Rigsadvokatens beretning 2005 Unnerluussisuunerup 2005 imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa

Transkript

1 Rigsadvokatens beretning 2005 Unnerluussisuunerup 2005 imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa Behandling af klager over politiet i Grønland Kalaallit Nunaanni politit pillugit naammagittaalliuutit suliarineqarnerat

2 Rigsadvokatens beretning 2005 Behandling af klager over politiet i Grønland

3 Rigsadvokatens beretning 2005 Behandling af klager over politiet i Grønland Publikationen kan hentes på Rigsadvokatens hjemmeside ISBN (Internet) Layout: Rumfang Tryk: Rekart Offset ISSN

4 3 Indholdsfortegnelse Forord Almindelig virksomhed i Indledning Tiltag vedrørende nedbringelse af antallet af politiklagenævnssager Dødsfald og tilskadekomst i politiets detentioner Sagsstatistik og konkrete klagesager Statistik over indkomne politiklagenævnssager Statistik over afgjorte politiklagenævnssager Statistik over afgjorte adfærdssager Statistik over afgjorte kriminalsager Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten Gennemgang af konkrete sager Lovens kapitel 2 adfærdsklager Lovens kapitel 3 kriminalsager Sager som politimesteren har indledt af egen drift Undersøgelser omfattet af 17, stk Politiklagenævnet i Grønlands delberetning Stikordsregister Sagsregister Bilag Bilag 1. Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr Bilag 2. Medarbejdere i rigsadvokaturen til behandling af politiklagenævnssager pr

5 5 Forord Til Grønlands Landsting, Folketinget og Justitsministeren Efter 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland skal Rigsadvokaten afgive en årlig beretning om behandlingen af de sager, der er nævnt i lovens kapitel 2 og 3. Det drejer sig om behandlingen af klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved beretning for året I beretningen er medtaget Politiklagenævnet i Grønlands delberetning. København, april 2006 Henning Fode

6 6 Rigsadvokatens beretning Almindelig virksomhed i Indledning Politiklagenævnsordningen i Grønland trådte i kraft den 1. januar 2000, og jeg har siden afgivet en årlig beretning om behandling af politiklagenævnssager i Grønland. Jeg kan herved henvise til mine tidligere beretninger, der er tilgængelige på Rigsadvokatens hjemmeside Beretningerne for 2000, 2001 og 2002 indeholder en detaljeret gennemgang af det regelsæt, som ordningen bygger på, og en beskrivelse af politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaver. Lov nr. 905 af 23. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønland med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer er optrykt i bilagsdelen til disse beretninger. I den nu foreliggende beretning er der foretaget en gennemgang af udvalgte politiklagenævnssager i beretningsåret. Der er endvidere en sagsstatistik vedrørende konkrete klagesager. 1.2 Tiltag vedrørende nedbringelse af antallet af politiklagenævnssager I beretningsåret er der indgået 20 sager, hvilket svarer til det gennemsnitlige antal indkomne sager i perioden Der er sket et fald i forhold til 2004, hvor der indkom 28 sager. Der har i beretningsåret været sat fokus på problemet vedrørende berettigede klager over Politiet i Grønland, ligesom politikredsen har haft særlig fokus på reglerne vedrørende indsættelse i detentionen og tilsyn hermed. Der har således været afholdt temadage i samtlige politidistrikter i Grønland, hvor problemstillingen blev diskuteret under oplægget Kan vi være os selv bekendt?. Disse temadage blev fulgt op under det årlige stationsledermøde, hvor stationsledere, andre chargerede polititjenestemænd og politikredsens øverste ledelse, ligeledes har drøftet emnet. På møderne pegede man på en række forhold, der formentligt kan forklare, hvorfor der er mange flere politiklagenævnssager pr. indbygger i Grønland end i Danmark. Der blev herunder blandt andet henvist til det grønlandske politis

7 Almindelig virksomhed i Thule Qaanaaq Thule Air Base Pituffik Upernavik Upernavik Godhavn Qeqertarsuaq Egedesminde Aasiaat Umanak Uummannaq Jakobshavn Ilulissat Christianshåb Qasigiannguit Scoresbysund Illoqqortoormiut Holsteinsborg Sisimiut Sukkertoppen Maniitsoq Godthåb Nuuk Søndre Strømfjord Kangerlussuaq Angmagssalik Tasiilaq Hovedstation (politimesterens kontor) Frederikshåb Paamiut Julianehåb Qaqortoq Narssak Narsaq Nanortalik Nanortalik Politistationer

8 8 Rigsadvokatens beretning 2005 arbejdsbyrde, kriminalitetsmønsteret - med mange gange flere sager om personfarlig kriminalitet pr. indbygger og pr. politiansat end i Danmark og en generelt aftagende autoritetstro med et stigende antal klager til følge. Det blev påpeget, at der skal sættes øget fokus på politipersonalets holdninger og værdier herunder især professionalisme og korrekthed. Kommunikationen på tværs af politidistrikterne og de forskellige ledelsesniveauer skal forbedres, således at holdninger og værdier, praksis og etik, kan udveksles i højere grad end i dag. Der skal iværksættes tiltag rettet mod medarbejdere, der har været udsat for voldsomme hændelser eller er kørt trætte af tjenstlige eller private årsager. Der blev endvidere peget på betydningen af, at personlige holdninger og værdier er i fokus ved rekruttering og udvælgelse af politiaspiranter til optagelse på Politiskolen i Grønland, og at politiets grunduddannelse løbende udvikles, ligesom der bør fokuseres på mulighederne for fastholdelse af personalet. 1.3 Dødsfald og tilskadekomst i politiets detentioner Som anført i mine tidligere beretninger, er det en klar målsætning, at især antallet af personer, der kommer alvorligt til skade eller afgår ved døden i politiets detentioner nedbringes til at absolut minimum. Jeg finder derfor, at det er glædeligt at kunne konstatere, at ingen personer har begået selvmord eller er kommet alvorligt til skade i politiets detentioner, siden reglerne om frihedsberøvelse i arrester og detentioner mv. blev præciseret og skærpet ved politimesterens Dagsbefaling nr. 1 af 20. april 2004 om visitation og tilsyn med indsatte i politiets detentioner og reglerne om fremstilling af indsatte for en læge. Siden de skærpede regler er trådt i kraft, har der kun været foretaget to undersøgelser efter lovens 17, stk. 2, der vedrører sager, når en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Den ene sag er fra beretningsåret, hvor afdøde havde begået selvmord umiddelbart før politiets ankomst til hans bopæl. I den anden sag, der var indkommet i 2004, fandt politimesteren efter en nærmere undersøgelse, at selvmordsforsøg i detentionen ikke var omfattet af lovens 17, stk. 2, idet tilbageholdte ikke havde pådraget sig behandlingskrævende skader. Begge sager er nærmere omtalt i beretningens afsnit 3.4. Til sammenligning kan det oplyses, at der i alt i perioden 2000 til de skærpede regler trådte i kraft i 2004 er indkommet i alt 13 sager, der er undersøgt efter lovens 17, stk. 2. Heraf vedrørte tre sager selvmord og ni sager forsøg på selvmord i politiets detentioner.

