Arbejdspladstyverier. Rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdspladstyverier. Rapport"

Transkript

1 Arbejdspladstyverier Rapport

2 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2

3 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

4 Om undersøgelsen Denne præsentation afrapporterer resultaterne af en større befolkningssurvey, som Capacent Epinion har gennemført for Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsens datagrundlag består af 1590 gennemførte interview med et repræsentativt udsnit af personer i beskæftigelse mellem 15 og 65 år. Interviewene er indsamlet fra den 29. august til d. 9. september Formålet med undersøgelsen er at afdække omfanget og karakteren af arbejdspladstyverier fra danske arbejdspladser. Derudover er det også formålet at afdække befolkningens holdninger til arbejdspladstyveri. 4

5 Arbejdspladstyverier Resultater

6 Resultater - I 53 % af målgruppen har taget noget med hjem fra arbejdspladsen, mens 46 % tilkendegiver, at de aldrig har taget noget med hjem fra arbejdspladsen. Vil ikke oplyse 1 % Har ikke taget noget med hjem uden at aflevere det igen 46 % Har taget noget med hjem uden at aflevere det igen 53 % n =

7 Resultater - II 86 % af dem, der har taget noget med hjem, har gjort det én eller flere gange indenfor det seneste halve år. Over 20 gange 1 % gange Vil ikke oplyse 1 % 1 % 5-10 gange 10 % 0 gange 13 % 3-4 gange 17 % 1-2 gange 57 % n = 850 7

8 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Resultater - III Det er i meget høj grad kontorartikler, som bliver taget med hjem. 79% 12% 1% 0% 1% 2% 4% 5% 8% 9% 1% 0% n = Møbler Penge Større EDB-udstyr Mindre EDB-udstyr Rengøringsart. Fødevarer Kontorartikler Genstande der indgår i produktionen Restvarer Andet Ved ikke Vil ikke oplyse

9 Resultater - IV 38 % mener, at det er i orden at kolleger tager noget med hjem fra arbejdspladsen engang imellem. Vil ikke oplyse 16 % Mener ikke det er i orden at kollegerne tager noget med hjem engang imellem 46 % Mener det er i orden at kollegerne tager noget med hjem engang imellem 38 % n =

10 Resultater - V Ved de fleste former for genstande er der et stort flertal, der mener, at det er helt forkert at tage genstandene med hjem. Undtagelserne er restvarer, hvor kun 46 % mener, at det er helt forkert, og kontorartikler, hvor kun 31 % mener, at det er helt forkert. Restvarer Genstande, der indgår i Fødevarer Rengøringsartikler Mindre EDB-udstyr Større EDB-udstyr Penge Møbler Kontorartikler 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt i orden Overvejende i orden Overvejende forkert Helt forkert 10

11 Resultater - VI Respondenterne er også blevet forelagt forskellige udsagn, der kan begrunde, at man tager noget med hjem. De fleste begrundelser afvises dog (over 70 % er uenige i udsagnene). Hvis man nøjes med at tage små (billige) ting I det store billede synes jeg ikke det betyder noget for arbejdspladsen og arbejdsgiveren Hvis man synes, at ledelsen på arbejdspladsen får en meget høj løn Hvis man synes, at man får en meget lav løn Hvis man oplever, at de andre på arbejdspladsen også gør det Hvis man oplever, at man bliver behandlet uretfærdigt af sin arbejdsgiver Hvis man oplever, at man arbejder hårdt for sin arbejdsgiver 0% 20% 40% 60% 80% 100% Enig Mere enig end uenig Mere uenig end enig Uenig 11

12 Resultater - VII Fortsat fra forrige slide: Undtagelserne er I det store billede synes jeg ikke det betyder noget for arbejdspladsen og arbejdsgiveren, hvis medarbejderne tager noget med hjem engang imellem, hvor 53 % er uenige og Hvis man nøjes med at tage små (billige) ting, synes jeg det er i orden at tage noget med hjem, hvor 45 % er uenige. 12

13 Resultater - VIII I sammenligning med anden kriminalitet vurderes arbejdspladstyverier gennemgående mildere...udføre butikstyveri..købe hælervarer..undlade at betale, når man kører i bus eller tog..modtage dagpenge uden at være til rådighed for arbejdsmarkedet..udføre sort arbejde..få lavet sort arbejde..tage noget fra en anden person 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mere forkert Ligeså forkert Mindre forkert 13

14 Arbejdspladstyverier Bivariate sammenhænge

15 Bivariate sammenhænge Køn I 42 % af mændene mener, at det er i orden at tage noget med hjem. Kun 33 % af kvinderne mener det samme. Dette gælder alle typer af genstande undtagen fødevarer, hvor mænd og kvinder anser det for lige forkert. Andel, der synes det er i orden at tage genstande med hjem 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 42% Mand 33% Kvinde 15

16 Bivariate sammenhænge Køn II Mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at tage noget med hjem fra arbejdspladsen. 57 % af mændene angiver at have taget noget med hjem, hvorimod kun 49 % af kvinderne har gjort det. Gennemgående er mænd også mere enige i de udsagn, der kan begrunde at man tager noget med hjem forskellene er dog ikke store. Mænd vurderer arbejdspladstyveri mildere end anden kriminalitet i sammenligning med kvinder heller ikke her er forskellene dog store. 16

17 Bivariate sammenhænge Alder I De yngste aldersgrupper (15-17 år og år) har været mindre tilbøjelige til at tage noget med hjem fra arbejdspladsen end de øvrige aldersgrupper. 60% 50% 40% 30% 20% 10% Andel, der har begået arbejdspladstyveri 58% 56% 31% 33% 52% 0% år år år år år 17

18 Bivariate sammenhænge Alder II De unge mener dog i højere grad, at det er i orden, at man tager visse genstande med hjem. Det anses i højere grad for legitimt at hjemtage genstande som kontorartikler, fødevarer, rengøringsartikler og restvarer blandt de årige. De årige er ved alle de udsagn, der kan bruges til at begrunde arbejdspladstyverier mere enige i sammenligning med de øvrige aldersgrupper. Gennemgående vurderer de årige arbejdspladstyveri mildere end anden kriminalitet. 18

19 Bivariate sammenhænge Indkomst I Blandt indkomsterne under kr. er det kun 38 % der har taget noget med hjem fra arbejdspladsen, hvorimod det blandt de øvrige indkomstkategorier er mellem 53 % og 60 % der har taget noget med hjem. Der er dog den omvendte sammenhæng mellem indkomst og i hvor høj grad man erklærer sig uenig i begrundelsesudsagnene. Desto lavere indkomst desto mindre uenighed i udsagnene. 19

20 Bivariate sammenhænge Indkomst II Der er også en større accept, blandt de lavest lønnede, af, at tage fødevarer, restvarer og rengøringsartikler med hjem. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 12% Andel, der mener det er i orden at tage genstandene 26% 6% 6% 4% 5% 2% 7% 44% 30% 23% Rengøringsartikler Fødevarer Restvarer Indtil kr til kr til kr. Over kr. 21% 20

21 Bivariate sammenhænge Branche I Inden for handelsbranchen er der færre, der har taget noget med hjem fra deres arbejdsplads (49 %) og færre der synes, at det er i orden at tage noget med hjem (31 %). 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel, der mener det er i orden at tage noget med hjem engang i mellem 43% Industri 47% Bygge og anlæg 31% Handel 36% Anden branche 21

22 Bivariate sammenhænge Branche II Ved de fleste udsagn, der kan begrunde arbejdspladstyverier, ligger de ansatte i handelsbranchen på linje med de andre brancher. Undtagelsen er dog det er i orden at tage noget med hjem, hvis man oplever, at de andre på arbejdspladsen også gør det, hvor kun 67 % af de ansatte i handelsbranchen er uenige i modsætning til % i de øvrige brancher. 22

23 Bivariate sammenhænge Arbejdstid I Der ses umiddelbart en sammenhæng mellem ugentlig arbejdstid og arbejdspladstyverier. Desto højere arbejdstid desto flere har taget noget med hjem fra arbejdspladsen. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 37% Indtil 20 timer Andel, har begået arbejdspladstyveri 46% 52% 55% 57% 62% timer timer 37 timer timer Over 42 timer 23

24 Bivariate sammenhænge Arbejdstid II Der er dog ikke nogen klar sammenhæng mellem, hvor meget man arbejder og om man synes, at det er i orden at tage noget med hjem. Blandt dem, der arbejder under 20 timer om ugen, er der dog en noget større accept af, at tage fødevarer, restvarer, rengøringsartikler og genstande der indgår i det arbejdspladsen producerer eller sælger med hjem. 24

25 Bivariate sammenhænge Arbejdstid III Der er også en lavere grad af uenighed i begrundelsesudsagnene blandt dem, der arbejder under 20 timer om ugen. Dem der arbejder under 20 timer om ugen synes også i højere grad, at det er mindre forkert at tage noget med hjem fra arbejdspladsen end at udføre butikstyveri, købe hælervarer og tage noget fra en anden person. 25

26 Bivariate sammenhænge Anciennitet Jo længere tid man har været på sin nuværende arbejdsplads desto flere har taget noget med hjem fra arbejdspladsen. 40 % blandt dem, der har været på arbejdspladsen under 1 år i modsætning til 60 % blandt dem, der har været på arbejdspladsen i 10 år eller derover. Der er dog ikke nogen klar sammenhæng mellem, hvor længe man har været på sin arbejdsplads og om man synes, at det er i orden at tage noget med hjem. Jo længere tid man har været på sin nuværende arbejdsplads desto mere uenig er man i de udsagn, der begrunder arbejdspladstyverier. 26

27 Bivariate sammenhænge Ledelse I Der er en sammenhæng mellem grad af ledelsesansvar og om man har taget noget med hjem fra arbejdspladsen. Jo mere ledelsesansvar, desto mere har man taget med hjem. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel, har taget noget med hjem fra arbejdspladsen 62% 57% 53% Topleder Mellemleder Ingen personaleledelse 27

28 Bivariate sammenhænge Ledelse II Der er også sammenhæng mellem grad af ledelsesansvar og i hvor høj grad man synes, at det er i orden, at man selv tager noget med hjem fra arbejdspladsen. Hvor 51 % af toplederne mener, at det er i orden at de selv tager noget med hjem er det kun 37 % af de menige medarbejdere. 28

29 Bivariate sammenhænge Tilfredshed med ledelsen I Der er en sammenhæng mellem graden af utilfredshed med arbejdspladsens ledelse og om man har taget noget med hjem fra arbejdspladsen. Jo mere utilfreds, desto større sandsynlighed for at man har taget noget med hjem. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel, der har taget noget med hjem fra arbejdspladsen 46% Meget tilfreds 53% Mere tilfreds end utilfreds 57% 56% Hverken tilfreds eller utilfreds Mere utilfreds end tilfreds 63% Meget utilfreds 29

30 Bivariate sammenhænge Tilfredshed med ledelsen II Accepten af at tage noget med hjem stiger også, når utilfredsheden med arbejdspladsens ledelse stiger. Samtidig stiger uenigheden med begrundelsesudsagnene, når tilfredsheden med arbejdspladsens ledelse stiger. 30

31 Bivariate sammenhænge Studiejob I Personer i studiejob har i mindre grad taget noget med hjem sammenlignet med personer i almindelig beskæftigelse. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel, der har taget noget med hjem fra arbejdspladsen 34% Studiejob 55% Almindelig beskæftigelse 31

32 Bivariate sammenhænge Studiejob II Der er dog en større accept, blandt personer i studiejob, af, at tage kontorartikler, fødevarer, restvarer, rengøringsartikler og genstande der indgår i det arbejdspladsen producerer eller sælger med hjem. Personer i studiejob er også i mindre grad uenige i de udsagn, der begrunder arbejdspladstyverier. 32

33 Bivariate sammenhænge Paradoks I Når man analyserer sammenhængene mellem på den ene side baggrundsdata på alder, indkomst, arbejdstid, anciennitet og studiejob fremkommer der tilsyneladende et paradoks. På den ene side er de unge, dem med lav indkomst, dem med lav arbejdstid, dem med lav anciennitet og dem med studiejob mindre tilbøjelige til at have taget noget med hjem. På den anden side accepterer de dog i højere grad det at tage noget med hjem generelt eller at tage specifikke typer af genstande med hjem. 33

34 Bivariate sammenhænge Paradoks II Derudover er der i disse grupper en højere grad af enighed med de udsagn, der kan bruges til at begrunde arbejdspladstyverier. Samtidig vurderer mange af grupperne arbejdspladstyverier mildere end andre former for kriminalitet. Meget tyder således på, at det ikke er holdningerne, der får de pågældende grupper til i mindre grad at have taget noget med hjem. Det kan være dårligere adgang til genstande man kan tage med hjem eller en højere grad af overvågning af disse typer af medarbejdere og/eller de arbejdspladser de arbejder på. 34

35 Arbejdspladstyverier Underliggende holdningsdimensioner

36 Underliggende holdningsdimensioner Faktoranalyse er en effektiv metode til at skabe overblik over et omfattende datamateriale med mange variable. Metoden anvendes til at identificere de underliggende dimensioner (faktorer), som variablene har tilfælles. Formået med en faktoranalyse er at skabe overblik over data ved at slå flere spørgsmål, som dækker over den samme dimension, sammen til én faktor. Denne faktor indeholder og samler således information fra de spørgsmål, der indgår. Faktoranalysen viser tre underliggende holdningsdimensioner i datasættet. 36

37 Underliggende holdningsdimensioner Mindre genstande I Den 1. underliggende holdningsdimension omhandler holdningen til at tage mindre genstande/genstande af lav værdi på arbejdspladsen, og er en samling af besvarelserne på følgende spørgsmål: I orden at tage kontorartikler? I orden at tage rengøringsartikler? Holdning til tyveri af mindre genstande fra arbejdspladsen I orden at tage fødevarer? I orden at tage genstande, der indgår i produktionen? I orden at tage restvarer? I det store billede synes jeg ikke det betyder noget for arbejdspladsen og arbejdsgiveren, hvis medarbejderne tager noget med hjem engang imellem 37

38 Underliggende holdningsdimensioner Mindre genstande II Personer, der mener det er i orden at tage fx kontorartikler mener typisk også, at det er i orden at tage andre ting af lav værdi. Personer, der ikke mener det er i orden at tage kontorartikler mener typisk heller ikke, at det er i orden at tage andre ting af lav værdi. Denne første dimension er adskilt fra de to andre dimensioner, hvorfor der kun er en lav sammenhæng mellem at være positiv over for at tage mindre genstande og at være positiv over for at tage større genstande. 38

39 Underliggende holdningsdimensioner Større genstande I Den 2. underliggende holdningsdimension omhandler holdningen til at tage større genstande/genstande af høj værdi på arbejdspladsen, og er en samling af besvarelserne på følgende spørgsmål: I orden at tage møbler? Holdning til tyveri af større genstande fra arbejdspladsen I orden at tage penge? I orden at tage større EDB-udstyr? I orden at tage mindre EDB-udstyr? 39

40 Underliggende holdningsdimensioner Større genstande II Personer, der mener det er i orden at tage fx møbler mener typisk også, at det er i orden at tage andre ting af høj værdi. Personer, der ikke mener det er i orden at tage fx møbler mener typisk heller ikke, at det er i orden at tage andre ting af høj værdi. 40

41 Underliggende holdningsdimensioner - Begrundelser Den 3. underliggende holdningsdimension omhandler holdningen til begrundelserne for at tage genstande på arbejdspladsen. Den er en samling af besvarelserne på følgende spørgsmål: I orden at tage noget, hvis man oplever, at man arbejder hårdt? I orden at taget noget, hvis man oplever, at man bliver behandlet uretfærdigt? Holdning til arbejdspladstyveri i konkrete tilfælde I orden at tage noget, hvis man oplever, at de andre på arbejdspladsen også gør det? I orden at tage noget, hvis man synes, at man får en meget lav løn? I orden at tage noget, hvis man synes, at ledelsen får en meget høj løn? I orden at tage noget, hvis man nøjes med at tage små (billige) ting? 41

42 Underliggende holdningsdimensioner - Begrundelser At faktoranalysen kun finder én underliggende holdningsdimension i gruppen af besvarelserne tyder på, at de forskellige begrundelser ikke appellerer til forskellige mennesker. Hvis en person mener det er i orden at tage noget i et af tilfældene, vil vedkommende typisk også mene at det er i orden i de andre tilfælde. 42

43 Arbejdspladstyverier Multivariate analyser

44 Multivariate analyser - I I dette afsnit undersøges det, hvilke variable der betyder mest for respondenternes holdning til arbejdspladstyverier og om respondenten har begået arbejdspladstyveri. Til dette formål gennemføres to multivariate lineære regressioner. For at sikre valide resultater kontrolleres der for køn, alder, uddannelse og indkomst. 44

45 Multivariate analyser - II Multivariat lineær regression er en effektiv metode til at undersøge hvilke variable, der statistisk set påvirker et givet forhold. Effekterne kontrolleres for alternative forklaringer, så spuriøse (falske) årsagsforklaringer undgås. Effekternes størrelse kan sammenlignes, så man kan se hvad der påvirker mest. I den lineære regression er inddraget faktor-variablene tilfredshed med arbejdsforhold og opfattelse af arbejdspladstyveri som mere eller mindre forkert end andre mindre forbrydelser. Begge er konstrueret som en underliggende holdningsdimension via faktoranalyse (jf. forrige afsnit). 45

46 Multivariate analyser - III Hvad betyder noget for folks holdning til arbejdspladstyverier? Alder Ansat i privat sektor Tilfredshed med arbejdsforhold Holdning til arbejdspladstyveri af mindre genstande Opfattelse af arbejdspladstyveri som mere eller mindre forkert end andre mindre forbrydelser 46

47 Multivariate analyser - IV Fire signifikante faktorer: Alder personer under 35 år er mere positive over for arbejdspladstyveri end personer over 35 år Sektor ansatte i den private sektor er mere positive over for arbejdspladstyverier end ansatte i den offentlige sektor Tilfredshed med arbejdsforhold jo mindre tilfreds en person er med arbejdsforholdene, desto mere positiv er vedkommende over for arbejdspladstyverier I forhold til anden kriminalitet Personer, der opfatter arbejdspladstyveri som mindre forkert end anden kriminalitet har typisk en mere positiv holdning til arbejdspladstyveri. 47

48 Multivariate analyser - V Hvad betyder noget for folks holdning til at begå arbejdspladstyverier? Holdning til arbejdspladstyveri af mindre genstande Opfattelse af arbejdspladstyveri som mere eller mindre forkert end andre mindre forbrydelser Arbejdspladstyveri Tilfredshed med arbejdsforhold 48

49 Multivariate analyser - VI Tre signifikante forklaringsfaktorer: Handling bag ord Jo mere i orden en person synes arbejdspladstyveri er, desto større er sandsynligheden for at vedkommende har begået arbejdspladstyveri Mindre forkert end anden kriminalitet Personer, der opfatter arbejdspladstyveri som mindre forkert end anden kriminalitet har større sandsynlighed for selv at have begået arbejdspladstyveri. Tilfredshed med arbejdsforhold Jo mindre tilfreds en person er med arbejdsforholdene, desto større er sandsynligheden for, at vedkommende selv har begået arbejdspladstyveri 49

50 Arbejdspladstyverier Rapport yderligere analyser

51 Disposition 1. Generelt om data og undersøgelse 2. De forskellige grupper 3. Gruppernes kendetegn 4. Gruppernes holdninger 5. Sammenfatning 2

52 Arbejdspladstyverier Generelt om data og undersøgelse

53 Generelt om data og undersøgelse - I Denne præsentation afrapporterer resultaterne af nogle yderligere analyser, som Det Kriminalpræventive Råd har bedt om at få foretaget på baggrund af en større befolkningssurvey, som Capacent Epinion har gennemført for Det Kriminalpræventive Råd. Befolkningssurveyen blev gennemført fra den 29. august til d. 9. september Analysernes datagrundlag består af 1590 interview, der blev gennemført med et repræsentativt udsnit af personer i beskæftigelse mellem 15 og 65 år. Formålet med befolkningssurveyen er at afdække omfanget og karakteren af arbejdspladstyverier fra danske arbejdspladser. Derudover er det også formålet at afdække befolkningens holdninger til arbejdspladstyveri. 4

54 Generelt om data og undersøgelse - II Undersøgelsesdesign og spørgsmålsformuleringer er grundigt overvejet med hensyn til at afdække et for mange mennesker følsomt emne. For yderligere at øge repræsentativiteten er data efter dataindsamlingen blevet vejet på baggrund af køn, alder, uddannelse og geografi. 5

55 Arbejdspladstyverier De forskellige grupper

56 De forskellige grupper - I På baggrund af den indledende afrapportering har Det Kriminalpræventive Råd bedt om at få foretaget nogle yderligere analyser med henblik på at få indkredset, hvad der nærmere kendetegner den hårde kerne indenfor arbejdspladstyverier. Med det formål for øje er respondenterne blevet inddelt i tre grupper med følgende karakteristiska: 1. Har ikke taget noget består af de respondenter, der angiver, at de aldrig har taget noget med hjem fra deres arbejdsplads. 2. Mellemgruppen består af de respondenter, der kun har taget kontorartikler med hjem. 3. Den hårde kerne består af de respondenter, der har taget andre og større genstande, eventuelt i kombination med kontorartikler, med hjem. 7

57 De forskellige grupper - II 30 respondenter har ikke kunnet placeres i nogen af grupperne, da de enten ikke har villet oplyse, om de har taget noget med hjem, eller ikke har villet oplyse, hvad de i givet fald har taget med hjem. Datagrundlaget er således reduceret fra 1590 til 1560 interview. 8

58 Arbejdspladstyverier Gruppernes kendetegn

59 Gruppernes kendetegn - I De forskellige gruppers karakteristika er blevet analyseret ved at se på forskelle på kendetegn både angående respondenternes personlige baggrund og kendetegn ved deres arbejdsforhold/arbejdsplads. I analysen af respondenternes personlige baggrund indgår oplysninger om køn; alder; indkomst; geografi; uddannelse og civilstatus. Oplysninger om type af job; branche arbejdspladsstørrelse; arbejdstid; anciennitet; ledelsesansvar; tilknytning til arbejdsplads samt tilfredshed med en række forhold ved arbejdspladsen indgår i analysen af respondenternes arbejdsforhold. I det følgende vil kun de kendetegn, der viser substantielle forskelle mellem grupperne blive fremdraget. 10

60 Gruppernes kendetegn - Køn Der er kønsmæssige forskelle mellem de forskellige grupper. Således kan 21 % af mændene betegnes som værende en del af den hårde kerne, mens det kun gælder 16 % af kvinderne. Mænd er også mere tilbøjelige til at havne i mellemgruppen. Det bevirker, at mens 51 % af kvinderne angiver, at de ikke har taget noget, så gælder dette kun for 42 % af mændene. 11

61 Gruppernes kendetegn Uddannelse I Der er en sammenhæng mellem type af uddannelse og placering i grupperne. Personer med erhvervsmæssig uddannelse tilhører den hårde kerne i markant højere grad end resten, mens personer med videregående uddannelse i noget mindre grad tilhører samme gruppe. 12

62 Gruppernes kendetegn Uddannelse II Derimod er der ikke forskel mellem de to ovennævnte uddannelsesgrupper angående, om de har taget noget med hjem eller ej. Deraf følger, at personer med videregående uddannelse i højere grad havner i mellemgruppen 13

63 Gruppernes kendetegn Indkomst Personer med indkomster på under kr. tager i mindre grad noget med hjem. De er dog samtidig også overrepræsenterede i den hårde kerne. Mens 21 % af personerne i denne indkomstkategori tilhører den hårde kerne, gælder det samme kun 16 % personerne med indkomster mellem og kr. Kun 13 % af de personer, der tjener over kr. kan betegnes som værende i den hårde kerne. 14

64 Gruppernes kendetegn Anciennitet I Der er en klar sammenhæng mellem anciennitet og om en person har taget noget eller ej. 60 % af de personer, der kun har været på deres arbejdsplads i under et år, angiver, at de aldrig har taget noget med hjem fra deres nuværende arbejdsplads. Det samme gælder kun 41 % af dem, der har været på deres arbejdsplads i mindst 10 år. 15

65 Gruppernes kendetegn Anciennitet II Denne tendens gør sig, om end i mindre grad, også gældende, når det kommer til den hårde kerne. 16 % af dem med den laveste anciennitet tilhører denne gruppe, mens 20 % af dem med højest anciennitet tilhører gruppen. 16

66 Gruppernes kendetegn Arbejdstid I Der er en klar sammenhæng mellem arbejdstid og om man har taget noget med hjem. 62 % af dem der arbejder indtil 20 timer om ugen har ikke taget noget med hjem, mens det samme kun gælder 38 % af dem der arbejder over 42 timer om ugen. 17

67 Gruppernes kendetegn Arbejdstid II Der er dog tale om et omvendt billede når det kommer til hårde kerne. Der er en svag tendens til, at der er flere i den hårde kerne desto længere ned i arbejdstid man kommer. 18

68 Gruppernes kendetegn Ledelsesansvar Der er tale om nogenlunde den samme forskel, når det kommer til ledelsesansvar. Mens der hos topledere er mange der har taget noget, havner de i mindre grad i den hårde kerne end personer uden ledelsesansvar. Der skal dog tages forbehold, når man inddrager gruppen af topledere, da datagrundlaget for disse kun udgøres af 44 respondenter. 19

69 Gruppernes kendetegn Branche Der er også sammenhæng mellem branche og tilbøjelighed til at havne i den hårde kerne. I bygge- og anlægsbranchen er det således hele 34 % af personerne, der kan siges at tilhøre den hårde kerne. I industrien gælder det 25 % og i handelsbranchen gælder det 20 %. 20

70 Gruppernes kendetegn tilfredshed med arbejdsforhold I Respondenterne er blevet spurgt til deres tilfredshed med kollegerne; jobindholdet; graden af medansvar; lønnen; ledelsen og personalegoderne på deres arbejdsplads. Svarene på spørgsmålene om tilfredshed med graden af medansvar og tilfredshed med ledelsen viser en sammenhæng med i hvor høj grad respondenterne kan siges at tilhøre den hårde kerne. 21

71 Gruppernes kendetegn tilfredshed med arbejdsforhold II Der er en tendens til, at jo mere utilfreds man er med graden af medansvar på ens arbejdsplads, desto højere risiko er der for at havne i den hårde kerne. 17 % af de meget tilfredse havner i denne gruppe, mens det samme gælder 23 % af de meget utilfredse. 22

72 Gruppernes kendetegn tilfredshed med arbejdsforhold III Den førnævnte tendens er til stede i endnu højere grad, når det kommer til tilfredshed med ledelsen på arbejdspladsen. 17 % af de meget tilfredse tilhører den hårde kerne, mens hele 31 % af de meget utilfredse tilhører samme gruppe. 23

73 Arbejdspladstyverier Gruppernes holdninger

74 Gruppernes holdninger - I I denne del af rapporten vil vi vise de sammenhænge, der er mellem de forskellige grupper og deres holdninger til forskellige aspekter ved arbejdspladstyverier. I befolkningssurveyen er respondenterne blevet spurgt til deres generelle holdning til arbejdspladstyverier; deres holdninger til arbejdspladstyveri af forskellige typer af genstande og deres holdninger til forskellige udsagn om begrundelser for arbejdspladstyveri. 25

75 Gruppernes holdninger Generel holdning Respondenterne er både blevet spurgt til deres holdning angående, om det er i orden at de selv tager noget med hjem, og om det er i orden at deres kolleger tager noget med hjem. Ikke overraskende er den hårde kerne mest tilbøjelig til at mene, at det er i orden, men mellemgruppen mener også i overvejende grad, at det er i orden. 26

76 Gruppernes holdninger Forskellige typer af genstande I For, på overskuelig vis, at kunne sammenligne har vi konstrueret et indeks, der på en skala fra 1-4 viser gruppernes holdninger til at tage forskellige typer af genstande med hjem. På denne skala svarer 1 til, at gruppen samlet set har svaret, at det er helt forkert at tage den pågældende genstand, mens 4 svarer til at gruppen har svaret, at det er helt i orden. 27

77 Gruppernes holdninger Forskellige typer af genstande II Angående de større genstande er der ikke markant forskel mellem grupperne. Når det kommer til penge er der ingen forskel, mens den hårde kerne er lidt mere positivt indstillet overfor at tage større EDB-udstyr og møbler. Forskellene forstørres, når vi kommer til mindre EDBudstyr, hvor forskellen mellem mellemgruppen og dem der ikke har taget noget også bliver synlig. Overordnet er alle grupper dog overvejende negative. 28

78 Gruppernes holdninger Forskellige typer af genstande III Tendensen med at forskellene forstørres, ser vi også når vi ser på flere af de mindre genstande. Alle grupper bliver mere positive overfor at tage genstandene, men den hårde kerne bliver markant mere positiv. Den eneste genstand, hvor mellemgruppen er mere positiv end den hårde kerne er kontorartikler. Det er også interessant, at mellemgruppen gennemgående er tættere på dem, der ikke har taget noget, end på den hårde kerne. 29

79 Gruppernes holdninger Begrundelser I For at kunne sammenligne respondenternes svar på udsagnene har vi også her konstrueret et indeks med en skala fra 1-4. På denne skala svarer 1 til at gruppen samlet set har svaret enig i det pågældende udsagn, mens 4 svarer til at gruppen har svaret uenig. Gennemgående er den hårde kerne mere enig i udsagnene. 30

80 Gruppernes holdninger Begrundelser II I den foregående figur er de udsagn samlet, hvor mellemgruppen er tættere på dem, der ikke har taget noget end på den hårde kerne. Det modsatte gør sig gældende for nedenstående figur. Her er placeret de udsagn, hvor mellemgruppen er tættest på den hårde kerne. Et andet kendetegn ved disse udsagn er, at afstanden mellem den hårde kerne og dem, der ikke har taget noget er markant større. 31

81 Arbejdspladstyverier Sammenfatning

82 Sammenfatning - I Den hårde kerne er kendetegnet ved at have en overrepræsentation af mænd, erhvervsfagligt uddannede og personer i de lavere indkomstkategorier. Derudover er der en overrepræsentation af personer uden ledelsesansvar og personer ansat i industrien eller i bygge- og anlægsbranchen. Desuden er der en svag tendens til, at personer med en lavere gennemsnitlig arbejdstid end 37 timer er overrepræsenteret i gruppen. Der er to aspekter ved tilfredsheden med arbejdspladsforholdene, der ser ud til, at have indvirkning på, om personer havner i den hårde kerne : 1) Tilfredshed med graden af medansvar 2) Tilfredshed med ledelsen på arbejdspladsen. 33

83 Sammenfatning - II Den hårde kerne er mere positivt indstillet overfor arbejdspladstyverier generelt og arbejdspladstyveri af de forskellige genstande (undtagen penge og kontorartikler) end de andre grupper. Derudover er de også den gruppe, der udviser størst grad af enighed med de udsagn, der kan bruges som begrundelse. Mellemgruppen lægger sig tættere på den hårde kerne, når det kommer til generel accept af arbejdspladstyverier. Det modsatte er dog tilfældet, når det kommer til de enkelte typer af genstande. Her er de ved alle typer, undtagen kontorartikler, tættere på dem, der ikke har taget noget. Ved udsagnene er mellemgruppen delt. Ved nogle udsagn er de tæt på dem, der ikke har taget noget. Ved andre udsagn er de tættere på den hårde kerne. 34

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning Del III

AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning Del III Capacent 9. november 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 2.1 Dataindsamling 2 2.2 Analysemetoder 3 3. Sammenfatning 4 4. Den generelle tilfredshed 6 4.1 Anvendelse af de nye nedgravede containere

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

HR-målingen 2. runde. Forsvarskommandoen. Rapport November 2013

HR-målingen 2. runde. Forsvarskommandoen. Rapport November 2013 HR-målingen 2. runde Forsvarskommandoen Rapport November 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Indhold. Konklusioner Side 2. Metode Side 3. Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6

Indhold. Konklusioner Side 2. Metode Side 3. Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6 Indhold Konklusioner Side Metode Side Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6 Forventninger til antal ansatte og grad af sikkerhed i jobbet Side 7-9 Udfordringer som salgsleder Side 10 1 Konklusioner

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Samarbejde med pårørende

Samarbejde med pårørende 23. juni 2017 Samarbejde med pårørende Ansatte i ældreplejen oplever generelt et godt samarbejde med de pårørende til de ældre. Ikke desto mindre oplever flere end hver tiende dog mindst en gang om ugen

Læs mere

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015 Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret 2015 1 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Trivsel blandt Butiksansatte

Trivsel blandt Butiksansatte Trivsel blandt Butiksansatte Oktober 2001 Disposition Baggrund Samarbejde Datagrundlag Model Resultater Overordnede resultater Detaljerede resultater Baggrund Samarbejde, datagrundlag og model Undersøgelsen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013 BORGERPANEL Marts Hver tredje tror på bedre tider i Hver tredje forventer, at de bliver mere tilfredse med deres tilværelse i. Kun seks ud af 100 forventer, at deres tilfredshed med tilværelsen bliver

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER

DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER f o r e n i n GRAKOM ANALYSE 11.11.15 DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER I en undersøgelse foretaget af Epinion for Brancheforeningen Grakom siger 75 pct. af danskerne, at de er tilfredse med at modtage

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Mange danskere foretrækker danske kolleger og chefer. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Mange danskere foretrækker danske kolleger og chefer. Open. for pen for Bus DI Topmødet 11 Analyse Mange danskere foretrækker danske kolleger og Open for Business Mange danskere foretrækker danske kolleger og Ny DI-spørgeundersøgelse af danskernes holdning til udenlandsk

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere