FORDI VI VIL. Frivillige ildsjæle løfter i fællesskab i Albertslund. Årsskrift for Albertslund Boligsociale Center, 2013.

Transkript

1 FORDI VI VIL Frivillige ildsjæle løfter i fællesskab i Albertslund Årsskrift for Albertslund Boligsociale Center, Udgivet februar 2014

2 Her finder du ABC Du er velkommen til at kontakte en af medarbejderne direkte. ABC s adresser: Områdesekretariatet Kanalens Kvarter Albertslund Lokalkontor Blokland Blokland Albertslund Lokalkontor Nord Bækgården Albertslund Lokalkontor Hedemarken Hedemarksvej Albertslund Områdesekretariat: Leder: Mai Green Petersen Kanalens Kvarter 104 tlf: mgp@bo-vest.dk Souschef: Trine Sander Kanalens Kvarter 104 tlf: tsp@bo-vest.dk Aktivitetskoordinatorer: Kanalens Kvarter: Louise Ø. Andersen Kanalens Kvarter 104 tlf: lan@bo-vest.dk Albertslund Nord: Rikke Stougaard Olesen Bækgården 17 tlf: rso@bo-vest.dk Hedemarken: Lone Kaas Hedemarksvej 14 tlf: lka@bo-vest.dk Blokland: Anette Gregersen Blokland 48 tlf: agr@bo-vest.dk Tværgående medarbejder: Børn og unge: Lam Cai Truong Bækgården 17 tlf: lct@bo-vest.dk Gratis sms-service Du kan modtage nyheder om aktiviteter i dit boligområde direkte på din telefon. Henvend dig til den lokale aktivitetskoordinator eller se mere på Facebook Følg med på Facts om ABC ABC er et boligsocialt samarbejde mellem AB, AKB Albertslund, VA, BO-VEST, KAB samt Albertslund Kommune. ABC blev etableret i januar 2008, og i alt ti forskellige boligafdelinger har deltaget i samarbejdet. Seks boligafdelinger er med i ABC i perioden De seks boligafdelinger, der deltager, er AB Nord, VA Bæk- og Fosgården, AB Etagehusene, VA Kanalens Kvarter, VA Blokland og AKB Hedemarken. Omkring 66 % af udgifterne betales af Landsbyggefonden. Resten er finansieret af Albertslund Kommune og afdelingerne. Hertil kommer støtte fra forskellige fonde og puljer til projekter af kortere varighed i boligområderne. Tekst, fotos og illustrationer: Jakob Fälling Fälling.dk - 2 -

3 Rammer for frivillighed ABC s årsskrift 2013 handler om nogle af de varige spor, som det boligsociale arbejde gerne skal sætte i boligområderne. Vi har valgt at sætte fokus på frivilligt arbejde. Og på nogle af de metoder, som man rundt omkring i projekterne har taget i brug i 2013 for at tiltrække og fastholde ildsjæle. Det har vi valgt, fordi det frivillige arbejde fylder langt mere i det nye projekt end i det forrige. Og fordi ildsjælene kan gøre så afgørende en forskel for trivslen og det sociale miljø i boligområderne. De historier, vi har valgt ud, handler alle sammen om at skabe gode rammer for frivillighed. Rammer, der kan bestå, også når støtten fra Landsbyggefonden til det boligsociale arbejde i Albertslund en dag ophører. Det kan være fysiske rammer som etableringen af et cafélokale eller et havefællesskab. Det kan være organisatoriske rammer som dannelse af nye foreninger og nye samarbejder. Det kan være kulturelle rammer, som giver de frivillige gode vilkår og mulighed for at være med på den måde, der passer den enkelte. Og det kan være rammer i form af nye traditioner, der kan forene de forskellige beboergrupper og med årene blive en fast del af årets gang i boligområdet. Rigtig god læselyst. Albertslund Boligsociale Center Ergoterapeut-studerende laver juledekorationer med netværkshusets kvinder. Ler er godt at arbejde med, når man lider af gigt i hænderne. Foto: Mai Green Petersen

