Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002"

Transkript

1 I marts 2002 deltog 98 patienter med binyrebarkinsufficiens i en spørgeskemaundersøgelse. Resultatet af denne undersøgelse er tidligere blevet offentliggjort, og gengives derfor nu her i sin helhed, dog uden de personlige kommentarer som forfatterne havde skrevet, som ikke havde relation til selve undersøgelsen. Dokumentet kan med fordel udskrives, da det så er nemmere at aflæse diverse diagrammer. Morbus Addison Portalen Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002 Det er ikke alle, som har svaret på alle spørgsmål i skemaet og der vil derfor forekomme differencer i sammentællingerne. Udsvingene er dog så små, at vi har valgt ikke at tage højde for dette. Vi har nogle steder lavet en opdeling i besvarelserne for mænd og kvinder og andre steder er resultatet bragt som i alt. Vi har delt det ud i m/k, hvor det vil være mest interessant. Vi har valgt at bringe svarene i en blandet form af tabeller, skemaer, diagrammer og tekster, for at gøre det så overskueligt som muligt. Der er altid ting man gerne ville have gjort anderledes og det var der også i vores spørgeskema. Alligevel finder vi, at vi har fået mange gode og brugbare svar. Af undersøgelsen fremgår det blandt andet: at de fleste addisonpatienter diagnosticeres når de er mellem år. at størstedelen har primær Addison. at for lavt stofskifte er den hyppigste følgesygdom. at knap 1/3 arbejder på fuld tid og ca. ¼ er førtidspensionister. at de erhvervsaktive generelt klarer sig fint. at 2/3 har mindre energi end før de fik konstateret Addison. at ca. 90 % får Hydrokortison. at mere end halvdelen får 30 mg om dagen fordelt med mg. at over 1/3 næsten aldrig tager ekstra kortison da de ikke har behov herfor. at stress er den vigtigste faktor for at tage ekstra. at mænd generelt sover mere om natten end kvinder at mange aldrig har været indlagt med en addisonkrise. at halvdelen har fået hudproblemer og ca. 1/3 madproblemer efter at behandling er startet.

2 1. Aldersfordeling i besvarelser: Alder Kvinder Mænd M/K I alt Under Over Ikke oplyst I alt Har født børn efter diagnosen er stillet. Ved gennemgang af besvarelserne fra kvinder har vi fundet nedenstående, ved at analysere på aldersgruppen under 40 år ved konstatering af Addison. 44 kvinder var under 40 år da de fik konstateret Addison, heraf har 11 født børn og alle uden komplikationer. 14 af de kvinder som ikke har født børn, er stadig under 40 år. 3. Alder ved diagnosticering. Alder ved diagnose - kvinder Alder ved diagnose - mænd 10% 9% 5% 6% < 20 13% % % > 60 Ej oplyst 17% 0% 0% 5% 24% 19% 42% < > 60 Ej oplyst 2

3 4. Hvor mange år hver deltager har levet med kronisk sygdom I alt mænd og kvinder Ikke oplyst Over 30 år år år år 8-10 år 5-7 år 3-4 år 1-2 år Under 1 år 5. Hvor lang tid gik der fra de første symptomer til den endelige diagnose? Vi har lavet analyse på en evt. sammenhæng mellem diagnosetiden og Addison type. Af besvarelserne ser det ud til, at den primære Addison er hurtigere at diagnosticere end den sekundære. Hos kvinder med primær Addison har 28 % fået stillet diagnosen inden 5 måneder. Hos mændene er det 62 %. For sekundær Addison er det kun 15 % hos kvinderne og 33 % hos mændene. Som det fremgår af de efterfølgende tabeller, har 79 af deltagerne Primær Addison og 15 har Sekundær Addison. Én kvinde havde kryds i både sekundær og primær, én havde kryds i både Cushing og sekundær. Af mændene havde én afkrydset i både primær og andet og én havde afkrydset i sekundær og andet. 3

4 Diagnosetid - kvinder Diagnose Primær Sekundær Andet I alt u/1 måned mdr mdr år år år over 10 år Ikke oplyst I alt Diagnosetid - mænd Diagnose Primær Sekundær Andet I alt u/1 måned mdr mdr år år år over 10 år Ikke oplyst I alt Diagnosetid - i alt Diagnose Primær Sekundær Andet I alt u/1 måned mdr mdr år år år over 10 år Ikke oplyst I alt

