ET KRITISK SYN PÅ BEGREBET SOCIAL ARV A CRITICAL VIEW OF THE CONCEPT SOCIAL INHERITANCE

Transkript

1 ET KRITISK SYN PÅ BEGREBET SOCIAL ARV A CRITICAL VIEW OF THE CONCEPT SOCIAL INHERITANCE 1. juni 2014 Martin Klavsen & Randi Bechsgaard Jensen Bachelor foråret 2014

2 UC Syddanmark Pædagoguddannelsen Campus Esbjerg Bachelor Forside eller opgavens side 2 Studienr.(e): PE & PE39134 Navn(e): Randi Bechgaard Jensen & Martin Klavsen Vejleder: Kjeld Askjær Nielsen Dato: 1. juni 2014 Et kritisk syn på begrebet social arv A critical view of the concept social inheritance Denne opgave er udarbejdet af (en) studerende på Pædagoguddannelsen UC Syddanmark Campus Esbjerg. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatterens(nes) tilladelse (jf. dansk lov om ophavsret). Beregningsgrundlaget ved skriftlig opsætning: Ved en side forstås formatet A4 med typeenheder i gennemsnit pr. side inkl. mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne Denne opgave består af i alt _ typeenheden inkl. mellemrum. Tro- og love erklæring: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven, samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af Studerendes underskrift: Studerendes underskrift: Studerendes underskrift: Studerendes underskrift: Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån: Ja Nej UC Syddanmark Campus Esbjerg Pædagoguddannelsen Degnevej Esbjerg Ø

3 Resume Vi har i denne opgave undersøgt begrebet social arv ud fra psykologisk og sociologisk tilgang for at forstå begrebets konsekvenser for individets position i samfundet, samt pædagogens rolle i det forebyggende foranstaltnings arbejde med social arvs-ramte børn og unge og kritisk diskuteret brugen af begrebet og dets fordele og ulemper. Vi brugte cases til at implementere psykologiske og sociologiske teorier, som kunne kaste lys over forståelsen af begrebet social arv, samt dens problematikker. Derudover benyttede vi evidensbaseret viden i form af statistikker omkring uddannelse, sociale problemer og økonomiske faktorer til at afkræfte eller bekræfte den sociale arvs betydning i forhold til Niels Ploug og Morten Ejrnæs. Vi kom frem til at begrebet er upræcist og derfor ikke brugbart i forskning og praksis, derimod er chanceulighed, risikofaktorer og social ulighed mere anvendelige. Vi fandt derudover at familien og samfundet har en påvirkning på individets muligheder og ressourcer i opnåelsen af uddannelse, arbejde og livsstil.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstillinger Problemformulering Emneafgrænsning Empiri... 3 Case 1 Louise... 3 Case 2 Johannes... 4 Statistikker Teori... 5 Psykologisk perspektiv... 5 Stern... 6 Tilknytningsteori... 7 Omsorgssvigt... 8 Analyse af det psykologiske perspektiv... 9 Sammenfatning Sociologisk perspektiv Socialisering Bourdieu Analyse af det sociologiske perspektiv Sammenfatning Forebyggende foranstaltning Kontaktperson Maslow Honneth Analyse af forebyggende foranstaltning Sammenfatning Mønsterbryder Mønsterbryder processen Mestring- og overlevelsesstrategier Giddens Analyse af mønsterbryder Sammenfatning Delkonklusion Diskussion Niels Ploug: Morten Ejrnæs: Vurdering: Konklusion... 35

5 10 Perspektivering Litteraturliste Bøger Internet Bilag Bilag 1- Trin i produktionen af sociale forskelle Bilag 2 Økonomisk støtte Bilag 3 Sammenhæng mellem forældre og unges sociale problemer Bilag 4 Tre generationers uddannelsesforløb Bilag 5 Denciks socialiseringssommerfugl Bilag 6 Maslows behovspyramide... 43

6 1. INDLEDNING Begrebet social arv bliver brugt flittigt både af politikere, pædagoger, socialrådgivere og andre fagfolk. Begrebet er meget betydningsfuldt, idet det bruges som forklaring på samfundets ulighed og alvorlige sociale problemer som bl.a. boligforhold, psykiske lidelser og kriminalitet. Der er derfor blevet forsket i den sociale arv og opvækstmiljøets betydning for børnenes senere livschancer. Samtidig er der blevet sat mere fokus på dagtilbuddenes muligheder for at bekæmpe den sociale arv, som er blevet implementeret i Dagtilbudsloven 1 stk. 3: forebygge negativ social arv og eksklusion. ( Social arv kan både være positiv og negativ, men det er den negative sociale arv vi vil undersøge. Gyldendals Psykologisk-Pædagogisk Ordbog beskriver social arv, som tilegnelse af viden, holdninger og personlighedstræk gennem opvækstmiljøet; barnets overtagelse af forældrenes personlighedstræk og dermed udfoldelsesmuligheder. (Hansen 2008, side 431) Gustav Jonsson er den såkaldte fader til den sociale arv. På baggrund af hans undersøgelser lavede han teorien den sociale arv. Hans grundlæggende teser var, at kriminalitet og anden afvigelse arves, at afvigelse består fra generation, at afvigelse bliver talmæssigt mere omfattende fra generation til generation, og at afvigelserne bliver mere alvorlige fra generation til generation. (Ploug 2007 s. 11) Angående social arv deler Niels Ploug (Ploug, 2007) det samme syn med andre teoretikere, at det er blevet et diffust, socialpolitisk begreb, som er svært at beskrive klart og præcist, idet der ikke findes et samfundsvidenskabelig teori om social arv. Social arv kan dog anvendes som et redskab til at finde ud af, hvilken betydning opvækst og opvækstbetingelser kan have for et menneskes muligheder og chancer i samfundet. Den kan også bruges til at forklare uligheder i fx uddannelse, arbejdsmarked og sundhed. Det er derimod vigtigt, at man er klar over, at man ikke kan anvende begrebet til at forudse, hvem der vil få et godt liv, og hvem der vil få et dårligt liv. Man ved ikke nok om årsager og processer bag social arv, men man ved, at de påvirker adfærd og handlekompetencer. Man ved også, at belastninger og social udsathed under 1

7 opvæksten kan skabe problemer og begrænsninger for nogle mennesker, mens andre ikke ser ud til at blive påvirket. Det er der endnu ikke nogen forklaring på. Ifølge Morten Ejrnæs (Ejrnæs 2004) bliver begrebet brugt til 3 vidt forskellige fænomener såsom overførsel af sociale problemer fra forældre til børn, risikofaktorer i barndommen og chanceulighed med hensyn til at få uddannelse. Det faktum, at vi bruger begrebet negativ social arv til at dække over forskellige fænomener for eksempel vold og seksuelle overgreb samt fattigdom og lavt uddannelsesniveau, ser han som et problem. Ifølge Ejrnæs er begrebet uklart, da det både bruges til at referere til samfundsstrukturelle forhold og psykologiske mekanismer. Begrebet har ingen forskningsmæssig værdi og er blevet stærkt værdiladet, som noget ondt der skal bekæmpes. 2 PROBLEMSTILLINGER Derfor har vi valgt at finde ud af, hvad den sociale arv er, samt hvilken betydning den kan have på individets position i samfundet i forhold til en psykologisk og sociologisk forståelse af begrebet. Derudover undrer vi os over, hvorfor nogle børn klarer sig bedre end andre på trods af forældrenes position, og dermed også hvordan vi som pædagoger kan hjælpe dem med at bryde med den sociale arv i det forebyggende foranstaltnings arbejde. Vi vil også se nærmere på forståelsen af begrebet i forhold til Niels Ploug og Morten Ejrnæs, samt fordele og ulemper af brugen af begrebet social arv. 3. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan man ud fra et psykologisk og sociologisk perspektiv forstå begrebet social arv, samt hvilke problematikker kan være forbundet hermed? Hvordan kan pædagogen hjælpe de socialt udsatte børn og unge? 4. EMNEAFGRÆNSNING Vi har valgt at begrænse os til den psykologiske og sociologiske påvirkning i forhold til barnets sociale arv, samt dennes problematikker ift. individets sociale position i samfundet. Vi ser på 2

8 den sociale arv fra et psykologisk perspektiv, idet den repræsenterer individaspektet, samt den sociologiske perspektiv da den står for samfundets påvirkning. Vi har valgt at begrænse os til den forebyggende foranstaltning overfor socialt udsatte børn og unge, men vi er klar over at omfanget af mistrivsel kan ende med anbringelse. Vi har valgt at gøre brug af to fiktive cases, som vi selv har kreeret, vi har da to forskellige situationer, som vi kan bruge i henhold til vores teori. Vi har valgt cases, idet vi ser muligheder i at implementere teori i konkrete praksissituationer. Vi har derudover valgt at benytte os af statistikker fra dansk forskning, hvilket vi gør brug af for at finde ud af, om det er relevant at snakke om den sociale arvs indflydelse. 5 EMPIRI De to nedenstående cases er fiktive. Vi har konstrueret dem ud fra vores erfaringer i praktikkerne. CASE 1 LOUISE Louise er 4 år, hun bor sammen med sin storesøster Amalie på 13 år, samt sin mor, Astrid og hendes nyeste kæreste Carl. Moren har i en årrække været alkoholiker og giver hendes mor skylden, da hendes barndom var præget af vold og alkohol. Hun har aldrig fået taget sig sammen til at få en uddannelse, da alkoholen havde en større indflydelse på hverdagen. Hun kan ikke holde på et arbejde, så hun er på kontanthjælp. Hendes nye kæreste Carl er på førtidspension på grund af en arbejdsskade. Deres hverdag består af at besøge den lokale kro, hvor de er stamkunder. Her sidder størstedelen af deres netværk også hele dagen. Louise er lige startet i en ny børnehave, da Astrid ikke mente, at pædagogerne skulle blande sig i, hvem der hentede Louise, og hvordan deres hverdag skulle være. Deres hjem er uhygiejnisk, der ligger skrald, tøj og katte ekskrementer over det hele. Madrester fra mange dage flyder i køkkenet. Louise kommer tit i børnehave uden madpakke, og hun ser usoigneret ud. Louise har lange dage i børnehaven, da Astrid og Carl er mest berusede om eftermiddagen, hvor de beder Amalie, når hun kommer hjem fra skole, om at hente Louise. Amalie og Louise ses tit på vej ned til købmanden med poser fulde af flasker. 3