4 Det boligsociale arbejde søger ankerplads 'Forankring har været et gennemgående tema i ABC i Men hvad betyder det? Af Mai Green Petersen, sekretariatsleder Slår man op i en ordbog, kan man se, at forankring betyder at fastgøre noget eller at have rødder i noget. Altså at skibet ikke driver rundt på må og få, men er fortøjret med et anker, der skaber forbindelse til fast grund. Overfører man det til det boligsociale arbejde, handler det om, at de projekter der sættes i søen med støtte fra Landsbyggefonden fra , ikke må være løsrevet fra projektejernes faste opgaver. Projektejerne er boligafdelingerne, boligselskaberne og kommunen. Det er ikke nyt, at vi skal forankre. Men særligt i de boligområder, der har haft projekter i mange år, kan dette vigtige fokus let fortone sig. Opstarten af en ny boligsocial helhedsplan i 2013 har været en god anledning til at stille skarpt igen. For det er nu, fra begyndelsen, at projekterne skal have deres rødder i de behov og den hverdag, som boligafdelingerne, boligselskaberne og kommunen oplever. Ellers er det mindre sandsynligt, at nogen vil gøre gavn af erfaringerne om tre år. Og hvis erfaringerne ikke bæres videre, er de for så vidt spildt. Samarbejde giver mening Afdelingsbestyrelser, boligselskaber og kommune ser på boligområderne med hver deres briller og har hver deres kerneopgaver. Men et og samme projekt kan være svar på parternes forskellige udfordringer. Tag som eksempel et lommepenge-projekt, hvor unge hjælper med forskellige opgaver i boligområdet og optjener penge til en fælles tur. For de unge og deres forældre handler det nok mest om at finde gode kammerater og få råd til en oplevelse. For afdelingsbestyrelsen handler det mere om, at de unge er med til at passe på området, så udgifterne til hærværk mindskes, og huslejen ikke stiger. Set med boligselskabets briller bidrager projektet til, at unge og voksne lærer hinanden at kende på en god måde, så de er trygge i boligområdet, bliver boende og klager mindre over hinanden. Set fra rådhuset kan projektet lære de unge at være ansvarlige og måske hjælpe dem på vej til et rigtigt fritidsjob og på sigt en uddannelse. Perspektiverne er forskellige, men alle ønsker velfungerende boligområder med tilfredse beboere. Det er derfor, det giver så god mening at mødes og samarbejde om trivslen i boligområderne. Forankring handler også om, at alle parter gør sig nogle erfaringer og får nye kontakter og dermed nye måder at tænke på og nye muligheder for at handle i hverdagen. Fremtiden uafklaret I dag er der en lang række aktiviteter i de boligområder, der deltager i ABC. De fleste handler om beboernetværk, inddragelse og demokrati. Projekt-ejerne har prioriteret på den måde, fordi beboernes sammenhold kan forebygge mange problemer. Og fordi de tror på, at beboerdemokratiet og det frivillige arbejde kan bære en stor del af de nye traditioner videre. Der er vist ingen tvivl om, at der i fremtidens velfærdssamfund er brug for, at vi alle gør en forskel som frivillige f.eks. i vores boligområde. Men der er selvfølgelig også grænser for, hvad man kan lægge på ildsjælenes skuldre. Frivilligt arbejde skal være drevet af lyst og personligt overskud. Derfor vil der, når bevillingen til ABC udløber med udgangen af 2016, ret sikkert stadig være brug for boligselskabernes og kommunens engagement. Til at støtte og anerkende de frivillige og beboer

5 demokratiet. Til at fremme de brobyggende netværk, der ikke opstår af sig selv. Til at skaffe rammer og finansiering til nogle af ildsjælenes gode idéer. Til at bringe de lokale ressourcer sammen. Om opgaver som disse skal ligge på ejendomskontorerne, i boligadministrationerne, hos kommunen og/eller i et fælles sekretariat som i dag, det er et af de spørgsmål, der skal tages stilling til. Fakta: ABC s visionsgruppe har i 2013 nedsat et udvalg, der arbejder med forslag til, hvilken form det boligsociale arbejde skal tage efter

