MAD & MÅLTIDSPOLITIK

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne MAD & MÅLTIDSPOLITIK Modul 14 Professionsbachelorprojekt Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling

2 Resumé Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge, hvordan professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan samarbejde med pædagoger om implementeringen af en mad- og måltidspolitik i en skolefritidsordning. Det ønskes undersøgt, fordi 58% af kommunerne i Danmark har en mad- og måltidspolitik, hvor det er uvist, hvordan disse mad- og måltidspolitikker implementeres. Det leder os til følgende problemformulering: Hvordan kan vi som professionsbachelorer i ernæring og sundhed i samarbejde med pædagoger implementere en mad- og måltidspolitik i en skolefritidsordning?. Problemformuleringen besvares med afsæt i observation, interviews og et seminar, som er den indsamlede empiri. Den analyseres ved hjælp af Andy Højholdt samt Kirsti Lauvås og Per Lauvås teori om tværprofessionelt samarbejde. Yderligere anvendes Sundhedsstyrelsens notat omkring health literacy for at få en forståelse for pædagogernes og vores kompetencer. Senere i projektet anvendes begrebet empowerment af Kirsten Vinther-Jensen og handlekompetence af Bjarne Bruun Jensen samt Tone Saugstad. Afslutningsvis diskuteres, hvordan samarbejdet kan foregå i praksis og hvilke anbefalinger, vi kan give til skolefritidsordningen i forbindelse med implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Konklusionen på projektet er, at der er flere mulige måder på, hvordan vi i samarbejde med pædagoger kan implementere en mad- og måltidspolitik i en skolefritidsordning. Professionsbachelorprojekt af 87

3 Abstract This bachelor thesis aims to examine how Professional Bachelors in Nutrition and Health can collaborate with assistant teachers in Danish after-school care facilities in order to carry out a food- and meal policy. Since 58% of the Danish municipalities have such policies, it is interesting to investigate how these are implemented in reality. The thesis leads to the following problem statement: How can we as Professional Bachelors in Nutrition and Health in collaboration with assistant teachers implement a specific food- and meal policy in a Danish after-school care facility? The problem statement will be answered through observation, interviews and a seminar, all serving the purpose of being the project s empirical basis. The analysis will be based on Andy Højholdt, Kirsti Lauvås and Per Lauvås thesis of inter professional collaboration. Furthermore, the note on Health Literacy from the National Health Service of Denmark will be used thoroughly to understand the assistant teachers and our own qualifications on this matter. Next, Kirsten Vinther-Jensen s concept of empowerment as well as Bjarne Bruun Jensen and Tone Saugstad s concept of action competence will be drawn upon. Finally, it will be discussed how this inter professional collaboration can be conducted in practice and what kind of recommendations we can give the Danish after-school care facility when implementing the food- and meal policy. The overall conclusion to this bachelor is that there are several ways on how we can collaborate with assistant teachers to implement a food- and meal policy in the Danish after-school care facility. Professionsbachelorprojekt af 87

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Præcisering og afgrænsning Begrebsafklaring Beskrivelse af hverdagen Mad- og måltidspolitik Valget af en mad- og måltidspolitik Videnskabsteori Hermeneutik Menneskesyn Etiske overvejelser Stigmatisering Metode Observation Interview Interviewguide Valg af interviewpersoner Seminar med hele personalegruppen Metodetriangulering Læsevejledning Teori og analyse Mad og måltider Energifordeling Mellemmåltidet Varierende mellemmåltider Sukkerindtag Tværprofessionelt samarbejde Faglighed og arbejdsfelt Rolleforventning Rolleafklaring Samarbejdsformer Viden i samarbejdet De tre trin Magten i samarbejdet Kompetence i samarbejdet De fem elementer Professionsbachelorprojekt af 87

5 6.5.2 Handlerummet Anbefalinger til mad- og måltidspolitikken Mellemmåltidet som pædagogisk ramme Mellemmåltidet som kulinarisk ramme Inddragelse af børnene Pædagogiske mål Metodiske og kildekritiske overvejelser Validitet Reliabilitet Kildekritik Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Kostpolitik Interviewguide Indledende møde Samtykkeerklæring Pædagog Pædagog Pædagog Transskriberede interviews Pædagog Pædagog Pædagog Temaer til seminar Det serverede mellemmåltid Plancher fra seminar Mellemmåltidet som pædagogisk ramme Mellemmåltidet som kulinarisk ramme Inddragelse af børnene Pædagogiske mål Mellemmåltidet, tryllegrød Mellemmåltidet, sørøvermad Ny mad- og måltidspolitik Professionsbachelorprojekt af 87

6 1.0 Indledning I Danmark har 58% af kommunerne en mad- og måltidspolitik ifølge Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse, herunder dækker 80% af dem børn og ungeområdet (Kost & Ernæringsforbundet 2013). Hvordan implementeres disse mad- og måltidspolitikker i de enkelte institutioner? Hvilke professioner varetager implementeringen? Kan et tværprofessionelt samarbejde fremme implementeringen? Tværprofessionelt samarbejde var nøgleordet for at forbedre ældre, småtspisende borgeres ernæringstilstand og funktionsevne i et ernæringsprojekt i Frederiksberg Kommune (Outzen 2013). I ernæringsprojektet blev der samarbejdet mellem professionsbachelorer i ernæring og sundhed, fysioterapeuter, ergoterapeuter og plejepersonalet (ibid.). Det tværprofessionelle samarbejde forbedrer de ældre borgeres helbredstilstand på grund af kombinationen mellem ernæring og træning (ibid.). Dette er et eksempel på, hvordan et tværprofessionelt samarbejde kan forbedre og forandre livet i en sundere retning for en borger. Kost & Ernæringsforbundet mener, at tværprofessionelt samarbejde er vejen frem, når det gælder om at sundhedsfremme og forebygge i Danmark (Parry 2013). Hertil skal det nævnes, at det tværprofessionelle samarbejde sagtens kan foregå andre steder end på et plejehjem, og det kan foregå mellem andre professioner. På mange arbejdspladser arbejder forskellige professioner under samme tag, men uden at udnytte hinandens fagligheder. På andre arbejdspladser arbejder der kun én profession, og der er kun én faglighed repræsenteret. Som professionsbachelor i ernæring og sundhed skal vi formentlig arbejde tværprofessionelt med andre professioner på arbejdsmarkedet. Det er derfor interessant at fokusere på det tværprofessionelle samarbejde i vores bachelorprojekt. Et eksempel, hvor der kun er én profession repræsenteret, kan være i en skolefritidsordning, hvor der arbejder pædagoger. Det kan i den sammenhæng være interessant at undersøge, hvorledes vi som professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan samarbejde tværprofessionelt med pædagoger i en skolefritidsordning. Projektet tager udgangspunkt i en skolefritidsordning i Gentofte Kommune. Professionsbachelorprojekt af 87

7 I Gentofte Kommune kalder de skolefritidsordninger for GFO er, der står for gå i fritidsordning (Gentofte Kommune). I den GFO, hvor vi indsamler vores empiri, består personalegruppen af i alt 18 pædagoger og pædagogmedhjælpere. De 250 børn, som er tilknyttet GFO en og er i alderen 6-8 år, tilbydes dagligt et mellemmåltid. Mellemmåltidet består som oftest af rugbrød med smør og et halvt stykke frugt. Der er tre pædagoger, som er ansvarlige for varebestilling, tilberedning og servering af mellemmåltidet. Med vores viden som professionsbachelorer i ernæring og sundhed mener vi ikke, at det er tilstrækkeligt kun at servere rugbrød med smør og frugt til børnene dagligt, da det ikke udfordrer børnenes sanser. Vi ønsker at sætte fokus på mellemmåltidet i GFO en, der kan muliggøre, at børnene får varierende mellemmåltider. Det kan blandt andet gøres ved implementeringen af en madog måltidspolitik. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med studieretningen sundhedsfremme, forebyggelse og formidling har faglighed indenfor blandt andet ernæring til specifikke målgrupper, planlægning af måltider og pædagogik (Retsinformation 2010a). Denne faglighed anvender vi i vores projekt, og projektet er professionsrelevant. Med vores faglighed kan vi hjælpe pædagoger med implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Vi ønsker, at det skal gøres i samarbejde med pædagogerne i GFO en, fordi pædagogerne har en anden faglighed, end vi har. Deres faglighed er blandt andet centreret omkring pædagogik, trivsel og motivation (Retsinformation 2010b). Dette leder os frem til følgende problemformulering. 1.1 Problemformulering Hvordan kan vi som professionsbachelorer i ernæring og sundhed i samarbejde med pædagoger implementere en mad- og måltidspolitik i en skolefritidsordning (GFO)? 1.2 Præcisering og afgrænsning Projektet tager udgangspunkt i samarbejdet mellem professionsbachelorer i ernæring og sundhed og pædagoger, som er målgruppen i projektet. Vi afgrænser os fra at undersøge lederens rolle i samarbejdet mellem pædagogerne og os. Vi er bevidste om, at projektet tager udgangspunkt i en skolefritidsordning i Gentofte, og samarbejdet kan foregå Professionsbachelorprojekt af 87

8 anderledes i andre skolefritidsordninger. Projektet har ikke fokus på børnenes holdninger om mellemmåltidet eller deres holdninger om en mad- og måltidspolitik i GFO en. 1.3 Begrebsafklaring Begreberne samarbejde og mad- og måltidspolitik uddybes senere i projektet i henholdsvis afsnit 6.2 Tværprofessionelt samarbejde og 2.0 Mad- og måltidspolitik. Det kan kort nævnes, at samarbejde defineres med udgangspunkt i Andy Højholdts definition om tværprofessionelt samarbejde, som er et samarbejde mellem personer, der er medlem af hver deres profession. mad- og måltidspolitik defineres som en fælles målsætning for mad og måltider og kan anvendes som et redskab, der kan forebygge og sundhedsfremme blandt en given målgruppe. Yderligere forkortes professionsbachelorer i ernæring og sundhed som PBES. 1.4 Beskrivelse af hverdagen Mellemmåltidet tilberedes kl. 12 og serveres kl , hvor børnene efter behov kan få et mellemmåltid dagligt. Det er skiftevis én af de tre pædagoger, som tilbereder mellemmåltidet, hvortil hun efter behov kan få hjælp fra én af de to andre pædagoger. Den pædagog, som tilbereder mellemmåltidet den givne dag, er i køkkenet fra kl Fra kl spiller pædagogen spil eller tegner med børnene. De to andre pædagoger befinder sig andre steder i GFO en. Børnene inddrages ikke i tilberedningen af mellemmåltidet, men de hjælper sommetider med serveringen af mellemmåltidet. Børnene spiser mellemmåltidet i køkkenet, hvor de sidder ved et af se seks opstillede borde. Professionsbachelorprojekt af 87

9 2.0 Mad- og måltidspolitik Inden kapitlet 6.0 Teori og analyse præsenteres, redegøres der for, hvordan en mad- og måltidspolitik kan anvendes som redskab til at sætte fokus på mad og måltider i GFO en. Dette suppleres med, hvad en mad- og måltidspolitik bør indeholde, samt hvad den kan gøre for pædagogerne. En mad- og måltidspolitik fungerer typisk som redskab, når der forekommer sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med maden og/eller måltidet for en målgruppe i en institution (Jensen et al. 2003, 1/1). Som nævnt i indledningen får børnene typisk rugbrød med smør og halvt stykke frugt som mellemmåltid, hvilket ud fra vores perspektiv er en sundhedsmæssig problemstilling. Det kan være gavnligt, at vi i samarbejde med pædagogerne implementerer en mad- og måltidspolitik, der fungerer som et redskab til at hindre den sundhedsmæssige problemstilling. Vores perspektiv på den sundhedsmæssige problemstilling i GFO en begrundes og uddybes senere i afsnittet 6.1 Mad og måltider med udgangspunkt i de officielle anbefalinger. En mad- og måltidspolitik er en fælles vedtaget og nedskrevet målsætning for mad og måltider i en institution, hvor maden tilberedes og serveres (Jensen et al. 2003, 1/1). Indholdet i en mad- og måltidspolitik anbefales blandt andet at omfatte: 1) Overordnede mål for maden og samarbejdet 2) Indsatsområder som særligt prioriteres 3) Inddragelse af målgruppen 4) En implementering (Hjalsted et al. 2012, 14) Disse fire punkter, som det anbefales, at en mad- og måltidspolitik bør indeholde, præsenteres løbende i projektet. Det bør nævnes, at de fire punkter overlapper hinanden. Professionsbachelorprojekt af 87

10 Det ser i hovedtræk således ud: Punkt 1) jævnføres til afsnittet 6.1 Mad og måltider, hvor der argumenteres for det overordnede mål for maden. Senere uddybes målet for samarbejdet i afsnit 6.2 Tværprofessionelt samarbejde. Punkt 2) jævnføres til indsatsområder, der særligt prioriteres. Vi mener, at et særligt indsatsområde er, at pædagogerne udvikler handlekompetence for, at implementeringen muliggøres. Dette præsenteres i afsnit 6.5 Kompetence i samarbejdet. Punkt 3) jævnføres til, hvordan pædagogerne kan inddrage deres målgruppe, som er børnene, i mad og måltider i GFO en. Punkt 3) og 4) overlapper hinanden i kapitlet 7.0 Anbefalinger til mad- og måltidspolitikken, hvor mulige anbefalinger til en mad- og måltidspolitik diskuteres. Yderligere kan klare mål og rammer i en mad- og måltidspolitik skabe forandringer og forbedringer (Servicestyrelsen 2011, 6). Det er vores hensigt med implementeringen af en mad- og måltidspolitik i GFO en at skabe forandringer og forbedringer, som kommer til udtryk gennem vores anbefalinger. Forandringerne og forbedringerne, som en mad- og måltidspolitik kan bidrage med, påvirker GFO en på flere niveauer. Med det menes, at det påvirker samarbejdet mellem pædagogerne og os, pædagogernes hverdag og børnenes hverdag i GFO en. 2.1 Valget af en mad- og måltidspolitik I afsnittet beskrives forskellen på en mad- og måltidspolitik og en kostpolitik samt vores begrundelse for valget af en mad- og måltidspolitik. Vores opfattelse er, at mad- og måltidspolitik og kostpolitik ofte anvendes i flæng i litteraturen. Vi finder dette problematisk og ønsker at tydeliggøre forskellen. Ifølge Fødevaredirektoratet omhandler en kostpolitik blot kost og ernæring, hvorimod en mad- og måltidspolitik også henfører til de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer, hvor børnene indtager måltidet (Jensen et al. 2003, 1/3). Desuden kan en mad- og måltidspolitik styrke maden og måltiderne, herigennem børnenes maddannelse og evne til at vælge sundt (ibid.). Vi er enige med Fødevaredirektoratets skitsering af forskellen og vælger, at projektet Professionsbachelorprojekt af 87

11 skal omhandle implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Det skyldes, at der er flere muligheder med en mad- og måltidspolitik frem for en kostpolitik, der udelukkende fokuserer på kost og ernæring. Med de flere muligheder mener vi, at vores faglighed som PBES også indeholder pædagogik, læring, formidling og ikke blot viden om kost og ernæring. GFO en har udarbejdet en kostpolitik (bilag 11.1), der skal leve op til Gentofte Kommunes overordnede sundhedspolitik (Gentofte Kommune 2013). GFO ens nuværende kostpolitik danner baggrund for den mad- og måltidspolitik, der i samarbejde med pædagogerne og os skal implementeres i GFO en. I GFO en tilbereder og serverer pædagogerne dagligt et mellemmåltid til børnene, og dette er omdrejningspunktet i den mad- og måltidspolitik, som projektet handler om. Inden kapitlet 6.0 Teori og analyse præsenteres, redegør vi for projektets videnskabsteoretiske afsæt samt, hvordan vi metodisk indsamler empiri til projektets analyse og argumentation for anbefalinger til mad- og måltidspolitikken. Professionsbachelorprojekt af 87

12 3.0 Videnskabsteori Projektets videnskabsteoretiske afsæt er hermeneutisk, som præsenteres med udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik og relateres til projektet i dette kapitel. Centrale begreber i hermeneutikken er: forforståelse, situation, horisont og horisontsammensmeltning, som introduceres. I kapitlet relateres teorien til den indsamlede empiri, herunder interviews og et seminar med hele personalegruppen. Den indsamlede empiri beskrives og begrundes senere i kapitlet 4.0 Metode og anvendes i dette kapitel for at give eksempler fra praksis. 3.1 Hermeneutik Hermeneutikken er en videnskabsteori, der forsøger at forstå og fortolke (Birkler 2009, 95). Det er relevant at have dette afsæt i projektet, fordi det vil give os mulighed for at forstå og fortolke pædagogernes tilgang til mellemmåltidet i GFO en. I hermeneutikken er subjektets forforståelse et aktivt element til forståelsen af et fænomen (Dahlager & Fredslund 2011, 157). Det vil sige, at subjektets forforståelse er vores forforståelse, der aktivt bruges til at forstå et fænomen. Ved projektets begyndelse er vores forforståelse, at pædagogerne ikke har fokus på mellemmåltidet. Det kommer til udtryk i vores problemformulering, der ifølge hermeneutikken er et resultat af vores forforståelse. Yderligere kommer vores forforståelse til udtryk ved indsamlingen af empirien. Det skyldes den måde, vi stiller spørgsmålene på i interviewene. Et eksempel er spørgsmålet Hvor vigtigt mener du, at mellemmåltidet er for børnene i GFO en? (bilag 11.2). Vi antager i spørgsmålet, at pædagogerne synes, at mellemmåltidet er vigtigt, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Forforståelsen er foranderlig og vil altid være til stede og er en nødvendighed i forhold til ens forståelse (Dahlager & Fredslund 2011, 161). Vores forforståelse ved projektets begyndelse er, at pædagogerne ikke har fokus på mellemmåltidet. Den forforståelse forandrer sig blandt andet gennem analysen af den indsamlede empiri, der fremstilles i afsnittet 6.0 Teori og analyse. Det giver os en forståelse for, hvordan det kan være, at pædagogerne ikke har fokus på mellemmåltidet. Professionsbachelorprojekt af 87

13 I hermeneutikken menes det, at ens forståelse opstår på baggrund af ens situation (Dahlager & Fredslund 2011, 161). Situationen er det ståsted, hvorfra vi ser og forstår andre og muligheden for at forstå vil afhænge af ens situation (ibid.). Vores køn, uddannelse, opvækst, arbejde og andet er faktorer, der påvirker vores situation (ibid.). Vi, som er to individer, har to forskellige situationer på grund af vores opvækst. Trods det er afstanden mellem vores situationer ikke særlig stor, blandt andet fordi vi har samme køn og uddannelsesbaggrund. Det gør, at vores situationer som udgangspunkt ligner hinanden, og det kan betyde, at vi ser og forstår pædagogerne på samme måde. Endnu et begreb i hermeneutikken er horisont, der er den rækkevidde udsynet har fra situationen (Dahlager & Fredslund 2011, 162). Afhængig af ens forforståelse og situation kan horisonten være snæver eller vid (ibid.). Horisonten er konstant under forandring, når vi sætter vores forforståelse på spil (ibid.). Vi er bevidste om at have en vid horisont i mødet med pædagogerne, fordi det giver os mulighed for at se, hvad der ikke forventes at blive set. Et eksempel er til seminaret med hele personalegruppen, hvor vi oplever, at nogle af pædagogerne vil have fokus på mellemmåltidet. Denne opdagelse får vi, fordi vi er opmærksomme på at have en vid horisont. Dette påvirker vores forforståelse, som efterfølgende skaber en ny forståelse. Det er ifølge hermeneutikken et eksempel på den hermeneutiske cirkel (Birkler 2009, 98). Vores forskellige situationer og horisonter kan give forskellige synspunkter til besvarelsen af problemformuleringen og skabe en diskussion. Ens forståelse skabes, når ens horisont sammensmeltes med en andens horisont, den såkaldte horisontsammensmeltning (Dahlager & Fredslund 2011, 163). Ved afholdelse af seminaret med hele personalegruppen skabes der en begyndelse på pædagogernes og vores forståelse af hinandens fagligheder. Det sker ved, at vores horisonter sammensmeltes, og der skabes en ny horisont. Det bør nævnes, at det at skabe en ny horisont kræver mere tid end det afholdte seminar. Det er nødvendigt for samarbejdet, at der skabes en ny horisont, hvor en forståelse af hinandens fagligheder er mulig. Professionsbachelorprojekt af 87

14 Ifølge Klaus Høyer har hermeneutikken en foranderlig ontologi (Høyer 2011, 22). Dette begrundes med, at forforståelsen kan forandre sig, men der er stadig noget tilbage af den forhenværende forforståelse. Det vil sige, at vores forforståelse forandres undervejs i løbet af projektet, idet vi opnår ny viden og erfaringer. Yderligere placeres hermeneutikken i den metafor, som Klaus Høyer kalder dåseåbner (ibid., 24). Denne metafor er et symbol på, at hermeneutikkens formål er at åbne en sag. Det kan gøres ved hjælp af åbne spørgsmål, hvilket blandt andet kommer til udtryk i interviewguiden (bilag 11.2). De åbne spørgsmål er en måde, hvorpå forforståelsen sættes på spil (Dahlager & Fredslund 2011, 167). På baggrund af den ovenstående viden understreges det, at den indsamlede empiri i projektet ikke skal opfattes som virkelighed, men som vores forståelse og fortolkning af virkeligheden. 3.2 Menneskesyn I forlængelse af projektets videnskabsteoretiske afsæt præsenteres vores menneskesyn, da det har indflydelse på vores tilgang til projektet samt vores indsamlede empiri, teorivalg og analyse. Projektet bærer præg af vores humanistiske menneskesyn, hvor vi ser mennesket som et individ i centrum. Humanismen betragter mennesket i sin helhed og er holistisk (Birkler 2003,120). Mennesket er ifølge det humanistiske menneskesyn frit og kan selv styre sit liv gennem egen fri vilje (ibid., 122). Vi betragter pædagogerne som individuelle mennesker, der har ret til selv at styre deres liv. Mennesket er ifølge det humanistiske menneskesyn et bevidst subjekt med tanker og følelser, der refererer til den verden, som det lever i (Birkler 2009, 93). Pædagogerne har subjektive tanker og følelser for mellemmåltidet samt deres arbejde i GFO en. Dette skal vi have for øje, når vi skal samarbejde med pædagogerne om implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Yderligere bør vi være opmærksomme på, at pædagogerne har retten til at bestemme, om de vil yde en indsats for implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Det leder os hen til at klarlægge vores etiske overvejelser i forbindelse med projektet. De etiske overvejelser synliggøres i det nedenstående afsnit. Professionsbachelorprojekt af 87

15 3.3 Etiske overvejelser Der kan opstå etiske overvejelser i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser, fordi der altid vil være til- og fravalg samt forskellige holdninger til et givent emne (Holtug et al. 2009, 7). Det kan for eksempel være, hvis sundhedsprofessionelle vurderer, at der skal ske ændringer i en sundere retning, og dette strider imod målgruppens holdninger (ibid.). I projektet vurderer vi som de sundhedsprofessionelle, at der kan ske ændringer i en sundere retning i GFO en ved implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Dette kan stride imod nogle af pædagogernes holdninger Stigmatisering Vi er bevidste om, at vores sundhedsfremmende indsats ved implementeringen af en madog måltidspolitik i GFO en kan medføre en stigmatisering af pædagogerne. En stigmatisering betyder, at sundhedsprofessionelle kommer udefra med deres forforståelse og stempler en anden gruppe til en bestemt stereotyp og typisk i en negativ retning (Holtug et al. 2009, 15f). Stigmatiseringen kan mindskes ved at inkludere de stemplede i indsatsen og give dem mulighed for at opbygge nye kompetencer (Breinholdt 2008, 19). På baggrund af vores problemformulering og forforståelse har vi på forhånd stigmatiseret pædagogerne, fordi vi antager, at pædagogerne ikke har fokus på mellemmåltidet. Desuden antager vi, at de ikke er i stand til implementeringen af en mad- og måltidspolitik, og det er nødvendigt med et samarbejde med os. Professionsbachelorprojekt af 87

16 4.0 Metode I dette kapitel introduceres den indsamlede empiri, som anvendes til at besvare problemformuleringen. Den indsamlede empiri er: Indledende møde med lederen i GFO en Observation af personalet, omgivelserne og børnene Tre interviews med udvalgte pædagoger Et seminar med hele personalegruppen De tre interviews er anonyme og navngives pædagog1, pædagog2 og pædagog3. Til besvarelse af problemformuleringen benytter vi os af både kvantitativ og kvalitativ metode, der uddybes i kapitlet. Vi vælger af etiske overvejelser at anonymisere pædagogerne og GFO en, fordi det giver pædagogerne mulighed for at sige, hvad de føler og mener i forbindelse med mellemmåltidet. Vi anonymiserer GFO en, fordi det ikke er relevant for projektet at specificere den, da vi mener, at denne problemstilling kan gøre sig gældende i andre skolefritidsordninger. Ligeledes slettes optagelserne fra interviewene efter projektets afslutning. Vi har et indledende møde med lederen i GFO en, hvor vi får baggrundsviden omkring mellemmåltidet, personalet og GFO en. Formålet med det indledende møde er at se og møde hinanden samt afstemme forventninger til projektet. Det er centralt at afstemme forventninger, da vi kontakter GFO en og ikke på forhånd kender hinanden. Vi udarbejder et referat af det indledende møde (bilag 11.3), så vi efterfølgende erindrer mødets samtaleemner. 4.1 Observation Observation er en kvantitativ metode, der kan give mulighed for at opnå en viden om adfærd, rutiner og kropssprog (Gjøsund & Huseby 1999, 13). Observation er en kompleks metode, fordi det kan være vanskeligt udelukkende at observere det målbare (ibid., 19). Det er vigtigt, at vi forholder os kritisk til vores egne og hinandens observationer. Vi benytter os af uformel Professionsbachelorprojekt af 87

17 observation, fordi vi ikke afser tid til at observere. Vi observerer uformelt, hvad der sker omkring os, når vi besøger GFO en. Et eksempel er, at vi observerer, hvordan pædagogerne serverer mellemmåltidet. Observationen kan opfattes som et uformelt besøg, fordi det er i forbindelse med det indledende møde med lederen. Med det menes, at pædagogerne ikke ved, at vi er til stede, før de ser os. Vi får dermed et indblik i, hvordan pædagogerne serverer mellemmåltidet dagligt. Dette uformelle besøg mindsker kontroleffekten, som er, at tingene sandsynligvis ændrer sig ved tilstedeværelsen af en observatør (Gjøsund & Huseby 1999, 18). Den tidligere Wittgenstein mener, at kvantitativ metode tager udgangspunkt i et udskillelsesrationale (Bjerg 2011, 48). Det betyder, at i den kvantitative metode gælder det om at skille sig af med det subjektive, altså det, som ikke er empirisk verificerbart (ibid.). Det kommer til udtryk gennem vores observation, hvor vi ikke forholder os til det subjektive, men det objektive ved at observere, at pædagogerne serverer rugbrød på to fade og æbler i to skåle. 4.2 Interview Interview er en kvalitativ metode, der kan give mulighed for at afklare og uddybe menneskers perspektiver på deres livsverden, herunder deres motiver og holdninger (Christensen et al. 2011, 61). Yderligere kan interviewene være centrale, når processer skal forstås og analyseres (ibid.). Det er væsentligt for vores projekt at udføre interview, fordi det kan give os mulighed for at få indsigt i pædagogernes livsverden og holdninger til mellemmåltidet i GFO en. Den information kan bruges til at klargøre, hvordan vi kan samarbejde med pædagogerne om implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Den sene Wittgenstein mener, at kvalitativ metode tager udgangspunkt i et inddragelsesrationale (Bjerg 2011, 54). Det betyder, at der i den kvalitative metode inddrages individuelle perspektiver, og metoden er idiografisk (Birkler 2009, 48). Pædagogernes individuelle perspektiver på mellemmåltidet skal inddrages i besvarelsen på, hvordan vi i samarbejde med pædagogerne kan implementere en mad- og måltidspolitik. Et eksempel er, at en af de interviewede pædagogers perspektiv er, at mellemmåltidet er godt nok. Professionsbachelorprojekt af 87

18 4.2.1 Interviewguide Forud for udførelsen af interviewene udarbejder vi en interviewguide (bilag 11.2), der består af en oversigt over de fastlagte emner, som ønskes belyst samt nogle formulerede spørgsmål (Kvale & Brinkmann 2009, 151). De fastlagte emner til interviewet er sundhed, kostpolitik, mellemmåltidet samt mellemmåltidet og børnene (bilag 11.2). Der er udarbejdet et semistruktureret interview med åbne spørgsmål, hvor de videre spørgsmål tager udgangspunkt i, hvad interviewpersonen fortæller (Christensen et al. 2011, 62). Et eksempel er ved spørgsmålet Hvad er et godt mellemmåltid? (bilag 11.2), svarer en af pædagogerne: Noget der er sundt og mætter (pædagog1, bilag ) Efterfølgende stiller vi et videre spørgsmål for at meningsafklare det sagte. En meningsafklaring eliminerer flertydigheden af det sagte, og det øger svarenes reliabilitet (Kvale & Brinkmann 2009, 152). Reliabiliteten af svarene kan være svækket, da mennesker generelt bekymrer sig om ens fremståen, og hvad der opfattes som legitimt. Det kan påvirke pædagogernes svar. I løbet af interviewet stiller vi næsten de samme spørgsmål på forskellige tidspunkter for at sikre svarerens reliabilitet. Yderligere udfører vi en briefing, hvor vi definerer interviewets formål for pædagogen og indhenter samtykke (bilag 11.4). Dernæst en debriefing, som er en afrunding på interviewet (Kvale & Brinkmann 2009, 149), hvor pædagogen har mulighed for at tilknytte kommentarer. I praksis optager vi interviewene på to mobiltelefoner for at undgå at tage noter undervejs og dermed sikrer fokus på interviewet. Hvert interview har en varighed på cirka 30 minutter, hvor fokus er på temaerne, så vi ikke tager for meget af pædagogernes tid. Interviewene udføres således, at én af os fungerer som interviewer med udgangspunkt i interviewguiden. Den anden tilføjer underspørgsmål undervejs samt er opmærksom på pædagogens kropssprog under interviewet. Vi vælger, at det er den samme, som er interviewer til interviewene, fordi det sandsynligvis vil medføre samme spørgeteknik samt forforståelse. Interviewene udføres i pædagogernes vante omgivelser for, at de kan føle sig godt tilpas. Efterfølgende Professionsbachelorprojekt af 87

19 transskriberes interviewene delvist (bilag 11.5), hvor vi udelader samtaleemner, som vi vurderer, er irrelevante for projektet. Vi vælger at udføre interviewene på trods af, at de er tidskrævende, kontekstafhængige, irreversible og ikke generaliserende (Christensen et al. 2011, 85). Et interview kan ikke reproduceres, da det sandsynligvis vil påvirke pædagogens svar. Det skyldes, at pædagogen har mulighed for at reflektere over spørgsmålene til det næste interview. Det vil højst sandsynligt medvirke til andre svar fra den samme pædagog, da spørgsmålene ikke længere er nye, som ved det første interview. Det bør nævnes, at der ved et semistruktureret interview vil være potentiale for forskellige underspørgsmål afhængigt af pædagogens svar. Desuden kan projektets kvalitet være afhængig af kvaliteten af hvert enkelt interview (ibid.). Vi er derfor bevidste om at være fokuserede og opmærksomme i de enkelte interview Valg af interviewpersoner I det følgende præsenteres de valgte interviewpersoner og deres baggrund samt funktion i GFO en. Den første interviewperson kaldes for pædagog1. Hun har været ansat i ti år, er uddannet pædagog og har siden sommeren 2013 været medansvarlig ved tilberedning og servering af mellemmåltidet. Den anden interviewperson kaldes for pædagog2. Hun har været ansat i syv år, er uddannet pædagog og har løbende i de syv år været medansvarlig ved tilberedning og servering af mellemmåltidet. Den tredje interviewperson kaldes for pædagog3. Hun har været ansat i 12 år, er pædagogmedhjælper og er ansvarlig for madplanerne og varebestilling. Som udgangspunkt er det disse tre pædagoger, som i samarbejde sørger for, at børnene får et mellemmåltid dagligt. Det bør nævnes, at vi ikke selv udvælger de tre pædagoger som interviewpersoner. Lederen i GFO en udvælger de tre pædagoger på grund af deres funktion i køkkenet. Det kan betyde for projektet, at de tre pædagoger formentlig har en specifik holdning til mellemmåltidet, og det udelukker de andre pædagogers perspektiver. Det er en af årsagerne til, at vi vælger at Professionsbachelorprojekt af 87

20 udføre et seminar med hele personalegruppen. Det vil give en mulighed for at få så mange af pædagogernes holdninger til mellemmåltidet i GFO en. I det nedenstående afsnit beskrives og begrundes seminaret med hele personalegruppen. 4.3 Seminar med hele personalegruppen Seminaret med hele personalegruppen bygger på elementer fra metoden fokusgruppeinterview, som er en kvalitativ metode, hvor intervieweren stiller spørgsmål, som deltagerne diskuterer (Christensen et al. 2011, 64). Formålet med et fokusgruppeinterview er at få så mange forskellige holdninger frem, fordi deltagerne har mulighed for at inspirere hinanden med deres forskellige holdninger, der kan skabe en diskussion (ibid.). Til det indledende møde ytrer lederen et ønske om at afholde et fokusgruppeinterview med hele personalegruppen af én times varighed. Vi vælger at udleve hendes ønske, men med en ekstra dimension. Vi vælger at kalde det et seminar i stedet for et fokusgruppeinterview. Det skyldes, at i stedet for at være envejs kommunikation, som et fokusgruppeinterview ligger op til, så vælger vi at diskutere med dem og sætte vores faglighed i spil. Seminaret med hele personalegruppen kan være et bud på, hvordan samarbejdet mellem pædagogerne og os kan udvikles i forhold til implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Rent praktisk er rammen, at vi på grund af personalegruppens størrelse vælger at inddele dem i fire grupper. Det giver os en forhåbning om, at alle pædagogerne får sagt noget og diskuterer med hinanden. Det kan være vanskeligt for os at høre alle pædagogernes holdninger og kan mindske vores udbytte til empirien herunder citater. Det er således ikke muligt for os at tage feltnoter undervejs. Efter seminaret med hele personalegruppen skriver vi vores subjektive opfattelser ned for at sikre en højere validitet. Vi udarbejder fire forskellige temaer med tre spørgsmål til hvert (bilag 11.6). De fire temaer er: Mellemmåltidet som pædagogisk ramme Mellemmåltidet som kulinarisk ramme Inddragelse af børnene Pædagogiske mål Professionsbachelorprojekt af 87

21 Hver gruppe får hver sit tema, hvorpå de skriver deres diskussioner ned. Vi cirkulerer rundt mellem grupperne og stiller spørgsmål. Til slut præsenterer hver gruppe et af deres spørgsmål for resten af personalegruppen, hvorefter de øvrige pædagoger får mulighed for at kommentere og diskutere det sagte. Interviewene udføres før seminaret med hele personalegruppen for at undgå, at de interviewede pædagoger påvirkes af de andres pædagogers holdninger fra seminaret. 4.4 Metodetriangulering Som det fremgår af de ovenstående afsnit, benytter vi os af både kvantitativ og kvalitativ metode. En anvendelse af både kvantitativ og kvalitativ metode kan give mulighed for at opnå en bedre forståelse for det undersøgte felt (Christensen et al. 2011, 61). Det kaldes metodetriangulering, hvor den ene type af undersøgelse komplementerer den anden (ibid.). Vi vælger at observere og interviewe, fordi det giver os et potentiale for at kunne besvare problemformuleringen fyldestgørende. Vi er bevidste om, at vi vælger at inddrage mere fra den kvalitative metode end den kvantitative metode. Det skyldes, at den kvalitative metode er dybdegående i forhold til den kvantitative metode, som er breddegående (ibid., 85). Set i forhold til problemformuleringen er det mest centralt at være dybdegående. Det skyldes, at problemformuleringen omhandler et samarbejde, som består af subjekter, nemlig pædagogerne og os. Hvis vi vælger at anvende den kvantitative metode mere, for eksempel en spørgeskemaundersøgelse vil det give os andre perspektiver på problemformuleringen. Det kan for eksempel være en skalaangivelse over pædagogernes holdning til mellemmåltidet. Set ud fra vores perspektiv vil dette ikke bidrage med central viden i forhold til besvarelse af nuværende problemformulering. Professionsbachelorprojekt af 87

22 5.0 Læsevejledning Kapitlerne om 1.0 Indledning, 2.0 Mad- og måltidspolitik, 3.0 Videnskabsteori samt 4.0 Metode er med til at danne udgangspunktet for besvarelsen af problemformuleringen. I de kommende kapitler beskrives, analyses og diskuteres der med udgangspunkt i udvalgte teorier for at besvare problemformuleringen. Først anvendes rapporter fra blandt andet Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet Fødevareinstituttet til at opnå en forståelse for, hvorfor implementeringen af en mad- og måltidspolitik i GFO en er gavnlig. Afsnittet 6.1 Mad og måltider bidrager således med et naturvidenskabeligt afsæt, hvor det nuværende mellemmåltid i GFO en analyseres med udgangspunkt i de officielle kostråd samt Nordic Nutrition Recommendations (NNR). Set ud fra en naturvidenskabelig vinkel argumenteres der for, hvorfor implementeringen af en madog måltidspolitik i GFO en er relevant. Efterfølgende defineres samarbejdet mellem pædagogerne og os ud fra Andy Højholdts teori omkring tværprofessionelt samarbejde. Dette suppleres af Kirsti Lauvås og Per Lauvås teori om rolleforventning og -afklaring, fordi det giver et indblik i, hvad der er vigtigt for det tværprofessionelle samarbejde, som vi skal opnå med pædagogerne. Disse teoretikere giver projektet et samfundsvidenskabeligt perspektiv, hvilket er centralt, da implementeringen af en mad- og måltidspolitik foregår i en skolefritidsordning, der er en del af samfundet. Sundhedsstyrelsens notat om health literacy anvendes for at få en forståelse for pædagogernes samt vores kompetence indenfor ernæring og sundhed, og hvordan disse kan supplere hinanden i et samarbejde. Yderligere beskrives begrebet empowerment med udgangspunkt i Kirsten Vinther-Jensens teori. Dette suppleres med Bjarne Bruun Jensens teori om handlekompetence samt Tone Saugstads teori om handlerummet. Med disse teoretikere giver det projektet et humanvidenskabeligt afsæt. De nævnte teorier og analysen medfører anbefalinger til mad- og måltidspolitikken i GFO en. Afslutningsvis konkluderes der på projektet. Det bør nævnes, at vi anvender vores indsamlede empiri, artikler, bøger, rapporter, internetsøgning og bekendtgørelser til at besvare problemformuleringen. Professionsbachelorprojekt af 87

23 6.0 Teori og analyse 6.1 Mad og måltider I afsnittet argumenteres der for, hvorfor implementeringen af en mad- og måltidspolitik med fokus på mellemmåltidet i GFO en er væsentlig. Som nævnt i et tidligere kapitel bør en madog måltidspolitik indeholde et overordnet mål for maden, hvilket understøtter dette kapitels relevans. Indledningsvis præsenteres anbefalingerne for mellemmåltider til børn med udgangspunkt i NNR, hvorefter dette sammenholdes med mellemmåltidet i GFO en. Yderligere analyseres GFO ens mellemmåltid ud fra NNR og de 10 kostråd, som er de officielle kostråd. Der er ikke en entydig definition af, hvad et mellemmåltid skal indeholde (Christensen et al. 2012a, 9). Opfattelsen af om det er et mellemmåltid eller ej, kan blandt andet afhængige af sted, tid, størrelse, omgivelser og funktion. Et mellemmåltid defineres i projektet som værende enhver mad- og drikkevare, som indtages mellem hovedmåltiderne, som er morgenmad, frokost og aftensmad (ibid.). Det anbefales, at børn spiser de tre ovennævnte hovedmåltider, samt tre mellemmåltider (NNR 2004, 96). I GFO en får børnene som nævnt tidligere et mellemmåltid om eftermiddagen, når de kommer fra skolen. På baggrund af vores indsamlede empiri giver lederen og pædagogerne udtryk for, at det er stort set alle børn, som spiser det serverede mellemmåltid. Undersøgelser viser, at mellemmåltidet om eftermiddagen er det mest spiste af børn og unge, hvoraf mere end 90% af de 4-10 årige børn jævnligt spiser et mellemmåltid om eftermiddagen (Christensen et al. 2012b, 13). Ud fra vores indsamlede empiri analyseres det, at dette er tilfældet i GFO en, da næsten alle børnene spiser mellemmåltidet om eftermiddagen. Mellemmåltider er vigtige for børn, fordi børn ikke har samme kapacitet som voksne til at indtage store portioner til hovedmåltiderne (Pedersen & Ovesen 2009, 105). Desuden kan det være vanskeligt for børn at leve op til anbefalingerne, hvis mellemmåltiderne ikke bidrager til det. Ergo kan der i mellemmåltiderne inddrages fødevarer, som børnene har svært ved at spise i løbet af dagen, for at leve op til de 10 kostråd. Mellemmåltider kan Professionsbachelorprojekt af 87

24 yderligere sikre et stabilt blodsukker, hvilket blandt andet kan mindske risikoen for overspisning i løbet af dagen (Nedergaard 2010, 155). Det er centralt at undersøge, hvorvidt mellemmåltidet i GFO en sammensættes efter anbefalingerne. I tabel 1 fremgår udvalgte officielle kostråd til børn over 3 år, som inddrages i de følgende afsnit. Disse anbefalinger udvælges, fordi vi vurderer dem til at være de mest centrale i forhold til mellemmåltidet i GFO en. Gram pr. dag Fuldkorn 75 g/d Kostfibre g/d Frugt og grønt g/d Tabel 1: Oversigt over udvalgte officielle anbefalinger til børn over 3 år Energifordeling De tre mellemmåltider, som børn anbefales at få dagligt, bør svare til 30% af det samlede energibehov for børn (NNR 2004, 96). Mellemmåltidet om eftermiddagen bør indeholde 15-20% af det samlede energibehov (ibid.). Børnene i GFO en er 6-8 år og er både piger og drenge. Alle børn har et forskelligt energibehov på grund af deres forskellige alder, køn, vægt, højde og aktivitetsniveau (ibid., 111,123). I det følgende eksempel tages udgangspunkt i en dreng på 7 år med et moderat aktivitetsniveau. Drengens daglige energibehov er på 8100 kj (ibid., 122). Det vil sige ud fra anbefalingerne bør drengens mellemmåltid om eftermiddagen indeholde kj. Mellemmåltider indeholder oftest frugt, brød med fedtstof, syltetøj, chokoladepålæg, is, slik, kage og snacks ifølge kostundersøgelsen af Børn og unges måltidsvaner (Christensen et al. 2012b, 30). Dette kommer til udtryk i GFO en, hvor det serverede mellemmåltid oftest består af et stykke rugbrød med smør og et halvt stykke frugt, som ofte er et æble. GFO ens mellemmåltid er således et typisk mellemmåltid sammenlignet med kostundersøgelsen. Det samlede energiindtag for det serverede mellemmåltid i GFO en er 650 kj (bilag 11.7). Ud fra den førnævnte beregning af anbefalingen for mellemmåltidet om eftermiddagen for en dreng på 7 år indeholder det serverede mellemmåltid i GFO en betydelig færre kj. På baggrund af anbefalingen bør mellemmåltidet indeholde mere end det dobbelte for, at drengen får dækket sit energibehov i forbindelse med mellemmåltidet om eftermiddagen. Yderligere vægtes madkulturen i skolen ikke særlig højt, og skolebørnene får Professionsbachelorprojekt af 87

25 oftest ikke spist tilstrækkeligt til for eksempel frokost (Nielsen 2013, 200). Det er væsentligt, at børnene får et mellemmåltid i GFO en, så de kan få dækket deres energibehov Mellemmåltidet I de kommende afsnit analyseres GFO ens mellemmåltid med udgangspunkt i NNR og de 10 kostråd. Mellemmåltidet analyseres ud fra de enkelte dele, som mellemmåltidet indeholder. Disse er rugbrød, frugt og vand Rugbrød I de 10 kostråd anbefales det at vælge fuldkorn (Fødevarestyrelsen 2013, 12), fordi det indeholder kostfibre, vitaminer, mineraler og mætter godt på grund af den nedsatte transittid i tarmen (Tjønneland & Clemmensen 2010, 488). GFO en tilbyder rugbrød, som er en fødevare med indhold af fuldkorn, hvilket er et udmærket valg til et mellemmåltid. Det anbefales at indtage 75 gram fuldkorn per dag (Fødevarestyrelsen 2013, 13), og herunder anbefales det at indtage gram kostfibre per dag (NNR 2004, 193). Ifølge rapporten Danskernes kostvaner indtager børn i alderen 4-9 år i gennemsnit 17 gram kostfibre per dag (Pedersen et al. 2010, 68). Således kan det være gavnligt, at GFO en serverer rugbrød for, at børnene kan nå anbefalingen. Det bør bemærkes, at anbefalingen på fuldkorn og kostfibre er til voksne, og der findes ikke en nøjagtig anbefaling til børn. Det anbefales, at børn får fuldkorn og kostfibre dagligt samt indtaget stiger gradvist med alderen (NNR 2004, 193) Frugt Rugbrødet suppleres med et halvt stykke frugt, som oftest er et halvt æble. Det anbefales i de 10 kostråd at indtage 600 gram frugt og grønt per dag (Fødevarestyrelsen 2013, 8), hvoraf børn og unge i alderen 4-10 år anbefales at spise gram frugt og grønt dagligt (Pedersen & Ovesen 2009, 105). Undersøgelser viser, at særligt de 4-9 årige børn spiser markant mindre frugt end større børn og voksne (Pedersen et al. 2010, 32). Børnene i GFO en får et halvt æble til mellemmåltidet, som bidrager med cirka 55 gram (Ygil 2013, 38), og det er bedre end ingenting. Indtaget af grøntsager er betydelig lavere hos børn end hos voksne (Pedersen et al. 2010, 30). På baggrund af den viden er det gavnligt, hvis GFO en sommetider serverer grøntsager i stedet for frugt. Desuden indeholder grøntsager kostfibre Professionsbachelorprojekt af 87

26 og medvirker til et øget indtag af kostfibre, hvilket er nødvendigt, hvis børnene skal nå anbefalingen Vand Ifølge undersøgelsen Børn og unges måltidsvaner drikkes der som oftest vand til mellemmåltiderne i hverdagene (Christensen et al. 2012b, 30). Som det fremgår af GFO ens kostpolitik (bilag 11.1) samt vores indsamlede empiri tilbydes børnene kun vand. Det anbefales i et af de 10 kostråd, at ens tørst slukkes i vand (Fødevarestyrelsen 2013, 24). Med denne baggrund er det et godt tiltag, at GFO en kun tilbyder vand til børnene. Ud fra gennemgangen af GFO ens serverede mellemmåltid vurderes det, at det er et udmærket mellemmåltid. Trods dette bør det nævnes, at børnene får serveret det samme mellemmåltid ofte. Det vil sige, at mellemmåltiderne ikke er særlig varierende, hvilket kosten bør være ifølge de 10 kostråd (Fødevarestyrelsen 2013, 6) Varierende mellemmåltider I afsnittet argumenteres der for relevansen af en mad- og måltidspolitik, der kan muliggøre varierende mellemmåltider i GFO en, og dens betydning fremadrettet for børnene. Uanset alder og køn anbefales det at spise varieret kost, fordi det giver den bedste mulighed for at holde sig sund og rask (Fødevarestyrelsen 2013, 6). Anbefalingen om varieret kost er det første kostråd ud af de 10, hvilket vi derfor vurderer som det vigtigste kostråd af dem alle. Ud fra den betragtning bekræftes det, at en mad- og måltidspolitik i GFO en med fokus på varierende mellemmåltider er vigtig. Desuden kan varierende mellemmåltider give børnene mulighed for at smage, dufte, se, føle og høre nye fødevarer eller fødevaresammensætninger. Det er hensigtsmæssigt, fordi børn skal udfordres med hensyn til deres smagspræferencer før, de kan ændre dem (Hausner 2013, 75). Helle Brønnum Carlsen anvender begrebet maddannelse, som indebærer, at man kan og tør træffe valg (Carlsen 2011, 89). Disse valg har at gøre med viden om mad og sundhed, produktionsforhold, dyrevelfærd og maden som nydelse (ibid.). Hvis børnene præsenteres for varierende mellemmåltider, herunder fødevarer, fødevaresammensætning eller Professionsbachelorprojekt af 87

27 fødevaretilberedning, kan det medvirke til at skabe deres maddannelse. Det kan på længere sigt betyde, at børnene er i stand til at træffe et etisk, æstetisk og videnskabeligt begrundet madvalg. Jette Benn mener, at maddannelse er en del af den basale dannelse, som opnås gennem opvækst og skolegang (Benn 2012). Ud fra Jette Benns argument vurderer vi, at det er nødvendigt at fokusere på maddannelse i skolegangen, herunder i en GFO. Et eksempel på at skabe fokus på maddannelse i GFO en kan være at servere varierende mellemmåltider. Det kan danne børnenes opfattelse af mad og kan have en betydning fremadrettet for børnene. Som nævnt tidligere kan varierende mellemmåltider være med til at muliggøre, at børnene får dækket deres næringsmæssige behov. Det kan nedsætte risikoen for udvikling af livsstilssygdomme på længere sigt (Fødevarestyrelsen 2013, 4) Sukkerindtag Det bør fremhæves, at det serverede mellemmåltid i GFO en ikke indeholder tilsat sukker. Undersøgelser viser, at børn og unge i alderen 4-17 år spiser mere tilsat sukker end det anbefalede (Pedersen et al. 2010, 66), hvor 10% af energifordelingen må komme fra tilsat sukker (NNR 2004, 193). Det er især mellemmåltiderne, som bidrager med det meste af sukkeret (Christensen et al. 2012a, 15). Det er ikke tilfældet i GFO en, hvor det fremgår af GFO ens kostpolitik (bilag 11.1), at det kun er ved særlige lejligheder, at der serveres tilsat sukker i form af for eksempel kage og saftevand. Dette er et godt tiltag fra GFO ens side, fordi der kan ses en sammenhæng mellem højt indtag af tilsat sukker og øget risiko for blandt andet overvægt (Matthiessen et al. 2013, 5). 6.2 Tværprofessionelt samarbejde I de foregående afsnit argumenterer vi for, hvorfor implementeringen af en mad- og måltidspolitik i GFO en er betydningsfuld. Vi fokuserer i de kommende afsnit på, hvordan vi kan samarbejde med pædagogerne om implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Dette udgør indholdet for det overordnede mål for samarbejdet i en mad- og måltidspolitik, som den ifølge Fødevaredirektoratet bør indeholde. Det praktiseres ved at betragte samarbejdet mellem pædagogerne og os ud fra Andy Højholdts teori om tværprofessionelt samarbejde. Grundlaget for samarbejdet understreges ved hjælp af bekendtgørelsen fra henholdsvis Professionsbachelorprojekt af 87

28 pædagogernes og vores uddannelse. Kirsti og Per Lauvås teori omkring rolleforventning og - afklaring inddrages, som et grundlag for det tværprofessionelle samarbejde. Ifølge Andy Højholdt defineres tværprofessionelt samarbejde som et samarbejde mellem personer, der er medlem af hver deres profession (Højholdt 2009, 38). Et samarbejde mellem pædagogerne og os er et tværprofessionelt samarbejde, da vi er medlem af hver vores profession. Tværprofessionelt samarbejde opstår, når samarbejde overskrider den enkeltes professions forståelse og stræber mod en ny syntese (ibid., 32). Med det menes, at pædagogerne skal få en forståelse for vores profession, ligeledes skal vi få en forståelse for deres profession. Disse forståelser for hinandens professioner er grundlag for stræben mod en ny syntese, som er implementeringen af en mad- og måltidspolitik i GFO en. Ved skabelsen af den nye syntese, opstår det tværprofessionelle samarbejde (ibid.). Et eksempel fra seminaret med hele personalegruppen er i gruppen med temaet Pædagogiske mål, hvor en diskussion omkring spørgsmålet Hvad kan mellemmåltidet give børnene på længere sigt? bidrager til skabelsen af nye forståelser. På baggrund af pædagogernes kropssprog og ord til seminaret analyserer vi, at pædagogerne får en forståelse for, at vi har kendskab til pædagogik. Ud fra det, som pædagogerne skriver på planchen (bilag ), så giver det os en forståelse for, at pædagogerne er bevidste om, at mellemmåltidet kan give børnene lyst til at lave mad på længere sigt. Disse to nye forståelser for hinandens professioner kan være med til at skabe en ny syntese, hvor implementeringen af en mad- og måltidspolitik er mulig. Ifølge Kirsti og Per Lauvås kan det tværprofessionelle samarbejde enten foregå intraprofessionelt eller interprofessionelt (Lauvås & Lauvås 2010, 45f). Det kaldes for intraprofessionelt samarbejde, når det er den samme givne profession, der samarbejder (ibid.). Det er på nuværende tidspunkt tilfældet i GFO en, fordi der kun er ansat en profession, som er pædagoger. Kirsti og Per Lauvås hævder, at i interprofessionelt samarbejde er der repræsentanter fra forskellige professioner, som samarbejder (ibid.). Det interprofessionelle samarbejde kan være vanskeligt at få succes med. Samtidig er det i det interprofessionelle samarbejde, at de store gevinster findes, forudsat samarbejdet fungerer (ibid.). Vi ønsker at opnå et interprofessionelt samarbejde med pædagogerne, fordi det vil, Professionsbachelorprojekt af 87

29 som Kirsti og Per Lauvås fremhæver, give det største udbytte. Med det største udbytte mener vi, at samarbejdet fungerer, så en mad- og måltidspolitik kan implementeres og muliggøre varierende mellemmåltider til børnene. I overensstemmelse med Andy Højholdts teori om tværprofessionelt samarbejde fremhæver han, at hver profession har hver deres faglighed og arbejdsfelt (Højholdt 2009, 37). Herunder kan det berige det tværprofessionelle samarbejde, hvis professioners faglighed og arbejdsfelt overlapper hinanden (ibid., 38). Med den betragtning undersøger vi i afsnittet nedenfor, hvorvidt pædagogernes og vores professioners faglighed og arbejdsfelt overlapper hinanden med afsæt i professionernes bekendtgørelser Faglighed og arbejdsfelt I Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som pædagog fremgår det, at pædagogernes grundlæggende faglighed er indenfor pædagogik, og pædagogerne kan undervejs i uddannelsen vælge et linjefag kaldet sundhed, krop og bevægelse (Retsinformation 2010b). I Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed fremgår det, at vores grundlæggende faglighed er indenfor ernæring og sundhed, og vi undervises undervejs i uddannelsen i pædagogik (Retsinformation 2010a). Det kan nævnes, at pædagogerne og vi har hver vores faglighed og arbejdsfelt. Trods det overlapper vores faglighed på pædagogik og sundhedsområdet. Det er berigende for det tværprofessionelle samarbejde ifølge Andy Højholdt. I Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog indgår et læringsmål omhandlende et tværprofessionelt element. I læringsmålet skal den studerende opnå kendskab til egen og andre professioners faglighed, og samarbejde med personer fra andre professioner i løsningen af konkrete opgaver (Retsinformation 2010b, bilag 9). I Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed kan den studerende med studieretningen sundhedsfremme, forebyggelse og formidling håndtere ernærings- og sundhedsfaglige problemstillinger i et tværprofessionelt samarbejde i forhold til specifikke målgrupper (Retsinformation 2010a, bilag 1: kompetencer). Ergo undervises pædagogerne og vi i at samarbejde tværprofessionelt, og hvordan der i fællesskab løses konkrete opgaver. Således har pædagogerne og vi fra vores uddannelse et grundlag for at kunne samarbejde tværprofessionelt. Det bør nævnes, at ifølge vores indsamlede empiri er Professionsbachelorprojekt af 87

30 de fleste pædagoger i GFO en færdiguddannet ud fra den gamle bekendtgørelse for pædagoger, hvor det tværprofessionelle læringsmål ikke indgår (Retsinformation 1997). Der er et læringsmål i den gamle bekendtgørelse for pædagoger, som lyder, at den studerende tilegner sig forudsætninger for samarbejde med kollegaer og med andre faggrupper (Retsinformation kap. 1 1 stk. 3). Dette læringsmål fra den gamle bekendtgørelse kan tænkes at være tilsvarende det nuværende læringsmål omkring tværprofessionelt samarbejde. Yderligere viser den indsamlede empiri, at pædagogerne i GFO en dagligt samarbejder med folkeskolelærerne om undervisningen. Et eksempel er, at pædagog2 i samarbejde med en folkeskolelærer til dagligt underviser en 0. klasse. Samarbejdet kan defineres som et tværprofessionelt samarbejde ifølge Andy Højholdts teori. Eksemplet viser, at pædagogerne samarbejder tværprofessionelt dagligt, og derfor mener vi, at de har et grundlag for at indgå i et tværprofessionelt samarbejde med os omkring implementeringen af en mad- og måltidspolitik Rolleforventning Ud fra vores vurdering omkring grundlaget for det tværprofessionelle samarbejde i GFO en præsenteres Kirsti og Per Lauvås teori om rolleforventning, fordi det kan styrke det tværprofessionelle samarbejde. Kirsti og Per Lauvås definerer en rolle som et sæt af forventninger, der er knyttet til en bestemt stilling eller funktion (Lauvås & Lauvås 2010, 68). Disse rolleforventninger er med til at bestemme hvilken rolleadfærd, personen udfører, og kan både skabes af en selv eller af omgivelserne (ibid.). Ud fra vores indsamlede empiri analyseres det, at pædagogerne har forskellige rolleforventninger til sig selv, som er knyttet til deres arbejdsopgaver. Et eksempel er, at pædagog1 og pædagog2 har forskellige rolleadfærd i køkkenet. Det kommer til udtryk i de to citater fra interviewene, som er pædagogernes individuelle svar på at inddrage børnene i køkkenet. Helt sikkert og de vil også gerne være med, og de kommer også til det (pædagog1, bilag ) Professionsbachelorprojekt af 87

31 Ifølge citatet vil pædagog1 gerne inddrage børnene i køkkenet. En mulig forklaring på, at hun gerne vil inddrage børnene, er, at hun knytter disse rolleforventninger til sin rolleadfærd i køkkenet. Jeg vil hellere selv stå med det og knokle lidt mere igennem og så få det forholdsvist hurtigt overstået (pædagog2, bilag ) Ud fra citatet knytter pædagog2 andre rolleforventninger til sin rolleadfærd i køkkenet, som er, at hun ikke vil inddrage børnene i køkkenet. På trods af, at pædagogerne har samme arbejdsopgaver, så ønsker de at udføre disse forskelligt. Hvis de to pædagoger skal samarbejde i køkkenet, vil de have forskellige rolleforventninger til hinanden og omgivelserne samt, hvordan tilberedningen af mellemmåltidet skal foregå. Hvis deres samarbejde skal fungere gnidningsfrit, så bør de på forhånd afklare deres roller Rolleafklaring Rolleafklaring er ifølge Kirsti og Per Lauvås, at rolleadfærd og -forventninger afstemmes af alle parter i samarbejdet (Lauvås & Lauvås 2010, 79). Det vil sige, at pædagogerne og vi afstemmer vores rolleadfærd og -forventninger til det tværprofessionelle samarbejde. Hvis dette ikke afstemmes, kan det skabe konflikt og ødelægge et tværprofessionelt samarbejde (ibid.). Et eksempel fra seminaret med hele personalegruppen er, at nogle af pædagogerne antyder, at de ønsker en madmor til at varetage arbejdsopgaverne i køkkenet (bilag ). Deres rolleforventning til os i det tværprofessionelle samarbejde om implementeringen af en mad- og måltidspolitik er, at vi kun skal være madmor, og de skal varetage deres pædagogiske arbejdsopgaver. Dette strider imod vores rolleforventninger til pædagogerne og os selv. Med vores faglighed mener vi, at vi kan varetage dele af det pædagogiske arbejde, ligeledes kan pædagogerne varetage dele af køkkenarbejdet, som tidligere nævnt i afsnittet Faglighed og arbejdsfelt. På nuværende tidspunkt er pædagogernes og vores rolleadfærd og -forventninger ikke afstemt, hvilket kan skabe konflikter og ødelægge det tværprofessionelle samarbejde. Nye roller i et tværprofessionelt samarbejde kan skabe nye aktiviteter, holdninger og relationer (Lauvås & Lauvås 2010, 79). Det kan medføre, at ens rolle skal tages op til overvejelse, og måske skal der ske en rolleændring (ibid.). Implementeringen af en mad- og Professionsbachelorprojekt af 87

32 måltidspolitik vil være en ny aktivitet i GFO en, som vil kræve, at der skabes nye roller, og disse afstemmes indbyrdes mellem pædagogerne og os. En mulig måde til at skabe og afstemme de nye roller i det tværprofessionelle samarbejde kan foregå ved afholdelse af seminarer. Disse seminarer kan med fordel opbygges efter samme ramme, som vores tidligere afholdte seminar med hele personalegruppen Samarbejdsformer Andy Højholdt fremhæver fem grundforståelser af et samarbejde (Højholdt 2009, 186). I dette afsnit præsenteres én af de fem grundforståelser, som er samarbejde som et hold. Det præsenteres for at få en forståelse for, hvordan samarbejdet mellem pædagogerne foregår i GFO en, samt hvordan vi ønsker et samarbejde med pædagogerne om implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Samarbejde som et hold betyder, at hver medarbejder løser sin helt specifikke opgave med fokus på et fælles mål (Højholdt 2009, 188). Hver medarbejders opgave afhænger af ens kvalifikationer og dermed er opgaverne forskellige på holdet (ibid., 189). Samarbejde som et hold kræver, at der er en leder som uddelegerer opgaverne og klargør det fælles mål (ibid.). I GFO en har pædagogerne hver deres specifikke opgave, som de i udgangspunkt får på baggrund af deres kvalifikationer. GFO en er opdelt i værksteder, som for eksempel er rollespil, musik, køkkenet og billedkunst. Ud fra den indsamlede empiri fremgår det, at det ikke er alle pædagoger, som er i de værksteder, hvor de har deres kvalifikationer. Et af de værksteder, hvor dette er tilfældet, er i køkkenet. Et eksempel er, at pædagog3 har sin opgave i køkkenet af den årsag, at hun er den eneste pædagog, som har timer om formiddagen, fordi hun ikke er tilknyttet skolen. Hun får derfor den opgave i køkkenet. Yderligere fortæller pædagog1 og pædagog2 til interviewet, at de er i køkkenet, fordi der ikke er andre, som vil være der. Det vil sige, at de tre pædagoger, der primært tilbereder og serverer mellemmåltidet i GFO en, ikke får arbejdsopgaven på grund af deres kvalifikationer, men på grund af praktiske omstændigheder. Det kan tyde på, at det er lederen, som uddelegerer arbejdsopgaverne, hvilket er kendetegnet ved samarbejde som et hold ifølge Andy Højholdt. På trods af det kan det vanskeliggøre samarbejdet, fordi de tre pædagoger er i værkstedet køkkenet, hvor de egentlig ikke har kvalifikationer. Således kan det være Professionsbachelorprojekt af 87

33 vanskeligt for GFO en at indfri deres fælles mål, herunder implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Det ovenstående indikerer, hvordan samarbejdet mellem pædagogerne foregår. Vi ønsker at bevare denne samarbejdsform, samarbejde som et hold, for ikke at skabe for mange forandringer i GFO en. Vi vurderer, at samarbejde som et hold kan optimeres i GFO en ved at omrokere på pædagogerne i værkstederne. Denne vurdering uddybes herunder. Til afholdelsen af seminaret med hele personalegruppen er der nogle af pædagogerne, som ikke er tilknyttet værkstedet køkkenet, som har forslag til, hvordan GFO en kan udvikle deres mellemmåltid. Det kommer til udtryk, at nogle af disse forslag tidligere har været præsenteret til personalemøder, men de ikke er blevet efterlevet. Således har nogle af pædagogerne kvalifikationer i forbindelse med mellemmåltidet, som ikke udnyttes i GFO en. Det analyseres, at en omrokering af pædagogerne i værkstederne kan gavne implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Rolleforventning, -afklaring og samarbejdsformer er mulige måder på, hvordan vi i samarbejde med pædagogerne kan implementere en mad- og måltidspolitik i GFO en. 6.3 Viden i samarbejdet Inden de førnævnte mulige måder for samarbejdet kan forekomme, er det centralt at redegøre for grundlaget for samarbejdet mellem pædagoger og os. Dette grundlag redegøres med begrebet health literacy med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens notat (Madsen et al. 2009) samt de tre trin af Don Nutbeam (Nutbeam 2006). I Sundhedsstyrelsens notat oversættes health literacy til individers evne til at tilegne sig og anvende viden om sundhed (Madsen et al. 2009, 3). Begrebet health literacy kan defineres forskelligt alt afhængigt af i hvilket sundhedsområde, det benyttes (ibid., 8). I projektet anvendes den sundhedsfremmeorienterede definition, fordi der fokuseres på at styrke individer og gruppers evne til at tage vare på egen og andres sundhed (ibid.). Det skyldes, at vi i samarbejdet med pædagogerne ønsker at styrke pædagogernes evne til at varetage deres egen og børnenes sundhed gennem implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Professionsbachelorprojekt af 87

34 6.3.1 De tre trin Health literacy kan ifølge Don Nutbeam inddeles i tre trin, som er 1) funktionel, 2) interaktiv og 3) kritisk health literacy (Nutbeam 2006, 263f). Trin et og to omhandler evne til at læse og skrive samt evne til at forstå information fra sundhedsprofessionelle (ibid., 264). Trin tre omhandler, at individer har kompetence og viden til at træffe valg i en sundere retning og kan opsøge viden og informationer med kritisk sans (ibid.). Ilona Kickbusch supplerer på baggrund af Don Nutbeam de tre trin med individets rolle, der kan være henholdsvis på trin 1) passiv, 2) aktiv og 3) proaktiv (Kickbusch 2004, 3). Ifølge vores indsamlede empiri analyserer vi, at pædagogerne er på henholdsvis trin et og to. Det kommer til udtryk i følgende citat, hvor en af pædagogerne til seminaret udtaler: Jeg er så ligeglad med, hvad børnene får at spise. Bare de får noget. Men hvad de putter i munden interesserer mig ikke Ud fra dette citat analyserer vi, at denne pædagog befinder sig på trin et, hvor han forholder sig passivt til mellemmåltidet i GFO en. Vi analyserer, når mellemmåltidet til børnene ikke interesserer ham, så interesser det ham formentlig heller ikke, hvad han selv spiser. Yderligere fortæller han, at han meget sjældent befinder sig i køkkenet i GFO en. Vi kan ikke vurdere hans viden om sundhed ud fra citatet, men vi fortolker, at han ikke tager ansvar for børnenes sundhed i GFO en. Det fortolker vi, fordi hans ord samt kropssprog signalerer manglende interesse for mellemmåltidet. En anden pædagog befinder sig på trin to, idet hun udtaler: Jeg synes godt, at man må putte smør på, jeg er ikke fedtforskrækket, som der er så mange, der er ifølge medierne (pædagog2, bilag ) Pædagogen forholder sig aktivt til den information, som hun får igennem medierne, hvor hun referer til en debat om mættet og umættet fedt. Hun placeres på trin to, fordi hun forholder sig aktivt til debatten, og hun vælger at smøre smør på rugbrødet til mellemmåltidet i GFO en. Don Nutbeam understreger, at jo højere trin man befinder sig på, jo højere health literacy, er man i besiddelse af (Nutbeam 2006, 264). Det analyseres, at de to pædagoger ikke har en Professionsbachelorprojekt af 87

35 høj health literacy, fordi de befinder sig på henholdsvis trin et og to. Vi vurderer, at dette også er tilfældet med resten af personalegruppen. Desuden bidrager deres uddannelse ikke til en høj health literacy, da deres grundlæggende faglighed er pædagogik. Med vores faglighed som PBES befinder vi os på trin tre og har en høj health literacy. Analysen af pædagogernes og vores placering i trinene danner et grundlag for samarbejdet. Ifølge Don Nutbeam skyldes ens placering på et af trinene ens personlige og sociale færdigheder samt ens empowerment (Nutbeam 2006, 264). Set ud fra vores faglighed som PBES kræver implementeringen af en mad- og måltidspolitik en høj health literacy, hermed en placering på trin tre. Det mener vi, idet implementeringen af en mad- og måltidspolitik kræver, at pædagogerne har kompetence og viden til at træffe valg i en sundere retning og kan opsøge viden og informationer med kritisk sans. Det er centralt at undersøge, hvordan pædagogerne i samarbejde med os kan udvikle deres empowerment for at nå trin tre og en høj health literacy. 6.4 Magten i samarbejdet I dette afsnit præsenteres Kirsten Vinther-Jensens teori om begrebet empowerment, som er en mulig måde på, hvordan vi kan samarbejde med pædagogerne om implementeringen af en mad- og måltidspolitik i GFO en. Den ovenstående analyse af pædagogernes placering på trin et og to understreges i følgende eksempel, som er et udtryk for relevansen af empowerment. Til interviewet udtrykker en af pædagogerne følgende om mellemmåltidet: Jeg synes godt, at man en gang i mellem kan lave noget andet Jeg ved bare ikke, hvad det kan være (pædagog3, bilag ) Citatet signalerer, at pædagogen savner variation, men hun har ingen forslag til, hvad hun kan gøre. Det kan være et udtryk for, at hun mangler kompetence til at se muligheder for at servere andre mellemmåltider. Begrebet empowerment introduceres, fordi det kan være en mulig måde, hvorpå pædagogen kan få forslag til at servere andre mellemmåltider. Professionsbachelorprojekt af 87

36 Empowerment betyder at bemyndige eller give evne til (Vinther-Jensen 2000, 37). Det handler om samspillet, når professionelle afgiver en magt til ikke-professionelle, hvoraf de ikke-professionelle erobrer magten over sit eget liv og sundhed (ibid.). Med udgangspunkt i vores faglighed er vi de professionelle på nogle områder. Det er eksempelvis omkring menuplanlægning og indholdet af mellemmåltidet. På de områder er pædagogerne de ikkeprofessionelle, der skal erobre den magt, som de får fra os. Et eksempel er fra seminaret med hele personalegruppen, hvor gruppen med temaet Mellemmåltidet som kulinarisk ramme diskuterer spørgsmålet Hvordan kan I styrke børnenes smagspræferencer?. Pædagogerne hentyder til, at børnene skal smage forskellige ting (bilag ), men hvorledes dette skal foregå, har de ingen forslag til. På dette område er pædagogerne de ikke-professionelle og har brug for, at vi som de professionelle afgiver magten til dem. På andre områder, såsom legerelationer og spotte børn med særlige behov, er det pædagogerne, som er de professionelle, hvorfra vi skal erobre magten. Et eksempel er fra seminaret med hele personalegruppen, hvor gruppen med temaet Mellemmåltidet som pædagogisk ramme diskuterer spørgsmålet Hvordan kan mellemmåltidet fremme det pædagogiske arbejde?. Pædagogerne hentyder, at de kan bruge mellemmåltidet som en mulighed for at iagttage potentielle nye legerelationer (bilag ). På dette område er pædagogerne de professionelle, og vi har brug for, at de afgiver magten til os. Vi antager, når pædagogerne skal udvikle empowerment, er det centralt at beskæftige sig med handlekompetence. 6.5 Kompetence i samarbejdet En mad- og måltidspolitik bør indeholde et særligt indsatsområde, hvilket i mad- og måltidspolitikken til GFO en er udviklingen af pædagogernes handlekompetence. Mange teoretikere beskæftiger sig med handlekompetence, og i projektet vælges at tage udgangspunkt i Bjarne Bruun Jensens teori om handlekompetence. Han præsenterer fem elementer indenfor handlekompetence, som vi finder relevante for at muliggøre samarbejdet med pædagogerne om implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Yderligere suppleres Bjarne Bruun Jensens teori om handlekompetence med Tone Saugstads teori om handlerummet. Professionsbachelorprojekt af 87

37 Handlekompetence er ifølge Bjarne Bruun Jensen: Handlekompetence inden for det sundhedsmæssige område drejer sig om evnen og viljen til at fremme sundhed via ændringer i ens egen adfærd og praksis og via ændringer i de omgivende levevilkår (Jensen 2010, 52) En mad- og måltidspolitik er inden for det sundhedsmæssige område, hvor Bjarne Bruun Jensens teori omhandler at have en evne og vilje til at fremme sundhed. På baggrund af det tidligere afsnit Faglighed og arbejdsfelt analyseres det ud fra bekendtgørelsen for pædagoger, at pædagogerne ikke har fagligheden og evnen til at fremme sundhed i GFO en. Til seminaret med hele personalegruppen fortolker vi, at viljen til at fremme sundhed i GFO en er individuelt blandt pædagogerne. Med det menes, at nogle af pædagogerne giver udtryk for, at de ønsker at tilbyde børnene varierende mellemmåltider og har viljen til at fremme sundhed i GFO en. Andre pædagoger har ikke viljen, fordi den overskygges af begrænsninger eksempelvis tid, økonomi og køkkenets størrelse. Således er evnen og viljen til at fremme sundhed ved implementeringen af en mad- og måltidspolitik individuel i personalegruppen. Vi vurderer det ikke som en ulempe, at pædagogernes evne og vilje til at fremme sundhed er individuelle. På trods af det er det væsentligt, at pædagogerne har en evne og vilje til at fremme sundhed. Det mener vi, hvis samarbejdet som et hold og det fælles mål om implementeringen af en mad- og måltidspolitik skal muliggøres, kræver det, at pædagogerne og vi har handlekompetence. På baggrund af vores valg af uddannelse samt vores faglighed vurderer vi, at vi derigennem udvikler handlekompetence, som Bjarne Bruun Jensen definerer det. Vi har evnen og viljen til at fremme sundhed, hvilket blandt andet udtrykkes i vores valg af studieretningen sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. I forbindelse med projektet er vores handlekompetence til stede gennem vores evne og vilje til at fremme sundheden blandt børnene i GFO en. Ifølge Bjarne Bruun Jensen er ens handlekompetence et udtryk for ens besiddelse af de fem elementer, som er indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans (Jensen 2010, 52f). I nedenstående afsnit er det centralt at analysere en af de Professionsbachelorprojekt af 87

38 interviewede pædagogers handlekompetence, fordi handlekompetence er individuel samt en betingelse for implementeringen af en mad- og måltidspolitik De fem elementer Bjarne Bruun Jensens element indsigt handler om en handlingsrettet og bred forståelse af sundhed (Jensen 2010, 52). Det skal være nærende og mættende og det er rugbrød og frugt jo (pædagog2, bilag ) Ud fra dette citat analyserer vi, at pædagogen har en forståelse for sundhed. Den analyse skyldes vores baggrundsviden, som tidligere beskrevet i Mellemmåltidet, hvor det fremgår, at rugbrød og frugt er nærende og mættende. Trods det vurderer vi ikke, at det er en bred forståelse af sundhed, som pædagogen besidder. Hvis hun har en bred forståelse af sundhed, vurderer vi, at hun vil se andre muligheder indenfor fødevarer, der er nærende og mættende. På baggrund af det analyserer vi, at pædagogens indsigt er begrænset. Et samarbejde med os kan være med til at udvide hendes indsigt og forståelse af sundhed. Hun vil forhåbentlig i samarbejdet se andre muligheder indenfor fødevarer, der er nærende og mættende. Elementet engagement er ifølge Bjarne Bruun Jensen det, som skal til for, at individet har lyst og motivation til at involvere sig i en forandringsproces (Jensen 2010, 53). Implementeringen af en mad- og måltidspolitik i GFO en er en forandringsproces for pædagogerne, som kræver, at pædagogerne har lyst og motivation til at involvere sig. Ifølge vores analyse, så vægter pædagogen det pædagogiske arbejde højere end at forandre på mellemmåltidet. Det udtrykker hun i følgende citat i forbindelse med spørgsmålet i interviewet omkring en mulig forandring af mellemmåltidet i GFO en: Jeg synes ikke, at der går noget tabt for de her børn, de trives egentlig meget godt i det (pædagog2, bilag ) Det analyseres ud fra citatet, at pædagogens engagement herunder lyst og motivation er fokuseret på det pædagogiske arbejde frem for på at forandre mellemmåltidet i GFO en. Professionsbachelorprojekt af 87

