Center for TarmSvigt CTS
|
|
- Magdalene Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for TarmSvigt CTS Tarmsvigt er en del af korttarmssyndromet (short bowel syndrom = SBS), som er et globalt malabsorptionssyndrom pga. en insufficient absorptiv kapacitet og/eller forstyrrelser af den gastrointestinale regulation, som følge af ekstensiv tarmresektion. En af de hyppigste årsager til korttarmssyndrom og tarmsvigt skyldes vaskulære sygdomme (embolier eller tromboser af mavens kar) eller intestinal strangulering (volvulus eller inkarceration). Sjældnere skyldes årsagen traumer, som medfører ekstensiv tarmresektion. Patienter med cancer, som kompromitterer GI-kanalen er en stadig stigende indikation. Hos børn er der oftest kongenitte tilstande (fx intesinal atresi, agangliose, malrotation) eller nekrotiserende enterokolit, som er den hyppigste årsag til korttarmssyndrom. Aalborg Sygehus har i forbindelse med oprettelse af Center for Ernæring og Tarmsygdomme (CET) varetaget behandlingen af korttarmspatienter, herunder patienter i hjemmeparenteral ernæring, som en højtspecialiseret funktion. Denne funktion findes på Rigshospitalet og Aalborg Sygehus. Formålet er at sikre: der ved kontakt fra andre sygehuse til Center for Tarmsvigt opnåes en hurtig og relevant visitation til enten kirurgisk eller medicinsk behandling. patienter med akut tarmsvigt i opfølgningsperioden gennemgår et standardiseret og systematisk behandlingsforløb, hvad angår såvel diagnose, behandling, opfølgning og monitorering. Tarmsvigt Definition Der findes ikke en entydig definition på tarmsvigt, men følgende anvendes her: tarmsvigt skyldes obstruktion, dysmotilitet, resektion, kongenit defekt eller sygdomsrelateret nedsat absorption, og karakteriseret ved at patienter ikke kan holde energi-, protein-, væske-, elektrolyt eller mikronutrient balancen. Korttarmssyndrom (SBS) er en subgruppe af tarmsvigt, som i princippet kan forårsages af ovenstående årsager, men desuden karakteriseret ved ikke at kunne opretholde energi-, protein-, væske-, elektrolyt- og mikronutrient balance på en konventionel accepteret normal diæt. Der findes ingen entydig DRG-kodning svarende til disse definitioner, men oftest kodes tarmsvigtpatienter med K912B + tillægskoden BUAL1. I princippet kan akut opstået tarmsvigt deles i tre faser: 1. Akut fase 1
2 Begynder direkte efter resektion og/eller sygdom Varer oftest 4 til højest 8 uger 2. Adaptationsfase Varer som oftest 1-2 år (helt op til 5 år kan dog ses). Maksimal stimulering af den intestinale adaptation opnås ved gradvist øget enteral ernæringindtag. 3. Vedligeholdelsesfase Monitorering og opfølgning af patientens diæt samt supplerende enteral og parenteral ernæring Systematisk opfølgning af metabole og absorptive forhold Patofysiologisk basis Kvantitative tab af absorptiv kapacitet. Kvalitative tab af absorptiv kapacitet. Adaptation. Kvantitative tab af absorptiv kapacitet: Tyndtarmen har en stor funktionel reservekapacitet og resektion af op til 50% af tyndtarmen tolereres ofte uden symptomer. Hos i øvrigt raske patienter medfører en resektion af op til 70% kun til en lettere form for malabsorption. Hvis tyndtarmlængden imidlertid er under 2 meter, kan det betyde, at patienten udvikler SBS, men er der mindre end 70 til 100 cm af tyndtarmen tilbage (svarer til en resektion af mere end 70-80%) udvikler stort set alle SBS. Herudover vil næste alle patienter, som har mindre end 60 cm af tyndtarmen tilbage, udover intravenøs væske, behøve en vedvarende parenteral ernæring. En væsentlig betydende faktor er dog tilstedeværelsen af colon, idet denne besidder vigtige digestive funktioner. Kvalitative tab af absorptiv kapacitet: Det har betydning hvor selve tarmresektionen finder sted. Tabet af fx duodenum eller terminale ileum, særligt svarende til ileocøkalklappen, har stor betydning for den absorptive kapacitet. Det skyldes, at både duodenum og ileocøkalregionen besidder specifikke absorptive funktioner. Diarre herunder steatore er kardinalsymptomerne på SBS, og skyldes nedsat absorptiv kapacitet for vand, elektrolytter og næringsstoffer. Hos patienter med 0,5 til 1 meter af tyndtarmen tilbage og bevaret colon vil omkring 70% af patientens energiindtag blive absorberet, om end der er store individuelle variationer. Såvel galdesalte som B 12 -vitamin er nedsat i forbindelse med resektion af terminale ileum, og kan derfor medføre kollagene diarreer. Mangel på ileumbremsen som følge af ileocøkal resektion kan give gastrisk hypersekretion og accelereret tyndtarmstransittid, hvilket giver yderligere diarre. Adaptation: 2
3 Adaptation af den tilbageværende tarm er ofte stimuleret ved indgift af makronutrienter. Man vil her kunne se forøgelser i længde og diameter, og der ses hyperplasi af tyndtarmsmucosa med forøget antal og størrelse af krypter og villi. Denne vigtige adaptationsmekaniske er imidlertid kun til stede, hvis ileocøkalregionen er bevaret. Diagnostik og udredning I princippet kan diagnostik og udredning deles i henholdsvis undersøgelser svarende til den akutte fase, adaptationsfasen og vedligeholdelsesfasen. Akut fase: Patienten vil her typisk blive overflyttet med et akut abdomen fra anden kirurgisk afdeling efter akut tarminsufficiens fx som følge af emboli i tarmen, anastomoselækage, andre abdominale katastrofer m.v. Patienten vil således være tæt på operationstidspunktet, og det dominerende kliniske problem er den massive diarre, hvilket til dels skyldes insufficient absorption af næringsstoffer, væske m.v., men også den massive gastriske hypersekretion, malabsorption af galdesyre og tab af ileocøkalklappen. Disse patienter er oftest karakteriseret ved at de modtager total parenteral ernæring og medicinsk behandling for at hæmme den gastriske hypersekretion. Patienter vil primært blive placeret efter hvilke problemer de kommer med. Er det diaréer og væskebalanceproblemer for eksempel på grund af stort stomioutput, placeres de på Medicinsk Afdeling. Har patienten behov kirurgisk akut intervention primært på grund af uafklaret sepsis, placeres de på Kirurgisk Afdeling efter de visitationsprincipper, der også er gældende i dag. Undersøgelser vil typisk bestå primært af: 1) Kirurgisk mapping: Med henblik på at få kortlagt funktionen af tarmsystemet vil det ofte være nødvendig med supplerende røntgenundersøgelser til vurdering af tarmlængde, fistelproblematik m.v. Herudover skal en eventuel infektion afklares (oftest supplerende CT- og MR-scanning) og en eventuel underliggende malignitet vurderes. Samtidigt vil en del patienter have et åbent abdomen, som yderligere besværliggør den kirurgiske mapping. 2) Ernæringsmæssig assessment: Klinisk undersøgelse med vurdering af patientens primære udgangspunkt for ernæringstilstanden (ernæringsscreening). Biokemi (typiske elektrolytter og malabsorptionsprofil), stor væskebalance, døgnurinundersøgelse for carbamid, natrium, kreatinin og kalium, kostregistrering. Denne fase varer typisk fire til højest otte uger men kan vare flere måneder, hvis der er store fistelproblemer. Adaptationsfasen: Varer som oftest et til to år, og her er patienten typisk overflyttet fra Kirurgisk Afdeling A til medicinsk afdeling (CET) mhp. en nøjere vurdering af selv ernæringstilstanden og den fremtidige strategi for behandling. Vedligeholdelsesfase: I vedligeholdelsesfasen følges patienterne i ambulant regi (se afsnittet opfølgning og monitorering. 3
4 Behandling Såvel den kirurgiske som den medicinske behandling følger ligeledes de tre faser: Akut fase: Som nævnt tidligere er det dominerende kliniske problem massiv diarre, hvorfor behandlingen primært er parenteral ernæring, syrehæmning og evt. supplerende somatostatin behandling. Der vil her ofte være betydelige sår- og fistelproblemer, som dels kan kræve mange skiftninger under anæstesi. Dels vil der ofte være meget store bandageringsproblemer, som ofte er meget tidskrævende for stomisygeplejersker. Adaptationsfasen: Allerede få dage postoperativt bør der så vidt muligt begyndes oral eller enteral ernæring som supplement til den parenterale ernæring. Patientens energibehov, hvis der er tale om enteral ernæring, ligger op mod kilokalorier pr. kg pr. dag på basis af malabsorptionsraten på 30%. Vedligeholdelsesfase: Som nævnt tidligere vil de fleste patienter med en manifest SBS have en gennemsnitsmalabsorption på ca. 30% af den indtagne energimængde. Et måltid vil derfor bestå af mange små måltider sammen med supplement af vitaminer, mineraler og sporestoffer. Medikamentel terapi: Der findes primært to principper, nemlig kombinationen af hæmningen af den gastrointestinale sekretoriske aktivitet samt hæmning af motiliteten.. Brug af bredspektret antibiotika kan ligeledes være at stor værdi ved meteorisme og mistanke om bakteriel overvækst. Kirurgisk behandling: Den primære kirurgiske behandling foregår i nært samarbejde med Medicinsk Afdeling. Oftest er patienterne prægede af et åbentstående abdomen og ofte også præget af fistler med stort output. Det store output søges reguleret medikamentelt, idet fistelsekretet oftest giver store sårproblemer. Sårbehandling og bandagering hos patienterne er ofte en meget tidskrævende procedure, der kræver stor ekspertise oftest fra stomiuddannede sygeplejersker. Da patienterne ofte har et åbentstående abdomen, vil der være mange sårbehandlinger, der i hvert fald i starten, skal foregå under generel anæstesi. Fisteloutputtet søges som ovenfor beskrevet reguleret medikamentelt, og ikke helt sjældent søges tyndtarmsfistler behandlet med tørlægning og Sandostatin i en uge. Det er en vigtig forudsætning for succesfuld fistelbehandling, at man har sikret sig, at der ikke er nogen obstruktion distalt for fistlen. Den kirurgiske behandling består således primært i at få et åbentstående abdomen til at hele op, idet en rekontruktion tidligst kan foretages 3 måneder efter primære operation på grund af adhærencedannelse. Oftest er der dog tale om et længere tidsrum på grund af fistelproblemer. 4
5 Ofte har patienten samtidigt septiske komplikationer, og den væsentligste del af den kirurgiske behandling er at lokalisere og behandle foci for de septiske komplikationer. Dette foregår oftest i et nært samarbejde med Radiologisk Afdeling. Parenteral ernæring: Kontinuerlig hjemmeparenteral ernæring kræver en stram selektion og intensiv træning af patienterne, som ligeledes kræver en systematisk organisering, idet patienterne skal være i stand til at kooperere og lære og forstå principperne i aseptik og dermed håndtering af et centralt venøst kateter. Hvad er den akutte strategi for behandling af akut tarmsvigt? Den multifaseterede ætiologi til akut tarmsvigt kræver en meget struktureret tilgang for disse patienter. Intestinale resektioner, fistler, abdominalsepsis, typisk sekundær til anastomoselækage hos en i forvejen svært malnutrieret patient behøver typisk behandling for en infektion, ernæring og metabolisk støtte og ofte også kirurgisk behandling. Sidstnævnte kan gøres akut, men ofte er det en fordel at afvente til et senere stadie. Sepsis: Lokaliserede abscesser findes hyppigst hos patienter med tarmsvigt, særligt i sammenhæng med intestinale fistler. Sepsis er således den væsentligste årsag til død hos patienter med tarmsvigt. Sepsis påvirker organerne på mange forskellige måder. og selv aggressiv ernæringsstøtte vil ikke være optimal før en evt. underliggende sepsis er behandlet. Undersøgelse i forbindelse med sepsis: Næsten alle patienter med akut tarmsvigt har infektion, men mindre end 50% har direkte symptomer på dette, fx eleverede inflammationsmarkører. Der er ofte tale om, at patienterne udvikler kakeksi, hypoalbuminæmi, hyponatriæmi og abnormaliteter i leverfunktionen. Det er derfor væsentligt, at alle patienter undersøges med blodog urindyrkninger, sår inspiceres samt at der foretages CT-scanning af såvel thorax som abdomen evt. med CT-vejledt punktur eller drænage fra abscesser eller væskeansamlinger for at kunne stille den korrekte diagnose. Behandling af intraabdominal sepsis: First line approach er perkutan drænage af abdominale abscesser eller kaviteter under CT-vejledning eller ultralyd. Antibiotika er kun komplementær, i nogle tilfælde er der ligeledes behov for kirurgisk intervention, fx ved mulitiple abscesser, high output enteriske fistler med kaviteter samt med obstruktion af tarmsystemet m.v. Herudover kan det være relevant at lave aflastende høje stomier. Nutrition: Enteral ernæring anvendes primært ved en funktionel og fungerende gastrointestinal kanal, men sygdommen i mucosa, obstruktion, korttarmssyndrom med fistler begrænser denne anvendelse.. 5
6 ne Anatomi: En nøje beskrivelse ved den primære kirurgiske behandling er vigtig; men ofte ikke mulig, hvis patienten først ses mere end 1 uge inde i forløbet. Plan: Er altid langsigtet for en patient med akut tarmsvigt.. Re-konstruktiv kirurgi vil således først finde sted, når den resterende intestinale anatomi er kendt, og patienten er i en stabil fase såvel ernæringsmæssigt som infektiøst. Typisk et halvt år efter udskrivelsen Det er det multidisciplinære team: CTS-MDT, der består af læger, specialsygeplejersker, diætister, farmakolog, stomisygeplejersker, mikrobiologer og radiologer som udarbejder behandlingsplaner. Kriterier for henvisning af patienter med akut tarmsvigt. Kriteriet for at henvise patienter med akut tarmsvigt til CTS vil være følgende; Komplicerede enterokutane fistler. o Fistler til andre organer eller kompliceret fistelnetværk. o Multiple fistler. Persisterende ukontrollerbar intraabdominal sepsis. Total enterektomi. Persisterende metabole komplikationer på grund af high-output stomi eller fistel. Besvær med at håndtere eller anlægge central veneadgang, Hvis der skal iværksættes parenteral ernæring til patienter med en grundlæggende malign sygdom. Genetablering af tarmkontinuitet. Svær dysmotilitet, som gør, at patienten har funktionelt korttarmssyndrom. Komplicerede ventralhernier på korttarmspatienter. Leverpåvirkning med mistanke om, at dette er udløst af parenteral ernæring. Ekstensiv tarmsektion Opbygning og organisation Center for Tarmsvigt er et virtuelt center, som understøtter det samarbejde, der allerede foregår mellem Center for Ernæring og Tarmsygdomme samt Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A. Centret vil således være understøttet af såvel Medicinsk som Kirurgisk Center. Der etableres en central visitator (fx afdelingslæge/overlæge), som håndterer visitationen til enten Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A eller Center for Ernæring og Tarmsygdomme Organisatorisk opbygning af Center for Tarmsvigt
Anette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereHvordan behandler vi patienter med stort stomioutput? DSKE efteruddannelse Marts 2011 Michael Staun Rigshospitalet
Hvordan behandler vi patienter med stort stomioutput? DSKE efteruddannelse Marts 2011 Michael Staun Rigshospitalet Sygehistorie 63 årig kvinde 2010, akut abd., peritonit, absces, tyndtarmstumor, 80 cm
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse
Læs mereUddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereUdskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH
Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mere$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.
!""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereDIABETISK GASTROPARESE
DIABETISK GASTROPARESE Ka r ina S c h jødt o g M et te W Klinge A a r h u s Universitet shospital N ovember 2 01 8 PRÆSENTATION Karina Schjødt Sygeplejerske Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereRegion/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. gastroenterologi og hepatologi 1
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereErnæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme
Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereKredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet
Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Diagnostisk radiologi 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mered d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode
AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning
Læs mereENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke
ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereFagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi
Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der
Læs mereKræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge
Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm
Læs mereAudit på forebyggelige genindlæggelser
Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet
Læs mereOperation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi
Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereOrgankirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og
Læs mereBariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr
Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme
Læs mereErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Læs merePatientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen
Læs mereTraume - abdomen. Damage Control
Traume - abdomen Damage Control En del af den resucitative procedure, hvor der opnås initial kirurgisk kontrol af blødning og kontaminering efterfulgt af en hurtig lukning, der er med til at sikre genetablering
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereCT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen
CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereErnæring til IBD patienter
Ernæring til IBD patienter Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital DSKE 2011 Disposition
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Læs mereDansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereKlinisk lederskab i praksis
Klinisk lederskab i praksis Oplæg til temadag for Kliniske vejledere og ledere OUH Udviklingssygeplejerske Kirurgisk Afdeling A Malene Kaas Larsen Disponering af oplægget - Præsentation af grundlæggende
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier
10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereSamarbejdsaftale mellem. Medicinsk Gastroenterologisk Klinik CA, Rigshospitalet og Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Samarbejdsaftale mellem Medicinsk Gastroenterologisk Klinik CA, Rigshospitalet og om varetagelse af hjemmeparenteral ernæring til
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Anæstesiologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs merePatientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse
Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs merePRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler Udredning og behandling af gastroskopisk verificeret ulcus i ventrikel eller duodenum med afkrydsning i rubrikkerne "Afkryds en af følgende 2 tilstande" (svar "Akut
Læs mereSTANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst
STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereDSKE - Temadag Sonderernæring den
DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereTesteksempel CT thorax
CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel
Læs mereNOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter
NOTAT Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter På baggrund af samlingen af Kardiologisk Afdeling på SUH Roskilde har Hjerteforeningen rejst 12 kritikpunkter af flytningen, som SUH forholder sig til
Læs mereUrologiske Interventioner
DFIR årsmøde 2019 Urologiske Interventioner Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Århus Universitetshospital Dagsorden Suprapubisk kateter Nefrostomi Antegrad JJ-kateter Diskussion Baggrund 180 suprapubisk
Læs mereLægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord
Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs meresvulster i bløddelene
i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereTil Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark
Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereIleus. Paralytisk ileus. Anders Tøttrup. Postoperativ paralyse
Ileus Anders Tøttrup Der findes forskellige klinisk relevante inddelinger af. I dette kapitel er det valgt at foretage en primær inddeling i paralytisk og mekanisk, idet disse former behandlingsmæssigt
Læs mereDIÆTBEHANDLING AF PATIENTER MED KORTTARMSSYNDROM
FAKD S R AMMEPLANER Udarbejdet af Birthe Stenbæk Hansen og Mette Borre Gennemlæst og opdateret af Lone Jacobsen, Ingeborg Andersen, overlæge Palle Bekker Jeppesen og overlæge Henrik Højgaard Rasmussen,
Læs meremed Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
!!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereI samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%(
!""# $ % $!&% Der vil som hidtil være én neurokirurgisk afdeling i regionen, som varetager de højt specialiserede funktioner inden for neurokirurgien. Afdelingen er placeret på Århus Universitetshospital,
Læs mereOdense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH
-forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs merePatientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis
Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mere