6 Flere traditioner Nye haver og nye traditioner skal bygge bro mellem grupper af beboere i Hedemarken. Der er masser af ressourcer at bygge på i afdelingen Beboernes tilfredshed med boligområdet er stor. Men der er også ting, der kan blive bedre. Hedemarken har en meget aktiv afdelingsbestyrelse, men den efterlyser redskaber til at rekruttere flere frivillige. Selvom der findes et miljøråd og et velholdt, hyggeligt udemiljø i Hedemarksvænge, forfalder opgangshaverne i andre dele af bebyggelsen. Selvom der er fester og beboeraktiviteter, tiltrækker de meget få beboere af anden etnisk herkomst. Og selvom der er mange beboere, der trives, er der også en stor gruppe, der er ensomme eller har andre udfordringer. Da AKB Hedemarken startede deres projekt 1. januar 2013, var der masser af paradokser i den store afdeling. Tag nu bare Naboskabsundersøgelsen: Der var ikke så mange, der deltog i undersøgelsen, som styregrup- Ved festivalen 'I Love Hedemarken' deltog nye beboergupper i en fejring af bydelen

7 pen havde håbet, men dem der svarede, var meget glade for at bo der. Alligevel kom de med mange ønsker til forbedringer af det sociale miljø i boligområdet. Og det sprang i øjnene, at der er begrænset kontakt mellem de forskellige beboergrupper.»vi har arbejdet på en boligsocial handlingsplan i snart to år. Og i 2013 kom vi endelig gang med nogle boligsociale tilbud. Styregruppen har i tæt samarbejde med vores aktivitetskoordinator Lone Kaas fået afdækket og prioriteret de ønsker og idéer, som vi fik i forbindelse med naboskabsundersøgelsen«, siger Helle Sørensen, der er den ene af afdelingsbestyrelsens tre repræsentanter i Hedemarkens styregruppe. I styregruppen sidder også afdelingens ejendomsleder, lederen af medborgercentret og integrationskonsulenten i Albertslund Kommune. Helle Sørensen fortsætter:»i Hedemarken har vi gode traditioner med mange deltagere, men der er også mange beboere, der aldrig har deltaget i vores arrangementer. Derfor er det meget opløftende, at der er kommet mange gode nye idéer på banen. Tiltag, hvor det ser ud som om et bredere udsnit af Hedemarkens beboere deltager«aktivitetskoordinator i Hedemarken, Lone Kaas, supplerer:»min opgave er at hjælpe afdelingen med at skabe fælleskaber beboerne imellem. Jeg skal være en slags brohoved mellem beboere med anden etnisk baggrund og beboere med dansk baggrund. Mellem de forskellige behov, interesser og ressourcer i området«. Rummeligt fællesskab Lone Kaas opgave lyder måske mere kompliceret, end den er.»først og fremmest skal folk mødes om noget, som er rart og sjovt, noget som man har til fælles. Så lærer man hinanden at kende og glemmer for en tid, at man er forskellige«, siger hun. Det lykkedes ved arrangementet I Love Hedemarken, der blev afholdt i sommeren Med rapmusik, tyrkisk-kurdisk musik, affaldsindsamling og aktiviteter for børnene.»der dukkede en stor og blandet flok beboere op og deltog. Det var meget positivt og gav os noget at bygge videre på«, siger Lone Kaas.»Det handler ikke om at slå gamle traditioner ihjel, men om at supplere med nye og rummelige traditioner«, siger Lone Kaas. Lysten spirer Børnene i bebyggelsen bød under I Love Hedemarken meget aktivt ind på en planteworkshop, der foregik sammen med det lokale bydelsbibliotek. Den succes tager man nu videre, da børnene i 2014 skal stå for en ny urban byhave på området omkring bibliotek og medborgercenteret. Desuden forsøger aktivitetskoordinatoren at sætte gang i et projekt, der på én gang forskønner og skaber fællesskab. Mange af Hedemarkens opgangshaver ligger ubrugte hen. Der er 72 haver á ca. 20 kvadratmeter, og hver have deles af en opgang på 8-11 lejemål.»opgangshaverne kan meget let omdannes. Hvis beboerne kan finde sammen om at tilplante dem og gøre dem hyggelige, får de et bedre udemiljø ud af det. Og samtidig lærer de naboerne at kende. Vi har taget hul på processen i 2013«, siger Lone Kaas. I første omgang skal tre haver omdannes. Disse haver skal give inspiration til resten af bebyggelsen. Traditioner binder Hvis opgangshaverne sættes i stand på den rette måde, er det drømmen, at beboerne gør vedligeholdelsen af haverne til en vane og tradition, der fortsætter år efter år.»det er meget lettere at vedligeholde en have, som der er gang i. Det er også lettere at blive del af et fællesskab, hvis beboerne i opgangen kender hinanden og har noget at snakke sammen om«, siger Lone Kaas. På samme måde er det strategien at gentage I Love Hedemarken - festen og flere af de andre aktiviteter, som Hedemarkens styregruppe har sat i gang. Målet for den fireårige indsats er at starte flere fælles traditioner, som kan leve videre, længe efter ABC-samarbejdet i Hedemarken er slut.»traditioner sidder bare i os. De giver tryghed, kontinuitet og tilhørsforhold. Det gavner et boligområde«, siger hun og tilføjer, at det er vigtigt, at traditionerne er rummelige og inkluderer så mange typer beboere som muligt. Fakta: Hedemarken har 1800 beboere og er det eneste nye boligområde i ABC-samarbejdet i Afdelingen deltager i ABC-samarbejdet frem til og med

8 Et sted, hvor alle kan samles I køkkenet i Café 72 går frivilligt arbejde og socialt samvær op i en højere enhed. Caféen er ved at blive et naturligt samlingspunkt i Kanalens Kvarter»Nej, hvor ser det godt ud, drenge og piger«. Elmer Jensen kigger ind i den gigantiske ovn, hvor tre fade med aftenens hovedret, forloren hare, står og braser. Det ene fad er frit for svinekød.»lyder godt. Skal vi stille det an heroppe«, spørger Torben Nielsen, mens han flytter rundt på et par skåle og gør klar til at anrette måltidet. Bag ham er omkring 20 beboere lige så stille drysset ind, nogle hjælper med at dække bordet og tænde stearinlys, andre sludrer bare. Vi er til fællesspisning i Café 72 i Kanalens Kvarter. Tirsdag, ti minutter i spisetid. En stor succes Café 72 er opstået på grund af afdelingsbestyrelsernes ønske om et mødested, der på sigt kan være med til at styrke beboerdemokratiet. Caféen er en af succeshistorierne i Kanalens Kvarter i Caféen er en succes, fordi den efter et år rummer aktiviteter for børn, voksne og ældre. Fordi fællesspisningen nu udvides til at foregå tre gange månedligt, og særligt fordi frivillige gennem året har taget mere og mere ansvar for cafélokalets drift.»i Café 72 kan man være frivillig på alle niveauer. En kommer og vander blomster. En lille gruppe gør rent en gang om måneden. En gruppe tager ansvar for indretningen. Der er cafédamerne, som hver måned deler ud af hjerterum og hjemmebag, og der er madlavningsholdene, som fast bespiser ret mange mennesker både til fællespisning og til frokosten for ældre. Det er imponerende«, siger Louise Ø. Andersen, aktivitetskoordinator i Kanalens Kvarter. Hun har haft til opgave at støtte og fremme de spirende initiativer, der er vokset frem i de nyindrettede lokaler langs med kanalen.»vi startede med at lave nogle aktiviteter, og så se hvem der dukkede op, og så har vi løbende videreudviklet aktiviteterne sammen. Vi har nu en situation med mange frivillige, som lægger meget tid og kræfter i caféen« Med så mange involverede mennesker er der brug for faste og tydelige rammer for at sikre, at alle har det godt. Det er en udfordring, som Louise Ø. Andersen sammen med nogle af de frivillige og de to afdelingsbestyrelser arbejder på at få på plads i det kommende år. Møder nye mennesker Til aftenens fællesspisning kommer både børnefamilier og enlige.»når du bor for dig selv, kan det være kedeligt at sidde hjemme. Så har du brug for at komme ud og møde nogle andre mennesker«, siger køkkenholdets Torben Nielsen. Torben Nielsen har mødt flere nye naboer gennem det halve år, Louise Ø. Andersen foran Café 72, det nye samlingssted i Kanalens Kvarter.

9 F.v. Torben Nielsen, Christa Rosager og Elmer Jensen er nogle af de frivillige i Café 72. De udgør madlavningsholdet denne tirsdag. han har været frivillig her. Hans holdkollega Christa Rosager kom første gang til fællesspisning som nytilflytter til kvarteret, og på den baggrund har hun mødt mange nye mennesker her i caféen.»når jeg skal herned om tirsdagen, betyder det meget, at jeg skal ned og være sammen med nogle søde mennesker på køkkenholdet. Vi har det sjovt og rart, og der er ikke noget fnidder. Det er vigtigt«, siger Elmer Jensen. Torben Nielsen tilføjer:»det er vigtigt for mig at gøre noget godt for andre mennesker. Og samtidig have det hyggeligt«. En pointe, de andre på køkkenholdet nikker til. Indtil videre har de tre planlagt at lave mad frem til sommerferien. Et andet køkkenhold tager halvdelen af køkkenvagterne, og hver gang er der et oprydningshold med andre frivillige, som tager over, når maden er spist. Selvkørende på sigt Louise Ø. Andersen hjælper stadigvæk med det praktiske som tilmeldinger, betaling og indkøb, men hun står sjældent selv i køkkenet.»på sigt skulle det hele jo gerne kunne køre uden mig eller et boligsocialt projekt, men ting tager også tid. Vi er allerede nået langt, og i første omgang er det vigtigt, at der bliver skabt nogle traditioner, og at de frivillige laver det arbejde, som de synes er sjovt«, siger hun. De to afdelingsbestyrelser har sammen lavet et cafénævn og en driftsgruppe, som sikrer caféens forankring i beboerdemokratiet. Som aktivitetskoordinator har Louise Ø. Andersen ansvar for, at der bliver skabt tydelige retningslinier mht. roller og ansvar og at de frivillige får opbakning og anerkendelse. Samt at der følges op på de aftaler, man laver. Men uden hygge dur det ikke, forklarer hun:»med nye frivillige er det vigtigt at sammensætte folk, så de hygger sig med hinanden og synes, det er rart at være der. Så kan de blive til en gruppe, der kører det selv«. En anden ting Louise Ø. Andersen bidrager med, er arbejdet med at skabe rummelighed til alle.»det handler meget om at hjælpe med at bygge bro mellem folk og sørge for at alle føler sig godt tilpas. Når alle mulige mennesker mødes på tværs kan det altid give udfordringer, men der nedbrydes også fordomme og skabes nye venskaber og tryghed, fordi man pludselig har nogle at hilse på, der hvor man bor«, siger Louise Ø. Andersen. Fakta: Fællesspisning i Café 72 afholdes på tirsdage, tre gange om måneden. Den fjerde tirsdag er der café-eftermiddag med hjemmebag. Tilmelding og mere information hos Louise Ø. Andersen på eller lan@bo-vest.dk. Café 72 drives af AB Etagehusene og VA Kanalen. De to afdelinger har tilsammen 1040 beboere. -9-

10 De bærer faklen videre Beboernes frivillige engagement kan bære dele af den boligsociale indsats videre på længere sigt. Et par fra Gårdhavehusene viser vejen Mød dem til juletræsfest, hvor der er sjov og juleknas for 150 mennesker. Kom til banko, hvor Karin har organiseret præmier og hygge for mennesker. Deltag i værksteder, sangaftener eller beboerferier i og omkring Kanalens Kvarter. Du vil helt sikkert støde på ildsjælene Tonny og Karin, der har en finger med i eller står for en del arrangementer. Tonny Bodal og Karin Holm Nielsen er nogle af de frivillige, der er kommet på banen, efter Albertslund Syd i knap fire år var med i ABC. De organiserer nu selv lokale aktiviteter og er dermed med til at bære det boligsociale arbejde videre på deres helt egen måde. Havde glæde af aktiviteter Det startede egentlig, da parret flyttede til Gårdhavehusene for fem år siden. Tonny Bodal og Karin Holm Nielsen deltog i teaterture, fastelavnsfester og juletræsaftener, der var støttet af ABC.»Vi lærte folk at kende. Fik et nyt socialt netværk og mødte nogle mennesker, som vi ellers ikke lige ville komme til at snakke med«, fortæller Karin Holm Nielsen. Parret gav af og til en hånd med, og blev mere og mere aktive efterhånden som Albertslund Boligsociale Center skulle til at trække sig fra Gårdhavehusene. På en frivilligdag blev de opfordret til at sætte aktiviteter i gang i beboerlokalet lige på den anden side af kanalen. Den opfordring greb Karin, mens Tonny tændte på tanken om at organisere en beboerferie.»vi havde været med på ferien året forinden og havde haft en god oplevelse. Så satte vi os ned og arrangerede en tilsvarende tur selv«, forklarer Tonny og fortsætter:»det var jo ikke svært at arrangere en beboerferie. Vi var vel omkring ti mennesker, der mødtes og planlagde det«. ABC s sekretariat hjalp med at søge penge til ferien, men det store arbejde med at planlægge og afvikle ferien foregik som frivilligt arbejde. 42 mennesker boede en uge på en feriekoloni ved Sorø og havde daglige udflugter, aktiviteter og fællesspisning.»mange af dem, der var med, ville ellers ikke være kommet på ferie. Så føler man da, at man har gjort en forskel«, siger Tonny. Beboerferien var så stor en succes, at samme arrangørgruppe har booket en ny lejr i En frivillig tradition er skabt i forlængelse af ABC-projektet. Netop fordi Albertslund Boligsociale Centers projektperioder er tidsbegrænsede, er det helt centralt at finde frem til ildsjælene og involvere beboerne helt fra begyndelsen. Plads til alle Karin skabte en anden tradition, da hun begyndte at afholde bankoaftener i Café 72 i Forud for de månedlige bankoaftener går hun på tilbudsjagt efter de fineste bankopræmier til få penge. Hun pakker gaverne sirligt ind, laver kaffe og afvikler arrangementet med alt det, det nu kræver.»folk hygger sig og alle kan være med, stærke som svage. Nogle beboere kommer ikke meget ud, men kommer til bankoaftenerne. Vi har allesammen godt af at tale med folk, vi ellers ikke ville falde i snak med, siger hun

11 Efter selv at have været med til mange arrangementer for beboere har Tonny Bodal og Karin Holm Nielsen selv gjort en stor indsats som frivillige. Karin er selv førtidspensionist og har egentlig nok at bruge tiden på. Ligesom Tonny, der sidder i kørestol, har hun kæmpet med sygdom i de seneste år.»det kan være en befrielse at komme væk fra ens egne bekymringer og gøre noget for andre. Tonny supplerer:»den glæde, du ser hos andre, betyder meget. Den giver energi og inspiration til dit eget liv. Den samme historie kunne man fortælle om en del af de andre arrangementer, parret har været involveret i. Som sangafternerne, årets juletræsfest og den fælles nytårsfest«. Ny gruppe aktive på vej Tonny og Karin fremhæver, at det gør en stor forskel, når der er et sted i boligområdet, hvor man som frivillig kan gå hen for at få støtte og sparring fra nogen, der har erfaring med fundraising og formidling, og som har kontakter til andre frivillige og beboergrupper. Men parret er i gang med at danne en fælles gruppe af aktive ildsjæle i Albertslund Syd med udgangs punkt i afdelingsbestyrelserne. De har søgt penge fra Albertslund Kommune til boligsociale aktiviteter, såsom ture ud af kvarteret og beboerferier. Noget tyder på, at ildsjælene bærer noget af det boligsociale arbejde videre i Albertslund Syd.»Hvis man får et smil, giver det en gnist, som tænder det næste projekt«, siger Tonny.

12 Næstformand og formand i den nye forening Netværkshusets Kvinder, yderst t.v. Hatice Kan og yderst t.h. Baseerat Saif. De siger farvel til Stine Maria Jespersen og Inga Andersen (i midten). Kvinderne løfter Netværkshuset Kvinderne i Netværkshuset har organiseret sig i en forening for at bevare deres mødested vil vise, hvor den nye forening bærer Netværkshuset hen

13 Hvor meget kan brugerne selv løfte? Det spørgsmål trænger sig på i 2014 i Netværkshuset i Albertslund. Efter fire et halvt års massiv succes med at skabe integration, sundhed og livskvalitet for især ældre kvinder af anden etnisk baggrund end dansk, sagde Netværkshuset pr. 1. januar 2014 farvel til sin daglige leder, Inga Andersen og projektleder fra Albertslund Boligsociale Center, Stine Maria Jespersen. Stillingerne har hidtil været finansieret af Integrationsministeriet og ABC, og huset har udover et mødested rummet sundheds- og beskæftigelsesinitiativer. Men selvom bevillingerne og medarbejderne er faldet væk, lukker Netværkshuset ikke. En større gruppe af husets brugere er meget fast besluttet på holde huset åbent og drive det selv. I december 2013 dannede kvinderne foreningen 'Netværkshusets Kvinder', som skal drive Netværkshuset fremover. Meget at bygge på Foreningens nye forkvinde, Baseerat Saif, finder meget positivt at bygge på blandt Netværkshusets kvinder:»mange af kvinderne kalder Netværkshuset 'deres andet hjem'«, siger hun og tilføjer:»de er meget glade for huset. De er næsten allesammen syge eller har det svært, men med Netværkshuset har de fået noget at stå op til«. Derfor vil Baseerat Saif godt sætte tid af til det store frivillige arbejde, for hun ønsker at hjælpe andre kvinder, der har det svært. Også resten af bestyrelsen virker opsat på at bevare huset i nogenlunde den nuværende form men på foreningshænder. Huset har åbent 16 timer ugentligt og har en række aktiviteter, såsom årstidsfester, udflugter, gymnastikhold og fitnessrum, men også dagligt samvær. Da ingen af kvinderne har prøvet forenings- eller bestyrelsesarbejde før, forberedte de den nye forening i en længerevarende proces gennem efteråret Kvinderne blev oplært og vejledt i foreningsarbejde. Processen sluttede med en succesfuld generalforsamling, hvor der var stor opbakning. En stor udfordring Baseerat Saif lægger ikke skjul på, at det er en stor udfordring at skulle drive huset på frivillige hænder. Kigger man på brugerflokken i huset, kan man godt forstå kvindernes bekymring. Der er tale om ældre kvinder, mange af dem med helbredsproblemer og mange taler dårligt dansk. Selvom de fleste kommer fra to lande, Tyrkiet og Pakistan, er deres største udfordring, at der er store forskelle på kvindernes indbyrdes værdier og kulturer. For at lette overgangen til et foreningsdrevet Netværkshus er Albertslund Kommunes integrationskonsulent og andre ressourcepersoner blevet tilknyttet bestyrelsen. Men den daglige drift skal foreningen selv stå for. Huset er stillet til rådighed af kommunen i Drømmen er at fortsætte Hvad drømmer den nye forening så om at skabe? I første omgang er udfordringen at få huset til at fungere i det daglige, forklarer Baseerat Saif. På lidt længere sigt er drømmen at opstarte gymnastikhold, gennemføre udflugter ud af huset - og måske danskundervisning, udført af frivillige lærere. For som Baseerat Saif siger, så skal kvinderne ud at se nogle smukke ting i Danmark, og opleve steder i Danmark, som de aldrig har set før. Og så må de meget gerne blive bedre til dansk. Fakta: Netværkshuset har mellem 80 og 100 brugere og en kerne på 20, som kommer fast hver dag. Kvinderne er typisk fra 55 år og opefter. Det koster 40 kr. om måneden at være medlem af foreningen Netværkshusets Kvinder. Man kan blive støttemedlem af Netværkshusets Kvinder ved at møde op på Damgårdsvej 10. Indtil videre betales kontant. Netværkshuset holder åbent mandag-torsdag kl

14 Kort nyt Som en del af deres uddannelse besøgte en gruppe kommende bydelsmødre Christiansborg og Folketingets formand, Mogens Lykketoft. Bydelsmødre på vej Albertslund Nord er ved at uddanne et korps af bydelsmødre. Det består af kvinder med anden etnisk baggrund, der vil hjælpe andre kvinder med anden etnisk baggrund med at forstå og klare sig i det danske samfund. Bydelsmødrene har gået på kursus siden efteråret 2013, og efter et halvt års uddannelse kan de hjælpe med små og store udfordringer fra beboere, der har spørgsmål omkring bolig, arbejdsmarked, børneopdragelse, uddannelse, sundhed og mange andre emner.»mange af disse kvinder kender de kulturelle udfordringer fra deres eget liv og vil derfor gerne hjælpe andre kvinder og familier med at bygge bro til det danske samfund«, forklarer aktivitetskoordinator Rikke Stougaard. Projektet består i skrivende stund af 12 frivillige ulønnede bydelsmødre i alderen 30 til 50 år. Halvdelen bor i Albertslund Nord, halvdelen kommer fra andre boligområder. En netværksgruppe bestående af repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje, Netværkshuset, kommunens integrationskonsulent samt et medlem af integrationsrådet er med til at understøtte og forankre projektet. Support til frivillige Bloklands Mandagscafé for børn og unge får i 2014 støtte af Albertslund Kommunes Familiehus. Mandagscaféen er drevet af frivillige, som fremover vil få nye værktøjer til pædagogikken og arbejdet i klubben. Det sker ved, at en medarbejder fra Familiehuset giver supervision til de frivillige ved månedlige møder.»det skal give de frivillige en større tilfredsstillelse ved arbejdet. Med flere værktøjer kan de frivillige bedre gøre en forskel«, siger aktivitetskoordinator Anette Gregersen og tilføjer, at de nye faglige inputs forhåbentlig kan gøre arbejdet i caféen attraktivt også for nye frivillige. Supervisions-aftalen er en del af et større samarbejde mellem Blokland og Familiehuset, der også indebærer anonym familierådgivning til børnefamilier i bebyggelsen

15 Netværkshusets kvinder Få et kig indenfor i Netværkshuset og oplev nogle af husets aktiviteter via webfilmen. Foto: Mai Green Petersen. Boligsociale historier på film Vil du opleve, hvad der sker, når 12 børn fra Kanalens Kvarter holder kokkekonkurrencen Masterchef Junior i Café 72? Eller vil du have et kig ind i Netværkshuset og se, hvad damerne laver? Du kan se de små film på Eller ved at scanne qr-koderne med din telefon, hvis du har en smartphone. Masterchef Junior Reportagefilmen fra Masterchef Junior fortæller om en spændende dag i Café 72, hvor lokalområdets børn konkurrerede om at lave lækker mad til et dommerpanel. Foto: Mai Green Petersen

16 - 16 -