Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Transkript

1 Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdatering af Beskæftigelsesministeriet Aktivitetsbaseret måling af ernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Beskæftigelsesministeriets område i perioden 1. juli 2007 til 30. juni Marts 2009 Rambøll Management Consulting Nørregade 7A DK1165 København K Denmark Tlf:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 3 2. Indledning Kort om opdateringen Læsevejledning 6 3. Udviklingen i de administrative omkostninger samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) 3.1 Udviklingen i de administrative omkostninger perioden 1. juli 2007 til juni Udviklingen i de administrative omkostninger siden De administrative omkostningers oprindelse (ABCfordeling) Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser 12 konsekvenser Arbejdstilsynet Endeligt opgjorte administrative Departementet Arbejdsdirektoratet Arbejdsskadestyrelsen English summary the development of the administrative burdens for the Danish Ministry of Employment from July 2007 to June Bilag A. Oversigt over årlige administrative omkostninger pr. lov/bekendtgørelse før/efter årets opdatering fordelt på segmenter, informationsforpligtelser, indberetningsmetoder og oplysningskrav 29 Departementet 29 Opdatering 0607: Bekendtgørelse nr. 872 af Opdatering 0708: Bekendtgørelse nr. 872 af Opdatering 0607: Lovbekendtgørelse nr. 916 af Opdatering 0708: Lovbekendtgørelse nr. 916 af Arbejdsdirektoratet 41 Opdatering 0607: Bekendtgørelse nr af Opdatering 0708: Bekendtgørelse nr af Opdatering 0607: Lovbekendtgørelse nr. 761 af Opdatering 0708: Lovbekendtgørelse nr. 761 af Opdatering 0607: Bekendtgørelse nr. 442 af Opdatering 0708: Bekendtgørelse nr. 442 af Arbejdsskadestyrelsen 102 Opdatering 0607: Bekendtgørelse nr af Opdatering 0708: Bekendtgørelse nr af Arbejdstilsynet 105 Opdatering 0607: Bekendtgørelsen nr. 629 af Opdatering 0708: Bekendtgørelsen nr. 629 af Bilag B. Kort om AMVABmetoden 140 Bilag C. Korrektioner til eksisterende målinger 143 Bilag D. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 156 Bilag E. Eventuel afgrænsning til anden lovgivning 157 AMVABopdatering

3 Bilag F. Oversigt over exante målinger som indgår i målingen 158 AMVABopdatering

4 1. Resumé Rambøll Management Consulting har på vegne Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering(CKR) under Erhvervs og Selskabsstyrelsen gennemført en opdatering af AMVABmålingen på Beskæftigelsesministeriets område. De løbende administrative omkostninger ved Beskæftigelsesministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet med 409,0 mio. kr., svarende til et fald på ca. 10,8 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes i alt overvejende grad ændrede krav til erne som følge af ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret 07/08 samt øget brug af digitale indberetningsløsninger, som letter ernes administration. 1 I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som erne har fået erfaring med at efterleve. Hovediagttagelserne for denne måling er følgende: Lovbekendtgørelse nr. 916 af om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer tegner sig for det det største fald i ernes administrative omkostninger på 294,7 mio. kr. på samfundsniveau som følge af, at en række krav i funktionærloven er blevet ophævet. Bekendtgørelse nr af om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring står for den næststørste lettelse på 52,5 mio. kr. på samfundsniveau. Lettelserne skyldes henholdsvis indførslen af Fællesopkrævningen, der samlet fire indbetalinger i én, samt at nye arbejdsgivere ikke længere skal tilmelde sig til betaling til AES. Endeligt skal arbejdsgivere ikke længere opgøre og oplyse det samlede beregnede antal fuldtidsansatte til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Herudover er der registreret yderligere lettelser i ernes administrative omkostninger på 31,2 mio. kr. på samfundsniveau bl.a. som følge af øget brug af mulighederne for digitalt at anmode om refusion for sygedagpenge og barselsdagpenge. Lettelserne er registreret på bekendtgørelse nr. 442 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt lovbekendtgørelse nr. 761 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet siden 2001 De løbende administrative omkostninger ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,0 mio. kr. og er per 30. juni 2008 opgjort til 3.374,5 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område således faldet med 479,5 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 12,4 pct. Omkring 54,0 pct. af de endeligt opgjorte administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (Cregulering). Den resterende del af de administrative omkostninger stammer fra international, primært EU, regulering (Aregulering) 20,3 pct. samt 1 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 07/08 indgår også love/bekendtgørelser, som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som erne først nu har erfaring med at efterleve. AMVABopdatering

5 krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (Bregulering) 25,8 pct. Siden november 2001 er der i kraft af de realiserede administrative lettelser sket en mindre udvikling i de administrative omkostningers oprindelse i retning af, at den rene nationale regulering udgør en mindre andel af ernes administrative omkostninger. I 2001 var 60,7 pct. af de administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område således Cregulering, 22,6 pct. var Bregulering og 16,8 pct. var Aregulering. AMVABopdatering

6 2. Indledning Erhvervs og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative omkostninger for danske er med op til 25 pct. i 2010, jf. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra Målsætningen er senest blevet genfremsat regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund fra november 2007 og i regeringens afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område fra marts I blev der gennemført en AMVABbasismåling af de administrative omkostninger for erne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative omkostninger i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative omkostninger gennemfører Erhvervs og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVABmålingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVABopdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative omkostninger som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Herudover indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for ernes håndtering af deres administrative opgaver. Hidtil er udelukkende digitale løsninger, som kan kobles til en konkret lovbunden indberetning, blevet inkluderet i AMVABmålingerne. Denne tilgang har vist sig at være for begrænsende i forhold til den udvikling, som den offentlige sektor har gennemgået og vil gennemgå i de kommende år. Det har således vist sig at være en udfordring at måle effekten af digitaliseringsinitiativer, der ikke kan relateres til en konkret offentlig pligt, men som medfører reelle administrative lettelser for erne, og som efterspørges af erhvervslivet. Det gælder fx skattemappen, der giver erne hurtig adgang til og oversigt over deres skatteoplysninger og NemKonto, som letter finansielle ers administration i forbindelse med pengeoverførsler til deres kunder betydeligt. Fra og med denne AMVABopdatering inkluderes initiativer, der letter ernes interne administration, i AMVABmålingerne, da de som øvrige administrative lettelser frigør ressourcer i erne og dermed medvirker til at skabe vækst og beskæftigelse. Af digitaliseringsstrategien for den offentlige sektor fremgår det, at al relevant skriftlig kommunikation mellem erne og det offentlige skal foregå digitalt senest i Derfor vil der i de kommende år ske en forholdsvis hurtig nedlukning af de papirbaserede kanaler for erhvervslivet, som gør det overflødigt at skelne mellem forskellige grader af udnyttelse af digitale muligheder. Fra og med denne AMVABmåling antages der derfor 100 procents udnyttelse af de digitale løsninger. Beregningerne af digitale lettelser er fortsat baseret på sinterviews (se endvidere bilag B). Med AMVABmålingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer som f. eks. digitaliseringsinitiativer) har for ernes administrative omkostninger. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere ernes administrative omkostninger med op til 25 pct. i AMVABopdatering

7 2.1 Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Beskæftigelsesministeriets AMVABmåling. Opdateringen viser udviklingen i ernes administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til 30. juni Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i de administrative omkostninger siden Beskæftigelsesministeriets nulpunktsmåling i november Boks 1: Faktaboks om Beskæftigelsesministeriets opdatering Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Beskæftigelsesministeriets AMVABmåling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2007 til 30. juni 2008 mv. Tidligere AMVABmålinger (AMVABbasismålingen og AMVABopdateringer) kan læses på Regler med administrative konsekvenser for erne, som er udstedt i perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008, men som endnu ikke er trådt i kraft, eller som erne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af folketingsåret 08/09. En oversigt over disse regler er at finde i bilag D. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved syv love og bekendtgørelser. De administrative omkostninger er siden nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) til juni 2008 faldet med 479,5 mio. kr. svarende til 12,4 pct. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte er tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management Consulting. Beskæftigelsesministeriet og Erhvervs og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Erhvervslivets interesse og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere på denne rapport. 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser for erne ved Beskæftigelsesministeriets erhvervsrettede lovgivning per juni 2008, udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Beskæftigelsesministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet exante målte, men som ikke har haft virkning blandt erne. Kapitel 5 er et kort engelsksproget resume, der indeholder de væsentligste resultater fra denne opdatering. AMVABopdatering

8 Bilag A indeholder en oversigt over de administrative omkostninger ved de love og bekendtgørelser, der indgår i dette års opdatering. Bilag B indeholder en kort beskrivelse af AMVABmetoden. Bilag C indeholder en oversigt over korrektioner til eksisterende målinger. Bilag D indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, som er blevet udskudt til næste års opdatering. Bilag E beskriver eventuelle afgrænsninger til anden lovgivning. Bilag G indeholder en oversigt over exante målinger, som indgår i målingen. AMVABopdatering

9 3. Udviklingen i de administrative omkostninger samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) 3.1 Udviklingen i de administrative omkostninger perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008 I indeværende opdatering indgår samlet set fem bekendtgørelser, samt to lovbekendtgørelser hvor konsekvenserne er endeligt opgjort. Tabel 3.1 viser antal love mv., som indgår i opdateringen. Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen 2. Antal love/bekendtgørelser i alt hvor konsekvenserne er endeligt opgjorte Departementet 2 Arbejdsdirektoratet 3 Arbejdsskadestyrelsen 1 Arbejdstilsynet 1 I alt for ministeriet 7 I Tabel 3.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008 samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt erne. Tabel 3.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2007 til 30. juni Endeligt opgjorte omstillingsomk. (mio. kr.) Endeligt opgjorte løbende konsekvenser (mio. kr.) Departementet 0 305,7 Arbejdsdirektoratet 0 37,7 Arbejdsmarkedsstyrelsen 0 0,0 Arbejdsskadestyrelsen 0 52,5 Arbejdstilsynet 0 13,2 I alt for ministeriet 0 409,0 2 Bilag D indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 07/08, som udskydes til næste års opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft per 30. juni 2008, eller fordi erne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. AMVABopdatering

10 Som det fremgår af Tabel 3.2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, et nettofald i de administrative omkostninger på 409 mio. kr. Dette tal dækker udelukkende over endeligt opgjorte administrative lettelser, det vil sige, der ikke indgår exante målinger i årets opdatering. I kapitel 4 redegøres for de enkelte ændringer, som har medført administrative konsekvenser for erhvervslivet. 3.2 Udviklingen i de administrative omkostninger siden 2001 Tabel 3.3 viser udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni Tabel 3.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2008 e omkostninger i 2001 e omkostninger i juni 2008 Procentvis reduktion/stigning i de administrative omkostninger siden 2001 Departementet ,7 Arbejdsdirektoratet ,9 Arbejdsmarkedsstyrelsen ,0 Arbejdsskadestyrelsen ,4 Arbejdstilsynet ,9 I alt for ministeriet ,4 Som det ses i tabellen ovenfor, er der samlet set sket et fald på Beskæftigelsesministeriets område. Departementet tegner sig for det største procentvise fald siden 2001 med knap 33 pct. I faktiske omkostninger ligger det største fald også hos Departementet med lidt over 313 mio. kr. 3 Inklusive adm. omk. på 0,6 mio. kr. fra exante måling af Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn), november 2005, som er medregnet i rapportens tal, men ikke på AMVAB.dk, siden opdateringen AMVABopdatering

11 3.3 De administrative omkostningers oprindelse (ABCfordeling) Tabel 3.4. nedenfor viser hvorfra de administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område, stammer fra. Af tabellen fremgår det, at de administrative omkostninger både på tidspunktet for basismålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, der udelukkende har dansk oprindelse (A/B/Cregulering). Tabel 3.4: De administrative omkostningers oprindelse (procentvis fordeling) Nulpunktsmålingen (2001) Status juni 2008 A B C A B C Departementet 5,3 0,0 94,7 12,6 0,0 87,4 Arbejdsdirektoratet 0,0 0,0 100,0 0,0 0,0 100,0 Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsskadestyrelsen 15,7 0,0 84,3 15,7 0,0 84,3 0,0 0,0 100,0 0,0 0,0 100,0 Arbejdstilsynet 30,1 44,0 26,0 30,7 44,4 24,9 I alt for ministeriet 16,8 22,5 60,7 20,3 25,8 54,0 I tabellen ovenfor kan det ses, at fordelingen af oprindelse er ændret en smule siden nulpunktsmålingen i Der er sket et mindre fald i kategorien national lovgivning(c) og derimod er der sket en stigning samlet set i de to resterende kategorier. Det ses også, at Departementet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdskadestyrelsen alle har en høj grad af national (C)regulering. Arbejdstilsynet, derimod, er kendetegnet ved en høj grad af såvel EUbaseret (A) samt EUbaseret regulering, med administrative krav formuleret fra dansk side (B). Nedenfor ses en opgørelse over de mest byrdefulde love på Beskæftigelsesministeriets område for perioden fra 2001 til AMVABopdatering

12 Tabel 3.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2008) e omkostninger november 2001 e omkostninger 30. juni 2008 Udvikling (2) Samfundsniveau (3) Samfundsniveau (4) Andel af samlede omk. (pct.) (5) Samfundsniveau (6) Ændring i pct. 1: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (LBK nr. 268 (tidl. 784)) ,0% ,9% 2: Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (LBK nr. 887) ,8% ,6% 3: Bekendtgørelse af Ferielov (LBK nr. 407) ,7% ,1% 4: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (LBK 1047) ,8% ,9% 5: Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (LBK nr. 874 (tidl. LBK nr. 708)) ,3% ,9% 6: Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring (LBK nr. 154 (tidl. Lov nr. 442)) 422 i ,9% ,2% 7: Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (LBK nr. 692) ,0% ,2% 8: Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (LBK nr. 916) ,8% ,8% 9: 303: Lov om information og høring af lønmodtagere ,7% ,0% 10: 761: Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel i alt (Erstattet af Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) lov nr. 566 af 09/06/2006) ,4% ,7% Top 10 i alt ,3% ,0% Ministeriet i alt ,0% ,4% De registrerede omkostninger på lovene inkluderer omkostningerne målt på de underliggende bekendtgørelser. Lovbekendtgørelse om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (LBK nr. 916) tegner sig for det reelle samt procentvist største samlede fald, mens Bekendtgørelse af Ferielov (LBK nr. 407) står for det næststørste procentvise fald over perioden. Samlet set er der fald i perioden på alle de ovenstående retsakter, bortset fra Lov 303 om information og høring af lønmodtagere, der hverken indgik i Beskæftigelsesministeriets nulpunkts eller basismåling. Det samlede fald på hele ministeriets område er i forbindelse med indeværende opdatering opgjort til 12,4 pct. siden regeringens tiltræden i AMVABopdatering

13 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet i indeværende opdatering. Reguleringen på Beskæftigelsesministeriets område berører som udgangspunkt alle er i Danmark. Samlet set sker der et fald i ernes administrative omkostninger relateret til lovgivningen på alle styrelserne under Beskæftigelsesministeriet. I indeværende opdatering tegner ændringer i lovbekendtgørelse nr. 916 af om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer sig for det det største fald i ernes administrative omkostninger. Dette skyldes, at en række krav i funktionærloven er blevet ophævet. Herudover er der registreret yderligere lettelser i ernes administrative omkostninger som følge af øget brug af muligheden for digitalt at anmode om refusion for sygedagpenge og barselsdagpenge. Lettelserne er registreret på bekendtgørelse nr. 442 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt lovbekendtgørelse nr. 761 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel. I afsnit 4.1. gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye/ændrede love, bekendtgørelser og øvrige initiativer. I Tabel 4.1 opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit 4.1. Tabel 4.1: Endeligt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Departementet LBK nr. 916 af om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer 294,7 BEK nr. 872 af 02/12/1999 om Arbejdsmarkedets Tillægspension 10,9 Arbejdsdirektoratet Arbejdsskadestyrelsen BEK nr. 442 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel LBK nr. 761 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel BEK nr af om beregning af finansieringsbidrag BEK nr af om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring 20,7 10,5 6,5 52,5 Arbejdstilsynet BEK nr. 629 af om anvendelse og opstilling af elevatorer mv. 13,2 Total 409,0 AMVABopdatering