39 Med elementet visioner mener Bjarne Bruun Jensen, at individet kan tænke kreativt og lade sig inspirere af andre (Jensen 2010, 53). Den interviewede pædagog har tidligere været eneansvarlig for mellemmåltidet. I den forbindelse giver hun udtryk for følgende: Det der med at man ikke kunne nå det og det ikke var rart og hyggeligt og tingene ikke blev lavet ordentligt osv. Så sejlede hele køkkenet jo, fordi jeg ikke kan være en person, der står for det hele og skal holde øje med hele køkkenet, så det var en grum tid for mig (pædagog2, bilag ) Vi analyserer, at hun har en manglende evne til at tænke kreativt. Det analyserer vi, fordi set ud fra vores perspektiv er det muligt, at én person kan være kreativ og tilberede mellemmåltidet. Hvis hun har en kreativ evne, så vurderer vi, at hun vil have oplevet mellemmåltidet som værende rart og hyggeligt i stedet for en grum tid. Citatet er et udtryk for, at hendes evne til at tænke kreativt er begrænset. Desuden giver hun efterfølgende udtryk for, at det var vanskeligt for hende, fordi hun stod helt på egne ben. Et samarbejde med os kan give pædagogen mulighed for at blive inspireret til at tænke kreativt og tilberede varierende mellemmåltider. Det fjerde element er handleerfaringer, som er de konkrete erfaringer, man har oplevet i forbindelse med forandringsprocesser, og hvor de individuelle barrierer overskrides (Jensen 2010, 53). Pædagogen opnår mange erfaringer igennem sin 7-årige ansættelsestid i GFO en. Et eksempel er de erfaringer, som hun opnår i forbindelse med at arbejde alene i køkkenet, hvor hendes individuelle barrierer overskrides, som ovenstående citat udtrykker. Eksemplet er et udpluk fra interviewet, hvor det fremgår, at pædagogen besidder en del handleerfaringer. I et samarbejde med os kan hendes mange handleerfaringer både have en positiv og negativ indflydelse på implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Det positive er, at hendes handleerfaringer kan figurere som baggrundsviden for mulige tiltag til en madog måltidspolitik. Det negative er, at hendes handleerfaringer kan begrænse hendes motivation for implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Professionsbachelorprojekt af 87

40 Det sidste element er kritisk sans, hvor individet har evnen til at tage egne beslutninger (Jensen 2010, 53). I interviewet siger pædagogen: Så spændende er det heller ikke for børnene at stå og smøre rugbrødsmadder (pædagog2, bilag ) Således har hun evnen til at tage beslutningen om, at børnene ikke skal være med til at tilberede mellemmåltidet herunder rugbrødsmadderne. Vi analyserer, at hun har kritisk sans i forhold til det pædagogiske arbejde. Dette citat indikerer, at hun ikke synes, at det er spændende for børnene at smøre rugbrødsmadder set ud fra hendes perspektiv. På baggrund af vores faglighed vurderer vi, at det kan være spændende for børnene at smøre rugbrødsmadder og være en del af det pædagogiske arbejde. Ergo har pædagogen elementet kritisk sans, som afviger fra vores kritiske sans i arbejdet med at smøre rugbrødsmadder. Den ovenstående analyse angiver, at pædagogen besidder nogle af de fem elementer, som Bjarne Bruun Jensen definerer, er en del af ens handlekompetence. Pædagogen besidder handleerfaringer og kritisk sans, hvoraf elementerne indsigt, engagement og visioner bør udvikles, når pædagogen skal besidde handlekompetence. Ud fra denne analyse samt vores indsamlede empiri vurderer vi, at de andre pædagoger i GFO en heller ikke besidder alle fem elementer. Således er der et behov for, at pædagogerne udvikler deres handlekompetence. Vi kan ikke give dem en handlekompetence, men vi kan give dem nogle redskaber, så de selv kan udvikle deres handlekompetence. En mulig måde til at udvikle deres handlekompetence kan foregå ved afholdelse af seminarer. Disse seminarer kan med fordel opbygges efter samme ramme, som vores tidligere afholdte seminar med hele personalegruppen, dog med praktiske øvelser. Ifølge Bjarne Bruun Jensen er handlekompetence og handling ikke det samme (Jensen 2010, 53). Det skyldes, at individer kan være i besiddelse af handlekompetence, men begrænses af handlerummet og udfører dermed ikke en handling (ibid.). Hvis dette er tilfældet, kan en sundhedsmæssig forandring ikke finde sted (ibid.). Implementeringen af en Professionsbachelorprojekt af 87

41 mad- og måltidspolitik kræver en sundhedsmæssig forandring, således er det væsentligt at undersøge handlerummet i GFO en Handlerummet I dette afsnit undersøges handlerummet med udgangspunkt i Tone Saugstad. Hun betragter handlerummet, som værende et redskab til at afdække handlemuligheder og -barrierer (Saugstad 2009, 47). Til afholdelse af seminaret med hele personalegruppen fremgår det, at pædagogerne mener, at det er handlerummet, som begrænser dem i at tilberede og servere varierende mellemmåltider. Denne holdning udtrykker de tre interviewede pædagoger også og nævner eksempelvis, at deres køkken er for småt, de mangler køkkenudstyr, samt de er tidspressede i hverdagen. Dette karakteriseres ifølge Tone Saugstad som det oplevede handlerum, hvor det er individernes subjektive opfattelser af deres handlemuligheder og barrierer (Saugstad 2009, 47). Det er pædagogernes subjektive opfattelse af deres handlebarrierer, såsom de ikke har tid, og køkkenet er for småt. I den indsamlede empiri fremgår der langt færre handlemuligheder, fordi handlebarriererne overskygger disse. Ifølge Tone Saugstad findes der det faktiske handlerum, hvor det er muligt at foretage handlinger, og hvor der rent faktisk foregår handlinger (ibid.). Det faktiske handlerum kan opfattes som større eller mindre, end det reelt er (ibid.). Det analyseres, at pædagogerne oplever det faktiske handlerum som mindre, end det reelt er. Det skyldes, at pædagogerne stort set ikke kan se alle deres handlemuligheder, som vi ser, at de har. Det kan eksempelvis være at omrokere i pædagogernes arbejdsplan, inddrage børnene i køkkenet og forberede til mellemmåltidet dagen før. Pædagogerne besidder ikke alle de fem elementer af handlekompetence, og de oplever at være begrænsede af deres handlerum. Vores opgave er at udvikle pædagogernes handlekompetence samt skabe et handlerum for dem. På baggrund af teorien og analysen vurderer vi, at der er flere mulige måder på, hvordan vi i samarbejde med pædagoger kan implementere en mad- og måltidspolitik i GFO en. I det næste kapitel 7.0 Anbefalinger for mad- og måltidspolitikken diskuteres det, hvad en madog måltidspolitik set ud fra vores perspektiv bør indeholde samt, hvordan den kan implementeres i GFO en. Professionsbachelorprojekt af 87

42 7.0 Anbefalinger til mad- og måltidspolitikken En mad- og måltidspolitik bør ifølge Fødevaredirektoratet indeholde inddragelse af målgruppen samt en implementering (Hjalsted et al. 2012, 14). I dette kapitel diskuteres der, hvordan målgruppen i GFO en kan inddrages, og hvordan implementeringen kan foregå. Der tages udgangspunkt i de fire temaer fra seminaret med hele personalegruppen, hvortil vi udleder anbefalinger og konkrete tiltag til hvert tema. Mad- og måltidspolitikken i GFO en indeholder disse anbefalinger. Det bør nævnes, at det ikke kan undgås, at de fire temaer overlapper hinanden. 7.1 Mellemmåltidet som pædagogisk ramme I dette afsnit argumenteres der for og diskuteres om vores to anbefalinger indenfor temaet Mellemmåltidet som pædagogisk ramme. Den pædagogiske ramme definerer vi, som værende pædagogiske aktiviteter, der kan give børnene mulighed for at udvikle sig fysisk og psykisk sammen med voksne. Set ud fra vores perspektiv vurderer vi, at tilberedningen og serveringen af mellemmåltidet kan være en del af den pædagogiske ramme. En undersøgelse viser, at 28% af børnene i klasse i Gentofte Kommune har motoriske vanskeligheder (Brixval et al. 2011, 44). Tilberedningen og serveringen af mellemmåltidet kan eksempelvis udvikle børnenes motoriske evner. På baggrund af det lyder anbefalingen: At styrke børnenes motoriske evner ved at tilberede og servere mellemmåltidet Til seminaret med hele personalegruppen diskuterer gruppen med dette tema, hvordan mellemmåltidet er en pædagogisk ramme. I den forbindelse nævner pædagogerne, at det kan være aktiv inddragelse af børnene under tilberedningen samt en udvælgelse af børn med særlige behov (bilag ). Disse forslag konkretiserer vi i anbefalingen, og dermed inddrages pædagogerne og deres faglighed i implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Børn i alderen 6-8 år behersker hverdagsagtige bevægelser, kontrol over kropsbevægelser og balanceøvelser (Andersen et al. 2004, 28). Tilberedningen og serveringen af Professionsbachelorprojekt af 87

43 mellemmåltidet kan medvirke til at udvikle børnenes hverdagsagtige bevægelser, give dem kontrol over deres kropsbevægelser samt styrke deres balance. Vi præsenterer konkrete tiltag, der kan udleve anbefalingen i den pædagogiske ramme. De konkrete tiltag kan være, at børnene hjælper med at tømme opvaskemaskinen, hjælper med at skrælle gulerødder, og børnene står på tæer, når de serverer mellemmåltidet. Det kan diskuteres, hvorvidt det er ved tilberedningen og serveringen af mellemmåltidet, at børnene skal styrke deres motoriske evner eller, om det skal foregå i andre værksteder. Vi vurderer ud fra vores indsamlede empiri, at pædagogerne anser de andre værksteder, som værende de værksteder, hvor børnene udvikler deres motoriske evner. Set ud fra vores faglighed definerer vi køkkenet til også at være et værksted, hvor børnene kan udvikle deres motoriske evner. Det bør nævnes, at der er uvist, i hvilke værksteder børnene kan få den største udvikling af deres motoriske evner. En anden anbefaling indenfor temaet lyder: At styrke børnenes ordforråd indenfor mad og måltider Vi mener, at udvikling af børnenes ordforråd indenfor mad og måltider er en pædagogisk aktivitet og er indenfor den pædagogiske ramme. Det er årsagen til, at vi giver denne anbefaling i dette tema. Denne anbefaling udformes udelukkende på baggrund af vores faglighed, idet pædagogerne til seminaret med hele personalegruppen ikke kommer med forslag dertil. Vi mener, at det skyldes vores forskellige fagligheder. Som nævnt i afsnittet Faglighed og arbejdsfelt er vores grundlæggende faglighed indenfor ernæring og sundhed. Det er årsagen til, at vi vurderer, at børnenes ordforråd indenfor mad og måltider kan styrkes. Ud fra pædagogernes faglighed vægter de ikke børnenes ordforråd indenfor mad og måltider særlig højt. Hvis vi i GFO en skal samarbejde som et hold med pædagogerne, som analyseret i afsnit Samarbejdsformer, så kan det være hensigtsmæssigt, at dette er vores arbejdsopgave, fordi det ligger indenfor vores kvalifikationer. Et konkret tiltag kan være, at børnene hjælper med at tilberede en rødbede i forskellige tilberedningsmetoder, eksempelvis stege, bage, sylte og Professionsbachelorprojekt af 87

44 koge. På den måde kan det styrke børnenes ordforråd indenfor mad og måltider herunder tilberedningsmetoder. Det kan diskuteres, hvor interesserede børn i alderen i 6-8 år er for udvikling af deres ordforråd indenfor mad og måltider. Ens ordforråd anvendes til at få en forståelse for det, man læser (Nationalt Videncenter for læsning). Ergo kan anbefalingen styrke børnenes ordforråd inden mad og måltider, så de får en større forståelse, og hvem er ikke interesserede i det? 7.2 Mellemmåltidet som kulinarisk ramme I dette afsnit argumenteres der for og diskuteres om vores anbefaling indenfor temaet Mellemmåltidet som kulinarisk ramme. Den kulinariske ramme definerer vi, som værende pædagogiske aktiviteter, der kan give børnene mulighed for at udvikle deres fem sanser sammen med voksne. De fem sanser er smag, lugte, se, føle og høre (Slagteriernes Forskningsinstitut 1992, 3f). Anbefalingen lyder: At tilbyde børnene et varieret mellemmåltid, der kan udvikle børnenes fem sanser Til seminaret med hele personalegruppen diskuterer gruppen med dette tema, hvordan mellemmåltidet er en kulinarisk ramme. I den forbindelse nævner pædagogerne, at det kan være at inddrage forskellige typer af mad, smage forskellige ting og vide, hvad der er surt og sødt (bilag ). Vi benytter os af deres forslag i anbefalingen, hvilket begrundes herunder. På baggrund af afsnittet 6.1 Mad og måltider vurderer vi, at børnene skal tilbydes varierende mellemmåltider. Hvis mellemmåltiderne er varierende, så kan det udvikle børnenes fem sanser. Dette er ikke tilfældet i GFO en på nuværende tidspunkt, da rugbrød med smør og et halvt æble ikke udvikler børnenes fem sanser. Med det mener vi, at rugbrødet og æblet giver børnene den samme smag hver dag. Yderligere dufter, ser, føles og høres rugbrødet og æblet på samme måde hver dag, derfor udvikler det nuværende mellemmåltid ikke børnenes fem sanser. Et konkret tiltag kan være en dag at tilbyde børnene grød med honning, banan og hasselnødder, kaldet tryllegrød (bilag 11.9). En anden dag kan Professionsbachelorprojekt af 87

45 børnene tilbydes en rugbrødssandwich med tunsalat og et glas minimælk kaldet sørøvermad (bilag 11.10). På baggrund af disse to konkrete tiltag får børnene ikke det samme to dage i træk, således tilbydes de varierende mellemmåltider. Desuden udvikler de to konkrete tiltag børnenes sanser, idet tryllegrød og sørøvermad giver børnene forskellige smagsindtryk, samt mellemmåltiderne dufter, ser, føles og høres forskelligt. Det er nyttigt i forbindelse med denne anbefaling at inddrage vores analyse omkring Rolleforventning og Rolleafklaring. Det skyldes, at børnene højst sandsynligt præsenteres for nye fødevarer, som skal accepteres, ved implementeringen af en mad- og måltidspolitik. Accept af nye fødevarer kan afhænge af de tilstedeværende roller (Sansolios 2010, 18). Ved implementeringen af en mad- og måltidspolitik og herunder denne anbefaling er pædagogerne og vi de tilstedeværende roller. Pædagogernes og vores rolle er at præsentere og omtale de nye varierende mellemmåltider positivt, så børnene accepterer disse. Det kan diskuteres, hvor muligt det er for pædagogerne og os at omtale de nye varierende mellemmåltider positivt i en travl hverdag i GFO en. Det kan være vanskeligt, når der for eksempel samtidig er andre børn, der har brug for pædagogernes eller vores hjælp. Det kan diskuteres om en mulig måde at løse dette på er, at der er en fast pædagog, hvis arbejdsopgave udelukkende er at hjælpe de børn, der har brug for hjælp. På den måde kan det muliggøre, at pædagogerne og vi kan omtale de nye varierende mellemmåltider positivt. Det er et argument for, hvorfor rolleforventning og -afklaring er centralt i forbindelse med implementeringen af en mad- og måltidspolitik herunder denne anbefaling. 7.3 Inddragelse af børnene I dette afsnit argumenteres der for og diskuteres om vores anbefaling indenfor temaet Inddragelse af børnene. Vi definerer, at inddragelse af børnene er, at børnene hjælper de voksne med at tilberede og servere mellemmåltidet, og derigennem udvikler børnene sig fysisk og psykisk. Vi ønsker at inddrage børnene, fordi det kan give børnene mulighed for at udvikle sig motorisk samt forbedre deres ordforråd, som omtalt i det første tema. Anbefalingen lyder: Professionsbachelorprojekt af 87

46 At inddrage børnene i tilberedningen og serveringen af mellemmåltidet Til seminaret med hele personalegruppen diskuterer gruppen med dette tema, hvordan børnene kan inddrages ved tilberedningen og serveringen af mellemmåltidet. I den forbindelse nævner pædagogerne, at inddragelse af børnene kan give dem køkkenfærdigheder, viden om hygiejne og forebyggelse af kræsenhed (bilag ), som er pædagogernes grundlag for at inddrage børnene. Til trods for at pædagogerne nævner disse forslag, så udleves de ikke i GFO en. Det kan skyldes, at pædagogerne ikke besidder handlekompetence, som tidligere analyseres i afsnit 6.5 Kompetence i samarbejdet. Et eksempel på, hvordan børn kan inddrages i tilberedningen og serveringen af mad, er projektet Haver til maver (Haver til maver). I projektet inddrages børnene ved at dyrke, tilberede og smage grøntsagerne i haven (ibid.). Dette er et argument for, at børnene kan inddrages i GFO en. Det bør nævnes, at omgivelserne er forskellige i henholdsvis Haver til maver og i GFO en. Alligevel vurderer vi, at inddragelse af børnene i køkkenet er mulig. Som det fremgår i afsnittet Handlerummet, kan det være centralt at arbejde med pædagogernes handlemuligheder og barrierer, fordi det vil muliggøre implementeringen af anbefalingen. Konkrete tiltag kan være, at børnene hjælper med at pynte mellemmåltidet, finde køkkengrej og tørre bordene af. Det kan diskuteres, hvor økonomisk forsvarligt det er at få børnene til at pynte mellemmåltidet. Vi vurderer, at der kan forekomme et større madspild i begyndelsen af implementeringen af en mad- og måltidspolitik, fordi børnene eventuelt kan tabe pynten på gulvet og skære forkert. Dette skal ikke opfattes som en handlebarriere, men en handlemulighed for at lære børnene om madspild. 7.4 Pædagogiske mål I dette afsnit argumenteres der for og diskuteres om vores anbefaling indenfor temaet Pædagogiske mål. Anbefalingen lyder: At indfri de pædagogiske mål gennem tilberedningen og serveringen af mellemmåltidet Professionsbachelorprojekt af 87

47 Vi definerer, at en mad- og måltidspolitik som redskab kan medvirke til, at de pædagogiske mål indfries i GFO en. Det er på den baggrund, at vi udarbejder anbefalingen. De forrige anbefalinger indenfor de tre temaer er en del af indfrielsen af de pædagogiske mål. Ud fra vores indsamlede empiri giver lederen udtryk for, at de ikke har pædagogiske mål i GFO en. Vi vælger derfor at sammenholde vores anbefalinger med Gentofte Kommunes mål, der er nedskrevet i Mål for Gentofte Kommunes Fritidsordninger (Gentofte Kommune 2005). Vores anbefalinger i mad- og måltidpolitikken kan ikke indfri alle Gentofte Kommunes mål, men de kan bidrage til at indfri nogle af målene. Det drejer sig for eksempel om følgende mål: 1) At de tilbudte aktiviteter og medarbejdernes pædagogiske indsats i GFO fremmer børnenes alsidige udvikling 2) At medarbejderne styrker børnenes bevidsthed om kost, sundhed, trivsel og livskvalitet 3) At børnene deltager aktivt i organiseringen af deres egen hverdag i GFO (Gentofte Kommune 2005, 6,12,10) Mål 1) indfries gennem anbefalingerne fra temaet Mellemmåltidet som pædagogisk ramme. Mål 2) indfries gennem anbefalingen fra temaet Mellemmåltidet som kulinarisk ramme. Mål 3) indfries gennem anbefalingen fra temaet Inddragelse af børnene. Vi vurderer ud fra vores indsamlede empiri samt vores analyse, at vores anbefalinger til madog måltidspolitikken (bilag 11.11) er mulige at implementere. På nuværende tidspunkt er anbefalingerne mest centreret om maden, men på længere sigt kan der med fordel inddrages anbefalinger om måltidet. Vi er opmærksomme på, at implementeringen af madog måltidspolitikken skaber forandringer og forbedringer, som er tidskrævende. De forandringer og forbedringer, som en mad- og måltidspolitik indeholder, medfører, at børnenes sundhed er i centrum, hvilket forbindes til vores humanistiske menneskesyn. Professionsbachelorprojekt af 87

48 7.5 Metodiske og kildekritiske overvejelser Anbefalingerne udarbejdes på baggrund af de temaer, som vi anvender til seminaret med hele personalegruppen. Temaerne er en del af vores metodevalg til indsamlingen af empiri. I dette afsnit reflekterer vi over vores metodevalg, og hvor gyldig og pålidelig den er samt vores kildekritiske overvejelser Validitet Validitet betyder gyldighed og henfører til, om man undersøger det, som man ønsker at undersøge (Christensen et al. 2011, 82). Interviewene med de tre pædagoger samt seminaret med hele personalegruppen viser, at pædagogerne er tilfredse med, hvad de tilbyder børnene som mellemmåltid. Vi bør forholde os kritisk til dette, fordi vi ikke kan vide, om pædagogerne føler sig tvunget enten af hinanden eller lederen til at udtrykke deres store tilfredshed omkring det nuværende mellemmåltid. Det er formentlig de færreste, der erkender, at ens kollegaer godt må tænke anderledes og kreativt. Det kan være en forklaring på, hvorfor pædagogerne til seminaret med hele personalegruppen har en tendens til at være fortaler for, at det, som de tre pædagogerne gør, er godt nok. Det kan diskuteres, om et andet metodevalg vil frembringe en anden holdning Reliabilitet Reliabilitet betyder pålidelighed og henfører til om det undersøgte er pålideligt (Dahlager & Fredslund 2011, 178). Projektets reliabilitet svækkes ved, at vi kun interviewer tre pædagoger, samt vi ikke selv vælger dem. Hvis vi interviewer nogle af de pædagoger, som ikke er ansvarlige i køkkenet i GFO en, så får vi formentlig andre perspektiver, som kan højne projektets reliabilitet. Yderligere vælger vi ikke selv de tre pædagoger, og vi kender ikke til deres forhold til lederen, deres kollegaer samt deres indbyrdes aftaler. De tre pædagoger er forholdsvis enige i deres svar, selvom de interviewes hver for sig. Det kan tænkes, at de har snakket om deres holdninger til mellemmåltidet, fordi de har vidst, at vi vil interviewe dem. Det kan påvirke reliabiliteten af interviewene. På baggrund af det forrige afsnit og forslaget om et andet metodevalg, så kan vi med fordel anvende deltagende observation. Det kan give os et indblik i, hvordan det rent praktisk foregår og måske en forståelse for deres bekymringer om at variere deres mellemmåltider. Professionsbachelorprojekt af 87

49 Yderligere kan vi observere andre steder i GFO en end køkkenet, fordi det kan give os et indblik i, om GFO en har nogle kvalifikationer blandt andre pædagoger, som kan være anvendelige i køkkenet Kildekritik Vi anvender primære kilder, såsom Bjarne Bruun Jensen og Don Nutbeam, da det kan mindske risikoen for ukorrekte oversættelser. Yderligere giver primære kilder os forfatternes egne fortolkninger på sin teori. Vi er opmærksomme på, at vi anvender den danske oversættelse af Kirsti og Per Lauvås teori om tværprofessionelt samarbejde, hvilket kan medføre risiko for ukorrekte oversættelser. Trods det vælger vi at anvende teorien, da denne anvendes i løbet af vores uddannelse. Det er et udpluk af vores kildekritiske overvejelser. Som det foregående beskriver, så bør vi være bevidste om projektets validitet, reliabilitet og kildekritiske overvejelser. På trods af det så vurderer vi, at vores indsamlede empiri giver os et indblik i, hvordan vi kan samarbejde med pædagogerne om implementeringen af en madog måltidspolitik i GFO en. Professionsbachelorprojekt af 87

50 8.0 Konklusion Ud fra vores indsamlede empiri, teori, analyse og anbefalinger til mad- og måltidspolitikken konkluderer vi på problemformuleringen. Forud for besvarelsen af problemformuleringen argumenteres der for indholdet af den mad- og måltidspolitik, der skal implementeres i samarbejdet mellem pædagogerne og os i GFO en. Det vurderes, at børnene i GFO en ikke får varierende mellemmåltider, hvilket begrænser deres mulighed for at smage, dufte, se, føle og høre nye fødevarer eller fødevaresammensætninger. Mad- og måltidspolitikken skal muliggøre, at børnene får varierende mellemmåltider i GFO en, som kan bidrage til deres maddannelse. Dette er grundlaget for, hvorfor vi i samarbejde med pædagogerne skal implementere en mad- og måltidspolitik i GFO en. Vi kan konkludere, at samarbejdet mellem pædagogerne og os er et tværprofessionelt samarbejde, fordi vi er medlem af hver vores profession. Vi samarbejder tværprofessionelt, fordi vi har hver vores faglighed og arbejdsfelt. Pædagogerne har deres grundlæggende faglighed indenfor pædagogik, og vi har vores grundlæggende faglighed indenfor ernæring og sundhed. Vi samarbejder med pædagogerne ved at afklare hinandens roller og rolleforventninger for at undgå at skabe konflikter, som kan ødelægge samarbejdet. En mulig måde på, hvordan vi samarbejder med pædagogerne om implementeringen af en mad- og måltidspolitik er at samarbejde som et hold. Det vil sige, at pædagogerne og vi i samarbejdet har et fælles mål om implementeringen af en mad- og måltidspolitik. I samarbejde som et hold er det væsentligt, at pædagogerne og vi får arbejdsopgaver afhængig af vores kvalifikationer. Vi kan konkludere, at pædagogerne ikke har evnen til at tilegne sig og anvende viden om sundhed, som vi vurderer, at implementeringen af en mad- og måltidspolitik kræver. Det vurderer vi, fordi implementeringen af en mad- og måltidspolitik kræver, at pædagogerne har kompetence og viden til at træffe valg i en sundere retning og kan opsøge viden og informationer med kritisk sans. Vi kan konkludere, at pædagogerne skal udvikle deres empowerment herunder handlekompetence for, at vi i samarbejde som et hold Professionsbachelorprojekt af 87

51 implementerer en mad- og måltidspolitik i GFO en. Vi vurderer, at handlekompetence blandt pædagogerne er individuel, og det er forskelligt, hvilke af de fem elementer, som pædagogerne besidder. Vi kan konkludere, at vi ikke giver dem en handlekompetence, men vi giver dem nogle redskaber, så de selv udvikler deres handlekompetence. En mulig måde til at udvikle deres handlekompetence foregår ved afholdelse af seminarer. Yderligere kan det konkluderes, at pædagogerne oplever det faktiske handlerum som mindre, end det reelt er. Det vurderes, at pædagogerne stort set ikke kan se alle deres handlemuligheder, som vi vurderer, at de har. En mulig måde på, hvordan vi samarbejder med pædagogerne er at omrokere i pædagogernes arbejdsplan, inddrage børnene i køkkenet og forberede til mellemmåltidet dagen før. Det ovenstående muliggør implementeringen af en mad- og måltidspolitik i GFO en. Vi kan afslutningsvis konkludere, at samarbejdet mellem pædagogerne og os om implementeringen af en mad- og måltidspolitik foregår i praksis med de følgende anbefalinger: At styrke børnenes motoriske evner ved at tilberede og servere mellemmåltidet At styrke børnenes ordforråd indenfor mad og måltider At tilbyde børnene et varieret mellemmåltid, der kan udvikle børnenes fem sanser At inddrage børnene i tilberedning og servering af mellemmåltidet At indfri de pædagogiske mål gennem tilberedning og servering af mellemmåltidet Ud fra det ovenstående kan det konkluderes, at der er flere mulige måder på, hvordan vi i samarbejde med pædagoger kan implementere en mad- og måltidspolitik i en skolefritidsordning (GFO). Professionsbachelorprojekt af 87

52 9.0 Perspektivering I kapitlet perspektiverer vi projektet i forhold til praksis, herunder hvordan vi forestiller os, at vores funktion og ansættelse er i GFO en. Vi forestiller os, at én af os er fuldtidsansat i GFO en, fordi det giver mulighed for at implementere vores anbefalinger til en mad- og måltidspolitik. Det bør nævnes, at det er en lang og tidskrævende proces at lære at samarbejde tværprofessionelt, hvilket er et argument for at fuldtidsansætte én af os. En ansættelse af én af os skyldes, at det økonomisk ikke er realistisk at ansætte os begge. Desuden betyder en ansættelse af os højst sandsynligt, at én af os erstatter en af pædagogernes plads i personalegruppen. En anden mulighed er, at vi ansættes af Gentofte Kommune til at varetage implementeringen af en mad- og måltidspolitik i GFO en. Vi forestiller os, at Gentofte Kommune har en interesse i dette. Gentofte Kommune skriver i Sundhedspolitik , at der i år skal være særlig fokus på at understøtte arbejdet i en implementering af mad- og måltidspolitik i fritidscentre i kommunen (Gentofte Kommune 2013, 9). Dette underbygger vores forestilling om, at vi kan ansættes af kommunen og derigennem have vores daglige gang i en GFO, hvor implementeringen af en mad- og måltidspolitik skal foregå. Vi er opmærksomme på, at der er flere mulige måder på, hvordan vores funktion og ansættelse kan være i GFO en. Vi forestiller os, at de 58% af kommunerne i Danmark, som har en mad- og måltidspolitik ifølge Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse (Kost & Ernæringsforbundet 2013) har en interesse i, at disse implementeres i institutionerne. Det er derfor essentielt at ansætte en medarbejder med vores profession i den forbindelse. Det giver mulighed for et tværprofessionelt samarbejde i institutioner, og dette tiltag kan gavne børnenes hverdag. Professionsbachelorprojekt af 87

53 10.0 Litteraturliste Andersen, B. et al. (2004): Idræt for børn og unge. 2. udg. Danmarks Idræts-Forbund. Benn, J. (2012): Kommentar: maddannelse er det spiseligt? Tilgængelig på: [besøgt d. 22. nov. 2013]. Birkler, J. (2003): Filosofi og sygepleje etik og menneskesyn i faglig praksis. 1. udg. Gyldendal Akademisk. Birkler, J. (2009): Videnskabsteori en grundbog. 1. udg. Munksgaard Danmark: København. Bjerg, O. (2011): Metoder og erkendelsesteori. I: Vallgårda, S. & Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. Munksgaard Danmark: København. Breinholdt, M. (2008): Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen. [PDF] Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig på: [besøgt d. 13. nov. 2013]. Brixval, C.S. et al. (2011): Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra Databasen Børns Sundhed: Motoriske vanskeligheder. [PDF] Statens Institut for Folkesundhed. Tilgængelig på: [besøgt d. 5. dec. 2013]. Carlsen, H. B. (2011): Mad og æstetik. 1. udg. Hans Reitzels Forlag: København. Christensen et al. (2011): Det kvalitative forskningsinterview. I: Vallgårda, S. & Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. Munksgaard Danmark: København. Professionsbachelorprojekt af 87

54 Dahlager, L. & Fredslund, H. (2011): Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse. I: Vallgårda, S. & Koch, L.(red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. Munksgaard Danmark: København. Fødevarestyrelsen (2013): De officielle kostråd. [PDF] Tilgængelig på: Christensen, M. L. et al. (2012a): Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider. [PDF] DTU Fødevareinstituttet. Tilgængelig på: [besøgt d. 19. nov. 2013] Christensen, M. L. et al. (2012b): Børn og unges måltidsvaner [PDF] DTU Fødevareinstituttet. Tilgængelig på: /Rapport_B%C3%B8rn%20og%20unges%20m%C3%A5ltidsvaner% ashx [besøgt d. 19. nov. 2013] [besøgt d. 19. nov. 2013]. Gentofte Kommune (2005): Mål for Gentofte Kommunes Fritidsordninger. [PDF] Tilgængelig %202010/Bilag/gfo_maal.pdf [besøgt d. 17. dec. 2013] Gentofte Kommune (2013): Sundhedspolitik [PDF] Tilgængelig på: [besøgt d. 9. dec. 2013]. Gentofte Kommune: Fritidsordninger efter skoletid. Tilgængelig på: på: [besøgt d. 14. nov. 2013]. Gjøsund, P. & Huseby, R. (1999): I fokus observasjonsarbeid i skolen. NKS-Forlaget: Oslo. Professionsbachelorprojekt af 87

55 Hausner, H. (2013): Udvikling af smagspræferencer hos børn. I: Benn, J. (red.): Børn, ernæring og måltider tværfaglige perspektiver. 1. udg. Munksgaard: København. Haver til maver: Om. Tilgængelig på: [besøgt d. 6. dec. 2013]. Hjalsted, B. et al. (2012): Forebyggelsespakke Mad og måltider. [PDF] Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig på: [besøgt d. 27. nov. 2013]. Holtug, N. et al. (2009): Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. [PDF] Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig på: [besøgt d. 13. nov. 2013]. Højholdt, A. (2009). Den tværprofessionelle praktiker. 1. udg. Hans Reitzels Forlag: København. Høyer, K. (2011): Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode? I: Vallgårda, S. & Koch, L.(red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. Munksgaard Danmark: København. Jensen, B. B. (2010): Sundhedspædagogik, handlekompetence og børns og unges sundhedsbegreber. I: Niklasson, G. (red.): Den sunde krop i bevægelse. Frydenlund. Jensen, M. T. et al. (2003). Mad- og måltidspolitik i skoler hvorfor og hvordan. [PDF] Fødevaredirektoratet. Tilgængelig på: [besøgt d. 27. nov. 2013]. Kickbusch, I. (2004): Improving Health literacy A key priority for enabling good health in Europe. [PDF] Tilgængelig på: [besøgt d. 16. dec. 2013]. Professionsbachelorprojekt af 87

56 Kost & Ernæringsforbundet (2013): Mad og måltidspolitikker i Kommunerne. [PDF] Tilgængelig på: [besøgt d. 10. dec. 2013]. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): InterView introduktion til et håndværk. 2. udg. Hans Reitzels Forlag: København. Lauvås, K. & Lauvås, P. (2010). Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. 2. udg. Klim: Århus N. Madsen et al. (2009): Health Literacy. Begrebet, konsekvenser og mulige interventioner. [PDF] Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig på: [besøgt d. 22. nov. 2013]. Matthiessen, J. et al. (2013): Kostens betydning for børns sundhed og overvægt. [PDF] DTU Fødevareinstituttet. Tilgængelig på: A6gt.ashx [besøgt d. 19. nov. 2013]. Nationalt Videncenter for læsning: Det bedste råd er et ordforråd. Tilgængelig på: [besøgt d. 20. dec. 2013]. Nedergaard, G. (2010): Human ernæring grundbog i ernæringslære.4. udg. Nucleus: Århus. Nielsen, M. K. (2013): Udvikling af mad- og måltidspædagogik i et tværprofessionelt perspektiv. I: Benn, J. (red.): Børn, ernæring og måltider tværfaglige perspektiver. 1. udg. Munksgaard: København. NNR, Nordic Nutrition Recommendations (2004): Integrating nutrition and physical activity. 4. udg. Nordic Council of Ministers: Copenhagen. Professionsbachelorprojekt af 87

57 Nutbeam, D. (2006): Health literacy as a public health goal: a challenge for contemporary health education and communication strategies into the 21st century. [PDF] Health Promotion International. Tilgængelig på: [besøgt d. 27. nov. 2013]. Outzen, F. M. (2013): Uden mad og drikke. Tilgængelig på: [besøgt d. 3. dec. 2013]. Parry, G. (2013): Tværfagligt samarbejde er vejen frem. Tilgængelig på: [besøgt d. 3. dec. 2013]. Pedersen, N. A. & Ovesen, L. (2009): Anbefalinger for den danske institutionskost [PDF] Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet & Fødevarestyrelsen. Tilgængelig på: [besøgt d. 19. nov. 2013]. Pedersen, N. A. et al. (2010): Danskernes kostvaner [PDF] DTU Fødevareinstituttet. Tilgængelig på: wnload/07kontor/danskerneskostvaner2010.pdf [besøgt d. 19. nov. 2013]. Retsinformation (1997). Bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger. BEK nr. 930 af 08/12/1997. Tilgængelig på: [besøgt d. 29. nov. 2013]. Retsinformation (2010a). Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. BEK nr. 491 af 11/05/2010. Tilgængelig på: [besøgt d. 29. nov. 2013]. Retsinformation (2010b). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. BEK nr af 27/09/2010. Tilgængelig på: [besøgt d. 29. nov. 2013]. Professionsbachelorprojekt af 87

58 Sansolios, S. (2010): Dannelse og sundhed gennem bedre madrammer i børnehaver. [PDF] 47B7-B0F4-3CA3B0AD399B/0/Slutrapportdagmarprojektet.pdf [besøgt d. 17. dec. 2013] Saugstad, T. (2009): Sundhedspædagogiske overvejelser. I: Mach-Zagal, R. & Saugstad, T. (red): Sundhedspædagogik for praktikere. 3. udg. Munksgaard Danmark: København. Servicestyrelsen (2011): Styr på kvaliteten kom godt i mål med en mad- og måltidspolitik Inspiration til planlægning af proces for, formulering af, implementering af og opfølgning på en mad- og måltidspolitik på ældreområdet. [PDF] Servicestyrelsen. Slagteriernes Forskningsinstitut (1992): Smagsbedømmelse. Fagtryk nr. 4. Tjønneland, A. & Clemmensen, H. I. (2010): Kost og kræft. I: Astrup, A. et al. (red): Menneskets ernæring. 3. udg. Munksgaard Danmark: København. Vinther-Jensen, K. (2000): Empowerment i det sundhedsfremmende arbejde. Tidsskrift for sygeplejeforskning, 2. Aalborg Universitet. Tilgængelig på: Ygil, H. K. (2013): Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer. [PDF] DTU Fødevareinstituttet. Tilgængelig på: 9bfb6d7f9f52/content [besøgt d. 22. nov. 2013]. Professionsbachelorprojekt af 87

59 11.0 Bilag 11.1 Kostpolitik Vi følger så vidt muligt Fødevarestyrelsens anbefalinger og arbejder med at implementere Gentofte Kommunes sundhedspolitik. Der er i alle tre afdelinger i Gentofte Fritidscenter, Kilden, Baunen, Klubben, adgang til koldt drikkevand for alle børn og unge. I Kilden serverer vi som hovedregel frugt / grønt samt rugbrød til eftermiddagsmad ( F )og børnene har adgang til koldt drikkevand hver dag, via en drikkevandskøler. Alt efter hvilke voksne der serverer eftermiddagsmad, er børnene med til at forberede maden skræller gulerødder, skærer agurker i skiver, serverer maden osv. Vi taler med børnene om hvad der er sund mad, og hvad der ikke er sund mad. Vi serverer en sjælden gang hjemmelavet pizza til F. Her deltager børnene i femstillingen, de hjælper med at rulle dejen ud, lægge fyld på og servere. Undervejs i arbejdet, taler de voksne og børnene om maden og hvad der er sund og usund mad, madvaner, forbrug af slik, saftevand. Er børnene mere sultne efter F er forbi, eller har de ikke haft nok mad med i madpakken, er der altid tilbud om et stykke rugbrød. Ind i mellem oplever vi at børn som kommet i skole, eller GFO inden skoletid, uden at have fået morgenmad. Disse børn tilbyder vi noget at spise, så de kan klare skoledagen. Er det mere end en engangshændelse, taler vi med forældrene om, hvordan det kan være at barnet ikke får morgenmad og om der er noget vi kan hjælpe med. Barnet kan f.eks. være en langsom starter og skal have tid til at blive sulten om morgenen. I forhold til Gentofte Kommunes succeskriterium om at alle børn dagligt har adgang til koldt drikkevand, har Kilden en drikkevandskøler, som alle børn har adgang til, både i skoletiden og i fritiden. I forhold til at nedbringe antallet af overvægtige børn, er vi godt på vej i Kilden, da eftermiddagsmaden i Kilden for ca. 4 år siden ændret til det nuværende, der hovedsagelig består af frugt / grønt samt rugbrød. Professionsbachelorprojekt af 87

60 11.2 Interviewguide Briefing: Bachelorprojekt. Ernæring og Sundhed. Udfordringer ifm. kostpolitik i GFO er. Optager. Anonym. Sundhed Fortæl lidt om dig selv og din stilling i GFO en - Hvad tænker du, hvis jeg siger sund mad? - Hvad er vigtigt for dig, hvis du spiser et mellemmåltid? - Hvor tit laver du selv mad derhjemme? Er det noget du undgår eller nyder? - Hvad er sundhed for dig, når du er på arbejde i GFO en? - Hvad tænker du om sundheden her? Kostpolitik - Kender du til jeres kostpolitik? - Hvad er din holdning til kostpolitikken? - Hvad tænker du, at en god kostpolitik skal indeholde? - Hvilken indflydelse ønsker du at have ifm. udarbejdelse af en kostpolitik? - Mener du, at I lever op til det, som står i jeres kostpolitik? Hvordan? Mellemmåltidet - Hvad synes du er et godt mellemmåltid? - Hvad er din holdning til det mellemmåltid, som I tilbyder i jeres GFO? - Hvad er din rolle i forbindelse med tilberedningen af mellemmåltidet? - Hvordan vurderer du dine kompetencer ift. at kunne tilberede et mellemmåltid? - Hvilke udfordringer tænker du, at du vil opleve, hvis du skal lave et mellemmåltid til børnene? - Hvad tænker du kan hjælpe dig ifm. tilberedningen af et mellemmåltid? Mellemmåltidet og børnene - Hvor vigtigt mener du, at mellemmåltidet er for børnene i GFO en? - Hvordan oplever du, at børnene tager i mod mellemmåltidet? - Hvad er vigtigt for børnene ifm. et mellemmåltid? - Hvad er børnenes holdning til mellemmåltidet? Har de nogle ønsker? - Hvor stor en indflydelse tror du, at et sundt mellemmåltid kan have på børnene? Generelt - Hvad er forældrenes holdning til mellemmåltidet? Har de nogle ønsker? - Hvilke sundhedsmæssige problematikker oplever du i GFO en? - Har du nogen tilføjelser? Debriefing: Tak for hjælpen. Professionsbachelorprojekt af 87

61 11.3 Indledende møde Tilstede ved mødet er: lederen af GFO en, Camilla Hundsholt og Heidi Anker Jensen. Lederen fortæller, at personalegruppen består af i alt 18 pædagoger og pædagogmedhjælpere. De 250 børn i GFO en går i klasse. Når de går i 3. klasse kan de gå i fritidsordning ved siden af GFO en. Derudover findes en fritidsklub for de større børn. Børnene kommer fra skolen til GFO en mellem kl Der serveres mellemmåltid mellem kl dagligt. Sådan har det altid været. En af pædagogerne bestiller varer om formiddagen og sætter varer på plads ved leveringen. Der er to andre pædagoger, som skiftevis sørger for mellemmåltidet. De to pædagoger har et hygiejnebevis. Lederen fortæller, at de fleste børn bliver mætte, og at de sidder og spiser mellemmåltidet i køkkenet. Lederen synes, at mellemmåltidet i øjeblikket er kedeligt, og at det er svært at finde på varierende mellemmåltider. Lederen har udarbejdet den nuværende kostpolitik med udgangspunkt i Gentofte Kommunes Sundhedspolitik. Lederen kender ikke til de pædagogiske mål for GFO en. Lederens fremtidige ønske hvis der er penge nok i GFO en: Mellemmåltidet tilberedes og serveres af en person med tilsvarende kvalifikationer, så der er styr på det At ansætte en medarbejder i køkkenet, som har kvalifikationer inden for pædagogik At der er styr på tingene i køkkenet og at der undgås madspild så vidt som mulig Professionsbachelorprojekt af 87

62 11.4 Samtykkeerklæring Pædagog1 Professionsbachelorprojekt af 87

63 Pædagog2 Professionsbachelorprojekt af 87

64 Pædagog3 Professionsbachelorprojekt af 87

65 11.5 Transskriberede interviews Pædagog1 Har arbejdet i køkkenet siden sommeren Sundhed og dig Efter sommerferien røg jeg i køkkenet, og det er ikke ligefrem min stærkeste side, men det var lige det, der fungerede bedst nu her og det er en anden pædagog, der ligesom sætter dagsorden for, hvad der skal laves i løbet af ugen. Det har vi talt om, at det måske skal laves om, da det er lige fjollet, når det er mig, der står og laver maden. Det er som regel altid mig, der er i køkkenet. Det tager jo også lidt tid, når der er 250 børn, der skal fodres Det er jo kun en snack og der er jo mange af dem, der tror, at det er sådan et helt måltid Der er jo nogen, der ikke har den stopklods, og så står de og propper i munden 02.04: sund mad Jamen det er det, vi bestræber os på jo, at det skal være sundt ik Det er meget sjældent, at de får knækbrød, det er i nødstilfælde, og det betragter jeg ikke som sundt Det er rugbrød og det er frugt 03.05: Noget der er sundt og mætter Det er igen det, at vi har ikke så meget tid, og der er også en masse rengøring i det, og der er opvask. Selvom vi har opvaskemaskine Jeg kan godt lide at lave mad, jeg elsker at lave mad Altså det her er lidt, hvad skal man kalde det rullebåndsarbejde, eller så noget, samlebåndsarbejde agtigt, synes jeg ikke. Altså det er ikke hvor jeg tænker, nej hvor er det hyggeligt det her. De der æbler de skal bare skæres. Altså der er ikke noget hyggeligt i det Jamen det er, når vi har noget mere tid (der kan gøre det hyggeligt) Så har jeg en time til at forberede det i, så der er ikke så meget tid til at jonglere i køkkenet, samtid skal vi holde os til de regler, der er, at vi må ikke bruge fersk kød eller, det skal være noget, der er forarbejdet ik (sundhed for dig her på arbejdet) Jamen det skal jo være noget groft og noget frugt Jamen det er hyggeligt, at der er mere tid til det, mere tid til at forberede det og mere tid til, at man kan stå og tage nogle børn med ind Altså taget i betragtning af den tid, vi har til det, så er det, som det nu en gang man være, altså øh. Jeg ved ikke lige, hvad der skulle laves anderledes Så er det, at jeg skal gå ind noget før, og så måske gå senere hjem ik, eller tidligere hjem hedder det. Professionsbachelorprojekt af 87

66 Muligheden kunne så være at den anden pædagog, som I også skal snakke med, hun er jo en som møder tidligt, fordi hun ikke er i en del i skoletiden, så derfor møder hun tidligere og kunne måske forberede noget Kostpolitik De må ikke få kage, det får de jo til fastelavn, der får de en fastelavnsbolle. Førhen var det så noget med kage om fredagen ik, det er der ikke noget af nu. Og som sagt må vi ikke bruge fersk kød, det skal være noget, der er forarbejdet, enten noget vi køber frossent, og så at det er kogt eller steget eller et eller andet. Den har den anden pædagog, og så tænker jeg, at hun fortæller mig, hvis der er et eller andet Åh I guder, det ved jeg ikke, hvad det skulle være (der skulle stå i en kostpolitik) Hygiejnen skal være i orden, og det skal opbevares korrekt Når jeg tænker hygiejne, at køkkenet er rent ik, 10.12: Nej, det siger mig ikke rigtig noget (at være med til at lave en kostpolitik) Altså vi har jo tre borde, som vi bruger, for det er jo også et sted, hvor de sidder og spiller og tegner og Førhen gik vi rundt med en klokke og så var der jo bare en kø, så derfor har vi sagt, at det er fra 1-3 og efter 3 så er det bare ærgerligt, vi kan ikke rigtig lade maden stå ude i for lang tid Så har vi fået lavet papirer, som er lamineret, hvor der står her spiser vi og så skal de ikke sætte sig ved andre borde For det første, at det er en snack, der tager den værste sult og så synes jeg, at det er vigtigt, at de sidder ned og de ikke står indover bordet eller sidder.. eller også så sætter de sig med ryggen til bordet, jeg har det bare sådan, he, vend rundt med benene under bordet ik Det synes jeg er vigtigt, at de også rydder op efter sig selv Altså vi har jo nogen, som er ekstremt kræsne Altså man står bare ikke og smider mad ud på den måde Det handler også om, at de lærer at.. altså at passe godt på det man har ik, det er ikke bare frås det hele Førhen fik de et helt æble og det var ikke alle, der kunne spise et helt æble og derfor gjorde vi det at vi skar et halvt æble, skar det over ik, så må de tage to æbler, hvis de kan spise det, men de må starte med at tage ét På den måde kan vi også spare nogle penge på det, ik Dig og mellemmåltidet Altså et godt mellemmåltid, jamen igen, øh, noget frugt og noget brød Jeg synes, at det er vigtigt, at der er noget brød, fordi jeg tænker, at det mætter lidt mere end når man tager et æble eller nu får de også brød til frugten ik Men et eller andet der sådan lige lægger en lille bund Det er rugbrød Professionsbachelorprojekt af 87

67 Jeg synes, at det er nogle gode ting de får 18.19: Det ville jeg slet ikke altså.. jeg synes, at det er lidt meget at læse tre år for at stå i et køkken og ikke bruge alt det, som jeg har lært Nu har jeg så været her i 10 år ik, så det ville da være spild af min tid, (griner) jeg synes også, at det kunne være fedt, hvis vi på et tidspunkt fik en decideret madmor til køkkenet ik, som kun ligesom havde den her opgave ik. jeg gider det bare ikke, ikke i længden Nej (til at pædagogiske kompetencer kan blive stimuleret i et køkken) Nej ikke med alle de forskellige børn vi har, som har brug for en voksen og brug for hjælp og har nogle udfordringer, der er det spild af tid, synes jeg Altså der kan man som en pædagog udrette meget mere end at stå og smøre rugbrødsmadder, det er helt sikkert pædagogisk arbejde med børnene i køkkenet?: Helt sikkert og det vil de også gerne og de kommer også til det der er jo også tid til, når jeg er færdig med maden, at jeg kan sætte mig ned og spille nogle spil med børnene og måske lige trække dem med, som ikke lige har nogle gode legerelationer og så noget ik, få dem med ind, helt sikkert så lidt gør jeg, men det er ikke det optimale for mig Børnene og mellemmåltidet: Det synes jeg, er vigtigt Jeg har set, hvad de har med af madpakker, hvor jeg ryster på hovedet, og tænker det er løgn det her De får en 20 er til to bagels, og der er ikke noget i mellem, det er bare rent brød Så begynder sulten at melde sig, og så sidder de bare og er urolige og ukoncentrerede og bare venter på, at de skal have frokost Det er lige før jeg tror, at mellemmåltidet er dagens højdepunkt 21.20: Ej de er ikke ligeglade, de synes selvfølgelig, det er kedeligt med frugt og rugbrød De drikker jo meget vand Vi kan ikke nå at følge med med opvasken, selvom vi har to opvaskemaskiner, så kan vi simpelthen ikke nå at følge med Førhen var de med ind over, øh, og med til at planlægge, hvad der skulle spises og de var også med til at forberede, så vi havde simpelthen lavet så nogle teams, hvor det kørte, men vi brugte for meget tid på det Professionsbachelorprojekt af 87

68 Pædagog2 Hun er uddannet pædagog og har arbejdet syv år på Gentofte Skole og GFO. Halvdelen af arbejdstimerne i 0. klasse, hvor hun er tilknyttet og står for undervisningen og resten af timerne, har hun i GFO en. Sundhed og dig På et tidspunkt var der ikke så mange, der tog køkkentjansen og så hoppede jeg lidt på den og så er sådan lidt blevet der Jeg har været meget i køkkenet og har også været med til at udvikle sådan hele vores kostpolitik, fordi den så meget anderledes ud for 7 år siden, da jeg begyndte her i sammenligning med hvordan den ser ud i dag Da jeg begyndte her for 7 år siden, der kørte vi meget lyse knækbrød, vi kørte kager, sådan jævnligt, vi kørte sådan fabriksfabrikeret pølsebrød og frikadeller, fabriksfabrikeret osv. Det er selvfølgelig en god og hurtig løsning, når der skal laves til 250 børn, men vi ved også godt, at det er en anden sammensætning, der er i de produkter, end hvis vi selv står og laver det derhjemme, så det var for mig at se ikke frygtelig nærende, ikke frygtelig mættende og ja. Men børnene kunne lide det og det er nok det der ligesom har holdt det i stik, tænker jeg 02.48: Udskiftning i personalegruppen, ny afdelingsleder taget kosten op og vende igen Det kom egentlig ret hurtig frem i fællesskab, at det lyse knækbrød, det kunne vi godt skippe, fordi børnene kan lide det ja, godt med smør på, men hvad er det, der mætter? Der er ikke ad libitum, man får et eller to stykker og så skal man klare sig helt til aftensmaden, så et stykke groft knækbrød eller et stykke rugbrød, det må være meget mere hensigtsmæssigt, og så skiftede vi det ud Så gik vi helt bort fra kager, vi gør det en gang om året, jeg tror, at det er i forbindelse med Halloween, der bager vi. Is det kan de få op til sommerferien, men ellers er der ikke noget indenfor sådan dessertkategorien, det serverer vi ikke længere Jeg har det egentlig fint med det, og det er i sig selv en meget interessant diskussion, som altid dukker op, hver eneste gang vi har et nyt skoleår, og vi skal modtage nye forældre og diskutere hvordan og hvorledes Også ude i klasserne, hvor det kan være svært nok for forældrene at blive enige om hvordan og hvorledes med fødselsdagene, men også os hernede, i en større gruppe, som også skal blive enige om noget Jeg har det meget fint med, at der ikke bliver serveret kager og noget i den dur, saftevand eller så noget. Jeg har en hel klar idé om, at det ikke er noget, de mangler. Jeg ved, at jeg også selv har børn, og jeg ved, at de kan lide det, men jeg ved, at de får rigeligt af det i forvejen, og de fleste børn har et sukkerindtag på meget højere end det anbefalede, så det skal ikke være her, at vi sådan overøser tænker jeg 04.50: Enighed i personalegruppen Professionsbachelorprojekt af 87

69 Jeg tror man sætter noget god tid af til at prøve at diskutere, og derfor har vi en tovholder, som typisk er afdelingslederen, og så har vi ikke nødvendigvis den store sådan faglitteratur fremme, når vi sådan, det bygger nok egentlig meget på, hvordan vi selv lever, og hvad vi sådan ved Og så når vi rammer sådan nogle af de spidspunkter, hvor vi kan mærke, at her er der en der synes, at det er helt okay med kage en gang om måneden, for det skader jo ikke, så må nogle af os andre, som så mener noget andet, så må vi jo gå ind så godt som vi jo kan og argumentere for, hvorfor vi synes, at det ikke er nødvendigt 05.50: Ledelsens rolle Altså den ledelse vi har nu, er meget synlig og meget sådan meget konkret og fastholden, uden at det skal lyde sådan diktatorisk, det er det overhovedet ikke, men der er en hel klar synlig ledelse, og det er rigtig nødvendigt her, fordi vi er mange, som synes meget om meget Og så er vi jo en pædagogstab, som kan diskutere fra nu af og til evighed og måske aldrig blive enige alligevel, så det er også sådan med at nå frem til noget ikke, inden for rimelig tid. Så bliver det mere og mere rugbrød og det bliver mere og mere frugt Vi har ikke haft sådan en grundig løbende evaluering, som vi måske burde, men vi har konstateret, at nu har det kørt på det her frugt og rugbrød i hvert fald tre ud af de fem dage i ugen. Der har været en overgangsperiode, hvor børnene har skulle vænne sig til det, og der har også i overgangen, hvor børnene har efterspurgt og sagt, hvornår får vi knækbrød og hvorfor får vi aldrig kage og så noget og så gik det ligesom væk ret hurtigt Dem, der ikke kan lide at spise rugbrød derhjemme og i madpakkerne, der er nogle af dem, der bare spiser rugbrød her glædeligt Det har ikke trukket i langdrag og været brokkeri på brokkeri, sådan har vi bare gjort det og så har børnene affundet sig med det Så det er rugbrød og frugt primært 08.31: Holdning til kostpolitikken Min helt egen personlige holdning er, at jeg synes faktisk, at det er rigtig fint, som det er nu Hvis vi tog den op igen, så tror jeg godt, at vi kunne møde sådan modsætninger, for der er nok nogen, der vil mene, at det blev for ensidigt og det er synd for børnene, sådan kedeligt og så videre. Men hvor jeg vægter helt personligt egoistisk, vægter jeg, at jeg ved, det er sundt og nærende. Jeg ved, at de kan spise det, og så vil jeg hellere prioritere mit sammenhold med børnene på andre måder end at skulle stå og køre opvaskemaskinen i timevis og knokle en suppe frem, som der så pludselig står 200 børn ude i køkkenet på engang, fordi så er det alle have det. Det andet kører sådan meget over to timer flydende, når vi har de rigtig store ting, der tiltrækker, så har vi alle sammen ude på en gang, og det giver et frygtelig kaos Ambivalent, jeg tror ikke, at der går noget fra børnene på den måde, vi gør det på og slet ikke her i Gentofte. Jeg tror simpelthen, at de får, hvad de har brug for, og de får også mere til, og det går helt fint, så jeg er ganske godt tilfreds Professionsbachelorprojekt af 87

70 10.01: Mellemmåltidet og børnene Jeg tror, at de fleste synes, at det er fint nok Det er klart, hvis vi begynder at sætte ønskesedler ud, så ville der nok stå nogle andre ting på, det er jeg ret sikker på, men som sagt der er så lidt brok ud af de 250 børn 10.51: Fortæller om tredje klasserne og andre muligheder 11.36: Enighed om en kostpolitik, forældrene Det tror jeg, at de havde den gang jeg begyndte her, der havde de nogle indsigelser, og det kunne jeg jo godt forstå. Jeg har ikke hørt sådan over de sidste år, at der har været nogen, der kommenterede på det, så enten går de stille med det, ellers er de godt tilfredse 12.14: Sund mad Det skal være nærende og mættende og det er rugbrød og frugt jo Jeg tænker helt basalt noget, som kroppen har brug for, og som kroppen nemt kan optage 13.08: Sundhed og dig At føle at man trives. Noget med at være glad for at skulle herhen. Det er noget med at være glad, når man er her. Det er noget med at føle en tryghed overfor kollegaerne og med kollegaerne. Det er noget med at kunne mærke, at man kan finde ud af det man laver, at få noget feedback fra børnene af og selv at kunne give feedback også. At kunne mærke egne styrke i sit arbejde, og de relationer, som vi nu befinder os i, men også at kunne mærke sine egne svagheder og turde tænke på det og arbejde med det også at røre sig, det gør jeg meget Mellemmåltidet og dig 14.44: Godt mellemmåltid Jamen jeg synes, at den med rugbrødet, den er rigtig god Jeg synes også sådan et stykke groft knækbrød, det kan godt også godt være godt og så måske et meget godt supplement til al det rugbrød, vi kører. Jeg synes godt, at man må putte smør på, jeg er ikke fedtforskrækket, som der er så mange andre, der er ifølge medierne Vi er blevet lidt fedtforskrækket Men det handler ved om mængderne og hvilken energi, altså hvor meget energi, vi så generer på det, og hvor meget vi bevæger os og så videre Så det med, at børnene får smør på brødet for så bedre at kunne lide det, det har jeg absolut ikke noget i mod Jeg har ikke tænkt mig at omvende børn og familier overhovedet, men når jeg har sådan lige medbestemmelse på, hvad vi serverer herovre, så kan jeg godt have en mening om, at det der med at putte smør på brødet, det synes jeg ikke skader Man ved noget om sundhed, og det betyder rigtig meget for mange herude (i Kommunen), og man gør det også, for mig at se, på den helt rigtige måde langt hen ad vejen, helt sådan generelt : Minimælk, skummetmælk 17.42: Praktisk rolle Professionsbachelorprojekt af 87