9 Louise sidder tit og holder udkig ved vinduet sidst på eftermiddagen. Når Louise ser Amalie kommer og henter hende skynder hun sig ud til døren og hopper op til Amalie. Når hun ser, at det er hendes mor, virker Louise ikke glad men nærmest forvirret. Her fortæller pædagogerne om hendes dag i børnehaven, men hun virker utålmodig og ikke interesseret. Pædagogerne har snakket med moren om hentning samt rent tøj mm., hvilket ikke har gjort nogen ændring af Louises situation. Pædagogerne har i den korte tid, de har haft hende observeret, at det ikke lykkes hende at komme ind i legesituationer, samt hendes sprog ikke er på hendes jævnaldrendes niveau. Louise har altid en bamse med, som er meget beskidt og lugter. En dag er den blevet væk i børnehaven, hun græder og råber, hun slår med arme og ben efter pædagogerne, når de prøver at trøste hende. En dreng finder bamsen ved gyngerne og kommer hen til Louise med den. Louise reagerer både sproglig og kropslig voldsom over for drengen. Pædagogerne prøver ofte i det daglige at integrere hende i gruppen, dette har ikke båret frugt. Deres indsats er nu blevet nedsat i forhold til tidligere, da de ikke ser nogen fremskridt hverken på Louise eller Astrid. CASE 2 JOHANNES Johannes er 15 år og bor sammen med sin mor og hans 5 brødre. De 4 ældste heriblandt Johannes har den samme far, og de 2 yngste en anden. Moren er skizofren og er i perioder indlagt på psykiatrisk afdeling, da hun glemmer at tage sine piller. Johannes og hans 3 ældre brødre bor hos deres far når moren er indlagt. Han arbejder ikke og er dermed på kontanthjælp, samt lever af erstatningspenge, som han fik fra en bilulykke. Han har ingen uddannelse. Faren er vokset op i en familie præget af vold og har tidligere været medlem af Hells Angels, men blev smidt ud. Dog er han stadig i kontakt med de fleste fra HA. Under drengens ophold hos faren, bliver der ikke lagt vægt på lektielæsning, men mere på farens yndlingssport, boksning. Faren mener, at for at blive en RIGTIG MAND skal man lære at klare sig selv i det hårde samfund, vi lever i, og det opnår man ved at kunne slå fra sig. En gang i ugen skal brødrene slås imod hinanden, den som taber bliver straffet af faren. Han mener, at de kan lære af det. 4

10 Han kommer ofte i skole med blå mærker og småskader. I skolen er Johannes udad-reagerende og søger konflikter med de andre elever. Læreren har snakket med Johannes om at eksamen nærmer sig og ved, at han kan få gode karakterer, hvis han gør sig umage. På grund af morens sygdom samt hans opførsel i skolen har Johannes fået tilknyttet en kontaktperson, som besøger ham 6 timer i ugen, for at snakke med ham og hverdagen samt hans situation. Faren mener ikke, dette er nødvendigt, da han nok skal lære Johannes at klare sig selv. Kontaktpersonen må ikke komme ind i lejligheden, så Johannes må mødes med ham andre steder. STATISTIKKER Vi har valgt at gøre brug af modellen Trin i produktionen af sociale forskelle i sundhed og sygelighed (jf. bilag 1), for at tydeliggøre betydningen af den sociale arvs følger. Derudover for at få et overblik over den social arvs brede aspekter forholdsvis: økonomisk (jf. bilag 2), sociale problemer (jf. bilag 3) og til sidst uddannelsesmæssigt (jf. bilag 4). Vi har valgt disse på baggrund af Plougs og Ejrnæs udtalelser om begrebets omfang, for at forstå dybden samt problematikkerne herom. Disse vil vi bruge for at undersøge, om der egentlig er tale om en social arv for hvert perspektiv, samt om dette begreb kan bruges i dets store omfang i forhold til Niels Ploug og Morten Ejrnæs. 6. TEORI PSYKOLOGISK PERSPEKTIV Vi har gjort brug af Daniel Stern, som er amerikansk læge og psykoanalytiker. Han lægger vægt på samspillet mellem barn og omsorgsperson. Derefter kommer John Bowlby, engelsk læge og psykiater ( ), hans tilknytningsteori handler om forholdet mellem barn og omsorgsperson, som er grundstenen i barnets tillid til sig selv og omverdenen. Til sidst i dette afsnit vil vi komme ind på omsorgssvigt, hvor vi gør brug af John Aasted Halse, dansk psykolog og pædagog, hans definition af omsorg og omsorgssvigt, samt Kari Killén, norsk psykolog, hendes fire former for omsorgssvigt, som vi vil bruge til at belyse de fysiske og psykiske skader på barnets udvikling. 5

11 Stern Daniel Stern (Gulbrandsen, 2009) er psykiater, psykoanalytiker og spædbørnsforsker, han tager udgangspunkt i barnets ydre adfærd og definerer barnets måde at erfare på, hvad der sker inde i barnets indre kerne, samt hvordan barnet oplever sig selv og omverdenen. Stern anser barnet for at være socialt, da det er det konkrete samspil med omsorgspersonerne, som giver barnet følelsesmæssige oplevelser samt erfaringer. Han beskriver fem udviklingsfaser, som fortsætter hele livet igennem, da han mener at vi aldrig vokser fra nogle af faserne. Det emergente selv (0-2 mdr.) Denne udvikles i de første uger af barnets liv. Barnet kan fra fødslen lugte, smage, høre, føle og se, disse sanser bruger barnet til samle et billede af omverdenen. Barnet kan genkende sin moder på stemmen, lugten og bevægelsesmønstre. Denne opfattelse kalder Stern amodal perception, genkendelse sker på tværs af forskellige sanser. Samspillet mellem barn og omsorgsperson vil berøre barnets vitalitetsaffekt, som er baseret på følelsers intensitet. Den måde man håndterer og taler til barnet på, som bidrager til at ændre og regulere barnets vitalitetsaffekter. Kerneselvet (2-6 mdr.) Barnet kan nu engageres i socialt samspil, der er i dette domæne tale om et fysisk selv, hvor mening og sammenhæng er knyttet til kropslig adfærd og erfaringer. Barnet er nu i stand til at påvirke andre mennesker og fysiske ting, barnet oplever en aktørstatus, en selv-handlen. Mønstre skabes ud fra oplevelser af gentagelse og variation, Stern kalder dette selv-invariationer, et udtryk for hvordan erfaringer organiseres, så barnet skelner mellem handlinger forårsaget af andre og handlinger, som det selv igangsætter. Det subjektive selv (7-15 mdr.) Barnet oplever nu tilstande af intentioner, følelser eller opmærksomhedsfokus. Barnet kan nu dele indre subjektive og mentale oplevelser med andre, som gør barnet i stand til at opleve de fysiske og adfærdsmæssige sider i det sociale samspil. Barnet kommunikerer med dets ansigtsmimik, dette kaldes ansigt-til-ansigt-kontakt, hvor moren imiterer barnets udtryk. Barnet fornemmer nu at andre end det selv også har en indre psyke med følelser og intentioner. Affektiv afstemning kalder Stern dette, når omsorgspersonen imiterer barnets oplevelsesmæssige tilstand. Denne afstemning af oplevelser giver barnet erfaringer, om hvilke følelser og handlinger der er accepteret i det sociale samspil. Begrebet social refereren er når barnet søger omsorgspersonens ansigtsudtryk for at vide, hvordan det skal forholde sig i nye situationer. 6

12 Det verbale selv (fra ca. 15 mdr.) Sprogudviklingen sker i dialog med andre og ordenes betydning skabes i konkrete sammenhænge, som giver interpersonel erfaring. Udviklinger åbner op for en anden måde at være sammen med andre på. Dog mener Stern, at sproget i interpersonelle relationer kan være risiko for en udvikling af et falsk selv, da sproget skaber en afstand mellem oplevelserne og repræsentationerne kan splittes, modsiges og manglende sammenhæng skabe problemer. Barnet har i forvejen i løbet af de tre tidligere nonverbale domæner, tilegnet sig viden om sociale samspilsformer. Barnet skal her støttes for at forene sproget og erfaringer. Det narrative selv (fra ca. 3 år) Dette domæne handler om selvet som fortællende aktør. Udviklingen sker i samspil og forhandlinger med andre. Fortællinger om oplevelser og begivenheder er forbundet med evnen til at se og fortolke sammenhænge i handlinger. Denne fortællerlyst former barnets selvfølelse og identitet, da barnet søger svar på det store spørgsmål: Hvem er jeg?. Tilknytningsteori John Bowlby (Bowlby, 1994) var den første som udviklede en teori om børns tilknytning. Tilknytning er den måde som mennesker danner relationer på, som er defineret ud fra den tidlige tilknytning fra omsorgspersonerne. Bowlby skelner mellem tilknytning og tilknytningsadfærd. Spædbarnets bånd til omsorgspersonerne vil være en forventning om trøst, støtte og beskyttelse. Barnet udviser en evne til at indgå i sociale samspil og vise glæde. Tilknytningsadfærd er udviklingen af et organiseret system, som har til mål at holde kontakt og nærhed med omsorgspersoner. Spædbarnets tilknytningssystem aktiverer omsorgspersonernes omsorgssystem, der skaber et samspil mellem disse to systemer, dette kalder Bowlby en sikker base, som er udgangspunktet for barnets sunde udvikling. Barnets senere relationer vil være påvirket af omsorgspersonernes adfærd over for barnet, da barnet har skabt indre arbejdsmodeller om, hvordan man indgår i sociale samspil. Arbejdsmodellerne består i at hjælpe barnet til at forstå, hvad der foregår, forudsige hvad der vil ske og udvikle handlingsstrategier ud fra allerede erfarede forventninger og oplevelser. Ud fra de indre arbejdsmodeller opfatter barnet, hvad der er acceptabelt, og hvor kompetent det selv er, samt i hvilken grad det er værdigt at blive elsket, hvilket påvirker barnets selvopfattelse. 7

13 Mary Ainsworth (Bowlby, 1994) byggede på Bowlbys tilknytningsteori for at se, hvilken rolle omsorgspersonerne spiller i barnets udvikling. Ainsworth beskriver tre primære tilknytningsmønstre: Det trygge, hvor barnet har fuld tillid til omsorgspersoner, som er nærværende, kærlig og reagerer på dets signaler. Barnet føler sig fri i sin udforskning af omverdenen, da det ved, at de er der til at samle det op, hvis det skulle gå galt. Det ængstelige, klæbende tilknytning, hvor barnet har mistillid til omsorgspersonernes reaktioner og kærlighed. Barnet vil være tilbøjelig til at udvise angst ved adskillelse, være klyngende og bange for at udforske omverdenen. Det ængstelige, undvigende, hvor barnet ikke tror på at omsorgspersoner vil reagere kærligt, men derimod afvisende. De gentagne afvisninger af omsorgspersonerne vil resultere i, at barnet stræber efter at være følelsesmæssig selvstændig. Barnet har ikke mod på at udforske omverdenen, da det ved, at omsorgspersonerne ikke vil være der til at trøste. Omsorgssvigt John Aasted Halse (Halse, 2007) beskriver omsorg som værende af tre aspekter tilsyn, stimulering og tilknytning. Barnets trivsel er afhængig af at omsorgspersonen fører tilsyn, sørger for at det ikke kommer galt afsted. Denne del af omsorgen er af en overlevelsesmæssig betydning for barnet. Barnet udvikler sig ved stimulering, derfor skal omsorgspersonen sørge for at barnet bliver stimuleret intellektuelt og socialt, samt dets legemuligheder. Barnet har brug for tilknytning for at skabe et grundlag for udviklingen af tillidsfulde relationer til andre og omgivelserne, samt tillid til sig selv. Halse forstår omsorgssvigt som, enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindrer barnets normale udvikling. (Halse 2007, side 30). Dermed sagt at omsorgssvigt ikke betyder, at det er en bevidst handling, men kan ligeledes være en ubevidst. 8

14 Kari Killén (Killén, 2010) skelner mellem fire former for omsorgssvigt vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb, her nævner vi dog ikke seksuelle overgreb. Børn som vanrøgtes er udsat for manglende fysisk omsorg, men derudover også barnets kognitive, emotionelle eller sociale behov som ikke tilgodeses. Dette er den almindeligste form for omsorgssvigt, som påvirker barnets udvikling på mange områder, men den kan opfattes som mindre alvorlig. Killén deler vanrøgten i to, ren følelsesmæssigt. Den første kendetegnes ved social, fysisk, materiel, medicinsk og ernæringsmæssig vanrøgt, som både kan ses og lugtes. Den anden er mindre kendt, den drejer sig om omsorgspersonernes manglende følelsesmæssige involvering i barnet, som i stedet bliver overkompenseret med mad og materielle goder, i stedet for den nødvendige kærlighed fra dem. Understimulering fra omsorgspersoner kan føre til forsinket sproglig og motorisk udvikling samt dårlig kontaktevne. Børn der udsættes for fysiske overgreb kendetegnes ved børn som lider skade ved enten aktiv handling eller manglende opsyn. De mest almindelige tegn er blå mærker og brandsår. Forklaringen, placeringen på barnet og barnets alder kan vidne til et almindeligt barns blå mærker påført på legepladsen under en voldsom leg. Barnets smerter, hjælpeløshed og angst er de følelser barnet selv bærer rundt på, som ikke er nemme at få øje på. Men denne psykiske belastning oplever barnet efterhånden, som ikke at være fortjent til at få kærlighed og omsorg, samt frygten for næste overgreb af dem, som man burde have fuld tillid til. Børn som udsættes for psykiske overgreb omfatter børn i forskellige situationer, derfor er denne vanskeligere at definere. Den indebærer en kronisk adfærd og holdning af omsorgspersoner som er af ødelæggende eller hindrende karakter af barnets positive selvopfattelse. Det vedvarende adfærdsmønster over for barnet bliver et dominerende element i tilværelsen. Killén deler den psykiske omsorgssvigt ift. barnets livssituation. Fx børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser, børn af forældre med misbrugsproblemer osv. Analyse af det psykologiske perspektiv Vi vil her analysere vores cases ud fra ovenstående psykologiske teorier. Vi vil da komme frem til, hvordan man kan se den sociale ud fra individaspektet, det psykologiske. Ud fra Daniel Sterns teori om samspillet med omsorgspersonerne kan man se, at Louises mor ikke har berørt Louises vitalitetsaffekt, da man kan formode, at morens svære alkohol forbrug 9

15 har haft en stor indflydelse på deres samspil. Louise har ikke oplevet følelsen af at være afstemt med sin mor, men derimod kan man forvente, at storsøsteren Amalie har ydet omsorg for Louise, hvilket man kan se: Når Louise ser Amalie kommer og henter hende skynder hun sig ud til døren og hopper op til Amalie. Louise har en forestilling om, at storesøsteren passer på hende. Hvad angår kerneselvet kan man ud fra pædagogernes observationer af Louise se, at dette domæne ikke er blevet stimuleret og udviklet, da Louise udviser en manglende evne til at indgå i det sociale fællesskab. Louise er heller ikke i stand til at fortælle pædagogerne, hvad der er sket, da bamsen er blevet væk for hende, hvor hun derimod græder samt slår med arme og ben mod dem, som vil hjælpe hende, man kan da sige, at Louise ikke har en forventning om hjælp fra de voksne, da dette er et mønster, som hun har oplevet igennem erfaringer med hendes mor. Når det kommer til det subjektive selv, vi kan formode, at Louise ikke har oplevet den affektive afstemning, hvor moren imiterer barnets oplevelser igennem ansigts mimik, dette mangler Louise at erfare da: "Louise reagerer både sproglig og kropslig voldsom over for drengen." Her kan man se, at Louise ikke ved hvilke handlinger, der er acceptable i de sociale sammenhænge. I domænet det verbale selv har Louise bl.a. grundet morens misbrug ikke haft den stimulering, som kræves i udviklingen af sproget. Dette har en negativ påvirkning på Louises status i børnehaven, da hun ikke er på hendes jævnaldrendes sproglige niveau. Da udviklingen sker i samspillet og forhandlinger med andre, som er meget begrænset hvis overhovedet eksisterende, da opnår Louise ikke status som fortællende aktør. Denne manglende fortællerlyst påvirker barnet negativt i form af identiteten og selvfølelsen. I Johannes' situation kan man ud fra det subjektive selv sige at den affektive afstemning, som faren formaner igennem gentagende fysiske og adfærdsmæssige mønstre til Johannes om hvilke handlinger, som er accepteret i det sociale har indflydelse på Johannes' konfliktløsninger i skolen. I følge John Bowlby udviser Louise ikke evnen til at indgå i sociale samspil, da hun virker indelukket og uden for fællesskabet, dog viser hun glæde, når storsøsteren kommer og henter hende. Dette viser, at Louise kan se storsøsteren Amalie som en mulig stedfortrædende omsorgsperson. Louise har en forventning af omsorg og beskyttelse. Storesøsteren aflæser 10

16 Louises signaler, og dermed er hun det tætteste Louise har til en sikker base. Når hun ser, at det er hendes mor, virker Louise ikke glad men nærmest forvirret. Her fortæller pædagogerne om hendes dag i børnehaven, men hun virker utålmodig og ikke interesseret. Louises mor virker ikke tilknyttet til sit barn, som gør, at Louise ikke forventer omsorg af moren. Igennem den manglende tilknytning opnår Louise ikke positive indre arbejdsmodeller for, hvordan hun skal begå sig i børnehaven. Hun har derimod opnået handlingsstrategier ud fra erfarede oplevelser fra moren, som giver hende forventninger om, hvordan andre vil reagere på hendes signaler. Ifølge Mary Ainsworths tilknytningsmønstre er Louise den ængstelig og undvigende, idet at hendes mor er afvisende og ikke er interesseret i hendes hverdag i børnehaven. Dette fører til, at Louise stræber efter at være selvstændig både følelsesmæssigt og kropsligt. Louises udforskning bliver hæmmet, da hun ikke har en sikker base i hendes mor. I forhold til Johannes forventer han ingen trøst samt støtte omkring skolen, da faren ikke mener, at skolen er en vigtig nødvendighed i hans liv. Tilknytningen mellem Johannes og hans far består ikke af omsorg og nærhed. Johannes har ud fra farens erfarede adfærd skabt sig indre arbejdsmodeller om, hvordan man overlever i såvel samfundet som i farens hjem. Dette har givet Johannes handlingsstrategier for, hvordan man takler andre. Farens nedprioritering af lektier giver Johannes en opfattelse af, at skolen ikke er vigtig, samt at man ikke behøver at være god til det boglige, da dette ikke giver position i samfundet. John Aasted Halse beskriver tre aspekter af omsorg. Louises mor føre et meget begrænset tilsyn, hvor Amalie yder kompenseringen af morens manglende. Ligeledes ved stimuleringen af Louises udvikling derudover tilknytningen. Som har skabt et grundlag af mistillid til at andre og omverden samt manglende tillid til sig selv for at indgå i et fællesskab. Herud fra kan vi sige, at moren udviser manglende omsorg over for Louise, men storsøsteren påtager sig en rolle som en mulig omsorgsgiver. I følge Kari Killéns former for omsorgssvigt er Louise udsat for vanrøgt, som kommer til udtryk i den manglende fysiske omsorg, samt Louises kognitive, emotionelle og sociale behovs mangler. Louise har sjældent madpakke med i børnehave, som viser en ligegyldig opfattelse af hendes ernæringsmæssige behov og hendes beskidte bamse, som viser den hygiejnemæssige vanrøgt, samt hendes forsinkede sproglige udvikling, som skaber en distance mellem hende og de andre børn i børnehaven. 11

17 I Johannes situation udsættes han for fysiske overgreb ved en aktiv fysisk handling fra farens side, da han motiverer drengene til at slås mod hinanden, idet han mener, det vil hjælpe dem til at blive rigtige mænd, som kan overleve i samfundet. Dette har konsekvenser af, at påtage sig fysiske og psykiske men, da brødrene skal kæmpe imod hinanden og den dårligst straffes. Omfanget af menene, som drengene påtager sig, bliver større, idet de ikke kæmper for sjov men for alvor. Konsekvenserne af disse fysiske overgreb ifølge Killén gør at Johannes ikke føler sig fortjent til kærlighed og omsorg, men derimod frygter for de næste overgreb. Han ønsker at blive accepteret af sin far som en rigtig mand. Johannes er også udsat for psykiske overgreb ifølge Killén, da farens holdning til voldelig adfærd er dominerende i deres tilværelse. Dette bliver et vedvarende adfærdsmønster, som han tager på sig. Dette indvirker på Johannes positive selvopfattelse, som går hen og bliver ødelagt her af, samt hans muligheder for at indgå i sociale relationer. Sammenfatning Begrebet social arv kan ud fra et psykologisk perspektiv, ses som manglende kompetencer og ressourcer for individets udvikling, som kan skyldes manglende samspilsformer og omsorg fra omsorgspersonerne. Dette kan skyldes forskellige udsatte positioner i samfundet fx alkoholisme, som indvirker på omsorgspersonernes relation til barnet. Den begrænsede tilknytning vil negativt påvirke barnet, hvor dens udforsken af omverdenen vil blive hæmmet og dermed selv blive hæmmet både udviklingsmæssigt og socialt, som kan have betydning for individets muligheder samfundsmæssigt. Omsorgssvigt har en negativ påvirkning på barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling, da disse overgreb belaster barnet og derfor ikke er på de jævnaldrendes niveau, så barnet vil være bagud udviklingsmæssigt og derfor er i en social udsat position, som kan sammenlignes med forældrenes. Disse risikofaktorer kan have påvirkning på barnets chancer i samfundet og dets selvopfattelse. SOCIOLOGISK PERSPEKTIV I dette afsnit vil vi anvende Lars Dencik, svenske sociolog og familieforsker, hans dobbeltsocialiserings begreb, giver forståelse for socialiseringen, som barnet gennemgår i det senmoderne samfund, hvor det bruger en del af dets vågne timer i daginstitution. Herefter vil vi benytte Pierre Bourdieu, fransk sociolog og antropolog ( ), som skaber et billede 12

18 af ens oplevelser, erfaringer og kundskaber ud fra begreberne habitus og kapitaler, som positionerer os i samfundet. Socialisering Lars Denciks (Schou, 2010) (jf. bilag 5) begreb Dobbeltsocialisering er den nye tids socialisering, da barnet både er i hjemmet (private), men også i daginstitutionen (offentlige). Denne er kendt som Sommerfuglemodellen. Disse to arenaer er forskellige, men skal kunne samarbejde for at barnet trives. I den private arena er barnet omgivet af såkaldte signifikante andre, barnet vælger ikke selv disse signifikante andre, omstændighederne eller omgivelserne. Barnets signifikante andre filtrere omverdenen og bestemmer, hvad barnet skal eksponeres for. Denne primære socialisering sker under følelsesmæssige omstændigheder. Yderligere for at socialiseringen kan blive succesfuld, skal barnet kunne identificere sig med de signifikante andres holdninger og normer og gøre dem til sine egne. Den anden arena er den sekundære socialisering, som sker uden for de private rammer. Sekundær socialisering sker eksempelvis i institutioner, på arbejdspladser og i hverdagssituationer i mødet med andre mennesker. Individet bliver præsenteret for andres holdninger, værdier og normer. Det er individets egen opgave at sortere i de forskellige holdninger, som det bliver udsat for. Individet skal skabe en harmoni mellem primær socialisering og de nye indtryk fra sekundær socialisering. Rollerne i sekundær socialisering er udskiftelige, dvs. at man igennem sekundær socialisering ikke har signifikante andre, som det ses i primær socialisering. Altså bliver sekundær socialisering mere omskiftelig. Den sekundære socialiseringsproces gøres lettere vha. opbakning fra det primære netværk. Bourdieu Bourdieus (Schou, 2010) begreb habitus er ifølge Psykologisk Pædagogisk ordbog: kompetencer, viden, kundskaber, færdigheder, holdninger og følelser mv., som et mennesker tilegner sig og udvikler gennem kropsliggørelse af livserfaringer og livsvilkår. (Hansen 2008, side 433). Med andre ord kan man sige, det som det enkelte individ har med sig i rygsækken. 13

19 Bourdieus begreb kapitaler betegner forskelle mellem individers habitus, som beskrives gennem individets muligheder for at udvikle kapital, som er af forskellige former for værdi. Individet erhverver kapital, som der senere kan profiteres af i form af uddannelse, anerkendelse og materielle goder. Der er tre grundlæggende former for kapital : økonomisk, kulturel og social kapital, derudover er der en fjerde, symbolsk kapital, som er den opnåede anerkendelse ud fra de tre basale kapitaler. Den økonomiske kapital er materielle goder og penge. Den sociale kapital er individets netværk, venner og familie. Den kulturelle kapital er viden, informationer, uddannelse samt opdragelse, normer, værdier og vaner. Individers habitus er en samling af dispositioner som giver muligheder og begrænsninger for at positionere sig selv i samfundet. Denne positionering gives videre til næste generation, i form af kapitaler opdragelse, normer og værdier samt økonomisk fundament, dette kalder Bourdieu social reproduktion. Analyse af det sociologiske perspektiv Her vil vi benytte vores cases i forhold til det sociologiske perspektiv på social arv, samt statistikkerne. For at forstå samfundets påvirkning på individers muligheder. I følge Lars Dencik er Louise og Johannes omstændigheder og omgivelser præget af deres forældres valg og position i samfundet, dette kommer til udtryk i Johannes eksponering af vold, samt Louises eksponering af alkoholens påvirkning på moren og kæresten, da den primære socialisering gerne skulle ske under følelsesmæssige omstændigheder, opfatter Johannes og Louise deres tilværelse som utryg. Johannes prøver at finde sig selv i sin fars holdninger og normer omkring volden, og prøver dermed at gøre dem til sine egne, idet han prøver at være en rigtig mand i sin fars øjne, men at det er i modstrid med samfundets normer og værdier, som gør det svært for ham at interagere med andre. Den sekundære socialisering foregår i henholdsvis børnehave og skole. Dette møde med anden kultur med andre værdier og normer, giver dem nye indtryk. For at dobbeltsocialisering skal fungere, og barnet trives, skal de to areaner arbejde sammen. Denne mistrivsel kan ses i Johannes fars holdning til lektier, som ikke stemmer overens med skolens kultur samt hans 14

20 adfærd og hans konflikthåndtering. Louises mor er ikke interesseret i hendes dag i børnehaven samt hendes muligheder for at indgå i det sociale, idet hun ikke imødekommer pædagogernes faglige input, hvad angår Louises udvikling. For at gøre den sekundære socialiseringsproces lettere for børnene, ville det være optimalt at motivere forældrene til at yde opbakning. Louises og Johannes habitus er farvet af deres forældres holdninger og følelser samt deres livsvilkår, som består af ressourcer. Deres kapitaler er derfor også relateret til deres forældres, disse giver dem muligheder og begrænsninger i form af forskellige værdier for at begå sig i samfundet. Deres økonomiske kapitaler er betinget af forældrenes indkomst samt deres forbrug. I Louises situation er familiens økonomiske tilværelse påvirket af morens alkohol forbrug. For den sociale kapital er deres families netværk enten begrænset eller ikke eksisterende, da Johannes fars eneste relatering er til HA og Louises mors netværk sidder på kroen. I Johannes tilfælde er farens voldelige adfærd en dominerende effekt bl.a. i forhold til Johannes muligheder for venskab. Deres kulturelle kapital kommer til udtryk i form af deres opdragelse samt normer og værdier, som de har påtaget sig fra hjemmet. Deres viden og færdigheder er begrænsede, idet Louise ikke bliver stimuleret, men man kan påtænke sig at det meste af hendes tid derhjemme, bliver hun underholdt af tv'et, hvor Johannes lærer viden og færdigheder i skolen, men faren værdisætter ikke dette. De kapitaler som børnene erfarer, giver dem muligheder samt begrænsninger i samfundet. Kapitalerne er med til at positionere dem ud fra deres forældres position, som de bevidst eller ubevidst har reproduceret til deres børn, hermed sker der en social reproduktion. I følge Bourdieu bliver forældrenes position i samfundet reproduceret til den næste generation. Samfundet er hierarkisk opdelt i forhold til ressourcer og muligheder for det enkelte individ, disse betegner forskellene mellem individers habitus. Når vi kigger på bilag 1, kan man se den sociale arvs påvirkning på ens muligheder for uddannelse samt livsstil. Dette påvirker ens chancer for at indgå på arbejdsmarkedet, som har indflydelse på indkomsten og dermed ens samfundsposition, som til sidst ender med en eksponering af sygdomsrelaterede konsekvenser. I følge bilag 2 kan man se den økonomiske kapital, hvor de unge der kommer fra familier, hvor forældre har været på overførelsesindkomst, har været længere tid på overførelsesindkomst i forhold til de unge, hvor forældre ikke har fået overførelser. Det kunne tænkes at børn af forældre, som har fået kontanthjælp eller dagpenge er mere fortrolige med og acceptere en 15

21 overførelsesindkomst. En anden forklaring kunne være, at forældrenes arbejdsløshed har belastet og/eller stresset dem, og dermed har haft betydning for børnenes muligheder. Den sociale kapital kan ses i forhold til bilag 3, hvor Danmarks Statistik har forsøgt at finde sammenhængen mellem forældrenes og den unges problemer, hvor 8 % af de unge med et problem også har en forældre, som også er ramt. Hvorimod at det kun er 4 % af de unge med et socialt problem, hvor deres forældre ikke er ramt. Dog klarer de henholdsvis 92 % og de 96 % af de unge sig uden om sociale problemer. Man kan sige, at da 3/4 dele af de unge, som er ramt af et problem, er fra familier uden problemer, kan den ikke bidrage til en væsentlig forståelse af de unges problemer, da der ikke vises et solidt billede af de unges problemer, da det kun er et beskedent antal af unge selv ramt og en forældre ramt. Dog skal det også tydeliggøres at det er 9 ud af 10 af unge, som undgår at blive ramt af problemer, selvom en af deres forældre er ramt. I følge bilag 4 kommer den kulturelle kapital til syne i form af, hvis ens farfar fik en gymnasieuddannelse fik faren i 63,7 % af tilfældene også en gymnasieuddannelse, og derfra fik den unge i 72,2 % af tilfældene også en gymnasieuddannelse. Derimod hvis ens farfar ikke fik en eksamen, fik faren i 78,7 % af tilfældene heller ikke en, og den unge fik i 69,4 % af tilfældene heller ikke en gymnasieuddannelse. Her kan man se en signifikant sammenhæng mellem farfar og barnebarn med hensyn til, hvem der fik en gymnasieuddannelse. Fædrenes uddannelsesniveau blev i størstedelen af tilfældene videregivet, og dermed også den sociale status til deres børn. Det er her værd at nævne at den unge i gennemsnit var 21,5 år. Statistikkerne vil vi komme mere ind på i vores diskussion. Sammenfatning Ud fra et sociologisk perspektiv kan man se social arv, som manglende trivsel i mellem de to arenaer; den private og den offentlige. I hjemmet eksponeres barnet for det som omsorgspersonerne bestemmer, samt deres holdninger, normer og værdier kommer til udtryk. I institutionen bliver barnet introduceret for en fremmede kultur med andre normer og værdier, som er i konflikt med hjemmets. De udsatte børn opnår ikke en harmoni mellem de to arenaer, idet de ikke er kompatible, dette vil resultere i en socialt udsat position, da handlinger og holdninger ikke stemmer overens med det lærte hjemmefra. 16

22 Omsorgspersonernes økonomiske, sociale og kulturelle kapitaler gives videre igennem barnets opvækst, som danner grundlaget for vores positionering i samfundet. Den opvækst man har haft, er grundlaget for, hvordan man vil klare sig fremover, samt hvad man finder acceptabelt. Man kan derudover mene at forældrenes opnåede status gives videre til børnene, idet forældrenes ønsker og ambitioner for deres børn er farvet af deres egen position og ressourcer. FOREBYGGENDE FORANSTALTNING I dette afsnit vil vi starte ud med at sætte fokus på kontaktpersonens arbejde, som lægger vægt på forbedring af barnets livssituation og trivsel. Derefter vil vi gøre brug af Abraham Maslow, amerikansk psykolog ( ). Hans behovspyramide kan belyse vigtigheden af de basale behovs tilfredsstillelse, for at individet kan udvikle sig. Til sidst vil vi benytte os af Axel Honneth, tysk professor og filosof (1949-) Hans teori sætter fokus på barnets behov for anerkendelse, som er vigtig for barnets selvopfattelse. Kontaktperson Når det kommer til forbyggende instanser er der inden for det kommunale område minimum 2 muligheder, som er familiekonsulent og kontaktperson. Familiekonsulenten arbejder med forældrene for at forbedre barnets situation. Kontaktpersonen (Henriksen, 2011) derimod arbejder med barnet for at forbedre dets situation. Ifølge 46 i lov om social service er der mulighed for støtte til børn og unge, som har særlige problemer og behov. Det er en af de foranstaltninger, som kommunen kan tilbyde børn og unge, som har behov for hjælp og støtte. Kontaktpersonsordningen blev etableret i 1997, deres opgave er at give børn og unge en stabil voksen kontakt, som skal føre til en tillidsfuld relation, så de oplever at blive set, hørt og anerkendt. Støtten skal gives på deres egne ressourcer, så de kan få de samme muligheder i livet som deres jævnaldrende. En opvækst præget af tryghed, omsorg og kontinuitet. Kontaktpersonen fokuserer på 3 former for omsorg, hvor den første er behovsomsorg. Det er vigtigt, at vi får dækket vores basale behov, som er mad, tøj, søvn, ro og aktiviteter. Desuden har vi brug for social samhørighed, at blive set og stimuleret udviklingsmæssigt. Den anden er opdragelsesomsorg, hvor der er nogen, der viser os, hvordan vi skal opføre os samt lærer, hvilke 17

23 regler der er i samfundet. På den måde lærer vi at udvikle sociale kompetencer og derved indgå i sociale relationer. Den tredje er udviklingsomsorg, hvor kontaktpersonen skal støtte og give ro, så de kan udvikle sig og samtidig give udfordringer på bl.a. det kognitive, sociale og følelsesmæssige niveau. For at barnet/den unge kan modtage de 3 former for omsorg, er det vigtigt for kontaktpersonen at skabe ro og plads omkring dem. For at kunne implementere omsorg og anerkendelse, er det nødvendigt at kontaktpersonen er opmærksom på de udfordringer, som hører med til professionen. Kontaktpersonen skal være både professionel og personlig samt kende grænsen herimellem. Afhængig af barnet/den unges behov og situation skal kontaktpersonen kunne klare forskellige slags funktioner. Man skal kunne skabe en god kontakt og relation til barnet/den unge, som skal være gensidig, samt være klar over, hvilken pædagogisk opgave der skal løses og være klar over, at det vil være en blanding af omsorg og magt. Man skal være i stand til at kunne arbejde med barnet/den unges familie, venner og andet netværk. Maslow Maslows (Larsen, 2008) (jf. bilag 6) behovsteori er vigtig for individets udvikling, da mennesket er født med fundamentale behov, som det tilstræber at få opfyldt. Det er både fysiske og psykiske behov, som Maslow inddeler i et hierarki. Det vigtigste behov er det fysiske, som består af mad og væske, ilt, søvn og hvile. Hvis disse ikke tilfredsstilles, vil man ikke kunne rette sin opmærksomhed mod andre behov, da dette behov vil overskygge de andre. Derefter er der sikkerhedsbehovet, som består af tryghed. Barnet har brug for stabilitet og orden i hverdagen, som sikrer det mod forskellige fysiske og sundhedsmæssige trusler, som fx krig og overgreb. Dette behov bliver normalt dækket i løbet af barndommen, og vil sjældent blive et dominerende behov som voksen. Dernæst kommer de sociale behov, som indebærer kærlighed, fællesskab og social status. Mennesket har af natur brug for at høre til et fællesskab og blive accepteret, som den man er. For barnet betyder de sociale behov, at man bliver hørt og set af omsorgspersonerne, senere bliver behovet tilfredsstillet af kontakten til jævnaldrende, kolleger og kærester. Hvis samspillet mellem barn og omsorgsperson bygger på kærlighed og betænksomhed, vil det afspejle sig i 18

24 barnets videre udvikling, og som voksen vise sig i dets evne til at danne nære relationer. Hvis behovet er blevet tilfredsstillet som barn, vil behovet for at modtage kærlighed mindskes og evnen til at give kærlighed videre vokse. Men hvis behovet ikke tilfredsstilles som barn, vil man blive ved med at søge behovet for bekræftelse og være usikker på, om man er elsket af andre. Hvis de andre behov er dækket, kan man gå videre mod de sidste to behov, præstation og selvrealisering. Præstationsbehovet betyder at blive respekteret af andre og at respektere andre. Man har brug for at blive anerkendt, som vi kommer til i næste afsnit. Vi har brug for at være noget og blive betragtet som noget. Hvis behovet ikke bliver dækket, vil individet få en følelse af mindreværd og utilstrækkelighed. Hvis man opnår succes som voksen, vil det stadig være svært, at blive tilfreds med sig selv. Det sidste er behovet for selvrealisering, som er behovet for at være kreativ og realisere sine særlige evner. Målet er her, at blive et helt menneske. Man fokuserer på at realisere drømme. Målet er ikke at dække behovet i denne, men tilfredsstillelsen sker ved at arbejde frem mod målet og nå det. Honneth Honneth (Højlund, 2005) definerer tre former for anerkendelse. Han mener, at menneskets evne til at fungere, som et socialt vellykket individ afhænger af anerkendelse i relationer, som påvirker individets selvbevidsthed. Hans første anerkendelsesform er privatsfæren, som handler om de menneskelige primærrelationer, venskabsforhold og relationen mellem omsorgsperson og barn. Det er den følelsesmæssige og kropsbaserede anerkendelse i form af kærlighed. Her opnår man selvtillid, selvstændighed og evnen til at relatere sig til andre. Denne anerkendelse kan krænkes i form af overgreb o.l. Krænkelsen nedbryder menneskets selvtillid og tilliden til andre og omverdenen. Den anden form er den retslige, som indebærer respekt for borgerens rettigheder, med andre ord at alle borgere har lige rettigheder. Hvis man opnår anerkendelse her, bliver ens selvagtelse udviklet. Denne anerkendelse kan krænkes ved at tage retten fra individet, retten til at være en ligeværdig borger i samfundet, dette nedbryder selvagtelsen. 19

25 Den sidste anerkendelsesform er social værdsættelse igennem anerkendelse af sin livsstil, levemåde og ens grundlæggende evner og værdier. Krænkelse af denne anerkendelse kan ske i form af ikke at blive værdsat, som den man er, dette nedbryder individets selvværd. Analyse af forebyggende foranstaltning Her vil vi analysere casene ud fra ovenstående teorier for at se på kontaktpersonens rolle i arbejdet med udsatte børn og unge. I Louises situation ville man i en forbyggende foranstaltning på grund af hendes alder arbejde med hendes forældre for at forbedre situationen for Louise. Louise har brug for en stabil og tillidsfuld voksen relation, så hun opnår en følelse af at blive set, hørt og anerkendt. "Amalie og Louise ses tit på vej ned til købmanden med poser fulde af flasker." Her formodes det at storsøsteren Amalie ifølge Maslow prøver at tilfredsstille det fysiske behov så vidt som muligt. Da Louises hverdag ikke er stabil, idet hendes mor drikker meget, vil hendes sikkerheds behov blive dominerende fremadrettet, samt da Louise ser usoigneret ud samt kommer uden madpakke. Louises sociale behov bliver ikke tilfredsstillet fyldestgørende, da hendes mor ikke accepterer hendes behov for at blive set og hørt. Heller ikke i børnehaven vil de jævnaldrende lukke hende ind i fællesskabet. Dette manglende tilfredsstillede behov vil ende med at hun vil søge efter bekræftigelse samt usikkerheden om, hun er værd at elske. Behovet for præstation og selvrealisering opnås ikke, da de andre behov ikke bliver dækket. Dette medfører mindreværd og en følelse af utilstrækkelighed. Hun får da svært ved at opnå tilfredshed med sig selv. I selvrealiseringen opnår hun ikke at være kreativ og realisere sine drømme, da fokus vil være på de basale behovs tilfredsstillelse. Ifølge Honneth er privatsfæren i Louises situation med storsøsteren Amalie central, idet Louise både viser følelsesmæssig og kropslig kærlighed, som man ser, da hun bliver hentet i børnehaven. Manglen på omsorg af moren bliver en krænkelse på Louise og nedbryder hendes selvtillid og tilliden til andre. Den retslige form kommer til udtryk, idet Louise ikke ligger på hendes jævnaldrendes niveau angående sproglig og social udvikling samt hendes hygiejne. Disse forskelle er konsekvenserne af hendes position i fællesskabet, dette nedbryder hendes 20

26 selvagtelse. Hendes manglende sociale position i børnehaven og hjemmet bliver en krænkelse af hende som person. Kontaktpersonen i Johannes tilfælde er sat på 6 timer om ugen, hvor han støtter og giver omsorg. Først bliver der lagt vægt på at skabe en tillidsfuld relation med den unge, hvilket sker igennem 'det fælles tredje' samt aktiviteter i relation med Johannes interesser, så han får en følelse af at blive set, hørt og anerkendt, for den han er. Dette fører til at, kontaktpersonen opnår Johannes' fortrolighed. Kontaktpersons arbejde indeholder bl.a. at yde tryghed, omsorg og kontinuitet, hvilket i Johannes tilfælde er et mangel, da han altid vil frygte den næste boksekamp. Kontaktpersonens arbejde består i at tilfredsstille Johannes sikkerhedsbehov, da hans hverdag er præget af boksningens overgreb. Det sociale behov skal kontaktpersonen dække ved at danne et tillidsfuldt forhold, og derved udvikler Johannes sociale kompetencer. For at Johannes skal blive et helt individ, skal præstationsbehovet dækkes igennem anerkendelse. Kontaktpersonen skal følelsesmæssigt involvere sig i Johannes, i form af empati, dog ikke sympati, så han kan opnå selvstændighed og selvtillid. Kontaktpersonen skal respektere Johannes' rettigheder i samfundet, dermed anerkende hans muligheder og ikke hans begrænsninger, derved vil hans selvagtelse udvikle sig. Arbejdet består af anerkendelse af hans tilværelse samt hans evner og værdier, som den han er for at udvikle hans selvværd. Sammenfatning Den tidlige indsats inden for den sociale arv er vigtig for at sikre en forebyggende foranstaltning, inden den er rodfæstet. Dette kan gøres igennem kontaktpersonsordningen, som har mulighed for at danne en tillidsfuld voksen relation til den unge, som kan blive grundlaget for en mønsterbrydning. Den unge og kontaktpersonen arbejder sammen for at forbedre den unges livssituation samt fremtid. Kontaktpersonen giver den unge værktøjer og styrker selvtillid, selvværd og kompetencer for at klare problemer både nutidig og fremtidig. Kontaktpersonens arbejde skal sikre at den unges behov tilfredsstilles for at få en mulighed for udvikling, samt arbejde anerkendende i relationen, for at styrke de unges selvopfattelse, som kan danne en ny funden selvtillid og vilje. 21

27 MØNSTERBRYDER I dette sidste afsnit vil vi definere mønsterbryderbegrebet ud fra Steen Elsborg, Trine Juul Hansen, og Vagn Rabøl Hansen, alle tre forskere ved Århus Universitet. Vi vil gøre brug af deres beskrivelse af mønsterbryderprocessen for at belyse pædagogens opgaver i arbejdet med socialt udsatte børn samt de faser, som den unge skal i gennem for at bryde den sociale arv. Samt benytte Marte Meo-supervisor Jytte Birk Sørensen til at forstå individets muligheder i at beskytte sig selv i form af mestrings- og overlevelsesstrategier. Til sidst vil vi bruge Anthony Giddens, britisk sociolog(1938-), hans strukturationsteori sætter fokus på individet og samfundets styring af hinanden samt hans opfattelse af det senmoderne samfunds muligheder. Mønsterbryder processen Elsborg, Hansen og Hansens definition på mønsterbryderbegrebet "Ved mønsterbrydere forstås mennesker, som har brudt med et opvækstmiljø, der socialt set er karakteriseret af faktorer som manglende uddannelse, arbejdsløshed, dårlig økonomi, ringe bolig forhold, misbrug og vold samt psykologisk set af klientgørelse, støtteforanstaltninger og offerrolle." (Elsborg 1999, side 15-16). Mønsterbruddet kan medføre en tilværelse, der socialt har givet uafhængighed, uddannelse, arbejde og god økonomi. Psykologisk set har det medført, at man har mestring af eget liv og selvbestemmelse. Mønsterbrydning er ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden. Det er vigtigt at erkende, at det er en langsommelig og vanskelig proces. Mønsterbryderprocessen består af 3 ting. Det første er bevidst refleksion, hvilket vil sige, at man bliver bevidst om sin egen livssituation. Der er forskellige måder hvor på refleksionen opstår. En af baggrundene for refleksionen er et personligt engagement, der er med til at udvikle selvtillid, og når man oplever andres livsværdier og familiemønstre fx en kærestes, bliver refleksionen forstærket med den nye indsigt. En bestemt hændelse i livet kan også medføre refleksionen fx det at se sit eget liv gennem et familiemedlems øjne. Refleksionen kan også komme af en påvirkning af en negativ karakter, hvor man får at vide, at man ikke skal regne med for meget hvad angår ens fremtid. Den påvirkning kan skabe en trods, som resulterer i, at man vil modbevise dem. 22

28 Det andet er distancering, hvor man tager afstand fra forældrenes måde at leve på, eller direkte forsøger helt at fjerne sig fra opvækstmiljøet. Vilje og selvtillid er vigtige elementer ved distanceringen, og selvtilliden bestemmer, hvornår det sker. Når distanceringen ikke sker efter refleksionen er det pga. manglende selvtillid. Det negative eksempel kan også være årsagen til, at man får viljen til at distancere sig og gennemføre mønsterbrydningsprocessen. Når den distancerende handling lykkes medvirker det til udviklingen af selvtillid, selvværd og identitet. Den tredje del er mestring af den nye tilværelse. Her bliver de gamle målsætninger skiftet ud med nye. Mestring- og overlevelsesstrategier Mestringsstrategier (Sørensen 2007) er hvor barnet udvikler måder, hvorpå det kan løse de problemer, der opstår i vanskelige situationer. De består af en ydre og en indre retning. Den ydre går ud på at få reduceret problemet, derimod den indre drejer sig om både at kunne rumme og udholde egne følelser, som den givne situation har fremkaldt. Overlevelsesstrategier handler derimod om at forsøge at opnå beskyttelse, når livet bliver for smertefuldt, og angst og kaos truer med at overtage. De handler om at søge beskyttelse, når barnet har oplevet angst og smerte, hvilket ofte resulterer i, at barnet vil opleve sig som afmægtig og ikke har nogen muligheder for at handle. De følelser der hører til afmagten er vrede, raseri eller fortvivlelse, som kan føre til både en udadrettet og indadrettet adfærd. Ved den udadrettede adfærd reagerer man voldsomt på et problem og gør brug af det fysiske aspekt, hvor man sparker, bider og slår. Ved den indadrettede adfærd derimod gøres der brug af det følelsesmæssige aspekt, i det man reagerer opgivende og apatisk på problemet. Når barnet får erfaringer med at løse problemer, udvikler det flere strategier for handling og regulering. Afmagten og opgivenheden udvikler sig til overlevelsesstrategier. Både mestringsstrategierne og overlevelsesstrategierne udvikles i samspil med betydningsfulde andre og barnets særlige personlighed. De kan ses som, skabeloner når det kommer til håndteringen af stressende og risikobetonede hændelser i deres liv. For at børn får oplevet mestring, er det vigtigt, at vi ikke gør tingene for dem men sammen med dem, på den måde udvikler de selv problemløsningsmodeller. 23

29 Giddens Anthony Giddens (Schou, 2010) teori strukturation som tager udgangspunkt i forholdet mellem individet og samfundet, da han mener, at samfundets stuktur ikke kan bestemme individets handlinger, da individet selv har styrke og vilje hertil. Vi er ikke længere styret af traditionerne, fx gå i sine forældres fodspor, som betyder at vi alle har lige muligheder i samfundet. Samfundet består af sociale praksisser, som hele tiden producerer og reproducerer sig, det vil sige at samfundet skaber en struktureringsproces. Når agenten udfører en bestemt handling, såsom at handle ind er der normer og regler, dette kaldes en struktur, og denne reproduceres da der er mange agenter før én, som benytter sig af den allerede eksisterende struktur. Derfor skaber strukturerne i vores samfund os som agenter, men vi skaber også samfundet, der er da tale om en strukturdualisme. Giddens ser det senmoderne samfund fra tre aspekter: Adskillelse af tid og rum Mediernes tiltag i hverdagen, gør det muligt at være uafhængig af tid og sted. Vi kan fysisk være et sted på kort tid, pga. fly, tog og bil, men også psykisk vha. internettet og mobilen. Udlejring af sociale relationer Traditionelt set passede man børnene hjemme samt ens forældre, når de blev ældre, men nu varetages denne pasning af andre, som Giddens kalder ekspertgrupper daginstitution, plejehjem. Refleksivitet Alt information skal i dag undersøges og overvejes, der bliver sat spørgsmålstegn ved alt. Disse aspekter i samfundet giver muligheder for individer friheden for selv at vælge, muligheden for at søge informationer og være refleksiv over egne og andres handlinger. Analyse af mønsterbryder Her vil vi sætte fokus på de udsattes muligheder for at forbedre deres situation i forhold til vores cases og ovenstående teori, som kan blive påvirket af pædagogens arbejde. 24

30 Hvad angår Louise, er hun for ung til at gennemgå mønsterbryderprocessen, idet hun ikke er i stand til at opnå en bevidst refleksion, tage en distancering fra forældrene samt mestre en nye tilværelse. Den måde man kunne ændre Louises situation ville være, hvor man som tidligere sagt gik ind og arbejdede med familien, hvormed det kunne ændre sig og forbedre Louises situation igennem familien for at omsorgen og hele hendes tilværelse ville ændres til det bedre. Man kan ud fra Louises situation sige, at hun prøver at udvikle indre mestringsstrategier for, at kunne rumme egne følelser over for hendes mor, dette kan ses, når moren henter Louise, virker hun forvirret og moren uinteresseret. Louise prøver derudover også at udvikle overlevelsesstrategier. Igennem hendes adfærd dannes der skabeloner for, hvordan hun kan håndtere stressede og risikofyldte hændelser i hendes liv. Dette ser vi, da Louise reagerer voldsomt med en udadrettet adfærd, da bamsen forsvinder, som viser hendes afmagt. Ud fra denne adfærd kan man forestille sig, at Louise ikke har haft erfaringer med hensyn til at løse problemer, hvilket man der igennem udvikler strategier, hvad angår handling og regulering, disse skabes igennem samspillet med signifikante andre. Dette mangler Louise grundet hendes mors manglende omsorg samt hendes skift af børnehave og derfor også pædagoger, det eneste vellykkede samspil sker i mellem hende og storsøsteren. Johannes har fået tildelt en kontaktperson, som kan være hans mulighed for at bryde med den sociale arv i forhold til at reflektere over hans tilværelse og dennes muligheder samt begrænsninger. Han kan sammen med kontaktpersonen få reflekteret over hans fars handlinger, og hvilken betydning den har og kan have for hans fremtid. Man kan håbe på, at han kan distancere sig fra farens holdninger og metoder igennem en styrket selvtillid udviklet i samspillet med kontaktpersonen og muligvis læreren, som komplementerer hans evner. Derefter skal han have mestret egen tilværelse ud fra hans nye mål fx en uddannelse hans drømmeerhverv. Johannes' slåskampe med hans brødre har resulteret i smertefulde og angstfyldte situationer, da Johannes er den yngste, kan man formode, at han er den mindste, og dermed den mest udsatte for straffen fra faren. Dette problem har resulteret i Johannes' ydre mestringsstrategi i forhold til hans opsøgende konflikt adfærd i skolen for at blive bedre til at slås og dermed reducere farens straf på ham. 25

31 Da Johannes selv opsøger konflikter i skolen får han erfaringer med, hvordan man løser problemer med fysiske handlinger, men udvikler ikke strategier for, hvordan han skal håndtere risikofyldte situationer. Han prøver at overleve igennem en udad reagerende adfærd, som er resultatet af hans fortvivlelse. Anthony Giddens mener, at individet har lettere ved at gå uden om sine forældres fodspor, da det senmoderne samfund skabes af agenter, men skaber også os. Vi skaber samfundet i form af bestemte handlinger samt normer og værdier, disse bliver reproduceret, idet andre agenter benytte sig af dem. De normer og værdier som bliver set som normale, bliver genskabt i samfundet, når flere bl.a. politikere og professionelle benytter sig af de samme normer og værdier som normalt. Der med kan man tale om sociale forskelle og hierarkisk opdeling i samfundet, da der bliver sat en værdi på de normale handlinger, normer og værdier. Giddens mener derfor, at det senmoderne samfund gør det muligt for individer fysisk at være ét sted og samtidig psykisk ét andet, samt daginstitutioner og skolers indflydelse på børnenes muligheder og den uendelige mængde information, som kan søges på et splitsekund er medvirkende til individers muligheder for at ændre sin position i samfundet. I Louises situation er børnehaven en mulighed for at undgå reproduktionen af morens position, samt muligheden for en forebyggende foranstaltning. I Johannes' situation er kontaktpersonen og hans skole, dermed også hans lærer muligheden for ham at bryde den sociale arv, samtidig med at hans alder gør det muligt, at søge råd gennem nettet og diverse hjælpemidler på mobil. Den tiltagende medieudvikling, hvor tv-programmer kan vise en anden tilværelse, som kan blive drivkraften til et mønsterbrud. Sammenfatning Den forebyggende indsats kan have indflydelse på et eventuelt mønsterbrud, da processen indebærer en reflekterende, distancerende og mestring af ens eget liv, som involverer en styrke af vilje og selvtillid. I denne proces har kontaktpersonen en central rolle. Den sociale arv har indflydelse på den socialt udsatte position, men kan være ikkeeksisterende idet mønsterbruddet opnås. Barnet kan danne skabeloner ud fra erfaringer, som kan bruges som overlevelses- og mestringsstrategier i forskellige situationer, så barnet kan komme igennem risikofyldte og 26

32 stressede hændelser. Dette giver barnet muligheder for den fremtidige position i samfundet, som kan ændres herved. Vi er ikke længere bundet til faste traditioner, samt teknologiens udvikling gør det muligt for individer at bryde ud af opvækstmiljø, som kan udmunde i mønsterbrud og en ny tilværelse og dermed en ny position i samfundet. 7 DELKONKLUSION Vi vil her opsummere vores forståelse af begrebet social arv ift. de ovenstående analyseafsnit, som vi vil bruge i vores diskussion ifm. Niels Ploug og Morten Ejrnæs synspunkter. Psykologisk set kan man forstå den sociale arv som påvirkninger fra barndommen og opvækstmiljø af individets egenskaber og muligheder. Derudover den sociologiske som værende samfundets indflydelse på individet i form af den sociale klasse opdeling samt institutioners medvirken til opretholdelse af social ulighed. Pædagogens rolle er at styrke de udsatte børn og unge psykisk ift. manglende kompetencer og egenskaber, samt udvikle deres muligheder igennem et sociologisk aspekt, som derved giver dem mulighed for udvikling af ressourcer, samt en ny position i samfundet. Ift. begrebet social arv kan et evt. mønsterbrud skabe en befrielse fra opvækstmiljøets klasse og dets mønstre. Her kan pædagogen åbne op for muligheder for individet og finde en ny position i samfundet. 8 DISKUSSION Vi har valgt at diskutere begrebet i dets omfang samt dens anvendelse i praksis, for at opnå en større forståelse af dens betydning og relevans. Vi har valgt at se etisk, kritisk og reflekterende på begrebet samt brugen af den. Niels Ploug siger, at den sociale arv er et begreb, "der kan anvendes som en "lygte" til at kaste lys over, hvilken betydning en række sociale forhold kan have for personers muligheder med hensyn til en række konkrete forhold. Man kan derimod ikke anvende begrebet i en analyse med det formål at forudsige, hvem der får hhv. et godt liv og et dårligt liv." (Ploug 2007, s 18) Her 27

33 kan man se, at Niels Ploug ikke mener, at begrebet kan bruges som en måde at forudsige et individs fremtid. Han ser derimod begrebet som en måde at belyse uligheden i befolkningen i forhold til uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. Morten Ejrnæs mener at brugen af begrebet social arv i forhold til "...ulighed, kultur, materiel velstand, indtægt, uddannelse, sociale egenskaber (relationer) samt psykologiske og helbredsmæssige egenskaber er fænomener, der inkluderes i betegnelsen social arv. Begrebet anvendes altså forskningsmæssigt så bredt, at det er umuligt at præcisere, hvad der kan arves - tilsyneladende kan alt inkluderes." (Ejrnæs 2004, side 48) Dette mener han i forhold til, at forskningen af social arv har for brede aspekter i forholdet til individets positionering, og derfor ikke et brugbart begreb inden for forskningen, da det har mistet sin værdi. Derfor kan vi konkludere, at Niels Ploug mener, at social arv er et begreb der kan bruges, da han ser det som en mulighed for at se samfundets struktur i forhold til sammenhængen mellem opvækstmiljø og den sociale ulighed. Morten Ejrnæs mener derimod, at begrebet skaber en skæv opfattelse af årsagsfaktorer til den sociale arv, som ikke er et teoretisk og praktisk relevant begreb, da den er for bred. Derfor har vi valgt at bruge disse to forskere i vores diskussion af begrebet social arv. Vi vil starte med at fremlægge Niels Plougs synspunkter omkring begrebet, dernæst Morten Ejrnæs, og til sidst vil vi vurdere ud fra de to forskellige synspunkter. NIELS PLOUG: Som tidligere skrevet mener Niels Ploug, at begrebet er blevet upræcist og diffust, dog mener han stadig, at begrebet kan bruges som et redskab til at finde ud af samfundets sociale ulighed i forhold til uddannelses, økonomi og sociale problemer, selvom den oprindelige sociale arv beskrevet af Jonsson er blevet revideret igennem tiden, og nu er mere omfangsrig. Begrebet mener han ikke skal bruges, som en forudsigelse af hvem der får et godt eller dårligt liv, da man ikke ved nok om processer og risikofaktorer, men at det former individet i form af adfærdsmønstre og kompetencer. I forhold til produktionen af sociale forskelle mener Ploug, at "Kulturelle forhold handler ikke om finkultur. Kultur skal forstås som sociale adfærdsmønster, der udvikles hos mennesker som et resultat af de påvirkninger, de udsættes for. Der lægges særlig vægt på betydningen af denne 28

34 påvirkning under opvæksten - hos børn og unge." (Ploug 2007, side 28) Her kan man se, at Ploug lægger vægt på familiens og nærmiljøets kultur, hvad angår dens påvirkning på barnets muligheder for uddannelse, jobmuligheder, samt ens miljøs påvirkning på ens livsstil. Man kan se på bilag 1 at for at opnå uddannelse og dermed bedre muligheder for arbejde, skal man have tilstrækkelige kvalifikationer og ressourcer, som kan hæmmes eller udvikles i samspillet med ens opvækstmiljø. Dette bekræftes hermed af vores analyse omkring de psykologiske problemstillinger omkring samspillet mellem omsorgsperson og barn, samt adfærdsmønstres udvikling igennem relationer med andre. Samt de sociologiske påvirkningerne som barnet udsættes for er i den private arena bestemt af omsorgspersonerne og dermed det nærmeste miljø, som er påvirket af det sociale statuslag og samfundsklassen. I følge Ploug ser han, at "I det nuværende samfund er de økonomiske og uddannelsesmæssige barrierer af mindre betydning for den sociale arv. Derimod kan der i dette samfund udvikles en ny form for social ulighed. Det drejer sig om følelsen af at være uønsket eller disintegreret i et samfund, der stiller stadig større krav om menneskers evner til at mobilisere personlige kompetencer og træffe personlige valg - og dermed om en udvikling, hvor der er risiko for at grupper, der tidligere kunne klare sig på et velstruktureret og mindre krævende samfund med et arbejdsmarked, hvor man kunne klare sig på baggrund af evnen til fysisk at tage fat, står over for risikoen for at falde udenfor." (Ploug 2007, side 18). Eftersom at uddannelsesmuligheder er lige for alle nu, da det ikke kun er dem, som har råd til at give deres børn en uddannelse, hvilket der kunne tænkes at være løsningen for at bryde den negative sociale arv og dermed skabe større lighed mellem individer. Men dette var ikke løsningen på problemet. Dog har vi analyseret ift. Giddens, at individets muligheder og handlinger ikke længere vægtes lige så meget som før af strukturelle forhold, men derimod fokus på individets selvstændige handlinger, idet det digitale samfund lægger op til, at individet selv former sin egen historie i form af uddannelsesvalg, beskæftigelse og livsstil. Ifølge bilag 2 kan man se, at forældrenes tilknytning til overførelsesindkomster har en påvirkning på de unges tendens til at være kortere eller længere tid på kontanthjælp eller dagpenge. Ifølge tabellen kan man se en stigning af antal måneder i forhold til forældrenes tilknytning. Hvis ens forældre har været på overførelsesindkomst, er tendensen at den unge vil være flere måneder end den unge, hvis forældre ikke har fået overførsler, hvilket kan give det indtryk at unge, som har haft kendskab til overførelsesindkomster i løbet af sin opvækst har en 29

35 større tendens til at benytte sig af det i længere tid. "I forskningsprogrammet om social arv indgik betydningen af økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer hos den enkelte og i familien som centrale elementer i analyserne af den sociale ulighed. Selv om der er sket store fremskridt på disse områder, kan hverken økonomi eller uddannelse afvises som væsentlige forhold i analysen af social arv i dagens samfund." (Ploug 2007, side 19) Ifølge Ploug ses der, at forældrenes økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund stadig er vigtige i forhold til videregivelsen af kapitaler til deres børn, da vores samfund er baseret på uddannelsesmuligheder, som vi tidligere har beskrevet. Dermed mener han, at den økonomiske og uddannelsesbaggrund ikke kan tages ud af begrebet social arv, da dette aspekt stadig har en indflydelse på individets muligheder i samfundet. Dette kan man også se ud fra Bourdieus kapitalformer, som bliver udviklet igennem erfaringer og opvækstmiljø. Disse kapitaler er en samling af individets muligheder og begrænsninger i forhold til uddannelse, netværk og økonomisk forhold. Disse sætter individet i position i samfundet som er reproduceret fra forældre til børn - den sociale reproduktion. Ifølge Ploug er der "en klar sammenhæng mellem børn på den ene side og forældrene på den anden side og placering i uddannelses- og indkomsthierarkiet. På den anden side kniber det med forklaringerne på, hvorfor det forholder sig sådan, når det nu i efterhånden en generation eller to har været en åbenlyst (velfærds)samfundsmæssig målsætning, at denne sammenhæng skulle brydes." (Ploug 2007, side 43). Dette kan ses i modellen i bilag 4, hvor der er en konsekvent sammenhængen mellem fædres gymnasieuddannelse eller mangel heraf og deres børns. Størstedelen af børnene vælger det samme som deres fædre, dette påvirker derfor også deres indkomst og dermed deres position i samfundet. Ploug mener da, at uddannelsesaspektet også har relevans for begrebet social arv, da denne påvirker individets valg og muligheder samt dens vigtighed i vores nuværende samfund, som tidligere nævnt. Her har vi fundet det relevant at tænke på pædagogens arbejde ift. at bryde med reproduktionen af uddannelsesniveau, da pædagogen kan åbne op for nye muligheder, som ikke er i association med den aktuelle klasses mønster og dermed ikke handlingslammende for individet. I forhold til sammenhængen mellem forældre og unges sociale problemer skriver Ploug: "På det individuelle niveau kan man altså tale om risikofaktorer og statistiske sandsynligheder eller oversandsynligheder for at ende op i en belastet situation." (Ploug 2007, side 18) Dette kan ses i tabellen bilag 3, hvor der er større risiko for, at unge med enten en far eller mor ramt af 30

36 problemer (8 %) er dobbelt så stor, som unge uden en forældre ramt af problemer (4 %). Han mener da, at den private arena er vigtig i forhold til den unges risiko for sociale problemer. Her kan den tidlige tilknytning til barnet af sine omsorgspersoner relateres til sandsynligheden for en socialt belastet position, da barndommen er præget af omsorgspersoners tilværelse, psykisk og fysisk engagement i barnet, som kan hæmme eller udvikle de kompetencer som er vigtige i forhold til at undgå en belastet situation. MORTEN EJRNÆS: Morten Ejrnæs (Ejrnæs, 2004) er ikke ligefrem glad for brugen af begrebet social arv, idet den bruges i for bredt et omfang, og han mener at forskningen af social arv, og dermed forskningen lavet af Niels Ploug, har medført at begrebets uklarhed videreføres og dermed gøres til en ideel fjende både politisk og i socialt arbejde. Forskningen har derimod bestræbt sig på, at gøre begrebet så bredt at alt der vedrører børns opvækst, kan defineres som en forskning i den sociale arv. Han mener da, at: "Enten er det udtryk for, at teorien om den sociale arv befinder sig på et meget højt abstraktionsniveau, eller også er det udtryk for, at begrebet er upræcist, og at selv fagfolk derfor anvender begrebet i mange forskellige betydninger." (Ejrnæs 2004, side 47) Han mener selv, at det er et upræcist begreb blandt andet, fordi man tilstræber at bevare et begreb som referer til sociologiske, psykologiske, genetiske og biologiske mekanismers indflydelse på individets sociale arv. Han ser begrebet som stigmatiserende, da det er præget af stereotyper som giver negative eller lave forventninger til 'social arvs-ramte børn', som medfører lave forventninger til barnets præstationsniveau, som kan igangsætte selvopfyldende profetier. Her tænker vi på analyseafsnittet omkring pædagogens arbejde ikke at blive handlingsblokeret, men derimod arbejde ud fra enkeltdele for at udvikle individet fra flere perspektiver og ikke kun ud fra klassens og opvækstmiljøets mønstre, så der ikke skabes eller forværres sociale problemer for børnene. Han mener derfor, at begreberne chanceulighed` i forhold til opnåelse af uddannelse og økonomisk position i samfundet, samt risikofaktorer i barndommen` med hensyn til faktorer, som forøger risikoen for, at et barn får sociale problemer, er bedre begreber, idet social arv bliver opfattet, som overførsel af sociale problemer fra forældre til børn`. 31

37 Han mener, at begrebet chanceulighed er bedre, da begrebet social arv bortleder: "opmærksomheden fra samspillet mellem individ og system og fører til, at der fokuseres på individets egenskaber." (Ejrnæs 2004, side 61) Dette kan også ses ud fra bilag 1 - Produktion af sociale forskelle, hvor der lægges vægt på individets ressourcer og kompetencer i forhold til dets mulighed i opnåelsen af uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Der er derfor fokus på det individuelle frem for det samfundsmæssige. Da han mener, at individet bliver påvirket af omgivelserne, og dermed styrker barnets færdigheder og kvalifikationer igennem samspil med andre. Dette understøtter vores analyseafsnit omkring den psykologiske og sociologiske påvirkning også omkring opnåelsen af større status i samfundet, hvor man skal have visse kompetencer samt ressourcer for at forbedre sin livssituation, disse har individet med sig fra sin opvækst igennem den private og den offentlige arena. Morten Ejrnæs skriver, at: "Det er reelt sociologiske kategorier som især social klasse og socialt lag, der bedst forklarer udbredelsen af de seks alvorlige sociale problemer hos børn og unge. Forældrenes egne "egentlige" problemer - altså det individuelle niveau - forklarer meget lidt." (Ejrnæs 2004, side 25) Han mener da, at risikofaktorer i barndommen bedst beskriver de sociale problemer, som kan ses i tabellen for sammenhæng mellem forældres sociale problemer og de unges (bilag 3). Man kan her se, at det stadig er 9 ud af 10 unge, som klarer sig, selvom deres forældre har, eller har haft sociale problemer. Ud fra debatten om den social arvs betydning for unges sociale problemer kunne man tro, at risikoen ville være 3 til 4 gange så stor, som kan have udtryk for, at det ikke kun kan tilregnes forældrenes sociale problemer. Morten Ejrnæs mener da, at forskningen har lagt vægten på forældrenes overførsel af sociale problemer til deres børn, men her mener Ejrnæs, at begrebet risikofaktorer lægger vægt på, at der er en risiko fra flere forskellige faktorer deri blandt forældres, institutions- og samfunds forholde, som kan være medvirkende til unges sociale problemer. Han mener derfor, at tabellen ikke kan bruges i forståelsen for unges sociale problemer. Lars Dencik benævner dobbeltsocialisering i form af barnets to arenaer, som kan være forskellige, som kan have indflydelse på barnets trivsel, men betyder da ikke, at det kun er den private arena, som kan have en negativ påvirkning. I forhold til sammenhængen mellem forældrenes og de unges uddannelsesniveau (bilag 4) mener Ejrnæs, at det er meningsfuldt at bruge begrebet chanceulighed i stedet for den sociale arv, da: "Det kan defineres meget præcist, og det kan derfor både anvendes ved komparative 32

38 studier af lande med forskellige klassestrukturer og uddannelsessystemer og til påvisninger af uddannelsesmæssige og klassemæssige uligheder i det danske velfærdssamfund" (Ejrnæs 2004, side 56). Individets livschancer er da begrænsede i forhold til ens forældres uddannelse og klassetilhørsforhold. Dette kan ses i bilag 4, da forældres uddannelse og dermed deres klassetilhørsforhold, da 2/3 af de unge vælger det samme som deres fædre. Der er her tale om, det Bourdieu også benævner som social reproduktion i forhold til kapitaler. Man kan derfor sige, at forældres kapitaler har en indvirkning på barnets muligheder, men at disse også påvirkes af det sociale statuslag, som man er vokset op i, og kan dermed forstås både psykologisk og sociologisk. Der kan her tænkes på et eventuelt mønsterbrud igennem distanceringen fra den sociale klasses mønster og dermed give mulighed for uddannelsesvalg og muligheder. VURDERING: Ud fra Plougs og Ejrnæs synspunkter i forhold til produktionen af sociale forskelle i samfundet, kan man se, at Ploug fokuserer på familien og nærmiljøets påvirkning, hvor Ejrnæs fokuserer på samfundets betydning for individets muligheder. Vi mener da, at familiens og nærmiljøets påvirkning er grundlæggende for barnets muligheder og ressourcer, samspillet mellem forældre har stor indflydelse på barnets udvikling, samt dennes netværk i forhold til boligområdet, men vi tillægger også en stor vægt på samfundet, da børn og unges hverdag er præget af institutionskulturer, opnår det også en stor indflydelse på barnets udvikling. Vi kan ud fra Plougs argument omkring uddannelsesniveauet sige, at samfundet er blevet mere komplekst, idet vi er blevet et videnssamfund, som er baseret på uddannelsesniveau, som derfor kan ende med en eksklusion af nogle samfundsgrupper, da ressourcer og kompetencer er nødvendige for at opnå dette. Dette danner et skel mellem uuddannede og uddannede individer, da det ikke mere er nok, at kunne tage fat og arbejde hurtigt, men en nødvendighed at være personligt og fagligt stærkere, hvis ikke kan der være risiko for at føle sig ekskluderet. Denne eksklusion er en konsekvens af den sociale arv, som kan ses tydeligt på bilag 2 og 4. Derfor mener han, at uddannelse og økonomisk baggrund ikke kan tages ud af ligningen, men er derimod en nødvendighed for forståelsen af de sociale uligheder i samfundet. Derimod mener Ejrnæs, at chanceulighed er en bedre betegnelse for uligheden i uddannelse og økonomiske forskelle, da den har fokus på samspillet mellem individ og samfund, frem for den Jonssonske opfattelse som overførsel fra forældre til barn. Han mener, at der er tale om 33

39 en ulighed mellem sociale klassers uddannelsesniveau, og at disse blandt andet kan forklares gennem forældrenes videregivelse, men at der også skal fokus på samfundets indflydelse. Vi mener derfor, at ud fra den Jonssonske opfattelse af den sociale arv er chanceulighed et bedre og mere relevant begreb, da den ikke lægger hele ansvaret hos forældrene, men derimod påpeger en ulighed i livschancer som forklaring på forskellene i samfundet. Vi mener at uddannelse og økonomi skal medtages i forklaringen på social ulighed. Vi kan ud fra Ploug sige, at han mener at familiens indflydelse har betydning for den unges risiko for sociale problemer, da han tillægger forældrenes rolle en stor betydning. Han mener at forældres problemer giver den unge dobbelt så stor risiko for selv at pådrage sig problemer. Derimod mener Ejrnæs, at der lægges for stor vægt på forældrenes betydning for den unges problemer, men at fokus skal pålægges andre faktorer såsom skilsmisse, dødsfald i familien og andre livsdefinerende situationer, derfor mener han, at begrebet social arv heller ikke kan bruges i forhold til sociale problemer, da tidligere nævnt den Jonssonske forståelse, men derimod betegnelsen 'risikofaktorer i barndommen er bedre egnet, da den ikke stempler forældrene som værende roden til alt ondt. Med hensyn til Plougs synspunkt hvad angår tillæggelsen af familiens betydning, finder vi af stor relevans, dog mener vi at forældrenes betydning ikke alene er nok, hvad angår årsagsforklaring, derfor synes vi, at 'risikofaktorer' er en relevant betegnelse, da ansvaret ikke kun ligger hos forældrene, som begrebet social arv forstås som. Ud fra vores diskussion af Ploug og Ejrnæs har vi fået en ny forståelse for begrebet social arv. Vi ser det som værende for bredt og upræcist, da den rummer for mange aspekter fx uddannelse, livsstil, økonomi og kriminalitet. På baggrund af forståelsen af begrebet ses den i forhold til Jonssons betegnelse af 'overførsel fra forældre til børn' er den ikke brugbar, da samfundet har en stor betydning for individers muligheder, denne udvikling har skabt en diversitet af forståelse af begrebet, som skader brugen af begrebet i praksis og forskning. Vi mener, at forskningen skal fokusere på begrænsede felter fx uddannelse og økonomi, og derfor ikke det brede omfang, som den sociale arv indebærer, da man kan komme mere dybdegående i de enkelte problemstillinger frem for det store billede af den sociale ulighed. 34

40 Forståelsen af begrebet er forskelligt, og kan derfor skade praksis. Vi mener derfor, at begrebet ikke kan bruges, da den kan stigmatisere individer i det pædagogiske arbejde, og generelt kan have en negativ påvirkning på individets udvikling og muligheder, da den ubevidst kan bruges til forudsigelse af individers fremtid, som ikke er meningen med det, og derved farve de professionelles indsats over for brugerne. Vi ser da begrebet som en form for refleksion, man kan benytte i det pædagogiske arbejde, men ikke som et anvendeligt værktøj eller redskab, som kan belyses af forskningen på grund af dets brede omfang. Derimod mener vi at begreber som 'social ulighed', 'risikofaktorer' og 'chanceulighed' er mere definerede og præcise betegnelser for samfundets forskelle. Social ulighed betegner de forskelle, som kan findes i samfundets sociale klasser, og derfor skal årsagen findes i samfundets struktur. Risikofaktorer belyser flere forskellige faktorers påvirkning i forhold til individers muligheder og ressourcer for udviklingen. Chanceulighed er relevant i forhold til at belyse de forskelle, som findes mellem status lag fx uddannelse, arbejde og økonomi. 9 KONKLUSION I diskussionen kritiserede vi begrebet social arv, da det er upræcist og dækker over for mange aspekter af et samfunds sociale forskelle. Vi er i løbet af opgaven kommet frem til den konklusion, at begrebet social arv ikke kan bruges i forskning eller pædagogisk arbejde, men derimod som en refleksion over mulige konsekvenser som forårsages af opvækstmiljø og samfundets struktur. Vi er hermed kommet frem til at betegnelser 'social ulighed', 'risikofaktorer' og 'chanceulighed' vil være bedre at bruge, da de er mere præcise og giver et større billede af både opvækstmiljøets og samfundets indflydelse på individers muligheder. Her ser vi den psykologiske tilgang som risikofaktorer i barndommen som værende passende, idet betegnelsen lægger vægt på faktorer som samspillets betydning for børns kompetenceudvikling og ressourcer i opnåelsen af sociale færdigheder, samt den tidlige tilknytnings betydning for børns muligheder for udforsken, selvstændighed og selvopfattelse. Derudover også omsorgssvigts betydning for barnets generelle udvikling, som allerede da påtages sig en social udsat position. 35

41 Man kan derudover se den sociologiske tilgang som værende chanceulighed blandt børn og unge samt voksne, idet de sociale klasser har mønstre, som er svære at bryde med. Hvis normer og værdier ikke stemmer overens med de lærte fra opvækstmiljøet og dermed den sociale klasses, da der ikke er harmoni imellem, vil individet ikke trives i miljøet og derfor ikke bryde mønstrene. Dette gælder både institutioner samt arbejdsmarkedet. Disse betegnelser risikofaktorer og chanceulighed kan dækkes af begrebet social ulighed, idet det skaber mindre chancer for samfundets lighed og dermed skaber ulighed i samfundet. Derfor er det vigtigt i det pædagogiske, at give muligheder og ikke begrænsninger for individerne og dermed skærpe den sociale ulighed i arbejdet. Pædagogens rolle er at åbne op for mulighederne og dermed ikke være stigmatiserende som begrebet social arv kan komme til at være i arbejdet. Ved at give muligheder kan de udsatte bryde med mønstrene i den pågældende klasse og erobre større status. 10 PERSPEKTIVERING Vi som pædagoger skal være opmærksomme på arbejdet med socialt udsatte i hverdagen. Dette kan dog være svært, da normeringerne i daginstitutionerne gør, at der er flere børn pr. voksen end tidligere, som skader pædagogers arbejde og dermed forebyggelse af social ulighed, hvilket står i dagtilbudsloven tidligere nævnt i indledningen. Pædagogerne har ikke mulighed for at styrke hver enkelt, da der ikke er tid eller personale nok på grund af nedskæringer. Hvilket efterlader dem i den situation, at de ansatte skal nå mere med mindre ressourcer. Arbejdet med den sociale ulighed bliver derfor forringet på normalområdet, da der ikke er tid eller ressourcer nok i det daglige arbejde. 36

42 11 LITTERATURLISTE BØGER - Bowlby, John (1994): En sikker base. Det lille forlag. - Ejrnæs, Morten og Gorm Gabrielsen og Per Nørrung (2004): Social opdrift social arv. Akademisk forlag. - Ekspertgruppen (1999): Social arv en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden. Socialforskningsinstituttet. - Elsborg, Steen og Trine Hansen og Vagn Rabøl Hansen (1999): Den sociale arv og mønsterbrydere. Reproset. - Gulbrandsen, Liv Mette (2009): Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver. Akademisk Forlag. - Halse, John Aasted (2007): Negativ social arv om tidlig indsats over for risikobørn og deres familier. Kroghs Forlag. - Hansen, Mogens m.fl. (2008): Psykologisk-pædagogisk ordbog. 16. udgave. Hans Reitzels. - Henriksen, Klaus Goldschmidt m.fl. (2011): Social og Pædagogisk Håndbog. Kontaktperson. SPUK. - Højlund, Peter og Søren Juul (2005): Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Hans Reitzels. Side Jæger, Mads Meier m.fl. (2003): Ulighed og livsforløb. Socialforskningsinstituttet. - Killén, Kari (2010): Omsorgssvigt 1 Det teoretiske grundlag. 4. udgave. Hans Reitzels Forlag. - Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Systime. - Ploug, Niels (2007): Social arv og social ulighed. Hans Reitzels Forlag. - Schou, Carsten og Carsten Pedersen (2010): Samfundet i pædagogisk arbejde et sociologisk perspektiv. 2. udgave, 5. oplag. Akademisk Forlag. - Sørensen, Jytte Birk (2007): Støt mestring bryd mønstre. 2. udgave Dafolo. INTERNET

43 12 BILAG BILAG 1- TRIN I PRODUKTIONEN AF SOCIALE FORSKELLE (Ploug 2007, side 162) 38

44 BILAG 2 ØKONOMISK STØTTE (Ekspertgruppen 1999, side 41) 39

45 BILAG 3 SAMMENHÆNG MELLEM FORÆLDRE OG UNGES SOCIALE PROBLEMER (Ejrnæs 2004, side 41) 40

46 BILAG 4 TRE GENERATIONERS UDDANNELSESFORLØB (Jæger 2003, side 76) 41

47 BILAG 5 DENCIKS SOCIALISERINGSSOMMERFUGL ( 42

48 BILAG 6 MASLOWS BEHOVSPYRAMIDE ( 43