September 2013 DANSKE MYNDIGHEDERS ERFARINGER MED CLOUD-BASEREDE LØSNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "September 2013 DANSKE MYNDIGHEDERS ERFARINGER MED CLOUD-BASEREDE LØSNINGER"

Transkript

1 September 2013 DANSKE MYNDIGHEDERS ERFARINGER MED CLOUD-BASEREDE LØSNINGER

2 INDLEDNING BEGRUNDELSER FOR VALG AF CLOUD... 4 Pris og skalérbarhed... 5 Bring your own device (BYOD)... 7 Innovation... 9 Forretningsfokus Standardisering Sammenfatning BARRIERER FOR VALG AF CLOUD-BASEREDE LØSNINGER Legacysystemer Sikkerhed Oppetidsgaranti Leverandørmodenhed Sammenfatning PERSPEKTIVERING Fremtidens borgerkontakt og betjening foregår på nettet Myndigheder efterspørger nye digitaliseringskompetencer Den offentlige sektor bliver mobil Mere effektiv offentlig administration Big data bliver nøglen til bedre ledelse og planlægning Sammenfatning AFRUNDING - SKYEN ER IKKE ET SPØRGSMÅL OM ALT ELLER INTET.. 26

3 INDLEDNING Denne analyse er udarbejdet af CEDI på vegne af Microsoft Danmark. Formålet med analysen er at bidrage til at nuancere debatten om offentlige myndigheders brug af cloud-baserede løsninger med afsæt i erfaringer fra myndigheder, som rent faktisk har praktiske erfaringer med brug af skyen. Digitalisering har stået på dagsordenen for de fleste offentlige myndigheder i den vestlige verden gennem de sidste årtier. Det skyldes ikke mindst, at informationssystemer er effektive til at understøtte og effektivisere centrale administrative opgaver som sagsbehandling, analyser, økonomistyring og håndtering af borgerhenvendelser. Mens standardsoftware, administrative systemer og fagsystemer således længe har været en fast bestanddel af mange embedsmænds hverdag, har det for de fleste i mindre grad været interessant at drøfte de mere tekniske aspekter af, hvordan disse systemer holdes i luften og driftes med mindre, at de altså en dag viste sig at være utilgængelige på grund af servernedbrud. I de seneste år har nye tekniske muligheder imidlertid genoplivet spørgsmålet om, hvor og hvordan myndighedens systemportefølje drives og har måske endda gjort svaret på dette spørgsmål kontroversielt: Cloud-computing eller skyen har i dag på flere områder nået en grad af modenhed, hvor såvel den rå computerkraft som løsningerne oven på den er blevet en standardvare, der ved internettets mellemkomst kan hives ned fra hylden efter behov og tages i brug med det samme uden behov for løbende at opretholde et beredskab af driftspersonale til at passe og pleje fysisk udstyr. Udsigten til, at man med cloud-computing kan opnå nem og smidig adgang til computerkraft og software efter behov, har været tiltalende for mange beslutningstagere i offentlige myndigheder. De har øjnet muligheden for at bruge skyen som afsæt for en grundlæggende transformation af såvel omkostningsstruktur som organiseringen af myndighedens it-understøttelse og få nye muligheder for at understøtte innovation enkelt, overskueligt og prisbilligt. De offentlige myndigheder er nemlig i mange lande presset til at levere mere for mindre, hvilket forstærker en række centrale temaer som rationalisering, konsolidering og agil forretningsudvikling. Her vil de færreste myndigheder gennem benchmarking af forskellige driftsscenarier - kunne sidde store besparelser på driften overhørig. For mange myndigheder har cloud-computing imidlertid også været forbundet med usikkerhed om skyens virkemåde, sikkerhed, driftsstabilitet og en række andre ubesvarede spørgsmål. Dette har naturligt nok afholdt nogle myndigheder fra at afprøve cloud-baserede løsninger på egen hånd og derigennem få yderligere erfaringer. Cloud-computing synes for så vidt teknologisk modent men endnu ikke fuldt forretningsmæssigt modent og udviklet, ligesom der resterer en række spørgsmål om datasikkerhed m.m. Selvom hver tredje myndighed i et teknologisk førende land som Danmark i større eller mindre grad har gjort sig erfaringer med cloud-computing, er vi dog endnu langt fra et scenarie, hvor der i stor skala er tale om en fuldstændig flytning af myndighedernes itportefølje til skyen med den deraf følgende afvikling af størstedelen af alle inhouse servere. 1

4 I den offentlige digitaliseringsdagsorden er der dog mange tendenser som eksempelvis effektiv digital forvaltning, selvbetjening og bedre styring og planlægning af de offentlige ressourcer, som på længere sigt med stor sandsynlighed vil føre til et gennembrud for brug af cloudcomputing i den offentlige sektor. Til brug for undersøgelsen er der gennemført interviews med repræsentanter for 12 offentlige myndigheder, som i varierende grad har erfaringer med eller overvejelser om brug af cloudbaserede løsninger. Interviewene er gennemført i løbet af sommeren 2013: BaneDanmark Danmarks Miljøportal Energinet Danmark Erhvervsstyrelsen Fredericia Kommune Gentofte Kommune IT-Universitetet Kulturstyrelsen Region Hovedstaden Statens Seruminstitut Svendborg Kommune Søfartsstyrelsen Analysen er struktureret i 4 kapitler: Kapitel 1 er en gennemgang af de begrundelser (drivere) for valg af cloud-baserede løsninger, som en række offentlige myndigheder har taget Kapitel 2 er en gennemgang af de barrierer, der på den korte bane kan bremse cloududviklingen Kapitel 3 giver et bud på de overordnede digitaliserings politiske tendenser, der på kortere og længere sigt vil påvirke myndighederne brug af skyen Kapitel 4 er en opsummering og konklusion på analysen 2

5 I de følgende 2 kapitler vil vi se nærmere på de overvejelser, en række myndighederne har gjort sig i forbindelse med beslutningen om at gå cloud-computing-vejen. I kapitel 2 præsenteres en gennemgang af de mest betydningsfulde begrundelser for offentlige myndigheders beslutning om at anvende cloud-baserede løsninger. I kapitel 3 ses der på hvilke barrierer, de offentlige myndigheder oplever for en yderligere anvendelse af cloud-baserede løsninger jf. figuren nedenfor. Figur 1: Begrundelser og barrierer for beslutning om anvendelse af cloud-baserede løsninger 3

6 1. BEGRUNDELSER FOR VALG AF CLOUD I dette kapitel fremhæves en række begrundelser, som de adspurgte myndigheder med forskellig vægt og betydning har lagt til grund for at vælge cloud-baserede løsninger. Følgende 5 begrundelser vil blive gennemgået: 1. Pris og skalerbarhed 2. Bring Your Own Device (BYOD) 3. Innovation 4. Forretningsfokus 5. Standardisering Figur 2: 5 betydningsfulde begrundelser for anvendelse af cloud-baserede løsninger Nedenfor uddybes kort hver af de 5 betydningsfulde begrundelser for valg af cloud-baserede løsninger. 4

7 PRIS OG SKALÉRBARHED Situationen i dag De offentlige myndigheder arbejder mere og mere digitalt og skal levere flere og flere services for et budget, der i bedste fald er uændret og ofte mindre. Presset på økonomien gør, at itafdelingerne tvinges til at tænke kreativt og anderledes og derfor også er villige til at teste cloudbaserede løsninger af, hvis business casen ser positiv ud. Samtidig er borgerne og virksomhederne i stigende grad afhængige af velfungerende digitale offentlige services hvad enten borgerne eller virksomhederne skal foretage digitale indberetninger eller søge information. Dette stiller krav om altid at kunne få adgang fra computer, tavlecomputer, smartphones eller andre mobile enheder. På samme måde som borgerne stiller krav om, at når de tænder for stikkontakten, så er der lys - også når hele befolkningen tænder for stikkontakten på samme tid. Myndighedernes vurdering Pris og skalérbarhed nævnes som nogle af de væsentligste argumenter for at vælge cloudbaserede løsninger. Flere af de adspurgte myndigheder nævner, at prisfaktoren i sig selv er en god anledning til at se nærmere på muligheden for cloud-baserede driftsløsninger, ligesom flere forventer, at prisen fremadrettet forventes at blive en væsentlig driver for udviklingen. Flere myndigheder forudser, og enkelte oplever allerede, at efterspørgslen efter cloud-baserede løsninger i stigende grad begynder at komme fra økonomiafdelingen. Her vurderer man, at der er store økonomiske potentialer ved at flytte driften til skyen sammenlignet med myndighedens nuværende omkostningsniveau for egen drift eller skræddersyede, hostede løsninger. En af de adspurgte digitaliseringschefer blev overrasket over økonomien: Det koster peanuts. Vi bestemte os for at prøve med en database i skyen. Man kan ikke bare flytte ting 1:1 ud i skyen. Der var derfor en masse kodeting, der skulle laves. De penge vi brugte på det, er så til gengæld næsten tjent ind igen. Jeg havde regnet med, at vi skulle køre med monsterkværne for at drive den her app, og så sænkede vi fra størrelse XL instanser til Small instanser og ingen mærkede noget. Skalérbarhed har for flere af de adspurgte myndigheder været af afgørende betydning for at anvende cloud-baserede løsninger ud fra et ønske om at stille et tilfredsstillende serviceniveau til rådighed for brugerne, så de uden problemer enten kan betjene sig selv eller søge information uden, at hjemmesiden går ned. 5

8 Case: BaneDanmark BaneDanmark omlagde i december 2010 deres hjemmeside med trafikinformation til en skyløsning baseret på Microsofts Azure-platform. I løbet af vinteren blev togdriften ramt af problemer i forbindelse med det hårde vejrlig, hvorfor rigtig mange brugere af den offentlige befordring søgte trafikoplysninger hos bl.a. DSB, Vejdirektoratet og BaneDanmark. DSB s hjemmeside blev lagt ned. Vejdirektoratets hjemmeside gik ned. Derimod fortsatte BaneDanmarks hjemmeside upåvirket. 5,5 mio. brugere besøgte BaneDanmarks hjemmeside i løbet af den dag, hvor der normalt er måske cirka brugere i samme tidsrum. Det kostede BaneDanmark 179 kroner ekstra at skrue op for driftskapaciteten. Opsamling Driftsomkostninger, skalérbarhed og tilgængelighed spiller ind i myndighedernes overvejelser og alle tre forhold har i varierende omfang været det afgørende argument for valg af skyen. Pris har med andre ord spillet en rolle for nogle myndigheder, mens det for andre har været den fleksible skalérbarhed, der har fremstået som den væsentligste fordel. 6

9 BRING YOUR OWN DEVICE (BYOD) Situationen i dag Det er godt på vej til at blive almindeligt, at virksomheder tillader medarbejderne at bruge deres egne computere og mobile enheder til arbejdsbrug. En nyere undersøgelse indikerer, at medarbejderne opnår en højere arbejdsglæde, er hurtigere ved tasterne og udviser større fleksibilitet, hvis de kan bruge deres egne devices sammen med virksomhedens applikationer 1. Gartner Group forudser, at alle virksomheder inden for de næste 2-5 år vil basere deres itinfrastruktur på blandede miljøer, hvor medarbejderne får mulighed for selv at medbringe eller vælge deres arbejdsredskab 2. BYOD-tendensen rejser dog en række væsentlige it-sikkerhedspolitiske spørgsmål, hvor udfordringen er, at når medarbejderne medbringer eget udstyr, skaber det en risiko for, at følsomme myndighedsdata kan lækkes eller stjæles. Derfor hviler der en stor opgave for itafdelingen - i et BYOD scenarie - med at få styr på, hvem der kan få adgang til data, og hvordan data kan deles. Myndighederne vurderer Flere af de adspurgte myndigheder peger på, at med cloud-baserede løsninger sparer itafdelingen tid og besvær i et stadigt mere omsiggribende BYOD-scenarie. Fordelene som nævnes er, at når myndighedernes løsninger er tilgængelige via browseren, slipper it-afdelingen eksempelvis for at skulle konfigurere, deployere og teste software-images til en række forskellige og meget lidt standardiserede hardware-platforme. Særligt kommunerne oplever disse muligheder som tillokkende, idet der på skole-området gennem nogle år har udviklet sig en tradition med at lade såvel elever som lærere medbringe og anvende deres eget udstyr i undervisningen. Som en af de adspurgte digitaliseringschefer nævnte: Skyen giver bedre mulighed for at understøtte BYOD, da vi har en række udfordringer og omkostninger med at installere softwarelicenser på medarbejdernes eget udstyr på den gammeldags facon. Licensmæssigt er det tillige markant nemmere at styre end diverse licensovervågningssystemer

10 Enkelte myndigheder forudser, at den øgede brug af meget forskellige enheder, som har det til fælles, at de ikke er konfigureret med it-sikkerhedspolitikker fra centralt hold, vil presse myndighederne til at implementere cloud-baserede løsninger, hvor datalagring ikke foretages lokalt men i skyen. De nævner, at med passende sikkerhedspolitikker kan skyen vise sig at være en effektiv måde for it-afdelingen at sikre myndighedernes data og samtidig give medarbejderne adgang til data når som helst og hvor som helst. En interviewperson giver udtryk for følgende vurdering af spørgsmålet om sikkerhedsniveauet i cloud-baserede løsninger: Kun den amerikanske regering bliver hacket mere end Microsoft, så de har rimelige gode erfaringer med sikkerhed. Fordi de er så store, så er de vant til at være under angreb. Statens It 3 er så lige pludselig kommet under angreb og har ikke prøvet det før. Så føler jeg mig mere sikker hos en kæmpeleverandør, som har kæmpe sikkerhedsafdelinger. Opsamling For flere af de adspurgte myndigheder har BYOD indgået som en væsentlig parameter i overvejelserne om en øget anvendelse af cloud-baserede løsninger. Begrundelserne har været at gøre it-løsningerne tilgængelige via skyen, lette styringen af licenser og den generelle fleksibilitet, clouden tilbyder. 3 Statens IT er en styrelse i Finansministeriet, som står for it-driften på ti ministerområder omfattende omkring 80 styrelser/institutioner. 8

11 INNOVATION Situationen i dag Mange offentlige myndigheder har stor fokus på innovation for at finde opfindsomme og smarte måder at løse de mange myndighedsmæssige udfordringer, de står overfor. Det skyldes ikke mindst den økonomiske situation, hvor behovet for at finde på nye intelligente og effektive måder at løse opgaverne på er stort, og denne efterspørgsel kommer særligt fra politisk side og fra myndighedernes centralforvaltninger. På flere områder handler innovationen om mere intelligente it-systemer, mere intelligente sammenstillinger af data, mere intelligente testforløb før løsninger anskaffes og implementeres i fuld skala. Et nyere internationalt studie fra London School of Economics påpeger, at cloud-baserede driftsmiljøer i en lang række tilfælde fører til øget innovation blandt andet på grund af den større fleksibilitet inden for infrastruktur, services og processser, som gør det muligt for organisationen at bevæge sig mere raskt igennem afprøvning af lyse idéer i form af eksperimenter, prototyper og lignende. 4 Myndighederne vurderer Flere af de interviewede myndigheder giver udtryk for, at cloud-baserede driftsmiljøer har givet dem nye kort på hånden i bestræbelserne på at tilføre deres projektportefølje en stærkere grad af innovation og agilitet. Baggrunden for dette er ifølge de adspurgte, at det er et almindeligt forekommende fænomen for mange myndigheder, at deres projektportefølje med tiden bliver præget af etablerede forretningsgange og den eksisterende portefølje af legacy-systemer, der har behov for at blive vedligeholdt og videreudviklet. I den forbindelse er det for disse myndigheder en selvstændig prioritet fortsat at friholde en del af myndighedens udviklingsressourcer til innovative udviklingsprojekter, der kan understøtte forretningen på nye måder og måske realisere hidtil usete effektiviseringsgevinster. De interviewede myndigheder påpeger i forlængelse heraf, at cloud-baserede driftsmiljøer kan udgøre en rigtig god sandkasse for innovative pilotprojekter, fordi de giver mulighed for at hive en server ned fra hylden på en time i stedet for at skulle gå igennem den mere formaliserede procedure med udarbejdelse af business case, indkøbsrekvisition, godkendelser, anskaffelse, levering og opsætning af de indkøbte servere. En enkelt myndighed nævner således som eksempel, at de på to uger formåede at gå fra ny idé til et fungerende proof of concept på en ny 4 No1.pdf 9

12 løsning, hvilket var kortere tid end det traditionelt tager for myndigheden at anskaffe selve serverne til applikationsudvikling. Case: Energinet.dk Cloud er for Energinet.dk blevet en sandkasse for værdiskabende aktiviteter. Et eksempel på et værdiskabende pilotprojekt: Vi har i 2012 oplevet en voldsom vækst i antallet af solceller i Danmark. I løbet af godt et år er vi gået fra næsten igen solcelleanlæg til anlæg. Det er så mange, at de pludselig er blevet en betydelig energikilde på ca. 500 MW. Energinet.dk har ansvaret for at drive elsystemet. Derfor er det vigtigt for os hele tiden at kunne estimere forbruget og produktionen i systemet. Det har eksempelvis gjort os rigtigt gode til at lave vindprognoser for at forudsige vindproduktionen, samt hvad forbrugerne forbruger hvornår. Men de solcellepaneler er en ny, stor, ubekendt faktor, som vi ikke har mulighed for at hjemhente produktionsdata fra direkte via traditionelle produktionsmålinger. Det skyldes, at solcellerne typisk er meget små produktionsanlæg, der er installeret i de private hustande. Derfor er der ikke de samme krav til onlinemåling, som der eksempelvis er for et kraftværk. Det betyder dog ikke, at der ikke opsamles produktionsdata for solcellerne. Rigtigt mange solcelleanlæg er nemlig koblet til internettet, så ejeren kan følge sin produktion via en webbaseret produktionsstatistik. Vi kontaktede derfor en solcelleleverandør og spurgte, om vi kunne få adgang til deres data. Det tog os under 14 dage, fra ideen til løsningen var realiseret. Ved at udvide løsningen med data fra flere solcelleleverandører forventer vi at kunne skabe en meget præcist realtidsbillede af solcelleproduktionen. Skal jeg lave en tilsvarende løsning på traditionel vis, så skal der købes servere. Det tager flere dage at få godkendt en indkøbsrekvisition og et par uger at få leveret hardware, som så skal konfigureres og installeres. På den tid havde vi allerede udviklet løsningen i et cloud-miljø, fortæller Morten Gade Christensen, Vice President og CIO hos Energinet.dk. Opsamling Flere af de adspurgte myndigheder vurderer, at de med skyen får gunstige muligheder for at teste og prøve nye innovative løsninger af i forhold til den klassiske måde at håndtere ideer og innovationsprojekter på. Eksempelvis gennem relativ enkel, let og prisbillig adgang til servere og dermed agilitet i udviklingen og med udsigt til innovative effektiviserings-gevinster. 10

13 FORRETNINGSFOKUS Situationen i dag Outsourcing af driftsmiljøer har været på dagsordenen i såvel private virksomheder som offentlige myndigheder gennem næsten to årtier. Målet med outsourcing er oftest omkostningsmæssige besparelser, mindre binding af kapital i anlægsinvesteringer og større fokus på kerneforretningen. Cloud-computing er en videreførelse af outsourcing, men med fokus på endnu højere grad af standardisering af såvel servere som software for at opnå en så effektiv udnyttelse af ressourcerne som muligt. I et klassisk outsourcing scenarie skal it-afdelingen have stor indsigt i en række driftsmæssige detaljer både for at kunne være en dygtig indkøber og for løbende at kunne styre leverandøren. I et cloud-baseret scenarie er det take it over leave it. It-afdelingen kan vælge mellem en række standardiserede ydelser, som leverandøren har defineret. Denne forskel kan betyde et skift fra fokus på de traditionelle it-drift og -support opgaver til fokus på at imødekomme forretningens efterspørgsel efter mere lønsomme digitale løsninger, der kan effektivisere forretningen. Myndighederne vurderer Det er en generel vurdering blandt de deltagende myndigheder, at cloud-baserede løsninger kan fungere som en løftestang for en transformation af it-afdelingens rolle, hvor de tekniske problemstillinger og spørgsmål om driftsoptimering og kapacitetsplanlægning skydes i baggrunden til fordel for et øget fokus på, hvordan digitale løsninger kan understøtte forretningens behov. Dette skyldes - ifølge flere af de interviewede myndigheder - at et karakteristisk træk ved cloudcomputing er, at skyen befrier kunden fra unødigt at skulle forholde sig til den bagvedliggende tekniske kompleksitet. Anskaffelse og implementering af it-løsninger kan derfor i princippet blive en sekundær problemstilling af mindre kompleksitet og betydning end de mere strategiske og forretningsmæssige dispositioner. Dette kan i nogen grad bidrage til at frigøre it-afdelingen fra at skulle omsætte forretningens beslutninger til et mere teknisk sprog med mange tekniske og for forretningen ofte svært forståelige termer. It-afdelingen og forretningen kan som en af de interviewede udtrykte det - opnå at få et fælles sprog, der gør det muligt sammen at diskutere og udvikle løsninger, der giver forretningsmæssig værdi uden, at detaljerede spørgsmål om de tekniske og driftsmæssige problemstillinger i forhold til den afledte itanskaffelse behøver at stille sig i vejen herfor. Som en digitaliseringschef udtrykte det: 11

14 Økonomiafdelingen er organisationens bad cop, ved at de altid skærer i budgetterne og itafdelingen kan på den baggrund blive organisationen good cop, hvis vi evner at udpege effektive standardsystemer, der understøtter forretningens behov til en lavere pris En anden digitaliseringschef beskrev transformationen med dette billede: Vi bliver nødt til at gå fra en skruetrækker rolle til en brokerrolle, så vi kan hjælpe forretningen med at få nytte af sine investeringer og sikre, at vi får skruet tingene rigtigt sammen. Opsamling Flere af myndighederne mener, at udviklingen indenfor cloud-computing vil stille store krav til fremtidens it-afdeling om en trinvis omstilling fra fokus på tekniske driftdetaljer til et endnu større fokus på at skabe forretningsmæssig værdi for hele myndigheden. Konkret peger de på, at den tekniske kompleksitet mindskes, og at dette vil frigive ressourcer til en transformation af it-afdelingen i retning af et øget forretningsfokus. 12