14 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Departementet I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Departementets område. Lovbekendtgørelse nr. 916 af om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven) Lov nr. 312 af 30. april 2008 om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer skaber en række store administrative lettelser for arbejdsgiverne, idet den ophæver arbejdsgivernes protokolpligt og pligt til at udarbejde tjenesteattester i form af informationsforpligtelserne Arbejdsgivers pligt til at føre protokol under forhandling med personalet om løn og arbejdsvilkår og Arbejdsgivers pligt til skriftligt at bekræfte arbejdsforholdet på anmodning (anbefaling). Konsekvenserne for ernes administrative omkostninger ved lovændringerne fremgår af Tabel 4.2 nedenfor. Tabel 4.2: LBK nr. 916 af om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer Informationsforpligtelse Arbejdsgivers pligt til at føre protokol under forhandling med personalet om løn og arbejdsvilkår (Funktionærloven) Arbejdsgivers pligt til skriftligt at bekræfte arbejdsforholdet på anmodning (funktionærloven) Opsigelse af et ansættelsesforhold skal være skriftlig (funktionærloven) Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger e lettelser Nettokonsekvens Segment Mikro < Total AMVABopdatering

15 Den største lettelse i ernes administrative omkostninger på funktionærlovens område opstår ved, at arbejdsgivernes protokolpligt ved forhandlinger mellem arbejdsgiver og funktionærernes faglige organisationer ophæves. Derved stilles funktionærer lige med andre lønmodtagere. For er med færre end ti ansatte, de såkaldte microer, giver det en lettelse på 98,3 mio. kr., mens det for er med ti eller flere ansatte giver en lettelse på 179,2 mio. kr. Alt i alt beløber lettelserne sig i forbindelse med ophævelsen af arbejdsgivernes protokolpligt til 277,6 mio. kr. på samfundsniveau. Den anden større ændring følger af ophævelsen af funktionærernes ret til en skriftlig tjenesteattest, hvorved informationsforpligtelsen Arbejdsgivers pligt til skriftligt at bekræfte arbejdsforholdet på anmodning ophæves. Det giver en lettelse på 22,9 mio. kr. Parallelt hermed indføres et nyt krav under informationsforpligtelsen Opsigelse af et ansættelsesforhold skal være skriftlig (funktionærloven), idet arbejdsgiverne fremover på begæring fra den opsagte funktionær skal oplyse om årsagen til afskedigelsen. Det medfører administrative omkostninger på omkring 5,7 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Samlet set medfører ændringerne i denne bekendtgørelse et fald på 294,7 mio. kr. på Departementets område. BEK nr. 872 af om Arbejdsmarkedets Tillægspension I forbindelse med ikrafttræden af bekendtgørelse nr af om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag er der sket en grundlæggende modernisering af måden, hvorpå myndighederne opdriver bidrag fra arbejdsgiverne, idet fire forskellige arbejdsgiverbidrag samles i ét nemlig Fællesopkrævningen. Med andre ord er Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsdirektoratet, Departementet og Undervisningsministeriet gået sammen om at samle indbetalingerne til fire forskellige ordninger i Fællesopkrævningen, hvorefter ATP internt fordeler beløbene efter modtagelsen af pengene fra erne. Dette har bevirket, at Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet 4 tilsammen har formået at lette erhvervslivets administrative omkostninger med ca. 19,9 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Lettelsen er fordelt på de fire omfattede myndigheder, hvor de tidligere registrerede omkostninger er reduceret til 25 procent af de tidligere omkostninger. For Departementet bevirker indførslen af Fællesopkrævningen en lettelse på 75 pct., dvs. 10,9 mio. kr. på samfundsniveau i relation til informationsforpligtelsen Arbejdsgiver indbetaler det samlede bidrag til ATP under bekendtgørelse nr. 872 af om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jævnfør tabel Lettelsen er registreret på Undervisningsministeriets AMVABmåling og vedrører informationsforpligtelsen Indbetaling af bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (beregnet på baggrund af indbetalte ATPbidrag) under bekendtgørelse af lov nr. 107 om Arbejdsgivernes Elevrefusion. AMVABopdatering

16 Tabel 4.3: BEK nr. 872 af om Arbejdsmarkedets Tillægspension Arbejdsgiver indbetaler det samlede bidrag til ATP Segment Virksomheder der afregner gennem netbank eller girokort Virksomheder med automatisk afregning Løbende e lettelser Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning administrative omkostninger Nettokonsekvens Total BEK nr af om barselsudligning på det private arbejdsmarked I Danmark findes to ordninger, som erne kan benytte sig af, hvad angår barselsudligning. Der findes den nationale ordning, som administreres af ATP under som er lovbaseret, og derudover findes der de decentrale ordninger, som er undtagelsen til den nationale ordning. De sidstnævnte ordninger er aftalebaserede, hvorfor de ikke skal medtages i indeværende opdatering. Der er omtrent er tilsluttet den nationale, lovbaserede ordning. I 2006 blev det bestemt ved LOV nr. 417 af , at arbejdsgivere på det private arbejdsmarked skulle indbetale til en national barselsfond, såfremt de ikke på tidspunktet for lovens ikrafttræden, var tilsluttet en decentral ordning, som kunne godkendes efter kriterierne listet i 5 i ovenstående lov. Det var ventet, at dette ville medføre store administrative omkostninger for erne. Dette resultat var bygget på antagelsen om, at de berørte er hvert år skulle indberette oplysninger om deres e, foretage årlige indbetalinger til barselsfonden samt fremsende refusionsanmodninger i forbindelse med barsel. 5 Efterfølgende har ministeriets implementering af loven dog medført, at denne forventning ikke er blevet realiseret, og de administrative omkostninger ved bekendtgørelsen er nu så marginale, at reglen er faldet for bagatelgrænsen i dette års opdatering. Bagatelgrænsen er defineret ved, at både de administrative lettelser og omkostningerne ved en lov på samfundsniveau udgør under 3 mio. kr. hver. Dette resultat er fremkommet ved, at Beskæftigelsesministeriets implementering af bekendtgørelsen lader ATP beregne de kvartalsmæssige bidrag til ordningen for langt størstedelen af de berørte er. Beregningen foretages på baggrund af data, der i forvejen er indhentet hos erne i forbindelse med ATPbidraget. Endvidere opkræves bidragene via PBS, der modtager de nødvendige data samt beregningerne af bidragene for de enkelte er direkte fra ATP. I forbindelse med dette års opdatering har en analyse af bekendtgørelsen vist, at så godt som alle er på denne måde ikke er påført nogen administrative omkostninger. Derfor vurderes der ikke at være administrative omkostninger forbundet med indbetalingen til barselsfonden for de omfattede er. 5 Se også analysen Forslag til lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven), Erhvervs og Selskabsstyrelsen, oktober AMVABopdatering

17 Arbejdsgivere, der er medlem af den nationale barselfond, har ret til refusion, hvis den ansatte får løn dvs. mere end dagpenge under barsel. Refusionen er lig med forskellen mellem barselsdagpenge og løn på op til 142 kr. i timen. Reglerne for barselsfonden er dog skruet således sammen, at omkring er, som er omfattet af den nationale, lovbaserede ordning, fritages fra at anmode om refusion fra den nationale barselfond, idet kommunerne automatisk videresender de relevante informationer til barselsfonden på baggrund af ernes anmodning om refusion af barselsdagpenge fra kommunen. Barselsfonden overfører pengene til arbejdsgiverens NemKonto. Refusionsudbetalingerne fra den nationale barselfond sker således på baggrund af 100 procent datagenbrug, hvorfor der heller ikke her består nogle administrative omkostninger for erne Arbejdsdirektoratet I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Arbejdsdirektoratets område. På Arbejdsdirektoratets område skal målingen af de administrative lettelser ved den digitale indberetningsløsning for ansøgning om refusion af syge og barselsdagpenge opdateres, da der fra og med denne AMVABopdatering antages 100 procents brug af digitale løsninger jf. bilag B. Den digitale indberetningsløsning findes på indberetningsportalen Virk.dk Først gennemgås ernes administrative lettelser ved ansøgning om refusion af sygedagpenge, som er registreret på bekendtgørelse nr. 442 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Dernæst gennemgås lettelserne for ansøgning om barselsdagpenge, der er registreret på lovbekendtgørelse nr. 761 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Bekendtgørelse nr. 442 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel Nedenfor ses lettelserne i ernes administrative omkostninger i forbindelse med informationsforpligtelserne registreret på bekendtgørelse nr. 442 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel. De administrative lettelser kan henføres til den digitale indberetningsløsning på Virk.dk. Tabel 4.4: Bekendtgørelse nr. 442 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel Informationsforpligtelse sygedagpenge fra kommunen når arbejdsgiver ikke er forpligtet til at udbetale sygedagpenge (200A) Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger e lettelser Nettokonsekvens AMVABopdatering

18 sygedagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om sygedagpengerefusion (DP201 ) Arbejdsgivers anmodning om sygedagpengerefusion ved sygdom når fraværet er anmeldt (DP202) sygedagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt anmodning om sygedagpengerefusion ved gentagende fravær (DP203) Total Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der betydelige administrative lettelser for erne ved at benytte den digitale indberetningsløsning. De administrative lettelser skyldes bl.a., at en række stamoplysninger om en er udfyldt på forhånd i den digitale indberetningsløsning og, at det er muligt at indlæse oplysninger fra systemet i forbindelse med den digitale proces. Herudover skal erne ikke længere selv forestå selve beregningen af sygedagpengenes størrelse, da beregningen er integreret i den digitale løsning. Endeligt er processen blevet ændret, således at ne ikke længere skal udfylde blankettens side to. Det er ikke længere muligt digitalt at indberette blanketten sygedagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om sygedagpengerefusion ved gentagende fravær (DP203). I stedet skal de er, som før benyttede sig af indsendelse af denne blanket, nu i stedet indsende oplysninger om sygedagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om sygedagpengerefusion (DP201). Derfor er der nu flere er, som skal indsende informationer i forhold til sidstnævnte blanket. Som følge heraf er antallet af indberetninger af sygedagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om sygedagpengerefusion (DP201) opjusteret i forbindelse med denne måling. ten tog tidligere erne 34 minutter at udfylde og indsende manuelt, hvor den nu er målt til at tage 17 minutter at udfylde og indsende ved hjælp af den digitale løsning. Lettelsen er især skabt ved en radikal omlægning af ernes AMVABopdatering

19 arbejdsgang, idet de som ovenfor nævnt ikke længere skal få en til at udfylde blankettens side to. Der er også store besparelser for erne ved at indberette informationsforpligtelsen sygedagpenge fra kommunen når arbejdsgiver ikke er forpligtet til at udbetale sygedagpenge (200A) digitalt. Tidligere tog det omkring 23 minutter at udfylde og indsende blanketten manuelt, mens det nu tager 12 minutter ved hjælp af den digitale løsning. Deraf et fald i omkostningerne på denne informationsforpligtelse på lidt over 1 mio. kr. på samfundsniveau. På lignende vis er der store administrative besparelser for erne ved den digitale løsning for indberetning af informationsforpligtelsen Arbejdsgivers anmodning om sygedagpengerefusion ved sygdom når fraværet er anmeldt (DP202) Hvor det tidligere tog 19 minutter at udfylde og indsende blanketten manuelt, tager det nu 9 minutter ved hjælp af den digitale løsning. Deraf et yderligere fald i ernes administrative omkostninger på denne informationsforpligtelse på omtrent 1,5 mio. kr. på samfundsniveau Ændringerne har bevirket et samlet fald på yderligere 20,7 mio. kr. i forbindelse med ernes anmodning om refusion af sygedagpenge i forhold til sidste års AM VABopdatering for Beskæftigelsesministeriet. Heraf tegner sygedagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om sygedagpengerefusion (DP201) sig for langt størstedelen, idet den har tilføjet yderligere administrative lettelser for erne i størrelsesordenen 18,2 mio. kr. på samfundsniveau. Lovbekendtgørelse nr. 761 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel Nedenfor i Tabel 4.5 ses ændringerne i ernes administrative omkostninger i forbindelse med informationsforpligtelserne registreret på lovbekendtgørelse nr. 761 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel. De administrative lettelser kan henføres til den digitale indberetningsløsning på Virk.dk. Tabel 4.5: Lovbekendtgørelse nr. 761 af om dagpenge ved sygdom eller fødsel Informationsforpligtelse dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, når arbejdsgiver ikke udbetaler løn under fraværet (DP 400A) Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger e lettelser Nettokonsekvens AMVABopdatering

20 dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og evt. anmodning om refusion (blanket: DP401) Arbejdsgivers anmodning om dagpengerefusion ved graviditet, barsel og adoption, når fraværet er anmeldt (DP402) Total Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der betydelige administrative lettelser for erne ved at benytte den digitale indberetningsløsning til at anmode om refusion af barselsdagpenge. De administrative lettelser skyldes bl.a., at en række stamoplysninger om en er udfyldt på forhånd i den digitale indberetningsløsning og, at det er muligt at indlæse oplysninger fra systemet i forbindelse med den digitale proces. Herudover skal erne ikke længere selv forestå beregningen af sygedagpengenes størrelse, da beregningen er integreret i den digitale løsning. Tidligere tog det omtrent 23 minutter for erne at udfylde og indsende blanket 400A manuelt, dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, når arbejdsgiver ikke udbetaler løn under fraværet (DP 400A). Nu tager det omtrent 12 minutter at udfylde og indsende denne blanket digitalt. Samlet medfører det en yderligere reduktion på kr. i forhold til sidste års måling. Tidligere tog det omtrent 34 minutter for erne at udfylde og indsende blanket DP401 manuelt, dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og evt. anmodning om refusion (blanket: DP401). Nu tager det omtrent 17 minutter at udfylde og indsende denne blanket digitalt, hvilket har betydet et yderligere fald i ernes administrative omkostninger på knap 5,8 mio. kr. i forhold til sidste års måling. Før tog det omtrent 19 minutter for erne at udfylde og indsende blanket DP402 manuelt, Arbejdsgivers anmodning om dagpengerefusion ved graviditet, barsel og adoption, når fraværet er anmeldt (DP402). Nu tager det omtrent 9 minutter at udfylde og indsende denne blanket digitalt. Opdateringen har medført en samlet reduktion for ernes administrative omkostninger relateret til refusion af barselsdagpenge på yderligere godt 10,5 mio. kr. i forhold til sidst års AMVABopdatering for Beskæftigelsesministeriet. Heraf har den digitale indberetning af dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og evt. anmodning om refusion (blanket: DP401) stået for de godt 5,8 mio. kr. af de nye lettelser. AMVABopdatering

21 BEK nr af om beregning af finansieringsbidrag I forbindelse med ikrafttræden af bekendtgørelse nr af om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag er der sket en grundlæggende modernisering af måden, hvorpå myndighederne opdriver bidrag fra arbejdsgiverne, idet fire forskellige arbejdsgiverbidrag samles i ét nemlig Fællesopkrævningen. For Arbejdsdirektoratet bevirker indførslen af Fællesopkrævningen en lettelse på 75 pct., dvs. 6,5 mio. kr. på samfundsniveau i relation til informationsforpligtelsen Samlet betaling af finansieringsbidrag til ATP under bekendtgørelse nr af om beregning af finansieringsbidrag, jævnfør Tabel 4.6. Tabel 4.6: BEK nr af om beregning af finansieringsbidrag Informationsforpligtelse Samlet betaling af finansieringsbidrag til ATP Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger e lettelser Nettokonsekvens Arbejdsskadestyrelsen I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Arbejdsskadestyrelsens område. I forbindelse med ikrafttræden af bekendtgørelse nr af om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag er der sket en grundlæggende modernisering af måden, hvorpå myndighederne opdriver bidrag fra arbejdsgiverne, idet fire forskellige arbejdsgiverbidrag samles i ét nemlig Fællesopkrævningen. For Arbejdsskadestyrelsen bevirker indførslen af Fællesopkrævningen en lettelse på 75 pct., dvs. 6,5 mio. kr. på samfundsniveau i relation til informationsforpligtelsen Sikringspligtige arbejdsgiveres indbetaling af bidrag til AES under bekendtgørelse nr af om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jævnfør Tabel 4.7. Bekendtgørelse nr af om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring erstatter tidligere Bekendtgørelse nr af Tabel 4.7: Bekendtgørelse nr af om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Informationsforpligtelse Sikringspligtige arbejdsgiveres indbetaling af bidrag til AES Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger e lettelser Nettokonsekvens AMVABopdatering

22 Arbejdsgiveres tilmelding til betaling til AES Arbejdsgiver opgør og oplyser det samlede beregnede antal fuldtidsansatte Total Andre konsekvenser for arbejdsgiverne ved bekendtgørelse nr af om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er, at nye arbejdsgivere ikke længere skal tilmelde sig til betaling hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). AES får nu automatisk oplysninger fra SKAT om nye CVRnumre, dvs. nye er bliver automatisk tilmeldt. Det letter nye arbejdsgiveres administrative omkostninger med knap kr. årligt. Herudover skal erne ikke længere opgøre og oplyse det samlede antal fuldtidsansatte til AES, da ATP nu forestår denne beregning. Derved lettes arbejdsgiverens administrative omkostninger med godt 45,0 mio. kr. Alt i alt medfører ændringerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en lettelse på knap 52,5 mio. kr. på Arbejdsskadestyrelsens område Arbejdstilsynet I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Arbejdstilsynets område. Der er i indeværende opdatering kun en bekendtgørelse på Arbejdstilsynets område som medtages, nemlig bekendtgørelse nr. 629 af om anvendelse og opstilling af elevatorer mv. Denne har samlet set medført et fald på området på omtrent 13,2 mio. kr. på samfundsniveau. Nedenfor ses ændringerne i ernes administrative omkostninger i forbindelse med informationsforpligtelserne registreret på bekendtgørelse nr. 629 af om anvendelse og opstilling af elevatorer mv. AMVABopdatering

23 Tabel 4.8: Bekendtgørelsen nr. 629 af om anvendelse og opstilling af elevatorer mv. Informationsforpligtelse Opstillingskontrol foretaget af et akkrediteret inspektionsorgan Eftersyn af elevator foretaget af sagkyndig Segment med personførende byggeelevatorer Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger e lettelser Nettokonsekvens med personførende, CE mærket elevator med personførende, ikkece mærket elevator med Rulletrapper og rullefortove med Trappeløbselevatorer og andre elevatorer Besigtigelse og afprøvning af elevator foretaget af et akkrediteret inspektionsorgan med alle øvrige elevatorer Total AMVABopdatering

24 9.900 elevatorer er omfattet af bekendtgørelse nr. 629 af om anvendelse og opstilling af elevatorer mv., som indeholder to større tiltag. For det første, er der sket en liberalisering af kontrolfunktionerne vedrørende anvendelse og opstilling af elevatorerne således, at opstillingskontrollen samt besigtigelsen og afprøvningen af elevatoren ikke længere udelukkende foretages af Arbejdstilsynet. I dag er to inspektionsorganer akkrediteret til at udføre disse opgaver, og Arbejdstilsynet er nu kun involveret i en overgangsperiode. For det andet er antallet af elevatoreftersyn gjort afhængig af elevatortype og specifikke opstillingsforhold for den enkelte elevator. Antal eftersyn fastsættes således ikke længere automatisk årligt af Arbejdstilsynet udelukkende på baggrund af lovens udformning. Derimod fastsættes det årlige antal eftersyn nu af de akkrediterede inspektionsorganer ud fra en individuel vurdering baseret på en matrix (Bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 629/2008), hvor hyppigheden bestemmes af forhold såsom elevatortype, opstillingsforhold, brug mv. Ændringen betyder, at antallet af eftersyn pr. elevator er reduceret for de berørte er. Ligeledes er færre elevatorer påvirket af de enkelte eftersyn. De administrative omkostninger er som følge heraf reduceret med 13,2 mio. kr. på samfundsniveau, hvor størstedelen af lettelsen kan henføres til reduktionen i antallet af eftersyn. De administrative aktiviteter, der følger denne bekendtgørelse, omfatter følgende: Virksomheder, der ejer elevatoren bestiller en opstillingskontrol hos et akkrediteret inspektionsorgan. Under kontrollen fastsættes det årlige antal eftersyn af det akkrediterede inspektionsorgan. Efter opstillingskontrollen anmelder ejeren af elevatoren denne til Arbejdstilsynet og en sagkyndig, der er certificeret af Arbejdstilsynet til at udføre de eftersyn, der er fastsat under opstillingskontrollen, antages. Den sagkyndige foretager de fastsatte eftersyn. Efter en periode på 1, 2, eller 3 år (afhængigt af elevatortype) vender det akkrediterede inspektionsorgan tilbage og foretager en besigtigelse og afprøvning af elevatoren, herunder en genfastsættelse af antal årlige eftersyn, hvor det er muligt at ændre på antallet af eftersyn, hvis dette skønnes relevant. Ansvaret for at definere antal eftersyn og den faktiske udførelse af eftersynene er således delt mellem to forskellige institutioner. Nedenfor følger en beskrivelse af de ændringer, som bekendtgørelsen medfører, fordelt på de forskellige informationsforpligtelser samt segmenter. Informationsforpligtigelsen Opstillingskontrol foretaget af et akkrediteret inspektionsorgan, medfører en forskel fra tidligere, hvilket skyldes et fald i antallet af berørte elevatorer. I basismålingen for 2001 var antal berørte elevatorer på 1.928, hvorimod den nu i forbindelse med indeværende opdatering er på Det giver et samlet fald på kr. Informationsforpligtigelsen Eftersyn af elevator foretaget af sagkyndig er fordelt på forskellige er, afhængig af elevatortype som skal efterses, hvorfor disse nedenfor gennemgås enkeltvis. Ændringen for er, der udfører eftersyn af personførende byggeelevatorer, skyldes, at antallet af berørte elevatorer i 2001 inkluderede personførende såvel som ikkepersonførende byggeelevatorer. Endvidere er antallet af AMVABopdatering

