Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder
|
|
- Gunnar Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012
2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance 67 Bilag 1: Branchefortegnelse
4
5 Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5
6 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Slagelse Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse med henblik på at afdække hvilke detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder, der er i kommunen. Der er i analysen og vurderingerne fokus på hvilke realistiske udviklingsmuligheder, der er for Slagelse bymidte, under hensyntagen til dels den overordnede balance i detailhandelen i kommunen, dels til ønsket om en bymidte, der kan være kommunens naturlige detailhandelsmæssige centrum i den intensiverede nuværende og fremtidige konkurrencesituation i markedsområdet. Desuden vurderes udviklingsmulighederne for Korsør og Skælskør bymidter. Detailhandelsanalysen skal bl.a. også give et grundlag for de politiske beslutninger om mulig etablering af flere dagligvarebutikker i forskellige placeringer i kommunen. Overordnet vil detailhandelsanalysen sætte de generelle udviklingstendenser i relation til den forventede udvikling i detailhandelen i Slagelse kommune. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder indsamlet informationer om butikkernes omsætning for Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige privatforbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne Der var medio butikker i Slagelse kommune, hvoraf 2/3 var udvalgsvarebutikker. Dette er en tilbagegang siden 2007, hvor ICP gennemførte en lignende analyse: dengang var der i alt 442 butikker i kommunen. I nærværende analyse var der i alt 156 butikker i Slagelse bymidte, hvoraf de eller næsten 77 % - var udvalgsvarebutikker. 6
7 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det samlede bruttoareal til dagligvare- og udvalgsvaredetailhandel i 2011 var ca m 2, hvilket er lavere end i 2007, hvor det samlede areal var på m 2. I 2007 blev byggemarkeder registreret som udvalgsvarer, hvor de alene kategoriseres som særligt pladskrævende i dag. Det vurderes, at butikkerne gennemsnitligt er blevet større igennem de seneste 5 år. Omsætningen er gået frem (målt i løbende priser), da den samlede omsætning blandt kommunens butikker lå på ca. 4,45 mia. kr. i 2010 mod ca. 4,25 mia. kr. i Forbrug Der bor ca personer i Slagelse Kommune, hvilket er 1 % flere end i Det samlede dagligvareforbrug i Slagelse kommune i 2010 er beregnet til 1,99 mia. kr., mens udvalgsvareforbruget er beregnet til 1,89 mia. kr. Sammenlignet med forbrugsberegningerne gennemført i 2007-analysen, er dagligvareforbruget tæt på uforandret, mens udvalgsvareforbruget er steget ca. 8 %. Forbrugsudviklingen har igennem de seneste 5 år ikke været så kraftig som i perioder med højkonjunktur. Frem mod 2020 viser befolkningsprognosen for Slagelse Kommune, at folketallet vil være stort set uforandret. Set bl.a. i lyset af forventningen om en stigning i befolkningstallet frem mod 2020 for hele Slagelse kommune betragtet under ét, forventes dagligvareforbruget at stige med 3 % frem til Udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 13 % til godt 2,1 mia. kr. i Der skal dog knyttes den kommentar hertil, at den fysiske detailhandel næppe kan forvente at opsuge hele denne vækst, da internethandelen forventes fortsat at øge sin betydning. Der boede ca personer fordelt på mere end husstande i Slagelse kommune i Deres samlede forbrug af detailhandelsvarer er beregnet til 3,88 mia. kr., hvilket ventes at stige til knap 4,2 mia. kr. i 2020 en vækst der primært er funderet i forventningen om en stigning i forbruget pr. person inden for udvalgsvarer på ca. 1,25 % pr. år. Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning og det samlede forbrug i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer i Slagelse kommune er 108 %, mens den for udvalgsvarer er 122 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Slagelse kommune er 8 % højere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Udvalgsvareomsætningen er ca. 22 % højere end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen. Hermed må forbrugerne udenfor Slagelse kommune, måske især i Sorø kommune og den sydlige del af Kalundborg kommune få dækket en del af deres vareforbrug ved køb i butikkerne i Slagelse kommune. Det vurderes, at op mod 95 % af Slagelse kommunes borgeres dagligvareforbrug dækkes ved køb i kommunens butikker, mens resten købes andre steder f.eks. i Næstved, i København, på rejser eller på nettet. 7
8 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Turismen, herunder især sommerhusområderne ved Storebælt, betyder naturligvis også, at borgere bosat uden for kommunen tilbringer tid i Slagelse Kommune og dermed flytter en større eller mindre del af især deres dagligvareforbrug til butikkerne i Slagelse kommune. Dette bidrag til omsætningen er ikke uvæsentligt og understøtter driftsvilkårene for butikkerne i sommerhusområderne, men også i Slagelse, Korsør og Skælskør, som sommerhusgæsterne også besøger. ICP s detailhandelsanalyse for Slagelse kommune i 2007 viste, at handelsbalancen for dagligvarer var 106 % og for udvalgsvarer 125 %. Kommunen har således øget sin betydning på dagligvareområdet en smule, mens forholdet på udvalgsvaresiden er gået tilsvarende tilbage. Ser man på de større kommuner som ligger uden om Slagelse, er forholdet mellem omsætning og forbrug i Næstved Kommune samlet set på 156 %, hvor det i Slagelse Kommune er 115 %. For Holbæk Kommune kan der på baggrund af oplysninger fra 2003 og 2006 vurderes en samlet handelsbalance for udvalgsvarer og dagligvarer på ca. 105 %. I Ringsted Kommune var der i 2009 et forhold mellem omsætning og forbrug på 110 %. Detailhandelen i Slagelse Kommune betragtet under ét, omsætter for mere end kommunens husstande forbruger. Der er således et overskud på handelsbalancen. Det vurderes, at især turister og forbrugere bosat i dele af Kalundborg og Sorø kommuner får dækket en del af deres forbrug i butikkerne i Slagelse kommune. Overordnede konkurrenceforhold Konkurrencesituationen er de seneste år blevet skærpet, både på dagligvareområdet, hvor der især er blevet etableret flere discountbutikker, men også på udvalgsvareområdet, hvor den generelle afmatning har betydet en skarpere konkurrence. Konkurrencen fra det store udbud i Næstved og etableringen af større shoppingcentre i hovedstadsregionen som Field s og større udvalgsvarebutikker som f.eks. Elgiganten, har betydet, at forbrugerne er blevet mere troløse. Desuden har e-handel især indenfor visse vareområder som bøger, elektronik, musik og foto taget en betragtelig del af markedet. Ser man på den fremtidige konkurrencesituation for butikkerne i Slagelse kommune, er der potentielt kun større detailhandelsprojekter på vej enkelte steder i markedsområdet. Bl.a. er der i Næstved mulighed for at udlægge større arealer til udvalgsvarer i aflastningscentret og i Næstved by. Detailhandelen i Slagelse kommune møder øget konkurrence fra nethandelen og forbrugernes øgede mobilitet, hvor sidstnævnte giver de i forvejen stærkeste udbudspunkter (f.eks. København) mulighed for at blive endnu stærkere. Både nethandelen og den øgede mobilitet er i øvrigt faktorer, der har betydning i hele Danmark. Der sker løbende tiltag i de omkringliggende udbudspunkter. Væsentligt er det, at man i Næstved arbejder på at udlægge arealer til detailhandel i både Næstved bymidte og ved Næstved Storcenter. 8
9 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Udviklingsmuligheder og anbefalinger I det følgende gennemgås ICP s anbefalinger i relation til udviklingen af detailhandelen i Slagelse kommune. Mobilitet og strukturel udvikling Konkurrencesituationen er igennem de seneste årtier blevet skærpet væsentligt. Den generelle strukturudvikling har medført færre, men stærkere udbudspunkter, hvilket bl.a. har været muligt i kraft af den øgede mobilitet. Den væsentligste parameter er dog, at butikker i dag kræver et væsentligt større kundegrundlag end tidligere. Omkostningerne til drift er højere, hvilket taler for større men færre enheder. Der har været en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Slagelse kommune. Slagelse kommunes rolle I mange kommuner er den store udfordring at definere rollefordelingen mellem udbudspunkterne. Det er dog i Slagelse kommune således, at Slagelse by på detailhandelsområdet bør være kommunens entydige hovedcenter. I Slagelse kommune er det ICP s vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige i de 3 største byer: Slagelse, Korsør og Skælskør. Slagelse har sit opland i hele kommunen samt i oplandet især mod nord og øst. Både hvad angår Korsør og Skælskør er butikkernes opland i al væsentlighed byerne og de omgivende landområder. Planlovens bestemmelser Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Planloven opererer med en konsekvent brug af forskellige centerbegreber. Der er tale om bymidter, bydelscentre, lokalcentre samt enkeltstående butikker, der alene tjener til områdets daglige forsyning. I Vejledning om detailhandelsplanlægning fremgår det således: Bymidtens udgangspunkt er typisk den historiske del af den oprindelige by. Denne er ofte karakteriseret ved, at der foruden butikker er forskellige offentlige institutioner,, privat service, og diverse kultur og underholdningstilbud inden for indbyrdes ret korte afstande.. I de større byer vil der være et større udbud af butikker ofte placeret omkring en hovedgade eller et butiksstrøg. Sidegaderne udgør ofte sekundære butiksstrøg.. Og det er i bymidterne, at de mere specialiserede og større butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer placerer sig. Butikkerne i bymidten medvirker til at skabe liv og mangfoldighed i byen.. Der kan kun udlægges én bymidte i hver by. Bydelscentre udgør centrum i en større bydel og betjener bydelen med dagligvarer og de mest almindelige udvalgsvarer. En bydel må have en vis størrelse, før der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen, og derfor kan der kun i de større byer (med mere end 9
10 Udviklingsmuligheder og anbefalinger indbyggere) udpeges bydelscentre. Kravet om en central placering i bydelen bevirker også, at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden, Et lokalcenter,.., er et center, som først og fremmest betjener et mindre område med dagligvarer.. Centret kan bestå af en eller flere dagligvarebutikker evt. suppleret med mindre butikker med udvalgsvarer. Foruden ovennævnte, åbner planloven bl.a. mulighed for at udlægge areal til enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning. Butiksstørrelsen er maksimalt m 2, og der er primært tale om dagligvarebutikker. Endelig er der i en række primært større byer udlagt såkaldte aflastningscentre. Aflastningscentrene er i sin tid tænkt som butiksområder, der skulle aflaste bymidterne. Der kan i dag ikke udlægges nye aflastningscentre i f.eks. Slagelse, da der i Regionplan 2007 for Vestsjællands Amt ikke er udpeget aflastningscentre i Slagelse kommune. I bymidterne må der etableres dagligvarebutikker op til m 2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker generelt op til m 2 bruttoareal. Bydelscentre kan alene udlægges i Slagelse byområde og må ikke have et samlet bruttoareal på mere end m 2. Lokalcentre må maksimalt være m 2. Den største butik i et lokalcenter må ikke være over m 2. Planloven er blevet revideret i Dette bevirker, at der gives mulighed for at udlægge arealer til en udvalgsvarebutik med et bruttoareal på mere end m 2 i én af bymidterne i de byer, der har minimum indbyggere. Samtidig kan der udlægges 3 udvalgsvarebutikker med et bruttoareal på mere end m 2 i bymidter og aflastningscentre i byer med mere end indbyggere. De store udvalgsvarebutikker skal i forbindelse med planlægningen stedfæstes. Således er det i Slagelse byområde muligt at placere op til fire store udvalgsvarebutikker i bymidten. Den ene af disse kan man dog vælge at placere i enten Korsør eller Skælskør bymidte. Da der som nævnt ikke er udpeget et aflastningsområde i Slagelse, er en placering i Slagelse Syd (Kinavej, Japanvej med flere) ikke en mulighed. Endelig opererer planloven med begrebet særlig pladskrævende varegrupper. Begrebet er udtømmende defineret i loven og indeholder bl.a. bilforhandlere og tømmerhandlere, evt. med en byggemarkedsdel på op til m 2. Principielt er der ingen øvre grænse for, hvor store butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer kan være, ligesom der heller ikke på samme måde som ovenstående, er krav om placering af disse. Slagelse bymidte Generelt Slagelse bymidte er et væsentligt udbudspunkt for både borgerne i Slagelse kommune og for mange forbrugere i den sydvestlige del af Sjælland, hvil- 10
11 Udviklingsmuligheder og anbefalinger ket også afspejler sig i en handelsbalance, der på udvalgsvareområdet ligger på 122. En af byens store forcer er kombinationen af en levende og varieret bymidte både for så vidt angår bredden i butiksudbuddet, men også bymidtens fysiske udformning med flere torvedannelser og handelsgader og et egentligt shoppingcenter. Bymidtens tyngde og Vestsjællandscentret ligger med kort indbyrdes afstand, så man som forbruger let kan gå mellem bymidtens udemiljø og Vestsjællandscentrets indemiljø. Dette bevirker også, at forbrugere, der kommer til Slagelse bymidte med bil, kan parkere ét sted og derfra nå hele bymidtens udbud. Med renoveringen og omdannelsen af City Arkaden til Galleriet er koblingen mellem Vestsjællandscentret og Nygade/Nytorv blevet mere interessant og velfungerende set fra en forbrugers synspunkt. Trods de detailhandelsmæssigt positive tiltag, er der fortsat rum for forbedringer af udbuddet i Slagelse bymidte. Man kan styrke bymidten yderligere fremadrettet ved at lade udviklingen ske i en retning, der vil konsolidere bymidten. Dette kan f.eks. ske ved en stærkere inddragelse af området omkring Træskogården, som i dag bl.a. huser biograf og spillested, men for en stor dels vedkommende ikke udnyttes optimalt i dag. Dette vil kunne være med til at højne en del af Jernbanegade og i det hele taget øge den detailhandelsmæssige attraktion i denne del af bymidten. Udvikling siden 2007 Siden ICP gennemførte en lignende analyse i 2007, er Slagelse bymidte styrket med flere nye butikker både i bymidten og i Vestsjællandscentret ligesom Galleriet er kommet til og har givet den del af bymidten et løft. Samtidig er en række butikker dog lukket, således der i Slagelse bymidte er ca. 20 butikker færre i 2011 end i Det er stort set udelukkende inden 11
12 Udviklingsmuligheder og anbefalinger for branchegrupperne Beklædning og Boligudstyr, at antallet af butikker er reduceret. Denne udvikling kan både ses i lyset af den økonomiske afmatning hele landet har oplevet siden sidste halvdel af 2008, men en del af forklaringen kan også ligge i, at især Slagelse Syd (butiksområdet ved Kinavej/Japanvej) er vokset igennem de seneste 5 år målt på såvel antal butikker som på bruttoareal. Mens omsætningen er gået tilbage i Slagelse bymidte og i Slagelse Nord, er omsætningen i de områder, der udgjorde den gamle Slagelse kommune i øvrigt, gået mere end 250 mio. kr. frem siden Udfordringer og muligheder i Slagelse bymidte Slagelse bymidtes største forcer er et stærkt og varieret butiksudbud og et godt shoppingcenter placeret i selve bymidten. Bymidtens geografiske placering gør sammen med bymidtens udbud at Slagelse bymidte kan tiltrække kunder bosat uden for både byen og kommunen. Det er disse forcer, som man bør stimulere og styrke yderligere fremover. Konkurrencen imellem de forskellige udbudspunkter skærpes fortsat, om end stigende energipriser og afgifter på befordring kan lægge en (midlertidigt) dæmper på forbrugernes lyst til at køre længere afstande for at handle. Dette kan holde mere handel hjemme i Slagelse, men vil også svække det kundegrundlag, som bymidtens butikker har blandt forbrugere i Kalundborg, Sorø og til dels Holbæk kommuner. Udfordringer i form af nethandel er vanskelige at dæmme op for planlægningsmæssigt, ligesom det er vanskeligt for de enkelte butiksdrivende at konkurrere med webbutikkernes priser. Kæderne står stærkere som modvægt til nethandelen, men også et shoppingcenter som Vestsjællandscentret og en stærk og idérig handelsstandsforening kan være med til at fylde så mange gode oplevelser ind i det at shoppe, at dette øger en bymidtes attraktion og konkurrenceevne. Planlægningsmæssigt bør der arbejdes for at give mulighed for etablering af yderligere et varehus i Slagelse bymidte. Dette vil overordnet styrke udbuddet, men det vil også kunne styrke kundetrafikken rundt i bymidten, hvilket vil kunne komme butikkerne og de øvrige kundeorienterede servicefunktioner i bymidten til gode. Samtidig skal Slagelse bymidte også i fremtiden kunne dække flere af forbrugernes behov på samme tur: shopping, et tidssvarende og tilstrækkeligt udbud af spisesteder, kultur, oplevelser og servicefunktioner i øvrigt (banker, frisører mv.). Konkret bør der samarbejdes omkring udlejning, eller som minimum aktivering, af tomme butikslokaler, skabes størst mulig tilslutning til fælles åbningstider og også gerne konto- eller loyalitetskort. I det omfang Vestsjællandscentret kan inddrages i denne positive ensretning af rammerne for Slagelse bymidte, vil det naturligvis være en fordel. Slagelse by i øvrigt Storbutiksområdet i Slagelse Syd har øget sin betydning igennem de seneste 5 år. Her er kommet flere butikker til ikke mindst inden for branchegruppen Boligudstyr, mens antallet af butikker er gået tilbage i Slagelse bymidte. 12
13 Udviklingsmuligheder og anbefalinger I de øvrige dele af Slagelse by er antallet af udvalgsvarebutikker begrænset, hvilket ICP vurderer, også vil være hensigtsmæssigt fremover. Udbuddet bør ikke spredes yderligere, men bør så vidt muligt samles i Slagelse bymidte og på Kinavej/Japanvej, alt efter den enkelte butiks arealbehov og koncept. At der ligger f.eks. mindre farvehandlere eller genbrugsbutikker decentralt i Slagelse styrker de lokale udbud, men man bør ikke åbne for væsentlige nyetableringer på udvalgsvareområdet decentralt i Slagelse. Dette vil alt andet lige svække kundestrømmene til de store udbudspunkter og dermed ikke bidrage til detailhandelens trivsel og udvikling i Slagelse bymidte og på Kinavej/Japanvej. På dagligvareområdet bør der planlægges for, at forbrugerne får gode lokale indkøbsforhold. Det vurderes, at dette bedst sikres ved butikker med et bruttoareal op til m 2. ICP er blevet bedt om at vurdere en række konkrete placeringer for eventuelle nye dagligvarebutikker i Slagelse. I disse vurderinger på side 13 til 21er dagligvareforsyningen behandlet mere indgående. Korsør bymidte Detailhandelen i Korsør har primært det område, der udgjorde tidligere Korsør kommune som opland. Desuden er der omsætning fra især turister i området. Korsør bymidte fungerer som det overordnede center i markedsområdet. Omkring Motalavej ligger der en række større udvalgsvarebutikker, en dagligvarebutik og butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. I den gamle bymidte i Halsskov ligger der enkelte udvalgsvarebutikker samt en discountbutik. Endelig er der en række bydelscentre og lokalcentre, der betjener afgrænsede områder i byfladen. Antalsmæssigt har Korsør bymidte (inkl. Halsskov) mistet i alt mere end 10 butikker siden analysen i 2007, mens omsætningen i Korsør bymidte er reduceret med ca. 20 % siden ICP vurderer, at Korsør som detailhandelsmæssig destination har vanskelige vilkår af flere årsager afstanden til Slagelses store udbud er ikke stor og i og med udbuddet er splittet mellem Korsør og Halsskov, hæmmes sammenhængen i udbuddet og udbuddet kommer til at syne mindre end det reelt er. Desuden er der stort set vand på 3 sider af byen, hvilket betyder, at man kæmper med Slagelse om det eneste opland byen har. To nye dagligvarebutikker (SuperBrugsen og Fakta) er på vej på Teilmanns Allé, hvilket overordnet styrker bymidten på dagligvareområdet. Der skal arbejdes aktivt med både at forbinde de to nye dagligvarebutikker på Teilmanns Allé samt Føtex og Havnearkaderne med den funktionelle bymidte. En visuelt og funktionelt tættere forbindelse vil kunne støtte især udvalgsvaredetailhandelen i den funktionelle bymidte. 13
14 Udviklingsmuligheder og anbefalinger ICP vurderer, at det er vanskeligt at hæve Korsørs detailhandelsmæssige stade væsentligt fra det nuværende niveau alene ved fastboende kunder. Planerne omkring etablering af et stort tropeland ved Halsskov vil dog kunne tilføre detailhandelen i Korsør bymidte nye kunder. Det vurderes, at bymidten har så mange bymæssige og rekreative kvaliteter, at man med markedsføring i forbindelse med Tropebyen vil kunne tiltrække især overnattende gæster herfra til bymidten. Det er væsentligt, at man planlægningsmæssigt prioriterer at støtte Korsør bymidtes udvalgsvaredetailhandel mest muligt, da denne er den kommercielle og oplevelsesmæssige rygrad i bylivet. Dette betyder bl.a., at man skal være forsigtig med at åbne for etablering af specialiserede udvalgsvarebutikker som f.eks. beklædningsbutikker i de øvrige centerområder. Det er positivt, at Slagelse kommune har besluttet, at den detailhandelsmæssige udvikling fremover skal koncentreres i Korsør by frem for en satsning på udvikling i både Halsskov og Korsør. Generelt er det væsentligt, at bybilledet ikke er præget af tomme butikker. Man kan for at undgå dette arbejde med at etablere midlertidige butikker, gallerier, kunstudstillinger m.v., så byen er attraktiv at besøge. I forbindelse med Tropebyen kan man også arbejde for at tiltrække mere turistorienterede butikstyper og restauranter til bymidten. Korsør i øvrigt For år tilbage blev en række storbutikker etableret ved Motalavej nær tilkørslen til E20. To af disse butikker står p.t. tomme. ICP vil anbefale, at man ikke spreder udvalgsvaredetailhandelen i Korsør yderligere og fremadrettet søger at få nye butikker lokaliseret enten i Korsør bymidte eller udnytter de eksisterende muligheder ved Motalavej. Skælskør by Skælskør bymidte fremstår som en hyggelig bymidte med en række attraktive butikker og et relativt varieret udbud af butikker og spisesteder. Samti- 14
15 Udviklingsmuligheder og anbefalinger dig var der medio 2011 kun få tomme butikker i bybilledet i Skælskør. Siden 2006 har byen antalsmæssigt mistet fem butikker, men omsætningen er kun gået marginalt tilbage. Skælskør byder på både butikker, spisesteder, kulturelle funktioner (bymuseum) samt et havnemiljø med turistmæssig appeal. ICP vurderer, at den tidsmæssigt lidt længere køreafstand til større byer som Slagelse og Næstved gør, at byen har en lille fordel i forhold til f.eks. Korsør, når man betragter byernes detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder fremadrettet. Dertil kommer, at Skælskør bymidte er meget samlet og entydig bortset fra enkelte butikker i Vestergade. Generelt anbefaler ICP, at man for så vidt angår Skælskør er varsom med at åbne op for yderligere etableringer af nye butikker (forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper undtaget) i byens udkant, da såvel daglig- som udvalgsvarehandelen i Skælskør bymidte fortsat er af en kvalitet og forskellighed, som der bør værnes om. En del heraf består i den kundetrafik, som de større dagligvarebutikker (pt. SuperBrugsen, Aldi og Netto) tilfører bymidten. Vurdering af konkrete butiksplaceringer ICP er blevet bedt om at vurdere en række detailhandelsprojekter i forskellige dele af Slagelse kommune, som er under overvejelse. Disse behandles hver især for så vidt angår de overordnede konsekvenser for den omkringliggende detailhandel i øvrigt. Stor udvalgsvarebutik (3.500 m 2 ) i Vestsjællandscentret En eventuel etablering af en stor udvalgsvarebutik vil basere sig på en omfordeling og ombygning inden for Vestsjællandscentrets eksisterende areal, så vurderingen bør til dels kredse om, hvorvidt attraktionen ved en ny, stor 15
16 Udviklingsmuligheder og anbefalinger udvalgsvarebutik vil være større end tabet af noget eksisterende. ICP antager, at det vil være en reduktion af Kvicklys areal, der skal skabe rummelighed for en ny, stor butik. Der er et begrænset antal aktører inden for udvalgsvarer i Danmark, der for tiden etablerer så store butikker. Er der tale om en attraktiv operatør inden for f.eks. forbrugerelektronik eller beklædning og består Kvicklyvarehuset fortsat efter ombygningen vil der være tale om en gevinst for centret. Den rette butik vil kunne tiltrække flere kunder til centret og dermed til Slagelse bymidte. ICP vurderer derfor, at en sådan ombygning vil være en gevinst for både centret og byen, hvis den nye butik er tilstrækkelig attraktiv og Kvickly fortsat består. 2 forskellige dagligvarebutikker på Sorøvej 11, Slagelse Etablering af en dagligvarebutik på m 2 på Sorøvej 11 i Slagelse vil som minimum kræve, at afgrænsningen af det eksisterende bydelscenter Sorøvej/Holbækvej udvides, da der alene kan etableres en dagligvarebutik på m 2 i et bydelscenter, og da der ikke kan etableres to bydelscentre med så begrænset afstand. I Slagelse kan der etableres bydelscentre med et bruttoareal på op til m 2, derfor skal det godtgøres, at det samlede bruttoareal til detailhandel i bydelscentret ikke overstiger m 2. Da der i dag er anvendt ca m 2 detailhandelsareal i bydelscentret vil et varehus ikke kunne etableres på Sorøvej 11. Når man taler om en butik af denne størrelse, vil der være tale om et varehus (f.eks. Kvickly eller Føtex). Som det fremgår af denne rapport, er det 16
17 Udviklingsmuligheder og anbefalinger ICP s vurdering, at det er væsentligt, at de største dagligvarebutikker placeres i bymidterne. Her vil de være med til at sørge for kundestrømmen til de øvrige butikker. På den baggrund kan ICP derfor heller ikke anbefale, at der etableres varehuse andre steder i byfladen uden for bymidten. En dagligvarebutik på m 2 vil ikke kunne etableres i et udvidet bydelscenter, da der kun er en udvidelsesmulighed på ca. 400 m 2. Den vil heller ikke kunne etableres som en butik til et områdes lokalforsyning, idet der er under 300 m til det eksisterende bydelscenter og det overordnede krav er, at der minimum bør være 500 m til nærmeste butik eller centerområde. Ny dagligvarebutik på Elmedalsvej 1, Slagelse Såfremt der etableres en dagligvarebutik på m 2 på Elmedalsvej 1, vil denne ligge i en afstand af ca. 750 m fra Rema 1000 på Valbygårdsvej 4, men under 300 m fra et par dagligvarespecialbutikker i området. Derfor vil den umiddelbart ikke kunne udlægges som en butik til et områdes lokalforsyning, men vil skulle udlægges som lokalcenter. I det naturlige opland til en dagligvarebutik på Elmedalsvej 1 bor der maksimalt ca mennesker. Dette er i underkanten til at udgøre et opland til både en enkeltstående butik og til et lokalcenter på m 2. Det er derfor ICP s vurdering, at en argumentation for en butiksetablering på Elmedalsvej 1 vil være vanskelig. Butikken vil primært skulle hente sin omsætning fra Rema 1000 på Valbygårdsvej og fra dagligvarebutikkerne omkring bydelscenter Valbyvejscentret. Konsekvenserne for bymidten vurderes at være marginale. 17
18 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Ny dagligvarebutik ved Kinavej / Japanvej, Slagelse Etablering af en ny dagligvarebutik på m 2 i storbutiksområdet ved Kinavej og Japanvej vil være en styrkelse af området og gøre området mere ligeværdigt med f.eks. Holbæk Mega Center, hvor der i dag findes en discountbutik som supplement til udvalgsvarehandelen. Skal butikken etableres som en butik til et lokalområdes forsyning, skal det godtgøres, at afstanden minimum er 500 m til nærmeste butik (dagligvarebutik) samt at butikken vil have et lokalt markedsområde. Det er ICP s vurdering, at en discountbutik i dette område vil forbedre hverdagens indkøbsmuligheder for forbrugerne i den sydvestlige del af byen. Omsætningen i en ny dagligvarebutik på Kinavej/Japanvej vil blive taget fra især discountbutikkerne i den sydvestlige del af Slagelse. ICP vurderer, at omsætningsnedgangen i hver af de øvrige discountbutikker vil blive relativt beskeden, da omsætningsnedgangen spredes på mange butikker. Størst indvirkning vurderes en ny butik at få på den eksisterende Rema 1000 samt Netto og Aldi (se kortet nedenfor). Ny dagligvarebutik på Rønnebærvej 5, Slagelse En eventuel etablering af en dagligvarebutik med et bruttoreal på indtil m 2 på Rønnebærvej 5 skal etableres som et lokalcenter, da der kun er godt 300 m fra bydelscentret Byskovcentret til butikken på Rønnebærvej 5. 18
19 Udviklingsmuligheder og anbefalinger ICP vurderer, at etableringen ikke generelt vil have nogen nævneværdig indvirkning på detailhandelens drifts- og udviklingsmuligheder i de øvrige dele af Slagelse herunder bymidten. Butikken vil især konkurrere med den eksisterende Fakta på Pantholm, samt qua projektgrundens gode trafikale placering ved Byskovvej eventuelt tage omsætning fra discountbutikkerne ved Holbækvej (Aldi, Lidl, Rema 1000 og Netto) samt en mindre del fra andre dagligvarebutikker i byen. Det vurderes at der i vid udstrækning vil være tale om en omfordeling af omsætningen. En etablering vil medføre, at Fakta på Pantholm formentlig vil lukke. Det er ICP s vurdering, at der vil kunne argumenteres for, at et lokalcenter med et areal på m 2, vil kunne få et opland på op til personer, såfremt Byskovparkens markedsområde ikke medregnes. Dette er i underkanten af, hvad et lokalcenter kræver for alene at kunne eksistere af lokale kunder. Ønsker man at bevare butikken i Byskovcentret på Pantholmvej, vil ICP ikke umiddelbart anbefale en etablering på Rønnebærvej 5. Omvendt vil en dagligvarebutik på op til m 2 på Rønnebærvej 5 også kunne siges at være lokalforsyning for beboerne i Byskovcentrets opland. Ved etablering af et lokalcenter på Rønnebærvej 5 vil man få en ny lokalbutik, der omsætningsmæssigt både kan have glæde af trafikken på Byskovvej og handelen fra et stort lokalt opland. 19
20 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Ny dagligvarebutik på Skovsøviadukten 1, Slagelse En etablering af en ny dagligvarebutik på indtil m 2 på Skovsøviadukten 1 vurderes primært at ville få en væsentlig del af sin omsætning qua trafikken på Byskovvej og Sorøvej. I dag vil butikken ikke få et større lokalt opland. En yderligere boligudbygning i den østlige del af Slagelse by vil dog kunne tilføre et sådant opland, så butikken vil kunne opføres som lokalcenter eller en butik til et områdes lokalforsyning. Det vurderes, at det p.t. vil være vanskeligt at argumentere for, at butikken etableres som lokalcenter og en butik til et områdes lokale forsyning. En butik på Skovsøviadukten vil ikke markant udhule driftsvilkårene for andre dagligvarebutikker i området eller i kommunen i øvrigt herunder bymidten. Omsætningen i den nye butik vil blive taget fra en lang række andre dagligvarebutikker, bl.a. discountbutikkerne omkring Holbækvej og Sorøvej. Den nye butik vurderes således ikke at gøre andre butikker lukningstruede. Ny dagligvarebutik på Bogensevej 15, Slagelse Såfremt der etableres en dagligvarebutik på m 2 på Bogensevej 15, vil denne ligge i en afstand af ca. 1 km fra Rema 1000 på Valbygårdsvej 4, men ved siden af en dagligvarespecialbutik i området. Derfor vil den umiddelbart ikke kunne udlægges som en butik til et lokalområdes daglige forsyning, men vil skulle udlægges som lokalcenter, hvor man inkluderer den nuværende butik. I det naturlige opland til en dagligvarebutik på Bogensevej 15 bor der maksimalt ca mennesker. Dette er i underkanten til at udgøre et opland til både en enkeltstående butik og til et lokalcenter på m 2. 20
21 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det er derfor ICP s vurdering, at en argumentation for en butiksetablering på Bogensevej 15 vil være vanskelig. Butikken vil primært skulle hente sin omsætning fra Rema 1000 på Valbygårdsvej og fra dagligvarebutikkerne omkring bydelscenter Valbyvejscentret. Konsekvenserne for bymidten vurderes at være marginale. Ny dagligvarebutik i Jernbjerg ved rundkørslen ved Kalundborgvej og den nye omfartsvej nord om Slagelse. Argumentationen omkring denne placering er på mange måder parallel med ovenstående. Planlovens afstandskrav er her formelt heller ikke overholdt. Skal der derfor argumenteres for, at butikken søges udlagt som en enkeltstående butik til et lokalområdes daglige forsyning, skal man overbevisende kunne argumentere for at markant lokalt opland. Oplandet til en dagligvarebutik her vurderes at udgøre maksimalt ca mennesker. Dette er i underkanten til at udgøre et opland til både en enkeltstående butik og til et lokalcenter på m 2. Også her er det derfor ICP s vurdering, at en argumentation for en butiksetablering vil være vanskelig. Butikken vil primært skulle hente sin omsætning fra Rema 1000 på Valbygårdsvej og fra dagligvarebutikkerne omkring bydelscenter Valbyvejscentret. 21
22 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Konsekvenserne for bymidten vurderes at være marginale. Dagligvarebutik på det gamle kaserne-område, Rosenkildevej 41, Slagelse En etablering af en dagligvarebutik med et bruttoreal på indtil m 2 på Rosenkildevej 41 kan afhængig af bygningens placering på grunden - formelt opfylde afstandskravet til nærmeste (dagligvare)butik. I så fald vil den kunne etableres som en butik til et lokalområdes daglige forsyning. Beliggenheden i krydsfeltet mellem Slagelse bymidte, bydelscentret Valbyvejscentret og bydelscenter Sorøvej/Holbækvej begrænser dog kraftigt det selvstændige opland. Det er ICP s vurdering, at der bor personer i oplandet. Dette er i underkanten, til at kunne betinge etableringen af en butik til et lokalområdes daglige forsyning, butiksforsyningen i øvrigt taget i betragtning. Butikken vil især konkurrere med dagligvarebutikkerne i bymidten og i og omkring de to bydelscentre. Det vurderes, at der i vid udstrækning vil være tale om en omfordeling af omsætningen. En etablering vurderes ikke at have mærkbare konsekvenser for bylivet i bymidten. 22
23 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Ny dagligvarebutik på Ndr. Stationsvej 8 / Thomsensvej 1 En dagligvarebutik på indtil m 2 kan etableres på Ndr. Stationsvej 8 / Thomsensvej 1, såfremt man udvider afgrænsningen af Slagelse bymidte til at omfatte projektområdet. Dette skal ske med den statistiske metode jf. Bekendtgørelse 1093.af 11. sept
24 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Der kan ikke etableres butik til et områdes lokale forsyning, da der kun er under 200 m til bymidten. Et lokalcenter kræver et selvstændigt opland, hvilket der ikke er i det konkrete tilfælde, da projektområdet ligger så tæt på bymidten. Endelig fremgår det af rammebestemmelserne, at området ikke må anvendes til detailhandel. En butik på Ndr. Stationsvej 8 / Thomsensvej 1 vil primært konkurrere med bymidtens butikker, men vil ikke have mærkbare konsekvenser for hverken enkeltbutikker eller bylivet. Ny dagligvarebutik i Vemmelev Det forudsættes, at den nye butik får et samlet bruttoareal på ca m 2. I dag består udbuddet af dagligvarebutikker i Vemmelev af Dagli Brugsen inkl. apoteksudsalg og en OK tank med nærbutik. Her er ikke et egentligt udbud af udvalgsvarebutikker. Der er flere forskellige beliggenheder i spil i forbindelse med overvejelserne om at åbne for etablering af en ny dagligvarebutik i Vemmelev. Heraf er der tale om 3 potentielle beliggenheder centralt i Vemmelev by, dog ikke beliggende i et centerområde og 3 potentielle beliggenheder i byens udkant (se kort side 23)
25 Udviklingsmuligheder og anbefalinger For at der kan etableres en ny dagligvarebutik centralt i Vemmelev, skal centerområdet således udvides. Etablering af en ny dagligvarebutik vil give de ca borgere i Vemmelev samt i markedsområdet i øvrigt et alt andet lige mere varieret og tidssvarende dagligvareudbud, i hvert fald på kort sigt. Det vurderes dog, at etableringen uanset hvilken placering butikken får vil tage omsætning i et omfang, der betyder, at Dagli Brugsen bliver lukningstruet. Såfremt man vælger at etablere en ny butik i Vemmelev, bør den placeres relativt centralt, således at der opnås en vis synergi med bymidtens butikker og afstanden til den nye butik bliver kort for byens borgere. Derved vil borgerne i Vemmelev fortsat have kort afstand til en dagligvarebutik, selvom byens Brugs skulle lukke. I den forbindelse er placeringerne 1, 2 og 3 nogenlunde lige gode set fra en forbrugers og et synergimæssigt synspunkt måske med en lille fordel til placeringen mærket 3, da denne ligger tættest på de eksisterende butikker og ved et centralt kryds i Vemmelev. En etablering ved Slagelse Landevej (placeringen mærket 4) skal ske som en butik til et områdes lokale forsyning, da afstanden til nærmeste centerområde er ca. 1 km. Placeringen i Vemmelevs sydvestlige del understøtter ikke den eksisterende handel i Vemmelev, og vil derfor i ringe omfang kunne give synergi med de eksisterende dagligvarebutikker i byen. Desuden er der relativt lang fysisk afstand til denne placering for en stor del af byens husstande. Den samme argumentation kan anvendes i relation til placeringen mærket 5, der ligger nordøst for Vemmelev by tæt ved motorvejen. Umiddelbart har denne placering ikke noget selvstændigt lokalt opland. Der er ca. 600 m fra Vejgårdstoften 70 (etableringsmulighed 6) til bymidten. Derfor vil denne butik også skulle etableres som en butik til et områdes daglige forsyning. For denne butik gælder dog overordnet de samme forbehold som under 4 og 5. 25
26 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det er ICP s vurdering, at en fremtidig ny butik i Vemmelev mest hensigtsmæssigt placeres i bymidten. Ny dagligvarebutik på Træbjergvej 1, Skælskør De større dagligvarebutikker i Skælskør ligger i dag spredt i flere dele af byen. Mod vest ligger SuperBest på Konge-Åsen, i bymidten ligger SuperBrugsen, Netto og Aldi, mens Rema 1000 ligger ved Sorøvej/Næstvedvej i byens østlige del. Tyngden og de mindre dagligvarebutikker (f.eks. bager, blomster mv.) ligger relativt samlet i bymidten. Etablering af en dagligvarebutik på m 2 på Træbjergvej 1 vil skulle ske som udlæg af et lokalcenter, da der ikke er 500 m til nærmeste butik. Etableringen vil ikke understøtte detailhandelen i bymidten, men gøre afstanden til hverdagens indkøb kortere for forbrugerne i Nysøgård-området og på f.eks. Elmevej, Birkevej, Lindevej. Forbrugerne her har dog allerede i dag ikke langt til Rema En nyetablering på Træbjergvej altså tilkomst af en ekstra dagligvarebutik i Skælskør vil svække kundestrømmen i bymidten, hvilket vil være til ulempe for bymidtens detailhandel betragtet under ét. En butik på Træbjergvej vil både trække handel ud af bymidten og tage omsætning fra Rema ICP anbefaler således, at der ikke etableres en dagligvarebutik på Træbjergvej. Ny dagligvarebutik på Konge-Åsen 3, Skælskør Der er ønsker om at etablere en dagligvarebutik på indtil m 2. Situationen for så vidt angår denne etablering lidt forskellig fra projektet på Træbjergvej 1. På Konge-Åsen findes allerede i dag en dagligvarebutik med 26
27 Udviklingsmuligheder og anbefalinger et bruttoareal på ca m 2, ligesom området vest for havnen på mange måder er en separat bydel. Det vurderes, at placeringen i dag har et selvstændigt lokalt opland. Centerområdet er udlagt som bydelscenter i Regionplan 2007 for Vestsjællands Amt. Etableres en discountbutik på Konge-Åsen 3, vurderes denne at tage omsætning fra især SuperBest, men også fra de øvrige dagligvarebutikker i Skælskør. En nyetablering vil bedre indkøbsforhold inden for dagligvarer for borgerne bosat i den vestlige del af Skælskør, men samtidig vanskeliggøre driftsvilkårene for den eksisterende SuperBest, der i dag betjener området. Det er uvist, om der på sigt er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale i dette område til at understøtte to større dagligvarebutikker. Da butikken samtidig vil være med til at svække kundestrømmen til Skælskør bymidte, er det ICP s vurdering, at der ikke bør etableres en dagligvarebutik på Konge-Åsen. Ny dagligvarebutik ved Hyvingevej / Motalavej, Halsskov En ny dagligvarebutik vil løfte dagligvareforsyningen i området og forkorte afstanden til en discountbutik for forbrugerne i et relativt stort område. Umiddelbart nord for projektgrunden (der i dag er et erhvervsområde), er der nye boliger på vej. En butik i dette område kan etableres som lokalcenter, der indeholder denne butik samt den eksisterende dagligvarebutik (SPAR, Fasanhaven). ICP vurderer, at en ny dagligvarebutik på denne beliggenhed vil tage omsætning fra især Spar i Fasanhaven og til dels Lidl. Det vurderes, at Spar i Fasanhaven bliver lukningstruet. 27
28 Udviklingsmuligheder og anbefalinger ICP har fået oplyst fra Slagelse Kommune, at Fakta på Halsskovvej lukker i forbindelse med etableringen af Fakta på Teilmanns Allé. Det vurderes i den forbindelse, at en dagligvarebutik på Hyvingevej/Motalavej vil opsuge en del af den omsætning, som Fakta på Halsskovvej har haft. Samtidig styrkes Korsør bymidte markant med etablering af både en Fakta og en SuperBrugsen på Teilmanns Allé.. Det vurderes, at en dagligvarebutik på Hyvingevej/Motalavej kun vil tage en mindre del af sin omsætning fra dagligvarebutikker i Korsør bymidte. Det er ICP s vurdering, at man kan etablere en dagligvarebutik på indtil m 2 på Hyvingevej/Motalavej uden at udviklingsmulighederne for Korsør bymidte bliver nævneværdigt påvirket, samtidig med at man vil kunne tilføre forbrugerne i Halsskov-området mere butiksareal og bedre deres handelsbalancen inden for dagligvarer. 28
29 Detailhandelen i Slagelse Kommune Detailhandelen i Slagelse Kommune 29
30 Detailhandelen i Slagelse Kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Slagelse kommune blive beskrevet. ICP har i august 2011 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2010, ligesom den enkelte butiks kædestatus er registreret. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. For beklædningsbutikkernes vedkommende er butikkernes pris- og aldersprofil ligeledes vurderet. Resultaterne vil blive sammenlignet med den tidligere detailhandelsanalyse for Slagelse kommune foretaget i 2007 for at fastlægge udviklingen i detailhandelen. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, er behandlet særskilt sidst i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt pladskrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang med hensyn til bruttoareal og antal butikker, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Slagelse kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 14 forskellige områder; de primære bymidter (Slagelse, Korsør og Skælskør) samt for Slagelses vedkommende i områderne nord, syd, vest, øst og land. I Korsør og Skælskør er detailhandelen opdelt i bymidten, byen i øvrigt og land. Herudover er opgjort detailhandelen i den tidligere Hashøj Kommune. Den geografiske opdeling er valgt for at kunne sammenligne med den tidligere detailhandelsanalyse fra
31 Detailhandelen i Slagelse Kommune Antal butikker Der er i alt 408 butikker i Slagelse kommune i 2011, heraf er 65 % af butikkerne udvalgsvarebutikker, jf. tabel 2.1. Den største koncentration af butikker findes i Slagelse, hvor 63 % af kommunens butikker er placeret. I Korsør ligger der 90 butikker, svarende til 22 % af butikkerne i kommunen, mens der i Skælskør ligger 12 % af det samlede antal butikker. De resterende 3 % ligger i Hashøj-området. I Slagelse bymidte er i alt 156 butikker, heraf er 77 % udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Slagelse bymidte er primært koncentreret i Vestsjællandscentret og på Nytorv, Schweizerpladsen, Rådhuspladsen og Jernbanegade, Der er i alt 58 beklædningsbutikker i Slagelse bymidte, hvilket svarer til 37 % af det samlede antal butikker i Slagelse bymidte og 67 % af det samlede antal beklædningsbutikker i kommunen. I Korsør bymidte er der 44 butikker, heraf er 68 % udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Korsør bymidte er koncentreret i sivegaden Nygade, gågaden Algade samt Havnearkaderne. I Skælskør bymidte er der 36 butikker, som er koncentreret i Algade. Omkring 67 % af butikkerne er udvalgsvarebutikker. Tabel 2.1 Antal detailhandelsbutikker fordelt på brancher i 2011(2007) i Slagelse kommune Dagligvarer Udvalgs varer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Slagelse bymidte 36 (38) 120 (138) 58 (65) 24 (35) 38 (38) 156 (176) Slagelse Nord 13 (13) 7 (12) 0 (0) 2 (7) 5 (5) 20 (25) Slagelse Syd 11 (8) 33 (27) 2 (3) 20 (14) 11 (10) 44 (35) Slagelse Vest 8 (6) 6 (5) 0 (0) 2 (1) 4 (4) 14 (11) Slagelse Øst 5 (7) 11 (11) 0 (1) 7 (7) 4 (3) 16 (18) Slagelse Land 3 (5) 4 (3) 0 (1) 2 (2) 2 (0) 7 (8) Slagelse i alt 76 (77) 181 (196) 60 (70) 57 (66) 64 (60) 257 (273) Korsør bymidte 14 (16) 30 (34) 9 (9) 10 (13) 11 (12) 44 (50) Halsskov 4 (6) 7 (10) 2 (4) 3 (3) 2 (3) 11 (16) Korsør by i øvr. 13 (14) 12 (16) 1 (1) 4 (9) 7 (6) 25 (30) Korsør i øvr. 5 (6) 5 (1) 1 (1) 2 (0) 2 (0) 10 (7) Korsør i alt 36 (42) 54 (61) 13 (15) 19 (25) 22 (21) 90 (103) Skælskør bymidte 12 (13) 24 (28) 10 (12) 6 (9) 8 (7) 36 (41) Skælskør by i øvr. 5 (4) 0 (2) 0 (1) 0 (1) 0 (0) 5 (6) Skælskør i øvr. 7 (7) 2 (2) 0 (0) 1 (1) 1 (1) 9 (9) Skælskør i alt 24 (24) 26 (32) 10 (13) 7 (11) 9 (8) 50 (56) Gl. Hashøj kom. 5 (6) 6 (4) 3 (1) 3 (3) 0 (0) 11 (10) I alt 141 (149) 267 (293) 86 (99) 86 (105) 95 (89) 408 (442) 31
32 Detailhandelen i Slagelse Kommune Sammenlignet med 2007 er der i dag overordnet færre butikker i Slagelse kommune. I alt er der i Slagelse kommune 8 dagligvarebutikker og 26 udvalgsvarebutikker færre. Især i de tre bymidter er antallet af butikker faldet. I Slagelse bymidte er der 11 % færre butikker, mens der i Korsør og Skælskør bymidter er lukket 12 % af butikkerne. Derimod er der kommet 9 butikker mere i Slagelse Syd, som dækker over storbutiksområdet Kinavej/Japanvej samt området ved Bilka. Det relativt største fald i antallet af butikker er dog i Halsskov, hvor der er lukket 2 dagligvarebutikker og 3 udvalgsvarebutikker. Figur 2.1 Antal butikker i Slagelse 2007 til 2011 Figur 2.2 Antal butikker i Slagelse kommune 2007 til
33 Detailhandelen i Slagelse Kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. Der er blandt andet taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment i vurderingen. Herudover spiller faktorer som butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader ind på vurderingen af den enkelte butiks attraktion. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Den samlede gennemsnitlige attraktion for Slagelse bymidte ligger omkring middel for både dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne. Dagligvarer Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion ultimo 2010 Udvalgs varer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Slagelse bymidte 3,1 (3,0) 3,1 (3,3) 3,1 (3,4) 3,2 (3,2) 3,0 (3,1) 3,1 (3,2) Slagelse Nord 2,7 (2,5) 2,9 (2,9) - (-) 3,0 (3,0) 2,8 (2,8) 2,8 (2,7) Slagelse Syd 3,4 (3,1) 3,4 (3,1) * (1,7) 3,4 (3,6) 3,6 (2,9) 3,4 (3,1) Slagelse Vest 2,7 (2,5) 2,7 (2,6) - (-) * (*) * (*) 2,7 (2,6) Slagelse Øst 3,0 (2,4) 2,9 (2,5) (*) 3,0 (2,7) 2,8 (*) 2,9 (2,5) Slagelse Land * (2,4) 2,8 (2,0) * (*) * (*) - (-) 2,7 (2,3) Slagelse i alt 3,0 (3,0) 3,1 (3,2) 3,1 (3,3) 3,2 (3,2) 3,0 (2,9) 3,1 (3,0) Korsør bymidte 2,9 (3,1) 2,7 (2,6) 2,8 (3,0) 2,5 (2,4) 2,8 (2,7) 2,8 (2,8) Halsskov 2,5 (2,2) 2,3 (2,4) * (2,8) 2,3 (2,0) * (2,3) 2,4 (2,3) Korsør by i øvr. 2,9 (2,9) 2,8 (2,9) * (*) 3,0 (3,2) 2,9 (2,5) 2,9 (2,9) Korsør i øvr. 2,6 (2,5) 1,8 (*) * (*) * (*) * (*) 2,2 (2,4) Korsør i alt 2,8 (2,8) 2,6 (2,7) 2,6 (2,8) 2,6 (2,6) 2,6 (2,6) 2,7 (2,7) Skælskør bymidte 3,1 (2,9) 2,8 (2,6) 2,5 (2,5) 3,3 (3,0) 2,9 (2,7) 2,9 (2,8) Skælskør by i øvr. 3,4 (3,3) * (*) * (*) * (*) - (-) 3 (2,8) Skælskør i øvr. 2,1 (2,3) * (*) - (-) * (*) * (*) 2,2 (2,4) Skælskør i alt 2,9 (2,8) 2,8 (2,7) 2,5 (2,5) 3,1 (3,0) 2,8 (2,6) 2,8 (2,7) Gl. Hashøj kom. 2,2 (2,5) 1,8 (1,8) * (*) * (*) - (-) 2 (2,2) I alt 2,9 (2,8) 2,9 (3,0) 2,9 (3,1) 3,0 (3,0) 2,9 (2,8) 2,9 (2,9) 33
34 Detailhandelen i Slagelse Kommune Den gennemsnitlige attraktion er generelt under middel i både bymidterne i Korsør og Skælskør, men også for de butikker der er placeret i kommunen i øvrigt. De gennemsnitlige attraktioner indeholder en vis spredning. Figur 2.3 til 2.6 viser spredningen i attraktionen i Slagelse, Korsør og Skælskør bymidter. 28 % af butikkerne i Slagelse bymidte har en høj eller meget høj attraktion, mens 22 % har en lav eller meget lav attraktion. I alt har ca. halvdelen af butikkerne i Slagelse bymidte en attraktion på middel. I Korsør bymidte har ca. 36 % af butikkerne en attraktion under middel, mens 13 % har en attraktion over middel. Nogenlunde samme billede er gældende for Skælskør bymidte, hvor 27 % af butikkerne har en attraktion under middel, mens 18 % har en attraktion over middel. Samlet for hele Slagelse kommune har knap halvdelen af butikkerne en attraktion på middel, mens 24 % har en lav eller meget lav attraktion og 30 % af butikkerne har en høj eller meget høj attraktion. Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Slagelse bymidte Figur 2.4 Attraktionens spredning i % i Korsør bymidte 34
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereLejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereVedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mere4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper
4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af
Læs mereFrederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse
Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereMindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.
Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed
Læs mereRoskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereOdsherred 24. januar 2017
Jens Chr. Petersen Odsherred 24. januar 2017 Detailhandelsanalyse i Odsherred kommune 2016 Hovedresultater Hovedresultater Antal butikker Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt 2013 2016 2013 2016 2013 2016
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereINDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV
Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG
Læs mereInnovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev
Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mereGreve kommune. Detailhandelsanalyse
Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereNyborg kommune. Detailhandelsanalyse
Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereBallerup kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereGladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse
Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39
Læs mereUDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2
NORDICOM A/S UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Planlovens
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING
JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereHøje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper
Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper
Læs mereSolrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser
Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO
NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereNotat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereIkast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen
Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereTønder kommune. Analyse af detailhandelen
Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereDer er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet.
Dagligvarebutikker i lokalcentre Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Der er fem lokalcentre i Halsnæs
Læs mereSilkeborg kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY
MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO
Læs mereUDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5
REMA BUTIKSUDVIKLING A/S UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DETAILHANDELSREDEGØRELSE INDHOLD
Læs meredetailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg
& detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner
Læs mereNYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Læs mereEFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE
BALLERUP KOMMUNE EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A122082
Læs mereNotat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har
Læs mere2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:
Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre
Læs mereBallerup Kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereDefinition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.
Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4
Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup
Læs mereVordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereAllerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Læs mereSkive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden
Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs meregladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?
gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle
Læs mereVækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til
Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereVordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse
Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Egedal
Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereForslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020
1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for
Læs mereJens Christian Petersen
Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal
Læs mereOdense kommune. Analyse af detailhandelen
Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen
Læs mereBRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010
BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereDagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav
Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer
Læs mereVURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A119190 1 VERSION
Læs mereKonsekvenser for udviklingen af Måløv bymidte ved etablering af en dagligvarebutik syd for Måløv Byvej.
Rødovre, den 3. januar 2018 Konsekvenser for udviklingen af Måløv bymidte ved etablering af en dagligvarebutik syd for Måløv Byvej. Ballerup Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at
Læs mereDETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereINDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3
GRIBSKOV KOMMUNE INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Læs mereAarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER
Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om detailhandel INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Debatoplæg PRINCIPIEL CENTERSTRUKTUR KOMMUNEPLAN
Læs mereDebatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen
Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering
Læs mereHaderslev kommune. Analyse af detailhandelen
Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26
Læs mereIshøj kommune. Analyse af detailhandelen
Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance
Læs mereFoto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune
Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27
Læs mereBRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01
BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-C-27.01 Aflastningsområde, Jernaldervej, Brønderslev Øst Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december 2018. Indholdsfortegnelse Fordebat
Læs mereBetydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune
Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs mereEBELTOFT. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej
EBELTOFT Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej 28. september 2010 Vibæk Strandvej Strandvej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo:
Læs mereLolland kommune. Analyse af detailhandelen
Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-
Læs mere