15 STANDARDISERING Situationen i dag Cloud-computing er en naturlig videreudvikling af de sidste mange årtiers bestræbelser på konsolidering, standardisering, it-arkitektur, projektledelsesværktøjer, fællesoffentlige løsninger m.m. Stadig større standardisering af it-miljøet gør, at myndighedernes systemporteføljer på flere og flere områder ligner hinanden. Cloud-teknologien repræsenterer på mange måder en kulmination på den mangeårige tendens til stadig større brug af standardsoftware i offentlige myndigheders it-miljøer i den forstand, at de forholdsvist enkelt kan trække fuldt standardiserede it-løsninger fra nettet og på den måde nyde de fulde fordele ved at dele it-understøttelse med en lang række andre myndigheder og virksomheder. Myndighederne vurderer Flere af de interviewede myndigheder peger på, at cloud-teknologien i kraft af den standardiserede ydelse, der som hovedregel tilbydes på tværs af kundegrupper og uden mulighed for individuelle specialtilpasninger repræsenterer et opgør med den ellers udbredte forestilling om, at enhver offentlig myndighedsopgave kræver sin egenudviklede løsning. De standardiserede løsninger, som er tilgængelige i cloud-miljøer, forfølger derimod en one size fits all -filosofi ud fra en betragtning om, at adgangen til stordriftsfordele og høj grad af skalérbarhed efter en billig, forbrugstakseret afregning er en væsentligt mere agil forretningsmodel tilpasset nutidens dynamiske måde at drive forretning på. De interviewede myndigheder peger endvidere på, at cloud-løsninger i kraft af deres stærkt standardiserede forretningsmodeller har potentiale til at udgøre et bolværk mod forretningens ofte mange særkrav til forskelligartede funktionaliteter, serviceniveauer og lignende. Skyen synes således ifølge flere af de adspurgte at være et godt middel til at fremme ensartethed og standarder og fremme opfattelsen af at myndighederne i mange tilfælde godt kan klare sig ved at spise med samme slags bestik, som naboen bruger. Som en digitaliseringschef udtrykte det: Man skal udnytte de muligheder, der er i de standarder, der er derude. Ligesom med standardsystemer er den største styrke der, hvor man kan ride på den effektive og billige fællesnævner og undgå alt for mange kundespecifikke tilpasninger. Der er et vist element af best practice i det og i det øjeblik, man siger, at "standardopsætningen kan jeg ikke leve med", så kører kasseapparatet hos leverandøren. Det bliver dyrt at udvikle og det bliver sandsynligvis udviklet specifikt til leverandørens platform. 13

16 Opsamling Flere af myndighederne peger på, at skyen med sine standardløsninger fremmer tankegangen om, at myndighederne ikke er mere specielle, end at de kan spise med samme slags bestik' og at skyen kan være en effektiv og billig fællesnævner. SAMMENFATNING Myndighederne har med forskellige begrundelser og ud fra forskellige behov analyseret sig frem til, hvor der har været størst umiddelbart potentiale i at anvende en cloud-baseret løsning. Undervejs på den rejse har de erfaret en lang række yderligere potentialer og gevinster og er på den baggrund næsten alle overbeviste om, at de i de kommende år vil omlægge flere systemer til skyen. Hovedparten ser dog fortsat en række barrierer for en egentligt større omlægning, som hvis de ikke adresseres af den enkelte myndighed eller i fællesoffentligt regi har potentiale til at bremse brugen af cloud-computing. Det næste kapitel indeholder en nærmere gennemgang af de væsentligste barrierer, som myndighederne har givet udtryk for. 14

17 2. BARRIERER FOR VALG AF CLOUD-BASEREDE LØSNINGER I dette kapitel fremhæves en række temaer, der repræsenterer de væsentligste overvejelser, herunder barrierer som offentlige myndigheder gør sig i forbindelse med beslutninger om at anvende cloud-baserede it-løsninger. Følgende 4 temaer og barrierer vil blive gennemgået: 1. Stor portefølje af ældre legacy-systemer 2. Sikkerhed i skyen 3. Oppetidsgaranti på kritiske forretningssystemer 4. Leverandørmodenhed De enkelte temaer vil blive gennemgået nærmere i det følgende. LEGACYSYSTEMER De fleste offentlige myndigheder ligger i dag inde med en portefølje af nye og ældre systemer, som hver især understøtter forskellige dele af myndighedens opgaver. Løsningerne vil ofte være indbyrdes forbundne, idet de kan have brug for at udveksle data. Systemporteføljen vil som oftest være resultatet af en længere årrækkes udviklingsarbejde, og mange systemporteføljer er derfor sammensat af flere forskellige systemplatforme, driftsaftaler og arkitekturer. Flere af de adspurgte myndigheder fremhæver netop denne kompleksitet som i vid udstrækning hidrører fra de gamle legacysystemers tværgående afhængigheder som en årsag til, at de er betænkelige ved på nuværende tidspunkt at gå fuldstændigt over til et cloud-baseret driftsmiljø. Som en af de adspurgte digitaliseringschefer udtrykker det: Du binder dig til en løbende opgradering. Det er hvad jeg ønsker for 75 pct. af porteføljen. Også at it-afdelingen slipper for at bakse med det. Men jeg har 25 pct. hvor der er nogle integrationer mellem Office og gamle systemer, som ikke kan følge med i den udvikling. Og det bliver simpelthen rævedyrt, hvis man som myndighed skal ind og finansiere udvikling af nye integrationsløsninger. De interviewede myndigheder påpeger stort set alle, at der alene i det sammensatte landskab af driftsaftaler ligger et stort rationaliseringspotentiale forbundet med en harmonisering af hosting-platformen og at en cloud-baseret strategi kan være anledningen til at fremskynde en sådan. Omvendt peger myndighederne på, at har man en meget sammensat systemportefølje, må cloud-baserede løsninger på kort sigt forventes at skulle optræde side om side med legacyporteføljen. I forbindelse med valg om at lægge en applikation i skyen bør man som myndighed derfor se på, om bestemte løsninger er særligt egnet til at lægge i skyen i relation til den portefølje, som de indgår i. Det kan eksempelvis være fordi løsningen er relativt velafgrænset fra det øvrige miljø. Eller der kan være tale om en løsning - som alle andre løsninger trækker på og derfor kan udgøre en kapacitetsmæssig flaskehals i et traditionelt driftsmiljø, og hvor denne løsning måske med fordel kan lægges i skyen og nyde godt af den skalérbarhed, som dette driftsmiljø giver. 15

18 Man bør som myndighed imidlertid være opmærksom på, at skyens kapacitetsmæssige skalafordele kun i begrænset omfang høstes ved at lægge en applikation ud i skyen i uændret form. Det skyldes, at skyens ubegrænsede computerkraft først for alvor kommer til sin ret, når den kan udmønte sig i samtidig afvikling af flere instanser af en applikation. Ønsker man som myndighed således til fulde at udnytte cloud-miljøets ubegrænsede skalérbarhed, vil det være nødvendigt først at sikre, at de applikationer, der lægges ud i skyen, er delt op i en række mindre komponenter, som snakker sammen på tværs, og som kan afvikles i et vilkårligt antal samtidige instanser. Dette kan eksempelvis sikres ved at tilrettelægge systemporteføljen efter de såkaldte serviceorienterede arkitekturprincipper. Generelt er det vurderingen, at de myndigheder der har et meget stort antal systemer og dermed mange ældre systemer, står over for en udfordring med at udnytte det fulde potentiale ved skyen. Dette forhold kan derfor være en væsentlig bremse for den trinvise overgang til skyen og dermed en væsentlig bremse for på samfundsøkonomisk plan at indhøste de ressourcemæssige gevinster. Myndighederne kan dog vælge at udarbejde en flerårig cloud-strategi og langsomt men sikkert få gjort deres applikations- og driftportefølje klar til skyen, ligesom cloudleverandørerne kan være behjælpelige i en overgangsperiode med fleksible licensvilkår, så myndighederne kan etablere små isolerede øer. SIKKERHED Usikkerhed omkring forholdene vedrørende persondata og disses integritet i cloud-baserede driftsmiljøer nævnes af mange myndigheder som en væsentlig barriere for øget brug af skyen. De myndigheder, der går med overvejelser om brug af cloud-baserede løsninger er meget opmærksomme på, hvad der vil ske med deres mulighed for at kontrollere, hvem der har adgang til data, når deres systemer lægges i skyen. Det er en naturlig bekymring al den stund, at myndighederne naturligvis har til ansvar at drage omsorg for en forsvarlig behandling af de ofte følsomme data, som betros i myndighedens varetægt, ligesom myndighederne godt vil agere lovformelige og sikre, at der ikke kan drages tvivl om datasikkerheden. Når en myndighed vælger at flytte et system i skyen, vil det meget forståeligt blive oplevet som en ny situation, hvor man forud for beslutningen har behov for at danne sig et overblik over, hvad de nye omgivelser har af konsekvenser i forhold til risikoen for uautoriseret tilgang til data. De interviewede myndigheder med erfaringer fra brug af cloud-baserede løsninger påpeger imidlertid, at de sikkerhedsmæssige overvejelser forbundet med at lægge et system i skyen på mange måder minder om de tilsvarende overvejelser, der går forud for indgåelse af en aftale med en driftsleverandør om ekstern drift af et system. Det betyder i praksis, at myndigheden forholder sig til hvilke formelle garantier, leverandøren kan stille i relation til placering af data og adgang til disse 5. Andre myndigheder har fremhævet, at myndigheder i mange tilfælde vil have en lang række systemer og services, som ikke vedrører behandling af personfølsomme oplysninger. I kommunerne gælder dette således i et vist omfang i skolevæsenet og i forbindelse med teknik og 5 Se eksempelvis Datatilsynets udtalelse om Behandling af personoplysninger i cloud-løsningen Office 365 : 16

19 miljøopgaver, mens statslige og regionale myndigheder tilsvarende kan lægge eksempelvis information fra hjemmesider, driftsinformation og andre former for trafikdata i skyen. Endelig påpeges det af flere af de interviewede myndigheder, at man med brug af teknikker som eksempelvis pseudonymisering af data og kryptering kan opnå mange af skyens fordele med en begrænset tilpasning af egne systemer. Generelt er det vurderingen, at såvel lovgivning som regler på området bør ændres, så de afspejler den verden vi går i retning af og dermed skaber nogle gode lovgivningsmæssige rammer for myndighedernes ressourceoptimering. Det er dog samtidig vurderingen, at flere myndigheder og leverandører overbetoner de sikkerhedsmæssige udfordringer og tillægger dem større betydning, end der er egentlig belæg for. Det kan måske skyldes, at mange kan have en interesse i at opretholde status quo og ikke ændre de nuværende forretningsmodeller eller den måde systemporteføljen administreres på i den enkelte myndighed. Alt i alt udgør de sikkerhedsmæssige spørgsmål en vis barriere for udviklingen, som dog også er præget af, at der er opstået myter om, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre. OPPETIDSGARANTI Flere myndigheder driver systemer af en karakter, hvor det er af afgørende betydning, at oppetiden er så tæt på 100 pct. som muligt. Det hænger sammen med, at systemerne varetager afgørende opgaver af kritisk betydning inden for eksempelvis overvågning af drift, infrastruktur og realtidsrapporteringer m.m. Flere af de adspurgte myndigheder giver udtryk for, at de relativt standardiserede driftskontrakter, som tilbydes af cloud-leverandørerne ikke har nået et niveau, hvor de kan modsvare den oppetidsgaranti, som man kan forhandle sig frem til i en skræddersyet aftale. Det skyldes fortrinsvis, at et cloud-baseret driftsmiljø indrettes efter one size fits all -tankegangen, hvorfor de relativt få specialtilfælde, der omhandler meget driftskritiske systemer ikke kan rummes inden for den forretnings- og afregningsmodel, som cloud-leverandørerne tilbyder. De interviewede myndigheder påpeger endvidere, at det er et fåtal af systemer, der reelt vil have sådanne høje krav til oppetid, og at den indbyggede redundans i et cloud-baseret driftsmiljø kombineret med de reducerede behov for servicevinduer i forbindelse med systemopdateringer for langt de fleste anvendelsesscenarier vil være ensbetydende med en væsentligt forbedret oppetid. Generelt et det vurderingen, at der på tværs af alle offentlige myndigheder findes en række forretningskritiske systemer, hvor opretholdelsen af 99,99 pct. oppetid potentielt kan være et spørgsmål om liv og død og hvor de nuværende cloud-leverandører ikke kan indfri kravene. Det er dog i den forbindelse væsentligt at bemærke, at der for langt hovedparten af de offentlige myndigheders systemer er indgået driftsaftaler med en garanteret oppetid, der svarer til eller er ringere end, hvad cloud-baserede miljøer kan garantere. Alt i alt vurderes behovet for garanteret oppetid til forretningskritiske systemer ikke at være en væsentlig barriere for udviklingen, om end det naturligvis kan være det for enkelte myndigheder og vedrørende enkelte systemer. LEVERANDØRMODENHED Den offentlige sektor er afhængig af professionelle leverandører og konsulenter, der så at sige har som mission at skabe mere værdi for den enkelte offentlige kunde. Det gør de eksempelvis ved at bidrage med viden og know how i forbindelse med anskaffelse af ny teknologi eller 17

20 teknologimodernisering. Andre leverandører tilbyder hjælp til at indhente teknisk og forretningsmæssig ekspertise eller bistand til at effektivisere forretningsgangene gennem anskaffelse af nye systemer osv. Fælles for alle gælder det, at indkøberne i den offentlige sektor så vidt muligt bør kunne stole på de råd og anbefalinger såvel konsulenter som it-leverandører kommer med. Derfor er viden om nye teknologiske trends og hvilke potentialer, de kan have for myndigheden af afgørende betydning. Flere af de interviewede myndigheder giver udtryk for, at leverandørerne generelt set og med undtagelser er relativ umodne i forhold til at forstå potentialerne i cloud-baserede løsninger og driftsscenarier. Flere leverandører opleves som fastlåst i en teknologi tankegang af i går og uden blik for de forretningsmæssige værdier, som cloud-baserede løsninger kan tilbyde offentlige myndigheder i forbindelse med nye systemanskaffelser, tilbud om hostede løsninger, rådgivning i forbindelse med konkurrenceudsættelse af driften, vedligehold osv. De interviewede myndigheder giver udtryk for, at de i forbindelse med at lægge løsninger i skyen har savnet konkret faktabaseret viden om mulighederne ved skyen fra leverandør-side. F.eks. at udnytte de skalafordele og integrationsmæssige muligheder, som et cloud-baseret driftsmiljø kan tilbyde. Som en af de adspurgte udtalte: Nogle leverandører synes mere optaget af at beskytte deres egen forretning end at skabe værdi for kunden. Sammen med de offentlige kunder kunne de jo i virkeligheden udvikle deres egen forretning og bringe den over dørtrinnet til en ny digital forretningsverden. Generelt kan leverandørerne udgøre en væsentlig bremse på kort sigt for udviklingen, men det er også vurderingen, at i takt med at stadig flere private virksomheder og offentlige myndigheder går på skyen vil markedet modnes og dermed leverandørside modnes. SAMMENFATNING De interviewede myndigheder giver udtryk for, at det i forbindelse med overvejelser om brug af cloud-baserede løsninger er særligt relevant at være opmærksom på forhold som legacysystemer, sikkerhed i skyen, oppetidsgaranti, leverandørmodenhed og rammerne for offentlige anskaffelser. Myndighederne med erfaring fra brug af cloud-baserede løsninger giver imidlertid også udtryk for, at det i forhold til disse opmærksomhedspunkter er muligt at lægge et snit, der gør det muligt at høste fordelene ved drift i skyen samtidig med, at de øvrige hensyn respekteres. 18

21 3. PERSPEKTIVERING I de foregående 2 kapitler er en række begrundelser og barrierer for valg af cloud-baserede løsninger blevet præsenteret. I dette kapitel tegnes et billede af hvilke overordnede tendenser, der præger dagsordenen i relation til offentlige myndigheders digitaliseringsaktiviteter og som dermed kan forventes fremadrettet at udgøre rammebetingelserne for offentlige myndigheders brug af skyen. Der er således tale om nogle generelle rammevilkår for digitalisering i den offentlige sektor snarere end teknologi- og markedstendenser på cloud-området som helhed. Det er vurderingen, at følgende tendenser har potentiale til at præge digitaliseringsdagsordenen i de kommende år og hermed dagsordenen for offentlige myndigheders anvendelse af cloudbaserede løsninger: Fremtidens borgerkontakt og betjening foregår på nettet Myndigheder efterspørger nye digitaliseringskompetencer Information og apps er tilgængelige her og nu Mere effektiv offentlig administration Big data bliver nøglen til bedre ledelse og planlægning I det følgende vil de enkelte tendenser blive gennemgået mere uddybende. FREMTIDENS BORGERKONTAKT OG BETJENING FOREGÅR PÅ NETTET Stadig flere borgere oplever, at det i en travl hverdag er en befrielse at kunne ordne sine forretninger med det offentlige i ro og mag hjemmefra, når man har tid til det. Det bliver derfor i stigende grad almindeligt for borgere og virksomheder at betjene sig selv digitalt på nettet, når man eksempelvis skal melde sig arbejdsledig, gøre krav på pension, søge om boligstøtte, anmelde flytning, indberette selvangivelse og lignende. Ligesom borgerne forventer at kunne finde relevant information på nettet. 19

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Cloud i brug. Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur

Cloud i brug. Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur Cloud i brug Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur 02 Indhold > Executive Summary............................................................... 03 Digitaliser.dk.....................................................................

