Biografiske data. generalspersoner, , samlede af. C. J. A n k e r, kaptein ved Norske jægerkorps.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biografiske data. generalspersoner, 1 6 2 8 1 8 8 5, samlede af. C. J. A n k e r, kaptein ved Norske jægerkorps."

Transkript

1 Biografiske data om 330 norske, norskfødte eller for nogen tid i den norske armé ansatte generalspersoner, , samlede af C. J. A n k e r, kaptein ved Norske jægerkorps. Med 1 portræt i træsnit samt 63 portræter i lystryk. Kristiania. Forlagt af Alb. Cammer meyer

2 H AN S K O N G E L IG E H Ø IH ED KRO N PR IN S O S C A R G U S T A F A D O L P H, GENERALMAJOR I DEN NORSKE ARMÉ.

3 Trykt i Det Mallingske bogtrykkeri. Lystrykkene er udførte af: Den private opmåling i Kristiania.

4 HANS KONGELIGE HØIHED KRONPRINS Oscar Gustaf Adolph UNDERDANIGST TILEGNET.

5 I n d h o l d. I. Forord : II. Side. A. Arbeidets plan; dets k i l d e r... 5 B. Den norske armés bestanddele fra 1614 til nu C. Den norske armés styrelse og dennes arkiv Fra 1640 til nu 27 Biografiske data om 288 norske generalspersoner...31 III. Biografiske data om 1 svensk, 1 østerrigsk og 40 danske IV. generalspersoner, der enten var norskfødte eller for nogen tid ansatte i den norske a r m é Tidsordnede tabeller over Norges statholdere samt over endel norske militære chefer og fæstningskommandanter : 1. Statholdere fra 1577 til Høistbefalende over arméen fra 1628 til nu Cheferne for generalstaben fra 1814 til n u Cheferne for krigsskolen fra 1750 til n u Cheferne for ingeniørbrigaden fra 1818 til nu Cheferne for artilleribrigaden fra 1818 til nu Cheferne for kavalleribrigaden fra 1818 til nu Cheferne for Norske jægerkorps fra 1788 til nu Cheferne for infanteribrigaderne fra 1814 til nu : 9. For 1ste Akershusiske infanteribrigade For 2den Akershusiske infanteribrigade For Kristianssandske infanteribrigade For Bergenske infanteribrigade For Trondhjemske infanteribrigade Cheferne for de norske skiløberkorpser, Fæstningskommandanter fra 1640 til nu: 15. På Fredrikssten I Fredriksstad På A k e r s h u s På K o n g s v in g e r I Kristianssand På Bergenhus I Trondhjem V. Portrætfoitegnelse V I. Personregister VII, Trykfeil, rettelser og tillæg

6 3 3 0 generalspersoner.

7 I. Forord. Hans Majestæt Kongen har nådigst understøttet udgivelsen a f denne bog. Ønsket om at bidrage mit til at bevare mindet om den norske armés høiest stående mænd har bevæget mig til at udføre arbeidet. A. Arbeidets p lan; dets kilder. Ved udtrykket: N o rsk e g e n e r a ls p e r s o n e r menes her sådanne, der har indehavt en generalscharge i den norske armé, uanseet om de er fødte nordmænd eller ei. De udenlandske generalspersoner, der enten var norskfødte eller som en tid har gjort tjeneste i Norge, er anførte for sig. Det mål, jeg har sat mig med dette arbeide, er at tilveiebringe en håndbog, hvoraf man om de deri behandlede generalspersoner kunde erfare: deres levetid og slægtsforhold, tidspunkterne for deres forsættelser fra den ene stilling til den anden, samt de større begivenheder, hvori de måtte have deltaget m. m. Desværre har jeg kun tildels nået dette mål, hvorfor jeg ved at fremlægge disse data på forhånd må bede om undskyldning for de. mangler, hvoraf de lider: For enkelte

8 2 generalspersoners vedkommende giver de langt færre oplysninger end for andres, nogle udnævnelses-, fødsels- og dødsdatoer mangler ganske, ved de fleste årstal er datoen tilføiet, ved enkelte ikke; undertiden har der i de benyttede kilder været anført indbyrdes forskjellige tidsangivelser for den samme begivenhed, så at jeg imellem har troet at burde anføre to sådanne o. s. v. Trods disse og måske flere ufuldkommenheder, der for en del har sin grund i, at der mangler militær-étater (kalendre) for flere år af det 17de og 18de, ja endog for enkelte år af dette århundrede, man påstår, at endel af de norske kalendre skal være benyttede til patronpapir! mange af étaterne er også slet førte, s i har jeg dog det håb, at det her fremlagte arbeide kan være til n o gen nytte i militær og i personalhistorisk henseende. De væsentligste af de benyttede kilder er: 1) Armékommandoens kopibøger og korrespondanceprotokoller, generalstabsbibliothekets avancements-bekjendtgjørelser fra , dets håndskrevne og trykte anciennitetslister og militær-kalendre fra , af hvilke sidste der imidlertid mangler 51 årgange. 2) Riksarkivets officersregistre fra , dets bestallinger fra og fra , dets håndskrevne militær-étater fra , af hvilke der dog mangler 33 årgange. 3) Oberst Vosgraffs håndskrevne rapport fra en stipendiumsreise til Kjøbenhavn ) Artillerikaptein Peters' 3 håndskrevne protokoller, indeholdende data om de officerer, der har gjennemgået krigsskolen fra 1750 til nu.

9 3 5) Personalia i Norsk militært tidsskrift fra og officiel militær tidende fra ) Det kongl. danske geheimearkivs militær-étater fra , af hvilke der kun mangler et par årgange. 7) Det kongl. danske krigsarkivs militær-étater fra ) Nogle militærkalendre, der findes på universitetsbibliotheket og i det statistiske centralbureau i Kristiania samt i Kristiania militære samfund. 9) B. Moe : Tidsskrift for norsk Personalhistorie og : Aktstykker til den norske Krigshistorie. 10) Norske, svenske og danske statskalendre. 11) Krafts og Langes Forfatterlexikon ) O. Vaupell: Den dansk-norske Hærs Historie, ) Lange: Norske Samlinger.. 14) Norsk historisk Tidsskrift. 15) Låstbom: Svea och Göta høfdingeminnen ) W. Swalin: Konungens norska och svenska statsråd ) W. Lassen: Norske Stamtavler, ) Grev Sandels Statholderskab af dr. Yngvar Nielsen. 19) Grev Platens Statholderskab af dr. Yngvar Nielsen Kr.ania ) B. H. v. M. af Morgenstjerne: Om generalløjtnant B. D. v. Staffeldts Forhold o. s. v., ) Generalmajor W. N. de Seue s Levnetsløb ) C. M. de Seue: Historisk Beretning om Norges geografiske Opmaaling. 23) Didrik Schnitler : Det første Aarhundrede af den norske Hærs Historie, Kristiania 1874.

10 4 24) L. Daae: Det gamle Kristiania, Norske Bygdesagn, 1870, Blandede Aktstykker til den norske Krigshistorie. 25) Lexikon over adelige Familier i Danmark og Norge etc., ) Lengnicks Stamtavler. 27) Oberst Tidemands Optegnelser, Kristiania ) Kontreadmiral H. C. Sneedorff, Kristiania ) Faye: Carl XII, ) H. P. S. Krag: Kort Underretning om Fredrikshalds By og dens Krigshistorie. 31) M. Arnesen: Gravskrifter. Haandskrevne Optegneker. 32) I. Møller: Mnemosyne. 33) Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, Kristiania ) Klüwers Mindesmærker. 35) Barstad: Militær Justits i Norge, ) Hoffmanns Efterretninger om danske Adelsmænd. 37) Magasin til den danske Adels Historie. 38) Wilse: Spydebergs Beskrivelse. 39) Baron Henrik v. R üssenstein, Nykjøping ) I. Chr. Berg: Historisk Underretning om Landværnet, Kristiania ) Erslews Forfatterlexikon. 42) Mantheys Danebrogsriddere. 43) Håndskrevne autobiografier i det kongl. danske ordenskapitul, vedrørende 22 norske generalspersoner. 44) Dr. Hertenfeld: Der mil. Maria Theresia Orden, Wien ) Nordisk konversationslexikon.

11 5 46) Johnsen: Haandlexikon ) Lafosse: Histoire de Charles Jean, Paris ) Sarrans: Histoire de Charles Jean. 49) Norsk Rigstidende fra ) Oscar den 1ste som Kronprinds, oversat af Dreyer, ) Schinkels minnen ur Sverrigs historia, ) Landværnet og den norske staaende Hær. 53) Landsberg: Fredrikshalds Beleiring ) Faye: Norge i ) Dr. Yngvar Nielsen: De nordenfjeldske Begivenheder ) Bidrag till Sveriges krigshistoria 1711, 12 och 13 af Oscar Fredrik. 57) Prins Carl af Hessen: Mémoires de mon temps, Kjøbenhavn ) Feltmarschal grev L. de St. Germains Memoirer. 59) Kraft og Nyerops Literaturlexikon. 60) Skrevne konduitlister over de norske regimenters officerer Beror nu i generalstabens krigsarkiv. 61) Riksarkivar Langes optegnelser om den norske armés regimentschefer og kommandanter m. m. (Riksarkivet), 62) Selmers Stamtavler af ) H. P. Selmers Samlinger af ) Thaarup : Fædrelandsk Nekrolog, Kjøbenhavn ) Hofjægermester baron Düring-Rosenkrantz's endnu utrykte værk over familien Rosenkrantz (adr. Urbanslyst pr. Fredensborg). 66) Departementstidende fra 1829 til dato. 67) Personalhistorisk Tidsskrift I IV. Kjøbenhavn 1883.

