denne, rede til at hage sig fast i den lokkede Fig. 64. En Medestang med Hjul.
|
|
- Gerda Eriksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN DANSKE STAT Slang, helst til at skille i mindre Dele, en fin og stærk Fiskeline, helst oprullet paa et»hjul«(fig. 64), saa at den kan løbe frit ud langs Stangen og atter let oprulles ved Dreining paa Hjulets Sving. Figuren viser Hjulets Plads paa Stangens Haandtag. Endelig maa der mange Slags Kroge til, afpassede efter de Fiske, man vil fange, eller endog Krogesæt, d. v. s. Kroge, samlede efter en vis Plan, dels indrettede til at sætte i enten en Fisk, som bruges til Mading eller Lokkefisk, dels hængende frit uden om denne, rede til at hage sig fast i den lokkede Fig. 64. En Medestang med Hjul. Fisk. Fisk som Mading bruges f. Eks. ved det saakaldte Dyppejiskeri, hvis Navn skriver sig derfra, at man hist og her sænker eller dypper den paa en eller to eller flere Kroge fæstede Agnfisk i Vandet og bringer denne til at fare eller skyde gennem dette. Herved narres den lurende Gedde eller Ørred til at at jage til, nappe Agnfisken og mulig sluge den, om der er Vilje i Nappet og Kløgt hos Fiskeren. Man kan ogsaa trække en Agnfisk gennem Vandet eller lade den»spinde«igennem dette og derved ogsaa lokke større Rovfiske til at bide; man bruger i saa Fald, hvad man altid burde, en Svirvel paa Linen, hvorved opnaaes, at Agnen kan dreje sig, eller ogsaa fremmer man endda den drejende Bevægelse ved Hjælp af et Par Vinger, en Propel, som paa en Fartøjs-Skrue. - I Stedet for en virkelig Fisk bruger man ogsaa Efterligninger, lavede enten af Metal, Gummi, Silke eller af anden dertil tjenlig Masse. Almindeligere er det at fiske med»skeblad«eller Blink, d. v. s. Linen ender i en eller flere Svirvler, og i den sidste af disse er da hæftet et blankt Metalblad, som mere eller mindre har Skeform og i hvilket (yderst eller tillige i Siderne) er hæftet Kroge. Dette Redskab bruges fra Baad, som enten sejles op eller gives Fart ved Roning. Intet Lystfiskeri kræver dog. saa stor Sikkerhed i øje og Haand som Fluefiskeriet, ved hvilket man fanger Laks, Ørred og Stalling. Disse Fiske har nemlig megen Smag for Insekter, som svirrer omkring Vandløbene. Men Insekterne efterlignes, idet Fig. 65. Fn Lakseflue. man sammenbinder Fjer, ~aar, skinnende Metaltraade o. s. v. i Form af spraglede Insekter, en Slags Fantasiflue, eller man efterligner andre saa nær som nogenlunde muligt f. Eks. Døgnfluer. Laksefluer (Fig ) laves af skinnende Fjer, som dels staar ud fra Krogen som et ell~r andet Dyrs Vinger og dels staar frem som lange Halebørster, medens Krogens Skaft er smykket til at ligne Kroppen af et spraglet Dyr. Ørredfluen (Fig. 66) laves i mange Former og Farver. Nogle er som smaa Laksefluer, andre laves af Haar (f. Eks. Rævehaar), der bindes tæt om Krogskaftet, saa»fluen«ser ud som en eller anden laaden Larve. Det vilde dog føre os for langt, dersom vi skulde følge Lystfiskerens talrige Fremgangsmaader eller endog kun de Fig. 66. En 0rredflue. vigtigste af disse, som for Resten udførlig er skildret i den af Forfatteren udgivne Bog»Ferskvandsfiskeriet«. Fiskeavl har som al anden Avl det Maal, under større eller mindre Kontrol, at producere et for Mennesker brugeligt Udbytte, rigeligere end det, N a turen ved egen Hjælp kan frembringe. Fiskeavl udføres enten gennem Damkultur alene eller gennem kontrolleret Klækning af Fiskeæg i Forbindelse med Damkultur. Damkulturens Opgave er at bringe forskellige Fiske-Arter i dertil indrettede, aflukkede Vande under saadanne Vilkaar, at de ved stadigt Tilsyn og ved omhyggelig Pleje kan vokse op til en madnyttig Størrelse, eller kan bringes saa vidt i Vækst, at de kan sørge for sig selv i frit Fiskevand, dersom dette ellers byder dem heldige, naturlige Vilkaar for deres yderligere Vækst og Formereise. En fuldkommen Fiskedam maa være saaledes indrettet, at den hurtig og let kan tømmes (»tappes«) og atter paa ny kan fyldes med Vand (»spændes«). Dammene kan være af meget forskellig Størrelse. Denne retter sig væsenlig efter den Vandmængde, man kan skaffe Dammen. Man har endog saa store Damme, at de i Flademaal er flere H undrede Tdr. Land, saa at det tager mange Dage at tappe og atter fylde dem. Her i Landet har Fiskedammene i Almindelighed ingen videre Størrelse, ikke over 50 Tdr. Land; men f. Eks. Bøhmens samtlige Fiskedamme optager ikke færre end ti Kvadratmil. Men enten Dammene er store eller smaa, maa man kunne være Herre over dem, og man maa have deres naturlige Egenskaber afpassede efter de Fiske, man vil holde i dem. Nogle af dem afpasses efter Ungfiskenes Krav og er Vækstdamme, andre er Fededamme og atter andre er indrettet for de Fiskearter, man kan faa til at yngle i Damme. Den ældste danske Fiskeavl er vistnok Karpeavlen. I Almindelighed tænker man sig, at denne er saare gammel her i Landet; men dette kan ikke være Tilfældet, og det er et stort Spørgsmaal, om Karpen har været i Brug ved danske Klostre; de ved disse nævnte Fiskedamme har rimeligvis ikkun været Beholdere, hvori man gemte overflødig Fangst, indtil man fik Brug for den. Uheldigvis ved man særdeles lidt om ældre Dages Damkultur. Ikke en Gang i Bøhmen, dette de storartede Kunstdammes 536
2 DE~ DAi\SKE STAT Til en Karpeavl er det imidlertid ikke uvigtigt, hvilken Slags Avlsdyr man har, eller hvilken Race man vælger til Opvækst og Fedning. Uskikket til Avl er enhver Karpe, som endnu har Vildkwpens korte og høje Krop (Fig. 69). En Avlskarpe skal have en langstrakt Krop og godt udviklede Munddele med fire kraftige Skægtraade. Munddelene har nemlig hos flere Karpefiske (Fig. 70) en væsentlig forskellig Virksomhed fremfor andre Fi. skes. De skal nemlig h verken tjene til Bid eller Greb, men er et ejendommeligt Pumperedskab, hvormed Fig. 68. Føden, al Slags Smaakryb, særlig af næsten mikroskopisk Størrelse, pumpes ind i Mundhulen, i hvis bagre Del de stærke Svælgknokler sidder (Sp. 523, Fig. 54). - Karpeavlen har frembragt en Mængde Racer, imellem hvilke den galiciske er i godt Omdømllle for hurtig Vækst. En ejendommelig Race er Læderkarpen, som aldeles mangler Skæl eller kun har faa af dem og da kun nogle meget store langs Siderne (Spejlkarpe). Læderkarperne er især i Yndest i Sydtyskland. Den eneste almindelige Rege], man omtrent kan opstille angaaende Karpea viens Udbytte, er egentlig den, at det ikke lønner sig at fodre Karper op til en højere Vægt end 2-3 Pd. pr. Stk. En af Tysklands dygtigste og mest indsigtsfulde Karpeavlere regnede et større Anlægs Udbytte til / 2 Pd. Karpekød pr. Td. LalHl. Uden Fodring har man regnet, at Vægten af Hundrede sunde Karper er 2 Pd. det første Aar, i det andet... -\.ar vejer de 60 Pd., i det tredje 120 Pd og i det fjerde 200 Pd. ~Ien med 539 Fodring og i en fin Dam kan man i en Sommer fo~ hver Td. Fededam opnaa en Tilvækst af Pd. Jævnt hen vil den være omtrent Pd. Der fodres i Regelen med Lupin, Blodrnel, Kødmel o. s. v- Foruden paa Gisselfeld Gods er der et større Karpefiskeri paa Grevskabet Bregenlved. I de sidste Aar er indrettet Karpeavl flere Steder i Landet; det største Anlæg skyldes Aktieselskabet til Fremme af Dansk Ferskvandskullur. Medens Karpeavl og andet Fiskehold væsenligst sørger for at skafte de paagældende Fiske gode Ynglepladser og rigeligt Foder i Vande, som er sat ud af Samkvem med Frivandene og derfor er under Fiskeavlerens HerreØ-ømme, gaar en anden Retning af Fiskeavlen ud paa at sikre visse Fiskes Formereise ved under Kontrol at gøre deres Æg skikkede til Klækning, at bringe denne til Udførelse og dernæst enten at bringe den spæde Yngel ud i Frivandene eller i det mindste til en Tid fodre dem i dertil indrettede Damme. Den saakaldte kunstige Fiskeavl er først i indeværende Aarhundredes sidste Halvdel bleven almindelig og først i dets sidste Tredjedel har den faaet fastere Former. Omgangsmaaden er saare ligefrem, efter at man har skaffet sig kønsmodne Hunfiske, hvis ~1~g uden særlige Omstændigheder er modtagelige for de kønsmodne Hanfiskes Mælke, thi det er jo lnd Dammens sidste Fiske tages. "Virkningen af H anfiskens Mælke, som gør Æggene tjenlige til Klækning. Idel de i Fig. 70. En Karpefisks Munddele. Mælken indeholdte, saakaldte Sæd dyr, trænger ind i Æggene, vækkes disse til Liv, og Muligheden for et Fiskeliv er inde. Kort efter Befrugtningen af ~4:gget (Fig. 71, 1), deles Kimhøjen (2) ved en lidt efter lidt dybere blivende Fure (3) i to lige store Dele; lodret paa denne Fure danner der sig derpaa en ny, hvorved Kimhøjen deles i fire Dele, og Delingen skrider saa vidcl'e 540
3 paa Yderkassens øvre Rand; alle Kasserne kan let skilles fra hver andre. Æggene lægges i Kassen C paa dennes Bund af Virenæt, igennem hvilket Vandet tvinges op imellem Æggene. Kassen d, som ogsaa har Virebund, hindrer den klækkede Yngel i at undvige. Dersom alligevel Yngel skulde slippe fra Truget, falder den i Samlekassen B. For Resten har man mange Slags Klækningskar, og enkelte af disse, indrettede til smaa Æg (f. Eks. Hæltens eller Geddens), der er klæbende, naar de gydes, kræver en særlig Konstruktion og langt nøjere afpasset Vandstrøm, end de større Lakseflskes Æg, som ikke frembyder videre Vanskeligheder. Efterhaanden som»den kunstige Fiskeavl«har faaet fastere Former, har den ud viklet sig til Støtte for en Damkultur for Fiske, som man ikke tidligere i større Omfang indtog til Vækst og Fedning i Damme. Det er da især Laksefiske, som man, efter at have klækket dem under Kontrol, sætter i Damme til Fod- Saadanne Damkulturer er nu almindelige i Nord-Amerika, Tyskland, Frankrig o. fl. a. Steder. I Danmark kommer vi efterhaanden ogsaa med. Et af de senere Aars nyeste Anlæg er Frøjk, nær Holstebro (Fig. 74), hvor der tillige er en Klækningsanstalt, foruden de i Billedet viste Damme. Lignende Anlæg er ogsaa indrettet ved Kolding, og større Klækningsanstalter har allerede i længere Tid virket ved Viborg, Aalborg og Silkeborg. I de danske Klækningsanstalter har det hidtil mest været danske Ørredæg, som man har klækket, og Øjemedet har nærmest været at udsætte Yngelen i dertil skikkede Frivande, som enten er Llevne ørredtomme eller truer med at blive det. Men i de sidste Aar har man ogsaa optaget til Klækning de amerikanske Laksefiske Regnbueørreden, l{ildeørreden og den kaliforniske Laks, o ring. DEN DANSKE STAT fra det ene Kar til det lavere staaende. I Fig. 73 er A det kaliforniske Trug, set i Gennemsnit. Det er sammensat af det ydre Kar C, i hvilket er indsat to andre Zinkkasser, som begge ved en Krave hviler Fig. 73. D I ].~ llforni ke Trug. 543 fordi disse skønne Fiske vokser godt til i passende Damme, og fordi de tillige ogsaa egner sig for vore Frivande. Arbejdet for at bringe et Udbytte af vor Jordbunds vandfyldte Overflade er nu ikke nogen saadan ligefrem Sag. Lige saa lidt som det egentlige Ferskvandsfiskeri kan opretholdes, om man lader fem være lige og overlader Naturen at virke for os, om vi ogsaa sætter dens Virksomhed paa den haardeste Prøve ved at lade dens Produktionsevne kappes med vor og alle Slags Skadedyrs Rovdrift, lige saa lidt er det kulturelle Arbejde afsluttet ved at skaffe Vand, Fiskeyngel og Foder for de opvoksende Fiske. Der maa mere til, og da i første Række den største Paapasselighed over for Konkurrenterne, som ikke alene optræder over for os, naar vi fisker i de frie Vande, men som tillige gærne vil være med, hvor vi ligefrem dækker Bord for dem. Hvor tit røber ikke Ternen eller Maagen eller andre fiskende Fugle, hvor Fiskepladsen er? Hvor tit skønner vi ikke efter Odderens Træk, hvor der er et rigeligt Fiskevand eller den fyldige Krebseplads? Mens Fisken lurer paa de over Vandskorpen ilende Insekter, for i det rette Øjeblik at kunne snappe dem i et dristigt Spring, endog højt op over Van det, maa den til samme Tid holde U dkig med Fuglen, som pils nar kaster sig over den selv (Fig. 75). Men hvor Mennesket ved det kulturelle Arbejde paatager sig gennem den om hyggeligste Pleje at være Skæbne, maa han være paa sin Post over for Odder og Rotte, Terne og And, la endog over for saadanne Smaarøvere som Vandkalve, Vandtæger, Igler og andet Utøj, der kan volde ham store Tab. Fig. 74. Ørreddammene ved Frøjk. Det har været Opgaven paa disse Blade at vælike Interesse for Danmarks Ferskvande, dels ved i større Træk at skildre deres ejendommelige Natur og Sammenhæng med Landets Overfladebygning, dels ved 514
4 VORE FERSKE VANDE gennem passende Eksempler at oplyse om det i dem herskende, mangeartede Dyreliv. Men til samme Tid har Fremstillingen sigtet hen til desuden at vise, hvor megen Vigtighed de har og endnu yderligere kan faa for Landets Økonomi, dersom de bruges og plejes paa rette Maade. Men dersom Synet paa vore Ferskvande kunde udvides, dersom deres Nyttiggørelse kunde blive mere aabenbar for Folket, burde dog derved intet tabes, thi Digterens Billede, som han skildrer et af vore herligste Sølandskaber, Sorøegnens, burde ikke udviskes: Der leger Fisken mellem Blomsterenge, der synger Droslen ved den dybe Sø; der glider Baaden langsomt under Landet, mens Bølgen sukker under Aarens Slag; den ranke Hjort tit spejler sig i Vandet, naar Maanens Skin forvandler Nat til Dag. Fig. 75. Optrin af Dyrelivet i en Sø. Tegnet af ri/h. Fiseher. En Løje sætter op efter et Insekt, som den længe har fulgt. Samtidig skyder {'n Terne ned paa Løjen, men denne snappes i det sallllue af en lurende Aborre
TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSkabningens Tinde. Johannes V Jensen
Skabningens Tinde Johannes V Jensen AAEN Fra okkerrandet Grødesig i Bakken, gennem Kær og Eng, de brede Dales Blomsterseng, til Sommerspejl i Fjordens Vig... Den tager alle Bugter med, den blanke Aa, thi
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mere'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-
O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereTroels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013
Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mere3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs merePrædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereNy Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereStøverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDanske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".
Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereKarperne på Gisselfeld
betragter vi næringsberigelse af vandmiljøet som forurening. Vi vil helst have klart vand i søer og damme. Næringsrigt vand, som er grønt og uklart af alger, ser vi som en uønsket tilstand, og vi bruger
Læs mereSønderjyllands Prinsesse
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons).
151 3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons). Plovskærbenet er langt, og dets Stilk bærer Tænder. Overkæbebenet naar hen under øjet eller lidt bagom dette. Farven er meget kendetegnende ; Ryggen er blaagraa
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den
Læs mereEt Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereHvis du kan få fingre i en kraftig spinnestang mellem 8 og 9 fod og et fiskehjul med 0,300,35 line, så er du godt i gang.
G r e j o g a g n Huskeseddel til geddefiskeri: Et jagtgevær, en kasse patroner, en kasse dynamit... Nej det behøver du ikke, men der skal nu alligevel kraftigt grej til for at nedlægge en gedde. Hvis
Læs mereStallingen en spændende laksefisk
Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereJulens sande Evangelium er Daad
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse
Læs merePrædiken til Kristi Himmelfart
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAabent Brev til Mussolini
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereEt dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDen liden graa Høne II
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereMindegudstjenesten i Askov
Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev
Læs mereKrebsedambrug med tysk grundighed. Krebseavlerforeningens sommertur til det nordtyske var en succes. Både hvad angår socialt samvær og det
faglige. Vi var 15 medlemmer på bustur til Oeversee i Schleswig. Her har Helmut Jeske gennem mere end 30 år drevet et af de ganske få krebsedambrug i Tyskland. Krebseavl startede for Helmut s vedkommende
Læs merePrædiken til Kristi Himmelfartsdag
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken til 3. S. i Fasten
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )
Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereKristendom og Krig: Kaj Munks Svar
Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereLivet. i ferskevande
Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.
Læs mereFerskvandsfiskeribladet.
Ferskvandsfiskeribladet. FøTskvandsnskøTlfoTøninlens Medlemsblad. 1908. 6. Aargang.,l{oldllll\ }'oikebla.t". ROfllorykkerlj Kolding Indholdsfortegnelse: Spalte Ved Aarsldftp,t.,..'.......... 2 Blandene
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)
Læs mereKJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.
KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft
Læs mereDemokratiet har Raad til at fejle
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942
1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen
Læs mereForaarets Fugle. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDe Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereTeksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet
bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,
Læs mereFerskvandsfiskeribladet.
Ferskvandsfiskeribladet. - Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1907.. 5. Aargang.,KoldinlJ Folkeblad"s Bogtrykkeri, KoldiDIJ. Yed...;\arskiftet.. FerskVan dsfiskeril oyen Gonsvar til Artiklon ~Fiskeriet
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereSjette Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereOdder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29
Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At
Læs mereHøstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereBør Kristendommen afskaffes
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOdder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44
Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Emnerne: Specialnummer for nye biavlere Den nye bifamilie Gamle fodertavler Udvidelsen Honningmagasiner
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereVE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Læs mereNorden i Smeltediglen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere