Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år"

Transkript

1 Nyt fra September 2015 Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år Kontanthjælpsydelsen har, hen over de seneste 25 år, mistet værdi i forhold til, hvad man i gennemsnit tjener på det danske arbejdsmarked. Det viser en analyse af forskellige familietypers kontanthjælpsydelse i perioden , som indgår i bogen Kontanthjælpen gennem 25 år, som i dag udgives af Rockwool Fondens Forskningsenhed. For kontanthjælpsmodtagerne er der sket et fald i den såkaldte nettodækningsgrad, hvilket er familiens disponible indkomst i forhold til den indkomst, de ville have, hvis de arbejdede og fik en gennemsnitlig løn. Størst fald i disponibel indkomst relativt til lønindkomst er sket for enlige ikke-forsørgere. I 1988 udgjorde kontanthjælpen 38 pct. af gennemsnitslønnen, imod 31 pct. i 2012, jf. figur 1. Også for forsørgere er der sket en udhuling af værdien. Mens enlige forsørgere i 1988 fik en ydelse svarende til 72 pct. af lønnen, var ydelsen i 2012 på 63 pct. For forsørgende par var der tilsvarende tale om en reduktion fra 57 til 51 pct. Ifølge seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forsk ningsenhed har faldet i nettodækningen været tilsigtet fra politisk hold: Man indførte i 2004 beskæftigelsesfradraget netop med det mål at skabe større afstand mellem løn og overførsler. Desuden har også lempelserne, og siden afskaffelsen, af mellemskatten øget forskellen mellem ydelses- og lønmodtageres disponible indkomst. Nettodækningsgrad for udvalgte kontanthjælpsfamilier Procent Uagtet udhulingen af kontanthjælpens værdi over de seneste årtier, så har danske modtagere fortsat stor købekraft sammenlignet med nabolandene. Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen Enlige Enlig, med to børn Ægtepar/samlevende med to børn Kilde: Egne beregninger i forhold til gennemsnitlig lønindkomst, jf. OECD. Højere ydelse end i nabolande Det relative fald i værdien af den danske kontanthjælp rokker dog ikke ved, at danske ydelsesmodtagere fortsat har en betydelig købekraft sammenlignet med modtagere af tilsvarende ydelser i nabolandene. Mens en enlig med to skolebørn i Danmark har, hvad der svarer til godt 60 procent af det, de kunne have tjent, hvis de fik gennemsnitslønninger, så får en tilsvarende enlig i Holland og Storbritannien ca. 50 procent mod knapt 40 procent i Sverige og Tyskland. Uagtet udhulingen af kontanthjælpens værdi over de seneste årtier, så har danske modtagere fortsat stor købekraft sammenlignet med nabolandene, siger Marie Louise Schultz-Nielsen. Figur 1 Af figuren fremgår, hvilken dækning forskellige kontanthjælpsfamilier havde i henholdsvis 1988 og 2012 i forhold til en gennemsnitlig løn. Både for de tre viste og alle andre undersøgte familietyper er dækningen faldet i perioden. Indhold> Side 2

2 Indhold Andelen af indvandrere på kontanthjælp er faldet.... side 3 De seneste årtier er der sket en markant ændring i, hvor stor en del af bestemte befolkningsgrupper der modtager kontanthjælp Kontanthjælpen i nabolande er markant lavere end i Danmark.... side 6 Kontanthjælpsmodtagere herhjemme har langt større købekraft end tilsvarende ydelsesmodtagere i vores nabolande, især hvis de har børn Flere fattige kontanthjælpsmodtagere efter årtusindskiftet... side 7 En stigende andel af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af det første årti efter årtusindskiftet blevet fattigere ifølge den officielle danske fattigdomsgrænse Forskel mellem kontanthjælp og løn er blevet udhulet... side 8 Både enlige, par-forsørgere og ikke-forsørgere på kontanthjælp er de seneste 25 år sakket bagud i forhold til en dansk gennemsnitsløn Timeregler har størst økonomisk effekt... side 10 Efter årtusindskiftet er der indført forskellige regler med det formål at begrænse indtægterne for par, hvor både han og hun er på kontanthjælp. Timereglerne har den største økonomiske effekt Kun moderat gevinst, når en enlig forsørger supplerer kontanthjælpen med arbejde... side 11 I kroner og øre er der for mange kontanthjælpsmodtagere ikke den store gevinst ved at vælge et lavtlønsjob som supplement til kontanthjælpen Undersøgelsens publicering Hans Hansen og Marie Louise Schultz-Nielsen. Kontanthjælpen gennem 25 år. Modtagere, regler, incitamenter og levevilkår fra 1987 til Gyldendal og Rockwool Fondens Forskningsenhed. 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2015

3 Andelen af indvandrere på kontanthjælp er faldet De seneste årtier er der sket en markant ændring i, hvor stor en del af bestemte befolkningsgrupper der modtager kontanthjælp. Det overordnede billede er, at kontanthjælp fylder mindre blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere, mens det forholder sig modsat for de, der har en kort uddannelse. Det viser en analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført af kontanthjælp i perioden 1994 til Det fremgår af figur 2, at andelen, der modtager kontanthjælp i løbet af året, er faldet. Mens 8 pct. af de årige modtog kontanthjælp i løbet af 1994, så gjorde det samme sig kun gældende for 6 pct. i Til trods for dette generelle fald, så gælder det for nogle grupper, at en stigende andel modtager kontanthjælp. Mest iøjnefaldende er den stigning, der er sket for de kortuddannede altså mennesker, som alene har grundskoleuddannelsen. Hvor 12 pct. af disse i 1994 modtog kontanthjælp, var andelen i 2012 steget til 15 pct. Den modsatte bevægelse er sket for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. I de grupper modtager en markant lavere andel kontanthjælp i dag i forhold til tidligere. Tilbage i 1994 stod den på kontanthjælp for 39 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere. Små to årtier senere, i 2012, var andelen på kontanthjælp faldet til 17 pct. Tilsvarende for efterkommere faldt andelen fra 27 til 16 pct. Bliver hængende I perioden viser der sig en klar tendens til, at de, der kommer på kontanthjælp, bliver der i stadig længere tid. Det bliver, med andre ord, stadig sværere at finde vejen ud af kontanthjælpen, når først man er kommet ind. Udviklingen imod flere langtidsmodtagere er illustreret i figur 3. For hvert enkelt år i perioden 1994 til 2012 viser den, hvor mange måneder de berørte har modtaget kontanthjælp i løbet af året. Fx viser den, at 32 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i 1994 modtog støtten i mellem én og tre måneder. Andelen, der modtager denne kort-tids-støtte, er i 2012 faldet til 20 pct. Andel af gruppen, der modtog kontanthjælp i løbet af året (1994 og 2012) 45 Procent Alle Kortuddannede Ikke-vestlige indvandrere Note: årige. KILDE: Egne beregninger på basis af registeroplysninger fra Danmarks Statistik Ikke-vestlige efterkommere Figur 2 Af figuren fremgår, hvor stor en andel af en bestemt gruppe der er i berøring med kontanthjælp i løbet af henholdsvis 1994 og Antal måneder kontanthjælpsmodtagere har modtaget hjælp til forsørgelse 100 Procent Note: årige. Lodret streg ud for 2007 repræsenterer databrud. KILDE: Egne beregninger på basis af registeroplysninger fra Danmarks Statistik Figur mdr. 4-9 mdr mdr. Det bliver stadig sværere at forlade kontanthjælp. Af dem, der i 1994 fik kontanthjælp, gjaldt det for 37 pct., at de modtog ydelsen i mellem 10 og 12 af årets måneder. I 2012 gjaldt det samme for 52 pct. af kontanthjælpsmodtagerne. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

4 Tabel 1 Udvalgte gruppers andel af samtlige kontanthjælpsmodtagere, 1994 og 2012, pct Enlige uden børn Kortuddannede (kun grundskole) Lejere Ikke-vestlige indvandrere Øvrige land (ikke de fire store byer) KILDE: Egne beregninger på basis af registeroplysninger fra Danmarks Statistik Modsat stiger andelen, der har modtaget støtte i lang tid, altså mellem 10 og 12 af årets måneder. I 1994 gjaldt det 37 pct. af de berørte. En andel, der i 2012 var steget til 52 pct. Eller med andre ord: Hvor det tidligere var godt og vel hver tredje, der hang fast i kontanthjælpen, gælder det nu hver anden. Lejere, enlige og kortuddannede I ovenstående er der fokuseret på, hvor stor en andel af bestemte grupper, der modtager kontanthjælp. Men man kan også vende regnestykket om og se på, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne der tilhører den ene eller anden gruppe. Helt generelt viser det sig, at kontanthjælp i høj grad er noget, der gives til yngre, enlige, kortuddannede, lejere samt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. For alle disse grupper gælder det, at der i 2012 var flere, end der var i For ikke-vestlige indvandrere dækker udviklingen dog over en kraftig stigning i andelen frem til 2001, hvor de udgør 28 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, hvorefter andelen falder til 19 pct. i Det fremgår af tabel 1, som i øvrigt også viser, at kontanthjælp i stadig stigende grad ydes til mennesker uden for de fire største byer København, Aarhus, Aalborg og Odense. Det kan måske forekomme overraskende, at tabellen viser, at de ikke-vestlige indvandrere over tid fylder mere blandt kontanthjælpsmodtagerne i lyset af ovenstående konstatering af, at en stadig mindre andel af dem modtager kontanthjælp. Forklaringen er, at der i perioden er kommet flere ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Læs mere i bogens kapitel 3. Årsager til den faldende andel af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp At der er sket denne udvikling for gruppen af indvandrere, er der flere samvirkende forklaringer på. Fra 1994 og frem til 2008 har der været en betydelig beskæftigelsesstigning i gruppen, blandt andet som følge af en øget integrationsindsats i perioden. Samtidig er indvandringspolitikken, især i 2002, ændret: Flere arbejdskraftindvandrere og færre familiesammenførte og flygtninge, hvilket må formodes at bidrage positivt til beskæftigelsen. Ligeledes er antallet af kontanthjælpsmodtagere også påvirket af indførelsen af (den lavere) starthjælp i Modtagere af starthjælp indgår ganske vist i opgørelsen, men den lavere ydelse kan sammen med de strammere kontanthjælpskrav kontanthjælpslofter, timeregler mm. have begrænset antallet af modtagere. Endelig er flere ikke-vestlige indvandrere blevet ældre, hvilket har øget overgangen til andre ydelser, især førtidspension. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2015

5 Kontanthjælpens fem perioder gennem 25 år 1. Faste ydelser: Med kontanthjælpsreformen i 1987 blev der indført en langt fastere struktur i ydelserne end før. Der skal fortsat gives hjælp til enkeltudgifter, de har bare i langt højere grad end tidligere karakter af at være engangsudgifter. Satserne for grundydelse, boligtillæg og børnetillæg udgør herefter grundlaget for kontanthjælpen. Derudover kan der modtages boligsikring, hvis modtageren af kontanthjælp bor i lejebolig. 2. Bruttoficering: I 1994 reformeres kontanthjælpen og hovedændringen er at bruttoficere ydelserne og dermed samtidig gøre dem skattepligtige. Formålet var at skabe større overensstemmelse mellem brutto-kontanthjælp og en tilsvarende brutto-arbejdsindkomst. Målet blev ikke helt nået, men ved at bruge begrebet personlig indkomst fra personskattesystemet fik man skabt overensstemmelsen. Personlig indkomst bliver anvendt ved beskatning og ved tildeling af en lang række ydelser, fx boligsikring og økonomisk friplads ved daginstitutionsbetaling. Satsstrukturen blev også ændret med reformen. Det selvstændige børnetillæg forsvandt, og boligtillægget var ikke længere en del af selve kontanthjælpen, som nu var skattepligtig, men et tillæg på linje med boligsikringen. Fra 1996 hæves aldersgrænsen for, hvornår man modtager de (lavere) satser for unge fra 22 til 24 år. 3. Lavere ydelser: I perioden 1999 til 2011 indføres en række regler, som medfører, at ydelserne bliver lavere. I en kort periode havde Danmark en ydelse, der var lavere for indvandrere end for danske statsborgere. I 2002 blev introduktionsydelse (starthjælp) indført. Den nye ydelse gjaldt for alle, der inden for syv af de seneste otte år havde opholdt sig uden for Danmark, med undtagelse af borgere fra andre EU/ EØS-lande. Den afskaffes primo I 2003 indføres 500 kr.-reglen, som reducerer den personlige kontanthjælp til ægtefæller. I 2004 fulgte kontanthjælpslofterne, som reducerede de samlede udbetalinger af kontanthjælp, boligtillæg og boligsikring. Lofterne rammer i princippet alle kontanthjælpsmodtagere, men er i praksis mest snærende for ægtepar og samlevende. Fra 2007 til 2012 var der timeregler, hvor en ægtefælle inden for en periode skulle have arbejdet et antal timer for at være berettiget til kontanthjælp. Dette var en yderligere stramning af kravet om at have udnyttet eller udtømt sine arbejdsmuligheder for at være berettiget til kontanthjælp. 4. Tilbage ved start i 1994: I 2012 ophæves de lave ydelser introduktionsydelse/starthjælp, 500 kr.-regel, lofter og timeregler. Dermed er man tilbage ved et kontanthjælpssystem, som meget ligner det, der blev indført med bruttoficeringen i Den nye kontanthjælpsreform: Fra 2014 indføres en ny kontanthjælpsordning, der primært berører unge, og i særdeleshed de årige, der (som hovedregel) oplever markante fald i ydelserne, hvis de er uddannelses- eller jobparate. Læs mere i bogens kapitel 4 og 5. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

6 Kontanthjælpen i vores nabolande er markant lavere end i Danmark Tabel 2 Købekraft blandt kontanthjælpsmodtagere i udvalgte lande i forhold til den svenske Enlige Enlige forsøgere (to skolebørn) Par med to skolebørn Sverige Tyskland Holland Storbritannien Danmark Note: Købekraften i 2012 målt i PPP-korrigeret US$ er i Sverige: (enlig), (enlig forsøger), (par med to skolebørn). Kilde: Egne beregninger på basis af gennemsnitlig lønindkomst, jf. OECD. Tallene i tabellen er direkte sammenlignelige. De viser, hvor stor købekraft kontanthjælpsmodtagere har i forskellige lande i forhold til svenske ydelsesmodtagere, hvis købekraft er sat til 100. Danske enlige forsørgere har altså 60 pct. mere købekraft i forhold til svenskerne. Kontanthjælpsmodtagere i Danmark har langt større købekraft end tilsvarende ydelsesmodtagere i vores nabolande, især hvis de har børn. Det viser en sammenligning af, hvad Nettodækningsgrader for kontanthjælpsmodtagere 70 Procent Note: Nettodækningsgraderne er målt i Kilde: Egne beregninger på basis af gennemsnitlig lønindkomst, jf. OECD. Figur 4 Enlige Enlige forsørgere (to skolebørn) Par med to skolebørn Sverige Tyskland Holland Storbritannien Danmark Det fremgår, at danske kontanthjælpsmodtagere hører til blandt de bedst dækkede i forhold til en gennemsnitsløn. Fx ses det, at en tysk enlig forsøger får 37 pct. af en tysk gennemsnitsløn. En tilsvarende dansker får 63 pct. af gennemsnitslønnen. kontanthjælpsmodtagerne får i henholdsvis Sverige, Storbritannien, Tyskland, Holland og Danmark. Resultatet af sammenligningen vil sikkert overraske en del. Det er nemlig en udbredt opfattelse, at vi har en særlig nordisk velfærdsmodel, at man sydpå har en anden, og at Storbritannien skiller sig ud ved at have skrabede ydelser. Hvis det var tilfældet, kunne vi forvente, at de danske forhold mest lignede de svenske, og mindst de britiske. Sådan forholder det sig ikke. Slet ikke. Faktisk ligger Danmark og Sverige i hver sin ende, når det kommer til generøsitet i ydelserne. Det fremgår, uanset om man bruger den ene eller den anden anerkendte metode til at sammenligne landene. I den første metode sammenlignes købekraften på tværs af landene. Metoden, der på engelsk hedder purchasing power parity (PPP), tager altså højde for, hvad en bøf, husleje, benzin og alt muligt andet koster i de forskellige lande. For alle landene er der set på, hvilke ydelser der gives til henholdsvis enlige, enlige forsørgere og par med børn. I tabel 2, er de svenske ydelsesmodtageres købekraft sat til 100 for alle tre grupper. For de andre lande kan man se, hvor meget mere købekraft ydelsesmodtagerne har i forhold til de svenske. Som det fremgår af tabellen, er det svært ud fra disse tal at fastholde både ideen om særlige nordiske ordninger og om skrabede britiske ydelser. De svenske og tyske relativt lave niveauer synes at minde om hinanden, mens niveauet i Storbritannien for forsørgere hører til i den høje ende. Det ligger i den britiske tradition, at boligudgifter dækkes fuldt ud. Det fremgår ligeledes, at det danske ydelsesniveau er markant højere end de fleste nabolandes. For både enlige forsørgere og par med skolebørn gælder, at de har markant større købekraft i forhold til ydelsesmodtagere i nabolandene. Et dansk par med børn har 61 pct. mere at købe for i forhold til svenskere i en tilsvarende situation. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2015

7 Dækningsgrad En anden metode til at måle det samme er at analysere, hvor meget en ydelsesmodtager har i forhold til en gennemsnitsløn. Altså: Hvor mange procent af en gennemsnitsløn efter skat og boligudgift får man i kontanthjælp ligeledes efter skat og boligudgift? Det handler om, hvordan man er dækket i forhold til denne løn den såkaldte nettodækningsgrad. Dækningsgraderne for de tre grupper i de fem lande fremgår af figur 4. Det er værd at bemærke, at målingen er i forhold til OECD s gennemsnitsløn, efter skat og boligudgift i hvert af de fem lande i Dækningsgraden er altså ikke i forhold til mindstelønnen, som tit danner basis for diskussionen af, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Når en enlig forsørger med to børn i Danmark har en dækningsgrad på 63 pct. af gennemsnitslønnen, er der reelt tale om en indtægt, der svarer til omkring kr. efter skat og boligudgift. Læs mere i bogens kapitel 11. Flere fattige kontanthjælpsmodtagere efter årtusindskiftet En stigende andel af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af det første årti efter årtusindskiftet blevet fattige ifølge den officielle danske fattigdomsgrænse. Det viser en analyse af kontanthjælpsmodtageres indtægt fra 1999 og frem til Det er fortsat de færreste, selv blandt kontanthjælpsmodtagere, der falder ind under kategorien fattig. Men mindretallet er blevet stadig større. Som det fremgår af figur 5 (den blå kurve), kunne to pct. i 1999 betegnes som fattige, mens der i var tale om hele otte pct. For at få betegnelsen fattig i Danmark skal man i tre på hinanden følgende år leve op til tre kriterier. Man skal have en indkomst på mindre end halvdelen af den typiske (ækvivalensvægtede median) indkomst i den samlede befolkning. Man skal samtidig have en passende lav formue (under kr. pr. voksen, 2010-niveau), og man må ikke selv være eller bo sammen med en studerende. Lever man op til disse tre kriterier i tre år, er man officielt fattig. Gør man det derimod kun i ét år, siges man at tilhøre lavindkomstgruppen. To forklaringer Helt overordnet er der to forklaringer på, at andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere stiger. Den ene er, at dækningsgraderne i perioden falder for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere (se artikler side 1 og 8 om dette). En generel udhuling af kontanthjælpens værdi i forhold til lønnen vil have den konsekvens, at en større andel kommer under fattigdomsgrænsen. Den anden forklaring er, at det i samme periode bliver stadig sværere for kontanthjælpsmodtagerne at komme væk fra ydelsen (se artiklen side 3). Jo flere, der bliver hængende, desto flere vil leve op til kriterierne om tre års ubrudt lav indkomst og formue. Umiddelbart skulle man derudover tro, at det var modtagere af de lave ydelser fx introduktionsydelse og starthjælp, og de der blev ramt af 500 kr.-reglen og kon- Andel kontanthjælpsmodtagere, som er fattige eller tilhører lavindkomstgruppen, Procent Kilde: Fattigdomsdata suppleret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik. Figur Fattige Lavindkomstgruppe Den blå kurve viser andelen, der er fattige ifølge den officielle grænse som kræver lav indkomst og formue tre på hinanden følgende år. Den sorte viser andelen, der i et enkelt år har lige så lav indkomst og formue. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

8 Andel fattige kontanthjælpsmodtagere udvalgte grupper og år, pct Gifte med børn 7,1 7,2 2,4 Ikke-vestlige indvandrere 10,4 10,7 7,5 Alle 7,7 8,0 7,2 Kilde: Fattigdomsdata suppleret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik. Tabel 3 Fra 2011 til 2012 sker der på grund af ændrede regler et markant fald i andelen, der er fattig, blandt gifte med børn og ikke-vestlige indvandrere. tanthjælpsloftet der bidrog til de flere fattige. Det gør de også, men billedet er ikke rent. Blandt de årige kontanthjælpsmodtagere er der ikke flere fattige i 2012 end i andre aldersgrupper. De er rigtig nok overrepræsenteret i den lavindkomstgruppe, der lever op til de tre kriterier i kun ét år. Fx havde 32 pct. af de unge lav indkomst i 2012, hvor der generelt var tale om en andel på 24 pct. Men de unge bliver ikke hængende i denne tilstand flere år i træk. De kommer i beskæftigelse eller bliver studerende, før den lave indkomst udvikler sig til egentlig fattigdom. Anderledes er billedet i forhold til start hjælpen, der umiddelbart må formodes at give flere fattige blandt ikke-vestlige indvandrere. Det viser sig da også at holde: I 2011, hvor der generelt var tale om 8 pct. fattige, var andelen blandt de ikke-vestlige indvandrere knap 11 pct. Hvis man sætter etniske danske kontanthjælpsmodtageres risiko for at være fattig til 1, så er de ikke-vestlige indvandreres risiko 1,4. Den mest overrepræsenterede gruppe blandt de fattige er enlige uden børn. Sætter man barnløse giftes risiko for fattigdom til 1, så er den tilsvarende risiko for enlige 20. Altså 20 gange så stor risiko. Færre efter 2011 I figur 5 ses fra 2011 til 2012 et sving nedad, både i forhold til andel fattige og andelen med lav indkomst. Andelen, der er fattig, viger fra otte til godt syv pct. Det hænger i høj grad sammen med, at S/SF/R-regeringen afskaffede en række af de såkaldte fattigdomsydelser starthjælp, 500 kr.-reglen, kontanthjælpsloft og reglerne om, at begge ægtefæller skal præstere et antal arbejdstimer i en periode. Disse regler var i sin tid blevet indført for at lægge låg på indtægterne hos især gifte med børn og ikke-vestlige indvandrere. Som det fremgår af tabel 3, ses der i forhold til netop disse grupper et fald i andelen af fattige fra 2011 til Læs mere i bogens kapitel 10. Forskel mellem kontanthjælp og løn er blevet større Uanset om der er tale om enlige, mennesker, der lever i parforhold, og om de har børn eller ej, så er kontanthjælpen de seneste 25 år sakket bagud i forhold til en dansk gennemsnitsløn. Det viser en analyse, hvor kontanthjælpsydelsen er sammenlignet med, hvad man i gennemsnit har tjent på det danske arbejdsmarked i perioden I figur 6 ses udviklingen i den såkaldte nettodækningsgrad kontanthjælpsfamiliens disponible indkomst efter skat og boligudgift i forhold til netop gennemsnitslønnen. For alle typer enlige uden børn og forsørgere, hvad enten de er enlige, samlevende eller gifte gælder, at ydelsen i 2012 lå længere fra en gennemsnitsløn, end den gjorde i Størst fald i disponibel indkomst relativt til lønindkomst er sket for enlige ikkeforsørgere. I 1988 udgjorde kontanthjælpen 38 pct. af gennemsnitslønnen, imod 31 pct. i Faldet på 7 procentpoint svarer til en dækningsgrad, der er blevet 19 pct. mindre. Også for forsørgere er der sket en udhuling af værdien. For både enlige, samlevende og gifte (hvor begge er på kontanthjælp) gælder, at dækningsgraden i 2012 var reduceret med 12 pct. i forhold til Faldet i nettodækningen gennem perioden har været tilsigtet fra politisk hold. Især indførelsen at beskæftigelsesfradraget og lempelserne (og siden afskaffelsen) af mellemskatten har øget forskellen mellem ydelses- og lønmodtageres disponible indkomst. Det er værd at bemærke, at analysen er foretaget i forhold til den gennemsnitlige løn på det danske arbejdsmarked. Den 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2015

9 gennemsnitlige bruttoløn udgjorde fx i 2012 lidt under kr., jf. OECD. Forsørgerpligt gør forskellen Det fremgår i øvrigt af figuren, at der er to store skillelinjer, når det kommer til, hvor stor en kontanthjælpsydelse man er berettiget til. Den ene er, om man har børn. Enlige uden børn er gennem hele perioden markant dårligere dækket i forhold til dem, der har børn at forsørge. Den anden skillelinje handler om ægteskab. Er både han og hun på kontanthjælp, og har de børn, er det relativt ligegyldigt, om man er gift eller blot samlevende. Men er kun den ene forsørger på kontanthjælp, mens den anden arbejder, er civilstanden helt afgørende. Et samlevende par, hvor den ene tjener gennemsnitslønnen, og den anden er på kontanthjælp, opretholder i hele perioden en indkomst på omkring 80 pct. af det, de ville have tjent, hvis begge arbejdede. Hvis, derimod, de er gift, ligger nettodækningen i perioden på mellem 55 og 60 pct. Forklaringen er, at man, når man er gift, har pligt til at forsørge hinanden. Det har samlevende ikke haft i den undersøgte periode, hvor de i forhold til ydelse er blevet betragtet som enlige. Siden i 2014 er reglerne om samliv og forsørgerpligt blevet ændret. Hele to gange. Gensidig forsørgerpligt for samlevende blev indført i 2014, men finanslovsaftalen for 2015 medfører, at den afskaffes igen i En del af forklaringen på afskaffelsen er, at forsørgerpligten er dyrere for samlevende, da uudnyttede skattefradrag ikke kan overføres mellem parterne. De nævnte dækningsgrader for par er i øvrigt beregnet på baggrund af, at de, såfremt begge var i arbejde, tjener en gennemsnitsløn plus en løn på 80 pct. af gennemsnitslønnen. Læs mere i bogens kapitel 7. Figur 6 Nettodækningsgrad for kontanthjælp i forhold til en gennemsnitsløn Procent Enlige Enlig, 2 børn I: Samlevende, 2 børn I: Ægtepar, 2 børn II: Samlevende, 2 børn II: Ægtepar, 2 børn Note: I: Begge er på kontanthjælp, II: Den ene partner modtager kontanthjælp, den anden tjener en gennemsnitsløn. Kilde: Egne beregninger i forhold til gennemsnitlig lønindkomst, jf. OECD. For alle familietyper gælder, at dækningen fra kontanthjælp hen over en periode på 25 år har været vigende, set i forhold til gennemsnitslønnen Dækningsgrad og incitament til at arbejde et eksempel Det er nærliggende at forvente en omvendt sammenhæng mellem kontanthjælpens dækningsgrad og incitamentet til at arbejde. At det fx påvirker lysten til at tage et lavtlønsjob, hvis ydelsen er på niveau med eller højere end en potentiel arbejdsindkomst. Men reelt eksisterer der ikke mange danske undersøgelser af sammenhængen og dens styrke. I 2012 udgav Rockwool Fondens Forskningsenhed arbejdspapiret Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse. Starthjælpen blev indført i Den nye ydelse gjaldt for alle, der ikke inden for syv af de seneste otte år havde opholdt sig i Danmark, med undtagelse af borgere fra andre EU/EØS-lande. Og den var markant lavere end kontanthjælp. Ydelsesmodtagere ville, hvis de i stedet havde fået normal kontanthjælp, have en pct. større disponibel indkomst efter boligudgift. I 2012-studiet blev det undersøgt, i hvilket omfang den lavere ydelse påvirkede modtagernes incitament til at arbejde. Resultatet var, at gruppen med starthjælp efter knapt 4,5 år i landet havde en beskæftigelsesgrad, der var 40 pct. højere end en tilsvarende gruppe kontanthjælpsmodtagere. Resultatet skal ses i lyset af, at beskæftigelsesgraderne var relativt lave for begge grupper: 30 pct. for kontanthjælpsmodtagerne, og 42 pct. for dem, der var på starthjælp. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

10 Timeregler har størst økonomisk effekt Den borgerlige regering indførte efter årtusindskiftet forskellige regler, der alle havde samme mål, nemlig at begrænse Indtægtsbegrænsende reglers betydning for ægtepars disponible indkomst Kontanthjælpslofter Målgruppe Bred både gifte og samlevende efter seks måneders kontanthjælp 500 kr.-reglen Mere snæver alene gifte efter seks måneders kontanthjælp Timeregler Kilde: Egne beregninger for Meget snæver gifte, hvor begge modtager kontanthjælp, er arbejdsmarkedsparate og ude af stand til at dokumentere et antal timers ustøttet beskæftigelse inden for 24 måneder Tabel 4 Indtægtsbegrænsende effekt 10 pct. 44 pct. Nedgangen i den disponible indkomst er størst for ægtepar, der rammes af timereglen. Der er tale om en meget snæver målgruppe man skal være gift og ikke have udtømt sine arbejdsmuligheder. indtægterne for par, hvor både han og hun er på kontanthjælp. Der er tale om tre typer regler som forklares nedenfor nemlig lofter, 500 kr.-reglen og timeregler. En analyse af de tre typer regler viser, at timereglen har langt den største negative effekt på parrets økonomi, hvis den effektueres. Det fremgår af tabel 4, at et ægtepar på fuld kontanthjælp, der falder for timereglen, vil opleve en nedgang på 44 pct. i indkomsten efter skat og boligudgift. Denne indtægtsnedgang skal ses i lyset af, at de to andre instrumenter lofter og 500 kr.-reglen tilsammen reducerer parrets disponible indkomst med 10 pct. De tre regler De tre indtægtsbegrænsende regler blev indført fra 2003 og frem og de blev alle afskaffet igen fra begyndelsen af Det første kontanthjælpsloft kom i 2004, og også her var formålet at reducere den samlede ydelse efter seks måneders fuld kontanthjælp. Reglen gjaldt To-tre procent fik kontanthjælp i 1987 og 2012 Gennem de seneste 25 år har mellem to og tre pct. af dem i den erhvervsaktive alder til hver en tid modtaget kontanthjælp. I begyndelsen af 1990 erne lå niveauet dog omkring 4 pct. Om andelen i det enkelte år ligger i den lave eller høje ende af dette spænd afhænger i nogen grad af konjunkturerne. Men brugen af kontanthjælp hænger også uløseligt sammen med reglerne for øvrige ydelser, da kontanthjælpen netop er ydelsen, man får, hvis ikke man er berettiget til andet. At der et år er færre på kontanthjælp, er ikke i sig selv en positiv eller negativ historie. Faldet kan fx både skyldes en øget beskæftigelse, eller at flere har fået tilkendt førtidspension. I 2012 modtog 2,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder kontanthjælp. Det er et fald i forhold til 1987, hvor der var tale om 2,8 pct. Forskellen er ikke markant, specielt ikke set i lyset af, at en del af dem, der er i aktivering, kommer fra kontanthjælp. Samlet set er niveauet for, hvor mange der modtager ydelser, det samme i de to år. Godt hver femte i den erhvervsaktive alder modtager en af de otte overførselsindkomster, som fremgår af tabel 5. Tabel 5 Andel helårspersoner på offentlige ydelser i 1987 og 2012, pct Kontanthjælp 2,8 2,3 A-dagpenge 5,2 2,8 Ledighedsydelse 0,0 0,4 Revalidering 0,4 0,1 Aktivering 0,0 2,3 Syge-/barselsdagpenge 2,2 3,4 Førtidspension 7,2 6,6 Efterløn 2,6 2,9 20,4 20,8 Note: 1987: Andel af årige, 2012: Andel af årige. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks statistik 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2015

11 egentlig alle, også enlige. Men da lofterne var rummelige i forhold til enliges indtægt, virkede de de facto især i forhold til samlevende par og ægtepar. Reelt betød reglerne, at boligtillæg og -sikring for par bortfaldt efter seks måneder. Den såkaldte 500 kr.-regel blev indført året før, i 2003, og den gjaldt kun for ægtepar. Efter seks måneder på fuld kontanthjælp fik hver ægtefælle som hovedregel reduceret ydelsen med 500 kr. Timeregler, der indførtes i 2006, gjaldt alene ægtepar, der, set med det offentliges øjne, var arbejdsdygtige, men uden arbejde. Den hed dengang 300-timers-reglen, men har siden lagt navn til andre timestørrelser. Hvis både han og hun har modtaget kontanthjælp (voksensats) sammenlagt i mere end to år, skulle begge kunne dokumentere 300 timer ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 24 måneder. Kunne man ikke det, mistede den ene ægtefælle sin kontanthjælp, og parret mistede retten til boligtillæg. Flest enlige Regler, der begrænser kontanthjælpen for par, rammer et mindretal af samtlige kontanthjælpsmodtagere. Først og fremmest fordi langt de fleste på ydelsen er enlige. Som det fremgår af tabel 6, er hele 62 pct. Civilstand for kontanthjælpsmodtagere i 2009 Andele Enlige Samlevende heraf par, hvor begge får kontanthjælp (begge tæller med) Gifte heraf par, hvor begge får kontanthjælp (begge tæller med) I alt Kilde:: egne beregninger for af ydelsesmodtagerne enlige i Resten de 38 pct. er enten samlevende eller gifte. Kontanthjælpslofterne retter sig mod denne gruppe, mens 500 kr.-reglen alene gjaldt de gifte, uanset om partneren også var på kontanthjælp. Det drejer sig om 17 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere. 300-timers-reglen gælder kun ægtepar, hvor begge modtager ydelsen hvilket gælder for 10 pct. af kontanthjælpsmodtagerne. Læs mere i bogens kapitel 5. Tabel 6 Samtlige kontanthjælpsmodtagere 62 pct. 21 pct. (6 pct.) 17 pct. (11 pct.) 100 pct. Kun moderat gevinst, når en enlig forsørger supplerer kontanthjælpen med arbejde I kroner og øre er der for mange kontanthjælpsmodtagere ikke den store gevinst ved at vælge et lavtlønsjob som supplement til kontanthjælpsydelsen. Det viser en modelberegning, der tager udgangspunkt i en enlig forsørger med to børn i daginstitutionsalderen. I alt tre pct. ekstra, svarende til knap 500 kr. mere om måneden, er gevinsten, hvis kontanthjælpsmodtageren supplerer sin ydelse med lønnen fra et halvdagsjob. Umiddelbart er halvdagsjobbet sat til at give små kr. årligt i lønindkomst. Men, som det fremgår af tabel 7, bliver langt de fleste af de ekstra penge spist op af øgede skatter og reducerede ydelser. Først og fremmest bliver kontanthjælpen reduceret, skatten stiger, og der sker en mindre reduktion i boligsikringen. Indkomsten er dog stadig så lav, at der fortsat er friplads i daginstitutionerne. Fuldtidsjob Økonomien bliver heller ikke markant bedre, hvis ydelsen skiftes helt ud med en fuld, men lav, løn. I dette regneeksempel er lønnen sat til det halve af gennemsnitslønnen på det danske arbejdsmarked (ligesom den i ovenstående scenarie med halvdagsjob er sat til en kvart gennemsnitsløn). Gennemsnitslønnen var i 2012 på kr., jf. OECD. Med en lønindtægt på knap kr. er kontanthjælpen helt aftrappet. Dertil kommer, at der skal betales ekstra skat, og at der igen sker en mindre aftrapning af boligsikringen. Det samlede resultat er, at den disponible indkomst efter boligud- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

12 Tabel 7 Overgang for enlig forsørger med to børn i daginstitutionsalderen og kontanthjælp til arbejdsindkomst, 2012 Kontanthjælp Kontanthjælp og løn på knap kr. Løn på knap kr. Bruttoindkomst Skat + sociale bidrag Indkomst efter skat + sociale bidrag Husleje Boligsikring Daginstitutionsbetaling Børneydelser Disponibel indkomst efter boligudgift Gevinst ved at arbejde + 3 pct. + 6 pct. Note: Begge kolonner med procentvise forskelle er beregnet i forhold til tilfældet, hvor kontanthjælp er den eneste indkomstkilde. Alle beløb summer ikke, grundet afrunding til nærmeste 100 kr. Kilde: Egne beregninger for 2012 i forhold til gennemsnitlig lønindkomst, jf. OEDC. Det fremgår af tabellen, hvor meget ekstra en kontanthjælpsmodtager får ud af at få henholdsvis et halvdagsjob til knap kr. årligt eller et fuldtidsjob til det dobbelte. gift stiger med 6 pct. svarende til knap kr. om måneden. Heller ikke i denne situation påvirker daginstitutionerne økonomien, da indtægten er så lav, at der fortsat er tale om hel økonomisk friplads. Marginalskat på over 95 pct. De små gevinster ved at tage lønnet arbejde kan også ses i et andet lys. Nemlig i forhold til begrebet sammensat marginalskat, der er et udtryk for, hvor meget man får ud af den sidst tjente krone, når der tages højde for, hvad den sammenlagt betyder for skat og reducerede ydelser fx boligsikring, kontanthjælp og fradrag i tilskud til daginstitutionsbetaling. For kontanthjælpsmodtageren, der tager deltidsstillingen, vil én ekstra krones indtjening blive mødt af en sammensat marginalskat på 95,2 pct. Det er især den kraftige reduktion af selve kontanthjælpsydelsen, der spiller ind. Bedre stillet er kontanthjælpsmodtageren, der tager fuldtidsstillingen til den lave løn. Den sammensatte marginalskat af den sidst tjente krone er på 57,5 pct. Hele kontanthjælpen er, med det arbejde, væk i forvejen, hvorfor den sammensatte marginalskat er langt mindre. Hvad der måske umiddelbart overrasker er, at den sammensatte marginalskat er større, hvis lønnen for fuldtidsstillingen i stedet lå på kr. (svarende til to tredjedele af en gennemsnitsløn). I den situation vil en ekstra tjent krone koste 69,5 pct. i sammensat marginalskat. Forklaringen er, at indkomsten nu er stor nok til, at der skal ske en delvis betaling, som stiger med indtægten, for pasning i daginstitution. Til sammenligning var højeste egentlige marginalskat for mennesker med store indkomster i 2012 på 56,1 pct. Læs mere i bogens kapitel 7. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre af udgivelserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på adressen rff.dk

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden 14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Hans Hansen ogmarie Louise Schultz-Nielsen

Hans Hansen ogmarie Louise Schultz-Nielsen Hans Hansen ogmarie Louise Schultz-Nielsen Kontanthjaelpen gennem 25 är Modtagere, regier, incitamenter og levevilkär fra 1987 til 2012 GYLDENDAL Indholdsfortegnelse Forord 9 Kapitel 1. Introduktion 13

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen 14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Nyttig viden om kontanthjælpsloftet. Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer

Nyttig viden om kontanthjælpsloftet. Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer Nyttig viden om kontanthjælpsloftet Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer 2 Kontanthjælpsloftets konsekvenser 30.000 familier forventes at blive berørt af kontanthjælpsloftet, der træder

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

5.1 Sammenfatning 169. 5.2 Meget højere socialhjælp i Danmark end i Sverige 171. 5.3 Kontanthjælp i Danmark 184

5.1 Sammenfatning 169. 5.2 Meget højere socialhjælp i Danmark end i Sverige 171. 5.3 Kontanthjælp i Danmark 184 5. Social hjælp 5.1 Sammenfatning 169 5.2 Meget højere socialhjælp i Danmark end i Sverige 171 5.3 Kontanthjælp i Danmark 184 5.4 Vilkårene for socialhjælp i fem lande 192 Arbejdsmarkedsrapport 2012_Kapitel

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere

Læs mere

Kontanthjælpsloftet, 225-timersregel og integrationsydelse. Mette Bertelsen, konsulent Dansk Socialrådgiverforening

Kontanthjælpsloftet, 225-timersregel og integrationsydelse. Mette Bertelsen, konsulent Dansk Socialrådgiverforening Kontanthjælpsloftet, 225-timersregel og integrationsydelse Mette Bertelsen, konsulent Dansk Socialrådgiverforening Boligstøtte Bor man sammen med en, der får boligstøtte kan kontanthjælpsloftet betyde,

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel.

Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel. BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 25. februar 2016 Tlf. dir.: 4477 3472 E-mail: cme@balk.dk Kontakt: Afsnitsleder Claus Mercebach Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere