Immanuels KIRKEN. November - December 2010 HÅB. LÆS OM: Håbet for fremtiden Håb for Immanuelskirken Håb i hverdagen Håb for verden Håbets anker

Transkript

1 Immanuels KIRKEN Din Kirke November - December 2010 LÆS OM: Håbet for fremtiden Håb for Immanuelskirken Håb i hverdagen Håb for verden Håbets anker

2 Håbet for fremtiden AF TRINE TOUSGAARD & KRISTIAN MINCK Da vi samlede handsken op og tog imod udfordringen om at lave Din Kirke, vidste vi ikke hvor lang tid vi skulle sidde som redaktører for bladet. Vi lovede hinanden, at køre året (2009) færdigt, og derefter se tiden og vores eget engagement an. Dette medførte at vi valgte at tage et år ekstra. Nu står vi så ved en skillevej, hvor vi sender stafetten videre, og lader nye kreative kræfter komme til. I vores første leder skrev vi, at vi håbede på en god modtagelse af bladet, og der er vi på ingen måde blevet skuffet. Det er vores indtryk, at menigheden absolut er interesseret i at have sit eget kirkeblad, og det er derfor også med en vis fortrøstning, at vi tør lægge bladet fra os nu. Vi tror og håber på, at der er god grobund for et kirkeblad i Immanuelskirken, og vi er derfor overbeviste om, at et nyt blad vil opstå af asken af Din Kirke, som en anden fugl fønix. Naturens princip om, at noget gammelt må dø for at noget nyt kan spire frem, gælder også i det frivillige arbejde. I særdeleshed når et projekt, eller et blad, har taget en form, hvor det kan være svært at mindes, at det nogensinde har været på en anden måde. Vi har været glade for at lave blade, og glæder os nu til at se, hvilken form kirkebladet vil antage i fremtiden. Dette var så den sidste leder fra vores hånd, som velegentlig mere er en farvel og tak tale. Vi er derfor glade for, at menighedsrådets formand Søren Thingbak har sagt ja til at skrive, om Håbet i Immanuelskirken en tekst, som i højere grad kan kaldes en egentlig leder. Med ønsker og håb for tiden der kommer god læselyst! FORSIDE PETER BAAER TEGNING RASMUS MØLLER

3 FOR immanuelskirken AF SØREN THINGBAK, MENIGHEDSRÅDSFORMAND er forventningen om at noget ønsket måske vil indtræffe. Håbet hænger således sammen med tiden og at vi i nutiden ikke kan vide, hvad der vil ske i fremtiden. Men her, hvor året så småt er ved at rinde ud, er der anledning til også at se tilbage og gøre status. År 2010 har på mange måder været et både begivenhedsrigt og skelsættende år for menigheden. Vi har været nødt til at foretage nogle valg og prioriteringer, som vil få stor indflydelse på den fremtid, vi går i møde. Det har været en god proces med mange drøftelser og overvejelser. Nu ser vi fremad i håbet om, at de beslutninger, vi har truffet, vil være med til at sikre Immanuelskirkens fremtid. Vente og håbe Håbet er drivkraften i ethvert forsøg på at forandre noget til det bedre, det være sig helbredet, økonomien, menigheden, de andre eller én selv. Men håb bliver ofte forvekslet med holdninger og ønsker som ikke har så meget med håb at gøre. At længes efter ting og sager er ikke udtryk for håb, det siger sig selv - drømmer man om en større bil, en fladere bærbar, en mindre mobiltelefon eller andre aktuelle forbrugsgoder, vil man ikke kunne kaldes for håbefuld. At ønske sig radikale forandringer i menigheden eller et bedre liv, for slet ikke at tale om et evigt, vil mange måske nok kalde for håb, men længsler af den art er ofte passive og afventende. Det latinske ord for at håbe og at vente er det samme. Uden at kunne se andre handlemuligheder end vores stemmeafgivning ved næste menighedsmøde, har vi alt for ofte sat vores lid til, at fremtiden nok skulle føre noget godt med sig og gøre noget for os. Men som Karl Marx sagde, er historien ingenting og gør ingenting, det er mennesket, der er og gør dig og mig! Så kom og vær aktivt med til at forme fremtiden for Immanuelskirken. h å b Troen Håb er ikke kun en begejstret forestilling om dét, der skal komme; håb er en åndelig eller sjælelig dimension og forbundet med et indhold; det er konkret og har et mål. Og håbet lever af troen på, at noget er muligt, som endnu ikke eksisterer. Det er en tro på, at forandringer ikke kun er nødvendige i menigheden, men også i vores individuelle adfærd, i vores opfattelse og ideer om, hvad vi kan sætte os af menneskelige mål for vores trods alt - begrænsede midler. Det er en tro, der har mod til at tænke det utænkelige og samtidig handle inden for rammerne af, hvad der er realistisk muligt. Så længe der er liv, er der håb, sagde en romersk vismand. Lad der være håb, så længe der er liv, siger jeg i min naive pladderhumanisme. God fremtid! Håb er ikke kun en bege jstret forestilling om dét, der skal komme; håb er en åndelig og sjælelig dimension og forbundet med et indhold; det er konkret og har et mål h å b

4 I HVERDAGEN Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! Romerbrevet 15:13 AF ANNE-LOUISE CHRISTENSEN For ikke så længe siden så jeg den amerikanske udgave af programmet ekstrem hjemmeservice. Formålet med programmet er at hjælpe en nødstedt familie med at indrette og renovere deres hjem, fordi de ikke selv har mulighed herfor. Samtidig er der tale om et underholdningsprogram, som jeg kan have det lidt blandet med. Men ikke desto mindre så jeg for ikke så længe siden en episode, der satte sig fast i min bevidsthed. Hele episoden handlede overordnet om håb. Det amerikanske hjemmeservicehold tog i denne episode ud til en enlig mor, for at hjælpe hende opbygge et hjem. Kvinden boede alene med sine børn under meget små kår og havde for over 10 år siden fået kidnappet en 14 årig datter, som aldrig var blevet fundet igen. Det bemærkelsesværdige var at kvinden (mod alle odds) i al den tid datteren havde været forsvundet havde fastholdet håbet om, at hendes datter en dag ville vende tilbage. Hun havde indrettet hele sit liv i forhold til dette håb og hendes arbejde bestod af at opspore og søge efter forsvundne børn. Hjemmeserviceholdet tog i særlig grad højde for dette håb i deres opbygning af kvindens hjem. Således blev et værelse indrettet, som skulle være den kidnappede datters, om hun en dag skulle vende hjem. Dette værelse blev kaldt Håb. På husets terrasse hængte de en lanterne, som altid kunne holdes tændt, som symbol for dette håb. Og på mange andre områder kom dette tema til at gennemsyre genopbygningen af kvindens hjem. Den første ting, der slog mig, da jeg så denne udsendelse var tanken, at det måske ikke var videre sundt at opmuntre en kvinde i at leve i et håb, som højst sandsynlig ikke aldrig ville blive indfriet. Var det ikke bedre at hjælpe hende til at acceptere det, der nok var kendsgerningerne, - at hendes datter var død eller aldrig ville vende hjem. Samtidig blev jeg optaget af, at man kunne have et så stærkt håb for noget så vigtigt, samtidig med at sandsynligheden for at håbet blev indfriet var lille. Det gjorde mig opmærksom på mit eget forhold til håb. Er mine håb afhængige af, sandsynligheden for, at de bliver indfriet? Hvad er det egentlig jeg går og håber på? Tillader jeg mig at håbe på store ting? Jeg er blevet opmærksom på, at jeg ofte har håb, som jeg end ikke tør tro på, skulle blive indfriet. Jeg håber på det, men jeg tror det ikke. Dette bevirker, at jeg på visse områder heller ikke indretter mit liv derefter og gør mit til, at mine håb bliver indfriet. Jeg tror grunden dertil er, at jeg er bange for, at blive skuffet eller for uvisheden i det. I det indledende bibelcitat kobles håb ikke desto mindre med tro. Gud er håbets Gud, der vil fylde os med glæde og fred i troen, sådan at vi kan blive rige i vores håb. Tro og håb hænger således sammen for Gud. Hvis jeg laver en lille ændring i mit liv og begynder at tro på det jeg håber på, hvilken forandring vil det så skabe i mit liv? Måske vil det bevirke, at jeg i højere grad handler på en måde, der gør mig klar til den dag, mine håb potentielt bliver indfriet.

5 Velkommen til ADVENTSSTÆVNE STED: VIBORG BAPTISTKIRKE EKSERCERPLADSEN VIBORG TID: 28. NOVEMBER KL Menighederne i Viborg, Silkeborg, Brande, Holstebro, Sydøstjyllandskredsen og Århus mødes for i fællesskab at fejre den første dag i kirkeåret. Alle menigheder bidrager på forskellig vis til at gøre dagen festlig for alle aldre. Er der overhovedet noget håb for verden? et lille ord med stor betydning. Ordet håb spænder vidt. Lige fra de nære/de daglige håb i det enkelte menneskes hverdag til håb for den verden vi er en del af. I vort eget personlige liv kan der være dage eller dage med situationer, der synes uoverskuelige, ja nærmest håbløse. Billedlig talt trænger mørket sig på og lukker sig om os, så det vi følte som en håbløs situation, ikke bare er en følelse, men bliver en realitet. Ser vi livet fra den lokale, nationale eller internationale platform er det den samme følelse vi får. Der er mennesker såvel i det lokale samfund som i det internationale samfund, der har virkelig svære dage. Det er alt fra sygdom og ingen arbejde til krig, tortur, sult og katastrofer og meget mere. For disse mennesker er hver dag, og hvert minut FORVERDEN AF BERIT WEISS en kamp. Medierne viser billeder af mennesker, hvis tilværelse er kaotisk og håbløs. Programmet indeholder: Adventsgudstjeneste med nadver v/ole Ladefoged og Søren P. Grarup, fælles spisning, Nyt fra menighederne, samtale efter oplæg under overskriften: Menigheden hegn, brønd eller vej, aktiviteter for børn, eftermiddagskaffe og afslutningsandagt. Der vil blive indsamlet en kollekt til Baptistkirkens børneprojekt i Afrika. Vel mødt til dette nye initiativ i vores distrikt. Vi vil i løbet af eftermiddagen beslutte, om det skal blive en tradition, eller om arrangementet skal have en anden form. Vedrørende kørelejlighed: Henvendelse til Anita & Svend Lindholst ( ). I disse situationer kan det være svært, ja umuligt at få øje på noget positivt og godt. I det hele taget få øje på om der evt. skulle være et håb. Der er håb for det enkelte menneske og for verden. For verdens håb er født. Det skete julenat for godt 2000 år siden. Verdens håb kom til os da Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johs. 1:14 og da Jesus ca. 30 år efter tog vor synd og skyld. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja døden på et kors. Fil. 2:7b-8. Gud vil ikke, vi skal lade os styre af mørket og håbløsheden. Vi kan ikke skabe lys, men vi kan tage imod lyset. Vi kan ikke frelse/redde os selv, men vi kan tage imod frelsen. Tage imod verdens Frelser, Guds enbårne Søn Jesus Kristus. Tro på ham.

6 Ikke at alle livets udfordringer, katastrofer, nød og elendig, sygdom og håbløshed forsvinder som med et penselstrøg. Det sker ikke, for håbet er ikke så håndgribeligt at det vender al det negative til noget positivt. Der vil stadig være ondskab af den ene eller anden slags i verden, men ved at tro på Jesus, som verdens Frelser og Forsoner, og bringe dette budskab videre ud i verden kan vi og andre være med til at gøre en forskel. Paulus skriver i sit brev til menigheden i Rom: Og håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så I må blive rige i håbet ved Helligåndens kraft. Gud giver os ikke kun et håb, Han rækker os glæde, fred, tro, håb og Helligåndens kraft. Gud ved, hvad vi har brug for. Nu kan disse ord, være svære at få til at passe ind, hvor alt er kaos og ødelæggelse og hvor der næsten kun findes død og elendighed. Men her er det yderst nødvendigt, at de som arbejder med syge og i kaotiske områder selv Der er håb for det enkelte menneske og for verden. For verdens håb er født! bevarer troen og håbet og på den måde bringer håbet videre til de nødstedte og lidende. En svær og tung opgave, men ikke en håbløs opgave for Jesus Kristus er genstanden for vort håb. I ham rækker Gud sine evige arme ned til en forgængelig og syndig slægt. På hans navn skal folkene håbe Matt.: 12:21. Enhver, som har sit håb i Jesus, vil ikke blive til skamme. Det vil håbets Gud sørge for. Så jo, der er håb for verden for Håbet, den opstandne Jesus er i verden. San Sebastiano katakomberne i Rom

7 H BETS Å nker AF KRISTIAN MINCK At Korset er et tegn på troen på Jesus og at Hjertet symboliserer kærlighed til både Gud og mennesker, det er de færreste af os i tvivl om. Anderledes kryptisk bliver det dog, når vi oplever, at symbolet for håb er et anker. Hvor kommer denne sammenhæng fra? Tro, Håb og Kærlighed er et trekløver, som kristne ofte forbinder med hinanden, og det er især kendt fra Kærlighedens Højsang (1. Kor. kap. 13, v. 13), hvor vi får at vide, at kærligheden er den største af dem. Håbet er her en lillebror, men da sammenhængen er klar, og de to andre begreber hver repræsenteres af et entydigt symbol, har der sandsynligvis også været et behov for at sætte billede på håbet. Hvad er det vi håber på? Ankeret blev allerede anvendt som symbol af de tidlige kristne. Det findes især omkring nogle af de ældste grave (særligt 2. århundrede e. kr.) i Roms katakomber, og ses ofte i sammenhæng med fisken. Den sidstnævnte kender vi som et hemmeligt kristent symbol fra en tid, hvor de kristne blev forfulgt af den romerske overmagt, og måske ligger en del af svaret gemt her. Ankeret er det oplagte symbol at gemme et kors i, da der med korset som udgangspunkt alene skal tilføjes nogle buer i bunden og en ring i toppen for at fremstille et anker. I denne, for de kristne, urolige periode ses da også langt flere ankre end kors omkring gravene. En anden og mere direkte håbrelateret vinkel finder vi i selve placeringen ved gravene. Håb til efterlivet. I Hebræerbrevets kapitel 6 giver Gud sit løfte til Abraham, og i vers 19 står der bl.a.: Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert. Ankeret bliver dermed et symbol på håbet om at vende trygt hjem i Guds havn, også selvom livets bølger til tider går så højt, at det er svært at overskue den videre færd. Ankeret betyder sikkerhed og tryghed, og det giver os et håb om at himmerige venter forude.

8 Kalender November November - December 2010 December UGEDAG DATO TID BESKRIVELSE Mandag 1/ Goose - Kollegiet Tirsdag 2/ Fællesspisning m. spejderne Spejdermøde Fredag 5/ Fredags Kick-in Lørdag 6/ Spejdermøde Søndag 7/ Brunchgudstjeneste (+barnevelsignelse) v. Jens Christensen Aftenbøn Mandag 8/ Bibelgruppe m. Taizéinspiration Tirsdag 9/ Menighedsrådsmøde Fredag 12/ Fredags Kick-in Lørdag 13/ Spejderlørdag Søndag 14/ Gudstjeneste, Café v. Kay Ladegaard Gospel Celebration Tirsdag 16/ Fællesspisning v. spejderne Spejdermøde Kalendermøde Torsdag 18/ Seniorkreds Fredag 19/ Fredags Kick-in Lørdag 20/ På-Tværs: Småkagebagning, jylepynt og glögg Søndag 21/ Gudstjeneste m. nadver (Jens Christensen) efterfulgt af kirkens forhandlingsmøde. Mandag 22/ Bibelgruppe m. Taizéinspiration Tirsdag 23/ Fællesspisning ved spejderne Spejdermøde Fredag 26/ Fredags Kick-in Søndag 28/11 OBS! Ingen gudstjeneste Fællesspisning Aftenbøn Mandag 29/ Gildemøde: Julesange og æbleskiver Tirsdag 30/ Fællesspisning v. spejderne Spejdermøde UGEDAG DATO TID BESKRIVELSE Onsdag 1/12 Deadline for DinKirke Søndag 5/ Afskedsreception for Rune Funch og Jens Christensen Vi synger julen ind Mandag 6/ Bibelgruppe m. Taizéinspiration Tirsdag 7/ Spejdermøde Torsdag 9/ Seniorkreds: Julestue Søndag Tirsdag Søndag Fredag 12/ Gudstjeneste m. nadver (Berit Weiss) efterfulgt af julecafé Gospel Celebration 14/ Menighedsrådsmøde 19/ Kirkens julefest 24/ Julegudstjeneste v. Berit Weiss Immanuels KIRKEN Hedemannsgade 1, 8000 Århus C Tlf: mail@immanuelaros.dk Giro: Bank: Menighedsrådets formand: Søren Thingbak, Hans Tausers Vej 14, 8260 Viby Tlf: / soeren.thingbak@gmail.com Præst: Jens Christensen., tlf: , jens@immanuelsaros.dk Musikmedarbejder & Pedel Rune Funch, tlf: , Din Kirke immanuelaros.dk Din Kirke udgives af Århus Baptistmenighed. Bladet udkommer 6 gange årligt og kan modtages gratis pr. post eller mail. Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redationens eller menighedens holdning. Redaktion Trine Tousgaard, tlf: Kristian Minck, tlf: dinkirke@immanuelaros.dk Layout Dan Nguyen, tlf: dan@immanuelaros.dk Ekspedition Arne Valbak, tlf: a.valbak@stofanet.dk