71 Når jeg er i køkkenet, så er jeg i køkkenet hele dagen og så møder jeg typisk ind kl. 11 og så tager jeg forklæde på med det samme Jeg har den første tid alene, for der er børnene ude til frikvarter, så kommer børnene ind, og så håber jeg meget, at jeg har det klar allerede der, så jeg også ligesom kan prioritere tiden sammen med dem Jeg må blankt erkende, og der kunne vi også godt, vi ser nok også lidt forskelligt på, hvor meget man bør inddrage dem eller hvor meget, og jeg er ikke i tvivl om, at det sådan ideelle i den ideelle verden for mig, der ville det også være sådan jeg kunne have 4-5 børn med hver eneste dag og så kunne de stå der og hygge smøre osv., men det er et tidspres, som gør, at jeg prioriterer anderledes, det har jeg mange gange tænkt, at jeg kunne godt ønske mig, at det var anderledes, at jeg simpelthen sagde at så må det bare tage den tid det tager, og så må børnene vente på eftermiddagsmaden, men jeg er ikke nået dertil Jeg vil hellere selv stå med det og knokle lidt mere igennem og så få det forholdsvist hurtigt overstået Så spændende er det heller ikke for børnene at stå og smøre rugbrødsmadder Så jeg inddrager dem ikke så meget i selve tilberedningen, det må jeg indrømme Det skulle ikke være så skarpt på, hvornår vi skal gå i gang med at servere den her eftermiddagsmad, og hvornår præcis den skal være færdig med at være serveret, plus at man så også står for hele køkkenet, hvor der er mange børn ude, som laver så mange ting, og hvor man også gerne skulle kunne have et øje og kunne sætte sig ned engang i mellem sammen med dem og så noget Det bliver for mig sådan lidt uoverskueligt, ja det gør det 19.56: Pædagogiske kompetencer i køkkenet Altså jeg er fast der Den der tryghed i for børnene, at de ved nogenlunde, hvor de voksne befinder sig, de skal ikke ud og lede efter en Kim hver eneste dag, for rykker han sig fra det ene sted til det andet Jeg har jo været rigtig meget i det køkken, og det har de vidst, og så kommer de ind Og det er jeg ikke ene om at mene, det gælder også for de andre, der er i køkkenet, at vi er nok de voksne i huset, som faktisk ser flest børn i løbet af dagen, fordi alle børnene kommer forbi køkkenet for at hente deres eftermiddagsmad og mange af dem bliver der også for at lave noget der Det er et af kernepunkterne i GFO en Så der er rigtig meget kontakt med børnene og rigtig meget omsorg og rigtig meget sådan ja, pædagogisk arbejde, selvom jeg ikke lige står og tilbereder mad sammen med dem I den rolle kan man, kan du ikke sige, at så koncentrerer jeg mig om det her og giver de 5 børn en skarp kniv hver og så kan de stå og snitte lidt, og så er du der hele tiden med øjne på, hvis der nu sker et eller andet Professionsbachelorprojekt af 87

72 Men det er der, hvor jeg prioriterer og siger, at så vil jeg hellere give mig andre steder og give mig fuldt ud der, frem for lige præcis i situationen, hvor vi står og tilbereder Ind imellem så har jeg jo børn med, men det hører til sjældenhederne, ja 23.33: Køkkenet omdrejningspunkt Det er det, fordi vi har fået skabt hele dette køkkenalrum, dels så har vi mellemmåltidet, som jo er det alle børnene, hvis de ellers husker det, skal forbi i løbet af dagen og ud over det, så har vi lavet 9 enheder, som vi har købt. Tidligere var det meget lange borde, der blev sat op i en hestesko, så har vi lavet, så har vi købt de her nye lidt mindre borde, som vi så har sat op og så med en lampe henover hvert lille bord, og så har vi simpelthen bredt de her aktiviteter ud. Det giver noget andet, når man sidder sådan i mindre enheder og kan tale sammen sådan på kryds og tværs uden at skulle råbe og skrige, fordi nu sidder den anden pludselig 8 meter længere henne, der er sket en markant ændring 24.22: Hun fortæller om poolbordet 26.41: Skabt nye relationer ved småbordene Men de sidder der så heller ikke så længe, så jeg tænker det er ikke der, hvis jeg sådan lige skulle pege et sted, hvor der virkelig sker noget, det tror jeg simpelthen ikke. Det er for hurtigt, og vi har ikke haft på tale, at så skal vi prøve at holde dem i en halv time, fordi det er ikke muligt her, men jeg har en overbevisning i at, når man sætter sig der og ikke går så meget op i, hvem der sidder ved siden af, og hvem der var der i forvejen og så videre. Så sidder man og kigger rundt, og man får set nogle nye ansigter og får måske en lille sludder eller sladder og hilst på, og så er der en kontakt, og så er der jo skabt et eller andet 27.44: Mere fokus på måltidet Jaah, det ved jeg ikke Jeg tænker meget sådan praktisk. Jeg tænker sådan logistik, og jeg tænker det hele, og jeg ser sådan tidsbegrænsning over for timer Jeg tror, at det ville give noget, hvis man satte sig, hvis vi nu prioriterede, at der sad en voksen lidt oftere ved de der borde og sad sådan at hyggesnakkede. Det har vi gjort hen over vinteren, hvor vi tager en eftermiddagsthe sådan sidst på eftermiddagen, der er mange af børnene hentet og så rykker vi et par borde sammen og så drikker vi lidt the. Så kan de komme ind og sætte sig, og der sidder typisk en voksen, og der sker der noget, altså det er klart at i det øjeblik, der er en voksen på, og der er noget sådan styring, så sker der nogle andre ting, end der gør når børnene selv bare skal sidde, så det tror jeg sagtens, at man kunne gøre, men vi gør det ikke Nogen gange så bliver det for mig et nærvær, som ikke bliver sådan helt som det jeg kunne tænke mig Altså jeg kan sagtens have forventninger om, at nu sætter jeg mig, og nu skal jeg hvert fald sidde her i 20 min. og snakke, og vi sidder med en langsomspiser, og nu skal vi rigtig og så går der 2 min., så står der et skrigende barn, som har slået sig og så går jeg Professionsbachelorprojekt af 87

73 Sådan er virkeligheden jo her, selvfølgelig kan det gøres anderledes, alt kan i princippet lade sig gøre, men det handler om prioritering og sådan noget forarbejde Jeg synes ikke, at der går noget tabt, for de her børn, de trives egentlig meget godt i det 30.06: Uddannet pædagog og arbejder i køkkenet Meget ambivalent i virkeligheden Jeg har været helt ovre i den anden grøft, hvor jeg har tænkt, det er simpelthen ikke det, jeg er uddannet til Der har det ændret sig med, hvad vi har serveret, men også hele strukturen i det Jeg blev kastet ind i det fuldstændig som nyansat og fik at vide, at der kun skulle være en i køkkenet og så skulle det være varme retter, og jeg var grædefærdig, da jeg kom hjem Jeg kunne slet ikke forstå det, og jeg synes, at det var dybt urimeligt, og det kunne jeg slet ikke Det synes jeg ikke var rimeligt Det der med, at man ikke kunne nå det og det ikke var rart og hyggeligt og tingene ikke blev lavet ordentligt osv. Så sejlede hele køkkenet jo, fordi jeg ikke kan være en person, der står for det hele og skal holde øje med hele køkkenet, så det var en grum tid for mig Så har udviklingen været, at jeg mere og mere ser det her pædagogiske i det også, meget fordi at jeg så også er, jeg er en der er ret tydelig her på arbejdspladsen, jeg er en siger, hvad jeg mener Derfor synes jeg, at jeg kommer meget godt igennem med mit pædagogiske arbejde, som jeg nævnte før og derfor kan jeg godt tåle nu at stå og tømme 20 opvaskemaskiner i løbet af en dag, fordi jeg også synes, at jeg har gjort en forskel for børnene Men det er helt klart, at det giver god mening, at få ansat en som også ved rigtig meget og er uddannet til det med kost og børn Der er også den praktiske del, med at tømme opvaskemaskiner osv. For dybest set, så mener jeg ikke at det er min opgave Nu ved jeg godt, at det kommer til at lyde, som en selvmodsigelse, for så siger jeg, at jeg ikke skal have dem med i mit arbejde, men der sker så meget hyggeligt sådan samvær samtidig eller hen over skranken Jeg kan godt affinde mig med det her. Jeg skal ikke kunne sige om, det er det jeg vil de næste mange år, hvis jeg er her, det ved jeg ikke, men jeg er gået fra at synes, at det her var ikke rigtigt,og at det var simpelthen ikke rimeligt, fordi jeg så også synes, at vi er en arbejdsplads, hvor vi også er forskellige sådan baggrundsmæssigt, uddannelsesmæssigt og så videre og så synes jeg ikke, helt ærligt at det skal være så nogle af de pædagoger, som ellers sådan gør rigtig meget for denne her arbejdsplads, som så skal stå og være praktiske grise, når vi kunne have nogle andre til det Jeg kunne ikke overskue det, da jeg lavede varm mad til så mange Det kan jeg bedre klare, fordi det suppleres med det andet, som jeg synes det er pædagogiske arbejde Professionsbachelorprojekt af 87

74 Pædagog3 Hun har arbejdet der i 12 år og er pædagogmedhjælper og den pædagog, der indkøber mad og laver madplaner i samarbejde med dem, der er i køkkenet. Jeg har nogle timer om formiddagen, hvor jeg kan indkøbe varerne eller bestille varerne Sundhed og dig Jeg har også været af sted på ernæringskursus og noget Men altså rugbrød det er det, der er mest nærende, altså i forhold til knækbrød Men nu er det jo ikke sådan deres ernæring vi har herovre, her er det jo et mellemmåltid, den anden ernæring, det er jo forældrene, der skal dække den ind Det er frugt og rugbrød Nogen gange kan det godt være ret ensformigt (mellemmåltidet) Det kan være, at den der står i køkkenet eller det kan være, hvad der sådan lige er nemmest, altså hvis der ikke er mange folk på arbejdet, så nytter det ikke noget, at jeg ber nogen om, at de skal stå og lave indianer, fordi det tager tid Så det er tiden, der også afgør lidt, noget der kan laves sådan rimelig hurtig ikke Jeg har sådan nogle lidt faste skemaer, som jeg bare printer ud, og så kan man supplere eller ændre 06.15: ideer til mellemmåltider? Det ved jeg egentlig ikke Jeg har også kigget lidt på, hvad får de egentlig i mine egne børns institution som mellemmåltider, ik og så at nogle af dem, de var implementeret, som jeg så bare har taget med videre ik Også da vi var på ernæringskursus, der fik vi også en masse gode tips til en masse lækre ting, man kunne lave Nogle er sådan decideret, hvis man har en køkkendame for nogle af dem, hvis man har flere timer til at stå og forberede mellemmåltiderne ik Der var faktisk også kage med i de der opskrifter uden sukker, fordi det var lavet på squash og meloner og sødet det i stedet for Blev det besluttet, nul sukker sukker blev droppet I starten synes jeg argh come on ik, altså fordi det kommer også an på hvor meget sukker, man putter i, og hvor meget man indtager før, at jeg synes vagtgevær og at jeg tænkte, at man en gang om måneden ikke eller hver anden måned om man om fredagen ikke godt kunne sige, at så var der hjemmebagt kage, det er jo ikke det, de dør af Det er jo det, hvis de får kage mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag plus alt, det de får hjemme også, altså det er jo det, der gør, at man begynder at skrige alarm, synes jeg ik, men der blev holdt meget fast på, at det var kun ved særlige lejligheder Professionsbachelorprojekt af 87

75 Der bliver lavet pandekager ugentlig her, men det bliver pandekager ude på bål, så det er en pædagogisk aktivitet, så det er jo ikke alle 250 børn, der går ud og spiser pandekager med syltetøj, vel, måske 20 eller 30 børn en gang om ugen, der får det tilbud ik Jeg ved, at der er nogle af mine kollegaer her, der rigtig gerne vil ud og lave bålmad ude på bålet Kostpolitik Der må jeg være svar skyldig og sige, at jeg tror, at jeg har læst den, og jeg tror også, at jeg har, men lige nu, der er vi på bar bund Jeg tror, at kostpolitikken det skal være sundt og nærende og ikke så meget sukker og noget Der er det ikke kage, pizza jo man kan godt lave pizza, når man laver det på grovbrød, og man kan jo vælge fedthedsgraden af de forskellige ting, man putter på Der blev man lige taget med, at man ikke kan den udenad, men der er en, og den kan man finde inde på vores net over Kommunens sundhedspolitik Frugt og grønt og brød og men jeg synes også, at der skal være plads til at man en gang i mellem laver noget, der ikke lige følger, fordi det kun er et mellemmåltid, hvis det var fordi vi skulle servicere dem til deres hovedmåltider, så ville jeg nok se lidt anderledes på sådan en kostplan ik (det der skulle stå i en kostpolitik) Så ville jeg nok gå mere op i hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler, flere fiskedage, grøddage eller altså så nogle ting Så skal der være i en kostpolitik, at der skal være frit budget Jeg sidder ikke og kigger på, hvad tingene koster, men når jeg har brugt for mange penge, så får jeg det at vide Det kan det godt (hæmme mellemmåltiderne med økonomien) I gamle dage hed det, at vi havde 80 øre pr. barn til indkøb af eftermiddagsmad og så rækker 80 øre ikke ret langt Fordi de vil nok ikke have sådan en rebelsk en som mig med, der godt synes, at der må være sukker en gang i mellem 13.59: Jeg synes godt, at man en gang i mellem kan laver noget andet.. Jeg ved bare ikke, hvad det kan være Det ville være legalt at sige, at jeg står med en gruppe børn, vi bager lige en banankage til hele hytten ik, så nu er det sådan ved særlige lejligheder ik Jeg tænker at børnene og pædagogerne, så har de et projekt sammen ved, at de skal bage en kage til dem alle sammen pædagogisk arbejde i mellemmåltiderne Det kan det godt ja Børnene de vil rigtig gerne være med til at skære frugten ud og de vil gerne være med til at servere den for de andre Der tænker, jeg at det er for lille (køkkenet til at inddrage børnene mere) Professionsbachelorprojekt af 87

76 Jeg tænker, at det er rigtig meget tid, man skal bruge Men det kan være, at det bliver anderledes, når den nye skolereform, at vi så er mere sammen med børnene på nogle andre tider af dagen, end vi plejer at være Der er jo en vis hygiejne, når børn skal være med til at lave mad Det tror jeg også kræver alt for meget af os med at gå og skrive temperaturer og lister ned og hvad det er for noget (egenkontrol), der ville være rigtig meget egenkontrol I vinterhalvåret har vi døren lukket til køkkenet, for så er der noget mad, vi ikke kan lave, fordi der kommer jordbakterier ind Den er ikke så slem om sommeren, for der er det sand, det er nemmere lige at få fejet ud Børnene og mellemmåltidet Sådan generelt så er de faktisk okay tilfredse med det, der er nogen som ikke er frugtbørn, de vil altid sige, åh det kan jeg ikke lide eller noget Men så er der altid, det der rugbrød ved siden af, så kan de tage et stykke rugbrød, jeg kan ikke lide rugbrød Generelt Ikke noget dårligt (hørt fra forældrene) Det er jo ikke et måltid, som vi tvinger dem til at spise Så spis det du kan lide Jeg kan godt stå inde for dem, det synes jeg godt (mellemmåltiderne) Jeg synes, at det er okay af et mellemmåltid at være, det vil jeg godt kunne leve med at mine egne børn også fik i deres institution Jeg synes egentlig, at det er fint, som det er nu, men man kan altid forbedre, man kan altid få flere ideer Selvom man får nogle gode ideer, så er det også tiden, der gør det lidt Jeg vil gerne levere en god vare, hvis jeg skulle stå derude og lave mad til 250 børn, så ville jeg jo gerne have at tingene er i orden og er der og så er det nok ikke sikkert, at det altid er færdigt til kl. 1 Ja, der synes jeg generelt, at vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden Jeg tror det der med, at man har nogle gode kollegaer og man kan samarbejde med dem, vi kan hjælpe hinanden og vi har nogle glade børn Det er fordi vi ikke har den fysisk, ik (kostpolitikken). Professionsbachelorprojekt af 87

77 11.6 Temaer til seminar Mellemmåltidet som pædagogisk ramme - Hvordan kan mellemmåltidet være en pædagogisk aktivitet? - Hvordan kan mellemmåltidet fremme det pædagogiske arbejde? - Hvilke oplevelser skal mellemmåltidet give børnene? o Hvorfor den oplevelse? Mellemmåltidet som kulinarisk ramme - Hvordan kan I give børnene en kulinarisk oplevelse? - Hvordan kan I styrke børnenes smagspræferencer? - Hvilke oplevelser skal mellemmåltidet give børnene? o Hvorfor den oplevelse? Inddragelse af børnene - Hvordan kan børnene inddrages i mellemmåltidet? - Hvilke begrænsninger kan inddragelse af børnene give? o Hvordan løses disse begrænsninger? - Hvilke oplevelser skal inddragelse af børnene give o o Børnene? Jer? Pædagogiske mål - Hvordan kan jeres pædagogiske mål i GFO en indfries ved mellemmåltidet? o o Tilberedning af? Servering af? - Hvordan kan mellemmåltidet udvikles som pædagogisk ramme? - Hvad kan mellemmåltidet give børnene på længere sigt? Professionsbachelorprojekt af 87

78 11.7 Det serverede mellemmåltid Mellemmåltidet er indtastet i kostberegningsprogrammet MadlogVita. Vægten er fastsat på baggrund af Fødevareinstituttets rapport Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer (Ygil 2013). Professionsbachelorprojekt af 87

79 11.8 Plancher fra seminar Mellemmåltidet som pædagogisk ramme Professionsbachelorprojekt af 87

80 Mellemmåltidet som kulinarisk ramme Professionsbachelorprojekt af 87

81 Inddragelse af børnene Professionsbachelorprojekt af 87

82 Professionsbachelorprojekt af 87

83 Pædagogiske mål Professionsbachelorprojekt af 87

84 Professionsbachelorprojekt af 87

85 11.9 Mellemmåltidet, tryllegrød Mellemmåltidet er indtastet i kostberegningsprogrammet MadlogVita. Vægten er fastsat på baggrund af Fødevareinstituttets rapport Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer (Ygil 2013). Tryllegrød er grød med honning, banan og hasselnødder. Hirseflager, havregryn og salt koges i minimælk og serveres med honning, bananskiver og hasselnødder. Professionsbachelorprojekt af 87

86 11.10 Mellemmåltidet, sørøvermad Mellemmåltidet er indtastet i kostberegningsprogrammet MadlogVita. Vægten er fastsat på baggrund af Fødevareinstituttets rapport Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer (Ygil 2013). Sørøvermad er en rugbrødssandwich med tunsalat og et glas minimælk. Tun, ærter, majs og græsk yoghurt blandes og smages til med salt, peber og citron. Et blad fra spidskålet skylles og lægges på den ene skive rugbrød. Dernæst smøres tunsalat på spidskålet og en skive rugbrød ovenpå. Rugbrødssandwich serveres med et glas minimælk. Professionsbachelorprojekt af 87