9 9 2 Sagsstatistik og konkrete klagesager 2.1 Statistik over indkomne politiklagenævnssager Antallet af indkomne politiklagenævnssager er faldet fra 28 til 20 sager, hvilket ca. svarer til det gennemsnitlige antal indbragte sager i perioden Den store stigning i antallet af politiklagenævnssager i 2004 er således afløst af et fald i sagsantallet i Der er i beretningsåret indkommet en sag, der er undersøgt efter 17, stk. 2, som vedrører undersøgelser, hvor personer afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens pågældende var i politiets varetægt. Både i 2003 og 2004 indkom der fire sager. Tabel 1. Indkomne politiklagenævnssager Indkomne politiklagenævnssager i Klager over politipersonalets adfærd Kriminalsager mod politipersonale 1) 17(6) 15(8) 10(6) 8(3) 18(3) 7(0) Heraf undersøgelser efter 17, stk I alt sager omfattet af ordningen Note: 1) Færdselssager er anført i parentes 2.2 Statistik over afgjorte politiklagenævnssager Politimesteren i Grønland har i beretningsåret afgjort 22 sager, mens der i 2004 blev afgjort 19 sager. Tabel 2. Afgjorte politiklagenævnssager Afgjort i Klager over politipersonalets adfærd Kriminalsager mod politipersonale 1) 6(3) 15(10) 13(6) 7(4) 11(4) 5 Undersøgelser efter 17, stk I alt omfattet af ordningen Note: 1) Færdselssager er anført i parentes

10 10 Rigsadvokatens beretning 2005 Ved årets udgang verserede 15 sager ved Politimesteren i Grønland mod 14 sager sidste år. Der var ingen verserende sager ved Rigsadvokaten. Tabel 3. Verserende politiklagenævnssager pr. 31. december 2005 Adfærdsklager 9 Kriminalsager 5 Undersøgelser efter 17, stk. 2 1 I alt Statistik over afgjorte adfærdssager Statistikken over afgjorte adfærdssager indeholder oplysninger om klager, der er forligt i politidistriktet (notitssager), tilbagekaldte klager og afviste klager. Der er i beretningsåret afgjort en notitssag. Endvidere indgår der oplysninger om sager, hvor der har været grundlag for at kritisere den enkelte polititjenestemand eller systemet. To sager har givet anledning til kritik, og i en sag var der ikke grundlag for kritik, men forholdet blev beklaget. Der er i beretningsåret afgjort i alt 13 adfærdssager. Tabel 4. Afgjorte adfærdssager Afgjorte adfærdssager i Klagen forligt i politidistriktet 1) Klagen tilbagekaldt Klagen afvist som ubegrundet 2) Ej kritik, men forholdet beklaget 3) Grundlag for kritik 4) Systemkritik 5) Andet 6) I alt Noter: 1) Notitssager. 2) Gruppen omfatter bl.a. sager der er grundløse, sager hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen, og sager, hvor der er modstridende oplysninger ( uafgjort ). 3) Sager, hvor forholdet er beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlag for kritik af polititjenstemandens adfærd. 4) Kritik af polititjenestemandens adfærd. 5) Herunder kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer. 6) Vedrører en sag, der er henlagt, bl.a. fordi klager ikke har reageret på henvendelser fra politimesteren. Ingen af politimesterens afgørelser i adfærdssager er indbragt for Rigsadvokaten.

11 Sagsstatistik og konkrete klagesager Statistik over afgjorte kriminalsager Statistikken over afgjorte kriminalsager indeholder oplysninger om sager, hvor anmeldelsen er afvist uden realitetsbehandling, og sager hvor efterforskningen er indstillet eller påtale er opgivet. Endvidere indgår der oplysninger om de sager, hvor politimesteren eller Rigsadvokaten har fundet, at der var et tiltalegrundlag. Der er i beretningsåret afgjort fem kriminalsager. Tabel 5. Afgjorte kriminalsager Afgjorte kriminalsager Anmeldelsen afvist 1) Efterforskning indstillet/påtale opgivet 2)3) 3(1) 3 10(4) 2(1) 2 3 Tiltalegrundlag 4) 1 4(2) 3(2) 2(2) 7(3) 1 Andet 5) 2(2) 8(8) 0 1(1) 1(1) 0 I alt 6 (3) 15(10) 13(6) 7 (4) 11(4) 5 (0) Noter: 1) Afvisning efter retsplejelovens kapitel 5, 5 modsætningsvis. 2) Færdselssager er anført i parentes. 3) Gruppen omfatter både sager, hvor efterforskning er indstillet efter retsplejelovens kapitel 5, 5 modsætningsvis (ikke-sigtede personer), og sager hvor påtale er opgivet efter retsplejelovens kapitel 5, 19, stk. 2 (sigtede personer). 4) Gruppen omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendt bødeforelæg eller meddelt advarsel. 5) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er tilbagekaldt, bagatelsager (færdselssager) m.v. Der er i beretningsåret iværksat undersøgelser i en sag i henhold til 17, stk. 2 (sager, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben). Sagen er afgjort i starten af Endvidere har politimesteren afgjort en genoptaget sag fra Tabel 6. Afgjorte undersøgelsessager efter 17, stk. 2 Afgjorte sager efter 17, stk Efterforskningen indstillet Andet I alt

12 12 Rigsadvokatens beretning Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten Rigsadvokaten har i beretningsåret afgjort fire sager, der alle er indkommet i To sager vedrører undersøgelser efter lovens 17, stk. 2, der begge har været omtalt i tidligere beretninger. Rigsadvokaten har endvidere behandlet en adfærdsklagesag i 1. instans, jf. lovens 34 og en kriminalsag påklaget af en borger. Tabel 7. Fordelingen af indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten Sag indkommet i Sagen påklaget af polititjenestemanden borgeren politiklagenævnet Sager behandlet af Rigsadvokaten i 1. instans I alt Rigsadvokaten har ikke omgjort afgørelser truffet af politimesteren i 1. instans, der har været påklaget siden politiklagenævnsordningen blev indført i 2000.

13 13 3 Gennemgang af konkrete sager Gennemgangen af konkrete sager har til formål at belyse en række typiske sager, der er behandlet i beretningsåret. 3.1 Lovens kapitel 2 adfærdsklager Politimesteren har i beretningsåret afgjort 13 klager over politipersonalets adfærd i tjenesten. Der er i dette afsnit beskrevet seks sager vedrørende adfærdsklager. To sager vedrører politiets sprogbrug, og en af sagerne vedrører tillige klage over hårdhændet behandling. To sager vedrører klage over politiets magtanvendelse. Herudover har politimesteren behandlet en sag om en politiassistents politiske udtalelser til en journalist. Rigsadvokaten har endvidere i beretningsåret i medfør af lovens 34 afgjort en adfærdsklage indkommet i 2004 vedrørende en anklagers forslag til Grønlands Landsret om ombeskikkelse til anden bisidder. Klage over sprogbrug (55PM ) K klagede over, at politiassistent P ved ankomst til en lufthavn råbte ad K og meddelte, at K s bagage skulle undersøges for hash. Endvidere klagede K over, at P ved kontrollen tabte et modeltog og ikke lukkede nogle tuber med creme. Endeligt klagede K over, at P ved hans efterfølgende henvendelse på politistationen med henblik på forkyndelse af et bødeforelæg råbte ad K, tog fat i ham og kaldte ham for en idiot. Undersøgelsen viste, at P i forbindelse med forkyndelsen af bødeforelægget på et tidspunkt havde hævet stemmen og bedt K om at holde op med at beskylde ham for at have ødelagt modeltoget. P havde herefter udtalt, at K var en idiot, hvilket politimesteren fandt kritisabelt. Ikke grundlag for kritik vedrørende de øvrige klagepunkter, hvor påstand stod mod påstand. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Eksempel 1

14 14 Rigsadvokatens beretning 2005 Eksempel 2 Klage over sprogbrug og hårdhændet behandling (55PM ) To polititjenestemænd P1 og P2 rettede henvendelse til en kvinde K, fordi hun ikke anvendte lygter på sin cykel. K klagede over, at P1 og P2 havde hevet fat i hendes arm og vredet den om, så det gjorde ondt. Hun klagede endvidere over, at P1 efterfølgende i forbindelse med forkyndelsen af et bødeforelæg havde sagt du ligner en brækklat og kan du have det dårligt. Politimesteren indstillede til politiklagenævnet, at polititjenestemændenes adfærd ikke blev kritiseret. Politimesteren lagde herved vægt på, at polititjenestemændene i den konkrete situation var berettigede til at gribe fat i K, fordi hun ville forlade stedet, da de påtalte kørslen uden cykellygter. Det blev endvidere lagt til grund, at det henset til K s opførsel under episoden var berettiget, at polititjenestemændene havde fastholdt K s arme. Politimesteren lagde endvidere til grund, at P1 havde udtalt sig som beskrevet. I den forbindelse understregede politimesteren, at et sådant ordvalg som udgangspunkt ikke er acceptabelt for en polititjenestemand, men at han ikke i den konkrete situation ville kritisere P1, idet K få dage forinden havde råbt ukvemsord efter ham, ligesom K ved P1 s forkyndelse af bødeforelægget havde udtalt, at hun var syg og havde lyst til at kaste op over ham. Politimesteren fandt på den baggrund, at K selv havde været med til at angive niveauet for samtalens indhold. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Politiklagenævnet fandt dog anledning til at præcisere, at det klare udgangspunkt er, at et ordvalg som det af P1 konkret anvendte er klart uacceptabelt, men at nævnet har valgt at følge politimesterens indstilling til afgørelse på grund af de konkrete omstændigheder, hvorunder ordvalget fremkom. Afgørelsen blev ikke indbragt for Rigsadvokaten. Det må dog understreges, at en sprogbrug som den anvendte ikke er en hensigtsmæssig form for henvendelser til borgere, selvom disse måtte have anvendt udtryk af lignende karakter. Eksempel 3 Klage over voldsom anholdelse (55PM ) K klagede over politiets magtanvendelse i forbindelse med, at han blev anholdt og sigtet for brugstyveri af en personbil. Han klagede endvidere over, at politiassistent P1 i forbindelse med anholdelsen havde udtalt: Godt jeg ikke bankede dig, Det var godt jeg ikke brækkede din arm og Skal jeg brække din arm.

15 Gennemgang af konkrete sager 15 Politimesteren lagde til grund, at K havde modsat sig anholdelsen, og at politiassistent P2 væltede K omkuld på asfalten og fastholdt ham. Da K ophørte med at gøre modstand mod anholdelsen og lå stille på asfalten, slap P2 sit greb. Da politiassistenterne ville ilægge K håndjern, modsatte han sig dette, og P1 havde i den forbindelse trykket K s hoved kraftigt ned i asfalten med det resultat, at K s næse blev trykket helt flad, ligesom K fik grus i munden. Efter at være ilagt håndjern faldt K til ro, og han modsatte sig ikke længere anholdelsen. Da P1 herefter førte K hen til patruljevognen, tog han så hårdt fat i K s arme, at K var nødsaget til at gå forover bøjet. Politimesteren udtalte kritik over P1 s magtanvendelse i forbindelse med, at K s ansigt blev trykket kraftigt ned i asfalten, ligesom han fandt grundlag for at udtale kritik af den magtanvendelse, som P1 anvendte da han førte K hen til patruljevognen. Der blev ikke foretaget videre vedrørende spørgsmålet om P1 s sprogbrug, fordi påstand stod mod påstand. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Sagen er efterfølgende disciplinært afgjort ved, at Rigspolitichefen har tildelt P1 en irrettesættelse. Klage over politiske udtalelser til journalist (55PM ) Næstformanden for et politisk parti K klagede til politimesteren over en politiassistents P1politiske udtalelser til en journalist J, der gengav dem i en avisartikel. Det fremgik blandt andet af artiklen, at P1 overfor J blandt andet havde udtalt, at hele holdet fra det pågældende parti er gået forkert i byen. Det skal skiftes ud. Det fremgik endvidere af artiklen, at udtalelserne var blevet fremsat af P1, mens han var i tjeneste og iført politiuniform. K anførte i sin klage, at P1 efter hendes opfattelse havde opført sig ukorrekt og overtrådt de regler, der gælder for udførelsen af tjenesten, idet K var af den opfattelse, at P1 havde udtalt sig på vegne af politiet. K fandt, at udtalelserne var forræderiske og ærekrænkende. Overskriften til artiklen var Betjentene tager oplevelserne med i stemmeboksen. Af artiklen fremgik det endvidere, at udtalelserne blev fremsat i forbindelse med J s dækning af det forestående landstingsvalg, og at J havde ønsket at få afdækket, hvorledes man på en politistation drøfter politik de ansatte imellem, og om politiarbejdet har indflydelse på, hvorledes politifolk stemmer. Politimesteren afviste klagen som åbenbart grundløs. Der blev herved navnlig lagt vægt på, at ansatte i politiet har den samme ytringsfrihed i medfør af grundlovens 77, som alle andre borgere. Eksempel 4

16 16 Rigsadvokatens beretning 2005 Politimesteren fandt, at udtalelserne klart fremstod som P1 personlige holdning, da det af artiklen klart fremgik, at J gengav en private samtale om politik, der finder sted mellem kolleger på enhver arbejdsplads op til et kommende valg. Det fremgik endvidere klart af artiklen, at udtalelserne var fremsat under en samtale om, hvad politifolk som enkeltpersoner lægger vægt på, når de tager deres personlige beslutning, om hvem de ønsker at stemme på. Politimesteren fandt ikke, at P1 s udtalelse var omfattet at kriminallovens 71 om ærefornærmelse, da personlige holdninger til et konkret partis evner, fremsat i en politisk debat, ikke falder ind under de udtalelser, som bestemmelsen skal beskytte imod. Politiklagenævnet havde forinden erklæret sig enig i politimesterens indstilling til afgørelse. Eksempel 5 Klage over magtanvendelse ved indsættelse i detentionen (55PM ) En klager K nægtede i forbindelse med indsættelse i detentionen at tage sine bukser af. K klagede nu til politimesteren over, at han med magt blev frataget sine bukser og i den forbindelse blev grebet i struben af en politiassistent P. Politimesteren fandt ikke anledning til at kritisere P s adfærd. Politimesteren lagde i den forbindelse vægt på, at P i den konkrete situation var forpligtet til at aftage K s bukser for at sikre, at en snor i bukserne ikke kunne anvendes til at forårsage skade på K selv. Politimesteren lagde endvidere vægt på, at P ikke havde anvendt mere magt end situationen nødvendiggjorde. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Eksempel 6 Klage over anklagers forslag om at beskikke en anden bisidder (RA ) En bisidder B i en kriminalsag klagede over, at en anklager A på vegne af Politimesteren i Grønland i en skrivelse til Grønlands Landsret om hjemvisning af sagen til fornyet behandling i kredsretten havde foreslået, at der blev beskikket en anden bisidder. Baggrunden herfor var, at B, ifølge oplysninger fra den mødende anklager, under retsmødet havde udvist en ubehagelig adfærd, der efter det for A oplyste ikke var et enkeltstående tilfælde. B s adfærd syntes derfor ikke at være forenelig med den grønlandske retsplejelovs kapitel 2, 6, hvorefter forhandlingen i retten skal foregå med tilbørlig orden og værdighed. Landsretten bestemte, at kriminalsagen skulle genoptages ved kredsretten, men tog ikke stilling til spørgsmålet om ombeskikkelse af bisidder for tiltalte. Rigsadvokaten fandt ikke grundlag for at udtale kritik af A s forslag om en

17 Gennemgang af konkrete sager 17 eventuel beskikkelse af en anden bisidder, da det var berettiget, at A havde stillet spørgsmål ved, om B s adfærd i retten var forenelig med retsplejelovens regler. Rigsadvokaten fandt endvidere, at der i særlige situationer er hjemmel efter grønlandsk ret til at af- eller ombeskikke en bisidder. Politiklagenævnet var enig i Rigsadvokatens afgørelse. Sager fra 2004 Klage over sprogbrug (55PM , eksempel 1, side 14) Politimesteren fandt det kritisabelt, at en politiassistent P under et skænderi med vagthavende for de sociale myndigheder sagde, at det åbenbart er normalt for det grønlandske folk, at afbryde telefonforbindelsen, hvis man er utilfreds. Disciplinært er sagen afgjort ved, at Rigspolitichefen har tildelt P en irettesættelse. 3.2 Lovens kapitel 3 kriminalsager Der er i beretningsåret afgjort fem kriminalsager. Dette afsnit beskriver to sager vedrørende anmeldelse af politipersonale for kriminelt forhold i tjenesten. I den ene sag blev anmeldelsen afvist og i den anden sag blev efterforskningen indstillet. Anmeldelse om vold og brud på tavshedspligt (55PM ) I forbindelse med en afhøring på politistationen af en mistænkt dreng D under 15 år, blev en politiassistent P efterfølgende af D s moster anmeldt for vold mod D og brud på tavshedspligten ved at have orienteret udenforstående om sagen. D nægtede under efterforskningen af sagen at afgive forklaring til politimesteren, ligesom D s værge ikke reagerede på henvendelser. P forklarede, at han på grund af D s opførsel på politistationen blandt andet havde løftet D to trin op ad en trappe og taget fat i hans krave og talt højt til ham. Han orienterede socialforvaltningen og chefen for det ungdomsprojekt, som D var tilmeldt, om sagen. Politimesteren indstillede efterforskning i sagen, idet der ikke var en rimelig formodning om, at et kriminelt forhold var begået. Politimesteren lagde vægt på, at D ikke havde ønsket at afgive forklaring, og Eksempel 1