5 Hvor lang tid gik der fra de første symptomer til diagnosen blev stillet? Antal personer I alt M/K Under 1 måned 1 til 5 måneder 6 til 12 måneder 1 til 2 år 3-4 år 5-10 år Over 10 år Ikke oplyst 6. Følgesygdomme sammen med Addison. Diagrammet viser kun følgesygdomme med størst hyppighed. Stofskifte - lavt Stofskifte - højt Addison og følgesygdomme Knogleskørhed Antal Diabetes B 12 - vitaminmangel

6 7. Har du fået stillet andre diagnoser, som man mente symptomerne skyldtes? Af 77 kvinder har 23 (30 %) fået stillet andre diagnoser, før de fik stillet diagnosen Addison nogen har fået stillet flere diagnoser. Af mændene er det 8 (38 %), som har fået stillet andre diagnoser. 8. Har du konsulteret en psykolog/psykiater med henblik på depression? Ud af 98 besvarelser, var 16 blevet henvist med henblik på depression. Heraf fik de 7 personer relateret deres psykiske symptomer til deres Addison. 6

7 9. Hvad er din erhvervsstatus? Hvad er din erhversstaus? Efterløn Arbejdsprøvning Skoleelev Studerende 7 Pensionist 36 Sygemeldt 5 Arbejdsløs 4 Fleksjob 3 Deltid 10 Fuld tid i % Da vi gennemgik svarene på spørgeskemaets punkt 9 konstaterede vi, at spørgsmålet har været lidt mangelfuldt, idet vi ikke havde medtaget skoleelever og studerende. Disse har dog selv tilføjet det på skemaet. Vi kan også se, at vi burde havde sonderet mellem førtidspensionist og folkepensionist, ligesom der burde have været et felt til afkrydsning hvis man er folkepensionist i dag, om man så arbejdede eller var førtidspensionist inden folkepensionsalderen. Vi har på grundlag af fødselsåret fundet ud af, at ud af de 32 kvindelige pensionister er 12 over 67 år i dag og derfor folkepensionister. Ingen af mændene er folkepensionister. 7

8 10. Hvordan klarer du jobbet som erhvervsaktiv? Kvinder Mænd I alt M/K Fint Besværet Meget besværet Skyldes det Addison, at du ikke er erhvervsaktiv? Kvinder Mænd I alt M/K Ja Nej Hvilke aktiviteter har du energi til? Kvinder Mænd I alt M/K Almindelige gøremål (rengøring, madlavning m.m.) og sport Kun alm. gøremål eller sport Ingen

9 Analyse af ovenstående punkt : Sammenhænge mellem Erhvervsstatus/Hvordan klarer du jobbet?/skyldes det Addison, at du ikke er erhvervsaktiv?/hvad kan du klare af aktiviteter? Mænd der arbejder på fuld tid: 67 % arbejder på fuld tid, heraf klarer 71 % det fint, og af disse har 80 % overskud til såvel daglige gøremål som sport. 21 % klarer jobbet besværet og har ikke overskud til noget. Vi har ikke lavet yderligere analyse på mændene, da antallet er så lille og fordelingen stor på de resterende 43 %. Studerende er medtaget under fuld arbejdstid. Kvinder der arbejder på fuld tid: 25 % af kvinderne arbejder på fuld tid, heraf klarer 90 % det fint og af disse har 70 % overskud til både almindelige og daglige gøremål og sport. De resterende 30 % klarer enten daglige gøremål eller sport. Kvinder der arbejder deltid/flextid: 16 % af kvinderne arbejder enten på deltid eller i flexjob, heraf klarer de 42 % det fint og af disse har 80 % overskud til både almindelige gøremål og sport. 42 % af kvinderne klarer jobbet besværet og har således heller ikke energi til mere end én aktivitet. Ikke- erhvervsaktive kvinder: Af de 59 % ikke-erhvervsaktive kvinder, klarer 32 % både almindelige gøremål og sport, mens 56 % kun kan klare én aktivitet. 13. Hvordan er din energi i dag, sammenlignet med tiden før Addison? Energi idag sammenlignet med tiden før Addison Det samme 21% Ej oplyst 2% Mere 8% Mindre 69% 9

10 14. Får du hjælp eller økonomisk støtte fra det offentlige på grund af din Addison? (Udover en evt. pension). Får du hjælp eller økonmisk støtte? Revalidering under uddannelse Anden hjælp 28 aftale Hjælp i hjemmet I alt M/K Mænd Kvinder Ekstra befordringsfradrag Invaliditetsydelse Hvilken medicin får du for din Addison? I alt mænd og kvinder Hydrokortison 87 Cortisonacetat 11 I alt 98 Af de 11 som får Cortisonacetat, er de 9 diagnosticeret før 1991, hvor Cortisonacetat udgik. 10

11 16. Hvad er din dagsdosis kortison? I alt mænd og kvinder Under 20 mg 4 20 mg mg mg 53 37,5 mg 5 40 mg 7 Over 40 mg 2 I alt Hvordan er din dagsdosis fordelt? Ud af de besvarelser som er kommet ind, er der ikke mindre end 23 forskellige måder dagsdosen er fordelt på vi har valgt at vise de 8 mest almindelige dagsdoser. Dagsdosis - fordeling Antal

12 18. Får du andet addisonrelateret medicin? Vi har lavet en oversigt over hvor mange der får andet addisonrelateret medicin. Som det fremgår af skemaet, gælder det også andre addisonrelaterede sygdomme. Det er medicin som Florinef, vi primært har fokuseret på, da det er den mest anvendte medicin sammen med Addison. Patienter som ikke får Florinef Andet Akromegali Cushing i antal Sekundær Primær Patienter som får Florinef Andet Akromegali Cushing i antal Sekundær Primær

13 19. Hvor ofte tager du ekstra kortison? I alt mænd og kvinder Næsten aldrig 1-2 gange om måneden 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen 20. Hvorfor tager du sjældent ekstra kortison? Kvinder Mænd I alt M/K Frygt for knogleskørhed Fået at vide, at jeg ikke må Uønsket vægtstigning Intet behov I alt Hvad er årsagen til, at du tager ekstra kortison? Kvinder Mænd I alt M/K Arbejde Sport Stress Andet I alt Som det ses af skemaet, overstiger tallet for I alt de 98 besvarelser. Det skyldes, at man ofte tager ekstra kortison af flere forskellige årsager. Disse overlapninger forekommer flere steder. 13

14 22. Har du bivirkninger dagen efter du har taget ekstra medicin? Tallene gælder for alle de indkomne svar. Bivirkninger dagen efter ekstra medicin 12% 16% Ja Nej Ej besvaret 72% 23. Har du været indlagt med en Addisonkrise? I alt kvinder og mænd gang 2-4 gange gange 5-10 gange Mere end 10 gange I alt kvinder og mænd 14

15 24. Knoglescanning. 32 kvinder og 7 mænd har fået foretaget knoglescanning med nedenstående resultat: Normalt kalkindhold Nedsat kalkindhold Kvinder Mænd I alt M/K Kvinder: Af besvarelserne fremgår det, at 45 kvinder er over 50 år, heraf har 26 fået scannet knoglerne 50 % med resultatet nedsat kalkindhold og 50 % med normalt kalkindhold. Af kvinder under 50 år, har kun 6 fået scannet knogler, heraf de 5 med resultatet normalt kalkindhold og én med nedsat kalkindhold. Mænd: 7 mænd (33,3 %) har fået scannet knogler, heraf har de 4 fået konstateret nedsat kalkindhold. De 3 af dem er mellem år og har haft Addison i år. 25. Har du haft vægtstigning efter behandlingsstart? Kvinder Mænd I alt M/K 0-5 kg kg kg kg På ovenstående spørgsmål, har 22 kvinder og 5 mænd svaret nej til vægtstigning. 26. Har du haft hudproblemer efter behandlingsstart? Kvinder Mænd Udslæt 9 3 Allergi 5 1 Andet kvinder og 10 mænd har svaret nej til ovenstående. 15

16 27. Har du haft madproblemer efter behandlingsstart? Kvinder Mænd Fed mad 20 5 Røget mad 10 1 Krydret mad 9 2 Stegt mad 5 1 Mælk 3 1 Andet kvinder og 15 mænd har ikke haft madproblemer. 28. Hvilke typiske Addison-symptomer har du, som optræder på såkaldte dårlige dage? Kvinder Mænd I alt M/K Abnorm træthed Brændende øjne Deprimeret/tungsindig Diarré Grådlabil/let til tårer Hovedpine Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Kvalme Mavepine Muskelsvækkelse Nedsat sexlyst Ondt i led/muskler Opkast Rysten/sitren i hænder/fødder Synsforstyrrelser Søvnbesvær/afbrudt søvn Vand i kroppen Andre symptomer end de ovennævnte

17 29. Hvor mange timer sover du om natten. Som det fremgår af nedenstående diagrammer, sover kvinder færre timer end mænd om natten. Til gengæld sover flere af dem om dagen. Kvinder Sover antal timer om natten - kvinder 51% 42% 4% 0% 3% < 5 timer 5-7 timer 8-9 timer > 9 timer Ej oplyst Mænd Sover antal timer om natten - mænd 5% 0% 0% 38% 57% < 5 timer 5-7 timer 8-9 timer >9 timer Ej oplyst 30. Hvor mange timer sover du om dagen? Ud af kvinderne har 97 % ønsket at besvare spørgsmålet og for mændenes vedkommende er det 90 %. Sover antal timer om dagen - kvinder 3% 4% 4% Ingen 0-1 timer 18% 40% 1-2 timer 2-3 timer > 3 timer Ej oplyst 31% Sover antal timer om dagen - mænd 10% Ingen 5% 0-1 timer 5% 1-2 timer 10% 2-3 timer 52% > 3 timer Ej oplyst 19% 17

18 31. Har du prøvet alternativ behandling? Antal personer Kvinder Mænd Ja Nej 32. Har du fået det bedre med din Addison, efter at have benyttet alternativ behandling? Antal personer Ja Nej 2 0 Kvinder Mænd 33. Har du ændret på din addisonrelaterede medicin, efter benyttelse af alternativ behandling? Antal personer Ja Nej Kvinder Mænd 18

19 34. Bruger du naturmedicin? Antal personer Kvinder Mænd Ja Nej 35. Hvordan er opbakningen fra familie og venner omkring din sygdom? Enig Uenig Ved ikke Opbakningen fra familie og venner er god Familie og venner har sagt, at man bare skal tage sig sammen Der var forskel på opbakning før og efter konstatering af Addison Familie og venner accepterer, at man ikke har den samme energi Det er svært at forklare, hvad Addison har af konsekvenser "Fremmede" har svært ved at forstå, hvad Addison går ud på Folk tror ikke altid på Addison-symptomerne Hvordan har du fortalt om din Addison? Hvordan har du fortalt om din Addison Taget familie/venner med til møde Henvist til hjemmesiden 77 Redegjort i detaljer 19

20 Vi har plukket nogle citater ud fra de råd, der er kommet til familie og venner og ikke mindst andre addisonpatienter: Prøv ikke at helbrede patienten. Lyt, forstå og accepter det giver ro til patienten. Til både patient og pårørende: Giv klare meldinger for at undgå skyldfølelse og misforståelser. Vær åben og fortæl familie og venner hvordan du har det og sig fra, hvis du ikke har overskud til evt. planlagte sammenkomster. Jeg vil gerne vende den om. Lad være med som Addison patient at tro, at du er verdens navle. Fortæl hvordan du har det generelt og lidt om gode og dårlige dage. Men lad være med at snakke om din sygdom hver dag/gang I mødes. Det bliver folk trætte af at høre på. Det er lidt ligesom at råbe Ulven kommer. Sig til når det er virkelig galt, så tror dine omgivelser mere på dig. Prøv i øvrigt somme tider at gøre ting, som du ikke tror du kan. Vi kan være meget svære at omgås, da vi den ene dag vil have omsorg og medynk for det samme, som vi 14 dage tidligere manglede et venligt spark i røven for, for at komme videre. Mit problem er, at jeg aldrig har fortalt i omgangskredsen, at jeg havde en sygdom familien har vidst det. Vis hensyn og accepter, at man ikke har meget energi. At de skal lære at acceptere, at spontaniteten er gået fløjten og at selvom aktiviteter er nøje planlagt, kan man blive nødt til at måtte aflyse. Tag patientens ord for pålydende. Lad være med at gøre egne tolkninger. Lad være med at patronisere/umyndiggøre. Tro ikke, at patienten er neurotisk. Være åben og lytte til patienten og støtte det er meget vigtigt. Jeg har fået meget dårlige sider frem efter min Addison, af bl.a. søskende, og mange stikpiller på grund af vægtstigning og svingende humør. Vil i dag helst passe mig selv, ellers får jeg det dårligere med mig selv bagefter. Hvis nogen vil hjælpe i det daglige (og det er der garanteret mange der vil), så find ud af hvad der kan hjælpes med og vent ikke til der bliver spurgt, hvis det er de samme ting hver dag. Det tærer meget på energien hver gang at skulle spørge om hjælp. Det er ligesom om, man bliver husket på, at man ikke rækker til, og det ved vi jo godt i forvejen. Min sygdom blev konstateret i Ingen vidste noget og der var intet materiale at finde. Som patient skal man sige, at man er udmattet, ikke træt det forstår det enkelte menneske nok bedre. De pårørende må forstå, at man gerne vil, men ressourcerne er måske reduceret til % af det oprindelige energiniveau. Lad være med at ændre for meget på omgangsmåden, men lær at fortolke signaler fra patienten (træthed/stress). Læs Addison bladet eller hjemmesiden. Tag personen alvorligt og spørg til personens velfærd, symptomer og sygdom i øvrigt. Tag evt. med til kontrolbesøg på hospitalet/lægen. Det værste er tavshed eller talen uden om sygdommen. Mange misforståelser og dumme situationer kan undgås ved oplysning og deltagelse. Manden/konen bør have indsigt i sygdommen, da ens egen dømmekraft ofte svigter ved sygdom. 20

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Spørgeskema til borgere

Spørgeskema til borgere [Skriv tekst] Spørgeskema til borgere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Dato Navn Cpr-nummer Introduktionstekst Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber

Læs mere

Spørgeskema til borgere

Spørgeskema til borgere Spørgeskema til borgere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Dato Navn Cpr-nummer Introduktionstekst Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema BILAG 2 Pilottest af epilepsispørgeskema Region Midtjylland December 2011 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

LÆR AT TACKLE kroniske smerter LÆR AT TACKLE kroniske smerter Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Navn: Alder: Telefonnummer:

Navn: Alder: Telefonnummer: Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Du har fået dette spørgeskema, fordi din arbejdsplads deltager i projektet "Nye tider i ældreplejen". Derfor har vi brug for endnu flere oplysninger fra dig

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der netop er begyndt på Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Sådan udfyldes skemaet Vi håber, at du vil besvare nedenstående

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE angst og depression Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1 Hjertesvigt klinikken Spørgeskema Hospitalsenheden Vest regionmidt jylland Hi-1 Spørgeskema Du bedes udfylde dette spørgeskema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Spørgsmålene handler om dine symptomer

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Arbejdsmedicinsk Afdeling Lykkebækvej 1 4600 Køge Tlf.: 5663 1500 sghnord@regionsjaelland.dk Direkte tlf.: 4732 2900 Fax: 4632 2073 E-Mail: koe-arbmed@regionsjaelland.dk

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

LÆR AT TACKLE job og sygdom

LÆR AT TACKLE job og sygdom LÆR AT TACKLE job og sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07%

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07% Sundhedsundersøgelses i Pudelklubben Tekst Svar Antal 1. Hundens fødselsår: 1988-2009 Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 2. Størrelse på hunden: Ikke oplyst 2,44% Dværg 26,83% Mellem 31,71% Stor 28,05% Toy 10,98%

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 18.01.2001 Den social- juridiske konsulent Torsten Skjerne Dinesen Søgårdsvej 26 A st. th. 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 76 AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 1. Førtidspensionsområdet 1.1. Bedømmelsesgrundlaget

Læs mere

Vi har via sygehusets edb-system fået oplyst, at dit barn inden for de seneste år har fået konstateret en kræftsygdom.

Vi har via sygehusets edb-system fået oplyst, at dit barn inden for de seneste år har fået konstateret en kræftsygdom. Først beder vi dig hjælpe os med at sikre, at vore oplysninger er korrekte. Dernæst spørger vi om lov til at måtte sende et lægespørgeskema og om evt. at måtte hente oplysninger fra dit barns sygehusjournal.

Læs mere

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060 Spørgeskema til patienten Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060 Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Patientlabel Vejledning Du bedes venligst udfylde spørgeskemaet

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Helbredsundersøgelser

Helbredsundersøgelser Helbredsundersøgelser Handicaphjælpere Århus Kommune Helbredsundersøgelser af Handicaphjælpere Århus Kommune Sundhedsstaben Bo Schou Jensen Indhold Indhold... 3 Indledning... 4 Resume og konklusion...

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE

SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE Sept. 2011 SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE Til kommunen: Det er valgfrit for kommunen, om spørgsmål 8, 9 10 medtages i undersøgelsen. Endvidere er de delspørgsmål i spørgsmålene 1,2, 4 6, som

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Oplæg til Touretteklinikken

Oplæg til Touretteklinikken Oplæg til Touretteklinikken Præsentation: Hej jeg hedder Marie, jeg er 35 år gammel og blev mor til Frederik som 21 årig. Frederik er i dag 14 år og har Tourette. Frederik viste de første tegn på Tourette

Læs mere