god læserutine At forstå, hvad de lærer af at læse At anvende computeren som støtte i læsningen At iagttage forskelle og ligheder imellem ord og enkle sætninger på dansk, norsk og svensk 14

15 Læseevaluering på begyndertrinnet Læseevaluering på begyndertrinnet samler viden om læsning i et pædagogisk redskab, der følger klassen og den enkelte elev gennem den første læse- og staveudvikling fra skolestart til slutningen af begyndertrinnet. Materialet fokuserer på: Elevernes sproglige færdigheder ved skolestart Elevernes forudsætninger for læsning og stavning efter børnehaveklassen Elevernes læsning og stavning af kendte og nye ord i 1. klasse Elevernes læsning og stavning af korte sætninger i 2. klasse Materialet passer sammen med bogsystemet Den første læsning og indeholder desuden talrige forslag til sproglige aktiviteter, fonologisk øvelser samt læse- og stavetræning for klasser og elever med særlige profiler og behov. Læseteater hvorfor og hvordan... Når børnene skal lære at læse, og læse med forståelse og indlevelse, kan man arbejde med læseteater. Læseteater kan bruges både i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen. På Læseteater-konferencen på Skole-kom kan man frit hente Læseteater-manuskripter og under Tips & Ideer finder du hæftet Læseteater LT Sproget og fantasiens teater. Der kræves ingen scene - blot et centralt sted i rummet, hvor alle kan se oplæsningen. Der kræves ingen eller få rekvisitter eller kostumer. Hvis de skal bruges, skal de være meget enkle. Det er ikke nødvendigt at lære udenad. Manuskriptet holdes i hånden ved fremførelsen. Slutmålet må altid være opførelse af læsestykket for et publikum. Rygraden og kernen i læseteater er den gentagne læsning. Eleverne øver et manuskript indtil, det kan læses flydende og med indlevelse. I læseteater er fokus ikke kun rettet mod læsehastighed og rigtighed, men også mod læseforståelse og indlevelse. Læseteater er en nem og effektiv måde at få børn til at kunne lide at læse og få en større forståelse for litteraturen. Læseteater træner oplæsning og styrker læsefærdigheder. Læseteater motiverer både stærke og mindre stærke læsere Læseteater - læsning, mundtlighed og portfolio på mellemtrinnet af Anni Hensel. Når børnene skal lære at læse, og læse med med forståelse og indlevelse, kan man arbejde med læseteater. Med inspiration til at arbejde med læsefærdigheder såvel som samarbejde og respons. Med litteraturhenvisninger. 15

16 1. klasse Formål: At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder At give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden At stimulere elevernes læseog skrivelyst Materialer undervisning Ina Borstrøm m.fl. (Alinea): Den første læsning Bogstavbogen, Læsebogen og Opgavebogen samt Fri læsning (bogkasse med 21 frilæsningsbøger) Dansklærerforeningen: Alfabetet på tapetet Dansklærerforeningen: Danskfidusen - Danskfidusen rummer bl.a.: bøger til fælleslæsning, skriveundervisning, lærerens forberedelse og forældresamarbejdet, tosprogsfidusen, serier af små læsebøger, kapitelbøger og Netfidus.dk. Bøger til frilæsning og fælles læsning på klassen Læsefidusens kapitelbøger Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne Dingo: Lydret Dingo, Mikro Dingo og Grøn Dingo Jørn Jensen: Palle-bøgerne Mogens Brandt Jensen: Alfa-bøgerne Bent B. Nielsen: Peter og Julle-bøgerne Charlotte Fleischer: Tante Fjas-bøgerne Rune Fleischer: Otto-bøgerne Kirsten Ahlburg: Bo-bøgerne Marie Hansen: Lasse-bøgerne Hans Chr. Hansen: Leif-bøgerne Forslag til oplæsningsbøger Kim Fupz Aakeson: Sallies historier Konfettiserien fx Sverre Henmo: Når dinosaurer græder Arne Svingen: Hubert-bøgerne Ole Lund Kirkegaards bøger 16

17 Andet Tidlig indsats i midten af første klasse kan de elever, der ikke er kommet godt i gang med den skriftsproglige udvikling, tilbydes Læseløft. Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv Evaluering Evalueringsmaterialer (Efterår) Evalueringsmaterialer (Forår) OS64 OS64 IL-Basis Læseevaluering (Alinea) Ordlæs og Orddiktat Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang forud for den første skole/hjem-samtale. OS64 og OS120 Ordstillelæsningsprøver Ordlæsningsprøver til vurdering af afkodning og læseforståelse ved enkeltordslæsning. Eleverne læser et ord for sig selv, derefter demonstrerer de deres læseforståelse ved at overstrege en af fire mulige tegninger. Prøveresultaterne beskrives i et kategorisystem, der bygger på læsehastighed og rigtighedsprocent/forståelse. Prøverne er beregnet til at kunne gentages med et halvt til helt års mellemrum, således at læseudviklingen kan følges. 17

18 Faglig læsning Alinea: Læs dansk fakta - en række lette og spændende fagbøger på et højt fagligt niveau både på tekst- og billedsiden. Bøgerne kan indgå som den første fagbog, hvor der arbejdes med et specifikt emne, eller i et fagligt læsekursus. Med tilhørende opgaver. Dansklærerforeningen: Tur i naturen Læsebøgerne er beregnet til selvlæsning og differentieret læseundervisning i 1. og 2. klasse. Bøgerne handler om livet i de danske skove. De tilhørende opgaver kan hentes på Dansklærerforeningens hjemmeside. Gyldendal: Første Fakta - en serie letlæselige fagbøger. Bøgerne er velegnede til både selvstændig læsning, til højtlæsning og til kurser i faglig læsning. De tilhørende opgaver kan hentes her: Verden fuld af ord af Lene Krogh Larsen m.fl. bidrager til at udvikle elevernes ordforråd og lærer dem at bruge enkle redskaber til at kunne forstå, huske og genfortælle både faktatekster og fiktion. Læreren læser teksterne op for eleverne flere gange, og gennem samtale, forståelsesstrategier, skrivning og tegning arbejder klassen systematisk med både udvalgte ord og med forståelse af hele teksten. 18

19 2. klasse Formål: At eleven fortsat har lyst til at læse og skrive. At eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen. At eleven får oplevelsen af, at læsning giver oplevelser. At eleven bruger læsning til oplysning og information. At bruge skrift som egentligt kommunikationsmiddel. Materialer - undervisning Ina Borstrøm m.fl. (Alinea): Den første læsning, 2. kl. Læsebogen og Opgavebogen samt Fri læsning 2 (bogkasse med 24 frilæsningsbøger) Læseteater Læsefidusens kapitelbøger omskrevet til læseteater: Lulu og de mærkelige breve, Lulu og kidnapperne, Bogtyven el. Ridder Ras og kampen om det gyldne sværd. Bøger til frilæsning og fælles læsning på klassen Bente Koch: Det forheksede nøglehul Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora-bøgerne Josefine Ottesen: Drageherren 1-11 Jørn Jensen: Palle-bøgerne Per Gammelgaard: Ane-bøgerne Jørn Jensen: Kasper-bøgerne Cecilia Lidbeck: Vilma-bøgerne Jørn Jensen: Sofie-bøgerne Per Gammelgaard: Den lyseblå Baron 1-16 Kurt Juul: Adam-bøgerne Kim Fupz Aakeson: Vitello-bøgerne Dingo: Grøn Dingo og Gul Dingo Naja Marie Aidt: Zakarias-bøgerne 19