18 18 Rigsadvokatens beretning 2005 at P s behandling af D ikke kunne betegnes som vold. Politimesteren fandt, henset til D s opførsel, ikke grundlag for at kritisere P for at have taget fat i tøjet på D og løftet ham op. Politimesteren fandt det endvidere korrekt, at socialforvaltningen var blevet underrettet om sagen, og at det ud fra et behandlingsmæssigt og kriminalpræventivt synspunkt var sagligt begrundet at underrette ungdomsprojektet om sagen. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Eksempel 2 Anmeldelse om misbrug af offentlig myndighed (55PM ) I forbindelse med en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse, der senere blev henlagt på grund af bevisets stilling, anmeldte en kommune K politiassistent P for at have misbrugt sin stilling i forbindelse med sagens efterforskning. K var af den opfattelse, at P var forudindtaget med hensyn til sagens rette sammenhæng på baggrund af en anden polititjenestemands personlige venskab med den mistænkte. Politimesteren afviste K s anmeldelse. Politimesteren fandt ikke, at der forelå oplysninger, der viste, at P havde taget usaglige hensyn i forbindelse med efterforskningen. Politimesteren lagde endvidere vægt på, at de forurettede i sagen om blufærdighedskrænkelse ikke havde påklaget afgørelsen om at henlægge sagen, ligesom Rigsadvokaten havde besluttet ikke at omgøre politimesterens afgørelse. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Sager fra 2004 Kriminallovens 52, stk. 1 kønslig udnyttelse (55PM , eksempel 1, side 16) Politiassistent P idømt anbringelse i anstalt i 3 måneder for i tjenestetiden og i uniform at have opsøgt en kvinde og udnyttet hendes åndssvaghed og sindssygdom til at skaffe sig samleje og anden kønslig omgang. P er blevet afskediget.

19 Gennemgang af konkrete sager 19 Kriminallovens 53 kønsligt forhold til barn under 15 år mv. (55PM , eksempel 2, side 16) Politimesteren rejste tiltale mod politiassistent P i 19 forhold, heraf seks forhold vedrørende kønsligt forhold mod barn under 15 år, tildels forsøg herpå. P idømt anbringelse i anstalt i 6 måneder. Ingen disciplinær reaktion, idet P selv tog sin afsked i anledning sagen. 3.3 Sager som politimesteren har indledt af egen drift Efter bestemmelsen i 17, stk. 1, iværksætter politimesteren efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået en kriminel handling. Politimesteren har i beretningsåret efter eget initiativ indledt efterforskning i en enkelt sag om overtrædelse af kriminalloven. Overtrædelse af kriminallovens 30, stk. 2 grov tjenesteforsømmelse (55PM ) I et politidistrikt blev der på politistationen bag et arkivskab i kælderen fundet en plastikpose med 45 journaliserede sager med journalnumre fra 2000 til Der var tale om 37 sager vedrørende overtrædelse af kriminalloven, herunder fem sager angående sædelighedsforbrydelser, tre sager om vold og trusler og 19 sager vedrørende berigelseskriminalitet. Stationslederen S blev sigtet for overtrædelse af kriminallovens 30, stk. 2, om grov tjenesteforsømmelse, ved at have undladt at opfylde den pligt som tjenesten medførte, idet han ikke foretog sig det fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forfølgelse af sådanne, idet S gemte flere verserende kriminallovssager i politistationens kælder, hvilket havde ført til, at sagerne ikke blev efterforsket og forfulgt, ligesom der var indtrådt forældelse i flere af sagerne. S vedtog et bødeforelæg på kr. Politiklagenævnet havde forinden erklæret sig enig i, at sagen kunne afgøres med et bødeforelæg. S meddelte efterfølgende, at han ønskede at trække vedtagelsen af bødeforelægget tilbage. Rigsadvokaten fandt ikke grundlag for at omgøre politimesterens beslutning. Eksempel

20 20 Rigsadvokatens beretning Undersøgelser omfattet af 17, stk. 2 Der er i beretningsåret indkommet en enkelt sag vedrørende lovens 17, stk. 2, der vedrører sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Der er afgjort fire sager i beretningsåret. Eksempel Selvmord ved skud umiddelbart efter politiets ankomst til bopæl (55PM ) Anmelder rettede telefonisk henvendelse til politiet og oplyste, at han frygtede, at en arbejdskollega K ville begå selvmord. Umiddelbart efter politiets ankomst hørte politipersonalet et skud fra K s bopæl. Politiassistenterne skaffede sig herefter adgang til K s lejlighed, hvor de fandt K livløs på gulvet med en riffel liggende på brystet med riffelmundingen i munden. Politimesteren indstillede efterforskningen, idet han ikke fandt, at K s død kunne anses for at være en følge af politiets indgriben. Politimesteren lagde vægt på, at det kunne lægges til grund, at politiassistenterne kørte ud til K s bopæl straks efter anmelderens henvendelse, og at de ikke nåede at trænge ind i K s lejlighed, inden K havde begået selvmord, ligesom de på intet tidspunkt havde været i kontakt med K. Politiklagenævnet tilsluttede sig politimesterens afgørelse. Sager fra 2004 Selvmord ved hængning i detentionen (55PM , eksempel 3, side 19) Politiklagenævnet tiltrådte politimesterens indstilling om at rejse tiltale mod stationslederen S og politiassistenten P for grov tjenesteforsømmelse efter kriminallovens 30, stk. 2, i en sag vedrørende manglende tilsyn med en tilbageholdt, der havde hængt sig i detentionen. P blev i kredsretten dømt efter anklageskriftet og idømt en bøde på kr. S blev frifundet for den rejste tiltale, idet retten ikke fandt det godtgjort, at han havde begået gentagne forsømmelser eller været skødesløs i udførelsen af sit hverv, ved ikke at have sikret dokumentation af tilsynet med de indsatte i detentionen. Retten lagde herved vægt på, at S havde gennemgået reglerne om tilsyn og dokumentation af tilsynet med de indsatte i detentionen med politipersonalet i distriktet, herunder med P. Retten lagde endvidere vægt på, at S ikke havde

21 Gennemgang af konkrete sager 21 anledning til at være særligt opmærksom på forholdene omkring dokumentation af tilsynene, idet politimesterembedets inspektionsrapporter for distriktet i løbet af gerningsperioden ikke havde indeholdt kritik af forsømmelse eller skødesløshed i forbindelse med dokumentation af tilsynene. Dommen er ikke anket til landsretten. Selvmordsforsøg ved ildspåsættelse og hængning (55PM og RA , eksempel 5, side 21 Rigsadvokaten var enig med politimesteren i, at det var kritisabelt, at en politiassistent P ikke lod en detentionsanbragt D tilse af en læge umiddelbart efter, at den D blev fundet med en snor bundet om halsen. Der var endvidere kritisabelt, at der ikke forelå dokumentation for, at der var foretaget fyldestgørende tilsyn med D. P blev af Rigspolitichefen tildelt en irettesættelse. Selvmordsforsøg ved ildspåsættelse og hængning (55PM , eksempel 4, side 20) Politimesteren fandt ikke sagen omfattet af politiklagenævnsordningen, idet anholdte ikke havde pådraget sig behandlingskrævende skader, og at selvmordsforsøget efter lægens vurdering var foretaget uden indre overbevisning. Politiklagenævnet var enig heri.

22 22 Rigsadvokatens beretning 2005 Politiklagenævnet i Grønlands delberetning 2005 Politiklagenævnet i Grønland har i år 2005 modtaget 25 nye sager, der har fordelt sig på følgende sagskategorier: 2005 (2004) 1 (1) notitssag 12 (7) adfærdsklager 8 (8) kriminalsager (heraf færdselssager 0) 3 (10) 17, stk. 2-sager (sager vedr. tilskadeskomst i politiets varetægt 1 (0) undersøgelsessag 25 (31) i alt indkomne sager Nævnet har i årets løb afgjort 22 sager, der fordeler sig således: 1 notitssag 12 adfærdsklager 7 kriminalsager (heraf færdselssager 0) 2 17, stk. 2-sager (sager vedr. tilskadekomst i politiets varetægt) 22 i alt afgjorte sager Ved årets udløb verserede der i alt 15 sager, hvoraf 1 er fra 2004 og resten fra Efter en markant stigning i antallet af indkomne sager i 2004 i forhold til 2003, hvor nævnet modtog 14 nye sager, er der sket et fald i antallet af indkomne sager på ca. 20%. Særlig for så vidt angår antallet af 17, stk. 2-sager vedr. tilskadekomst i politiets varetægt er der sket et dramatisk fald, hvortil kommer at der ikke i nogen af de indkomne sager er fundet grundlag for kritik. Der har været en stigning i antallet af adfærdsklager, men det kan samtidig konstateres, at 9 af de indkomne klager er blevet afvist som grundløse, mens kun 1 har resulteret i beklagelse og 2 har givet grundlag for kritik. Med hensyn til de indkomne kriminalsager, der ligger på et uændret niveau i forhold til 2004 bemærkes, at mens der i 2004 i en række af sagerne var tale om

23 Politiklagenævnet i Grønlands delberetning meget alvorlige sager, hvor der blev rejst tiltale mod de implicerede polititjenestemænd for overtrædelse af kriminalloven, var der i 2005 alene tale om mindre alvorlige forseelser, hvor kun 2 sager gav anledning til at der rejstes tiltale for tjenesteforsømmelse, mens øvrige indkomne sager blev indstillet. På baggrund af den markante forskel i antallet af klagesager pr. indbygger i Grønland i forhold til Danmark og den markante stigning, der kunne konstateres at være sket af klagesager i 2004 afholdtes møde mellem Politimesteren i Grønland og Politiklagenævnet til drøftelse af årsagsforholdene hertil, ligesom politimesteren i efteråret 2005 afholdt temadage i samtlige politidistrikter i Grønland, hvor problemstillingen blev diskuteret under oplægget Kan vi være os selv bekendt?. Disse temadage blev fulgt op under det årlige stationsledermøde, der afholdes af politiet i Grønland, hvor det i en pressemeddelelse udsendt af Politimesteren, formanden for Politilederforeningen og formanden for Grønlands Politiforening i forening bl.a. blev konkluderet, at følgende årsager bidrager til de høje klagetal: Politiets store arbejdsbyrde, der dels skyldes underbemanding i forhold til normering sammenholdt med det meget store antal sager i Grønland om personfarlig kriminalitet og de store sociale problemer i dele af befolkningen. Kriminalitetsmønsteret i Grønland, hvor der er mange gange flere sager om alvorlig personfarlig kriminalitet pr. indbygger og pr. politiansat end i de øvrige dele af riget. Samfundsudviklingen, der indebærer at befolkningen er mindre autoritetstro end tidligere med deraf følgende stigende klagementalitet. Politiklagenævnet er enig i, at de påpegede forhold formentlig udgør de centrale årsager til det store klageantal i Grønland. Politiklagenævnet noterer med tilfredshed, at politiet i Grønland har fokuseret på problemstillingen og internt har iværksat en række initiativer med henblik på at nedbringe antallet af klager, herunder indenfor Politiet At sætte øget fokus på personalets holdninger og værdier At udvise større opmærksomhed på at opfange signaler fra kolleger og medarbejdere der er kørt trætte af tjenstlige eller private årsager og tage hånd om dem i tide Fortsat at lægge vægt på udvælgelse af de rigtige unge mennesker til optagelse i Politiet med fokus på personlige holdninger og værdier

24 24 Rigsadvokatens beretning 2005 At øge rekrutteringen til Politiskolen med henblik på forøgelse af Politistyrken og samtidig iværksætte initiativer til sikring af bedre fastholdelse af personalet. Det er nævnets opfattelse, at det forhold, at politiet har taget emnet op og i den forbindelse også har fokuseret på egne forhold, er årsagen til, at der nu kan konstateres en nedgang i antallet af klager, at klagerne generelt vedrører mindre alvorlige forhold, og at meget få sager har givet grundlag for kritik/tiltale. Politiklagenævnet har i løbet af året afholdt 1 møde, 6 telefonmøder og har herudover tillige afgjort sager på skriftligt grundlag. Politiklagenævnet har i 2005 haft et meget tilfredsstillende samarbejde med Politimesterembedet i Grønland samt Rigsadvokaten. Det samlede Nævn har i 2005 deltaget i De Danske Politiklagenævns årsmøde i januar måned samt landsmøde i september måned. Siden politiklagenævnsordningens indførelse i Grønland i 2000 har politiklagenævnet søgt at indgå aftale med Justitsministeriet om vilkårene for nævnets honorering i forbindelse med tjenesterejser i politiklagenævnets regi. Justitsministeriet har fortsat ikke fastsat nærmere retningslinier herfor. Nuuk, den 10. februar 2006 Peter Schriver Formand

25 25 Stikordsregister Adfærdsklager Adfærdsklager f, f, ff, f, f, ff, ff, ff, ff anden ukorrekt adfærd f, ff magtanvendelse f, f, f, , f notitssager f, , f over for dispositionsklager f, f sagens afgørelse f, , f, f sprogbrug ff, f, f, , , , f åbenbart grundløs Anklagemyndighedens opbygning ff Politimesteren i Grønland , , f Rigsadvokaten , , f Bisidderbeskikkelse i adfærdsklagesager f, , f i kriminalsager ff, , f Delberetning fra Politiklagenævnet ff, ff, ff, f, ff, Disciplinærsager ff, f, ff Efterforskning 17, stk , stk , , , f, ff, , , ff, f, ff, f, ff, f afgørelsen , , politiklagenævnets anmodning , f, , f, , , , , f Færdselsloven mindre færdselsuheld f, , f, f færdselssager f, f, f færdselsuheld , f, Inhabilitet Initiativsager , , f, , f, 2004, 16f,

26 26 Rigsadvokatens beretning 2005 Klageadgang , , f, , f, , f, f Klageordninger ff, ff, ff Kriminalloven andre anmeldelser , , f, ff anmeldelser om vold ff, , f, ff, kriminalsager , , , , ff, , , ff, f, f, f, f, , ff, ff kriminalsager ctr. klagesager Notitssager f, f Omgørelsesfrister , , Partsbegrebet , , f Politiets opbygning f, f, f Politiklagenævnet kompetenceområde f, ff, f, f nævnets sammensætning , , , , , , , sagsgangen i klagenævnssag f, ff, f, ff, ff Politiklagenævnsordningen begrebet "i tjenesten" , ff væsentlige elementer f, f, f Prioritering af kriminalsager og klagesager f Rigsadvokatens behandling af klager , f Statistiske oplysninger f, , , , , f, f, ff, ff 17, stk ff, , f, , , adfærdssager , , f, f, , indkomne sager , , f, , , kriminalsager f, , f, f, , visitationssager ff, Systemkritik , Tavhedspligt , Tilbagekaldte sager , f Visitationssager , f, ff Vold , f

27 27 Sagsregister Rigsadvokatens j.nr. RA Politimesteren i Grønlands j.nr. 55PM PM PM PM PM PM PM PM PM PM PM PM PM

28 28 Rigsadvokatens beretning 2005 Bilag Bilag 1 Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr Politiklagenævnet i Grønland Fjeldvej 16 Postboks Nuuk Formand: Advokat Peter Schriver Advokat Tine Rud (Suppleant) Indstillet af Grønlands Landsting: Lone Bech Ulrik Josefsen (Suppleant) Indstillet af Grønlands Landsting: Aqqalo Andersen Nukâkuluk Kreutzmann (Suppleant)

29 29 Bilag 2 Medarbejdere i rigsadvokaturen til behandling af politiklagenævnssager pr Rigsadvokat Henning Fode Statsadvokat Lars Stevnsborg Statsadvokat Hanne Schmidt Statsadvokat Svend Larsen Vicestatsadvokat Jesper Hjortenberg Vicestatsadvokat Eva Rønne Vicestatsadvokat Lykke Sørensen Vicestatsadvokat Hans Fogtdal Vicestatsadvokat Kirstine Troldborg Rigsadvokatassessor Jette Christiansen Rigsadvokatassessor Ida K. Sørensen Rigsadvokatassessor Jørn Thostrup Rigsadvokatassessor Alessandra Giraldi Rigsadvokatassessor Helle Just Christensen Rigsadvokatassessor Lise Willer Rigsadvokatassessor (kst.) Henriette R. Hansen

30 Unnerluussisuunerup 2005 imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa Kalaallit Nunaanni politit pillugit naammagittaalliuutit suliarineqarnerat

31 33 Ujarliutit Siulequt mi sulineq naliginnaasoq Aallaqqaasiut Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut suliaat ikilisinniarlugit suliniutit Pilitiit parnaarussiviini toqusut aamma ajoqusernerit Suliat amerlassusaat aamma maalaarutit aalajangersimasut Politiit pillugit naammagittaalliuutit tiguneqarsimasunut takussutissiat kisitsisinngorlugit Politiit pillugit naammagittaalliuutit aalajangiiffigineqarnikut kisitsisinngorlugit Iliuusaasut pillugit naammagittaalliuutit aalajangiiffigineqartut kisitsisinngorlugit Suliat pinerluttulerinermut tunngasut aalajangiiffigineqartut kisitsisinngorlugit Suliat Rigsadvokatip aalajangiiffigisai kisitsisinngorlugit Sulianik aalajangersimasunik misissuineq Inatsimmi kapitali 2 iliuusaasut pillugit naammagittaalliuutit Inatsimmi kapitali 3 suliat pinerluttulerinermut tunngasut Suliat politimesterip nammineerluni aallartitai , imm. 2 malillugu misissuinerit Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut 2005-mut nalunaarusiaata ilaa Ilanngussaq Ilanngussaq 1. Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut mi ilaasortai Ilanngussaq 2. Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut suliassaataannik suliaqarnermi Rigsadvokateqarfimmi suleqataasut

32 35 Siulequt Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut, Folketingimut Inatsisinillu atortitsinermut ministerimut. Kalaallit Nunaanni politiini sulisut pillugit naammagittaalliuutinik aamma taakku pillugit pinerluttulerinermi suliassanik suliarinnittarneq pillugu inatsit 33 nr december 1998-imeersoq naapertorlugu, Naalagaaffimmi unnerluussisuuneq inatsimmi kapitali 2 aamma 3-mi allassimasut suliarineqartarneri pillugit ukiumut nalunaarusiortassaaq. Pineqarput politiini sulisuusut pillugit sulinermi nalaani iliuusaannut naammagittaalliuutigineqartut suliarineqartarneri, politiini sulisuusut pillugit pinerluttulerinermut tunngasut suliassat suliarineqartarneri kiisalu politiit akuliunnerisa kingunerisaannik toqusoqarsimatillugu imaluunniit pineqartunik politiinit tigummineqarnerup nalaani annertuumik ajoqusertoqarsimaneranik misissuinerit. Tamatumunnga naapertuuttumik matumuuna ukioq 2005-mut nalunaarusiorpunga. Nalunaarusiami Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut nalunaarusiaata ilaa ilanngunneqarpoq. København, april Henning Fode

33 mi sulineq naliginnaasoq 1.1 Aallaqqaasiut Politiit suliaat pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut pillugit aaqqissuussineq Kalaallit Nunaanni atuutilerpoq 1. januar 2000 uangalu taamanimiilli ukiut tamaasa politiit suliaat pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartarnernut tunngasut Kalaallit Nunaanni suliarineqartarnerinik nalunaarusiortarsimavunga. Taamaalillunga siusinnerusukkut nalunaarusiarisarsimasakka innersuussinnaavakka pineqarsinnaammata Rigsadvokatip nittartagaani Ukiuni 2000, 2001 aamma 2002-mut nalunaarusiaasut imaqarput malittarisassat aaqqissuussinermi tunngaviusut peqqissaartumik sammineqarsimapput aammalu politiit unnerluussisussaatitaasullu aaqqissuunneqarnerisa suliassallu allaaserineqarneri. Inatsit nr december 1998-meersoq, Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik aamma pinerluttoqarsimatillugu suliaqartarnernut tunngasut aamma nalunaarutit kaajallaatitallu ilanngussatut naqinneqarlutik ilanngunneqarput. Maannakkut nalunaarusiami, politiit suliaat pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartarnermi suliaasartut immikkut toqqarneqarsimasut misissuataarneqarsimapput. Naammagittaalliuutit aalajangersimasut suliarineqarsimasut pillugit kisitsisinngorlugit takussutissiaqarpoq. 1.2 Politiit suliaat pillugit naammagittaalliutinik aaljangiiniartartut suliaasa ikilisinneqarnissaat pillugit suliniutit Ukiumi nalunaarusiorfiusumi suliassat 20-t tiguneqarsimapput, taakku naapertuupput piffissami mut agguaqatigiisillugit tiguneqarsimasunut mut tunngatillugu ikileriarsimapput, taamani suliassat 28-t tiguneqarsimammata. Ukiumi nalunaarusiorfiusumi misissorneqarsimavoq Kalaallit Nunnaanni Politiit pillugit tunngavissalimmik naammagittaalliutaasimasut soorluttaaq politeeqarfiit immikkut sammineqarsimapput paarnaarussinerni aammalu nakkutilliinerni malittarisassanut tunngasortai.taamaalilluni Kalaallit Nunaanni politeeqarfinni tamani immikkut eqqartorneqarsimapput, ajornartorsiutaasinnaasut

34 38 Unnerluussisuunerup 2005 imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa Qaanaaq Thule Pituffik Thule Air Base Upernavik Upernavik Qeqertarsuaq Godhavn Aasiaat Egedesminde Uummannaq Umanak Ilulissat Jakobshavn Qasigiannguit Christianshåb Illoqqortoormiut Scoresbysund Sisimiut Holsteinsborg Maniitsoq Sukkertoppen Kangerlussuaq Søndre Strømfjord Nuuk Godthåb Tasiilaq Angmagssalik Hovedstation (politimesterens kontor) Paamiut Frederikshåb Politistationer Qaqortoq Julianehåb Narsaq Narssak Nanortalik Nanortalik

35 2005-mi sulineq nalinginnaasoq 39 qulequtarineqarluni Tamanna uagut naammagisinnaavarput? Qulequttamik oqalliseqarsimanerit malitseqartinneqarsimapput politeeqarfinni pisortat ataatsimiinnerini, pisortat aamma polititjenestemanditut atorfillit aamma politeeqarfinni qullersaasut qulequtaq eqqartortarsimagaat. Ataatsimiinnerni pissutsit assigiinngitsut tikkuarneqartarsimapput, sooq Kalaallit Nunaanni aamma Danmarkimi innutaasut agguaqatigiisikkaanni, politiit suliaat pillugit naammagittaalliuutit Kalaallit nunaanni taama amerlanerutiginersut. Ataatsimiinnerni pissutsit arlaqartut uparuarneqarput, qularnanngitsumik paasissutaasinnaasut, sooq politiit suliaat pillugit naammagittaalliutaasartut inuttaasunut Kalaallit Nunaanniitunut sanilliullugit Danmarkimit amerlanerutiginerinut. Tamatumani ilaatigut innersuunneqarput kalaallit nunaanni politiit suliassaqarnerujussuat, pinerluttuliarineqartartut qanoq ittuuneri pinerluttuliornerit inummut ulorianaatillit amerlaneroqineri innuttaasunut aamma politiimut ataatsimut naatsorsuullugit Danmarkiminngarnit aammalu naapertuilluartumik suliaqartarnerup appariartorsimaneranik tunngaveqartunik taamalu naammagittaalliuutit aamma amerliartornerinik kinguneqartumik. Uparuarneqarpoq politiini sulisut isiginnittaasiata sammineqarnerunissaa aamma naleqassutsip sammineqarnerunissaa ilanngullugu suliami pikkorissuseqarnissaq aamma eqqortuliornissaq.politeeqarfiit akornanni aamma pisortaasut assigiinngitsut akornanni attaveqarsinnaaneq pitsaanerulertariaqarpoq taamaaliornikkut isiginnittarneq aamma naleqassuseq, iliuutsit aamma ileqqorissuseq ullumikkornit annerusumik paarlaaqatigiissutigineqarsinnaasariaqarput. Suleqataasunut, annertuumik pisunik nalaataqarsimasunut imaluunniit sulinerminnik inuttulluunniit ajornartorsiutinik patsiseqartunik nalaataqarsimasut suliniuteqarfigisariaqarput. Ilanngulluguttaaq taaneqarpoq inuttut isiginnittarnerit aamma naleqassusit Kalaallit Nunaanni Politiskolemi politiinngorniartussat toqqarneqartarnerini isiginiarneqartarnissaat pingaaruteqarmat aamma politiit tunngaviusumik ilinniartinneqartarnerat ineriartortittuartariaqartoq taamatuttaaq isiginiartariaqartoq sulisut pigiinnarnissaannut periarfissat aalajangiusimaneqarnissaat. 1.3 Politiit parnaarussiviini toqusut aamma ajoqusernerit Soorlu siusinnerusukkut nalunaarusianni taasimaginga, anguniagaq ersarissuuvoq, pingaartumik inuit, politiit parnaarussiviiniitillutik annertuumik ajoqusertut imaluunniit toqusut amerlassusiisa sapinngisamik ikinnerpaatinneqarnissaat anguniagaammat. Taamaattumik pingaartippara nuannaarutigalugulu malugisimagakku inunnik imminortoqarsimanngitsoq imaluunniit annertuu-