Læs mere

Strategi for Regional IT

Strategi for Regional IT g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform

Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform INDLÆG 16 DIGITAL TRANSFORMATION Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform Shila Henriksen 03.11.2015 CGI Group Inc. 2015 Shila Henriksen Uddannelse Civiling, Software Eng.

Læs mere

Digital ledelse muligheder og udfordringer

Digital ledelse muligheder og udfordringer www.pwc.dk Digital ledelse muligheder og udfordringer Inspirationsoplæg på DDB Strategidag 2016 1. juni 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Mulighederne: Kort om fremtidens digitale udvikling Det

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Ganske kort om CEDI Følger den offentlige digitalisering m.h.p. at rådgive myndigheder

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Geodata på vej mod et gennembrud

Geodata på vej mod et gennembrud Geodata på vej mod et gennembrud FOT Danmark Troels Andersen, CEDI Agenda Et kig fra sidelinjen På vej mod et gennembrud Centrale udfordringer Anvendelse og udvikling Et kig fra sidelinjen Debatten om

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Notat Vedrørende: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Sagsnavn: Anvendelse af IT-provenu/midler til IT-udvikling Sagsnummer: 17.00.00-G01-84-16 Skrevet af: Lone Thomsen, Bent

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

SAXOTECH Cloud Publishing

SAXOTECH Cloud Publishing SAXOTECH Cloud Publishing Fuld hosted infrastruktur til mediebranchen Stol på flere års erfaringer med hosting til mediehuse Fuld tillid til et dedikeret team af hostingeksperter Opnå omkostningsbesparelser

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Horsens Kommunes Digitaliseringsstrategi

Horsens Kommunes Digitaliseringsstrategi Horsens Kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Strategiske Indsatser Strategiområder Strategiske projekter Vi er en kommune, hvor effektiv udnyttelse af digitale muligheder er forankret i en decentral

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S)

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Talepapir J.nr. 09/02011 Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Svar på spørgsmål O Hvad er ministerens holdning

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Projekt og porteføljestyringsværktøj i Unipension

Projekt og porteføljestyringsværktøj i Unipension Projekt og porteføljestyringsværktøj i Unipension Agenda Ny strategi og forandring stiller krav til overblik Kort fakta om Unipension Hvorfor havde vi behov for et projekt og porteføljestyringsværktøj

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

22. juni 2010 KMD A/S DIAS 1. Infrastructure Optimization. Greve Kommune. Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk

22. juni 2010 KMD A/S DIAS 1. Infrastructure Optimization. Greve Kommune. Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk DIAS 1 Infrastructure Optimization Greve Kommune Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk Agenda DIAS 2 _ Formål med IO _ Gennemgang af IO modellen _ IO analyse hos Greve Kommune _ Opsummering

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis 14.oktober 2009 Først spurgte vi borgerne om deres behov 14.oktober 2009 Nuuk Karo, 43 år Behov: Ansøge om kontanthjælp Naussunguak, 25 år Behov: Anmelde flytning

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2 Status for ændringer Version Dato Navn Bemærkning 1.0 24-04-2007 Vedtaget i Regionsrådet 1.1 13-02-2012 IMT-Informationssikkerhed Tilpasning af terminologi 1.2 15-10-2012 IMT-Informationssikkerhed Rettelse

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Canon Business Services

Canon Business Services Canon Business Services "Transforming your business" Canon Business Services I et landskab, hvor kundeadfærden hele tiden ændrer sig, ændrer det også den måde, virksomheder arbejder på, samt hvordan de

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

as a Service Dynamisk infrastruktur

as a Service Dynamisk infrastruktur Dynamisk infrastruktur Vi bygger dynamisk infrastruktur...... og holder den kørende Om jeres it-infrastruktur fungerer optimalt, er i bund og grund et spørgsmål om kapacitet. Og så er det et spørgsmål

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

FM 2011 Survey: Aktiviteter og forventninger. Facilities Management kommer styrket ud af krisen

FM 2011 Survey: Aktiviteter og forventninger. Facilities Management kommer styrket ud af krisen FM 2011 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management kommer styrket ud af krisen Udvider eller fastholder budget trods generelle nedskæringer Stor og øget opmærksomhed på FM fra topledelsen

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN

BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Forslag vedtaget af SAGERA styregruppen 31.01.17 Vision Målbillede for den fælleskommunale rammearkitektur Rammearkitekturen

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Skab en bæredygtig forretning med It-systemer skræddersyet til vækst!

Skab en bæredygtig forretning med It-systemer skræddersyet til vækst! Skab en bæredygtig forretning med It-systemer skræddersyet til vækst! Claus Hedeager Pedersen, International markering manager, Mamut Iværk&Vækst2011 9. september 2011 1 At forenkle og effektivisere hverdagen

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Indholdsfortegnelse Digitaliseringsstrategi 2012 2015... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Vision og mål for digitaliseringsstrategi 2012 2015... 4 Erfaringer

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere