EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg"

Transkript

1 EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Effektivitet (produktivitet) Sagsbehandlingstider Trivsel og motivation samt andre udvalgte HR-data Brugeroplevet kvalitet Opgørelse af årsværksforbrug Bilag... 18

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2009 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Det skal ses i sammenhæng med DOMHUSET 1, som er en model for kvalitetsudvikling, der med inspiration fra KVIK-modellen er udarbejdet til brug ved Danmarks Domstole. Som følge heraf er der rapportering i forhold til resultattemaerne effektivitet (produktivitet), sagsbehandlingstider, trivsel og motivation (inkl. andre udvalgte HR-data) samt brugeroplevet kvalitet. På sigt er det tanken, at udviklingen på andre resultatområder faglig kvalitet samt respekt og tillid skal belyses. Embedsregnskabet tilvejebringer overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter. Det bruges også til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Det er imidlertid også hensigten, at embedsregnskaberne kan være med til at give offentligheden et indtryk af nøgleresultaterne ved de enkelte byretter som supplement til årsrapporten for Danmarks Domstole, hvor der fokuseres mere overordnet på domstolsområdet. De talmæssige opgørelser mv., som embedsregnskabet indeholder, er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter 2. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udviklingen, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. I en række af tabellerne er der en sammenligning i forhold til gennemsnittet for byretterne i 2009 samt i forhold til den 5. bedste byret i Der er nu forløbet mere end tre år efter domstolsreformens ikrafttræden og byretterne har efterhånden i stadig større grad de samme vilkår i forhold til bl.a. sagsafviklingen. Der vil dog i endnu et par år være byretter, der ikke har helt de samme vilkår som de øvrige byretter, herunder navnlig som følge af, at der endnu ikke er tilvejebragt en endelig bygningsmæssig løsning. Ved vurdering af resultaterne er det vigtigt at have for øje, at der i 2007 skete en ophobning af sager som følge af, at det naturligvis krævede ikke ubetydelige ressourcer at implementere domstolsreformen. I 1. halvår 2008 var byretterne godt på vej til at nedbringe denne sagsophobning. Imidlertid bevirkede finanskrisen fra 2. halvår 2008, at navnlig antallet af modtagne fogedsager og insolvensskiftesager steg ganske betydeligt. Som følge heraf voksede sagsbunkerne på ny. Ved udgangen af 2009 modtog byretterne fortsat et ekstraordinært stort antal sager i forhold til tidligere. Domstolene har fået tilført en ekstraordinær bevilling, der skal sikre, at sagsbunkerne og dermed sagsbehandlingstiden kan nedbringes i løbet af 2010 og En grafisk illustration af DOMHUS-modellen er medtaget som bilag. 2 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Rettens bemærkninger og forklaringer Det 3. år efter reformen har været mindst lige så travlt som de foregående, selv om vi på utallige områder nu har en praksis for, hvordan arbejdet tilrettelægges, ligesom vi har fået skabt forskellige traditioner for arbejdspladsen. Det er tydeligt, at vi i det daglige nyder godt af at have en fælles fortid med en mængde oplevelser, som vi deler og har lært af. Retsreformen fylder ikke mere noget i det daglige, og retten er nu en integreret enhed, hvor det er uden betydning, hvilken byret man kom fra, eller om det var bedre eller dårligere før. Som mange andre byretter har vi på de konjunkturfølsomme sagsområder i 2009 haft en betydelig forøgelse i antallet af modtagne sager i forhold til niveauet i 2008, fx har vi modtaget 26 % flere fogedsager herunder 24 % flere begæringer om tvangsauktion - og 34 % flere insolvenssager, i øvrigt en udvikling som ikke viser tegn på at vende eller bare stagnere. Retten fik på lige fod med de øvrige byretter i sommeren og efteråret 2009 ekstrabevillinger til løn, som vi har udnyttet fuldt ud. Der er således skabt grundlag for at afvikle flere sager i 2010 end i 2009, og såfremt sagstilgangen ikke stiger yderligere at nedbringe antallet af verserende sager. Produktionen pr. årsværk kan dog ikke forventes øget markant i 2010, da der i perioden fra 2007 allerede er sket en betydelig stigning i produktiviteten, hvilket kan mærkes blandt medarbejderne. Det er derfor kun realistisk med yderligere produktivitetsstigninger, såfremt vi kan blive ved med at finde på måder at få afviklet flere sager med uændret ressourceforbrug. Det samlede produktivitetsindeks for retten i 2009 er uændret på 102. Dette er isoleret set tilfredsstillende, men resultatet har alligevel været årsag til, at vi i Handlingsplanen for 2010 har iværksat forskellige initiativer, der skal sikre, at vi får forbedret dette resultat i Vi har i 2009 indskrænket ledergruppen fra 12 til 11 personer. Retten er traditionelt opdelt i fem afdelinger (retsafdeling, skifteafdeling, fogedafdeling, fællessekretariat og administrationsafdeling), og bortset fra administrationsafdelingen ledes alle afdelinger af et team bestående af funktionschef og afdelingsleder. Vi har i 2009 afsluttet et lederuddannelsesforløb for alle afdelingsledelserne. Det er aftalt, at forløbet videreføres i slutningen af 2010, idet ledelsesgruppen efterspørger yderligere træning og uddannelse i navnlig feedback og kommunikation. I løbet af 2009 er der sket udskiftning af 1 funktionschef og 1 afdelingsleder, ligesom en stilling som nævnt ikke er genbesat, men ellers er ledelsesgruppen præget af stor stabilitet gennem de sidste år. Med udgangen af august 2009 afleverede vi tinglysningsopgaven til Tinglysningsretten, og vi har i efteråret 2009 bistået Tinglysningsretten gennem udlån af kontormedarbejdere, hvilket primært har belastet foged-

5 5 og retsafdelingen. Vi har kun haft en tidligere tinglysningsmedarbejder, der udnyttede tilbuddet om fratrædelsesordning. Sagsafvikling og målopfyldelse: Retsafdelingen: Beholdningen af verserende straffesager var ved årets udgang på ca og beholdningen af civile sager ca Begge tal er for høje set i forhold til normalbunken, hvilket også kan aflæses i bl.a. tabel 2. For de civile sagers vedkommende er der tale om en nedgang i sagsbeholdningen i forhold til året før, medens tallet for straffesager er stort set uændret. I sidste halvdel af 2009 havde vi for få dage afsat i kalenderne til straffesager i forhold til dage afsat til civile sager. Hertil kommer, at vi har oplevet en relativt ujævn tilgang af straffesager. Vi har indtil nu kunnet beramme alle straffesager ved modtagelsen, men den for knappe mængde dage afsat til straffesager og den ujævne tilgang af straffesager har medført en ophobning af verserende straffesager og dermed en forlængelse af gennemløbstiderne. Samtidig har afdelingen i 2009 påbegyndt en længe planlagt sidemandsoplæring, således at alle retssekretærer kan behandle både straffesager og civile sager. Denne oplæring har kostet ressourcer på kontorsiden, og er sammen med det for knappe antal dage til straffesager formentlig en del af forklaringen på en for lav produktivitet for straffesager. En anden årsag er formentlig af teknisk karakter, idet vi ikke har været tilstrækkelig gode til at få registreret straffesagerne korrekt og sikre os de rigtige tillægsvægte og slutkoder. For de civile sager har vi i hele 2009 afsat ressourcer til at tjekke vægt og slutkoder, og denne indsats har formentlig været medvirkende til, at vores gennemsnitsvægt for civile sager er højere end gennemsnittet for alle byretter, og produktiviteten for denne sagstype er da også steget fra 98,8 til 112,8. Vi har i 2010 stærkt fokus på, at de yderligere juristressourcer, som vi nu råder over, anvendes til en målrettet indsats på at afvikle flere straffesager end tidligere. Dette sker som nævnt til dels på bekostning af de civile sager, således at der i 2010 er afsat færre dage til civile sager end i Målopfyldelsen i 2009 har bortset fra domsmandssager og tunge civile sager været højere end eller svarende til landsgennemsnittet. Gennemløbstiden for domsmandssagerne skal forbedres i 2010 og det mener vi også at kunne medens den lavere målopfyldelse for tunge civile sager nok mere er et udtryk for, at vi i perioden har afsluttet mange gamle sager fra før reformen. Afviklingen af småsager forløber meget tilfredsstillende, og også for ægteskabssager og forældreansvarssager ligger vi over landsgennemsnittet. Skifteafdelingen: Den 1. februar 2009 overgik afdelingen efter at have gennemgået et leanforløb til fælles sager. Det er vurderingen, at stressniveauet blandt medarbejderne siden er faldet betydeligt. Der ser endvidere ud til, at den nye måde at indrette sagsbehandlingen på også har en gavnlig indflydelse på produktiviteten.

6 6 Produktiviteten i afdelingen er således steget fra indeks 106,2 i 2008 til indeks 109,7 i Det er afdelingens opfattelse, at den øgede produktivitet ikke er gået ud over kvaliteten måske nærmest det modsatte. Den betydelige stigning i antallet af modtagne insolvenssager ser ud til at fortsætte i 2010, idet der i de første måneder er en stigning på ca. 17 %. Afdelingen har i 2009 haft fokus på trods en stigning i sagerne på 34 % i forhold til 2008 at fastholde berammelsestiderne, hvilket er lykkedes. Dette har i sig selv en gavnlig effekt på antallet af sluttede sager, der i 2009 steg med ca. 39 %. Det øgede antal insolvenssager har naturligvis medført et øget antal verserende konkursboer, hvor sagsbehandlingen foregår hos kurator, og vi modtager på det område flere sager, end vi afslutter. Afdelingen har derfor i samarbejde med de nyansatte faste likvidatorer i 2010 øget fokus på boernes afslutning. Fogedafdelingen: Generelt gælder for afdelingen, at alle måltal bortset fra indeks for produktivitet er bedre end landsgennemsnittet. Produktiviteten er faldet i forhold til 2008, og forklaringen er formentlig, at den ekstra arbejdskraft, som fogedretten er blevet tilført i forbindelse med stigningen i sagsantallet, ikke har haft erfaring indenfor området og først skulle oplæres. Herudover har afdelingslederen været beskæftiget med test og undervisning i Ny Foged, og funktionschefen har været konstitueret som dommer i årets sidste kvartal. Disse forhold har naturligvis påvirket produktiviteten negativt. Som nævnt i indledningen, er der ikke noget, der tyder på, at antallet af nye fogedsager falder, og dette gælder også for antallet af tvangsauktioner. Fællessekretariatet: Efter en indkøringsperiode, hvor vi løbende har justeret på opbygningen af fællessekretariatet, har vi nu fundet en opbygning og opgavefordeling, som fungerer i det daglige. Dette betyder bl.a., at fællessekretariatet fungerer som den buffer, den var tænkt som, og det er samtidig en afdeling, medarbejderne gerne vil arbejde i. En målrettet indsats på betalingspåkravene har medført, at gennemløbstiden i 2009 er faldet betydelig. Således afsluttedes 36 % af betalingspåkravene i januar måned indenfor 2 måneder, medens det tilsvarende tal i december var på 78 %. Vi opfylder på dette område de fastsatte måltal. Administrationsafdelingen: Vi har i 2009 brugt færre ressourcer på administration end i 2008, og det gælder både for jurist- og kontorsiden. Forbruget ligger lidt under landsgennemsnittet, og det vil formentlig ikke være realistisk at komme meget længere ned. De manglende tinglysningsdokumenter har medført en aflastning af især kassefunktionen, men til gengæld oplever vi et øget behov for ressourcer til rapportering, budgetstyring samt indberetning og kontrol af løn.

7 7 Ubemandet bitingsted: I 2009 har vi behandlet foged- og skiftesager samt haft åbent for notarforretninger 2 dage om ugen i Silkeborg og 1 eftermiddag om måneden i Skive. I Silkeborg har vi ind til nu haft til huse på politistationen på Chr. den VIII s vej, men inden udgangen af 2010 skal vi finde anden mulighed for lokaler i Silkeborg, da politiet selv ønsker at disponere over lokalerne. Personaleudskiftning og sygefravær: Vi har som nævnt i 2009 haft en del udskiftning og nyansættelser blandt juristerne, ligesom vi har haft en jurist på barselsorlov. De særlige bevillinger til bunkebekæmpelse har medført mulighed for ansættelse af yderligere 1 jurist, ligesom der har været fuld dækning under barsel. Vi har i 3 måneder i 2009 haft bistand af en dommer udlånt fra Vestre Landsret, og vi har haft en dommer udstationeret 4 uger til Grønlands Landsret. Den 1. juli 2009 fik vi yderligere en puljedommerstilling, så der nu er 8 dommere inklusive retspræsidenten. I det meste af 2009 har en udnævnt dommer været konstitueret som dommer i Vestre Landsret. Det har i perioder været vanskeligt at rekruttere erfarne dommerfuldmægtige til retten. Også på kontorsiden har der været større personaleudskiftning end det foregående år, hvilket primært skyldes mulighed for at ansætte nye medarbejdere (eller fastansætte vikarer, der ellers skulle være holdt). Vi har således i dag samme bemanding på kontorsiden, som da vi havde tinglysningen, der var normeret til 7 kontorårsværk. Den relativt store udskiftning af erfarne medarbejdere med nye medarbejdere har naturligvis påvirket produktiviteten negativt, men det er håbet, at dette vender i 2010, efterhånden som de nye medarbejdere får rutine. Sygefraværet ligger for 2009 på 7,0 dage pr. medarbejder svarende til niveauet for 2008, men betydeligt under gennemsnittet for domstolene på 9,1. Vi har for tiden ingen langtidssygemeldte. Brugerundersøgelsen: Undersøgelsen viser, at den overordnede tilfredshed med retten er høj. Således er fx 97 % af de almindelige brugere og 78 % af de professionelle brugere tilfredse med retten generelt, ligesom 95 % af de almindelige brugere og 84 % af de professionelle brugere er tilfredse med rettens medarbejdere. Brugerne var desuden særligt tilfredse med rettens åbningstider, medarbejdernes hjælpsomhed, rettens fysiske rammer, dommernes samt mødeledernes kompetence, effektivitet, neutralitet og venlighed, hvor vi ligger over landsgennemsnittet. Det fremgår således af undersøgelsen, at 97 % af brugerne følte sig ordentligt behandlet, og 93 % af de almindelige brugere var enige i, at mødelederen var venlig.

8 8 Den største utilfredshed gælder ikke overraskende rettens sagsbehandlingstider, men der peges også på andre områder, hvor vi kan blive bedre. Det gælder fx vores hjemmeside, rettens breve og muligheden for at kommunikere pr. . Også for rettens skriftlige afgørelser er der behov for at prøve at forbedre vurderingen. For så vidt angår sagsbehandlingstiderne, forventer vi at kunne se en væsentlig forbedring i løbet af 2010, bl.a. fordi vi har fået flere personaleressourcer, ligesom vi har særligt fokus på afvikling af de sagstyper, hvor behandlingstiden er længst. Kvalitetsprojekter: Der er generelt stor lyst blandt medarbejderne til at forbedre kvaliteten af arbejdet, og det er derfor ikke svært at finde motivation til at gå i gang med kvalitetsprojekter. Det evige dilemma er imidlertid, at kvalitetsarbejde tager tid fra sagsbehandlingen. Inspireret af Retten i Holstebro begyndte vi sidste år på kvalitetsprojektet Mange Bække små, som skal afsluttes og evalueres i Det har givet anledning til mange gode tiltag - små såvel som store. Sammen med Retten i Hjørring skal vi i 2010 deltage i et pilotprojekt iværksat af Domstolsstyrelsen om brug af Domhusmodellen i kvalitetsarbejdet. Denne model lægger op til, at vi evaluerer egen indsats på alle væsentlige områder, og herunder holder resultatet op mod domstolenes værdier, visioner og mål. Desuden er der i afdelingernes handlingsplaner en lang række punkter, der handler om at forbedre kvaliteten af vores arbejde. Vi er i mange sammenhænge og i samarbejde med forskellige andre byretter i gang med kvalitetsprojekter både for alle jurister og for enten dommere eller øvrige jurister særskilt. I samarbejde med juristerne ved retterne i Herning og Holstebro og anklagerne ved Midt- og Vestjyllands Politi gennemfører vi i første halvdel af 2010 et forsøg over 2 gange 14 dage, hvor dommere og anklagere i de straffesager, der behandles i de pågældende perioder, giver hinanden feedback. Det vigtigste i projektet er samtalen mellem de medvirkende i de konkrete sager, men der vil også blive udarbejdet en kort (anonym) evaluering, som forhåbentlig kan udpege de punkter, hvor der er størst behov for forbedring. I 2009/2010 deltog dommerne ved retten sammen med kollegaer fra 3 andre jyske byretter i et projekt over 4 kursusdage i samarbejde med Kompetencefonden under titlen Kollegacoaching og feedback. Projektet har været værdifuldt for dommergruppen, og der er aftalt mange tiltag i 2010, som tager sit udspring i dette kursusforløb. Derudover har vi i 2009 og det fortsætter vi med i 2010 haft dage afsat i kalenderne til kollegadage, hvor der er mulighed for at gå med en kollega i retten og efterfølgende give den pågældende feedback om retsledelsen.

9 9 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2008 og 2009 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne i fordelingen mellem mere eller mindre ressourcekrævende sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identisk på dette område. Tabel 1. Oversigt over antal sager ved retten i perioden Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Afsluttede Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager 1) Notarialforretninger Samlet ) I forhold til afsluttede skiftesager kan der være mindre afvigelser i forhold til periodestatistikken. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antallet af uvægtede sager (modtagne og afsluttede). Dernæst følger antal vægtede afsluttede sager samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager i en periode er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes. Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2008 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2009 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan

10 10 blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2008 og 2009 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2009 i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende ultimo % ift. Verserende ultimo % ift. "normalbunke" % ift modtagne 3) modtagne 3) indikator modtagne Straffesager: Nævningesager ,7% 29% Domsmandssager ,0% ,7% 26,3% 31% Sager uden domsmænd ,7% ,5% 19,0% 18,4% Tilståelsessager ,7% ,8% 24,8% 26,9% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime ,6% ,7% 42,9% 43,8% - almindelige sager ,4% ,8% 63,2% - boligretssager ,3% ,8% 58,5% - småsagsproces ,4% ,8% 27,4% Sager om familieret 1) ,9% ,9% 37,7% 37,9% - ægteskabssager ,3% ,6% 34,6% 28,6% - forældreansvarssager 2) ,2% ,7% 41,1% Alm. og særlige fogedsager ,0% ,7% 15,4% 13,8% Betalingspåkrav ,1% ,6% 21,8% 13,1% Tvangsauktioner ,7% ,6% 27,9% 19,0% Insolvensskifter ,1% ,3% 46,7% 51,9% Dødsboskifter ,4% ,6% 43,8% 42,5% 1) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 2) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2009 med antallet af modtagne sager i I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager skal være. 4. Effektivitet (produktivitet) Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens effektivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 3 målt som afsluttede vægtede sager og rettens samlede personaleforbrug 4. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes 3 Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 4 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

11 11 tidsfordeling, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv., reformarbejde og transport ), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter i 2007 skete et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Tabel 3. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2009 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Samlet produktivitet 81,2 102,0 101,9 104,7 110,2 ved retten I tabel 3 og figur 1 nedenfor angives det samlede produktivitetsindeks for retten, som gennemsnit for byretterne og for 5. bedste byret. Figur 1. Samlet produktivitetsindeks fra (gennemsnit for byretterne 2008= indeks 100). Samlet produktivitetsindeks Top-5 Gnst. byretterne Retten I tabel 4 er produktivitetsindekset beregnet for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner samt reformarbejde mv., nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel.

12 12 Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at fordele mere tid på ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for ved byretterne i 2008 på de forskellige sagsområder. Årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 5 I forhold til produktiviteten på de enkelte sagsområder, kan tallene være behæftet med en vis usikkerhed, idet tidsfordelingen ved retterne i et vist omfang foretages skønsmæssigt. Der er i løbet af 2008 og 2009 implementeret et elektronisk værktøj, der understøtter tidsfordelingen. Dette vil på sigt være med til at øge datakvaliteten. Tabel 4. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2009 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 78,7 9 8,8 87,3 105,7 122,0 Civile sager 75,2 98,8 112,8 102,3 115,3 Fog edsag er 88,2 108,9 99,8 103,9 125,4 Skiftesager 88,3 106,2 109,7 105,4 117,3 I forhold til retter, der har været med i forskellige udviklingsprojekter på domstolsområdet, herunder navnlig NyFoged og lydoptagelse af forklaringer i straffesager, kan produktiviteten samlet for retten og på de enkelte sagsområder være påvirket heraf. 5. Sagsbehandlingstider Som led i domstolsreformen er der fastsat en række konkrete mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne og de overordnede retter. For byretterne er målsætningen umiddelbart at nedbringe sagsbehandlingstiden til 2006-niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i den kommende årrække. I venstre side af tabel 5 er målsætningen om at nedbringe sagsbehandlingstiderne til 2006-niveau sammenholdt med rettens resultat for året, ligesom resultat for 2008 også fremgår. Dette resultat kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. 5 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

13 13 Tabel 5. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider for straffesager, civile sager og fogedsager i ). Alle byretter Resultater i 2009 Målsætning for 2009 Resultat Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2009 i 2008 ret Straffesager Nævningesager 60 % under 4 mdr. # - 0,0% 66,9% 100,0% 80 % under 6 mdr. # - 100,0% 89,0% 100,0% Domsmandssager 65 % under 3 mdr. 45,8% 65,1% 51,7% 63,2% 90 % under 6 mdr. 73,3% 88,7% 75,5% 89,1% Sager uden domsmænd 65 % under 2 mdr. 62,9% 32,4% 48,3% 78,6% 95 % under 6 mdr. 92,2% 88,2% 89,9% 95,9% Tilståelsessager 62 % under 2 mdr. 32,8% 32,1% 36,2% 48,6% 90 % under 6 mdr. 72,7% 81,0% 72,5% 91,2% Voldssager 54 % inden for 37 dg. 43,6% 54,3% 43,0% 57,1% 73 % under 2 mdr. 66,7% 69,6% 61,4% 80,8% Voldtægtssager 50 % inden for 37 dg. 0,0% 33,3% 38,8% 66,7% 70 % under 2 mdr. 25,0% 33,3% 53,8% 100,0% Civile sager "Tunge" alm. sager 45 % under 12 mdr. 16,7% 41,2% 24,6% 33,3% 60 % under 18 mdr. 62,5% 76,5% 58,9% 66,7% Øvrige alm. sager 60 % under 12 mdr. 38,0% 44,8% 33,8% 47,2% 72 % under 15 mdr. 51,8% 57,9% 50,4% 61,2% Alle almindelige civile sager 2) 66 % under 12 mdr. 70,0% 68,3% 68,4% 76,2% 78 % under 15 mdr. 86,5% 85,9% 85,7% 90,6% Ægteskabssager 56 % under 3 mdr. 28,0% 28,0% 22,7% 35,9% 83 % under 6 mdr. 84,0% 74,4% 67,4% 83,6% Forældreansvarssager 3) 60 % under 4 mdr. 51,4% 74,1% 49,6% 63,7% 75 % under 6 mdr. 78,3% 91,4% 71,1% 81,6% Fogedsager Alm. fogedsager 72 % inden for 2 mdr. 57,5% 66,7% 46,9% 69,4% 93 % under 4 mdr. 92,1% 91,7% 76,1% 92,1% Særlige fogedsager 80 % inden for 2 mdr. 79,6% 86,3% 62,9% 84,4% 96 % under 4 mdr. 95,9% 98,2% 89,0% 97,4% Betalingspåkrav 55 % inden for 2 mdr. 58,7% 35,1% 40,3% 67,4% 85 % under 4 mdr. 88,9% 73,8% 69,1% 89,5% 1) Det overvejes også, om der kan fastlægges mål for afgørelsestiden i skiftesager 2) Inkluderer også ikke domsforhandlede sager. 3) Inkluderer hovedforhandlede sager, sager sluttet efter forlig og sager sluttet efter retsmægling. Navnlig som følge af den store stigning i antallet af modtagne under finanskrisen har det indtil nu været en udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene er ved udgangen af 2008 blevet justeret, herunder målet for ægteskabssager og forældreansvarssager, da byretterne nu har erfaring med de nye sagstyper og derfor kan sætte mere realistiske mål og mere hensigtsmæssige måleparametre.

14 14 I tabel 6 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid, der kan forventes i de enkelte sagstyper. Tabel 6. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i Alle byretter Resultater i 2009 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste ret Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Hovedforhandlede småsager Alle civile sager m. forh.maksime Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Trivsel og motivation samt andre udvalgte HR-data Tabel 7 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2008 og 2009 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 7,9 dage og 8,4 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 14,7 % og 10,8 %. Det hører med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring.

15 15 Tabel 7. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i Gennemsnit "5. bedste" byret" Personaleomsætning (%) 21,6 6,2 14,2 12,0 7,8 Gnst. sygedage pr. medarbejder 6,5 7,0 7 9,1 6,9 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysnin gsretten. I 2008 blev der gennemført en trivselsundersøgelse ved Danmarks Domstole. Trivsel er selvsagt af stor betydning for rettens resultater. Tabel 8 viser rettens resultat i undersøgelsen i forhold til udvalgte spørgsmål om trivsel og motivation. Der gennemføres en ny trivselsundersøgelse i Tabel 8. Resultater af udvalgte spørgsmål om trivsel og motivation. Danmarks Domstole Retten Gennemsnit 5. bedste ret Jeg glæder mig til at komme på arbejde 5,9 5,4 5,8 Jeg føler mig motiveret i mit daglige arbejde 6,0 5,4 5,8 Samlet set er jeg tilfreds med at være ansat på 6,1 5,6 6,0 min arbejdsplads 7. Brugeroplevet kvalitet Et vigtigt element i forhold til at komme rigtigt på plads efter domstolsreformen er at sikre, at kvaliteten af domstolenes ydelser fortsat ligger på et højt niveau, herunder såvel den faglige, den organisatoriske og som den brugeroplevede kvalitet. Danmarks Domstole gennemførte i slutningen af 2009 en brugerundersøgelse ved retterne, der giver et indtryk af den brugeroplevede kvalitet. Samlet set var 78 % af brugerne (almindelige og professionelle brugere) tilfredse med retterne. I en tilsvarende brugerundersøgelse fra 2005 var procenten af tilfredse brugere på 90 %. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at retterne har været gennem en omfattende reform, hvorfor resultatet fra den seneste undersøgelse anses for tilfredsstillende. Tabel 9 viser rettens resultat i brugerundersøgelsen i forhold til den samlede tilfredshed med retten, rettens personale og rettens sagsbehandling 6. 6 På domstol.dk samt de enkelte retters hjemmesider ligger der mere materiale om resultaterne af brugerundersøgelsen.

16 16 Tabel 9. Resultater i forhold til overordnede spørgsmål i brugerundersøgelsen Alle byretter Resultater i 2009 Overordnet tilfredshed med retten (%) Retten Gennemsnit 5. bedste ret Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Hverken eller Retten generelt 85% 13% 2% 78% 17% 5% 88% 9% 3% Rettens medarbejdere 89% 9% 2% 84% 14% 2% 91% 8% 1% Rettens sagsbehandling 64% 30% 7% 63% 24% 13% 76% 17% 7% Utilfreds Brugerundersøgelsen blev gennemført i slutningen af året og ved nogle retter har afholdelsen af COP-15 derfor haft betydning, idet anklagemyndigheden kun har haft begrænset mulighed for at møde i retten i den periode, hvor klimatopmødet fandt sted. 8. Opgørelse af årsværksforbrug Tabel 10 neden for viser rettens årsværksforbrug i perioden fra fordelt på personalegrupper. Ved beregningen af rettens produktivitet foretages der korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 7, langtidssygdom, indlån 8, udlån 9, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres også for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). Tabel 10. Årsværksopgørelse i (ekskl. tinglysningsårsværk) for retten efter korrektion af uddata. - årsværk - - indeks Jurister 14,35 14,34 14,52 100,0 99,9 101,2 Kontorfunktionærer 29,59 30,88 33,60 100,0 104,4 113,6 Elever 2,51 3,16 5,10 100,0 126,0 203,5 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 1,38 0,90 0,68 100,0 65,0 49,0 Øvrigt personale 2,27 2,93 3,24 100,0 128,9 142,7 Samlet for retten 50,10 52,20 57,14 100,0 104,2 114,1 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der navnlig i og til dels også i anvendt betydelige ressourcer til at implementere 7 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 8 Indlån er bistand fra andre retter. 9 Udlån er hjælp til andre retter.

17 17 domstolsreformen. Tabel 11 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde mv. Tabel 11. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration og hjælpefunktioner mv. Tinglysningsårsværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv Jurister 3,22 1,80 1,45 22,5% 12,5% 25,70 10,0% 67,68 51,7 48,5 16,4% 12,3% 11,1% ####### ###### Kontorfunktionærer 7,27 6,46 6,92 24,6% 20,9% 34,74 20,6% 209,26 195,6 190,5 24,4% 22,1% 20,0% ####### ###### Elever 0,96 0,72 0,89 38,1% 22,8% 4,19 17,4% 15,16 12,3 17,2 26,7% 14,8% 16,1% ####### ###### Beskæftigelsesordning mv. 1,16 0,90 0,26 83,6% 100,0% 1,16 38,8% 23,77 26,2 27,7 28,6% 55,4% 48,9% ####### ###### Øvrigt personale 2,27 2,93 3,14 100,0% 100,0% 2,27 97,0% 81,11 90,4 97,3 97,7% 90,4% 86,5% ####### ###### Samlet for retten 14,87 12,80 12,67 29,7% 24,5% 22,2% 396,98 376,2 381,1 26,6% 24,5% 22,9% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er vanskeligt præcist at sige, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk til ledelse og administration, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder i 2009, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 4,06 27,9% 5,27 36,3% 1,62 11,2% 2,10 14,5% 0,01 0,1% Kontorfunktionærer 6,18 18,4% 5,68 16,9% 9,05 26,9% 5,42 16,1% 0,36 1,1% Elever 0,93 18,3% 0,64 12,6% 1,61 31,6% 1,03 20,1% 0,00 - Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,10 15,4% 0,31 45,8% 0,00-0,00 - Øvrigt personale 0,00-0,00-0,10 3,0% 0,00-0,00 - Samlet for retten 11,17 19,6% 11,70 20,5% 12,69 22,2% 8,54 15,0% 0,37 0,6% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme.

18 18 Bilag Grafisk illustration af DOMHUS-modellen. DOMHUSET Retssikkerhed Uafhængighed En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole Administrationschef Strategisk ledelse Faglig ledelse Personaleledelse Strategi og planlægning Vi løser vores opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet God ressourceudnyttelse Driftsledelse og organisering Fogedret Strafferet Effektive Arbejdsprocesser Effektivitet Faglig kvalitet Trivsel, motivation Sagsbehandlingstid Brugeroplevet Kvalitet Respekt og Tillid Civilret Skifteret Udviklende arbejdspladser Bidrag til samfundet

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Sønderborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Sønderborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 s bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Effektivitet (produktivitet)... 11 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Holbæk. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Holbæk. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2009, herunder særligt vægtning af sager og årsværk.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6. Udvalgte HR-data og

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Produktivitet... 13 5. Sagsbehandlingstider... 16 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Bilag til embedsregnskab 2010

Bilag til embedsregnskab 2010 Bilag til embedsregnskab 2010 Marts 2011 2 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2010, herunder særligt vægtning af sager

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 12 4. Produktivitet... 14 5. Sagsbehandlingstider... 17 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Københavns Byret

EMBEDSREGNSKAB 2009. Københavns Byret EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Effektivitet (produktivitet)... 12 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indledning 2015 var det første hele år, hvor retten var samlet

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 13 4. Produktivitet... 15 5. Sagsbehandlingstider... 18 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: ÅRSNØGLETAL 2015 ten i Horsens 2014 2015 Gnst. BR 2015 Evt. sammenligning ten i Kolding Datatabeller 5. bedste 2015 2014 2015 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks)

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Overordnet er det et særdeles tilfredsstillende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Hillerød. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Hillerød. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker et geografisk områder, der

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal April 2016 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense]

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Vi har her ved retten

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014 NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015 1. halvår 2014 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1. kvartal 2015 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁷ 1. kvartal

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Næstved retskreds omfatter Næstved kommune, Slagelse

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Helsingør. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Helsingør. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet i 100 år i kraft.

Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet i 100 år i kraft. Nye mål for Danmarks Domstole Mål for domstolsreformen (sagsbehandlingstider, kvalitet og service mv.) Januar 2008 2 1. Indledning Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aalborg, der

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds

Læs mere

Nøgletal for domstolene marts 2011

Nøgletal for domstolene marts 2011 Nøgletal for domstolene 2010 4. marts 2011 Sagsflow ved byretterne Modtagne og afsluttede sager 2006-2010 Antal modtagne sager ved byretterne i alt 599.040 607.626 689.961 774.648 776.685 100 101 115 129

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 Retten på Frederiksberg

ÅRSBERETNING 2016 Retten på Frederiksberg ÅRSBERETNING 2016 Retten på Frederiksberg April 2017 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten på Frederiksberg er en af landets 24 byretter. Retskredsen omfatter Frederiksberg kommune samt visse

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (med bemærkninger til årsnøgletal) for Retten på Frederiksberg

ÅRSBERETNING 2012 (med bemærkninger til årsnøgletal) for Retten på Frederiksberg ÅRSBERETNING 2012 (med bemærkninger til årsnøgletal) for - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten er en af Danmarks 24 byretter.

Læs mere

Retten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision:

Retten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision: Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2010 Indledning: Retten i Esbjergs opgave, vision og værdier. Retten i Esbjerg udøver som en del af Danmarks Domstole dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver

Læs mere

Nøgletal for domstolene. November 2013

Nøgletal for domstolene. November 2013 Nøgletal for domstolene 1.-3. kvartal November Sagsflow byretterne Straffesager 1 Modtagne straffesager 99.484 108.635 107.504 110.860 148.677 123.818 100 109 108 111 149 124 - heraf nævningesager 118

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for 2011

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 Indledning Retten i Horsens er lokal byret for Horsens, Skanderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Næstved

ÅRSBERETNING Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011 Årsberetning for Retten i Lyngby Retten i Lyngby er en af landets 24 byretter. Retskredsen omfatter Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Furesø kommune. Der bor i retskredsen ca. 216.000 personer. Rettens

Læs mere

UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7. Statistik og Controlling

UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7. Statistik og Controlling UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7 Maj 2008 Statistik og Controlling 2 1. Indledning Neden for vises en række nøgletal fra byretternes embedsregnskaber for 2007. Embedsregnskaberne

Læs mere

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg 1. Indledning 2. Strategi 2011 årets indsatsområder 3. Domhuset selvevaluering 2010 4. Rammen Viborgs 5 indsatsområder Bilag: Fællessekretariatets handlingsplan for

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Viborg er en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Viborg er en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aarhus har

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Horsens]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Horsens] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Horsens] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 Indledning kort præsentation af retten Retten i Horsens er

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 Retten i Hillerød

ÅRSBERETNING 2013 Retten i Hillerød ÅRSBERETNING 2013 Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2012 2 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Beretning... 3 3. Resultater i 2013...

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Statistik for 1. halvår 2010

Statistik for 1. halvår 2010 Statistik for 1. halvår 2010 1 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 1. halvår 2010 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE

Læs mere