20 Faglig læsning Alinea: Læs dansk fakta - en række lette og spændende fagbøger på et højt fagligt niveau både på tekst- og billedsiden. Bøgerne kan indgå som den første fagbog, hvor der arbejdes med et specifikt emne, eller i et fagligt læsekursus. Med tilhørende opgaver. Dansklærerforeningen: Tur i naturen Læsebøgerne er beregnet til selvlæsning og differentieret læseundervisning i 1. og 2. klasse. Bøgerne handler om livet i de danske skove. Med tilhørende opgaver. Flachs: Små fakta - en serie læseteknisk bearbejdede fagbøger, der er velegnede til den første faglige læsning. Bøgerne er fyldt med flotte billeder, instruktive tegninger og en letlæst tekst, som giver mange oplysninger og et godt indblik i de forskellige emner. Hver bog rundes af med et faktaresumé, litteraturliste, internethenvisninger og et stikordsregister. Serien henvender sig til børn fra klasse. I hver bog er der angivet lixtal. Med tilhørende opgaver. Gyldendal: Første Fakta - en serie letlæselige fagbøger. Bøgerne er velegnede til både selvstændig læsning, til højtlæsning og til kurser i faglig læsning. De tilhørende opgaver kan hentes har: Turbine: Jeg læser - velegnet til børn, der skal lære at læse eller lige har lært det. Bøgerne er meget lette. De kan bruges til faglig læsning eller læses af lyst. Elevopgaver og lærervejledning kan hentes på Gyldendal: De små fagbøger - bøgerne er meget velegnede til faglige læsekurser, frilæsning og tværfaglige emnearbejder. På kan hentes opgaver til alle titler i serien. Læsekursus fra PMC jf. under links og værktøjer. Andet Tidlig indsats i begyndelsen af 2. klasse kan de elever, der ikke er kommet godt i gang med den skriftsproglige udvikling, tilbydes Læseløft. 20

21 Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed - læsningen går langsomt Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning - læsningen er endnu ikke flydende Evaluering Evalueringsmaterialer (Efterår) Evalueringsmaterialer (Forår) OS120 OS120 Læseevaluering (Alinea) Ordlæs og Sætningsdiktat ST2 Læseevaluering (Alinea) Sætningslæs og Sætningsdiktat Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang forud for den første skole/hjem-samtale. Nationale test I foråret gennemføres den obligatoriske nationale test i læsning for 2. klasse. Det anbefales at gøre brug af muligheden for på frivillig basis at prøve testen to gange i efteråret. Pelle Pamfilius og Molly Morgenfrues store eventy er et materiale til begynderundervisning i 1. og 2. klasse med fokus på læseforståelsesstrategier. Materialet er differentieret på en sådan måde, at alle i klassen kan deltage på lige fod. Det gælder alle dele af materialet, både afkodningsdelen i elevteksterne og forståelses-delen i spørgsmålene til den litterære samtale til romanen samt diverse skriveopgaver. Det betyder, at både den fagligt svage afkoder eller den fagligt stærke afkoder bliver mødt med udfordringer, der tager udgangspunkt i den fælles fortælling, og som passer til dennes niveau. Det samme gælder den fagligt svage og den fagligt stærke forståelseslæser. Den fagligt svage afkoder behøver ikke også at være en faglig svag forståelseslæser. 21

22 Mål Trinmål efter 4. klasse Det talte sprog At bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe At videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk At fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge At give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden At læse tekster op med tydelig artikulation og betoning At lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons At bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel At forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer Det skrevne sprog læse At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk At kende forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad At udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt At læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner At søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier At læse lette og korte norske og svenske tekster Sprog, litteratur og kommunikation At bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk At have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk At kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog At vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser At kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa At udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation At forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster At kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion At samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse At kende brugen af sproglige virkemidler 22

23 At kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg At forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer At opnå kendskab til, hvordan sprog og litteratur fra forskellige tider afspejler den periode, den er blevet til i At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form At søge information på en systematisk måde At iagttage forskelle og ligheder i sprog fra forskellige kulturer Læsehastighed efter 4. klassetrin At kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 150 ord pr. minut At kunne læse sprogligt udfordrende tekster for aldersgruppen med ca. 100 ord pr. minut Anbefalet læsemængde klasse: 3-4 bøger om måneden Generelt om læsning på dette niveau I klasse konsolideres og automatiseres læsningen ved, at eleverne læser meget og læser mange varierede teksttyper med differentierede læseopgaver. Der introduceres forskellige læseteknikker, og der arbejdes efterhånden mere målrettet med læseforståelsesstrategier. Elevernes læselyst stimuleres ved præsen-tation af og adgang til mange og forskelligartede tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. Læsestoffet hentes fra et alsidigt og varieret udbud af trykte og digitale tekster. Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og forskellige situationer. Læseforståelsesstrategi, læsemåde og læseteknik afpasses derefter. Dan fagfaglige læsning prioriteres gennem en anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, underlæseaktiviteter og efter-læseaktiviteter. Arbejdsformen veksler mellem individuel læsning og læsning i mindre og større grupper. 23

24 Eleverne skal arbejde med At automatisere læsningen og gradvis øge læsehastigheden At udvikle ordforråd gennem læsning af sprogligt udfordrende tekster At læse trykte og elektroniske tekster At videreudvikle læseforståelsesstrategier til at strukturere det læste ved brug af fx nøgleord, noter og begrebskort og forholde sig spørgende til det læste At læse forskellige genrer og blive bevidste om karakteristiske træk og blandingsformer At benytte forskellige læseteknikker som punktlæsning, skimming og nærlæsning At udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer At søge forklaringer på ord og vendinger At forberede og gennemføre oplæsning for andre At finde bøger og andre tekster til egen læsning At læse dagligt for at opnå god læserutine At være bevidste om egen forståelse af det læste At anvende computeren til støtte i læseindlæringen og orientere sig på websider At læse lette norske og svenske tekster SL Sætningslæseprøver SL-prøverne er udviklet til at vurdere børns sætningslæseevner og læseudvikling med henblik på planlægning af undervisningen, herunder også undervvisningsdifferentiering og henvisning til kompetencecentret. Prøverne er beregnet til børn fra 3. til 4. klasse, men kan også anvendes i specialundervisningssammenhænge med ældre elever. SL-prøverne består af en let prøve, SL60 og en lidt sværere prøve, SL40. SL60 indeholder 60 opgaver og SL40 indeholder 40 opgaver. Alle opgaver består af en tekst på et eller to udsagn og fem svarmuligheder i form af billeder. Det billede, der mest præcist afspejler indholdet i teksten, skal afkrydses af eleverne. Prøveresultaterne beskrives i et kategorisystem, der bygger på læsehastighed og rigtighedsprocent/forståelse. Prøverne er beregnet til at kunne gentages med et halvt til helt års mellemrum, således at læseudviklingen kan følges. 24

25 3. klasse Formål: At eleven bevarer og fortsat udvikler lysten til at læse og skrive. At eleven får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer. At eleven stifter bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen. At eleven anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene. At eleven erfarer, at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation. At eleven henter inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering gennem det, der læses, høres og ses. Materialer undervisning Ina Borstrøm m.fl. (Alinea): Den sikre læsning Børneromanerne: Brug bolden!, Magi i luften og Gå efter guldet! samt tilhørende Arbejdsbog Trine May m.fl. (Gyldendal): Fandango 3. klasse Grundbog samt Arbejdsbog A og B. Læs! af Hanne Fabrin er til læsetræning I 3. klasse. (klassesæt kan lånes på PLC) I Læs! træner eleverne forståelses- og husketeknikker, der gør dem bedre til at arbejde med og lære af de tekster, de læser i skolen. Materialet lægger op til, at udviklingen af elevernes læseforståelse er et fælles anliggende for klassens team med dansklæreren som igangsætter. 25

26 Bøger til frilæsning og fælles læsning på klassen Josefine Ottesen: Drageherren 1-11 Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora-bøgerne Peter Gotthardt: Elverdronningens riddere 1-8 og Elverdronningens børn 1-5 Glenn Ringtved: Dreamteam-bøgerne Cecilia Lidbeck: Vilma-bøgerne Jan Kjær: Taynikma 1-14 Naja Marie Aidt: Zakarias-bøgerne Kim Fupz Aakeson: Vitello-bøgerne Per Gammelgaard: Ane-bøgerne Jørn Jensen: Kasper-bøgerne Jørn Jensen: Sofie-bøgerne Per Gammelgaard: Den lyseblå Baron 1-16 Dingo: Gul Dingo og Blå Dingo Faglig læsning Flachs: Små fakta - en serie læseteknisk bearbejdede fagbøger, der er velegnede til den første faglige læsning. Bøgerne er fyldt med flotte billeder, instruktive tegninger og en letlæst tekst, som giver mange oplysninger og et godt indblik i de forskellige emner. Hver bog rundes af med et faktaresumé, litteraturliste, internethenvisninger og et stikordsregister. Serien henvender sig til børn fra klasse. I hver bog er der angivet lixtal. De tilhørende opgaver kan hentes her: Gyldendal: De små fagbøger - bøgerne er meget velegnede til faglige læsekurser, frilæsning og tværfaglige emnearbejder. På kan hentes opgaver til alle titler i serien. Læsekursus fra PMC jf. under links og værktøjer Andet Tidlig screening for ordblindhed i begyndelsen af 3. klasse tages Dansk Videnscenter for ordblindheds test fra Procedure til afgrænsning af dysleksi i begyndelsen af 3. klasse. 26

27 Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Læseren læser nu flydende med god forståelse Læseren foretrækker typisk stillelæsning Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere Evaluering Screening for ordblindhed testmateriale fra DVO Evalueringsmaterialer (Efterår) Evalueringsmaterialer (Forår) SL60 SL60 ST2 ST3 Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang forud for den første skole/hjem-samtale. Læsetaklinger af læsekonsulent Kirsten koch jensen er et struktureret læseforløb til elever på mellemtrinnet. Eleverne arbejder med at få overblik over tid, sted og personer. De arbejder også med at forstå svære ord og med at forstå handlingen i en tekst. Hensigten er, at eleverne lærer forskellige strategier at kende for at opnå en bedre læseforståelse. 27

28 Dingo-serien Dingo. Lydret mini Lydret Dingo Mini - så bliver det ikke lettere! Lydret Dingo Mini er en ny serie, som med sine 16 sider er lettere en Lydret Dingo. Der er to bøger om drengene Tor og Tim, der spiller musik og fanger ål. I de to bøger om pigerne Puk og Siv møder vi bl.a. dyrene på gården. Lydret Dingo Mini består den enkelte bog overvejende af lydrette ord, som fx sol, men der bliver også benyttet lette lydnære ord, som fx mor. Bøgerne har kun enstavelsesord og benytter en meget enkel sætningsstruktur og mange gentagelser. De farvemættede illustrationer er med til at give liv og mere indhold til selve tekstens historie. Børnehaveklasseelevernes første rigtige bog! Lydret Dingo 0. klasse 1. klasse Lydret Dingo er for begynder-begynderlæseren. Serien er inddelt i fem niveauer, der benævnes med 1-5 prikker. Bøgerne er stringent opbygget med tydeligt afsæt i det fonologiske princip. Der er mange gentagelser og meget korte ord uden konsonantklynger. Historien er enkel, men understøttes og videreudvikles af levende og sjove illustrationer, som appellerer til målgruppen. Her finder man serierne om Sif og Søs, Max og Alf og de små historier om dyr og nisser i Ådal. Mikro Dingo 0. klasse 1. klasse, første halvdel Mikro Dingo er gennemillustrerede og har en lav lix. Bøgerne er på 24 sider, og de er ikke kapitelinddelt. Her finder man serierne om pigen Klara og hunden Bella. Der er også serien om drengen Tim, som ofte bliver bange... og mange, mange flere. Lille Dingo 1. klasse, anden halvdel Lille Dingo er lidt sværere end Mikro Dingo. Historierne er længere og mere udfordrende, men bøgerne er fortsat gennemillustreret og med lav lix. Her finder man serierne om pigen Rosa og Kleo, som elsker dyr. Den nye serie om Magnus, som bor på landet, er populær hos drenge, der elsker maskiner. Grøn Dingo 1. klasse 2. klasse Grøn Dingo er delt op i 3 niveauer efter sværhedsgrad. Det er markeret med en prik, to prikker og tre prikker på ryggen. Bøgerne er inddelt i kapitler. Grøn Dingo er sjov og alvor, gys og mysterier, nordiske guder og fantasy. Her er mere tekst og færre illustrationer end i Mikro og Lille Dingo. Her finder man serierne om den tyrkiske dreng Faruk, Jakob og Jeppe, der opklarer mysterier, Milner og Jonas, der begge foregår i et fantasy-univers, og så alle de mange gode historier om Tor og Odin. 28

29 Gul Dingo 2. klasse 3. klasse Gul Dingo er delt op i 3 niveauer efter sværhedsgrad. Det er markeret med en prik, to prikker og tre prikker på ryggen. Bøgerne er inddelt i kapitler. Her finder man gys, grin og alvor og varme, eventyr af H.C. Andersen, detektivserien med Filip M. Lund, stenalderserien om gudernes ø, hestepigerne Stina og Naja og Et farligt rolle-spil. Blå Dingo 3. klasse 5. klasse Blå Dingo er delt op i 3 niveauer efter sværhedsgrad. Det er markeret med en prik, to prikker og tre prikker på ryggen. Bøgerne er inddelt i kapitler. Her finder man bl.a. Gys og Gru, nordiske guder og serien om dværgdetektiven Jack Stump samt gode klassikere. På Pædagogisk læringscenter kan vi hjælpe med opgaver til et stort udvalg af bøgerne. Dingo-bøger fra Gyldendal udkommer nu som App til iphone og ipad. Serien kombinerer læsning med lyd og indeholder samtidig en funktion, hvor barnet kan optage og lytte til sin egen læsning. ST Pædagogisk analyse af stavning ST-prøverne er et effektivt diagnostisk materiale til beskrivelse af såvel klassens som den enkelte elevs stærke og svage sider, når det gælder stavning. Hermed bibringes læreren et overblik over, hvilke undervisningsområder der eventuelt kræver særlig indsats. ST-prøverne indeholder opgaver i de forskellige stavediscipliner diktat, orddeling, store bogstaver, sammensatte ord osv.. Prøverne findes i en afpasset udgave til hvert klassetrin mellem 2. og 9. klasse. De er konstrueret med henblik på at analysere de typer fejl, eleverne begår. Der skelnes mellem forskellige fejltyper, som svarer til undervisningsområder, læreren er bekendt med. Prøven tager for hver fejltype stilling til, om klassens/elevens standpunkt ved denne fejltype er alderssvarende, eller i hvilken grad standpunktet er bedre eller dårligere i forhold til andre klasser. 29

30 4. klasse Formål: At konsolidere læsningen ved, at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At bevare læselysten Generelt om læsning fra 4. klasse Når eleverne begynder i 4. klasse forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. På 4. klassetrin arbejdes der derfor i stigende grad med forståelsesdelen samtidig med, at eleverne skal udvikle en aktiv læseindstilling og bevare læselysten. Elevernes læselyst stimuleres ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede, trykte og digitale tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Eksempelvis At læse for at opleve, at læse for at gøre, at læse for at lære. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-, under og efterlæseaktiviteter. Materialer - undervisning Ina Borstrøm m.fl. (Alinea): Den sikre læsning børneromanerne: Helt ærligt!, Klap hesten! og Nyt forsøg samt tilhørende arbejdsbog Bøger til frilæsning og fælles læsning på klassen Bent Haller: Kaskelotternes sang Astrid Lindgren: Verdens bedste Astrid, Pippi Lang-strømpe, Brdr. Løvehjerte Bodil Bredsdorff: Krageungen Dingo bøgerne (blå) 30

31 Billedromaner Hanne Kvist: Jeg er Frede (gratis undervisningsmateriale på Dansklærerforeningen) Kim Fupz: Engleberth H og den sidste chance Lærervejledning: Billedromaner i brug Eventyr primært folkeeventyr Oplæsning Merete Brudholm: Gid du brækker benene! Merete Brudholm: Helge der ik ku vælge Frilæsning serier: Jørn Jensen: Koldt blod, Knivens magi, Hævnens labyrint Daniel Zimazoff: Team A Gerd Rindel: Dreamteam Lin Hallberg: Sigge, Klaras vennebog, Kenneth Bøgh Andersen: Antboy Rene Toft Simonsen: Karla-bøgerne Kim Fupz: Vitello Stine: Gåsehud Josefine Ottesen: Drageherren, Krigerprinsesssen, Sagaen om Sigurd, Grønnesø Lene Kaaberbøl: Vildheks, Skammerserien Jan Kjær: Taynikma Peter Gotthardt. Eleverdronningens riddere, Katla og Knøs Måns Gahrton: Rosa-bøgerne Trine Juul Hansen: Dem fra sjette - 6.b og Dem fra syvende - 7.b Mette Finderup: Emmy 31

32 Faglig læsning Camilla Gellert m.fl.: Læs til! Grundbog og tekstbog Gerd Fredheim: Læsning i fagene De små fagbøger: fagbogens opbygning fx indholdsfortegnelse, stikordsregister inkl. opgaver De store fagbøger inkl. opgaver. På kan hentes opgaver til alle titler i serien Læsekursus fra PMC (jf. under Links og værktøjer ) Andet Eleverne kan med fordel arbejde med Læseteater (se s. 14) Dramatisering Boganmeldelser Evaluering Evalueringsmaterialer (Efterår) Evalueringsmaterialer (Forår) SL40 SL40 ST3 ST4 Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang forud for den første skole/hjem-samtale. Nationale test I foråret gennemføres den obligatoriske nationale test i læsning for 4. klasse. Det anbefales at gøre brug af muligheden for på frivillig basis at prøve testen to gange i efteråret. 32

33 Læsning i andre fag Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Ud over kolonnenotater og billednotater, som eleverne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det nu være en god idé at introducere Tidslinjen, som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenheder. Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk. Herudover kan der med fordel arbejdes videre fra 3. klassetrin med at bruge procesnotater og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog. Herudover er det en god idé at gøre eleverne opmærksomme på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige tekster. Del ordene op eller lær eleverne, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Håndbog til undervisning i børne- og ungdomslitteratur Børnelitteratur i praksis af Ingelise Moos giver læreren et solidt fagligt grundlag for at gennemføre undervisningsfoløb i børne- og ungdomslitteratur. Læreren får konkrete ideer til tekstvalg, elevopgaver og litteratursamtaler. Der er forslag til placering i årsplanen og til evalueringsformer, der passer til mål og undervisningsaktiviteter i alle forløb. De valgte tekster repræsenterer både nyere og ældre børne- og ungdomslitteratur og forskellige litterære genrer. Bogen foreslår konkrete undervisningsforløb med mål og evaluering på alle klassetrin. Forfatterne giver bud på fagligt fokus for forløbene og begrundelser for valg af metoder med udgangspunkt i trinmål. 33

34 Mål -Trinmål efter 6. klassetrin Det talte sprog At bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer At udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd At argumentere, debattere og informere At udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form At læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning At lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål At bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål At forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene Det skrevne sprog - læse At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper At læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier At søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At anvende forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form At læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur At søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster Sprog, litteratur og kommunikation At bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden At vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer At kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem At skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget 34

35 At kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer At forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation At vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster At karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion At fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse At kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler At vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg At finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer At kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form At søge information på en systematisk og kritisk måde At forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed Læsehastighed efter 6. klassetrin At kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 200 ord pr. minut At kunne læse sprogligt udfordrende tekster for aldersgruppen med ca. 140 ord pr. minut Læsemængde klasse: 3 4 bøger om måneden klasse: mindst en bog om måneden 35

36 Generelt om læsning på dette niveau Der arbejdes fortsat med udvikling af elevernes tekniske og forståelsesmæssige læsefærdigheder. Læselyst, læsevaner og læsehastighed er centrale begreber, hvorfor der arbejdes med et stort og varieret udbud af læsestof til elevernes selvstændige læsning. Læsevaner og læseinteresser drøftes løbende med og mellem eleverne. I den fælles læsning arbejdes der fokuseret med læseforståelse. Termer som læseformål, læsemåder og genrekendskab er centrale begreber i arbejdet med sprogligt udviklende tekster. Her arbejdes med såvel kortere tekster som større værker. Bearbejdningen af teksterne foregår skriftligt og gennem samtaler. Som læseteknik arbejdes med brug af notater som fx læselog. Grafiske modeller kan være med til at udvikle elevernes overblik og tekstindsigt. Elevernes kendskab til det litterære sprog og dets begrebsverden udvikles gennem arbejdet med fælles skønlitterære tekster. Eleverne øger deres kendskab til skøn- og faglitterære genrers karakteristiske træk og erfarer, at de kan læse sig til danskfaglig viden. Der arbejdes endvidere med elevernes bevidsthed om udbyttet af egen læsning. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en systematisk anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter. Arbejdsformerne varieres, så der både læses individuelt, parvis og fælles. Norske og svenske tekster af passende sværhedsgrad inddrages i trykt og elektronisk form. Teksterne læses med henblik på forståelse og sproglig iagttagelse af enkle ligheder og forskelle mellem de tre nabosprog. Eleverne skal arbejde med At udvikle deres læsefærdigheder At øge deres læsehastighed med bevidsthed om læseformål og teksttype At udvikle ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede og udfordrende tekster At læse trykte og elektroniske tekster At benytte forskellige læseforståelsesstrategier som at stille sig spørgsmål undervejs i læsningen, opsummere tekstindholdet med egne ord, sammenligne det nye, man møder i teksten med allerede kendt information og anvende forskellige visualiseringsteknikker som ord- og begrebskort At vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer At blive fortrolige med varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre 36

37 At udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer At søge forklaringer på ord, begreber og vendinger At forberede og gennemføre oplæsning for andre At søge bøger og andre tekster til egen læsning og opgaveløsning At udvikle god læsekultur At forholde sig til udbyttet af egen læsning At anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider At læse enkle norske og svenske tekster i forskellige genrer Læs5 Materiale til undersøgelse af børns læsning og selvvurdering af egen læsefærdighed LÆS5 er udviklet med henblik på at bevidstgøre lærer og elev om elevens læsetekniske færdigheder med det formål at sætte og nå udviklingsmål for klassen samt den enkelte elev. Læreren vil herefter kunne vælge undervisningsaktiviteter, indhold og læremidler, der stemmer overens med den enkelte elev og hele klassens forudsætninger, potentialer og udviklingsmål. Da indsatsen er afgørende for udviklingen af øget læsekompetence, er det vigtigt, at eleven er med til at vurdere sine egne læseprocesser og derigennem gøres medansvarlig for fastsættelsen af egne læsemål. LÆS5 består af to læsetekster og et spørgeskema samt diverse hjælpe- og retteark. Vejledningen indeholder ud over en gennemgang af selve prøven også de statistiske resultater fra Landsafprøvningen 2000 og nyere viden om børns læsning af mere generel karakter. 37

38 5. klasse Formål At konsolidere læsningen ved, at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten Materialer undervisning Trine May m.fl. (Gyldendal): Fandango 5. klasse Grundbog samt Arbejdsbog A og B. Bøger til frilæsning og fælles læsning på klassen Trine May: Eventyrlige fortællinger Bodil Bredsorff: Børnene i Kragevig Leif Esper Andersen: Heksefeber Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen Bjarne Reuter: En som Hodder, Busters verden Cecil Bødker: Silas og den sorte hoppe, Hungerbarnet Lene Kaaberbøl: Skammerens datter Bent Haller: Hønsepigen Hjørdis Varmer: Det forår farfar gik under jorden Birgit Strandbygaard: Drengen der samlede på ord Bent Haller: Kaskelotternes sang Dingo - blå Billedromaner Katrine Marie Guldager: Kevins hus Lars Bukdahl: Mars er for tabere - gratis uv. materiale til billedromanerne på Dansklærerforeningen 38

39 Oplæsning Merete Brudholm: Gid du brækker benene! Merete Brudholm: Helge der ik ku vælge Frilæsning serier: Jørn Jensen: Koldt blod, Knivens magi, Hævnens labyrint Daniel Zimazoff: Team A Gerd Rindel: Dreamteam Lin Hallberg: Sigge, Klaras vennebog, Kenneth Bøgh Andersen: Antboy Rene Toft Simonsen: Karla-bøgerne Kim Fupz: Vitello Stine: Gåsehud Josefine Ottesen: Drageherren, Krigerprinsesssen, Sagaen om Sigurd, Grønnesø Lene Kaaberbøl: Vildheks, Skammerserien Jan Kjær: Taynikma Peter Gotthardt: Eleverdronningens riddere, Katla og Knøs Måns Gahrton: Rosa-bøgerne Trine Juul Hansen: Dem fra sjette - 6.b og Dem fra syvende - 7.b Mette Finderup: Emmy Faglig læsning Læs med! af Hanne Fabrin mfl. til læsetræning i klasse (klassesæt kan lånes på PLC) Bogen gennemgår bl.a. læseteknikker, læseformål, læseforståelse, notatteknikker, læsemåder og læsehastighed. Læsning i fagene af Gerd Fredheim. Læsning i fagene er en elevbog i tilknytning til At læse for at lære. Gennem materialet i bogen arbejder eleverne med at øge læseforståelsen for bedre at kunne læse for at lære at vide, hvad de skal gøre før, under og efter læsning at bruge denne viden, når de læser tekster i alle fag Læsning i fagene indeholder fagtekster til matematik, natur/teknik og historie foruden to modelleringstekster til dansk. 39

40 De små og store fagbøger - på kan hentes opgaver til alle titler i serien. Læsekursus fra PMC (jf. under Links og værktøjer ) Andet Ordbogsopslag: Retskrivningsordbogen Læseteater Elektronisk læselog (intra) Arbejde med nøgleord Arbejde med makkerlæsning og fremlæggelser Evaluering Evalueringsmaterialer (Efterår) Læs 5 ST4 Evalueringsmaterialer (Forår) Læs 5 ST5 Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang forud for den første skole/hjem-samtale. Læsning i andre fag Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Der arbejdes fortsat med kolonnenotater og tidslinjer. Billednotaterne kan fortsat anvendes af elever, der har behov for at visualisere begivenhederne. Der arbejdes der med, at eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. 40

41 Matematik Fra Fælles Mål: Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Eleverne kan producere deres egen ordbog med fagudtryk. Det kan være en god idé at lade eleverne understrege, de ord, de ikke forstår i en tekst, så man som lærer har et overblik over, hvilke ord, der volder eleverne problemer. Der kan efterfølgende arbejdes med ordene i fagordbøgerne. Eleverne kan formentlig allerede nu bruge procesnotater ved tekststykker. Procesnotaerne kan justeres, så eleverne ikke længere behøver at tegne stykkerne. På 5. klassetrin kan man arbejde med at øge elevernes forståelse af tekststykker ved at lave tekststykker til hinanden. Natur og teknik Fra Fælles Mål: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog. I mange tekster i natur og teknik vil der optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Fx Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at kunne forstå denne sammenhæng kan man som lærer lave en mindmap på tavlen for at vise sammenhængen. Herudover er det vigtigt at arbejde med forforståelsen af disse ord/begreber fx i form af begrebskort. Det anbefales, at eleverne laver mind-maps i samarbejde med læreren og hinanden på dette klassetrin. 41

42 6.klasse Formål At konsolidere læsningen ved, at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten At eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen At eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik på senere analyse, fx læse sig ind i en person, en begivenhed eller lignende med henblik på at danne inferenser (drage følgeslutninger) Materialer undervisning Trine May m.fl. (Gyldendal): Fandango 6. klasse Grundbog samt Arbejdsbog Kanonlitteratur: Kanon i folkeskolen, Alinea Adam Oehlenschläger Bøger til frilæsning og fælles læsning på klassen Trine May: Gyselige fortællinger Trine May: Fantastiske fortællinger Else Marie Pedersen: Glasbørnene Lene Kaaberbøl: Skammerens datter Leif Esper Andersen: Heksefeber Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen Bjarne Reuter: En som Hodder, Busters verden Cecil Bødker: Silas og den sorte hoppe, Hungerbarnet Birgit Strandbygaard: Drengen der samlede på ord Bent Haller: Hønsepigen Hjørdis Varmer: Det forår farfar gik under jorden Janne Hejgaard: Lola & Retfærdighedens Bog John Boyne: Drengen i den stribede pyjamas Lene Kaaberbøl: Skyggeporten Dingo blå og rød 42

43 Billedromaner Pia Juul: På jagt Jesper Wung Sung: Alamo - gratis uv. materiale til billedromanerne på Dansklærerforeningen Frilæsning serier: Jørn Jensen: Koldt blod, Knivens magi, Hævnens labyrint Jan Kjær: Taynikma Daniel Zimazoff: Team A Gerd Rindel: Dreamteam Lin Hallberg: Klaras vennebog, Kenneth Bøgh Andersen: Antboy, Djævelens lærling Rene Toft Simonsen: Karla-bøgerne Stine: Gåsehud Eoin Colfer: Artemis Fowl Josefine Ottesen: Grønnesø Lene Kaaberbøl: Skammerserien Peter Gotthardt. Eleverdronningens riddere Måns Gahrton: Rosa-bøgerne Trine Juul Hansen: De m fra sjette - 6.b og Dem fra syvende - 7.b Mette Finderup: Emmy Emily Rodda: Deltoras Bælte Luc Besson: Arthur Philip Pullman: Det gyldne kompas Andet Aviser: artikler finde oplysninger om aktuelle emner Elektronisk læselog (Intra) 43

44 Faglig læsning: Hanne Fabrin mfl: Læs med! Grundbog og tekstbog Gerd Fredheim: Læsning i fagene Andet Ordbogsopslag: Nudansk ordbog Søge ordforklaringer i ordbøger og på internettet til forståelse af ord og fagudtryk. De store fagbøger inkl. opgaver - Læsekursus fra PMC (jf. under Links og værktøjer ) Evaluering Evalueringsmaterialer (Efterår) Evalueringsmaterialer (Forår) TL1 TL1 ST5 ST6 Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang forud for den første skole/hjem-samtale. Nationale test I foråret gennemføres den obligatoriske nationale test i læsning for 6. klasse. Det anbefales at gøre brug af muligheden for på frivillig basis at prøve testen to gange i efteråret. 44

45 Læsning i andre fag Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Med hensyn til lektielæsningen bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater, enten i form af tidslinjer eller kolonnenotater. Herudover arbejdes der fortsat med, at eleverne skal forholde sig kildekritiske til teksterne. Man kan eksempelvis arbejde med, at eleverne i grupper finder oplysninger om den samme periode i forskellige materialer. Grupperne vil angiveligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder, hvorefter man kan samtale om, hvorfor oplysningerne er forskellige, og hvad der så er mest troværdigt. Matematik Fra Fælles Mål: Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Det anbefales at fortsætte arbejde med de elevproducerede ordbøger. Herudover vil det være en god idé at fokusere på de sproglige kendetegn i matematik, hvor man ofte anvender bydeform som fx beregn, aflæs, indtegn osv. Her kan det være en god hjælp for eleverne at omformulere sætningerne til nutid. Et andet kendetegn ved matematik-sprog er brugen af passivkonstruktioner fx Popcorn sælges i forskellige bægre. Ved salg af popcorn kan udgifterne udtrykkes ved ligningen. Her kan det være en hjælp at omformulere sætninger til fx man sælger popcorn i forskellige bægre eller popcorn bliver solgt i På længere sigt skal eleverne naturligvis vænne sig til både bydeform og passivkonstruktioner, derfor man ikke skal bruge for meget energi på at omformulere sætningerne, men blot i en kortere periode hjælpe eleverne på vej til lettere at kunne forstå disse former. 45

46 Natur og teknik Fra Fælles Mål: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog. Mange naturfaglige tekster er kendetegnet ved brugen af nominaliseringer. Det betyder bare at et udsagnsord (i sjældne tilfælde et tillægsord) er omskrevet til et navneord. Sådanne ord kan være vanskelige at have med at gøre, det kan derfor anbefales, at man prøver at tilbagedanne ordet til et udsagnsord. TL 1-5 Tekstlæseprøver TL 1-5 er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning. Prøverne opgør elevens samlede læsekompetence på de forskellige klassetrin. På de større klassetrin kan prøvetagningen være et led i den pædagogiske evaluering, hvor dansklæreren udvikler en individtilpasset læseundervisning. Den pædagogiske evaluerings perspektiv er derfor fremadrettet. Lærerens opgave er i samarbejde med eleverne bl.a. at vælge undervisningsaktiviteter og -indhold, der passer til elevernes forudsætninger, potentiale og udviklingsmål. Eleven bør medinddrages i en vurdering af sine egne læseprocesser, således at han/hun kan drage nytte af sine forudsætninger og potentialer. Derigennem gøres eleven til medansvarlig for fastsættelsen af sine udviklingsmål. TL 1-5 består af et elevhæfte til hvert klassetrin. Hæfterne indeholder 4-6 opgaver med en række delopgaver i hver. Opgaverne går ud på at læse en fortællende eller informerende tekst eller en række ord og så demonstrere sin forståelse heraf ved at svare rigtigt på de efterfølgende spørgsmål i multiple-choiceformat. Opgavernes præcise udformning og teksternes sværhedsgrad er tilpasset de enkelte klassetrin. De enkelte prøver kan scores i hånden på de tilhørende Hjælpeark A og B. Du kan også låne vores registreringsprogram i Excel til nem og hurtig scoring af TL-prøverne. 46

47 Mål - Trinmål efter 9. klasse Det talte sprog At kunne lede møder og styre diskussioner At udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd At fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten At udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form At læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning At lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling At bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation At forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene Det skrevne sprog - læse At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster At læse sprogligt udviklende tekster At bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk At anvende hensigtsmæssige læseteknikker At anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad At fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form At læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert At læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet At læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur At foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning At læse norske og svenske tekster 47

48 Sprog, litteratur og kommunikation At karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden At vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer At karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog At kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget At beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder At gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation At forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster At vise indsigt i og kunne anvende et bredt udsnit af genrer At fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse At gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler At gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg At vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer At anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form At søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne At udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden Læsehastighed efter 9. klassetrin At kunne læse let skønlitteratur med ca. 250 ord pr. minut At kunne læse udfordrende tekster med ca. 170 ord pr. minut Læsemængde klasse: mindst en bog om måneden 48

49 Generelt om læsning på dette niveau Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske tekster. Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. Elevernes selvstændige læsning udvikles, så de læser stadigt mere krævende tekster sikkert og flydende og med god forståelse. Læsevaner og læseinteresser drøftes ud fra deres individuelle læsestandpunkt. Der læses nu et større antal fiktive værker af stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Elevernes forståelse af det læste konsolideres og udvikles gennem varieret arbejde med læsestoffet. Bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder afhængig af genre, krav og læseformål er med til at udvikle eleverne til at blive sikre og selvstændige læsere. Bearbejdningen af de fælles tekster foregår med vægt på fortolkende, kreativ og kritisk forståelse af forskellige genrer. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en bevidst og systematisk anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med førlæseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efterlæseaktiviteter. Eleverne skal arbejde med At udvikle og vedligeholde læsefærdigheder At øge og afpasse deres læsehastighed efter læseformål og teksttype At udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede tekster At læse trykte og elektroniske tekster At benytte forskellige læseforståelsesstrategier At vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer At anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre At udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer At undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger At forberede og gennemføre oplæsning for andre At søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og opgaveløsning At holde læsekulturen ved lige At vurdere eget udbytte af det læste At forstå, bruge og bedømme forskellige kilder på en hensigtsmæssig måde 49

50 At anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider At anvende digitale bøger og lydbøger At undersøge ligheder og forskelle i udtale, betydning og stavning i dansk, norsk og svensk Dansk i dybden Gyldendal E n håndsrækning til læreren Dansk i dybden er skrevet til undervisning i litterære genrer til dansk i overbygningen. Dansk i dybden består af genrehæfter tilrettelagt som koncentrerede undervisningsforløb. Fokuseret litteraturundervisning Hvert hæfte gennemgår genretræk og virkemidler på en praktisk omsættelig måde. Opgaverne lægger op til analyse og til elevens overblik over genren. Analyser og oversigter De enkelte hæfter har en gennemført analyse af en udvalgt tekst. Der er forslag til, hvordan eleverne selv kan analysere og fortolke flere tekster. I alle hæfter er der oversigter over genretræk og analysetilgange. Scoop-Serien Alinea Scoop er en serie antologier, målrettet danskundervisningen i folkeskolens ældste klasser, ungdomsuddannelserne og voksenundervisningen. Vejledning og kommentarer udgives til hver enkelt bog og indeholder en gennemgang af mål og litteratursyn i Scoop-bøgerne, bogens opbygning og udformning, eksempler på undervisningsforløb og forslag til dybdearbejde med litterære begreber. Scoops elektroniske værktøjskasse Gratis elektronisk værktøjskasse på Elevunivers.dk. Begreber og modeller fra Scoop-bøgernes flapper bliver uddybet, og der er forslag til arbejdsskabeloner til prøveform A og B og meget mere. 50

51 7. klasse Formål At konsolidere læsningen ved, at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten At eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. At eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik på senere analyse, fx læse sig ind i en person, en begivenhed eller lignende med henblik på at danne inferenser (drage følgeslutninger) Materialer undervisning Lena Bülow-Olsen: Tid til dansk: Luk vinduet op Ib Kokholm: Dansk i Syvende Kanonlitteratur: Kanon i folkeskolen, Alinea Folkeviser Kunst og folkeeventyr Ludvig Holberg Litteraturhistorier bl.a. Guld og grønne skove (Alinea) Genrearbejde: Malens Dietz: Tjek på teksten Dansk i dybden fra Gyldendal fx Essay, Folkeeventyr, Den realistiske roman, Erindringer og Graphic novels Genrebingo Fokus på dagbøger, breve og taler Lyrik Scoop-serien fra Alinea 51

52 Bøger til frilæsning og fælles læsning på klassen Bjarne Reuter: 7.a Forfatterskab: Kim Fupz Gretelise Holm: Et hjerte til Maria (Livet er hvad man gør det til) eller Bjarne Reuter og Anders Johansen, Ina Bruhn: I år er alting anderledes, Vilde veje til Øen Anders Johansen: Sølvbroen Daniel Zimakoff: En dødssyg ven Sverre Hemno: Op som en løve Janne Hejgaard: Lola & Retfærdighedens Bog John Boyne: Drengen i den stribede pyjamas Henrik Nilaus: Tokes maske Annette Herzog: Mysli, myg og ondt i hjertet Lene Kaaberbøl: Skyggeporten Billedromaner Biografiske billedromaner fx Kim Fupz, Jens Raahauge, Dorte Kaarebæk, Jens Blenstrup og Cato Thau-Jensen VIGTIGT: Undervisningsmateriale til over 71 ungdomsbøger nye og ældre titler: aspx Frilæsning serier Kenneth Bøgh: Djævlekrigen Ina Bruhn, David Mencke og Caroline Ørum: Genstart Emily Rodda: Deltoras Bælte Luc Besson: Arthur Philip Pullman: Det gyldne kompas Colfer: Artemis Fowl Tine Bryld: PigeLiv Hanne Vibeke Holst: Louise-triologien 52

53 Faglig læsning: Hanne Fabrin mfl. Læs på! Grund- og tekstbog De store fagbøger inkl. opgaver Læsekursus fra PMC (jf. under Links og værktøjer ) Læsning i fagene generelt Arbejd eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på: Indholdsfortegnelse Registre Overskrifter Illustrationer Billedtekster Bagsidetekster Faktabokse Andet Analyseskema til noveller og romaner Aktantmodellen Biodigt Resume/referat Ordspind/tankekort Boganmeldelser Fortællingskort Elektronisk læselog (Intra) Evaluering Evalueringsmaterialer (Efterår) Evalueringsmaterialer (Forår) TL2 TL2 ST6 ST7 Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang forud for den første skole/hjem-samtale. Læsning i andre fag Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Med hensyn til lektielæsningen forventes det, at eleverne tager hensigtsmæssige notater, enten i 53

54 form af tidslinjer eller kolonnenotater på egen hånd. Introducer eleverne for notatteknikken: Tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig umiddelbart bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på berettende tekster, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er en god træning, som sikrer, at eleverne forholder sig kritisk til det, de læser. Matematik Fra Fælles Mål: Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematik-faglige udtryk Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. Læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier. Skelne mellem definitioner og sætninger. Fortsæt arbejdet med elevernes egne ordbøger. Arbejdet med procesnotater fortsættes, evt. ved at lade eleverne udforme deres egne måder at gøre det på. Som noget nyt skal eleverne skelne mellem definitioner og sætninger. De definitioner kan kendes på, at udsagnsordet er eller har optræder på en eller anden måde i sammenhængen. Fx En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret. I ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren prøve at lave egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder, således de får en øget bevidsthed om, hvad en definition er. Geografi, biologi, fysik/kemi Fra Fælles Mål: Læse og forstå information i faglige tekster. Det anbefales, at eleverne udarbejder en fælles ordbog for de tre fag. Lav evt. en mappe med en masse tomme ordkort, som eleverne kan udfylde løbende. Udvælg, evt. i fagteamene, de mest centrale ord og begreber, så arbejdet med ordkortene ikke bliver for omfattende. Se evt. de begreber, der er nævnt i trinmålene. Herudover skal eleverne have kendskab til teksttyperne: berettende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først på teksten sammen og bliv enige om, hvilken tekst, det er. Repeter, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er. Når teksttypen er bestemt, skal eleverne med lærerens hjælp kunne anvende årsagfølgekorttidslinje, resumé, referat, tidslinje og tekstproblemløsning. 54

55 8. klasse Formål: At eleven bevarer læselysten samt fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. At eleven såvel i som uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige, praksisrelaterede og personlige forhold. I 8. klasse rettes fokus mod elevens medansvar for sin læseudvikling Materialer undervisning Enkelteksemplarer af: Lise Ammitzbøll m.fl.: Vild med dansk 8 Ib Kokholm: Dansk i Ottende Tid til dansk i overbygningen: 71,4 % hverdage, Livet er hvad man gør det til, Noget nær det perfekte, Stykker af himlen: nyere danske noveller, Reklame i virkeligheden Birgit Therkildsen m.fl.: Styr på læsning Kanonlitteratur: Kanon i folkeskolen, Alinea Steen Steensen Blicher N.F.S. Grundtvig Martin Andersen Nexø Karen Blixen Tom Kristensen Litteraturhistorier bl.a. Imellem runer og romantik (Alinea) 55

56 Genrearbejde Dansk i dybden fra Gyldendal fx Essay, Folkeeventyr, Den realistiske roman, Erindringer og Graphic novels Malens Dietz: Tjek på teksten Fokus på informerende og argumenterende artikler, læserbreve, essay og blogs Lyrik Scoop-serien fra Alinea Genrebingo Materialer undervisning Forfatterskab: Kim Fupz Aakeson (Livet er hvad man gør det til) Kim Fupz Aakeson: Alting og Ulla Vilstrup Kåre Blutingen: Bomuldens dronning Kirsten Holst: Min ven Thomas Klaus Lynggaard: Martin og Victoria Er I der - en facebookroman Anders Johansen: Stjerneskælv, Supernova Sanne Søndergaards: Kære dødsbog Louis Sachar: Straffen Martin Petersen: Med ilden i ryggen Daniel Zimacoff og Ida-Marie Rendtorff: Strømsvigt Nils Schou: Fucking forelsket Mats Wahl: Den usynlige Maria Küchen: Sang til en sommerfugl Magnus Nordin: Prinsessen og morderen VIGTIGT: Undervisningsmateriale til over 71 ungdomsbøger nye og ældre titler: aspx Andet Analyseskema til noveller og romaner Berettermodellen Analysemodeller til lyrik Symboler/metaforer Miljøbeskrivelse Fortællingskort Boganmeldelser Læsning minutter hver dag Elektronisk læselog (Intra) Læseuger efter jul 56

57 Frilæsning serier Ronnie Andersen: Date med en engel, 6, Tilfælde Kenneth Bøgh: Djævlekrigen Ina Bruhn, David Mencke og Caroline Ørum: Genstart Emily Rodda: Deltoras Bælte Luc Besson: Arthur Philip Pullman: Det gyldne kompas Colfer: Artemis Fowl Nils Schou: Fucking forelsket Bente Clod: Englekraft Tine Bryld: Liv og Alexander (Befri dit liv, Pige liv, Liv og Alexander) Hanne Vibeke Holst: Louise-trologien (Til sommer, Hjertets renhed, Nattens kys) Line Kyed: Sangen fra hjertet, Lyden af vinger, Stjernekys Faglig læsning Avisforløb (Skolen i avisen uge 44, (Ekstra Bladet og Politikken) Hanne Fabrin mfl. Læs på! Grund- og tekstbog Læsekursus fra PMC (jf. under Links og værktøjer ) Evaluering Evalueringsmaterialer (Efterår) Evalueringsmaterialer (Forår) TL3 TL3 ST7 ST8 Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang forud for den første skole/hjem-samtale. 57

58 Nationale test I foråret gennemføres den obligatoriske nationale test i læsning for 8. klasse. Det anbefales at gøre brug af muligheden for på frivillig basis at prøve testen to gange i efteråret. Generelt Det anbefales, at man anvender Læse-huskelisten i alle fagene. Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper, således elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik udvides. LÆSE-HUSKELISTE Fremgangsmåde ved læsning af faglige tekster Orienteringslæsning: Kig på overskrifter, mellemoverskrifter illustrationer osv. Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål. Giv et bud på, hvad teksten handler om. Nærlæs nu teksten: indebærer altid skrivelæsning, dvs. der tages hensigtsmæssige notater, ukendte ord slås op, der læses evt. igen. Skriv ned, hvad teksten handlede om 58

59 Læsning i andre fag Historie, kristendom og samfundsfag Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere år, suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster i samfundsfag. Gør eleverne opmærksomme på formålet med at læse de forskellige teksttyper. Det bør nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til samtlige tekster i forbindelse med lektielæsningen. Det kan eksempelvis være tidslinjer, kolonnenotater, tekst-problemløsningskort, som de kender fra tidligere år. Eleverne skal naturligvis stadig kunne forholde sig kildekritisk til teksterne. Matematik Fra Fælles Mål: Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematik-faglige udtryk. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. Læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier. Skelne mellem definitioner og sætninger. Fortsæt arbejdet med elevernes egne ordbøger. Arbejdet med procesnotater fortsættes, evt. ved at lade eleverne udforme deres egne måder at gøre det på. I ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren prøve at lave egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder., således de får en øget bevidsthed om, hvad en definition er. Geografi, biologi, fysik/kemi Fra Fælles Mål: Læse og forstå information i faglige tekster. Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. Eleverne skal nu kunne skelne mellem teksttyperne: berettende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster (se bilag). Når eleverne gives lektier for, så kig først på teksten sammen og bliv enige om, hvilken tekst, det er. Repeter, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er. Når teksttypen er bestemt, skal eleverne med lærerens hjælp kunne anvende årsagfølgekorttidslinje, resumé, referat, tidslinje m.m. 59

60 9. klasse Formål At eleven gennem fordybelse i litteraturen opnår personlig og kulturel identitet. At eleven såvel i skolen som udenfor anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede og personlige forhold. At eleven vedligeholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. At eleven skal udbygge den skriftsproglige kompetence og selv tage ansvar for egen læse-, staveog skriveudvikling. Materialer undervisning Enkelteksemplarer af: Lise Ammitzbøll m.fl.: Vild med dansk 9 Ib Kokholm: Dansk i Niende Tid til dansk i overbygningen: 71,4 % hverdage, Livet er hvad man gør det til, Noget nær det perfekte, Stykker af himlen: nyere danske noveller, Reklame i virkeligheden Birgit Therkildsen m.fl.: Styr på læsning Søren Aksel Sørensen: Prøveklar Læsning i 9. klasse Kanonlitteratur: Kanon i folkeskolen fra Alinea: Herman Bang Henrik Pontoppidan Klaus Rifbjerg Benny Andersen Peter Seeberg Johannes V. Jensen Litteraturhistorier bl.a. Realiteternes verden (Alinea) 60

61 Genrearbejde Dansk i dybden fra Gyldendal fx Essay, Folkeeventyr, Den realistiske roman, Erindringer og Graphic novels Genrebingo Malens Dietz: Tjek på teksten Fokus på informerende og argumenterende artikler, læserbreve, essay og blogs Lyrik Scoop-serien fra Alina Læsehæfterne Læs og skriv i genrer af Mia Finnemann Schultz giver læseusikre elever i udskolingen redskaber til at læse og forstå hverdagens tekster. Via et funktionelt genrekendskab kan de finde oplysningerne i teksterne hurtigt og sikkert og undersøge genrernes kendetegn og sprog. Bøger til frilæsning og fælles læsning på klassen Forfatterskaber: Dan Turèel (Onkel Danny : Dan Turélls farverige forfatterskab), Naja Marie Aidt, Helle Helle Jan Guillou: Ondskab (uddrag af romanen + film) Bente Clod: Englekraft Janne Teller: Intet Anders Johansen: Stjerne-skælv, Supernova Susanne Munk Jensen: Nærmest hinanden Jesper Wung Sung: En, to, tre NU! Kenneth Bøgh: De hvide mænd Martin Petersen: Med ilden i ryggen Daniel Zimacoff og Ida-Marie Rendtorff: Strømsvigt Nils Schou: Fucking forelsket Mats Wahl: Den usynlige (inkl. film) Maria Küchen: Sang til en sommerfugl Magnus Nordin: Prinsessen og morderen Ina Bruhn: Den anden bror Kim Fupz: Alting og Ulla Vilstrup (inkl. film: Rene hjerter) VIGTIGT: Undervisningsmateriale til over 71 ungdomsbøger nye og ældre titler: aspx 61

62 Andet Analyseskema til noveller og romaner Berettermodellen Analysemodeller til lyrik Symboler/metaforer Miljøbeskrivelse Fortællingskort Temasammenligning Læsning minutter hver dag Elektronisk læselog (intranettet) Læseuger efter jul Faglig læsning Avisartikler, reportager, reklamer, hjemmesider m.m. Hanne Fabrin mfl. Læs på! Grund- og tekstbog Evaluering Evalueringsmaterialer (Efterår) Evalueringsmaterialer (Forår) TL4 TL4 ST8/ST9 ST9 Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang forud for den første skole/hjem-samtale. Folkeskolens afgangsprøve Prøvevejledninger til FSA 62

63 Generelt Det anbefales, at man anvender Læse-huskelisten (se 8. klassetrin) i alle fagene. Det forventes nu, at elevernes arbejde med læseformål og notatteknik er så automatiseret, at eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse notatteknikker til egen lærings og forståelsesstrategier. Endvidere skal eleverne have en høj bevidsthed om eget udbytte af det læste samt have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Læsning i andre fag Historie, kristendom og samfundsfag Eleverne skal kunne forstå den berettende, argumenterende og diskuterende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritiske Der indføres efterhånden nye læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning og fragmentlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. En af vor tids vigtige læsefærdigheder er at finde ud af, hvad man ikke skal læse. Netop ved faglig læsning må man arbejde koncentreret med, at eleven lærer at læse bevidst og målrettet, og læreren må vejlede eleven omhyggeligt med udgangspunkt i de enkelte opslag. 63