12 6 68) Gustav III s Norske Politik af dr. Y. Nielsen, Kristiania ) I Krigsaarene af C. Flood, ) Aggershusiske Acter fra )»Tiden«, red. af N. Wulfsberg, for ) Kampen om Norge i 1813 og 1814 af C. T. Sørensen, Kjøbenhavn Desuden har jeg fra flere nulevende personer modtaget værdifulde personalia, for hvilke jeg herved frembærer min ærbødigste tak til hver især. B. Den norske arm és bestanddele fra 1614 til nu. Da det for den, der benytter denne håndbog, ofte kan være af interesse at vide, hvilke regimenter arméen bestod af på et bestemt tidspunkt, anføres her en kort oversigt over de væsentligste af de forandringer, arméen har undergået fra 1614 til Allerede i Gulathingsloven var det bestemt, at kongen i tilfælde af ufred kunde udskrive almuen til udfart eller leding. I Christian den 4des udfarebalk af 1604 fornyedes denne lov. Ledingen var dog ikke fast organiseret. Den anvendtes sidste gang 1613 (i Viken).

13 7 I slutningen at 1614 udgik befaling fra det norske rigsråd at udlægge 2100 af kronens gårde til soldaterhold; mandskabet deltes i 3 regimenter på 3 kompanier. Men i 1617 gik denne styrke ind, idet våbnene solgtes til bønderne. Den 18/ udkom ny krigslov, - ifølge hvilken arméens styrke blev 6243 mand, der var fordelte i 5 regimenter og 3 fænniker (kompanier), nemlig: 1. Trondhjems regt. 2. Bergenhus regt. 3. Tønsberg regt. 4. Akershus regt. 5. Bahus regt. 6. Stavanger fænnike. fra 1640: Stavanger 7. Agdesidens fænnike. og Agdesidens regt. 8. Jemtlands fænnike. Efter freden i Lübeck 3/ aftakkedes officererne, og hæren forfaldt. I 1640 blev nye befalingsmænd udnævnte, og infanteriet delt i 6 regimenter, nemlig: 1. Trondhjemske regt. 2. Bergenhusiske regt. Fra 1641: Vester- 3. Stavanger og Agdesidens regt. regt 4. Akershusiske regt. 5. Tønsbergs regt. i _.,. _ >senere Smalehnske regt. 6. Bahusske regt. J 0 Hertil kom 1643 tre regimenter, nemlig:

14 8 7. Et hværvet mf.-regt. 8. E t hværvet rytter-regt. 9. E t nationalt dragonkorps. Tils. 8 à 9000 mand. I 1645 blev den nationale del af arméen ophævet; det påfølgende år oprettedes dog atter 3 nationale regimenter, nemlig: i) Trondhjemske regt. 2) Akershusiske regt, og 3) Bahusske regt. I 1657 oprettedes først 4 regimenter og derpå 2 regimenter til, så at arméen nu bestod af de samme 6 regimenter som i 1640 og desuden af: 7) Oplandske inf.-regt. 8) Et nationalt dragon regt, og 9) Et hværvet rytter-regt. Tils mand fodfolk, IOOO mand ryttere, tillige havdes 13 kanoner. I 1658 deltes Trondhjemske regt, i to, nemlig i: iste Nationale trondhjemske regt, og 2det > Ialt havdes da altså 11 regimenter. To gårde (7 tdr. hartkorn) stillede 1 soldat, i kompani talte 2 officerer, 7 underofficerer, 1 spil og 50 menige. I I 1661 sendtes det hværvede rytterregfment Brocken- huus fra Danmark til Norge.

15 9 I 1664 oprettede general Ahlefeldt et nationalt rytter- regt, på 8 kompanier. Ifølge den høistbefalende generals forordning af 27/* 1666 fik hvert regiment dobbelt så mange lægder som hidtil. Arméen bestod i dette år kun af : 6 nationale inf.- regimenter, der tilsammen talte 9600 mand og 2 hværvede inf.-kompanier, dertil 1 regiment kavalleri på 8 kompanier, tils. IOOO mand, desuden 61 artillerister. I 1671 talte arméen: 6 nationale inf.-regimenter, tils mand, dertil 5 hværvede inf.-kompanier på tils. 50a mand, 1 marineregiment på 6 kompanier, tils mand, dertil i eskadron dragoner på 2 kompanier, tils. 300 mand. Alt i alt: I1500 mand. I 1675 bestod arméen af : Kavalleri: 1) Reckes regt. 2) Søndenfjeldske dragoner. 3) Nordenfjeldske dragoner. Tils mand. Infanteri: 1) Oplandske regt. 2) Bergenhusiske regt. 3) Trondhjemske regt. 4) Akershusiske regt. 5) Vesterlehnske regt. 6) Smålehnske regt. 7) Marine-regimentet. Tils mand, dertil 4 frikompanier à 350 mand.

16 1 1^77 oprettede* atter 2det T n a â n e a ô e îïg t - et i-ratrvet îou <{t. og et g a rsso n w tft. D u crirr hardes» >arklittmfcer. var da; m beeredes arméen meget. Dens styrke A r tille r i; 2 kompanier, tiis. 200 mand. K a valleri; 10 kompanier, tils mand. In fa n te ri; 6 regimenter a 6 kompanier, nemlig; I ) Akershusiske. 2j Smålehnske. 3' Yesterlehnske, 4, Bergenhusiske. 5, Trond- hjemske fdannet af de to trondhjemske) og 6) Oplandske regt. Tiis mand; dertil 6 hværvede kompanier, tils. 900 mand og I marinekompani, desuden en krigsreserve p i 7000 mand. I 1682 oprettedes 4 kompanier hværvede ryttere og 4 kompanier hværvede dragoner. I 1683 bestod arméen af: Kn generalstab. Artilleri: 200 mand (1 artillerikorps, oprettet *%). Kavalleri: i nationalt og 1 hværvet regiment, tils. 800 mand. Dragoner: 1 national og 1 hværvet eskadron, tils mand. Infanteri: 6 regimenter, 1 marine-regt. på 3 ba. taljoner.

17 Il i galeikompani og 6 frikompanier. Arméens størrelse var mand. i kompani skiløbere eller fyrrører oprettedes også dette år. Samme år hjempermitteredes s/i af det nationale mandskab samt hele marineregimentet. Tre à fire år efterat det danske ingeniørkorps var bleven oprettet den e/n 1684, altså i 1687 eller 88 blev de første ingeniørofficerer ansatte i Norge. I 1699 havdes af: Artilleri: 6 kompanier, fordelte i landets 16 fæstninger. Kavalleri: 1 nationalt regt, på 8 kompanier à 75 mand. Dragoner: 1 regt, à io kompanier, tils mand. Infanteri: 2 hværvede regimenter på 9 kompanier à 165 mand (Gyldenløves og Hausmanns regimenter). 6 nationale regimenter på 9 kompanier à 200 mand, nemlig: 1) Akershusiske. 2) Smålehnske. 3) Trondhjemske. 4) Oplandske. 5) Bergenhusiske og 6) Vesterlehnske regt. Dertil: 3 reservebataljoner og 5 marinekompanier (à 200 mand). I 1700 havdes 7 mand ingeniører, 318 artillerister, 900 mand kavalleri, 1100 mand dragoner, 3500 hværvede

18 12 r-äx sationale infanterister, i marinebataljon og 2 n t'æ cao er fi i Bergen og 1 i Trondhjem), tilsammen «r 2 :0 0 mand. I 1701 oprettedes 1 grenaderkorps. I 1705 udkom ny hærordning, men som ikke blev çjennemfort. I 1710 oprettedes 3 nationale regimenter: 1) Andet trondhjemske regiment. 2) Søndenfjeldske dragon-regt. 3i Xordenfjeldske dragon.-regt. De to sidstnævnte bestod af landdragoner, der ikke var beredne. I 1715 deltes Søndenfjeldske dragon-regt. i iste og 2det Søndenfjeldske dragon-regt. I 1717 forstørredes infanteri-regimenterne. Regimentet Akershus talte 15 kompr. på tils md. Smålehn» 17» 2524». Opland» 15»» 2875» Vesteriehn * 1 6» * 2894» Bergenhus» 19»» 2836» Norge * 16»» 177 * iste Trondhjemske» 12»» 1577 * 2det Trondhjemske» 12»» 1577 * Infanteri: Ialt md.

19 13 iste Søndenfjeldske dragon-regt. talte io kompr. på tils mand. 2det Søndenfjeldske dragon-regt. talte 10 kompr. på tils. 1223» Nordenfjeldske dragon-regt. talte 5 kompr. på tils. 567» Dragoner tils mand. I 1718 og 1719 deltes regimenterne i 2 lige dele, hver på 1200 mand, de 2 trondhjemske regimenter deltes 15/s 1718 i 3 dele. Mange andre forandringer foretoges også, hvorefter arméen havde følgende bestanddele: Kavalleri: 1. iste Søndentjeldske dragon-regt. à 8 kompanier, tiis. 600 mand. Chefskvarter: Brotnow i Ullensaker. 2. 2det Søndenfjeldske dragon regt, à 8 kompanier, tiis. 600 mand. Chefskvarter: Kristiania. 3. Nordenfjeldske dragon-regt. à 8 kompanier, tiis. 400 mand. Chefskvarter: Tronæs pr. Trondhjem. Infanteri: 1. Et gevorbent dragon-regt., oprettet 1718,^kaldtes 1721: Et hværvet fodregiment eller: Det gevorbne dragon-regt. tilfods, kaldtes senere: iste Hværvede regiment tilfods, derefter: Nordenfjeldske regiment à IO kompanier og tilsidst: Trondhjemske dragonregiment. 2. Andet hværvede regt, tilfods, senere Søndenfjeldske regt, tilfods à 12 kompanier. 3. iste Akershusiske regt., chefskvarter: Kristiania. 4. 2det do.

20 14 5. iste Stnålehnske regt., chefskvarter: Fredriksstad. 6. 2det do. Tønsberg. 7. iste Trondhjemske nationale regt, tilfods, chefskvarter: Trondhjem. 8. 2det Trondhjemske nationale regt, tilfods, chefskvarter: Molde. 9. 3dje Trondhjemske nationale regt, tilfods, chefskvarter : Trondhjem. 10. iste Oplandske regt., chefskvarter: Akersgård ved Hamar. / 11. 2det Oplandske regt., chefskvarter: Kristiania 12. iste Bergenhusiske regt, chefskvarter: Hilling ved Bergen det Bergenhusiske regt., chefskvarter: Bolstadgård ved Bergen. 14. iste Vesterlehnske regt., chefskvarter: Bringsvær.ved Arendal det Vesterlehnske regt., chefskvarter: Farsund. 16. Nordenfjeldske skiløberkorps à 2 kompr. à 126 mand., chefskvarter : Trondhjem. 17. Søndenfjeldske skiløberkorps à 2 kompr. à 126 mand., chefskvarter : Kristiania. Desuden : 4 garnisonskompanier, 2 i Kristiania, 1 i Trondhjem og i i Bergen; Røråsiske bergkorps, stiftet 1710, var delt i 3 kompanier, tils. 394 mand. 430 mand. 7 artilleri-kompanier, tils. Hele arméen udgjorde noget oyer mand.

21 is Den */i 1733 fik det ene gevorbne regt havn af: Et gevorbent regt, øvelsestiden var kun 14 dage om som. meren, hvorhos der ekserceredes ved kirkerne et par timer hver søndag hele året om. I 1742 oprettedes 54 landeværnskompanier. I 1749 og 1750 oprettedes: 3dje Søndenfjeldske dragon-regt. og 4de Søndenfjeldske dragon-regt. ; altså havdes da 5 dragonregimenter på 8 kompanier à 75 mand. I 1750 bestod landværnet af 8000 mand fodfolk. Den 23/ fik: Et gevorbent regt, navnet: Nordenfjeldske gevorbne infanteri-regt. Den 29/ia i 763 oprettedes Det kongelige (norske) ingeniørkorps, der stod under samme overledelse som det danske og holstenske ingeniørkorps. Den 18/i 1764 oprettedes Det kongelige artillerikorps, der fik dette navn 28/n s. år. I 1764 havde arméen følgende kavalleri- og infanteriregimenter: 1) Nordenfjeldske dragon-regt.; chef: Motzfeldt, der boede på Horrig. 2) iste Søndenfjeldske nationale dragonregt.; chef: F. W. v. Sehestedt på Brotnow. 3) 2det Søndenfjeldske nationale dragon-regt.; chef: v. Wilster på Moss. 4) 3dje Søndenfjeldske nationale dragon.-regt. ; chef: Zepelin i Biri. 5) 4de Søndenfjeldske nationale dragon-regt.; chef: O. F. Brockenhuus i Kristiania. 6) iste Agershuusske nat. inf.-regt.; chef: Poumeau i Kristiania. 7) 2det Agershuusske nat. inf.-regt. ; chef : de Seue, Vestby pr. Fredrikshald. 8) iste Trondhjemske nat. inf.-regt;

22 16 chef: G. F. v. Krogh i Trondhjem. 9) 2det Trondhjemske nat. inf.-regt.; chef: v. Eppingen på Aanemoe. 10) 3dje Trôndhjemske nat. inf.-regt.; chef: A. Grøn i Trondhjem. 11) iste Smâlehnske nat. inf.-regt.; chef: D. Eimhaus på Tosegård. 12) 2det Smâlehnske nat. inf.- regt. ; chef: R. W. Rømeling i Fredriksstad. 13) iste Vesterlehnske nat. inf.-regt. ; chef : W. Brüggemann i Brevig 14) 2det Vesterlehnske nat. inf.-regt.; chef: Vieregg, Kiørefjord på Lister. 15) iste Bergenhuusske nat. inf.-regt.; chef: Lindgaard i Bergen. 16) 2detBergenhuusske nat. inf.-regt.; chef: V. Beyer i Bergen. 17) iste Oplandske nat. inf.-regt.; chef: Todderud på Aggersgård, Hedemarken. 18) 2det Oplandske nat inf.-regt.; chef: C. F. Giese i Kristiania. 19) Nordenfjeldske gevorbne inf.- regt.; chef: C. I. v. Schnell, Kristiania. 20) Søndenfjeldske gevorbne inf.-regt.; chef: C. v. Lohenschiold, Fredrikshald. Den b/i 1765 opløstes landværnet. Den 2l/» s. år vedtoges for arméen en ny plan, der trådte i kraft fra 1/i 1766, nemlig: Artilleri: 1 national bataljon på 1000 mand, af det fælles dansk-norske artillerikorps 400mand, tils mand. Kavalleri: 3 ' søndenfjeldske dragon-regimenter. Det Nordenfjeldske nationale dragon-regt. Tils mand. Infanteri: iste og 2det Akershusiske, iste og 2det Oplandske, iste og 2det Smâlehnske, iste, 2det og 3dje Trôndhjemske; disse 9 nationale regimenter havde hvert 12 kompanier à 148 mand. iste og 2det

23 17 Vesterlehnske, iste og 2det Bergenhusiske, disse 4 nationale regimenter havde hvert 12 kompanier à 107 mand. Søndenfjeldske gevorbne regt., Nordenfjeldske gevorbne regt. Tils mand. Hele arméen omtr mand. Den 7* 1767 vedtoges en af feltmarschal, grev de St. Germain udarbeidet ny plan, der trådte i kraft fra l/i regimenter opløstes, og 184 officerer afskedigedes. Arméen bestod nu af: Artilleri: 1 bataljon. Kavalleri: iste og 2det Søndenfjeldske dragon-regt. og Nordenfjeldske dragon-regt. Infanteri: iste og 2det Oplandske regt., Akershusiske regt., Smålehnske regt., Vesterlehnske regt., Bergenhusiske regt., iste og 2det Trondhjemske regt., 2 grenaderkompanier i Bergen. Den 10/ befaledes, at arméen skulde bestå af: Ingeniør- og artillerivæsen sammen med Danmark. A f ingeniørofficerer haydes ialt 10: 3 på Akershus, 2 i Fredriksstad, 2 på Fredrikshald, i på Kongsvinger, i i Bergen og i i Trondhjem. Kavalleri: 4 dragon-regimenter à 12 kompanier à 145 mand, nemlig: iste, 2det, 3dje Søndenfjeldske dragon-regt. og Nordentjeldske dragon-regt.

24 i8 Infanteri: 13 nationale regimenter à 8 kompanier à 150 mand, 3 skiløberkorpser à 10 kompr. à 166 mand og 3 garnisonskompanier. Hver af infanteriregimenterne fik en grenaderbataljon, hvorhos der tillige oprettedes 9 skiløberkompanier, der under* 4 lagdes enkelte af regimenterne. Disse var: iste og 2det Akershusiske, iste og 2det Smålehnske, iste, 2det og 3dje Trondhjemske, iste og 2dçt Oplandske, iste og 2det Bergenhusiske, iste og 2det Vesterlehnske. I 1774 havdes: Artilleri: 1 national bataljon à 4 kompanier à 100 mand; af det dansk-norske artillerikorps: 5 kompanier, tils. 9 kompanier; hvert kompani underlagdes et infanteri-regt. Kavalleri: Som i Infanteri: 15 regimenter à 10 musketerkompanier og 2 grenaderkompanier. I 1775 havdes 1 general, 1 generalløitnant af kavalleriet, I generalløitnant af infanteriet, 2 generalmajorer af kavalleriet, 4 generalmajorer af infanteriet, tils. 9 generalspersoner. Fra Vi 1784 omdøbtes dragon-regimenterne således: iste Søndenfjeldske dragon-regt. til: Akershusiske dragon-regt.

25 19 2det Søndenfjeldske dragon-regt. til : Smålehnske dragon-regt. 3dje Søndenfjeldske dragon-regt. til: Oplandske dragonregt. Nordentjeldske dragon-regt. til : Trondhjemske dragonregiment. Ifølge plan af Vr 1786 skulde arméen bestå af: Kavalleri: 4 nationale dragon-regtr., tils. 4000md. Infanteri: 13 nationale regimenter og 2 skiløberbataljoner, tils » 2 gevorbne regimenter, tils. 2400» 6 gevorbne grenaderkompanier, 2 i Trondhjem, 2 i Bergen og 2 i Kristianssand, tils > i Kongsvingersk let inf.-kompani md. i Fredriksværnsk 280» kompani > Tils md. Ifølge plan af l/i 1789, approberet 11/i* s. år, kom hvert inf.-regt. til at bestå både af en national og af en gevorben del. Infanteriregimenteme omorganiseredes og formindskedestil 10, nemlig: 1) Søndenfjeldske 2) Nordenfjeldske, 3) iste og 4) 2det Akershusiske, 5) Telemarkske, 6) Oplandske, 7) iste og 8) 2det Trondhjemske, 9) Bergenhusiske og 10) Vesterlehnske regt.; desuden 11) Norske jægerkorps og 12) Røråsiske frivillige jægerkorps.

26 20 i8oi talte Norske jægerkorps: 4 Tiværvede kompanier, i let bataljon på 6 hværvede kompanier, i skiløberbatn. på 3» Ialt 13 kompanier. Korpset havde da 35 officerer, 70 underofficerer, 20 spil og i960 menige. Den / i 8 3 erholdt det norske ingeniørkorps og artillerikorps navnene: Den norske ingeniørbrigade og Den norske artilleribrigade. I 1814 ombyttedes atter benævnelsen brigade med korps, for påny at byttes fra 17/s Den *% 1808 blev arméen delt i: 1. Den søndenfjeldske eller iste division. 2. Den vestenfjeldske eller 2den division. Ifølge arméplan af 9/ for infanteriets og af n/t 1811 for artilleriets og kavalleriets vedkommende skulde arméen bestå af: Artilleri: 1 ridende batteri. Kavalleri: 5 kj ørende batterier. 3 fodbatterier. Søndenfjeldske artilleri bataljon. 2 Trondhjemske kompanier. i. Akerhusiske ridende jægerkorps på 4 kompanier, Kristiania.

27 21 2. Søndenfjeldske dragon-regiment på 12 kompanier, Moss. 3. Trondhjemske dragon-korps på 4 kompanier, Trondhjem. Infanteri: 1. Søndenfjeldske gevorbne inf.-regt., 10 kompanier, Fredrikshald. 2. Nordenfjeldske gevorbne inf.-regt, 10 kompanier, Fredriksstad. 3. Oplandske gevorbne inf.-regt., 6 kompanier samt 2 nationale bataljoner, Kristiania. 4. Akershusiske nationale skarpskytter-regt., 2 kompanier samt i norsk let bataljon og 2 nationale bataljoner, Kongsvinger. 5. Telemarkske nationale inf.-regt., 2 tjenestegjørende kompanier samt 3 nationale bataljoner. 6. iste Trondhjemske nationale inf.-regt., 2 tjenestegjørende kompanier og 2 nationale bataljoner, Trond- hjem. 7. 2det Trondhjemske nationale inf.-regt., 2 tjenestegjørende kompanier og 2 nationale bataljoner, Trondhjem. 8. Bergenhusiske inf.-regt., 2 tjenestegjørende kompanier og 3 nationale bataljoner, Bergen. 9. Vesterlehnske inf.-regt., 2 tjenestegjørende kompanier og 3 nationale bataljoner, Kristianssand. Desuden : a. Norske jægerkorps, 4 kompanier, Laurvig. b. Valderske skarpskytterbataljon, 6 kompanier, Fre- driksværn. i

28 22 c. Bergenhusiske skarpskytterbataljon, 6 kompanier, Bergen. d. Trondhjemske skarpskytterbataljon, 6 kompanier, Trondhjem. e. Søndenfjeldske skiløberbataljon, 3 kompanier, Kongsvinger. f. iste Nordentjeldske skiløberbataljon, 3 kompanier, Trondhjem. g. 2den Nordenfjeldske skiløberbataljon, 6 kompanier, Trondhjem. h. Det frivillige Røråsiske bergjægerkorps, 2 kompanier, Rørås. Endelig 16 ikke organiserede fribataljoner landvæm. Ved kig. res. af 19/ø 1817 approberedes arméplanen af 3/7 s. år, hvorved regimentsinddelingen ophævedes og brigadeinddeling indførtes at regne fra Vi \ Arméen bestod da af: i generalstab. i ingeniørbrigade (erholdt dog først denne benævnelse 17/8 1818) på 26 officerer. Se s. 24. i artilleribrigade (erholdt denne benævnelse 17/s 1818) på 5 bataljoner à 2 batterier (4de bataljon havde 3 batterier), desuden 1 håndværkerkompani. i kavalleribrigade på 3 korpser à 4 eskadroner (Trondhjemske korps: kun 2 eskadroner). 5 infanteribrigader: iste Akershusiske infanteri-brigade på 6 korpser à 4 kompanier.

29 23 2den Akershusiske inf.-brigade på 5 korpser à 4 kompanier. Et af disse korpser var Norske jægerkorps på 5 kompanier, deraf 1 som H. M. Kongens garde i Stockholm siden 1856, da det afløste et mindre norsk kavalleridetachement. Trondhjemske infanteri-brigade på 4 korpser à 4 kompanier. Bergenske inf.-brigade på 5 korpser à 4 kompanier. Kristianssandske inf.-brigade på 4 korpser à 4 kompanier. Ved kongl. res. nh 1866 égaliseredes infanteribrigaderne at regne fra Vi 1867, så våbenarten kom til at bestå af: Norske jægerkorps på 5 kompanier, hvoraf 1 i Stockholm som garde siden De samme 5 infanteribrigader, som ovenfor nævnt, hver af dem bestående af: 1 depotafdeling på 2 kompanier og 4 bataljoner à 4 kompanier. C. Den norske arm és styrelse og dennes a rkiv fra 1640 til nu. Fra 1640, da Norge fik en stående armé, var landets statholdere høistbefalende over arméen helt tild. S0/4 1712, da general baron Løvendal gik af. Derefter stod i regelen en kommanderende general i spidsen for arméen. Til at forvalte krigsudgifterne oprettedes slotsloven

30 24 på Akershus ved kig. res. af 1#/a 1704; den bestod af en kommission på S personer, nemlig statholderen, 2 generalspersoner og 2 stiftamtmænd. Den höistkommanderende generals arkiv opbevaredes på Akershus slot og kaldtes generalitetsarkivet eller krigsarkivet på Akershus. General Arnold udvirkede, at en særskilt arkivar blev ansat d. 11 k General Grüner sendte de *geheime sager t til Kjøbenhavn, men beholdt de»publike«; han blev færdig med arkivets ordning 17/ô Landetatens generalkrigskommissariat oprettedes 1660 og var fælles med Danmark til 28/io 1763, generalkrigsdirektoriet var fælles med Danmark fra nævnte dato til 4/* 1764, hvilken dag Det norske krigsdirektorium, der bestyrede arméens økonomi, oprettedes. Dets første medlemmer var general grev Waldemar v. Schmettow, generalmajor Deichmann og generalauditør Lengnich. Det ophævedes den 1/i Den 18/i oprettedes Det norske generalitetsog kommissariats-kollegium, hvis første medlemmer var Schnell, Poumeau og Lengnick. Kollegiet, der i daglig tale kaldtes det norske krigskollegium, havde sit lokale i den nuværende departementsgård i Prindsensgade i Kristiania. Det bestyrede landetatens anliggender i 41 år, nemlig til 81/s (20/i) I 1772 var det dog hævet i 6 uger, nemlig fra 12/n 81/i*, i hvilken tid prins Carl af Hessen var enekommanderende. Fra 1773 til 1814 førte prinsen kommandoen over arméen fra Gottorp slot! Han var dog som bekjendt en kort tid i Norge 1788.

31 25 Den 20/i 1808 fik kollegiet et noget kortere navn, nemlig: Det kongelige norske kommissariats kollegium. Som før nævnt blev arméen samme dato delt i iste og 2den. division, hver med sin kommanderende general, begge underlagte prinsen af Hessen. Den 8Vs 1817 henlagdes arméen under det såkaldte 6te departement, der nu kaldes armédepartementet. Ved ordres fra generaladjutanten for arméen, daterede *8A 1843 g 26/«1844, blev alle arkivsager, ældre end 1824, befalet indsendte til armékommandoen i Kristiania fra landets samtlige militære afdelinger. Ønskeligt vilde det formentlig være, om alle de arkivsager protokoller, breve, ruller, lister m. m. der er yngre end 1824, samt de ældre, der i den senere tid måtte være fremfundne, kunde blive samlede på é t sted. Kristiania, januar O* J, Anker.

32 U. Biografiske data om 288 norske generalspersoner.

33 Ahlefeldt, Claus v.t til Klein-Nordsee i Holsten, f. i 6.. f f 1704, var kommanderende general i Norge under statholder Iver Krabbe fra *7/i 1661 til 1665 (se Vaupell I, s. 80 og H, s. 738) og befalingsmand over Trondhjems amt (se Moe II, s. 180). Var assessor i krigs- kollegiet og general af infanteriet, blev ridder af Elefanten d. 11/io Den #% 1662 fik han ordre til i forening med nogle andre høie herrer at udlægge 1096 gårde af krongodset til rytterhold. Ledede træfningen i Bergens havn d. 7* 1665 mod den engelske flåde, der talte 24 skibe. (Vaupell I, s ). Ahlefeldt, Frederik v.t f..16.., f 16.., generalmajor og høistkommanderende i Bergen fra Anker, E rik Theodor Christian Bernhard, f. i Kjøbenhavn 7* 178 5, f på Kongsvinger tys (ikke *7«) 1858, eier af Storhammer på Hedemarken, hvilken gård han i nov afkjøbte generalmajor K. A. Meyer. Søn af statsråd Carsten Anker til Eidsvold (fi n/n 1747, t *7» 1824) og generalløitnant Th. v. Wegeners datter Hedevig (f. ty4 1763, f u/is 1846), g. 19/i 1816 m. kontreadmiral og kadetchef H. C. Sneedorffs datter B e tsy (f. *ty9 1790, f i Kristiania *7 1875), daværende hofdame hos prinsesserne Juliane og Charlotte af Danmark, senere statsfrue hos dronning Desideria. De havde 5 døtre og 2 sønner, hvoraf den ældste, Carsten A., der er f. */i 1817, blev officer 1837, deltog i det franske felttog i Afrika

34 30 og i den danske krig mod Tyskland , er oberst og kommandant i Fredriksstad siden s/** Kornet (fænrik tilhest) à la suite ved den danske livgarde tilhest Vi 1801, virkelig kornet n/i 1802, sekond løitnant x/io 1805, ansat ved garden tilhest u/n 1806, deltog i Kjøbenhavns forsvar mod de engelske Kammerjunker M/a 1808 indtil V» 1814, da hans navn blev udslettet af kammerjunkerlisten på grund af nogle politiske ytringer i et til hans fader med A. D. Gyldenpalm afsendt privat brev, der blev opsnappet i Sverige og sendt til det danske hof. (Se»Kampen om Norge«, s. 25 og 332). Sendtes i januar 1810 som kurer med depescher til prins Christian August, hvem han efter 52 timers ridt fra Helsingborg traf i Svinesund, omgivet af de svenske herrer, som modtog ham der. Karakteriseret premierløitnant ved Søndenfjeldske dragonregt. l */i% 1810, virkelig premierløitnant */i 1812, blev samme dato ansat ved Akershusiske ridende jægerkorps, gjorde 1813 og 1814 tjeneste ved ulanregimentet i Kjøbenhavn, reiste med depescher fra sin fader i London til kong Christian Frederik, for hvem han anmeldte sig i begyndelsen af august Bivånede som tilfældig adjudant hos kongen affæren ved Onstad sund 9/a s. år. Sekondritmester og adjudant hos kronprins Carl Johan 2#/n 1814, overhofintendant Vi i8i8r blev kabinetskammerherre1) og r. Sv. o. på Carl Johans kro 1) I septr da Anker i Kristiania var på vagt som kabinetskammerherre, indtraf følgende lille begivenhed, der er betegnende for Carl Johans livlige temperament: Kongen gav en dag Anker stæng ordre til ikke at lade n o g e n s o m h e ls t få adgang til hans majestæt. En stund efter kom Anker alligevel ind for at anmelde en audientssøgende. Kongen for op:»qii est ce qu il-y-a done? Avez vous compris, ou non, monsieur?«udbrød han,»j ai donné des

35 3i ningsdag 7» 1818, ritmester 18/i 1819, men var befalet at overtage Næsiske eskadron allerede fra x/i 1818, chef for denne eskadron ie/s 1820, major #% s. år, var i 1822 ambassade- kavallér hos hs. ekse. grev G. Løvenhjelm ved kong Georg d. 4des kroning i London, gjorde 1823 tjeneste som adjudant hos kongen i en leir i Vestergötland, oberstløitnant 4A 1824, deltog 1825 i en leir i Skåne, chef for Oplandske ridende jægerkorps 4/* 1826, oberst *4/«1828, generaladjudant *9/* 1832, generalmajor og iste adjudant hos kongen 26A 1839, kommandant på Kongsvinger /* 1849 til sin død. Har efterladt sig en autobiografi, der beror hos ud* giveren af dette arbeide. Anker, Peter, f. på Fredrikshald n /i 1744, f på Øraker ved Kristiania 17/i 1832, 88 år gammel, søn af Erik Anker til Moss jernværk ( ) og Anna Cathrine, f. Tank ( ), der var oberst Peder Colbjørnsens søsterdatter. Ugift. Studerede i Oxford, Toulouse og Freyburg fra 1759 til 65, æresborger af Glascow 1762, norsk konsul i Huli 1773, fik ved kgl. res. af i773søofficers uniform, generalkonsul i London 1777, naturaliseret som dansk adelsmand 14/i 1778, tildelt guldmedaljen: pro meritis l9/i 1783, ordres assez clairs par exempletsirel«svarede Anker,»il y a des exceptions.comment doncl des exceptions! Je vous ai déjà dit, que je ne verrai personne aujourd hui, vous comprenez? p ersonnel«anker skyndte sig at fortælle, at det var en af byens smukkeste damer, som anholdt om at få tale med hs. majestæt^ Nu forandrede kongen pludselig tone og holdning:»mais, mon cher ami,«sagde han,»c*est une toute autre affaire 1 qu elle entre tout de suite 1«Den smukke frøken Amalie Spørck, den nu8iårige enke fru Kolstad, blev derpå indført; hun bad om, at hendes fader, der havde fået afsked som søofficer med en pension på 240 spdl., måtte tilståes dobbelt pension hvilket øieblikkelig blev indvilget.

36 32 oberst M/# 1786 og s. d. guvernør i Trankebar, som han administrerede med energi og økonomi, og hvor han optrådte med kraft ligeoverfor nabofyrsteme ; generalmajor V«1788. Kolonien erobredes af de engelske 1*/» 1801, hvorpå Anker blev krigsfange t il1 Vs 1802, da den tilbageleveredes, stkrs. D. o. */i Tog afsked 10/ med fuld gage, 3,000 rdr. i pension. I 1818 nedsattes den til 1,560 spdr., han bosatte sig på Øraker 1808, deltog i det forberedende møde på Eidsvold 16/s 1814, sendtes i mai 1814 i politisk mission til London for i forening med hans derhen tidligere afreiste broder, statsråd Carsten Anker, at virke for Norges uafhængighed. Medlem af det norske videnskabers selskab i Trondhjem *7* Hans levnetsløb, navnlig hans interessante oplevelser i Ostindien, er fortalt af dr. Yngvar Nielsen i n. historisk tidsskrift for 1870, 3dje hefte, s Se også B. Moe, Tidsskrift I. s Arenfeldt, Christian D itlef Adolph, til Boen ved Kristianssand er født i Flensborg d. 11/t 1758, f i Kristi- anssand d. *% 1833, var søn af major i»livregiment rytteri«: Balthazar Levin Arenfeldt, blev 7/i 1790 gift i Aarhus med Pauline Charlotte Maria Harbou (f. *6/» 1764, t 21/% 1836, datter af dansk generalmajor Andreas v. Harbou (f. 1726, f 1798) og Fredrikka, f. v. Walther, (f. 1734, f 1826, 92 år gammel). Arenfeldt havde 7 børn, hvoraf 2 blev voksne, d. 19/s 1796 havde han en søn til dåben i Kristiania slotskirke. Sønnen, Julius Arenfeldt, der døde som tnajor 1825, er fader til den nuværende eief af Gimle ved Kristianssand. Familien har sukcessionsret til stamhuset Sæbygaard i Jylland, efter den friherrelige familie Krog-Juel-Wind-Arenfeldt, der uddøde (Se: De danske majorater«af F. v. Krogh, Kjbhn. 1868, s. 321).

37 33 Hans autobiografi er indtagen i Norsk mil. tidsskrift 1882, ilte hefte s Kadet ved landkadetkorpset i Kjbhn. V«1772, underofficer ved korpset 16/s 1775 med sekondløitnants anciennitet fra nævnte dato, ansat 17/% 1779 ved Bornholms infanteri-regiment, garnisonerede i Fredericia og Midelfart til 1784, da regimentet forlagdes til Kjbhn., hvorfra det 1785 sendtes til Aarhus, karrakteriseret premierløitnant ls/s 1785, virkelig do. a/* 1787, kaptein ved 2det Akershusiske infanteri-regiment med 200 rdr. i gage 7/ø 1787, forsat til 2det Smålehnske inf.-regt. 25/i 1789, atter ansat ved 2det Akersh. inf.-regt. u/i 1789, fik da søndre Jarlsbergske kompani, kompanichef ved Norske jægerkorps 81/i* 1789, premiermajor ved korpset l/e 1798, blev 2l/a 1806 oberstløitnant i Westerlehnske regiment med anciennitet af *5/» 1805, kommandør for regimentet 24/io 1806, oberst 17/i 1810, r. D. o. 28/i 1809, k. D. o. 28/i 1811, chef for regimentet fra V* 1811 til Vi 1818, kommanderende general søndenfjelds og kommandant i Kristianssand fra 28/n 1811 til 4/i 1815, da han blev kommanderende general i Kristiansandsske militærdistrikt. I august 1814 førte han reservebrigaden og kjæmpede mod kronprins Carl Johan, ved Timø og Rolfsø, måtte trække sig over Glommen til Isebro. Generalløitnant og k. S. o. 26/u 1814, stkrs. Sv. o. 27/7 1816, chef for Kristianssandske infanteri-brigade ifølge kig. res. af * / 1817 at regne fra l/i 1818 til sin død. Deltog i 1808 og i 1814 i fægtningerne ved rigsgrænsen, kommanderede sidstnævnte år en reservebrigade på 5,000 mand i omegnen af Drammen. General u /$ 1828, æresmedlem af det svenske krigsvidenskabsakademi 1820 (se Rigstidenden no. 6, 1821).

38 34 I den indstilling, ifølge hvilken han i 1809 indstilledes til at dekoreres, står anført:»han har under Krigen bestandig ført Commandoen over Kristianssands Stifts vidtløftige Kyst og den Maade, paa hvilken han har forestaaet denne Post og de Forandringer, han har truffet, viser tydelig nok, at han kan regnes til Arméens fortrinligste Officierer.«Arnoldt, Hans Jacob, f. *l/ (ikke na 1671), f i Kristiania Der er opgivet, at han ved sin død var 82*/i> år g., isåfald måtte han være født 1775, hvilket er feilagtigt. Bisat i Kr.nia u/i 1759 og ført til Gjerpens kirke, hvor han *7» s. år blev»indsat i Rappes begravelse.«f. Stadsgaard. Søn af generalmajor Johan Arnoldt og Anna, Sekondløjtnant 1692, premierløitnant i Livgarden tilfods (I kalenderne fra 1692 til 1696 står en H. J. Arnoldt opført som premierløitnant ved Westerlehns regt, men det kan ikke have været denne). Kaptein $0/n ansat ved Dronningens livregiment 80/n 1696, major i livgarden *8/* 1702, oberst og chef for Riberske nationale fod-regiment fra 2% til /«1710, da han blev chef for 2det Danske inf.-regt. Kjæmpede i Nordtyskland fra 1711 til Chef for grenaderkorpset i Kjbhn. 5/ 1716, r. D. o. 16A 1722, kommandant i Rendsborg u/io 1728, inspektør og høistkommanderende over fodfolket i hertugdømmerne I733i generalløjtnant 6A Kommanderende general i Norge efter Rømeling fra 19/n 1736 til sin død, kaldtes:»commandant en chefsynden og norden-fields udi Norge samt Ober-Inspection over Fæstningerne sammesteds.«general tilfods 12/i 1739, tildelt rang foran alle geheimekonferentsråder 19/io 1746, r. E.

39 35 é/t 1747 med symbolum:»gud, Kongen og sin egen Ære bør Øiemedet ene være.«feltmarschal 8% 1749, blev sendt i flere ærinder til det svenske hof organiserede han påny de norske skiløbere. Ved reskript af 8% 1747 bragtes de op til et korps på 6 kompanier à 100 mand. Ved reskript af 15/e 1742 gjenoprettede han landværnet i Norge med lønnet befal. (Det omorganiseredes 1772). Ved reskript af 16/ia 1750 (i kalenderen for 1812 står 16/i2 i 740, men det må være en trykfeil) oprettedes efter hans forestilling D en m a th e m a tis k e s k o le i Kristiania for befalingsmænds børn, der ønskede at uddannes i til officerer. Han var skolens chef i 8 år, fra nævnte dato til sin død. Anm. i. Den 7 * 1798 fik skolen navn af:»det norske militære Institut,«og d. *7 t 1804 navn af:»det kongelige norske Landcadetkorps,«endelig d. 19/ 1820:»Den kongelige norske Krigsskole.«A f krigsskolens klasse for vordende artilleri- og ingeniør officerer oprettedes d. *7 s 1826: D e n k o n g e lig e n o r s k e m ilitæ r e h ø is k o le. Havde også eksisteret fra l#/io 1816 / A nm. 2, Genera] Amoldt boede i den nuværende departementsgård på hjørnet af Prinsens og' Dronningensgade i Kristiania. Bygningen, der blev opført 1714, kjøbtes af Arnold I 1759 indkjøbtes den af staten til bolig for den høistkommanderende general. General Gusta l Grüner boede der til sin død 1763» general grev H. W. v. Schmettow boede der til 1767, i hvilket år general grev S. C. v. Rantzau-Ascheberg også boede der. Derefter benyttedes huset til bolig for den, der var førstedeputeret i generalitetskollegiet, fra 1767 til 1814, i hvilket år regjeringens kontorer dersteds anvistes plads. Arnoldt, Johan, f. i Sachsen 18/i 1638, f på Barrestad i Gjerpen 5/«I7 9. T ^ h g., sen af landdommer Arnoldt i Lindenau i kurfyrstendømmet Sachsen og Anna, f. Leschely, gift:

40 36 1. m. Anna Stadsgaard, moder til feltmarschal H. J. Amoldt m. Sophie Gedde m. Gjertrud Iserberg, datter af handelsmand Herman I. i Kjbhn m. Anna Clausdatter, f. i Skien V«1659, f på Borrestad 11/a 1713 (bisat 18/i 1714, datter af assessor og laugmand Claus Andersen (f 1681) og Anne Christensdatter, var enke efter Stig Andersen Tonsberg). J. Arnoldt gik som ung mand i svensk krigstjeneste, blev fangen ved Nyborg 1659, gik derefter i dansk tjeneste og kom til Norge 1667 som dragonkaptein, chef for Søndenfjeldske nationale dragonkorps fra dettes oprettelse 1670 til 1675, oberst */* 1677, var i dette år kommandør for U. F. Gyldenløves :»Livregiment Dragoner.«Gyldenløve oppebar imidlertid selv regimentschefsgagen. Arnold førte samme år med held krigen i Viken mod svenskerne. Chef for Akershusiske regt. 1678, chef for Vesterlehnske regt. 11/io 1681 til 1699 (ifølge Vaupell II. s. 755 til 1684), brigadier 2$/s 1693, generalmajor 13/u 1700). Anna. En Amoldt ved Oplandske regt, udmærkede sig 1689 i Irland under erobringen af Athlone, var med de 7,000 mand, som Christian d. 5te overlod Wilhelm d. 3dje af England. d*aubert, Benoni, f. i Kjbhn. 4/s 1768, f i Kr.nia 2l/i Var af adelig lothringsk herkomst, søn af dansk generalmajor og kommandør for artillerikorpset under general Huth: François J. X. d Aubert. Sidstnævnte generalmajor var født 1727 og døde 22/io 1795» efterat han havde været kommandant på Kronborg fra 4/s 1788 *7/u 93. I 1751 havde han måttet emigrere fra Frankrige på grund af en duel, senere deltog han i syvårskrigen under den østerrigske marschal Daun, kom omtrent 1765 i dansk tje-

41 37 neste som oberstløjtnant, naturaliseredes som dansk adelsmand formentlig 1776, var gift med Marie H. J. C. Bang. Benoni d Aubert blev 8/i 1797 gift i Kristianssand med byskriver Thaulows datter Jacobine Henriette ( ) og havde 10 børn, hvoraf 2 officerer. En af disse var arméintendant H. A. T. Aubert ( ), der blev sekondløitnant ved»vort eget Regiment«1813, norsk ingeniørofficer 1815, kanaldirektør 1837, arméintendant Benoni daubert blev sekondløitnant à la suite i arméen Vi 1785, virkelig sekondløitnant i ingeniørkorpset V» 1787, premierløitnant 28/id 1795, kom til Norge 1790 og triangulerede i 10 år fra Stat til Fredrikshald. Kaptein 10/«1803, major *% 1808, tjenestegjørende major i den norske ingeniørbrigade februar 1810, forrettede fra 1798 til 1807 som ingeniør i Kristianssand, kommanderedes til at reparere søbatterieme på Kronborg fra Sidstnævnte år direktør for Norges geografiske opmåling, hvilken post han indehavde til sin død og af hvilken haii havde stor fortjeneste. Kommandant på Kongsvinger og Blakjer fra 1811 til 1817, oberstløitnant *3/* 1814, oberst og chef for ingeniørkorpset efter generalmajor H. H. Ramm 18/ö 1815 med anciennitet fra 1/i s. år, generalmajor 7/» 1818, chef for krigsskolen fra 28/s 1821 til 23 (oberstløitnant Mansbach blev chef d. 8/î 1822, 32 år g., men Aubert vedblev dog endnu en tid at fungere), anvendte sit honorar for denne post til at holde selskabelige sammenkomster mellem kadetterne og studenterne. R. D. o. 28/i 1813, r. S. o. 7/ » k. S. o. 9/io 1825, æresmedlem^ af Sv. k. v. a Hans autobiografi af 1813 er indtaget i N. mil. tidsskrift i8&2, 11te hefte, s

42 3» Nicolaus August, arveprins til Norge og Sverige, hertug af Dalarne, f. i Stockholm 1831, f sammesteds 4/s 1873, fjerde søn af h. m. kong Oscar d. iste og dron- ning Josephine, formælet 1 $ /a 1864 m. prinsesse T h erese Amalie Caroline J. A. af Sachsen-Altenburg (f. *l/i% 1836). Ingen børn. Sekondløitnant i 2den Akershusiske infanteribrigade 5/la 1849, premierløitnant */* 1853, kaptein ved Norske gevorbne jægerkorps under nævnte brigade l/ , major 1856, oberstløitnant * /* 1858, oberst W/1 1859, generalmajor 14/7 1859, iste adjudant hos kong Carl X V. ll/s Serafimerridder, storkors af st. Olafsordenen m. m., r. Elefanten 9/e Bang, Carsten, Gerhard, f. i Trondhjem b/i 1756, døbt i domkirken 13de s. m., f på sin gård FerstacJ i Strinden M/i 1826, søn af biskop i Trondhjem Marcus Frederik Bang ( ) og 3dje hustru Mette Margrethe, f. Vollquarts (f 1756). Gift 17/ m- Sara Maria Lysholm (f. 4/n 1764, f på Ferstad 18A 1825), datter af hofagent, grosserer Broder Brodersen Lysholm og Catharina, f. Meincke. De havde 4 børn, deriblandt en søn, der som frivillig ved livjægerne hk hesten skudt under sig i Kjøbenhavns bombardement 1807, og som senere var oyertoldbetjent. Dennes søn var den bekjendte tolkeskribent Anthon Bang ( ). Student 1772, kand. jur. 27 i l777> var kommercekonsulent i Trondhjem, blev justitsråd 1783, ansat ved Røråsiske»militær Indretning«10/ , kommandør for Røråsiske bérgjægerkorps 18/a 1791, hvilken dag korp set fik dette navn og»nærmere Indretning.«Det blev organiseret allerede 10/io 1788, og blev ophævet

43 39 fra V i Alle de ved korpset da ansatte officerer beholdt deres fulde gage undtagen chefen, der frivillig gav slip derpå, og lod sig. nøie med vartpenge. Major 179., oberstløitnant af infanteriet u/lx Kommandør for Søndentjeldske skiløberbataljon 15/a 1801, kommandør for Nordenfjeldske skiløberbataljon efter J. Th. Homemann 1Z/1 1804, kommandør for iste Trondhjemske inf. regt. 4/i (General G. F. v. Krogh var regimentets chef, indtil han fik afsked i 1814). Oberst *6/ii 1803, chef for regimentet s% 1814, tillige chef for dets tjenestegjørende musketerkompagni, r. D. o. 4/ for sin dygtighed under et af ham fra Rørås s. år foretaget indfald i Herjedalen (Collegialtideride for **/i og *4/e 1808). Generalmajor den l*/ft 1810 med ancien.16/ n Var meget dansksindet. K. Sv. o Peters siger: M. sv. k. v. a (Rigstidenden no. 6, 1821). Se F.. Hundrups stamtavle over familien Bang, Kjbhn. 1875, s. 18. Banner, E rik Ottesen, f. 6A 1618, f 19/s Vicestatholder og generalmajor. I et åbent brev fra ham til almuen i Numedal og Sandsvær, dateret Akershus d. 7de nov. 1679, anføres, at han var»af Hans Majestæt betroet Statholders Charge udi Hans høye Excellence Gyldenløwes Forhindringer og Absents at betjene saa og at være Stiftamtmand over Akershus Stift«etc. Fra 1662 til 8/i 1674 var han generalkrigskommissær, fik bestalling derpå d. 2 / Se Saipl. til norske folks sprog og historie, IV. s. 44. Beenfeldt, Paul de, skrev sig selv Bendfeldt, f. 16. f på Fredrikssten 6/ ii l 7S (ikke 1752). Var i sin ungdom i udenlandsk krigstjeneste, deltog d. 11 [% 1709 i slaget ved Malplaquet, hvor han lå såret på valpladsen, tillige

44 40 med 4 andre aï samme navn. danske livregiment tilhest 17}.., oberst n/io Oberstløjtnant ved Det 1729, chef for 2det Søndenfjeldske dragon-regt. 18/e 1732, optaget i den danske adelsstand 1 7.., generalmajor */* 1740, r. D. o. 4/» 1747 med symbolum:»til Guds samt Kongens og min egen Ære, vil jeg med Attraa Sværdet føre og bære.«kommandant på Fredrikssten 80/i 1749 til sin død, gene- ralløitnant *% Beichmann, Frederik Waldemar Nicolay, f. på Tjonerud i Stange #/ u 1783, døbt u/ n s. år, f i Kristianssand *Vio 1855, søn af oberstløitnant ved 3dje Søndenfjeldske dragon-regt. Hans Ulrik Beichmann (f. 1739) og Margrethe Elisabeth, f. Gjerdrum (f. 1752). G. m. Dorothea Catharina Schlømer fra Bergen ( / ). Fader til generalmajor J. D. S. Beichmann (f. /i* 1820) og til kaptein Jacob Beichmann (f. 1835), fætter til dansk generalmajor W. N. B. Beichmann ( ). Kadet fra M/ til ll/» 1801, da han blev kornet i Oplandske dragon-regt. og repetent ved militære Institut«fra 10/ til */ iste Akershusiske inf.-regt.»det norske Fænrik ved /s 1802, sekondløitnant ved samme regt. 11/e 1803, detaljør i den geografiske opmåling fra 1805 til 1807, premierløitnant 6/i* 1806, blev da regimentet hævedes 1811 ansat ved Norske jægerkorps, r. D. o. 28/1 1811, kaptein ved Bergenhusiske skarpskytterbataljon u/e s. år, Jcompanichef ved Bergenhusiske ge- vorbne musketerkorps fra 1/l 1818, r. Sv. o. 1827, major og chef for korpsets 2det kompani 9/s 4829, oberstløitnant og chef for Hardangerske musketerkorps /* 1834, chef for Søndhordlehnske musketerkorps x/i 1834, chef for Kristianssandske gevorbne musketerkorps 16/io 1841, oberst og chef for Kristianssandske infanteri-brigade samt kom

45 41 mandant i Kristianssand 16/* 1843 til sin død. Generaladjudant lf/s 1844, generalmajor 8/ , r. St. O. o., k. St. O. o. 21/s Under krigen 1808 og 9 forrettede han tjeneste ved en kombineret grenaderbataljon af iste Akershusiske og Oplandske inf. regimenter og deltog i affæren ved Lier 18A I den skrivelse, hvori han indstilledes til at erholde danebrogsordenen, står anført: Officer, som den b/b»det var denne brave 1808 saa vel udførte den heldige Expedition paa Jahren ved Kongsvinger, hvorved 1 Husar og 16 Jægere bleve tagne tilfange. Siden, da epidemiske Sygdomme udbrød, bestyrede han som den dertil dueligste Feltlazarettets Økonomi.«Storthingsmand fra søndre Bergenhus amt 1836 på 8de ord. storthing. Se hans autobiografi af 1811 i Norsk mil. tidsskrift 1882, 12te hefte, s Beichnann, Johan Didrik Schimmer, f. i Bergen 23/ , søn af generalmajor F. W. N. Beichmann ( ) g Margrethe Elisabeth, f. Gjerdrum. G. i Kr.nia V» 1856 m. Alethe Faye (f. 27A 1833, f i Skien 3/d 1881). 2 børn. Kadet 8A /s 1841, blev no. 1 til officerseksamen, elev af høiskolen V» /s 1847, surnum- merær sekondløitnant i Kristianssandske brigade 16/s 1841 med anciennitet af 18/i2 1840, repetent ved Den kig. norske krigsskole fra x/i 1841 S1/ , virkelig sekondløitnant i Kristianssandske brigade 5A 1843, sekondløitnant i artilleribrigaden 26/ , kammerherre hos kronprins Carl fra 26/e 1850 til n/9 1855, lærer på krigsskolen fra Vx i krigshistorie, topografi og militær-

ERINDRINGSMEDALJE 1864

ERINDRINGSMEDALJE 1864 ERINDRINGSMEDALJE 1864 UNDERSKRIFTER Ansøgningerne om en erindringsmedalje blev primært indsendt til Krigsministeriet. Herfra blev de videresendt til den enhed, som lå inde med arkivet efter det regiment

Læs mere

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil

Læs mere

; j 1,,,~ ti.liii:l ' ~/a 1875). daværende hofdal1lc hos prin. ",,' Ul, Jul;'lIH' og Charlottc af Danmark, scn<;:re statsfruc

; j 1,,,~ ti.liii:l ' ~/a 1875). daværende hofdal1lc hos prin. ,,' Ul, Jul;'lIH' og Charlottc af Danmark, scn<;:re statsfruc Ahlefeldt Ca/S V' O til Klein-Nordsee Holsten f. 16 '0 t ' 704. var kommanderende general Norge under statholder ver Krabbe fra 11/1 l G6 1 til 1665 (se Vaupell l s. 80 og l s. 738) og befaling'smand over

Læs mere

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864.

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. Krigen 1864 15:04:19 07-12-2014 Side 1 af 11 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 07-12-2014 15:04 Regiment Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando

Læs mere

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864.

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. Krigen 1864 12:52:26 18-05-2014 Side 1 af 9 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 18-05-2014 12:52 Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando Overg eneral

Læs mere

Den Danske Landmilitæretat 1801-1894.

Den Danske Landmilitæretat 1801-1894. Den Danske Landmilitæretat 1801-1894. Vilh. Richter: Den Danske Landmilitæretat 180H894. BIND 1. Aa.~Kn. København A ntikvariat Richard Levin & Co. ApS Dansk Historisk Håndbogsforlag 1977 87 85207 35 7

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

25. Plancher og andet tilsvarende materiale udsendt med eller trykt i Chakoten. Fordelt geografisk og efter årstal.

25. Plancher og andet tilsvarende materiale udsendt med eller trykt i Chakoten. Fordelt geografisk og efter årstal. 25. Plancher og andet tilsvarende materiale udsendt med eller trykt i Chakoten. Fordelt geografisk og efter årstal. Nr. Planche Årstal Kunstner År Nr. Cisalpinske Republik Cisalpinske Republik, Anno ca.

Læs mere

Med Hertugerne i Krig

Med Hertugerne i Krig Med Hertugerne i Krig 1) Det store, forkromede overblik En gennemgang af familietræet ud fra et militært synspunkt 2) Brødre i krig 1688-1706 Ernst Günthers sønner i de store, internationale konflikter

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Forhandlingsprotokol

Forhandlingsprotokol 1871 Forhandlingsprotokol 1871-22 Den 12 Januar 1871 afholdtes et Møde. Følgende forhandledes: 1. Følgende Skolemulcter dicteredes for December M 1870 Lars Møller for N. Marie 12 Dage /1 G./ á 3 sk.. 2.

Læs mere

I Dronningen og hendes efterkommere

I Dronningen og hendes efterkommere 1. I Dronningen og hendes efterkommere 3 I Dronningen og hendes efterkommere 1. Margrethe II, Danmarks Dronning. Født den 16. april 1940 på Amalienborg, København, Danmark. Bor på Amalienborg, København.

Læs mere

Kongeriget. Opgaver til. frederik 4. Hvor gammel var frederik 4. da. Hvor blev frederik 4. Han blev gift:... Født: [F]... Gift: [G]...

Kongeriget. Opgaver til. frederik 4. Hvor gammel var frederik 4. da. Hvor blev frederik 4. Han blev gift:... Født: [F]... Gift: [G]... Opgaver til Kongeriget FAMILIE Søn af Christian 5. af Danmark-Norge (1646-1699) og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (1650-1714). Gift 1. gang i 1695 med den 4 år ældre Louise af Mecklenburg-Güstrow (1667-1721)

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

EJNAR MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN - December 1942

EJNAR MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN - December 1942 INDHOLD Blade af Officers-Slægten Næglers Historie. Af Redaktør Niels Friis... 157 Til Skolemanden Kristen Rovsings Biografi. Af l)r. phil. Olaf Carlsen 180 Oplysning om et forkert Kistevaaben i Visborg

Læs mere

, Sekondloitnant ved 2det Trondhjemske regt. tl/il [715,

, Sekondloitnant ved 2det Trondhjemske regt. tl/il [715, ! ) '76 Maase Jol/all Fr-tderik v(m der f. 1713t 1'l l're. drikssten ~.J& 1790. A f en holstensk famili e r.. l n~i u ~ (ler i 17 12 blev adlet med navnet v. d. Manse. G. ll. Sophie Henriette v. Moltke.

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger

Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Da Christian 4. var 19 år gammel blev han kronet til konge af Danmark-Norge. Inden han blev konge skulle han som prins lære en masse ting. Han skulle have

Læs mere

'734 - Garben, Balthazar Nicolai, r, i Sparbo " /, 1794, t ved Kr,nia ~l /, og tildeltes kadet.

'734 - Garben, Balthazar Nicolai, r, i Sparbo  /, 1794, t ved Kr,nia ~l /, og tildeltes kadet. ~1 i3 1842. Chef for Slesvig~ke regiment fra ~~h 1836 til ~ /. 1839. Stkrs. Hessiske gyldne loves orden Stkrs. af Æreslegionen og ridder af den h. o. Pour la vertll mili taire. - Se om ham: Kampen om Norge

Læs mere

~4~.-. E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j.

~4~.-. E ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j. N&YY~ S&hy cl..2.j}-t.. /9t~:J-o E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u /1.hk..L/s t!~-7 o y o~ e/.rk.,~,~;,~ d'c::vm- /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. ~4~.-.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk

Læs mere

4. Faner, estandarter og heraldik. Fordelt efter geografi og årstal.

4. Faner, estandarter og heraldik. Fordelt efter geografi og årstal. 4. Faner, estandarter og heraldik. Fort efter geografi og årstal. Kend heraldikkens grundbegreber Belgien Lidt om faner, Belgien, Frankrig, Italien, Schweiz, Østrig-Ungarn, Tyskland, 2. Årstal Nr. Emne

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Anders Gustaf Silfverswärd (1772-1860)

Anders Gustaf Silfverswärd (1772-1860) Anders Gustaf Silfverswärd (1772-1860) Svensk soldat med en kort dansk karriere under Napoleonskrigene Af Henrik Andresen Min tip-7-oldemor hed Elisabeth Silfverswärd (født ca. 1654, død 1705) og kom fra

Læs mere

Sekondløjtnant og ligeledes i Militæretaterne samt

Sekondløjtnant og ligeledes i Militæretaterne samt 132 OFFICERSSLÆGTEN KREBER Ved Th. Hauch-Fausbøll. Denne Slægt stammer vel fra Byen Wurzen ved Leipzig, idet denne By formentlig er identisk med det angivne Fødested Wiirtzen for Slægtens danske Stamfader.2

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

h ~bi ]'. - ' ~/, 1801, virkelij:; fænrik 1~/s og sekondlaitnant t~/j s. 1I.r, johan 'lis 1815, kompanichcf ved Norske jægerkorps 19/,

h ~bi ]'. - ' ~/, 1801, virkelij:; fænrik 1~/s og sekondlaitnant t~/j s. 1I.r, johan 'lis 1815, kompanichcf ved Norske jægerkorps 19/, - l lun var medlem af kommissionen ang1l.ende Akershus f,l'~tl\i1\g fra ts 'n 1854, af underofficerskommissionen fra ~o v 18Si og var fonnand i kommissionen i anledning ar Rencralstabseksamen. - Tettau,

Læs mere

generalspersoner, l svensk, l østerrigsk og 40 danske Biografiske data '86

generalspersoner, l svensk, l østerrigsk og 40 danske Biografiske data '86 '86!I. lir, ehcf for Trondhjemske gevorbne musketerkorps fra '/~ 1843 til e/~ 1847. da han tog afske

Læs mere

Fra husar til almisselem

Fra husar til almisselem Fra husar til almisselem Dragon-Mutter (c. 1778-1872) Mænd i kvindeklæder Der var også enkelte store og stærke eller ligefrem mandhaftige kvinder, der tog springet over i mandsklæder for at leve som mænd

Læs mere

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 82. AARGANG (14. RÆKKE 4. BIND 3.4. HEFTE) 1962 UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE i INDHOLD Kommandør Carl Christian Holcks Dagbøger som Konsul i

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør

Læs mere

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2.

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. 1. Jacob Jürgensen, f. 1607. Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død 1690. 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. Jürgen Jacobsen. Han blev gift med Ved ikke, d. 1715. 3. i Jacob Jürgensen. ii Ellin,

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT. HÄKfiNS ARjyv. SYVENDE RÆKKE. PAUL HENNINGS. 1. BIND. (37 AAHGAN(i). SAMFUNDET FOR DAXSK-XORSK GENEALOGI

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT. HÄKfiNS ARjyv. SYVENDE RÆKKE. PAUL HENNINGS. 1. BIND. (37 AAHGAN(i). SAMFUNDET FOR DAXSK-XORSK GENEALOGI HÄKfiNS ARjyv. PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT. SYVENDE RÆKKE. 1. BIND. (37 AAHGAN(i). UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DAXSK-XORSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE VED PAUL HENNINGS. I KOMMISSION HOS H. HAGERUP, or,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

'4' ' 40. ((mscimfiæ. Generalpersoner 1628-1885 Carl Johan Anker 1885 Skannet pg publisert av www.wangensteen.net

'4' ' 40. ((mscimfiæ. Generalpersoner 1628-1885 Carl Johan Anker 1885 Skannet pg publisert av www.wangensteen.net ' 40 måling som han omrattede med stor interesse. OpTettede [775 inden artilleriet et fond til de unge officerers videnskabelige uddannelse. Genera! af infanteriet Hil [772; var ifølge ordre af 'la s.

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Lønsømadevej 7 Vestergård senere Abbilholm Boel 60. Laus Jørgensen. Steg navnet på Vestergård.

Lønsømadevej 7 Vestergård senere Abbilholm Boel 60. Laus Jørgensen. Steg navnet på Vestergård. Lønsømadevej 7 Vestergård senere Abbilholm Boel 60 Laus Jørgensen Steg navnet på Vestergård. 1. Ellen Steg * 1721. 2. Maren ( Marie ) Steg * 1723. 3. Hans Hansen Steg * 1725. 4. Trincke Steg * 1728. 5.

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Gardehusarregimentets Historiske Samling

Gardehusarregimentets Historiske Samling Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Om dansk rytteri , Del 4

Om dansk rytteri , Del 4 Om dansk rytteri 1932-1940, Del 4 1939-1940 Gardehusarregimentet Regimentet formeredes 2. september 1939 i henhold til mobiliseringsbestemmelserne, men med reducerede styrker, da hærordningen ikke var

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Chakoten anno Indledning. Det hele er en uniformssag

Chakoten anno Indledning. Det hele er en uniformssag Chakoten anno 1946 Indledning Jeg har været heldig at låne en artikel, som stammer fra Billedbladet, sandsynligvis en gang i 1946. Her får man et spændende indblik i selskabets tidlige år og de personer,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Slovakiske mobile enheder i Rusland

Slovakiske mobile enheder i Rusland Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT

SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT Palle Lauring SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT (1648-1683) FOTOGRAFIER AF LENNART LARSEN OG INGA MED FLERE AISTRUP DET SCHØNBERGSKE FORLAG KØBENHAVN 1970 INDHOLD Christian IV dør 5 Otto Sperlings skildring

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Vintercup 2012/2013 2. afdeling. Vissenbjerg, søndag den 2. december 2012. Cykelmotion Højfyn. Spørgsmål og svar!

Vintercup 2012/2013 2. afdeling. Vissenbjerg, søndag den 2. december 2012. Cykelmotion Højfyn. Spørgsmål og svar! Vintercup 2012/2013 2. afdeling Vissenbjerg, søndag den 2. december 2012. Cykelmotion Højfyn Spørgsmål og svar! 1 Post 1 Hvad hedder det danske rockband Nephew's nyeste album? a) Interkom kom ind b) Hjertestarter

Læs mere

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde

Læs mere

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Indledning Et gammelt udklip fra SE og HØR er dukket frem af gemmerne. Det er noget mærket af tidens tand, men desværre ikke dateret. Af historier

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Lægdsruller Hvad er lægdsruller? Fortegnelser over de mænd, der skulle udskrives til militærtjeneste i hæren Fortæller hvor og hvornår en værnepligtig opholder sig Lægdsruller

Læs mere

IS/Il (i folge Ustbom: I/lt) r 667, t pludseligt i Kristianssand. '/~ 1808, r. D. O. IS/8 S. år, ehef for et gevorbent kompani. , Il!

IS/Il (i folge Ustbom: I/lt) r 667, t pludseligt i Kristianssand. '/~ 1808, r. D. O. IS/8 S. år, ehef for et gevorbent kompani. , Il! ,,' grev Ulrichsdals datter, Ulrika Eleonora (f. 11/6 1736, t i Fredriksstad 1775. begravet,/, s. "r, ' 39 Aar, Il Dage gm1.. ). Af hans 12 born kan mærkes: Margrethe Charlotte (f. "'t 1743. t ' Ilt 1802).

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Inspiration. Britains Lægefigur. I 1905 udgav Britains for første gang sæt no. 137 "Army Medical Service".

Inspiration. Britains Lægefigur. I 1905 udgav Britains for første gang sæt no. 137 Army Medical Service. Inspiration Britains Lægefigur I 1905 udgav Britains for første gang sæt no. 137 "Army Medical Service". Det er specielt de to lægefigurer, der er interessante. Deres titel er: Senior Medical Officer og

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.

Læs mere

Nordborg kirkebogsregister O renskrevet og rettet ihenhold til KB af Astrid Thorsen og Ditlev Duus Guderup Efter- og fornavne fornavne

Nordborg kirkebogsregister O renskrevet og rettet ihenhold til KB af Astrid Thorsen og Ditlev Duus Guderup Efter- og fornavne fornavne Nordborg kirkebogsregister 1621-2000 O renskrevet og rettet ihenhold til KB af Astrid Thorsen og Ditlev Duus Guderup Efter- og fornavne fornavne fødte viede døde alder Oberførster's søn 16.05 1706 Qckens

Læs mere

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Viet den 2. aug. 1754. Christen Petersen * 1725, søn af Peter Hansen og Anna Christensdatter Margrethe Hansdatter. 1. Jørgen Christensen * dec. 1754, død nov. 1755.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Grønholtvej 48 Kirkedal

Grønholtvej 48 Kirkedal Grønholtvej 48 Kirkedal Matrikelnummer Matr.nr. 29 Grønholt by, Grønholt sogn husplads med have. Ejendommen er på 1556 m2. Ejendommen er opført omkring 1900 i 2 plan med stråtag og siden moderniseret.

Læs mere

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at

Læs mere

En Officer uden magen

En Officer uden magen Major Theodor Cizeck von Zeilau Født 1.februar 1884 død 5.maj 1970 Foto: Fredericia museum. En Officer uden magen Tekst: Paul Erik Rochler. Major von Zeilov blev født 01 FEB 1884 på Dyrehaugegaard Ved

Læs mere

Boel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707.

Boel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707. Boel 39 Ramsdam 7 Christen Hansen Sandvad, stamfader til efterfølgende slægt, levede i det 17. århundrede, gift før 1663 med N.N. Af deres børn kendes en søn, Peder. Peder Christensen (Sandvej.) Født i

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Axeline Danmark Jørgensen 3. august 2017

Axeline Danmark Jørgensen 3. august 2017 Axeline Danmark Jørgensen 3. august 2017 Søndag den 30. juli fødte vores datter Anne Katrine vores 5. barnebarn. Det skete på Herlev Hospital kl. 5:18, og fader Stefan overværede fødslen af sit 2. barn.

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Program for Gøngemarked 2014

Program for Gøngemarked 2014 Program for Gøngemarked 2014 Oplev teaterstykket om Lykkes fald Kaj Lykke var en af Danmarks rigeste og mægtigste mænd i 1600-tallet. Men så kom levemanden til at fornærme Danmarks dronning, Sofie Amalie.

Læs mere

Stamtavle over slægten Glahnson

Stamtavle over slægten Glahnson Stamtavle over slægten Glahnson Efterslægt af Frederik Theodor Glahnson (1821-1903), Købmand og Grosserer Uddrag af Kirkebog for Skt. Petri Tyske Kirke Jesper Holm 2016, Vers 1. 16-05-2016 1 INDLEDNING

Læs mere