25 eftersyn sat til én gang om måneden for alle elevatorer bortset fra trappeløbselevatorer mv. Antallet af eftersyn er nu det samme, men antallet af berørte elevatorer er faldet fra 734 til 400, hvilket medfører lettelser for denne informationsforpligtelse. Nettokonsekvensen af dette fald er færre omkostninger på omtrent 1,2 mio. kr. Ændringen for er, der udfører eftersyn af personførende CE mærket elevator, skyldes at hyppigheden af eftersyn ændres. I 2001 var hyppigheden én gang om måneden for alle elevatorer bortset fra trappeløbselevatorer mv., hvor den nu er fire gange om året. Antallet af berørte elevatorer er det samme, hvorfor hyppigheden for eftersyn nedbringes i indeværende opdatering. Dette bevirker et fald i omkostninger på denne informationsforpligtelse på 6,9 mio. kr. For er, der udfører eftersyn af personførende, ikkece mærket elevator, sker et fald i hyppighed af eftersyn. I 2001 var hyppigheden én gang om måneden for alle elevatorer bortset fra trappeløbselevatorer mv. Nu er den seks gange om året. Antallet af berørte elevatorer er det samme, nemlig Her er altså sket et fald i omkostningerne på omtrent 2 mio. kr. For er, der udfører eftersyn af rulletrapper og rullefortove, sker en ændring, fordi antallet af eftersyn ændres. I 2001 skulle eftersyn foretages én gang om måneden for alle elevatorer bortset fra trappeløbselevatorer mv. Nu er dette antal ændret til seks gange om året. Antallet af berørte elevatorer er det samme, nemlig 575. Her er der sket et fald i omkostningerne på omtrent 1 mio. kr. For er, der udfører eftersyn af trappeløbselevatorer og andre elevatorer, skyldes reduktionen et fald i berørte elevatorer, fra tidligere til nu 2.250, hvorimod antallet af eftersyn er det samme. I 2001 skulle trappeløbselevatorer, som kun bruges til godstransport og elevatorer til ophejsning af byggematerialer på bygninger under opførelse efterses hver 3. måned, hvilket fortsat er tilfældet. Nettokonsekvensen af dette er et fald i omkostningerne på kr. Informationsforpligtigelsen Besigtigelse og afprøvning af elevator foretaget af et akkrediteret inspektionsorgan bevirker følgende. For er, der udfører eftersyn af alle øvrige elevatorer, sker der et fald i hyppigheden fra hvert andet år til hvert tredje år. Antallet af elevatorer der berøres af denne bekendtgørelse er det samme, nemlig Der er på denne informationsforpligtelse sket en lettelse på cirka kr. på samfundsniveau. Kvalitative kommentarer fra interviews Nedenfor gennemgås de kommentarer, der blev opnået fra de akkrediterede inspektionsorganer i forbindelse med opstillingskontrol. Det forekommer unødvendigt for de adspurgte er, at der skal foretages en opstillingskontrol efter flytning eller ombygning, da omfanget af opstillingskontrollen ofte er ude af proportioner med de reelt foretagende æn AMVABopdatering

26 dringer. Ydermere stilledes spørgsmålstegn ved, om lovgivningen på dette punkt måske er for streng, og måske endda retsstridig, i forhold til EU direktivet som er grundlag for implementeringen i dansk lovgivning. Holdningen til bekendtgørelse nr. 677 om ombygning og væsentlig reparation af elevatorer mv. og bekendtgørelse nr. 678 om indretning af elevatorer var meget positiv. Opsplitningen blev oplevet som en klar forbedring, som gav mening og gjorde implementeringen af EU direktivet nemmere. Nedenfor gengives de kvalitative kommentarer hidrørende fra eftersynserne. Eftersynserne har nu, i modsætning til tidligere, mandat til at lukke elevatoren, i tilfælde af manglende efterlevelse af reglerne, men kan desuagtet ikke gøre noget, såfremt kunden ikke ønsker at efterleve forskrifterne. Det er stadig kun Arbejdstilsynet, der kan udstede påbud, hvilket medfører, at den bemyndigelse firmaet har reelt set ikke kan bruges til noget i praksis, da der ikke medfølger kompetence til at sanktionere manglende efterlevelse fra kundens side. Firmaerne er begyndt at bruge PDA (Personal Digital Assistant), til indsendelse af oplysninger samt lagring af disse, hvilket har mindsket tidsforbruget. Dette er sket på ernes eget initiativ og er altså ikke en direkte følge af reguleringen på området. Faldet i tidsforbrug for erne skyldes, at de med en PDA ikke længere skal bruge tid på at skrive oplysninger ned, da disse blot indtastes direkte ved eftersynet, hvorefter de nemt kan føres ind i systemet, når teknikeren er færdig med eftersynet. Samarbejdet med de akkrediterede inspektionsorganer fungerer optimalt. Dette skyldes ikke mindst, at erne som forestår eftersynene nu i højere grad kan stille krav til det bemyndigede organ i forhold til tidligere, hvor Arbejdstilsynet var ansvarligt organ, idet der nu består et forretningsforhold parterne imellem. Hvor det tidligere var Arbejdstilsynet som forestod kontrolen, er det nu de akkrediterede inspektionsorganer. Disse er som følge heraf interesserede i, at bevare et sundt forretningsforhold parterne imellem og er derfor i højere grad villig til, at lade eftersynserne stille diverse krav. AMVABopdatering