Diagnostik af ukompliceret nedre UVI i almen praksis! Forskningsopgave i Almen Medicin. Aarhus Universitet Januar 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostik af ukompliceret nedre UVI i almen praksis! Forskningsopgave i Almen Medicin. Aarhus Universitet Januar 2013"

Transkript

1 Forskningsopgave i Almen Medicin Aarhus Universitet Januar 2013 Af Læge Maja Løvgreen Læge Kasper Hyldgaard Poulsen Læge Thomas Hjertholm Vejleder Læge, phd. Tomas Holm 1

2 Indholdsfortegnelse: Formål...Side 3 Baggrund...Side 3 Metode....Side 6 Resultater.. Side 7 Diskussion.Side 9 Konklusion.Side 11 Perspektivering..Side 11 Bilag 1: Algoritme......Side 13 Bilag 2 Spørgeskema Side 14 Tabel 1: Spørgeskema resultater.side 16 Resultatskema.Side 17 Litteraturliste..Side 24 2

3 Formål: Belyse følgende hypotese: Der er stor variation i udredning af ukompliceret urinvejsinfektion (UVI) i almen praksis. Vi har derfor lavet en kort spørgeskemaundersøgelse i 19 lægehuse for at beskrive variationen. Vi finder det forunderligt, at der ikke findes en entydig reproducerbar algoritme, som alle følger og vil derfor med et litteraturstudie forsøge at efterprøve validiteten af de diagnostiske tests, der ligger til grund for algoritmerne. Baggrund: Introduktion: Akut urinvejsinfektion er en af de mest almindelige bakterielle infektioner hos kvinder. Mindst 50% af alle kvinder oplever dette i løbet af deres liv. 1 3,5% af alle kontakter i almen praksis drejer sig om UVI 2 og dermed er der tale om en væsentlig udgiftspost i det danske sundhedsvæsen og en hyppig årsag til ubehag for den enkelte patient. Definitioner: En ukompliceret nedre urinvejsinfektion er defineret, som en overfladisk bakteriel infektion i urinblærens og urethras slimhinde under syv dages varighed hos ikke gravide kvinder i den fertile alder. En kompliceret urinvejsinfektion ses per definition altid hos børn, mænd, gravide, immunsuprimerede og hos postmenopausale kvinder hvor der er komplicerende forhold i eller udenfor urinvejene, som kan påvirke forløbet i en mere alvorlig eller langvarig retning. Definition på recidiverende urinvejsinfektioner: Tre eller flere UVI er i løbet af et år. Recidiverende ukomplicerede UVI er kan betragtes som hyppige enkeltstående UVI er. 3 Ætiologi: Ascenderende infektion, hvor uropatogene bakterier fra patientens egen tarm koloniserer periurethralt og bevæger sig til blære og evt. nyrebækken. Patogene mikroorganismer/primære patogene: Enterobacteriaceae/Eschericia coli (E.coli) Pseudomonas aeruginosa Staphylococcus aureus Staphylococcus saprophyticus Hæmolytiske streptokokker gr. A, B, C og G Enterococcus species Aerococus sp. Streptococcus pneumoniae Haemophilus influenzae. Lejlighedsvis patogene mikroorganismer/sekundære patogene: Acinetobacter sp. Pseudomonas species Koagulase negative stafylokokker 3

4 Gærceller. Apatogene mikroorganismer: Corynebacterium sp. Lactobacillus Non hæmolytiske streptokokker. 4 Figur 1: Fordeling af patogene bakterier ved ukompliceret UVI 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% E. Coli S. saprophy:cus Enterokokker Lægehåndbogen.dk Signifikant bakteriuri: European Urinanalysis Group(ECLM) præsenterede i år 2000 forslag til nye europæiske guidelines for signifikant bakteriuri 5 : De traditionelle Kass` kriterier for signifikant bakteriuri fra 1950èrne er baseret på fund hos kvinder med pyelonephritis 6 samt en undersøgelse af asymptomatiske kvinder med bakteriuri 7. Kass fandt at 95% af kvinder med pyelonefrit havde >10 5 colony- forming units per milliliter urin (CFU/ml) ved en midtstråle urin. Hos asymptomatiske kvinder med bakteriuri undersøgte han hvor stor en mængde af den samme bakterie man skulle finde ved dyrkning for at man med 95 % sikkerhed kunne opnå samme fund af bakterier ved 3 på hinanden følgende midtstråleuriner. Fund på 10 4 CFU/ml indikerede forurening af prøven hos asymptomatiske kvinder. Fund af 10 5 CFU/ml eller over af samme bakterie ville med 95% sikkerhed kunne genfindes i 3 på hinanden følgende prøver over få dage. Disse kriterier udviklet på baggrund af patienter med akut pyelonephritis og hos kvinder med asymptomatisk bakterieuri har igennem mange år været brugt som generelle standarder også for symptomatisk nedre UVI 6,7. Nye kriterier er baseret på et studie af seksuelt aktive yngre kvinder med symptomerne dysuri og pollakisuri. 8 Ved infektion med E.coli: Hvis man satte cut- off for signifikant bakteriuri til 10 5 CFU/ml var sensitiviteten 51% og specificiteten 99%. Ved cut- off på 10 2 CFU/ml var sensitiviteten 95% og specificiteten 85%. Det vil sige en lavere cut- off værdi ved infektion med E.coli kunne fange langt flere UVI er, uden at sænke specificiteten sønderligt. 4

5 ECLM foreslår cut- off for primære patogener (E.coli og S. saprophyticus) på 10 3 CFU/ml. For sekundære patogener anbefales en højere cut- off på 10 4 CFU/ml for kvinder og 10 3 for mænd. Ved bakteriuri med tvivlsomme patogener hos symptomatiske patienter anbefales cut- off på Aktuelt oplyses bakterietallet ved indsendelse af urin til mikrobiologisk afdeling hvis det er >10 3 CFU/ml. Almindeligvis taler >10 4 CFU/ml urin stærkt for urinvejsinfektion, og der vil rutinemæssigt blive udført identifikation og resistensbestemmelse. Ved fund af blandingskultur foretages identifikation og resistensbestemmelse efter skøn, men det vil almindeligvis dreje sig om forurening, hvorfor disse prøver vil blive besvaret uden nærmere identifikation og følsomhedsbestemmelse. 4 Urinstiks: Urinstiks er en billig, let tilgængelig og hurtig nærpatienttest. At aflæse den kræver ikke nogen særlig oplæring, men der kan være en vis interpersonel forskel i farveskala aflæsningen. I hospitalsregi sker dette oftest maskinelt og denne mulige fejlkilde elimineres derved. Vi har ikke kunnet finde litteratur omhandlende kvalitetsforskelle mellem de enkelte producenters urinstiks. Urinstiks måler oftest flere komponenter. Af interesse for UVI er: Leukocytter, erytrocytter samt nitrit. Tilstedeværelsen af leukocytter i urinen er associeret med både UVI og ikke infektiøse renale sygdomme samt kontamination. Leukocytter påvises ved indoxyl esterase aktivitet, som stammer fra neutrofile granulocytter og makrofager, som er lyseret på indikatorfeltet. Undersøgelsen for nitrit er baseret på nitrat reduktase aktivitet. Det er til stede ved de fleste gram negative uropathogene bakterier såsom eksempelvis E.coli. Nitrat reduktase aktivitet er dog ikke til stede ved enterokokker og stafylokokker. Udslag for nitrit kræver ud over bakterier med nitrat reduktase aktivitet også en diæt indeholdende nitrat, som blandt andet forefindes i grøntsager. Udslag for nitrit afhænger desuden af at urinen har stået i blæren i en vis tid. Fire timer giver god sikkerhed for at nitrat reduktase har nået at reagere. Undersøgelsen for blod beror på pseudoperoxidase aktivitet af hæm- delen af hæmoglobin og myoglobin. Det ses på stiks feltet enten som pletter (celler), eller som en homogen fremkomst af farve. Røde blodceller reflekterer prærenal, renal eller postrenale sygdomme. Men det kan også forekomme ved forskellige fysiologiske tilstande som f.eks. hård motion. Myoglobin ses f.eks. ved rhabdomyolyse eller polymyositis 5. Urinmikroskopi: Tidligere anvendte man gram farvning af centrifugeret urinsediment til at diagnosticere urinvejsinfektion. Gram farvning havde stor værdi til at adskille gramnegative stave fra grampositive kokker. Dette kan gøres med rimelig præcision i et lysmikroskop op til x400 forstørrelse, dog med større præcision i olieimmersionsmikroskopet op til x1000. Gramfarvning kræver tid og uddannet praksispersonale og derfor er brugen heraf forsvundet ved udvikling af fasekontrastmikroskopet og gode dyrkningsmedier med svar indenfor et døgn. Fasekontrastmikroskopi er en nyere mikroskopimetode, der udnytter den faseforskydning lyset får ved passage gennem vævet. Hermed fremstår vævet mørkt med lys baggrund og flere detaljer kan observeres ved samme forstørrelse i lysmikroskopet. Et fasekontrastmikroskop er relativt billigt i anskaffelse og kan udover urinmikroskopi i tillæg anvendes til dermatologisk og gynækologisk diagnostik. 5

6 Ved mikroskopien er det muligt at se bakterier, erytrocytter, leukocytter (pyuri), pladeepithelceller samt krystaller og forurening. Aktuelle retninglinjer for udredning af ukompliceret nedre UVI European Urinalysis Guidelines har lavet forslag til en optimal udrednings algoritme med henblik på udredning af UVI (se bilag 1). Fokus har været at reducere antallet af urindyrkninger. Hvis symptomatologien er klar kan man behandle kvinden empirisk ud fra kendskabet til områdets epidemiologiske spektrum. Hvis symptomatologien er uklar, bør man teste patienten med en specifik og hurtig test. Kravet til testens specificitet angives til 90-95% for uropatogene bakterier. Er den specifikke test positiv bør behandling initieres og der bør ikke udføres urindyrkning. Er den specifikke test derimod negativ kan man vælge enten at dyrke urinen eller at bruge en sensitiv test. Er den sensitive test også negativ bør man kun i særlige tilfælde dyrke urinen 5. Udredning af ukompliceret UVI ifølge lægehåndbogen kan i mange tilfælde blot bero på relevant symptomatologi hos en kvinde der tidligere har haft UVI. Der kan suppleres med urinstiks eller mikroskopi. Der bør ikke udføres rutinemæssig dyrkning. Metodeafsnit: Del I Spørgeskema: Pr. mail udsendtes spørgeskema med 7 spørgsmål til vores medstuderende på forskningstræningskurset. Ialt 20 studerende som repræsenterer 19 klinikker fordelt i uddannelsesregion nord. Se side 15. Del II Litteraturstudie: Vi har foretaget søgning på PubMed med følgende søgeord: Urinary tract infections (MeSH) AND Primary care AND Dipstick NOT Children. Det gav i alt 18 artikler. Herefter søgte vi på følgende søgeord: Urinary tract infections (MeSH) AND Unspun urine microscopy. Det gav I alt 8 artikler. I udvælgelsen af artikler har vi prioriteret de nyeste og mest relevante artikler udgivet efter år 2000 og skrevet på enten engelsk/dansk/svensk eller norsk. Ved gennemlæsning af litteraturlister er der valgt yderligere 3 studier til således at vi er endt op med i alt 11 artikler. 6

7 Oversigt - Figur 2: Vi har lavet systematisk gennemgang af de 10 udvalgte artikler. De øvrige 3 artikler har vi anvendt i baggrunds- og diskussionsafsnittet. Resultater: Resultater af Del I spørgeskemaundersøgelsen: Svarene på spørgeskemaet er præsenteret i tabel 1. 7

8 Per mail udsendtes spørgeskema med 7 spørgsmål til vores 20 medstuderende på forskningstrænings- kurset. Vi modtog svar fra 19 studerende, hvilket giver en svarprocent på 95%. Spørgsmål 1-3 retter sig mod håndteringen af urinprøver i de enkelte klinikker. Som det fremgår af tabel 1 viser besvarelserne at for 12/19 klinikkers vedkommende er det en sygeplejerske eller en laborant der tager sig af urinprøverne og kun 2/19 tilfælde er det lægen. Besvarelserne viser at 16/19 svarer at lægen udskriver nogen gange en recept alene på baggrund af patientens symptomer og 0/19 svarer at det gør lægen altid. 16/19 svarer at sekretæren aldrig udskriver en recept alene på baggrund af patientens symptomer mens 2/19 svarer at det sker nogen gange. Spørgsmål 4, 5 og 6 går på anvendelsen af diagnostiske hurtigtest. Besvarelserne viser at 9/19 svarer at de aldrig kun bruger stiks og at 10/19 svarer at de bruger dem enten oftest eller nogen gange. 17/19 svarer at de aldrig kun bruger mikroskopi mens 2/19 svarer at det gør de nogen gange. Der er 8/19 der svarer at de altid bruger både stiks og mikroskopi og 8/19 der svarer at de aldrig bruger både stiks og mikroskopi. Spørgsmål 7 handler om hvorvidt man dyrker urin fra patienter med symptomer på ukompliceret urinvejsinfektioner. Hertil svarer 0/19 at man ikke dyrker 12/19 at man gør det nogen gange og 7/19 at man gør det altid. Dog rejser spørgsmålets formulering i to tilfælde tvivl om det adspurgte, resulterende i kommentarer med ønske om præcisering. Disse to svar er noteret som Dyrkning nogen gange. Resultater Del II litteraturgennemgang. Oversigt ses i resultatskema side samt nedenstående tekst. Mikroskopi: Vi fandt tre artikler angående fasekontrastmikroskopi. Alle tre artikler finder gode resultater ved mikroskopi sammenholdt med guldstandard. Bjerrum et al: Konkluderer at praktiserende læger med en sensitivitet på 95% og specificitet på 83% er i stand til at mikroskopere signifikant bakteriuri. Hiraoko et al: Konkluderer som Bjerrum et al at man ved hjælp af fase kontrast mikroskopien med en høj sensitivitet 94,6% og specificitet 99,3% er i stand til at diagnosticere signifikant bakteriuri og desuden definere om det drejer sig om stave eller kokker. Smith et al: Her bruges mikroskopet til at se efter pyuri og pladeepitel celler og disses evne til at prædiktere positiv vækst ved dyrkning. Man har fravalgt at rapportere fund af bakterier ved mikroskopien. Dermed giver forsøget kun begrænset information om mikroskopien i den hurtige diagnostik. Dog ses en sensitivitet på 63% og specificitet på 89% ved pyuri givende PPV på 58% og NPV på 91%. Urinstiks: Vi fandt fem artikler som belyste anvendelsen af urinstiks, de tre gennemgåes herunder. P.Little et al (2006): Urinstiksvariablerne blod, leukocytter og nitrit undersøges solitært og kombineret. Guldstandard er urindyrkning på 10 5 CFU/ml. En variabel med enten positiv nitrit eller leukocytter i kombination med blod konkluderer en moderat sensitivitet på 77% 8

9 og en specificitet på 70%. Ved cut- off for positiv test ved enten nitrit og blod eller nitrit og leukocytter falder sensitiviteten til 26-28% og specificiteten stiger til 96-97%. Desuden er de kliniske variabler testet som prædiktorer af UVI, hvor guldstandard er urindyrkning med bakteriurigrad 10 5 CFU/ml. Variablerne er; grumset urin, ildelugtende urin, dysuri og nycturi. Ved cut- off på 2 eller flere af de kliniske variabler udkom en sensitivitet på 65% og specificitet på 69%. Ved cut- off på alle 4 kliniske variabler en sensitivitet på 7% og specificitet på 99%. NPV for ingen af de kliniske variabler var 71%. PPV for 3 eller flere var 84%. Se Figur 2 som illustrerer sensitivitet og specificitet ved forskellige antal udfald på stiks. Scoringssystemerne blev ikke forbedret af at kombinere de kliniske faktorer med urinstiksvariablerne. P. Little et al (2010): Forskellige variabler på urinstiksen blev vurderet som diagnostiske tests. En variabel med enten positiv nitrit eller leukocytter i kombination med blod konkluderer en moderat sensitivitet på 75% og en specificitet på 66%, når guldstandard er urindyrkning på 10 3 CFU/ml eller mere. Ved cut- off for positiv test ved enten blod og nitrit eller leukocytter og nitrit falder sensitiviteten til 32-33% og specificiteten stiger til 94%. Scoring af urinstiksvariablerne er bedre end de kliniske scoringer. Urinstiks vurderes at være god til at udelukke UVI hvis den er blank, det vil sige det er en specifik test. S. D. Fihn: Konkluderer i sin oversigtsartikel at urinstiks ved påvisning af enten leukocytter eller nitrit har en sensitivitet på 75% og specificitet på 82%. Dee Richards, et al 9 : I denne artikel har urinstiks en negativ prædiktiv værdi på 92 %. Figur 3: Diskussion: Del I: Diskussion af spørgeskemaundersøgelsen: Vores spørgeskemaundersøgelse bekræfter hypotesen: Der er stor variation i håndteringen af ukompliceret UVI i almen praksis i Danmark. 9

10 Det er sammenligneligt med gennemgået litteratur fra undersøgelse i Spanien. 10 Denne artikel viser at de praktiserende læger i Spanien sender urinprøver til dyrkning i ca. 50% af de tilfælde hvor der er indikation for det og i ca. 33% af de tilfælde hvor der ikke er indikation for det. Artiklen konkluderer at praktiserende læger ikke følger givne undersøgelses og behandlings algoritmer for UVI. Man kan af flere grunde ikke direkte sammenligne danske og spanske forhold blandt andet på grund af resistensproblemer i Spanien. Studiet kan kritiseres for at der var et stort frafald blandt de inviterede praktiserende læger. Der var 66 af 176 inviterede praktiserende læger som deltog i undersøgelsen medfølgende risiko for selektionsbias. I spørgeskemaundersøgelse svarer 7/19 at de altid dyrker urinprøver fra patienter med ukompliceret UVI. Little et al 11 viser ingen gevinst ved rutinemæssig urindyrkning og dermed målrettet antibiotika, målende på symptomsværhedsgrad og symptomvarighed. Asger Dalmose argumenterer derimod for at fjerne ydelsen til mikroskopi og dermed ændre de praktiserende lægers adfærd fra mikroskopi til dyrkning 12. Derved færre udgifter til mikroskopi til fordel for ressourcer til dyrkning. Dette kan give målrettet antibiotika forbrug og mindskede resistensproblemer. Vores spørgeskema inspirerer til yderligere undersøgelse især da det viser sig at diagnostikken udføres med stor variation. Der kan være mange årsager til den store variation. Det belyses af svarene på spørgeskemaet (tabel 1), at der i klinikkerne er stor forskel på hvilke personaler der laver analyser af urinprøver. Det er i Danmark op til den enkelte lægeklinik at organisere, hvilke diagnostiske tests man anvender og om man vil ansætte personale til at varetage opgaverne. Det kunne give diversitet i det diagnostiske set up. For eksempel vil en klinik med laboratorium og ansat hjælpepersonale formentlig lave flere diagnostiske test og urindyrkninger end klinikker med sololæge og sekretær. Honorering fra sygesikringen kan være motiverende for at vælge forskellige procedurer. Del II: Diagnostiske tests - litteraturstudie: Urinstiks: Studierne af P. Litlle og viser illustrativt hvordan sensitiviteten og specificiteten af urinstiks er påvirkelig af flere faktorer. Desto flere positive udslag på urinstiksen, som kræves opfyldt for at diagnosticere UVI, desto mindre sensitiv og mere specifik bliver testen.(se Figur 2 nedenfor) Man kan være rimelig sikker på at der ikke er UVI ved en blank test og også med god sikkerhed sige at der er UVI ved fremkost af nitrit i kombination med blod eller leukocytter. Hvis der derimod kun er f.eks. leukocytter eller blod er urinstiksen ikke konklusiv alene. Desuden ses det at sensitiviteten af urinstiks falder når cut- off for signifikant vækst ved urindyrkning sænkes. Dette er medvirkende til at vurdering af urinstiks ikke altid følger faste behandlingsalgoritmer, men også beror på interpersonel tolkning. Studierne fandt at symptomer alene kun med moderat sensitivitet og specificitet kunne forudsige UVI. Urinstiks var en smule bedre. Styrken ved studierne af P.Litlle et al 13,14 er, at de er udført i almen praksis og umiddelbart kan overføres på den patientpopulation, der mødes i praksis og med det symptombillede på ukompliceret nedre UVI vi ønsker at belyse. Desuden har de belyst specificitet og sensitivitet af de forskellige variabler på urinstiksen, hvilket er nødvendigt for at kunne overføre 10

11 brugbarheden til den kliniske hverdag. Deres vurdering af urinstiksens evne til at diagnosticere UVI er lavere end beskrevet i en del andre artikler og vejledninger. F.eks fremkommer studiet 2 med en højere sensitivitet og specificitet. Ligeledes opererer Lægehåndbogen med en sensitivitet på og specificitet på ca. 85 % af leucocytfeltet på urinstiks. 3 Mikroskopi: Mikroskopi af urin bruges af mange praktiserende læger i diagnostikken af UVI. Fordelene synes store, da det drejer sig om en hurtig og billig test, der potentielt giver en præcis bakteriologisk diagnose med mulighed for hurtigt målrettet behandling. Med hensyn til mikroskopi fremkom de undersøgelser vi så på med en bedre sensitivitet og specificitet end stiks. Det lykkedes os ikke at finde studier som kombinerede eller sammenlignede urinstiks med fasekontrast mikroskopi. Kun et studie er udført i praksis i Danmark og giver derfor realistiske og formentlig reproducerbare resultater 15. Dog må det erkendes at der er visse svagheder i dette studie. Samme aflæser af de to test og muligt at vente med mikroskopien til resultat af dyrkning forelå. Derudover kunstigt fremstillet urin, signifikant bakteriuri er måske let at diagnosticere =/> 10 5 CFU/ml fremfor symptomgivende bakteuri under 10 5 CFU/ml. Den kunstigt fremstillede urin indeholder ingen leukocytter og formentlig ingen forurening, som er en del af normal UVI. Man kan forestille sig, at diagnostikken er en smule lettere, da diagnostikken ikke forstyrres af urenheder og leukocytter. Derudover var en stor procentdel af prøverne med signifikant bakteriuri, hvilket ikke afspejler den kliniske hverdag, hvor E. coli kan give symptomer på UVI ved bakteriuri De øvrige to studier 16,17 foregår på sygehuslaboratorier og kan dermed ikke direkte sammenlignes med situationen i almen praksis. Hos Hiraoko et al 16 er det en styrke at resultatet af dyrkningen var ukendt ved mikroskopi. Mens svaghederne er, at ikke kun urin fra fertile kvinder blev vurderet, og non- signifikant bakteriuri vurderes ikke og dermed ikke overførbart til vores målgruppe. En yderligere svaghed må være at ved beregning af den høje sensitivitet og specificitet glemmer forfatterne de 44 tvivlstilfælde, som blev yderligere undersøgt med olieimmersionsmikroskopi. I dagligdagen i praksis vil disse 44 måske blive tolket som positive og dermed oftest falsk positive og nødvendiggøre flere behandlinger eller dyrkninger, eftersom gramfarvning og urincentrifugering ikke er en del af de diagnostiske tests i praksis. Smith et al s 17 mikroskopi resultater er knap så praksis relevante. Manglende pyuri kan umiddelbart prædiktere et negativt dyrkningsresultat. Kan urinmikroskopi bruges til hurtig og præcis diagnostik? Der synes at være basis for at lade fasekontrastmikroskopi indgå i diagnostikken, da resultaterne i de tre studier tyder på en rimelig sensitivitet og specificitet. Adfærden hos de praktiserende læger med svingende brug heraf afspejler at litteraturen ikke er konklusiv. Vi finder i vores undersøgelse, at kun 8 klinikker bruger mikroskopi i alle urinundersøgelser. 8 bruger det aldrig. Hvis sidstnævnte også er dem som altid dyrker målgruppens urinprøver vil der være en stor økonomisk gevinst ved at indføre mikroskopi. Omvendt kan man argumentere for at mikroskopiens lidt upræcise svar specielt ved lave bakteriurigrader gør at man overser mange UVI er. 11

12 Konklusion: Konklusionen på vores opgave er at der er stor variation i håndteringen af ukompliceret UVI i almen praksis i Danmark. Vi undrede os over at der ikke eksisterer en entydig og reproducerbar udredningsalgoritme som alle følger. Efter at have studeret litteraturen på området konkluderer vi at der er flere grunde til variationen. Den eksisterende behandlingsalgoritme må tage højde for de diagnostiske tests evner til at diagnosticere UVI: Urinstiks: Kan diagnosticere UVI, hvis den er positiv for både leukocytter og nitrit. Kan desuden bruges til at afkræfte UVI, når den er blank. Ved udslag for f. eks. blod og eller leukocytter må yderligere diagnostiske test anvendes eller fornyet test ved vedvarende symptomer. Urinmikroskopi: Kan ved høje bakteriurigrader, dvs CFU/ml og derover, bruges til at diagnosticere UVI. Vi finder at aktuelle behandlingsalgoritme er et udmærket klinisk værktøj. Den tager højde for de diagnostiske tests begrænsninger ved at lade en høj grad af vurderingen være op til den enkelte kliniker. Dette er dog også grunden til at urinvejsinfektion ikke altid udredes på samme måde. Nye strategier må overvejes i fremtiden for at bremse resistensudvikling og udgifter til diagnostik og behandling. Perspektivering: Forslag til yderligere studier: Samlet mener vi at det kunne være interessant at lave yderligere studier af diagnostiske hurtigtest. Ideelt med et studie, der sammenligner stiks med mikroskopi og kombinationen af begge test med dyrkning som guldstandard. For at sikre validiteten og reproducerbarheden i vores kliniske hverdag i almen praksis bør undersøgelsen foregå i almen praksis. Hvad vil vores anbefaling så være til vores kolleger i fremtidens diagnostik af UVI? - Skal der dyrkes flere urinprøver: Set i lyset af, at de i vores studie undersøgte tests ofte kun med moderate sandsynligheder kan sikre diagnosen UVI kan man diskutere om der skal udføres flere dyrkninger. Da ukompliceret UVI i langt de fleste tilfælde er en selvlimiterende ufarlig tilstand 13,18 kan man argumentere for at en behandlingsalgoritmes formål skal være sikkerheden for ikke at overbehandle. Dette for at mindske risikoen for resistensudvikling. Derfor bør diagnosticeringen måske i højere grad suppleres med dyrkning. Andre argumenter for flere dyrkninger er færre udgifter til antibiotika og minimering af antallet fejlbehandlede patienter. - Skal man se an uden antibiotikabehandling af UVI hos fertile kvinder? Et pilotstudie viser at behandling med NSAID er lige så effektivt som behandling med ciprofloxacin. 19 Der afventes resultat af stort igangværende tysk studie herom. 12

13 Bilag 1: Udrednings- og behandlingsalgoritme fra ECLM 5 13

14 Bilag 2: Spørgeskema som blev sendt ud til de øvrige på forskningskurset. Spørgeskema: Målgruppe: Ukompliceret nedre urinvejsinfektion hos kvinder i den fertile alder. Spørgsmål 1: Hvem i din praksis tager sig primært af urinprøver? 1) Læge 2) Laborant 3) Sygeplejerske 4) Andet Redegør venligst. Spørgsmål 2: Når en patient ringer ind til lægen sker det så at der bliver udskrevet en recept udelukkende på baggrund af patientens symptomer? 1) Nej aldrig 2) Nogen gange 3) Oftest Spørgsmål 3: Når en patient ringer til sekretæren sker det så at der bliver udskrevet en recept udelukkende på baggrund af patientens symptomer? 1) Nej aldrig 2) Nogen gange 3) Oftest Når patienten har afleveret en urin prøve. Spørgsmål 4: Bliver urinprøven undersøgt med urinstix alene? 1) Nej aldrig 2) Nogen gange 3) Oftest Spørgsmål 5: Bliver urinprøven undersøgt med mikroskopi alene? 1) Nej aldrig 2) Nogen gange 3) Oftest Spørgsmål 6: 14

15 Bliver urinprøven undersøgt med både urinstix og mikroskopi? 1) Nej aldrig 2) Nogen gange 3) Oftest Spørgsmål 7: Hvilke af denne målgruppes urinprøver bliver sat til dyrkning? 1) Ingen 2) Nogen 3) Alle 4) Fritekst 15

16 Tabel 1: Resultater af spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmål 1: Diagnostiske procedurer på urinprøver Spørgsmål 4 Kun urinshx? Hvem tager sig primært af urinprøver i din praksis? Sygeplejerske OCest Nogen gange Nej aldrig Andet Spørgsmål 2: Recept fra lægen på baggrund af pahentens symptomer? OCest Nej aldrig Spørgsmål 3: Recept fra sekretær på baggrund af pahentens symptomer? OCest Spørgsmål 5: Kun mikroskopi? OCest Nogen gange Nej aldrig Spørgsmål 6: Både urinshx og mikroskopi? OCest Nogen gange Nej aldrig Nej aldrig Spørgsmål 7: Hvilke af målgruppens urinprøver dyrkes? Alle Nogen Ingen

17 Resultatskema: Titel Studiedesign Formål Inklusions- og Predicting urine culture results by dipstick testing and phase contrast microscopy. Smith et al Pathology 2003 Kan man stole på urinmikroskopi i almen Prospektivt kohortestudie med 500 urinprøver opsamlet over en 4 måneders periode på et stort amerikansk universitetshospit al. Test af diagnostisk test. Delvist blindet. Belyse om man kan forudsige resultat af urindyrkning med hurtige tests som urinstix for nitrit og leukocytesterase samt fase kontrast mikroskopi for leukocytter og pladeepithelceller. Hermed være i stand til at forudsige hvilke urinprøver der viser ingen eller blandet vækst. Belyse forskellige praksissers evne til at mikroskopere urin eksklusionskriterier Inklusionskriterier: Midtstråle eller engangskaterisations urinprøver fra indlagte patienter med mistanke om UVI indleveret på laboratoriet mellem kl 10 og 14. Eksklusionkriterier: Permanent kateter. Udenfor ovennævnte tidsrum. Praksis på Fyn med mikroskopi. Resultater 500 urinprøver fra patienter (1mdr- 91 år, median 44år) 67% fra kvinder indleveret. 81% midstråle og 19% engangskateter. 266 uden vækst, 77(15% med ren vækst af en patogen bakterie) 18(4%) med blandingsflora med dominerende patogen og 139 (28%) Mikroskopi: Manglende pyuri giver NPV for positiv dyrkning på 91%. Mikroskopi: Forurening af prøven med pladeepithelceller var hyppigere ved urinprøver med vækst end uden, men samlet set en dårlig prediktor for blandingsflora. Urinstix: 141(28%) med positiv stix heraf var 39 var uden vækst, 59 med ren vækst, resten blanding. 359(72%) med negativ stix, heraf viste 227 (69%) ingen vækst. 18(5%) havde ren vækst af patogen bakterie, 5(1%) havde vækst af patogen I blandet og resten I blandingsflora. Negativ urinstix giver en PPV på dyrkning uden patogen på 95% 300 kunstigt fremstillede urinprøver fra mikrobiologisk afdeling med forskellig grad af bakteruri og forskellige bakterier. Konklusion Hurtige test med urinstix kan udelukke urinvejsinfektion. Fund af af leukocytter ved mikroskopi øger chancen for positiv dyrkning men har lav specifitet. I dette setup synes der at være god sensitivitet og specificitet ved urinmikroskopi.

18 (specificitet 83% Quantitative unspun- urine microscopy as a quick, reliable examination for bacteriuria. Hiraoka et Al Scand J Clin Lab Invest 2005 Prospektivt kohortestudie på Japansk Universitetshospit al. 325 urinprøver heraf 43 ambulante. Sammenligne kvalitet af fasekontrast mikroskopi af ikke centrifugeret urin med olieimmersions mikroskopi af gram farvet centrifugeret urin. Dyrkning brugt som Guld Standard. Inklusion: Urinprøve afleveret på mikrobiologisk afdeling til mikroskopi i en knap 12 måneders periode. Eksklusionskriterier: Ukendt, ikke ordination på mikroskopi kunne være et eksklusionskriterie? 301 prøver midtstråle, 24 kateter. (3mdr- 94år, gennemsnit 37,7år) Bakteriuri og positiv dyrkning Fasekontrast har høj sensitivitet 94,6% (35/37) og specificitet 99,3% 286/288. Dog en kun sikker diagnose i 281/325 urinprøver. 44 viste usikkert resultat hvor både dyrkning og gramfarvet mikroskopi viste 4/44 med bakterier. Muligt at definere om det drejer sig om stave eller kokker og dermed præcisere AB valg. Hurtig billig og præcis metode til diagnosticering af signifikant bakteuri. Begrænset hvad gramfarvning og olieimmersionsmikroskopi kan bidrage med. Symptomatic treatment (ibuprofen) or antibiotics (ciprofloxacin) for uncomplicated urinary tract infection? Jutta Bleidorn et al BMC medicin 2010 Response to antibiotics of women with symptoms of urinary tract infection but negative dipstick urine Dobbelt blindet randomiseret control studie. Dobbelt blindet randomiseret kontrol studie Sammenligne Ibuprofen 400 mg x 3 og Ciprofloxacin 250 mg gange 2 som behandling af ukompliceret UVI. Man bad patienterne score deres symptomer på dag 0, 4 og 7 og så på om der var forskel mellem grupperne. At undersøge antibiotika- versus placebo- behandling af kvinder med symptomer på ukompliceret UVI og negativ Inklusionskriterier: Kvinder med ukompliceret UVI. Eksklusionskriterier: feber, rygsmerter, graviditet, nyresygdom, diabetes, abnormaliteter i urinvejene, immunosuprimerende behandling, UVI inden for 14 dage, antibiotika eller NSAID behandling, mavesår og epilepsi. Inkl: Kvinder i alderen med dysuri eller hyppig vandladning og neg urinstiks Ekskl: Kompliceret UVI, graviditet, tidl inf indenfor en måned positiv urinstiks for Symptomfrihed på dag 4: Ibuprofen gruppen: 21/36 (58.3%). Ciprofloxacin gruppen: 17/33 (51.5%) ingen signifikant forskel. Heller ikke signifikant forskel på symptomfrihed målt på dag 7. Negativ urindyrkning på dag 7 i ibuprofen gruppen: 16/36 og i ciprofloxacin gruppen: 23/33 men ingen signifikant forskel. Skift til andet antibiotika: 33% i Ibuprofen gruppen, 18% i Ciprofloxacin gruppen. Heller ikke her signifikant forskel. Antibiotika reducerede antallet af dage med dysuri fra 5 til 3 og den almene sygdomsfølelse fra 6 til 2. Alle andre parametre var der ingen forskel. Number needed to treat var 4. Pilotprojekt med 79 patienter. Hvad angår symptomers sværhedsgrad og symptomfrihed er der ingen forskel på behandling med ibuprofen og ciprofloxacin. Der var ingen alvorlige komplikationer blandt dem der ikke fik antibiotika. Studiet er et pilotstudie med begrænset antal deltagere er aktuelt ved at blive efterprøvet i et større set- up. Potentielt ny behandlings strategi. En negativ stiks er god til at forudse hvilke urinprøver der vil have en negativ dyrkning men er ikke nødvendigvis en god metode til at forudse om man reagerer godt på antibiotika. I dette forsøg var den negative 18

19 test results. Dee Richards, et al The adherence of GPs to guidelines for the diagnosis and treatment of lower urinary tract infections in women is poor Llor et al Family Practice 2011 Tværsnits- undersøgelse af almen praktiserende læger i Spanien fra marts til juli 2009 urinstiks At undersøge diagnostik og behandling af ukompliceret UVI blandt praktiserende læger i Spanien. leukocytter, nitrit samt allergi for trimetoprim. Inkl: Over en 8 ugers periode valgte man de første 6 kvinder med symptomer på ukompliceret UVI. Eksl:, immunsupprimerede, eller i immunsupprimerende behandling, kronisk nyreskade eller kliniske symptomer på pyelonifrit Man anvendte first choice treatment til 17,7% og kort antibiotikakur til 60,7% af patienterne. Dyrkning blev anvendt i 49,6% af de tilfælde hvor der var indikation for det og 33% hvor der ikke var indikation. prædiktive værdi for urinstiks 92%. Denne undersøgelse bekræfter tidligere undersøgelser af praktiserende lægers manglende evne til at følge anbefalinger hvad angår diagnostik og behandling af ukompliceret UVI. Effectiveness of five different approaches in management of urinary tract infection: randomised controlled trial P. Little et al BMJ Randomiseret kontrolstudie At sammenligne 5 forskellige tilgange til ukompliceret uvi: 1) Urinstiks, 2) empirisk antibiotika, 3) 48 timers forsinket empirisk antibiotika, 4) behandling udfra symptomscore eller 5) midstråleurin analyse. Inkl: Kvinder med ukompliceret UVI. Eksl: Gravide, pyelonefrit, kvalme, opkast, systemiske symptomer, ældre (75år) demente, psykotiske og terminale. Symptom- intensiteten og - varigheden var den samme for alle 5 grupper (3,5 dage med moderate symptomer og svt en intensitet på 2 (0-6)). Der blev udskrevet mindre antibiotika i gruppen med 48 timer forsinkelse. Der er ingen fordel ved at sende midtstråle urin til undersøgelse. Patienter der skal vente mere end 48 timer på svar har sværere ved at håndtere deres symptomer. Urinstiks med en forsinket antibiotika backup eller 48 timers forsinkelse reducerer forbruget af antibiotika. 19

20 Validating the prediction of lower urinary tract infection in primary care: sensitivity and specificity of urinary dipsticks and clinical scores in women. P. Little et al. British Journal of General practice, juli I 62 praksis i At undersøge om Kvinder mellem 18 og % af deltagerne havde dyrkning med England blev 434 tidligere år med formodet UVI over eller lig med 10 5 CFU/ml patienter rekruteret dokumenterede over en periode på 3 kliniske symptomer hvilket i praksis oftest betød at de havde dysuri 66% over eller lig med 10 3 CFU/ml Point system udviklet fra tidligere til år. og urinstiks variabler og pollakisuri. stiks: Diagnostisk test kan forudsige Eksklusionskriterier: Hvis Nitrit giver 2 point. studie med dyrkning laboratiebestemt som guld standard. diagnose af de havde vaginale symptomer, gravide, pt Leukocytter; 1,5 point Blod: 1 point. med alvorlige mentale Sens og spec udfra skema 2; problemer såsom demens. Ved cut- off på 2 point for at have urinvejsinfektion. Dyrkning med 10 3 CFU/ml blev anset som værende positive. diagnosen uvi; sens på 75 % og spec 66%. Ved cut- off på 3 point falder sensitiviteten til 33% og spec stiger til 94 %. Den tidl udviklede urinstiksregel baseret på at have enten nitrit eller både leukocytter og blod var moderat sensitive: 75%, men mindre specifik 66%. PPV 81 % og NPV 57% De prædiktive værdier blev forbedret ved at ændre cut- off point: Hvis alle værdier på urinstiks er blanke: NPV 76%. Hvis stiksen viste nitrit og enten blod eller leukocytter PPV 92. Kliniske variabler: grumset urin, ildelugtende urin samt symptomer: dysuri og nykturi: I forhold til tidligere studie evnede kun 2 af de 4 variabler at forudsige uvi uafhængigt.; disse var grumset urin og dysuri. Scoring af urinstiksvariablerne var betydeligt bedre end de kliniske scoringer. Hvis patienterne m mistænkt uvi har dysuri, nykturi og grumset urin kan de med rimelig sikkerhed siges at have uvi, men man skal være forsigtig med at udelukke uvi hvis syptomerne ikke er til stede. Ved stiks; scoring på 2 ell over sv til at have enten nitrit eller både leucocytter og blod viste sens og spec som var lign de tidl fundne værdier. Developing clinical rules to predict urinary tract infection in primary care settings: sensitivity and 427 kvinder med mistænkt uvi. Rekruteret i 67 praksis i England Guld standard: dyrkning 10 5 CFU/ml. At undersøge om symptomer og klinisk undersøgelse af urin ved nær- patient test kan bruges til bedre at Kvinder mellem 18 og 70 år med mistænkt UVI. Eksklusionskriterier: vaginale symptomer. gravide, alvorlige mentale problemer. Dyrkning med 10 5 CFU/ml fandtes hos 43 % og hos 62 % når grænsen blev sat ned til10 3 CFU/ml. Urinstiks: Baseret på point scoring Nitrit=2 point Leucocytter=1,5 point Ved at fokusere på de forskellige cut- off værdier for urinstiksvariablerne og symptomscoringer/kliniske variabler kan klinikeren vælge at lade sig vejlede. Især ved ekstremerne på cut- off 20

21 specificity of near patient tests (dipsticks) and clinical scores. P. Little et al. British Journal of General practice Aug 2006 Diagnostisk test studie. stille diagnosen UVI og derved undgå at bruge penge på dyrkning og undgå overforbrug af antibiotika. Blod=1 point Hvis man sætter cut- off til 2 point for at diagnosticere UVI er sensitiviteten 77 %. Ved cut- off på 3 point er sensitiviteten kun 28%. Tilsvarende stiger specificiteten med højere krav til flere udfald på testen for at diagnosticere UVI. Ved 2 point dvs B+L eller N er både sens og spec relativt høje: henholdsvis 77% og 70 %. Sagt på en anden måde: NPV var 73 % hvis urinstiksen var blank. PPV var 92 % hvis man havde nitrit eller blod+leukocytter. Kliniske variabler: Grumset urin Ildelugtende urin Dysuri Nykturi En klinisk vejledning om 2 ell flere af de kliniske faktorer for at diagnosticerer UVI havde en sensitivitet på 65 % og specificitet på 69 %. NPV for ingen af de kliniske faktorer var 71 %. PPV for 3 ell flere var 84 %. Scoringssystemerne blev ikke forbedret af at kombinere de kliniske faktorer med urinstiksvariablerne værdierne kan urinstiks være en rimelig valid test. Ved værdier som ikke er i ekstremerne må yderligere undersøgelser anvendes eller symptomatisk behandling/ afventende behandling. Acute Uncomplicated Urinary Tract Infection in Women. Fihn SD Review af eksisterende guidlines. Belyse et hyppigt klinisk problem. Herunder risiko faktorer, Diagnostiske test, behandling, komplikationer, Inklusionskriterie: Kvinder Symptomer: Sandsynligheden for uvi hos kvinder med dysuri, pollakisuri og hæmaturi som henvender sig i AP og ikke har vag symp er ca 90 %. Risikofaktorer: Hos præmenopausale kvinder er 21

22 The New England journal of medicine opfølgning, recidiverende infektioner seksuel aktivitet den største risikofaktor. Hyppig eller nylig seksuel aktivitet øger den relative odds ratio med 60 gange 48 timer efter samleje. Hos ældre kvinder er manglende hygiejne hos f.eks. demente, vandladningsproblemer, cystocele og østrogen mangel de største risikofaktorer. Diabetes fordobler omtrent risikoen. Diagnostiske test: Urinmikroskopi: Tilstedeværelsen af pyuri har høj sensitivitet på 95 %, men relativ lav specificitet 71 %. Tilstedeværelsen af bakterier ved mik har sens på 40-70% og spec på % afhængig af antallet af bakterier der er observeret. Urinstiks: Ved henholdsvis positiv nitrit eller leukocytter; sensitivitet 75% og spec 82 %. Urinstiks supplerer prætest sandsynligheden ved at en positiv stiks øger sandsynligheden for UVI med 25 og en negativ stiks mindsker sandsynligheden med 25%. De fleste patienter med symptomer på nedre UVI og positiv stiks kan behandles uden dyrkning. Hvis stiksen er negativ og der er symptomer på UVI må man supplere med dyrkning. Dyrkning: Ved de traditionelle kriterier på 10 5 CFU/ml er specificiteten høj, men sensitiviteten kun omkring 50%. Ved en lavere tærskel værdi for dyrkning på 10 3 CFU/ml er sensitiviteten betydeligt højere, mens specificiteten kan sænkes minimalt ( hos yngre kvinder med symp på nedre UVI). 22

23 Det har vist at være sikkert og effektivt at behandle ukompliceret UVI ved telefonkonsultationer. Dette er dog kun vist hos lavrisiko kvinder som ikke for nyligt har haft UVI og som ikke har vaginale symp og som er under 55 år. Opfølgning: Rutinemæssig opfølgning med dyrkning er generelt unødvendig, selv hos kvinder med sporadisk recidiv. Der er ingen grund til at lave billeddiagnostik (UL; CT ell pyelografi). - med mindre der er persisterende hæmaturi. 23

24 Litteraturliste: 1. Foxman B, Brown P. Epidemiology of urinary tract infections: Transmission and risk factors, incidence, and costs. Infect Dis Clin North Am. 2003;17(2): Fihn SD. Clinical practice. acute uncomplicated urinary tract infection in women. N Engl J Med. 2003;349(3): Laegehaandbogen.dk. Laegehaandbogen.dk.. 4. Instruks Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Sygehus. 5. Members of the ECLM-European Urinalysis Group and ESCMID Working Party, Other Contributors and Sponsors. European urinalysis guidelines- ECLM. Scand J Clin Lab Invest. 2000(60): KASS EH. The role of asymptomatic bacteriuria in the pathogenesis of pyelonephritis. In: Quinn EL KE, ed. Biology of pyelonephritis. ; 1960: KASS EH. Asymptomatic infections of the urinary tract. Trans Assoc Am Physicians. 1956;69: Stamm WE, Counts GW, Running KR, Fihn S, Turck M, Holmes KK. Diagnosis of coliform infection in acutely dysuric women. N Engl J Med. 1982;307(8):

25 9. Richards D, Toop L, Chambers S, Fletcher L. Response to antibiotics of women with symptoms of urinary tract infection but negative dipstick urine test results: Double blind randomised controlled trial. BMJ. 2005;331(7509): Llor C, Rabanaque G, Lopez A, Cots JM. The adherence of GPs to guidelines for the diagnosis and treatment of lower urinary tract infections in women is poor. Fam Pract. 2011;28(3): Little P, Moore MV, Turner S, et al. Effectiveness of five different approaches in management of urinary tract infection: Randomised controlled trial. BMJ. 2010;340:c Dalmose A. Lav en urin-d+r, hver gang blærebetændelse mistænkes ;Ugeskrift for Læger(174(49):3115). 13. Little P, Turner S, Rumsby K, et al. Developing clinical rules to predict urinary tract infection in primary care settings: Sensitivity and specificity of near patient tests (dipsticks) and clinical scores. Br J Gen Pract. 2006;56(529): Little P, Turner S, Rumsby K, et al. Validating the prediction of lower urinary tract infection in primary care: Sensitivity and specificity of urinary dipsticks and clinical scores in women. Br J Gen Pract. 2010;60(576): Bjerrum L, Grinsted P, Sogaard P. Can we rely on the results of urine microscopy and culture when tests are performed in general practice? Ugeskr Laeger. 2002;164(14): Hiraoka M, Hida Y, Mori Y, et al. Quantitative unspun-urine microscopy as a quick, reliable examination for bacteriuria. Scand J Clin Lab Invest. 2005;65(2):

26 17. Smith P, Morris A, Reller LB. Predicting urine culture results by dipstick testing and phase contrast microscopy. Pathology. 2003;35(2): Christiaens TC, De Meyere M, Verschraegen G, Peersman W, Heytens S, De Maeseneer JM. Randomised controlled trial of nitrofurantoin versus placebo in the treatment of uncomplicated urinary tract infection in adult women. Br J Gen Pract. 2002;52(482): Bleidorn J, Gagyor I, Kochen MM, Wegscheider K, Hummers-Pradier E. Symptomatic treatment (ibuprofen) or antibiotics (ciprofloxacin) for uncomplicated urinary tract infection?--results of a randomized controlled pilot trial. BMC Med. 2010;8:

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis

Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis 1 Kolofon: Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Udgivet af: Audit Projekt

Læs mere

Kan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis?

Kan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis? Kan mikroskopi reducere omkostningerne i cystitudredning i almen praksis? Forskningsopgave i almen medicin Aarhus universitet Januar 2014 Af Ali Maghsoudi Toke Østerby Vejleder Jette Kolding Kristensen

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis

Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis Velegnet til praksispersonale Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis Af Lars Bjerrum, Per Grinsted og Tove Højbjerg Biografi Lars Bjerrum er praktiserende læge og professor ved Københavns Universitet,

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007)

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007) Urinvejsinfektion Ætiologi til Urinvejsinfektion Incidens Kvinder 2-6% per år Hyppigst ukomplicerede UVI Gravide: 30% kompliceres med ascenderende infektioner Mænd 0,5-1% per år Når mænd får UVI er der

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011 Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion (UVI) baggrund definition anatomi inddeling ætiologi signifikansgrænser diagnostik og behandling

Læs mere

Urinvejsinfektioner i almen praksis

Urinvejsinfektioner i almen praksis Undersøgelser for urinvejslidelser ligger oftest hos praksispersonalet. Af en eller anden grund har det i mange praksis været rutine, at patienterne ved symptomer bare kan komme og aflevere en urinprøve

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix

Læs mere

CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis.

CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. Forskningstræningsprojekt af Lene Mikkelsen og Lone Kudsk, hold 002 INTRODUKTION...3 METODE...4 RESULTATER OG ANALYSE...5 Studie 1: Contribution

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

Hvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis.

Hvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis. Hvordan håndterer vi bedst nedre urinvejsinfektion hos piger i aldersgruppen 2-12 år i almen praksis. Projektgruppen: Birgitte V. Bjerre Mette Rimmen Vejleder: Hanne Heje INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1: Indledning

Læs mere

Fra monitorering og analyse til prædiktion af infektioner

Fra monitorering og analyse til prædiktion af infektioner Fra monitorering og analyse til prædiktion af infektioner Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Mere sundhed for pengene 8. & 9.

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

URINENS VEJ I PRAKSIS

URINENS VEJ I PRAKSIS URINENS VEJ I PRAKSIS Afsnitsledende bioanalytiker Kirsten Inger Paulsen Overlæge, ph.d. Jette Brommann Kornum Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital CASE 1 Ung kvinde med symptomer på urinvejsinfektion

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW S. pneumoniae og Legionella Med Alere BinaxNOW urinantigentest kan sundhedspersonale

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris?

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001 Af lægerne Susanne Top og Peer Gregersen Kirkebjerg Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? Baggrund/introduktion Undersøgelsen

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Håndtering af gruppe B streptokok urinvejsinfektion hos gravide i almen praksis

Håndtering af gruppe B streptokok urinvejsinfektion hos gravide i almen praksis Håndtering af gruppe B streptokok urinvejsinfektion hos gravide i almen praksis Forskningstræningsopgaven er lavet af Anne Sofie Hanghøj Laursen Sarah Vibeke Lorentzen Bendtsen Tenna Barbre Haargaard Nielsen

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Udredning for urininkontinens

Udredning for urininkontinens Ifølge servicelovens 97 bevilges inkontinenshjælpemidler, såfremt der er tale om en varig lidelse, som ikke kan bedres ved medicinsk eller terapeutisk behandling. Odder Kommune følger derfor et udredningprogram

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

Urinvejsinfektion hos ældre på plejecentre

Urinvejsinfektion hos ældre på plejecentre Navn: Kirsten Kjøller Andersen og Kristín Sveinsdóttir Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelse Hold: SV2013 M1 Modul: 14 Opgave: Bachelorprojekt Måned og år: Juni 2015 Antal tegn: 86.199 Vejleder: Randi Dam

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

KMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9

KMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9 Side 1 af 6 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

SKEMA DAN-PSS-1. Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS

SKEMA DAN-PSS-1. Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS SKEMA DAN-PSS-1 Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS Spørgsmålene i dette skema tjener til at belyse Deres symptomer og gener. Spørgeskemaet er

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation

Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Jens Kjølseth Møller Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Rådet for Bedre Hygiejne DTU, Mødelokale 1,

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Teknologi og patientperspektiv

Teknologi og patientperspektiv Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Urologi i almen praksis -plan

Urologi i almen praksis -plan Urologi i almen praksis -plan UVI Inkontinens/LUTS /Overaktiv blære Prostata-cancer Hæmaturi Erektil dysfunktion Nyrebækkenbetændel se Uretetrit/epididymit Sten Børn, kirurgiske emner Gen. Ext. Opsamling

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere