96. møde. Tirsdag den 19. maj 2009 (D) 1

Transkript

1 Tirsdag den 19. maj 2009 (D) møde Tirsdag den 19. maj 2009 kl Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 51: Forespørgsel (hasteforespørgsel) til statsministeren om kritik af skatteministeren. Af Carsten Hansen (S), Ole Sohn (SF), Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL). (Anmeldelse ). 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 215: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms. (Forlængelse af den midlertidige udskydelse af betalingsfristerne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). 3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 41, redegørelse nr. R 10, forespørgsel nr. F 40 og redegørelsen nr. R 15 [afstemning]: Forespørgsel til fødevareministeren om udviklingen i landdistrikterne (F 41) af Flemming Bonne (SF), Lene Hansen (S), Bente Dahl (RV) og Line Barfod (EL), velfærdsministerens landdistriktsredegørelse 2009 (R 10), forespørgsel til velfærdsministeren om udviklingen i områder, der ikke har del i væksten (F 40) af Flemming Bonne (SF), Lene Hansen (S), Johs. Poulsen (RV) og Line Barfod (EL) og indenrigs- og socialministerens regionalpolitiske redegørelse 2009 (R 15). (Første del af forespørgslerne og redegørelserne (forhandlingen) Forslag til vedtagelse nr. V 82 af Flemming Bonne (SF), Lene Hansen (S), Bente Dahl (RV) og Line Barfod (EL). Forslag til vedtagelse nr. V 83 af Jens Kirk (V), Hans Kristian Skibby (DF), Knud Kristensen (KF) og Villum Christensen (LA)). 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 128: Forslag til lov om Grønlands Selvstyre. Af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 129: Forslag til lov om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre. Af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 131: Forslag til lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder. Af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 120: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Videregivelse af kundeoplysninger, outsourcing, oprettelse af andelsklasser og ændringer i hvidvaskloven m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 168: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om beskatning af pensionsordninger m.m. (Særlig udbetalingsmulighed for indestående i Særlig Pensionsopsparing som led i aftale om forårspakke 2.0). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 163: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Loft over egenbetaling for madservice i plejeboliger m.v.). Af velfærdsministeren (Karen Jespersen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 164: Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte. (Forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger). Af velfærdsministeren (Karen Jespersen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 11) 3. behandling af lovforslag nr. L 155: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Etablering af hjemmel til i visse situationer at hjemtransportere afdøde patienter). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 12) 3. behandling af lovforslag nr. L 127: Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven. (Gennemførelse af servicedirektivet m.v.).

2 2 Tirsdag den 19. maj 2009 (D) Af kulturministeren (Carina Christensen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 13) 3. behandling af lovforslag nr. L 148: Forslag til lov om ændring af lov om Kunstrådet og lov om Statens Kunstfond. (Regler om repræsentantskaber m.v.). Af kulturministeren (Carina Christensen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 14) 3. behandling af lovforslag nr. L 145: Forslag til lov om ændring af lov om jernbane. (Supplerende regler som følge af passagerrettighedsforordningen m.v.). Af transportministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 15) 3. behandling af lovforslag nr. L 172: Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen). Af transportministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 16) 3. behandling af lovforslag nr. L 97: Forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler. (Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). 17) 3. behandling af lovforslag nr. L 159: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og udlændingeloven. (Videokommunikation ved fristforlængelser og justering af dommernormering). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 18) 3. behandling af lovforslag nr. L 130 A: Forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger. (Sprogkrav og praktiserende dyrlægers uafhængighed). Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 19) 3. behandling af lovforslag nr. L 130 B: Forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger. (Dyrlægers forpligtigelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger). Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 20) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 91: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en nødpulje med midler til at hjælpe nødlidende kulturinstitutioner. Af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen (EL). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 21) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 113: Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre den faste statslige refusion på 50 pct. til egnsteatre. Af Mogens Jensen (S) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 22) 2. behandling af lovforslag nr. L 170: Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr af uden for betænkningen af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen))). 23) 2. behandling af lovforslag nr. L 171: Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Ændringer som følge af selskabsloven). Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 16 af uden for betænkningen af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)). 24) 2. behandling af lovforslag nr. L 175: Forslag til lov om ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven. (Tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsafgørelser m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 25) 2. behandling af lovforslag nr. L 180: Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed. (Udvidelse af dækningen efter rejsegarantiordningen m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 26) 2. behandling af lovforslag nr. L 156: Forslag til lov om sikring af dyrepatogener. Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 27) 2. behandling af lovforslag nr. L 177: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer. (Offentliggørelse af oplysninger om kosttilskud). Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 28) 2. behandling af lovforslag nr. L 149: Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv, ændring af must carry-reglerne, opkrævning af licens m.v.). Af kulturministeren (Carina Christensen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 29) 2. behandling af lovforslag nr. L 178: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ).

3 Tirsdag den 19. maj 2009 (FM ) 3 30) 2. behandling af lovforslag nr. L 179: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Tilvejebringelse og udlejning af egnede lokaler til sikring af sundhedsydelser m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 31) 2. behandling af lovforslag nr. L 169: Forslag til lov om ændring af lov om frigørelse for visse tilskudsbestemmelser og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Rykningstilsagn til vedligeholdelsesarbejder og lånetilbud til frigørelse). Af velfærdsministeren (Karen Jespersen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 32) 2. behandling af lovforslag nr. L 98: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Dommeres fremtræden i retsmøder). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 33) 2. behandling af lovforslag nr. L 105: Forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love. (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). (Fremsættelse ). 39) 1. behandling af lovforslag nr. L 187: Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. (Certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse ). 40) 1. behandling af lovforslag nr. L 214: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (Afskaffelse af præmieordning og indførelse af præmie, løntilskud og bonus). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse ). 41) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 138: Forslag til folketingsbeslutning om suspension af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen med Israel. Af Frank Aaen (EL) m.fl. (Fremsættelse ). 42) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 140: Forslag til folketingsbeslutning om at trække tropperne hjem fra Afghanistan og øge den civile indsats i landet. Af Frank Aaen (EL) m.fl. (Fremsættelse ). 34) 2. behandling af lovforslag nr. L 134: Forslag til lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed. (Ændringer som følge af servicedirektivet m.v.). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Mødet er åbnet. Kl. 12:00 35) 2. behandling af lovforslag nr. L 137: Forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger. (Udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 36) 2. behandling af lovforslag nr. L 160: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love samt lov om ændring af søloven og forskellige andre love. (Visse ændringer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 37) Forespørgsel nr. F 38: Forespørgsel til ministeren for udviklingsbistand om ulande og den finansielle krise. Af Jeppe Kofod (S) m.fl. (Anmeldelse Fremme ). 38) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 156: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et register over afgivelse og indfrielse af løfter om bistand. Af Steen Gade (SF) m.fl. Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 51: Forespørgsel (hasteforespørgsel) til statsministeren om kritik af skatteministeren. Af Carsten Hansen (S), Ole Sohn (SF), Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL). (Anmeldelse ). Kl. 12:00 Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet. Det næste punkt på dagsordenen er: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 215: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

4 4 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 215) samt moms. (Forlængelse af den midlertidige udskydelse af betalingsfristerne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). Kl. 12:00 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen. Kl. 12:00 Torsten Schack Pedersen (V): Danmark er som en lille, åben økonomi påvirket af den internationale finanskrise. Regeringen har løbende igangsat en lang række elementer for at mindske den negative påvirkning af dansk økonomi. Finansloven for i år giver et skub til økonomien med 16 mia. kr. gennem skattelettelser og øgede offentlige udgifter. Der er gennemført en bankpakke og en kreditpakke, og der er også gennemført en eksportkreditordning. Med trafikaftalen fremrykkes trafikinvesteringer for 5 mia. kr., og der gives også 2 mia. kr. ekstra til kommunale anlægsinvesteringer i år. Vi har gennemført en renoveringspulje på 1,5 mia. kr., og borgerne får mulighed for at hæve deres SP-opsparing - det giver et stort milliardbeløb til de danske familier. Og så er der naturligvis en ambitiøs skattereform, der næste år giver danskerne 13 mia. kr. ekstra i hænderne. Regeringen følger udviklingen i dansk økonomi meget nøje. Det er sagt meget klart, at behovet for yderligere tiltag løbende vurderes. Men der findes ingen snuptagsløsninger, der findes ikke en mirakelkur, som med et trylleslag kan få den internationale finanskrise til at styre fuldstændig uden om Danmark. Vi er en åben økonomi, hvor samhandel med andre lande er afgørende for vores vækst og velstand. Der findes ikke en planøkonomisk superkur, som kan løse alle problemer. At foregive andet er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Regeringen tager som sagt den økonomiske krise yderst alvorligt, og derfor har vi tidligere på året forlænget fristerne for betaling af moms og A-skat. Med det lovforslag, som vi nu behandler, forlænges dette initiativ, nemlig udskydelsen af de forlængede frister for virksomhedernes betaling af moms og A-skat. Med udskydelsen tidligere på året forøgede regeringen likviditeten i virksomhederne med 65 mia. kr. - et målrettet tiltag, som gav direkte virkning for den enkelte virksomhed. Forlængelsen står til at udløbe til august, men der er brug for en fortsat lempelse af virksomhedernes likviditet. Derfor dette lovforslag fra skatteministeren. Forslaget betyder, at der lægges op til en mere lempelig afvikling af den udskydelse af betalingsfristerne, som regeringen fremlagde tidligere på året. Forslaget har til formål at forlænge fristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms med henblik på gradvis at vende tilbage til de normale betalingsfrister. De længere betalingsfrister for betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms, som regeringen fremlagde i februar 2009, ophører med udgangen af august, hvor de normale betalingsfrister genindføres. For at undgå, at der skal afregnes dobbelt i august, foreslås der derfor en forlængelse af betalingsfristerne med henblik på en lempelig afvikling af betalingsfristerne. Der foreslås også en forlængelse af betalingsfristerne for mellemstore virksomheders betaling af momsen for juli kvartal. Dette lovforslag sikrer altså, at vi får indfaset den udskydelse af moms og A-skat, der har fundet sted, og det betyder, at virksomhederne får mulighed for at holde på likviditeten lidt længere. Det er med til at ruste virksomhederne bedre til at stå i den økonomiske situation, vi er i. Det er selvfølgelig noget, der er brug for, og det er noget, vi bakker varmt op om i Venstre. Derfor støtter vi naturligvis forslaget. Kl. 12:04 Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning. Kl. 12:04 Frank Aaen (EL): Regeringsmedlemmerne har efterhånden lært sig sådan en remse om alle de ting, de gør på grund af krisen og for at modvirke krisen. Det lyder alt sammen fint. Man jeg ved ikke, om Venstres ordfører har lagt mærke til, at arbejdsløsheden bare buldrer deropad, at antallet af tvangsauktioner buldrer deropad, at økonomien faktisk har det rigtig skidt, og at der ikke er noget, der tyder på, at det bliver bedre, foreløbig i hvert fald? Igen vil jeg sige, at man bliver ved med at forære milliarder til bankerne, man bliver ved med at lade pengene vælte ud til virksomhederne, men det, der er brug for, er at hjælpe de boligejere, der kommer i klemme, og de folk, der bliver arbejdsløse. Kan vi snart vente at se noget på det område? Kl. 12:05 Kl. 12:05 Torsten Schack Pedersen (V): Jeg kan give hr. Frank Aaen fuldstændig ret i, at regeringen har en meget, meget lang liste af resultater og initiativer, som gerne fortjener at blive gentaget og blive remset op. For det er en lang række initiativer, som regeringen har taget, fordi regeringen tager den økonomiske situation yderst alvorligt. Jeg forstår selvfølgelig godt, at hr. Frank Aaen har en ideologisk modstand mod en række af de initiativer, vi har taget, eksempelvis at danskerne om få uger får mulighed for at få deres SP-opsparing udbetalt. Det er fair nok, at hr. Frank Aaen har det udgangspunkt, at borgerne ikke skal have deres egne penge til rådighed, men det er jo et helt konkret eksempel på, at danskerne får mulighed for at få deres egne penge tilbage for at ruste og polstre familierne bedre til at komme igennem krisen. Men det er hr. Frank Aaen jo ikke interesseret i, og der skiller vandene simpelt hen. Kl. 12:06 Hr. Frank Aaen. Kl. 12:06 Frank Aaen (EL): Nu nævnte jeg ikke SP-ordningen med et ord. Til gengæld nævnte hr. Torsten Schack Pedersen ikke med et ord det, jeg spurgte til. Det, jeg spurgte til, var, om hr. Torsten Schack Pedersen ikke har lagt mærke til, at arbejdsløsheden stiger, antallet af virksomheder, der går konkurs, vokser, antallet af familier, der mister deres bolig på grund af en tvangsauktion, vokser. Og alligevel siger regeringen: Ih, hvor det går, vi er så dygtige, vi har gjort så meget. Men ude i virkelighedens verden ser det altså anderledes ud. Vi er måske på vej mod en arbejdsløshed på Skal der først være arbejdsløse, før regeringen rigtig gør noget, eller kan vi forvente, at der snart kommer nogle initiativer til at skabe beskæftigelse og til at hjælpe dem, der går på tvangsauktion? Kl. 12:06

5 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 215) 5 Kl. 12:07 Torsten Schack Pedersen (V): Som jeg temmelig klart sagde, er det en alvorlig økonomisk situation, vi befinder os i, og det er en økonomisk situation, som vi i Venstre er enormt optaget af, og vi tager løbende - derfor min opremsning - en lang række tiltag for at begrænse den internationale finanskrises virkninger på dansk økonomi. For vi er selvfølgelig optaget af, at vi kan sikre en fortsat høj beskæftigelse i Danmark. Vi er optaget af, at danske virksomheder har forhold, der gør, at de kan investere og udvikle sig. Vi har lavet en bankpakke for at sikre, at der er likviditet i virksomhederne. Det her forslag skal jo ses helt i forlængelse af det, nemlig at virksomhederne får lov til at beholde de penge, der skal afregnes i moms og A-skat, lidt længere, netop for at sikre, at virksomhederne har likviditet og dermed har bedre mulighed for at sætte gang i aktiviteter, som er med til at styrke beskæftigelsen og dermed til at sikre, at vi kommer lempeligst igennem finanskrisen. Kl. 12:08 Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning. Kl. 12:08 Jesper Petersen (SF): Jeg er fuldstændig enig med hr. Torsten Schack Pedersen i, at det er en meget alvorlig situation, vi står i rent økonomisk, med de mange konsekvenser, det har bl.a. i form af arbejdsløshed. Det, der så undrer mig, er jo, hvorfor regeringen så konsekvent vælger ikke at bruge de mest effektive redskaber til at håndtere denne krise. Det er veldokumenteret, at offentlige investeringer er det mest effektive til på kort sigt at skabe den beskæftigelse, som der jo er brug for. Det har man så valgt ikke at gøre. Den diskussion har vi taget mange gange. Man vælger af ideologiske grunde at holde fast i det, der ikke er det mest effektive. Det er fair nok, så har vi den konflikt. Det, jeg bare lige ville være helt sikker på, er den opremsning, der kom i hr. Torsten Schack Pedersens tale. Deri blev der sagt: Vi giver 2 mia. kr. til, at kommunerne kan osv. Der vil jeg bare være sikker på, at jeg har forstået det rigtigt. Det er altså kommunernes egne penge, man giver dem lov til at bruge 2 mia. kr. mere af i år. Det drejer sig om anlægsloftet i kommunerne, men det er deres egne penge, som de får lov at bruge. Det er ikke regeringen, der har sagt: Vi prioriterer nu 2 mia. kr. mere og giver dem til kommunerne. Er det ikke sådan, forholdene er? Kl. 12:09 Kl. 12:09 Torsten Schack Pedersen (V): Det sidste kan jeg bekræfte at hr. Jesper Petersen har fuldstændig ret i. Jeg undrer mig bare lidt over det første, som hr. Jesper Petersen siger, altså at der ikke foregår offentlige investeringer. Som sagt indeholder finansloven for i år stigende offentlige udgifter med, som vi lige var omkring, løftet i anlægsloftet, som betyder, at kommunerne får lov til at bruge flere penge til offentlige investeringer, og der er fremrykning af trafikinvesteringer. Ja, der er altså taget initiativer i den retning, som hr. Jesper Petersen efterspørger. Men det er selvfølgelig også interessant, at Socialistisk Folkeparti fastholder en klar modstand mod lavere skat, nemlig at danskerne skal have lov til at beholde nogle flere penge selv. I sidste uge så vi en analyse af tidligere vismand Jan Rose Skaksen, som jo kunne dokumentere, at lavere skat på arbejde er et fantastisk instrument. Derfor må man jo sige, at regeringens skattereform også er et af de tiltag, der skal være med til at sikre, at vi kommer mest smertefrit igennem finanskrisen. Kl. 12:10 Hr. Jesper Petersen. Kl. 12:10 Jesper Petersen (SF): Det er jo fantastisk, hvordan hr. Torsten Schack Pedersen på den måde taler komplet udenom og giver sig til at tale om en analyse, der var sidste mandag i Politiken, som bygger på nogle fuldstændig tilfældige forudsætninger, og så finder man frem til et resultat, som så passer ind i hr. Torsten Schack Pedersens ideologiske kram. Vi fik et ret klart svar på mit spørgsmål, nemlig at regeringen ikke giver 2 mia. kr. mere til, at kommunerne kan lave anlægsinvesteringer. Man giver dem lov til at bruge nogle af de penge, som de selv har. Man må så håbe, at nogle af de kommuner, som sidste år gerne ville have haft lov til at bruge dem, kan nyde godt af det nu, selv om der er stigende arbejdsløshed i de samme kommuner, hvad der jo går ud over kommunekassen. Der er fremrykket nogle trafikinvesteringer, og heldigvis er det jo et område, hvor SF har været med til at sætte fingeraftryk, men jeg er glad for, at vi fik bekræftet, at offentlige investeringer ikke er det, regeringen vil bruge penge på, selv om det er det mest effektive redskab til at håndtere krisen på her og nu. Det er ærlig snak: De 2 mia. kr. er kommunernes egne penge og ikke regeringens, og så ved vi, hvor vi har Venstre og De Konservative. De mindst effektive redskaber skal bruges, på trods af at arbejdsløsheden bare buldrer derudaf. Velbekomme til danskerne. Kl. 12:11 Kl. 12:11 Torsten Schack Pedersen (V): Der ligger jo en stor selvmodsigelse i det, som hr. Jesper Petersen siger. For hr. Jesper Petersen fremhæver netop en række af de områder, hvor der sker større offentlige investeringer, f.eks. trafikområdet. Og effekten af, at kommunerne kan bruge 2 mia. kr. ekstra i år til anlægsinvesteringer, afhænger jo ikke af, om pengene kommer fra statskassen, eller om de kommer fra kommunekassen. Beskæftigelseseffekten er jo præcis den samme. Jeg må så bare konstatere, at når der kommer analyser, der viser, at det er utrolig gavnligt for økonomien, gavnligt for beskæftigelsen og gavnligt for væksten, at man sænker skatten på arbejde, kommer der så en fuldstændig ideologisk blokering fra SF's side, for SF bryder sig grundlæggende ikke om, at danskerne får lov at beholde lidt flere af deres egne lønkroner til sig selv. Så afviser man enhver form for analyse. Man holder fast i sin socialistiske, marxistiske økonomiske opfattelse og afviser på det kraftigste, at det, at borgerne kan beholde lidt flere penge til sig selv, skulle have nogen som helst gavnlig virkning. Det er altså at afvise den virkelighed, som vi andre lever i. Kl. 12:12 Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning. Kl. 12:12 Klaus Hækkerup (S): Det får mig jo lige til at knytte an til den bemærkning, som SF's ordfører havde. Altså, når hr. Torsten Schack Pedersen siger, at CBS-analysen

6 6 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 215) viser, at det bedst kan betale sig at sænke skatterne, er det sådan, at det er på meget lang sigt. Det, Danmark nu står i, er en økonomisk presset situation, en krise med stigende arbejdsløshed, stigende antal tvangsauktioner, og så laver CBS en analyse, der siger, at på kort sigt er det mest effektive at gennemføre offentlige investeringer i stedet for at give pengene bort i skattelettelser. Men det lader åbenbart til, at det ikke gør noget indtryk på hr. Torsten Schack Pedersen. Han burde faktisk læse rapporten ordentligt, sådan som den er skrevet. Men jeg har et helt andet spørgsmål, og det er: Bekymrer det overhovedet ikke Venstre, at statens økonomi nu også er på vej mod et underskud - et kæmpe underskud i indeværende år? Bekymrer det overhovedet ikke Venstre, samtidig med at man gennemfører en skattereform, der jo klart lægger op til, at der bliver lukket arbejdspladser? Kl. 12:13 Kl. 12:13 Torsten Schack Pedersen (V): Det er altså besynderligt, at man skal høre, at det er et enten-eller, at det enten er offentlige investeringer eller skattelettelser. Regeringen gør begge dele, det burde være åbenbart for enhver, der følger en lille smule med, at der er en vifte af initiativer, som regeringen har taget, og det er jo netop, fordi vi bekymrer os om den situation, som dansk økonomi er i. Vi er bekymret for, at ledigheden stiger, vi er bekymret for, at virksomhederne kan se, at det kniber gevaldigt med at fastholde arbejdspladser, og derfor tager vi den lange række af initiativer, som jeg har nævnt flere gange. For det er afgørende vigtigt, at vi holder mest muligt gang i hjulene, at vi sørger for, at dansk økonomi kommer så smertefrit igennem finanskrisen som muligt, så vi kan opretholde et højt velstandsniveau, og så vi kan sikre vækst og sikre beskæftigelse. Det sidste, må man jo sige, er også noget, som skattereformen bidrager til, for den er faktisk med til at sikre, at vores finanspolitiske holdbarhed bliver styrket på sigt, og derfor er skattereformen jo med til at sikre, at vi har råd til finansiering af velfærdssamfundet i fremtiden. Kl. 12:15 Hr. Klaus Hækkerup. Kl. 12:15 Klaus Hækkerup (S): Det er jo helt utroligt at høre Venstres ordfører her. Venstre fremlægger sammen med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en skattereform, der indebærer et underskud på godt og vel 30 mia. kr. over 4 år, og hvad bruger man de 30 mia. kr. til? Dem bruger man til at sænke indkomstskatten. Så skaffer man dækning for en del af det ved at lægge øgede afgifter på erhvervslivet i form af energiafgifter og afgifter på forurenende affald. Vi har haft den ene deputation efter den anden i Skatteudvalget, der har kunnet fortælle os, hvor skadeligt det er for dansk erhvervsliv, hvor meget det ødelægger med hensyn til arbejdspladser. Heroverfor står et forslag om at bruge de godt 30 mia. kr. til direkte investeringer, som vi ved ville give en øget beskæftigelse, som ville sikre Danmarks fremtid, som ville gøre, at vi var klædt på, den dag krisen var overstået, som virkelig var det, der ville skabe arbejdspladser. Men Venstre lukker øjnene og er i realiteternes verden fuldstændig ligeglad med, at arbejdsløsheden stiger, og at folks huse går på tvangsauktion. Kl. 12:16 Kl. 12:16 Torsten Schack Pedersen (V): Den sidste påstand er jo fuldstændig vanvittig. At påstå, at vi ikke er optaget af at sikre den størst mulige beskæftigelse, at sikre, at der er tryghed om danskernes privatøkonomi, at danskerne ikke skal gå fra hus og hjem, og at danske virksomheder skal have ordentlige vilkår, er da det mest absurde, jeg længe har hørt her i Folketingssalen. Jeg ville jo gerne have, at jeg kunne tage en grundig diskussion med hr. Klaus Hækkerup om skattereformen, men det er mig fuldstændig umuligt. For på den ene side hører vi fra Socialdemokratiet, at skattereformen er for sort, at der er for lidt miljø, at den er for uambitiøs, og på den anden side hører vi, at den er for grøn, og at den går for langt. Men vi får jo ikke noget klart svar på, hvad det er, Socialdemokratiet vil, så derfor er det fuldstændig håbløst at få en reel diskussion med Socialdemokratiet om skattepolitik. Det får vi så endnu et bevis på i dag. Lad mig så lige rette en sidste vildfarelse fra hr. Klaus Hækkerup. Den underfinansiering, der ligger i skattereformen, kan jo ikke konverteres til offentlige investeringer. Den underfinansiering og det indløb, der er, er muligt, fordi vi laver en skattereform - en skattereform, der på sigt er fuldt finansieret, en skattereform, der sikrer en bedre finansiering af velfærdssamfundet i fremtiden. Man kan ikke lave en sådan konvertering, og det er jeg overbevist om at hr. Klaus Hækkerup udmærket ved. Kl. 12:17 Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Klaus Hækkerup. Kl. 12:17 Klaus Hækkerup (S): Nu er det her jo ikke en debat om den generelle økonomiske politik, selv om hr. Torsten Schack Pedersen lagde op til det. Det er en behandling af et lovforslag, L 215, om udskydelse af betalingsfristerne for A-skat, moms m.v. Socialdemokratiet støttede forgængeren til det her lovforslag, nemlig lov nr. 175 af 12. marts 2009 om udskydelse af betalingsfristerne på de her områder. Begrundelsen var den gang, at på trods af en bankpakke I og på trods af en bankpakke II fungerede det finansielle marked stadig ikke, og en række virksomheder havde vanskeligt ved at refinansiere lån, der udløb, eller at finde finansiering til i øvrigt sunde projekter. Markedet fungerer stadig ikke, og vi hører ofte beklagelser fra erhvervslivet over pengeinstitutternes tilbageholdenhed med at yde lån. Vi er derfor positive over for det her lovforslag, fordi det indebærer en forlængelse af fristen for indbetaling af A-skat m.v., men samtidig en aftrapning. Vi finder, det er centralt, at det finansielle marked bringes til at fungere igen. Netop de bestemmelser, der er i lovforslaget om forlængelse af betalingsfristernes gradvise afvikling, falder godt i tråd dels med vores ønske om gradvis at afvikle ordningen i løbet af indeværende år, dels vores samtidig ønske om at bringe markedet til at fungere igen. Vi gør det i erkendelse af, at forslaget medfører et rentetab, som kan skønnes til 0,5 mia. kr. Men vi vil samtidig fremhæve, at vi har stigende bekymring for udviklingen i statens underskud såvel i år som på lang sigt. Efter mange år med overskud - oprindelig tilvejebragt af den socialdemokratisk ledede regering - er det bekymrende, at der nu sandsynligvis er udsigt til underskud med en fornyet gældsopbygning. Det har vi heller ikke brug for.

7 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 215) 7 Kl. 12:20 Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker. Kl. 12:20 Mikkel Dencker (DF): I Dansk Folkeparti ser vi med bekymring på konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise og på de konsekvenser, som krisen har for ikke alene danske virksomheder, men så sandelig også for alle de mennesker, der risikerer at blive arbejdsløse, hvis der er virksomheder, der må lukke eller bliver nødt til at afskedige folk for at overleve. Der er ingen tvivl om, at arbejdsløshed har dybe personlige konsekvenser for den enkelte, men så sandelig også for vedkommendes familie. Derfor er det også set gennem de briller, vi har vurderet det initiativ, der kom fra regeringen tilbage i januar måned om at udskyde betalingsfristerne for skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag, og det er også med de samme briller, vi ser på lovforslaget her, som går ud på at forlænge den oprindelige ordning, eller man kan sige at udfase den mere lempeligt, end det oprindelig var tiltænkt. Formålet med at give virksomhederne mulighed for at udskyde indbetalingerne af den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms er at give virksomhederne et likviditetsmæssigt løft, netop fordi det måske er nødvendigt at kompensere for, at mange virksomheder har svært ved at opnå den nødvendige finansiering gennem pengeinstitutterne, som de ellers har været vant til at kunne få. Derfor støttede vi også lovforslaget tilbage i februar - tror jeg det var - da det oprindelig blev førstebehandlet. Vi går også ind for i dag, at man forlænger fristerne, sådan at når ordningen her udløber til august, skal virksomhederne ikke til den tid pludselig til at betale to rater mod hidtil kun én rate af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag. Det kan blive en alvorlig belastning for den enkelte virksomhed, og derfor støtter vi varmt det initiativ, at de kan få lov til at betale - man kan sige - den ekstra rate i flere omgange og mindre portioner hen over resten af Endelig skal jeg sige, at da vi jo er meget bekymrede over den finansielle og økonomiske krise, ser vi også meget velvilligt på andre initiativer, som regeringen måtte komme med, for at gavne vilkårene både for virksomheder og for borgere her i Danmark til at komme igennem krisen på bedst mulig vis. Kl. 12:22 Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning. Kl. 12:22 Frank Aaen (EL): Jamen det var da et godt tilsagn, der her til sidst i Dansk Folkepartis ordførertale kom om at ville se på de problemer, som overhovedet ikke bliver løst med det her. Indtil videre har Dansk Folkeparti jo været med til at vælte milliarder ud til bankerne, vælte milliarder ud til virksomhederne, og på trods af det er antallet af arbejdsløse og tvangsauktioner for familierne vokset og vokset. Nu er det jo sådan, at det er Dansk Folkeparti, der har nøglen til regeringens politik, om jeg så må sige, for hver eneste gang er det Dansk Folkeparti, der stiller flertallet for regeringen. Hvorfor har Dansk Folkeparti ikke brugt den placering, som partiet har, til at kræve, at nu bliver der gjort noget, der virkelig hjælper på arbejdsløsheden, der virkelig hjælper de familier, hvis hus går på tvangsauktion? Kl. 12:23 Kl. 12:23 Mikkel Dencker (DF): Jeg mener jo netop, at vi i høj grad har brugt og stadig væk bruger den indflydelse, som hr. Frank Aaen ganske rigtigt refererer til er til stede, nemlig at Dansk Folkeparti sidder i en central position. Men initiativet her, som regeringen tog tilbage i januar-februar måned, og som vi støttede, og som vi også støtter forlængelsen af, sigter jo netop på at bekæmpe arbejdsløshed og undgå, at virksomheder lukker eller må afskedige medarbejdere, som derefter kommer ud i arbejdsløshed og måske risikerer, at deres hus går på tvangsauktion. Så jeg kan bare bekræfte, at de mennesker, som hr. Aaen bekymrer sig om, er dem, som Dansk Folkeparti med lovforslaget her hjælper. Kl. 12:24 Hr. Frank Aaen. Kl. 12:24 Frank Aaen (EL): Det, at man låner virksomhederne nogle penge, 65 mia. kr., som det her drejer sig om, skaber jo ikke flere arbejdspladser. Det kan godt være, at det udskyder, at en virksomhed lukker. Det er også fint nok. Men det skaber jo ikke nye arbejdspladser, og det var derfor, jeg efterlyste, hvornår der kom nogle udspil fra Dansk Folkeparti, som virkelig tager fat i den problemstilling, at der nu skal skabes nogle arbejdspladser. Det sker altså ikke ved at give penge til bankerne eller lade pengene ligge som lån ude i virksomhederne. Det sker jo ved at sætte gang i noget byggeri, det sker ved at sætte gang i noget renovering af skoler og bedre velfærd. Der kan man skabe arbejdspladser hurtigt og effektivt. Der sker jo stort set ingenting, og det er det, jeg synes der er så kritisabelt, nemlig at Dansk Folkeparti ikke tager sig mere af dem, der kommer i klemme som arbejdsløs, eller fordi de mister deres bolig. Kl. 12:25 Kl. 12:25 Mikkel Dencker (DF): Jeg må sige, at jeg undrer mig over hr. Frank Aaens korte bemærkning. For de initiativer, som hr. Aaen efterlyser, er jo netop ting, der allerede er taget initiativ til, og som vi jo allerede nu er i gang med at behandle i Folketinget. Det gælder bl.a. forårspakken, som netop sigter mod at skabe flere arbejdspladser, ved at folk får lettelser på indkomstskatten. Det kan sætte flere penge i omløb, og det kan skabe arbejdspladser. Så jeg undrer mig over, at hr. Aaen ikke har opdaget, at det initiativ er kommet. Kl. 12:25 Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Jesper Petersen. Kl. 12:25 Jesper Petersen (SF): Den finansielle og økonomiske krise har medført store vanskeligheder for mange virksomheder. I forhold til april sidste år er antallet af faktiske konkurser steget med 80 pct. I april sidste år var der 456 konkurser, i marts 491, og bankernes kreditpolitik er stadig stram. Fire ud af ti virksomheder oplever ifølge en undersøgelse i Børsen, at det er sværere at skaffe finansiering nu end tidligere. Det er et rekordhøjt niveau, vi ser for konkurser, der lukker tidligere sunde virksomheder og medfører tab af arbejdspladser.

8 8 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 215) SF foreslog faktisk længe før regeringen at hjælpe virksomheder i likviditetsproblemer ved at forlænge kredittiderne for indbetaling af moms og A-skat. Og det endte heldigvis med, at regeringen gennemførte forlængelsen af kredittiderne, selv om den var noget længe om at tage sig sammen. Der er altså stadig et behov for, at kredittiderne for indbetaling af moms og A-skat er længere end sædvanlig. Regeringen skal have ros for den her gang at gennemføre lovbehandlingen i Folketinget, inden den føres ud i livet. Det er jo generelt klogt at overholde grundloven, og det er godt at se, at skatteministeren har lært af sit grundlovsbrud tidligere på året og altså nu får lovhjemmel til at administrere efter den her lov, inden man rent faktisk gør det. SF støtter lovforslaget, hvor kredittiderne er forlænget med yderligere ½ år i form af den her aftrapningsordning, der er blevet redegjort for. Indhentningen af den forlængede kredittid bliver mere skånsom end den dobbeltbetaling i den måned, hvor forlængelsen ophører, som kunne have været hård at overkomme for mange virksomheder. I høringssvarene henvises der bl.a. til forholdene for små virksomheder, der ikke i samme grad som andre kommer ind under reglerne. Og det her om forholdene for virksomheder, der betaler lønsumsafgift, vil SF spørge ind til under behandlingen i udvalget, så vi får den mest optimale løsning for de virksomheder, der er i kreditvanskeligheder. Ligesom ved den første forlængelse er der ikke lagt nogen rentebetaling ind for at benytte den forlængede kredittid. Det havde ellers betydet, at staten ikke ville tabe penge på det. Nu bliver omkostningen på knap 1,5 mia. kr. på den første forlængelse. Det har også betydet, at virksomheder, der reelt ikke har brug for den ekstra kredit, nu benytter den med et yderligere provenutab til staten til følge. Lovforslaget her giver et tab på 550 mio. kr., og regeringen skylder en forklaring på, hvor de penge skal komme fra. Jeg forudser, og nærmest alle høringssvarene siger det samme, at kreditmulighederne i bankerne ikke nødvendigvis er blevet voldsomt meget bedre. Likviditetssituationen i virksomhederne er stadig presset, når vi når frem på den anden side af sommerferien, hvad nærmest alle høringssvarene jo også siger. Så der kan være et behov for igen at se på kredittiderne for moms og A-skat. Så regeringen bør som det første i oktober, når Folketinget starter igen, skabe lovhjemmel til en eventuel fortsættelse, hvis det er det, der skal til, og som minimum gøre det helt klart, hvad der skal ske, så virksomhederne ved, hvad de har at forholde sig til, og så vi kan undgå flere konkurser og tab af arbejdspladser, end hvad der allerede er oplevet. Kl. 12:28 Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth. Kl. 12:29 Mike Legarth (KF): Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis forslaget, ikke bare fordi regeringen gør det, men også fordi Det Konservative Folkeparti først og fremmest har Danmarks sundhedstilstand i fokus, det gælder økonomien og i alle andre forhold, og det her lovforslag gør jo, at dansk erhvervsliv får lidt bedre konkurrencevilkår. Det første forslag om at udskyde betalingsfristerne af A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og moms betød en likviditetsforbedring på 61 mia. kr. Det nye tiltag her er så på 25 mia. kr. Så man kan rolig sige, at vi gør meget for at holde hjulene i gang. Vi har jo i forbindelse med bekæmpelse af den finansielle sektors situation, den finansielle krise, der er skyllet ind over os, gjort, hvad vi kunne, for at holde gang i hjulene. Vi har etableret en bankpakke I. Hermed har vi sikret, at de midler, der stod i banken, også var til stede dagen efter. Vi har lavet en pakke på realkreditobligationer, så vi var sikre på, at obligationerne ikke faldt for meget i værdi og boliglånene dermed også faldt. Efterfølgende har vi indført bankpakke II, kreditpakken, som altså stiller 100 mia. kr. til rådighed for virksomhederne, som man kan låne fra, sådan at vi sikrer, at der er tilstrækkelig kapital til den enkelte danskers økonomi og virksomhederne, sådan at vi minimerer og dæmper virkningen på arbejdsløshedstallene. Derudover har vi fremrykket offentlige investeringer og etableret en renoveringspulje på 1,5 mia. kr. Det er alt sammen sket for at forsøge at holde gang i hjulene og for at minimere ledighedstallene. Vi vil også fremover have fokus på konjunkturerne, og får de en passende størrelse, vil vi gribe ind og stimulere økonomien, sådan at man kommer så blidt ud af krisen, som man overhovedet kan. Kl. 12:30 Tak til ordføreren. Herefter er det den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen. Kl. 12:30 Niels Helveg Petersen (RV): Ved behandlingen af L 154, som jo i øvrigt af andre grunde var temmelig dramatisk, kan jeg huske, at jeg udtalte, at når dette lovforslag var vedtaget, var det jo en lov om, at man i løbet af efteråret 2009 ville inddrage 65 mia. kr. i likviditet fra virksomhederne. Det er jo en kendsgerning; det er det, vi står over for: I løbet af efteråret vil der blive inddraget 65 mia. kr. fra virksomhederne; de skal indhente det kredittab, som statskassen har lidt her i det første halvår. Jeg vil gerne citere fra, hvad jeg sagde under førstebehandlingen: Det er en helt kortsigtet øget kredit, man giver dem. Min frygt er, at vi står i nøjagtig samme situation til efteråret, når virksomhederne så skal til at indhente den gevinst, som de har haft det første halve år ved den kredit, man giver dem. Det var uhyre kortsigtet og ikke noget, der efter min opfattelse var særlig attraktivt for virksomhederne. Til og med medfører denne siksakkurs, hvor man først giver øget kredit og nu skal til at stramme det ind, jo, at flere virksomheder bliver debitorer, kommer i betalingsnød i forhold til det offentlige. Og det indrømmes jo også fuldstændig af regeringen, at der vel sådan er et tab. På de første 1,5 mia. kr. var det et tab på 150 mio. kr., og nu er det yderligere 50 mio. kr., i alt altså et yderligere tab på debitorer for 200 mio. kr. Det er jo penge, som til gengæld er helt tabt, og som jo altså ikke har nogen positive virkninger. Man kan jo spørge sig selv, hvorfor regeringen ikke allerede under behandlingen i marts måned af L 154 foreslog en afviklingsordning som den, som nu foreslås, som er mere lempelig, men dog ikke mere lempelig, end at der altså til efteråret hver måned 5 måneder i træk nu skal inddrages likviditet fra virksomhederne, og det er i en situation, hvor mange virksomheder har uhyre store vanskeligheder, som ikke er blevet mindre siden foråret, og derfor var lovforslaget som helhed, L 154, et lovforslag, som vi ikke kunne støtte i foråret, og vi kan heller ikke støtte det her. Det Radikale Venstre agter at stemme hverken for eller imod. Kl. 12:33 Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen. Kl. 12:33 Frank Aaen (EL): Det er jo nogle gange fantastisk at skulle stå her og høre om alt det gode, regeringen har gjort, og hvor godt det går, for det virker, som om regeringen og Dansk Folkeparti ikke læser aviser, ikke læser statistikker, ikke prøver at se på, hvad det er, der sker ude i samfundet.

9 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 215) 9 Jeg vil da også godt lige gøre opmærksom på, at vi, fordi Folketinget har den uvane at bevilge sig selv en meget lang sommerferie, altså nu står i en situation, hvor vi er henne i oktober, før Folketinget næste gang kan gøre noget, der virker. Det vil sige, at Folketinget ikke har nogen mulighed for at gribe ind over de kommende måneders udvikling i økonomien. Ja, for vores vedkommende skal man bare indkalde os - vi skal nok komme, når som helst man synes, der er brug for det. Men det er i virkeligheden et spild af muligheder, der foregår lige nu, fordi det ikke løser noget som helst. For vi kan jo se, at der er hældt milliarder ud til bankerne - dem, der har formøblet milliarder, har lånt og fået milliarder - og der er hældt penge ud til virksomhederne. Det, vi taler om i dag, er jo en kreditgivning eller långivning til virksomhederne i form af et slags tag-selv-bord på 65 mia. kr., som nu skal forlænges. Man siger så, at man nu gør alt, hvad der er nødvendigt, samtidig med at antallet af arbejdsløse stiger dag for dag. Det er blevet summeret op, at de ting, man har gjort, og som man har stået her og pralet med, og som kunne lyde af vældig meget, måske har skabt arbejdspladser. Det svarer altså til en måneds stigning i arbejdsløsheden og er derfor selvfølgelig helt utilstrækkeligt. Antallet af tvangsauktioner er steget, familier har måttet forlade deres hjem, konkurser har lukket virksomheder. Så kommer man med det her forslag. Hvis vi nu siger, at det har virket, at man har lånt virksomhederne 65 mia. kr., hvordan virker det så, når man nu inddrager pengene igen? I forvejen stiger arbejdsløsheden, og nu vil man så inddrage de penge, man har lånt virksomhederne. Så tror jeg ikke, det har det har den store effekt. Det er jo penge, som de har lånt, fordi de har opkrævet dem i moms eller A-skat fra almindelige borgere, så de bør jo have pengene, så de kan levere dem tilbage uden videre. Det må man da håbe, at de kan. Men hvis nu regeringen havde ret i, at det har været vældig godt for økonomien, så er det jo en katastrofe at inddrage det til efteråret, hvor alle regner med at krisen vil blive ved med at tordne opad. Vi var jo - som hr. Niels Helveg Petersen også var inde på før - flere, der ved førstebehandlingen sagde, at det her bare betyder, at der kommer en lov om forlængelse, og det gør det her også. Det betyder da bare, at der kommer en ny lov om forlængelse, for det virker ikke, det løser jo ikke krisen. Krisen bliver da ikke løst her i efteråret - ifølge alle de prognoser, som bliver produceret, og som vi har at rette os efter, bliver krisen værre i løbet af efteråret - og derfor bliver man selvfølgelig også nødt til at lave om på det, som man foreslår her i dag. Derfor vil vi stemme imod det her. Vi vil hellere bruge pengene - 65 mia. kr. er da også en slags penge - til at sikre beskæftigelse ved at bruge dem direkte til velfærd, til at renovere skoler, plejehjem og almene boliger, sørge for, at der er flere hænder der, hvor der er brug for flere hænder til en forbedret velfærd. Det er jo der, man kan skabe beskæftigelse, og det er ikke noget man skal gå og håbe på kommer om nogle måneder eller næste år, når der kommer en skattereform, det er noget, der skaber beskæftigelse her og nu. Det er det, der er brug for. Jeg må igen sige, at det undrer mig, at de partier, der her i dag støtter regeringen i dens politik - og det er jo desværre alle på nær Det Radikale Venstre, som undlader at stemme, og Enhedslisten, som stemmer imod - ikke har været skrappere til at stille krav til regeringen om at gøre noget, der virker på arbejdsløsheden, der gør noget for at hjælpe dem, der mister deres boliger. Det gælder mest Dansk Folkeparti, der som bekendt har nøglen til, hvad der skal vedtages eller ikke vedtages, fordi de automatisk har flertal sammen med regeringen. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man ikke der har sagt, at der nu skal ske noget, der hjælper almindelige mennesker og ikke kun bankdirektører og virksomhedsejere. Det er en forspildt mulighed, og det går ud over ganske almindelige mennesker, og det synes jeg man skal tage at huske, når man ser krisens udvikling videre frem i de kommende måneder. Jeg vil bare igen sige, at hvis regeringen skulle fortryde, at den nu forpasser en mulighed, og finder ud af, at det ikke kan nytte noget at vente til oktober, før man tager nye initiativer til at afhjælpe krisen, så skal den bare sige til, og så skal vi nok være her til en ekstra samling i Folketinget. Vi beklager, at det ikke kan ske inden sommerferien, men så må vi jo gøre det, når regeringen synes, at det nok er på tide at gøre noget. Kl. 12:39 Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren. Kl. 12:39 Skatteministeren (Kristian Jensen): Regeringen er præget af dyb bekymring over den stigning, der har været i ledigheden, og den økonomiske krise, vi står over for som samfund, og derfor skal jeg - måske imod min natur - prøve at afholde mig fra de mere polemiske bemærkninger, der måtte være mulighed for at fremføre i debatten her. Jeg vil derimod godt sige et par ord om selve tanken bag lovforslaget. Når vi har fundet det nødvendigt at forlænge kredittiderne yderligere for virksomhederne vedrørende A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag, er det netop for at undgå, at virksomhederne på grund af manglende likviditet ender med at lukke, og vi dermed får en yderligere arbejdsløshed. Det har været et spørgsmål om at give en række danske virksomheder, der er klemt på grund af krisen, en håndsrækning, således at vi kan undgå, at der kommer flere ledige i Danmark. Der har været en stemning for, at forslaget her jo ikke i sig selv kan være nok til at løse krisen, og det er også helt rigtigt. Forslaget er ikke i sig selv nok, men det er også fejlagtigt at tegne et billede af, at det er det eneste forslag og det eneste initiativ, som bliver taget. Det er regeringens opfattelse, at da den krise, der er, jo er international, kan den ikke nødvendigvis løses fuldstændig af danske hjælpepakker. Hvis det bare var så vel, at vi med et fingerknips kunne få løst krisen ved at skrive en check ud fra Finansministeriets store kasse, tror jeg ikke, der ville være nogen her i Folketingssalen, der ville være modstandere af, at vi løste krisen og kom tilbage til den historisk lave ledighed, der var for et år siden, hvor regeringen gennem forskellige initiativer havde sørget for, at muligheden for, at ledigheden var så lav som muligt, blev gennemført. Hvis det var muligt at løse krisen med et fingerknips og en check, gjorde vi det gerne. Men da det er en international krise, kan den ikke forsvinde, uanset hvor stor en check der skrives. Men der er en række initiativer, der kan tages, og der er en række ting, der kan gøres for at imødegå krisen, holde hånden under dem, der bliver ramt af ledighed, hjælpe virksomhederne og sikre, at der tages initiativer, og fra regeringens side synes vi, det nærmest skulle være en symfoni af initiativer, der hver for sig er med til at understøtte. Der har været en diskussion om, at på kort sigt hjælper offentlige investeringer godt i forhold til at skabe arbejde her og nu ved at gå i gang på hele bygningssiden med boligrenoveringer og bygge- og anlægsvirksomhed, så det ville være klogt. Ja, det ville det da, og det er da derfor, vi har fremrykket trafikinvesteringer på 5 mia. kr., og kommunerne har fået fjernet deres anlægsloft. Vi vurderede, at det ville blive ca. 2 mia. kr., men det kan såmænd også godt blive 3 mia. kr., hvis kommunerne måtte vælge at bruge pengene til det, fordi vi har fjernet det anlægsloft, der var. Når vi har en anlægspulje, der understøtter private boligejere i deres renoveringer, er det jo også for at sige, at der tages initiativer på hele bygge- og anlægsområdet. Så er der spørgsmålet om likviditet, i forhold til om vi har samfundslikviditet nok til, at virksomhederne kan låne til nye initiativer og eksisterende initiativer. Her har de bankpakker og kreditpakker, vi har gennemført, været nødvendige for at sikre, at der kom tilstrækkelig

10 10 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 215) likviditet ud. Men som det er nogle folketingsmedlemmer bekendt - tilsyneladende ikke alle, men i hvert fald nogle folketingsmedlemmer - er det først nu i disse dage, der er deadline for, at bankerne skal melde ud, om de vil benytte sig af mulighederne i kreditpakken for at få tilført yderligere såkaldt hybrid kernekapital. Det er klart, at man ikke kan se på udlånsaktiviteten, hvad der måtte ske, før virksomhederne og bankerne har taget stilling til, om de vil være med i kreditpakken eller ej. Derfor er der en forsinkelse, den forsinkelse er måske større, end vi regnede med tidligere, og derfor snakker vi her i dag om en likviditetspakke til virksomhederne - en aftrapningsmodel for, hvordan man kommer op på den forøgelse af likviditeten, som vi har givet, og over til den normale situation igen. Den tredje ting er så spørgsmålet om, hvordan vi får skabt fornyet vækst i Danmark. Nu har vi sørget for, at privatforbruget kommer tilbage på sporet, at vi får danskerne til at have tillid og tiltro til, at deres egen økonomi er stærk nok til, at vi ikke har bekymrede boligejere, og at vi ikke har detailvirksomheder, der lukker, fordi folk holder så kraftigt på deres penge, at detailsalget er faldet. Kl. 12:44 Her er initiativet en mulighed for at få sine egne opsparede midler ud af SP-ordningen - det er et initiativ, som kommer til at virke nu - og til næste år kommer initiativet med forårspakken, hvor vi sænker indkomstskatten og gør det danske skattesystem langt mere konkurrencedygtigt i forhold til andre landes. Men vi gør det på en sådan måde, at det som helhed er fuldt finansieret, men med øget råderum for danskerne i starten. Alt det betyder altså, at regeringen har taget initiativer på anlægssiden, på likviditetssiden og på den privatøkonomiske side. Det er ikke nok at tage ét element op og sige, at det er altså det, regeringen gør. Nej, man skal se på hele symfonien. Man skal have både de lyse og de mørke toner med for at kigge på, hvad det er for nogle instrumenter, vi har sat i spil her. Jeg synes, det var rigtigt set, at vi tidligere tog initiativ til at udskyde og afvente for at se, hvor dyb og stor krisen er, og løbende holde tingene under opsyn for at holde øje med, hvornår det er nødvendigt at tage et nyt initiativ og ikke så at sige brænde alt krudt af på én gang. Jeg er ikke i stand til at vurdere, hvordan krisen udvikler sig om 1, 2 og 3 måneder, ligesom jeg ikke var i stand til at sige for 1, 2 og 3 måneder siden, hvordan situationen helt præcis ville være i dag. I forhold til tidligere er der måske begyndt at pible nogle spæde forårstegn frem, ikke bare i naturen, men også i økonomien. Der er undersøgelser, der viser, bl.a. som Danmarks Radio kunne fortælle i marts måned, at en tredjedel af de, der blev fyret i november, fik et job inden for 4 uger, så der skal altså ikke kun males med sorte farver, men også indimellem med nogle lysere toner, for der er altså også lyspunkter, og heldigvis for det. De er bare ikke stærke nok, de er ikke store nok, og regeringen er meget bekymret for, hvor høj ledigheden går hen og bliver. Enhver ledig er en ledig for meget, og det er derfor, vi tager initiativer, bl.a. også dette initiativ. Jeg vil bare lige sige to ord til hr. Frank Aaen. Jeg skal ikke beslutte, hvorledes hr. Frank Aaen vil disponere sin kalender fra den 29. maj og frem til den første tirsdag i oktober, men jeg er klar over, at både regeringen og en lang række andre partier i Folketinget ikke regner perioden for at være en sommerferie, men for at være en mødefri periode, hvor man har tid til at holde møder med organisationer og virksomheder; hvor der er mulighed for at komme rundt i landet til debatter; hvor der er mulighed for, at man andre steder end i København kan se folketingsmedlemmerne, og hvor vi også kan komme ud og høre en række andre røster end dem, der kommer ind på Christiansborg. Derfor er den mødefri periode ikke en sommerferie - jo, måske for hr. Frank Aaen, men ikke for os andre - og derfor synes jeg, det er fejlagtigt at tegne et billede af, at når man går hjem her fra Folketingssalen den 29. maj, sker der ikke noget politisk, før vi mødes igen til oktober. Ifølge forretningsordenen her i Folketinget er der altid mulighed for at indkalde, ligesom hr. Frank Aaen jo godt ved, at der også er møde i Folketingssalen både den 18. juni og i september, og derfor håber jeg bare, at hr. Frank Aaen fremover vil lade være med at tegne et billede af en feriekalender, som måske er hr. Frank Aaens, men som ikke er gældende for resten af Folketinget. Endelig vil jeg sige til hr. Frank Aaen, at selv ikke ifølge de økonomilærebøger, som hr. Frank Aaen måtte have læst under sit studium, tror jeg, det er muligt at tage en likviditetsudskydelse på 65 mia. kr. og konvertere den til øget velfærdsforbrug. Hr. Frank Aaen fik det til at lyde, som om det, at vi har udskudt likviditet for 65 mia. kr. i 1 måned, kan konverteres til, at man kan bruge 65 mia. kr. ekstra på velfærdsydelser. Det er jo ikke et ærligt billede, selv ikke ifølge de økonomilærebøger, hr. Frank Aaen favoriserer, og som er nogle andre end dem, jeg ynder at læse; det er helt sikkert. Selv ikke ifølge hr. Frank Aaens så kære økonomilærebøger tror jeg, man kan konvertere 1 måneds ekstraordinær likviditet til et permanent løft af de offentlige udgifter, og derfor er det en falsk sammenligning, hr. Frank Aaen gjorde her til sidst. Jeg er glad for, at et stort flertal i Folketinget bakker op om lovgivningen. Jeg forstod ikke, om Det Radikale Venstre undlader at stemme, fordi forslaget her er for lidt, eller fordi det er for meget, men det overlader jeg til Det Radikale Venstre selv at finde ud af. Det kan jo også være i partiets ånd, altså fordi det på den ene side er for lidt og på den anden side for meget, og så er vi jo tilbage dér, hvor vi kender Det Radikale Venstre. Men jeg glæder mig over, at det store flertal bakker lovforslaget op. Kl. 12:49 Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning. Kl. 12:49 Klaus Hækkerup (S): Ja, nu lykkedes det jo ikke ministeren helt at undgå at polemisere til sidst, men jeg vil sige, at jeg ikke synes, det var nogen klædelig bemærkning, ministeren havde om hr. Frank Aaens kommentar. Hr. Frank Aaens kommentar gik på, at han var parat til at møde op, hvornår det skulle være. Og det at antyde, at hr. Frank Aaen bare ligger derhjemme på sofaen, fra vi stopper her den 29. maj, til vi mødes igen i oktober, synes jeg simpelt hen er en utilstedelig fremstilling. Men det var slet ikke det, jeg egentlig tog ordet for. Jeg vil bare spørge, om det stadig er regeringens vurdering, at krisen er overvundet i løbet af det her efterår, sådan som den nuværende statsminister på et tidligere tidspunkt gav udtryk for. Kl. 12:49 Kl. 12:49 Skatteministeren (Kristian Jensen): Det er uanstændigt at vedblive med et fejlagtigt citat fra Dagbladet Børsen, som Dagbladet Børsens egen leder på lederpladsen har erkendt var et fejlagtigt citat. Det er en overskrift skrevet af journalister, som ikke er dækkende for den daværende finansministers udtalelser, om, at krisen skulle være ovre. Derfor synes jeg, det er forkert af hr. Klaus Hækkerup, velvidende at Dagbladet Børsen har rettet sin egen fejl, så at vedblive med at holde fast i et fejlagtigt citat. Jeg synes, det ville være klædeligt af hr. Klaus Hækkerup, hvis det i dag er sidste gang, at det fejlcitat bliver fastholdt. Kl. 12:50 Hr. Klaus Hækkerup.

11 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 215) 11 Kl. 12:50 Klaus Hækkerup (S): Det tør jeg ikke love. Altså, min erindring var, at sætningen stod inde i interviewet. Nu læser jeg jo heller ikke Børsen hver dag - mange andre aviser læser jeg gerne og glad igennem, også Børsen, når jeg kommer i nærheden af den - så jeg har ikke mulighed for at sige, hvad skatteministeren ønsker, men jeg skal da gerne få undersøgt, om det kan bekræftes, hvad skatteministeren siger. Men det er jo ikke nok at sige, at det er et fejlcitat, for så må jeg spørge: Hvad er regeringens skøn så for, hvor længe krisen varer? Hvad er det for et grundlag, den her regering vil lægge for den økonomiske politik, der skal føres? Vi har jo ikke fået majredegørelsen endnu. Vi har endnu ikke set, hvordan situationen er for øjeblikket. Derfor er mit spørgsmål: Hvad er regeringens vurdering af, hvor længe den her krise varer? Hvad er det grundlag, der skal træffes beslutninger på fremover? Kl. 12:51 Ministeren. Kl. 12:51 Skatteministeren (Kristian Jensen): Jeg kan love hr. Klaus Hækkerup, at jeg vil tilsende hr. Klaus Hækkerup en kopi af den rettelse, der var i Børsen af deres egen fejl. Og når hr. Klaus Hækkerup så har modtaget den rettelse, håber jeg, at han vil give tilsagn om ikke længere at bruge et fejlagtigt citat. Til spørgsmålet om, hvorledes regeringen ser på krisens omfang, vil jeg sige, at det er sådan, at vi desværre er i tvivl om krisens længde. Jeg ville gerne have en krystalkugle, der var god nok og skarp nok til at vide, præcis hvornår krisen er overstået. Det er jeg ikke i stand til at sige. Vi kan se forskellige udviklingstendenser, der desværre ikke er entydige. Når nogle af de forårstegn, som jeg tidligere nævnte, popper frem, kan vi efterfølgende se, at der kommer revisioner af statistiske oplysninger, der gør, at det måske ikke ser så godt ud. Og så er der omvendt andre ting, der begynder at se godt ud. Så netop derfor er den økonomiske redegørelse for maj ikke blevet udsendt. Vi sidder i øjeblikket og vurderer meget nøje, hvor meget vi egentlig kan sige. Men jeg vil sige klart, at når man ikke ved, præcis hvor lang en krise bliver, er det jo klogt at have en reserve i baghånden til at agere løbende hen ad vejen og ikke brænde alle initiativer af på én gang. Kl. 12:52 beskæftigelse - så i stedet for at bruge pengene til at investere, hvor de giver beskæftigelse. Kl. 12:53 Skatteministeren. Kl. 12:54 Skatteministeren (Kristian Jensen): Regeringen klatter absolut ikke nogen penge ud, uanset om det er millioner eller det er milliarder. Vi går meget nøje og velovervejet ind med en række initiativer, som er nødvendige for at sikre, at den økonomiske krise ikke bider sig fast, for at sikre, at den finansielle krise ikke ender med, at vi har banker, der kollapser, og et betalingssystem, der ikke hænger sammen. Derfor har det været nødvendigt at understøtte den danske banksektor, men ikke med midler, der klattes væk. Det er penge, der lånes ud til en rente, og som vender tilbage. Her er det spørgsmålet om, at vi giver virksomhederne en yderligere likviditet, sådan at de har mulighed for at bevare de arbejdspladser, der er i virksomhederne. Det er sådan, at vi fra regeringens side følger den her situation nøje, og det var hr. Frank Aaen selv, der benævnte den periode, hvor Folketinget lukker ned, fra den 29. maj og fremefter som en ferie. Det er absolut ikke en ferie for mig. Det er sådan, at vi fortsat arbejder videre, og jeg synes også, at det arbejde, der foregår uden for Folketingssalen, er et værdifuldt arbejde. Det behøver jo ikke at betyde, at der lukkes ned for at tage initiativer i den periode, ej heller fra regeringens side. Kl. 12:55 Hr. Frank Aaen. Kl. 12:55 Frank Aaen (EL): Det ændrer bare ikke noget ved alt det, regeringen har gjort: ubegrænset garanti til bankerne på mia. kr., bankpakke på 100 mia. kr. og kredit til virksomhederne på 55 mia. kr. Det er rigtigt, at nogle af pengene måske kommer igen, det ved vi ikke. Men indtil videre er de i hvert fald bare sendt ud uden at have skabt mere beskæftigelse af betydning, for arbejdsløsheden bliver ved med at stige. Det, jeg anklager regeringen for, er, at man altså afslutter det her folketingsår uden at være sikker på, at der ligger initiativer parat, som virkelig kan gøre noget ved den krise, der udvikler sig. Kl. 12:55 Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning. Kl. 12:52 Skatteministeren. Kl. 12:55 Frank Aaen (EL): Først lidt om den platte bemærkning om sommerferie. Reelt er der jo lukket i 4 måneder for lovgivningsinitiativer her i Folketinget. Jeg kommer gerne, hvis regeringen siger, at vi er nødt til at gøre noget mod krisen. Men udgangspunktet er, at der er lukket de næste 4 måneder. Det synes jeg da er et problem, når vi kan se, at det, man har gjort indtil nu, ikke modvirker krisen, men at krisen stadig væk bliver værre. Det må jeg sige. Så er der det med de 65 mia. kr. Regeringen klatter milliarder væk i stort tal til bankerne. Nogle af dem skal de låne på ubestemt tid. 100 mia. kr. får de til låns måske på ubestemt tid, og andre kan de trække, hvis der er nogle banker, der går konkurs. Andre bliver klattet ud på grund af regeringens skattepolitik, hvor de rigeste her i landet får de største skattelettelser. Man klatter pengene ud. Det er ikke, fordi man mangler penge, men man klatter dem ud. Så er det, jeg siger, at det var meget klogere - i stedet for at klatte dem ud, hvor de ikke giver nogen Skatteministeren (Kristian Jensen): Der er initiativer - vedtagne initiativer og snart vedtagne initiativer - der gør noget ved krisen. Det er først og fremmest mulighederne for offentlige investerings- og renoveringspuljer, der nu er i gang med at blive iværksat rundtomkring i landets kommuner og regioner. Det er også en boligrenoveringspulje, hvor tilstrømningen af ansøgninger har været massiv og interessen for at få midler fra puljen været ganske overvældende. Det bliver i dag omsat til konkrete job i håndværksvirksomheder og i konkrete forbedringer af boliger. Når vi kommer lidt længere hen, får vi vedtaget en mulighed for, at danskerne kan få deres egne penge tilbage. Enhedslisten synes godt nok ikke, at det er en god idé, at man får sine egne penge tilbage, men det bliver der en mulighed for, fordi et flertal i Folketinget vil give danskerne den mulighed. Og lidt senere på måneden vedtager vi forårspakke 2.0, som gør, at danskerne til næste år får langt flere penge

12 12 Tirsdag den 19. maj 2009 (F ) til forbrug, og som gør, at vi får en langt mere konkurrencedygtig skattestruktur. Så der bliver taget initiativer. Det er både initiativer, der er i gang med at virke, og det er nye initiativer, der kommer til at virke hen over sommeren. Kl. 12:56 Hr. Niels Helveg Petersen for en kort bemærkning. Kl. 12:57 Niels Helveg Petersen (RV): Det Radikale Venstre kan ikke stemme for det her forslag. Det er ikke, fordi det er for lidt eller for meget, men fordi det er for dårligt. Det er en rigtig dårlig idé, der ligger i det her forslag. Først lemper man kreditten, og nu skal vi til at stramme den. Dette forslag er jo et forslag om at inddrage en likviditet fra virksomhederne med mia. kr. om måneden i 5 måneder. Det er sådan en siksakkurs over for virksomhederne, som ikke er et godt grundlag for virksomhedernes planlægning. Resultatet er selvfølgelig også, at vi får flere debitorer. Så når året er gået, har staten sat 2 mia. kr. til på det her, vi har fået flere debitorer, og virksomhedernes planlægningsgrundlag har ikke været godt i mellemtiden. Kl. 12:57 Skatteministeren. Kl. 12:57 Skatteministeren (Kristian Jensen): Jeg må så bare konstatere, at hr. Niels Helveg Petersen altså ikke har noget svar på, hvad vi i givet fald skal gøre. Nu står vi konkret i den situation, at vi har givet en ekstra likviditet til virksomhederne på 65 mia. kr. Lovgivningen er sådan, at det skal afregnes på én gang i september. Eller også skal vi vedtage dette lovforslag, hvor der er en aftrapningsmodel, som over en periode sørger for, at likviditeten er tilbage på det, den var tidligere, altså det, som man fastsatte under den tidligere regering, hvor hr. Niels Helveg Petersen sad. Dengang lavede man en reel og varig forkortelse af kredittiderne. Så spørgsmålet ville egentlig, hvis jeg havde mulighed for det, gå tilbage: Hvad vil Det Radikale Venstre egentlig gøre i den givne situation? Kl. 12:58 Hr. Niels Helveg Petersen. Kl. 12:58 Niels Helveg Petersen (RV): I den givne situation ville vi slet ikke have vedtaget L 154, som gav disse yderligere kreditlempelser. Vi mener, at det er en lovgivning, der vil vise sig at have skadelige virkninger, når det hele er overstået. Jeg vil godt endnu en gang spørge, om skatteministeren ikke er bekymret over, at det er en lovgivning, der skaber flere debitorer, og over, at det bliver en af de langsigtede virkninger af denne lovgivning, når vi nu skal til at inddrage likviditet fra virksomhederne. Kl. 12:59 Skatteministeren. Kl. 12:59 Skatteministeren (Kristian Jensen): Det er min klare opfattelse, at hvis vi ikke havde taget et initiativ, havde vi set flere virksomhedslukninger, vi havde set flere ledige, og vi havde set konkurser og en arbejdsløshed på et højere niveau end det, vi kender i dag. Derfor var det en rigtig beslutning. Det kan godt være, at en konsekvens af det kan blive, at der, når vi når hen til nytår, vil være flere skyldnere og flere debitorer, end der ellers ville være i en normal situation, men jeg tror, at der vil være færre, end hvis vi ikke havde givet likviditeten. Hvis vi ikke havde givet den nødhjælp, som det er at lade dem beholde noget likviditet i 1 måned ekstra, så tror jeg, vi for alvor havde set virksomhedslukninger af en anden karakter end den, vi desværre har set hidtil. Kl. 12:59 Vi siger tak til skatteministeren, og så tror jeg, at vi, selv om jeg ikke er meget for at opfordre til det, kan summe lidt i et par minutter, mens kollegerne får mulighed for at nå frem til afstemningerne. [Lovforslaget henvist til Skatteudvalget]. Det næste punkt på dagsordenen er: 3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 41, redegørelse nr. R 10, forespørgsel nr. F 40 og redegørelsen nr. R 15 [afstemning]: Forespørgsel til fødevareministeren om udviklingen i landdistrikterne (F 41) af Flemming Bonne (SF), Lene Hansen (S), Bente Dahl (RV) og Line Barfod (EL), velfærdsministerens landdistriktsredegørelse 2009 (R 10), forespørgsel til velfærdsministeren om udviklingen i områder, der ikke har del i væksten (F 40) af Flemming Bonne (SF), Lene Hansen (S), Johs. Poulsen (RV) og Line Barfod (EL) og indenrigs- og socialministerens regionalpolitiske redegørelse 2009 (R 15). (Første del af forespørgslerne og redegørelserne (forhandlingen) Forslag til vedtagelse nr. V 82 af Flemming Bonne (SF), Lene Hansen (S), Bente Dahl (RV) og Line Barfod (EL). Forslag til vedtagelse nr. V 83 af Jens Kirk (V), Hans Kristian Skibby (DF), Knud Kristensen (KF) og Villum Christensen (LA)). Kl. 13:04 Afstemning Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger for Folketinget to forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 83 af Jens Kirk (V), Hans Christian Skibby (DF), Knud Kristensen (KF) og Villum Christensen (LA), og afstemningen starter nu. Afstemningen slutter. For stemte: 66 (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 52 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 3 (IA, SIU og TF). Forslag til vedtagelse nr. V 83 er vedtaget. Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 82 af Flemming Bonne (SF), Lene Hansen (S), Bente Dahl (RV) og Line Barfod (EL) bortfaldet. Hermed er forespørgslerne og forhandlingen om redegørelserne afsluttet.

13 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 129) 13 Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 128: Forslag til lov om Grønlands Selvstyre. Af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:05 Forhandling en succes, må udviklingen af det ske i en tæt dialog mellem det politiske system, erhvervslivet og befolkningen. Udviklingen af selvstyret må ikke være baseret på hovsaløsninger, men skal baseres på gennemarbejdede forslag og fortsat debat om selvstyrets indhold også efter den 21. juni. Jeg vil gerne i den anledning takke alle partierne her i salen for det arbejde, de har været med til at udføre under processen, og dem, der har været med til at gøre selvstyret muligt for os i Grønland. Tak for ordet. Kl. 13:10 Forhandlingen om lovforslag nr. L et historisk øjeblik - er åbnet. Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Ja, hr. Lars-Emil Johansen. Kl. 13:06 Jeg skal spørge, om der er flere, der ønsker ordet. Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 13:10 Lars-Emil Johansen (SIU): Tak. Det lovforslag, som Folketinget forhåbentligt vedtager lige om lidt, har været længe undervejs. Forhandlingerne har været hårde, og somme tider har tonen også været hård, og derfor synes jeg, det er på sin plads lige at gøre status over forløbet, for det er et absolut positivt resultat, der er kommet ud af det. Det lovforslag, vi har til diskussion lige nu, flytter forholdet mellem Grønland og Danmark fra ufrivilligt til frivilligt, det etablerer det grønlandske folk som et folk i henhold til folkeretten, det sikrer det grønlandske folk ejendomsretten til Grønlands naturgivne ressourcer, det skaber et helt nyt og positivt psykologisk klima mellem det grønlandske og det danske folk, det giver det grønlandske folk sin stolthed tilbage ved at støtte selvstændigheden, kulturen og sproget, det giver samarbejdet i riget et langt bedre fremtidsperspektiv end under hjemmestyret, og det viser viljen hos det danske folketingsflertal til at forstå og støtte den udvikling, Grønland ønsker. Så er der jo selvfølgelig noget arbejde tilbage. Herefter, når lovforslaget er vedtaget, vil der tilbage være en præsentation i FN i samarbejde mellem regeringen i Danmark og det kommende landsstyre og et samarbejde om overførsel af sagsområder i de kommende år. Det er en trædesten på vejen mod selvstændigheden, en enestående fremtidssikret kvalitetsforbedring af forholdet mellem Danmark og Grønland. Nu har det grønlandske folk talt ved en folkeafstemning sidste år, det grønlandske Landsting har ligeledes talt, og nu er det så vores tur her i Folketinget. Der er grund til at sige tak til alle for det samarbejde, der har ført til den lovgivning, vi vedtager om lidt. Kl. 13:08 Så er det fru Juliane Henningsen. Kl. 13:08 Juliane Henningsen (IA): Tak for ordet. Efter vedtagelsen af selvstyreloven må det første, der skal ske, efter at selvstyreloven er trådt i kraft, være, at Grønland og Danmark i fællesskab får meddelt i FN og andre internationale fora, at det grønlandske folk nu anerkendes som folk i folkeretlig forstand. Overtagelsen af nye sagsområder fra staten skal ske i et tempo og en rækkefølge, som det grønlandske folk og Landstinget bliver enige om. IA's bud på en rækkefølge er, at råstofområdet bliver hjemtaget, udlændingeområdet, fødevarekontrollen og køb af statens andel af Nunaoilaktier. Vi forestiller os, at overtagelsen af disse områder kan ske inden for en overskuelig fremtid på mellem 1 og 2 år. Selvstyret bliver uden tvivl en udfordring for Grønland. Selvstyret skal udvikles i et tæt samarbejde med befolkningen. For at det kan blive Afstemning Der stemmes om forslaget om Grønlands Selvstyres endelige vedtagelse, og afstemningen starter nu. Afstemningen slutter. For stemte: 99 (V, S, SF, KF, RV, EL, LA, IA, SIU, TF og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 18 (DF), hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 129: Forslag til lov om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre. Af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:11 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Kl. 13:11 Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter nu. Afstemningen slutter. For stemte: 99 (V, S, SF, KF, RV, EL, LA, IA, SIU, TF og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 18 (DF), hverken for eller imod stemte: 0.

14 14 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 131) Forslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Kl. 13:13 Afstemning Det næste punkt på dagsordenen er: 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 131: Forslag til lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder. Af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:12 Afstemningen starter nu. Afstemningen slutter. For stemte: 113 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Pia Christmas- Møller (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Afstemningen starter nu. Afstemningen slutter. Kl. 13:12 Det næste punkt på dagsordenen er: 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 168: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om beskatning af pensionsordninger m.m. (Særlig udbetalingsmulighed for indestående i Særlig Pensionsopsparing som led i aftale om forårspakke 2.0). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 13:13 For stemte: 99 (V, S, SF, KF, RV, EL, LA, IA, TF og Pia Christmas- Møller (UFG)), imod stemte: 18 (DF), hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Hr. Leif Lahn Jensen. Kl. 13:14 Det næste punkt på dagsordenen er: 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 120: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Videregivelse af kundeoplysninger, outsourcing, oprettelse af andelsklasser og ændringer i hvidvaskloven m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 13:12 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Leif Lahn Jensen (S): Vi skal huske på, hvad grunden egentlig er til, at regeringen satte det her forslag i værk, den er jo netop at øge forbruget og dermed skabe flere arbejdspladser. Denne sag synes jeg igen viser en regering, som sætter noget i gang, men som rent faktisk ikke kender konsekvenserne fuldt ud, og det ser egentlig heller ikke ud til, at de ønsker at kende dem. Det viser også en regering, som står og praler af frit valg, og når man så vælger frit, ja, så bliver man også straffet. Der er blevet stillet nogle spørgsmål i den her sag, også i forbindelse med høringssvarene. Det har været gode spørgsmål, hvormed man netop har forsøgt at få regeringens svar på de her ting, og om, hvorfor regeringen nu gør, som de gør. Men nej, desværre fik man ikke nogen gode svar, i stedet bruges nogle af de ord, som jeg nu vil sige, og som går igen:»hvis tallene holder«,»det skønnes, at«,»det afhænger af«og»det er sandsynligt«. En masse usikre ord, som man egentlig ikke ved hvad betyder. Svarene viser klart og tydeligt, at regeringen skønner et øget forbrug, men at de langtfra kan være sikker i deres sag. Det virker heller ikke, som om regeringen egentlig ved, hvad omkostningerne vil blive til it og andre ting. Samtidig er der også stor usikkerhed om antallet af personer, som vil være fornuftige nok til at sætte pengene ind på en anden pensionskonto eller måske vil lade dem blive der, hvor de er. Alt dette har betydning for forbruget og de antal arbejdspladser, det nu giver. Så kommer straffen for det frie valg, for har man enten valgt at flytte sin pension før eller valgt at lade den blive stående nu, skal man alligevel være med til at betale for, at andre kan få den udbetalt. Lader

15 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 168) 15 man dem blive stående, kan man også risikere, at pengene ikke vil få den samme værdi, fordi ATP netop vil være nødt til at omlægge deres investeringsstrategi på grund af den usikkerhed, der er, omkring hvor mange der ønsker at hæve de her penge. Altså: Vælger man at lade dem blive stående, kan man risikere, at ens pension bliver mindre. Ministeren skrev i et høringssvar til brancheorganisationen Forsikring & Pension, at en reguleringspulje til brug for udbetaling til de personer, som har flyttet deres penge til et andet pensionsinstitut, vil kræve en yderligere analyse. I spørgsmål 11 ønsker man, at ministeren skulle kommentere brevet fra organisationen, men man har ikke kommenteret det. Jeg har heller ikke set nogen analyse, så det må jo betyde, at regeringen ikke ønsker en retfærdig ordning, selv om finansordføreren for De Konservative, hr. Mike Legarth, har været talsmand for, at netop denne ordning ikke er fair, og at han selvfølgelig gerne så den ændret. Intet er sket, og derfor ønsker jeg selvfølgelig et svar fra hr. Mike Legarth på spørgsmålet om, hvor retfærdigheden er henne, men jeg ønsker også gerne et svar fra ministeren med hensyn til den analyse, man faktisk har lovet fra Forsikring & Pension. Tak. Kl. 13:16 Så er der et ønske om kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm. Værsgo. Kl. 13:17 Louise Schack Elholm (V): Det kan jo undre, at der er den her modstand mod, at danskerne kan få de penge, de selv har sparet op. Det er danskernes penge, og de skal have lov til at bruge dem til, hvad de vil. Men Socialdemokraterne bliver ved med at komme med nogle mærkelige kommentarer om betaling af porto og sådan noget. For lige at klargøre det, er det noget med en pulje, der ligger i forvejen i SP, og derfor er det ikke nogen penge, der går fra folks opsparinger. Så det går ikke ud over almindelige SP-indbetaleres opsparing, hvis de vælger ikke at få deres penge udbetalt, for det er ikke der, pengenes tages fra. Så det går ikke ud over SP-opsparerne, de får bare en frihed til at trække deres penge ud. Det kan vi kun være for. Folk skal have lov til at bestemme over deres egne penge. Kl. 13:17 Så er det ordføreren. Kl. 13:17 Leif Lahn Jensen (S): Jeg vil godt gentage over for spørgeren og alle andre, at det, jeg rent faktisk nævnte, var, at det ikke var et redskab, som vi syntes var godt nok i den her finanskrise; der er meget bedre redskaber. Vi er kommet med pakker og alt mulig andet, og bl.a. nogle af de ting med offentlige investeringer kan skaffe nye arbejdspladser. Det her kan, hvis det er sandsynligt, hvis det skønnes og alle de der ord, skaffe måske arbejdspladser. Så det, vi siger, er, at vi har en meget bedre løsning. Det her er ikke redskab nok i den her finanskrise. Kl. 13:18 Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører. Kl. 13:18 Eigil Andersen (SF): Forslaget om at lade folk hæve deres penge i den Særlige Pensionsopsparing er og bliver en dårlig krisepolitik. Det er en meget dårlig krisepolitik, men det er typisk borgerlig politik, når man prioriterer og stimulerer borgernes privatforbrug ved hjælp af deres egne penge - her er det altså pensionsopsparing - i stedet for at øge efterspørgslen gennem kollektive offentlige goder. Sandheden er, at det simpelt hen er bedre både for beskæftigelse og for miljø og klima målrettet at investere i f.eks. energirenovering af folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem. Det er langt bedre end at give borgerne flere penge til at købe en ekstra ferie til Thailand for, et spabad eller noget helt tredje. Sådan er det, og det viser også et svar, som den borgerlige finansminister gav Folketinget i 2003, hvor man sammenlignede, hvad der bedst gavner beskæftigelsen, om det er offentlige investeringer eller offentligt forbrug på den ene side, eller om det er skattelettelser på den anden side, hvad det her jo svarer til. Der er også lavet en undersøgelse her for nylig af, hvad folk, der hæver deres SP-ordning, vil bruge pengene til. Og resultatet er, at de fleste vil bruge dem til opsparing eller til at betale gæld med, og det er da selvfølgelig også udmærket set fra den enkeltes synspunkt, men det er ikke noget, som gavner beskæftigelsen. 19 pct. af dem, der er blevet spurgt, siger, at de vil bruge pengene til rejser til udlandet, som jo heller ikke er noget, der gavner beskæftigelsen i Danmark. Sagen er, at regeringens forslag om SP desuden bidrager til økonomisk ulighed, fordi det er borgerne med de højeste indkomster, som får den største fordel af den særlig lave beskatning, der kommer her, og som er på 35 pct. og 50 pct. Det er penge, der senere skulle have været betalt en topskatteprocent af. Og oven i købet kan man her, som en, der er topskatteyder, i dag hæve sine penge til en gunstigere beskatning og sætte dem ind på en pensionsopsparing med 59 pct.s skattefradrag. Så derfor er det de vellønnede og de velstillede, som hele vejen igennem især bliver belønnet gennem det her lovforslag. Kl. 13:21 Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører. Kl. 13:21 Morten Østergaard (RV): Jeg synes næsten, at fru Louise Schack Elholm fortjener et svar, for jeg kan forstå, at det nu er Venstres politik, at det her jo er borgernes egne penge. Vi skal jo ikke mange måneder tilbage, før det var Venstres politik, at borgerne skulle indbetale nogle flere af deres egne penge til SP-ordningen, Den Særlige Pensionsopsparing. Man kan selvfølgelig bruge et argument, der passer lige ind i sammenhængen. Det, der står tilbage, er jo, at regeringen har enorme problemer med statens finanser. Det er klart, at man har det i en krise, og det fremgår også af svarene, at en af de centrale ting, der kommer ud af det her, er, at man får nogle skatteindtægter, man ellers ikke havde regnet med, og det forbedrer selvfølgelig de offentlige finanser. Det er klart, at man selvfølgelig kan gøre det af hensyn til regnskabet, men det er ikke noget, der løser krisen. Man må sige, at det er meget kendetegnende, at regeringens krisehåndtering, når det drejer sig om at sætte gang i efterspørgslen, er sådan lidt efter brandslukningens og tilfældighedens princip. Der var en kreditpakke, som godt nok blev gennemført, men den blev fremlagt og forberedt så sent, at man var nødt til at bryde grundloven, hvad man så efterfølgende har måttet undskylde igen. Så er der spørgsmålet om renoveringspuljen. Den har indtil videre formentlig kun kostet arbejdspladser i det danske samfund. Først havde man et farceagtigt forløb, hvor man holdt borgerne hen i spænding, og hvor håndværkerbestillinger blev sat på hold, fordi man ventede på, at der kom gang i regeringens pulje. Nu kan vi forstå, at pengene fortsat ikke er kommet ud at arbejde, fordi regeringen igen ikke havde forberedt sine tiltag, som ellers udmærker sig ved at være målrettede og gode nok. Nu kommer så det her tiltag, som er fuldstændig som at trække et lod i lotteriet. Der er alverdens gisninger om, hvilken effekt det her vil have på økonomien. Principielt kunne det føre til, at en hel masse dan-

16 16 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 168) skere fik fyldt op i vinkælderen eller kom på nogle eksklusive sommerferier, fordi de fik nogle flere penge mellem hænderne. Det kan også være, at de alle sammen overfører pengene til andre pensionsopsparinger, og det kan selvfølgelig også være - hvad nogle selvfølgelig vil gøre - at de bruger dem på indenlandsk forbrug. Men det, der går igen, er, at regeringen ikke aner, hvordan det her meget store beløb vil blive anvendt, og dermed bryder man med de helt fundamentale principper, der bør være i krisestyringen, nemlig at det, man gør, er målrettet, at man altså laver målrettede indsatser rettet lige præcis mod de steder, hvor der er plads til at skabe øget efterspørgsel, og hvor der trænger til at komme gang i maskineriet. Det her er spredehagl uden nogen form for sikkerhed for, at man rammer noget som helst, og derfor burde regeringen jo gøre, som mange andre lande omkring os har gjort, nemlig at lave en målrettet vækstpakke med midlertidige initiativer i stedet for det her, der er brandslukning og roulettespil, og hvor vi ikke aner, hvad effekten er. Måske går det, som det er gået med renoveringspuljen, nemlig at der i virkeligheden bliver så meget sendrægtighed med udbetalingerne, at vi slet ikke aner, hvornår en given effekt vil komme. Derfor må jeg sige, at vi går ind for en målrettet, midlertidig indsats for at genoprette dansk økonomi, og derfor kan vi ikke støtte et forslag som det her, hvor det er fuldstændig udokumenteret, hvad effekten vil være. Kl. 13:24 Så er det fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning. Kl. 13:24 Louise Schack Elholm (V): Jeg undrer mig særdeles meget over, hvordan De Radikale kan være imod det her forslag. Jeg troede sådan set, at De Radikale også tænkte på, hvad der var til gavn for borgerne. Argumentationen lyder, at vi ikke kan være sikre på, at det er til gavn for samfundsøkonomien, at vi ikke har dokumentation for, hvilke effekter det har på samfundsøkonomien. Nu er det ikke kun staten, der har økonomiske problemer. Det er også danskerne. Hvorfor skal vi dog sætte grænser for, at danskerne skal have hjælp til at kunne klare sig igennem situationen, som den er i øjeblikket? Jeg synes da, det kun er positivt, at danskerne kan bruge pengene på, hvad de vil. Vi skal da ikke sætte grænser for, hvad danskerne må bruge deres penge på. Det her er en håndsrækning til danskerne med en ekstra økonomisk støtte her i de hårde tider. Hvordan kan man være imod det? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Kl. 13:25 Så er det ordføreren. Kl. 13:25 Morten Østergaard (RV): Det er jo rørende at høre fru Louise Schack Elholm tale om, at pengene har det bedst i borgernes lommer, men det var bare ikke regeringens synspunkt for ganske få måneder siden. Der ønskede man jo, at borgerne skulle tage flere penge op af lommerne og indbetale til Den Særlige Pensionsopsparing. Det er jo derfor, at argumenterne flagrer i vinden og bliver opfundet til lejligheden. Det, der er behov for, det, som alle danskere har behov for, er selvfølgelig en regering, som tager ansvar for situationen med målrettede tiltag, med midlertidige tiltag, som vi f.eks. har gjort i vores»vækstpakke for et grønt videnssamfund«, hvor vi har lagt vægt på, at de investeringer, vi laver, peger ud i fremtiden, og at de er med til at skabe et bedre samfund, også på sigt. Vi aner jo ikke, hvordan de her penge vil blive brugt. Fordi man konstaterer, at man er ved at få et gedigent hul i statskassen, opfinder man en mekanisme her, der kan lukke noget af hullet, og pakker det ind i kriseretorik. Men den eneste sikre effekt er selvfølgelig, at det hjælper lidt på statens finanser - det stik modsatte af det, fru Louise Schack Elholm ønsker, nemlig at pengene havner i borgernes lommer. Det her betyder, at pengene kommer væk fra pensionsopsparingen og i hvert fald for en dels vedkommende over i statskassen som skatteindtægter. Det er det, der er det centrale formål med den her øvelse. Kl. 13:26 Så er det fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning. Kl. 13:26 Louise Schack Elholm (V): Altså, pengene bliver udbetalt til borgerne. Det kan vi ligesom ikke være i tvivl om. Derfor er det også borgerne, der får glæde af pengene. Derfor er det her også et rigtig godt instrument, når der er trange økonomiske tider, også for borgerne. Så jeg kan overhovedet ikke forstå den argumentation, som hr. Morten Østergaard bruger. Vi må ligesom erkende, hvad det er for en situation, vi er i, og så agere efter det. Jeg mener helt klart, at danskerne har krav på at få deres penge, så de rent faktisk har mulighed for at hjælpe sig selv. Kl. 13:27 Så er det ordføreren. Kl. 13:27 Morten Østergaard (RV): Jeg går ud fra, at det er gået op for Venstre og Venstres ordfører, at den eneste klart dokumenterede effekt af at få udbetalt SP'en, jo er, at staten får nogle skatteindtægter. Det fremgår meget tydeligt af svaret på spørgsmål 7, hvor vi spørger, hvad en sammenlignelig offentlig investering vil give af arbejdspladser, og svaret fra finansministeren er:»udbetaling af SP-midler styrker således de offentlige finanser på kort sigt som følge af beskatningen af udbetalingerne.«derfor er det jo, vil jeg sige til fru Louise Schack Elholm, at også Venstre må erkende, at det, man er i gang med her, er brandslukning i statskassen og ikke alle de andre fine ord om, at borgerne skal have deres penge. Kl. 13:27 Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører. Kl. 13:28 Bent Bøgsted (DF): Der er blevet sagt meget om SP-ordningen. Der er fremlagt mange grunde til, hvorfor pengene skal ud igen. Dengang den blev indført, var begrundelsen, at der var en overophedning. Man skulle trække penge ud af lommen på folk. Så blev der lavet en skæv omfordeling, hvor dem, der indførte den - det var den daværende SR-regering - sagde: Når vi nu tager 1 pct. fra folks lomme, skal vi også sørge for at lave en omfordeling, så alle kan få lige meget. Det vil sige, at den, der indbetalte kr., fik ca kr. ind på sin konto. Resten blev snuppet med et tag. Haps, det tager vi. Nu er der så krise, hvor vi skal have gang i hjulene igen. Så kan Dansk Folkeparti ikke se, at der er noget forgjort i, at man igen sender pengene ud til de folk, der har indbetalt pengene. For Dansk Folkeparti har det altid været at betragte som et misfoster, at vi har den SP-ordning, og den har kun været til gene for befolkningen. Nu giver vi så mulighed for, at folk kan få penge tilbage. Og ja, der er rigtig mange, der ønsker at bruge den mulighed. Man vil

17 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 168) 17 have pengene ud. Når det er sådan, at det er borgernes egne penge, er der også frit valg for, hvad man vil bruge pengene til. Det kan være et spørgsmål om, at man vil have nogle forbedringer på huset. Det kan være noget, man skal have købt ind. Det kan være hvidevarer. Det kan godt være, at der er nogle, der tager en rejse. Der kan også være nogle, der bruger dem til opsparing igen. Men kan vi da ikke være ligeglade med, hvad folk bruger deres egne penge til? Vi skal vel ikke herindefra bestemme, hvad den almindelige borger skal bruge sine egne penge til. Det er faktisk en glædens dag for Dansk Folkeparti, når vi nu kan sende pengene ud til borgerne igen. I bund og grund har jeg faktisk håbet, at alle sammen vil hæve deres SP-opsparing, fordi det altid har været et misfoster, men det kan så ikke lade sig gøre i den her omgang. Vi har fået store ændringer igennem. Vi har fået lavet den omfordelingsnøgle. Vi fik stoppet indbetaling til SP-ordningen, og nu bliver der også mulighed for udbetaling igen til dem, der ønsker det. Der kommer et brev fra ATP inden ret lang tid om, hvordan man skal forholde sig. Dem, der selv har flyttet SP-opsparingen til en bank, skal selv henvende sig til deres bank, eller hvor de nu har pengene, for at få dem udbetalt. Så jeg synes egentlig, at man skulle være lidt large herinde i Folketinget og sige, at det er borgernes egne penge, og vi kan være ligeglade med, hvad de bruger dem til. Og ja, det vil skabe arbejdspladser, når der kommer så mange millioner ud i omsætning i samfundet. Det er klart. Det er selvfølgelig svært at sige på forhånd, lige nøjagtig hvor mange arbejdspladser det giver. Men der er ingen tvivl om, at det vil skabe en del omsætning, og det er Dansk Folkeparti rigtig godt tilfreds med. Kl. 13:31 Vi beder ordføreren om at holde sig i nærheden af talerstolen; der er korte bemærkninger. Den første er hr. Frank Aaen for en kort bemærkning. Kl. 13:31 Frank Aaen (EL): Det er helt rigtigt, som hr. Bent Bøgsted her sagde, at Dansk Folkeparti har været med til at ødelægge det sociale element, der var i SP-ordningen, for tidligere var det sådan, at de, der havde allerallermindst i pensionsopsparing, fik lidt af dem, der havde allerallermest, og det er jo, fordi det danske pensionssystem i dag er bygget sådan op, at der er nogle, der kommer ud rigtig, rigtig fattige, fordi de har en meget dårlig pensionsopsparing. Se, det fik Dansk Folkeparti ødelagt. Men værre end det - og det kunne jeg godt tænke mig at få et svar på fra hr. Bent Bøgsted - er det jo sådan, at SP-bidraget bliver trukket fra i skat, og det vil sige, at de rige med topskat ikke betaler så meget af den ene procent som de fattige, der ikke betaler topskat. Det er sådan, at det er billigere penge, om jeg så må sige, for de rigeste, og det er det så sandelig også i den her ordning nu, for Dansk Folkeparti har været med til at sikre, at når pengene nu bliver udbetalt, slipper de rigeste billigere i skat, fordi de slipper for topskat, hvorimod de fattige, der ikke betaler topskat, bare skal betale den samme skat som alle andre. Det er igen en omfordeling til fordel for de rigeste. Er det bevidst, eller er det bare noget, man er kommet til? Kl. 13:32 Så er det ordføreren. Kl. 13:32 Bent Bøgsted (DF): Jamen, jeg tolker helt klart det her som et udtryk for den socialistiske holdning, hr. Frank Aaen besidder: at alle skal være lige, alle skal have lige meget, uanset hvad man laver. Det er den måde, man sætter et samfund i stå på. Det har vi set tidligere i Østlandene, hvor de alle sammen skulle være lige; så går samfundet i stå. Så det må stå for hr. Frank Aaens egen regning, at hr. Frank Aaen også vil have det danske samfund på den måde. Hvordan skattefolkene har udtænkt beskatningen af SP-ordningen, skal jeg ikke gøre mig klog på, for det er ikke mit område. Jeg synes bare, at som det er nu, er Dansk Folkeparti rigtig godt tilfreds med, at pengene kommer ud til den enkelte borger. Og ja, det er den enkelte borgers egne penge, og så skal man ikke lægge noget socialt ind i det, hvor man siger, at man så tager nogle af pengene og omfordeler dem, for så ville det ikke længere være borgernes egne penge, de får tilbage, men en ekstra skat, som hr. Frank Aaen synes det er i orden at pålægge folk. Kl. 13:33 Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning. Kl. 13:33 Frank Aaen (EL): Jamen hvis man er ordfører på et forslag, sker det nogle gange, at man kender lidt til forslaget, og forslaget er sådan, at alle skal betale det samme i skat af de penge, de får udbetalt, men det er sådan, at de, der skulle have betalt topskat, skulle have betalt mere end dem, der ikke betaler topskat. Og hele logikken - hvis ordføreren har tid til at høre efter - med i sin tid at sige, at man skulle betale det samme ind, som man senere får ud, var jo, at de, der betaler topskat, fik det store fradrag, når de indbetalte, og til gengæld betalte topskat, når de fik pengene ud. Men det har man jo fjernet. Nu har folk fået det store fradrag, hvis de betalte topskat ved indbetalingen, og nu, når de får pengene udbetalt, får de det med skatterabat. Og det er altså kun de rige, der får skatterabat. Det er altså ikke så svært. Man behøver ikke kende ret meget til skattepolitik for at vide, at 25 pct. er mindre end 65. Så igen vil jeg spørge Dansk Folkeparti: Var det med vilje, eller var det en fejl, at man kom til at give skatterabat til de allerrigeste ved udbetalingen af SP-midlerne? Kl. 13:34 Så er det ordføreren. Kl. 13:34 Bent Bøgsted (DF): Jeg synes egentlig, det her taler for sig selv. Ordningen med at udbetale SP-pengene er en meget populær ordning, og hr. Frank Aaen må erkende, at hr. Frank Aaen har en meget, meget dårlig sag med at stå heroppe og forsvare, at vi stadig væk skal kræve penge ind fra borgernes lommer. Det er ikke rimeligt, og det er ikke det, Dansk Folkeparti går ind for; vi går ind for, at borgerne selvfølgelig skal have deres egne penge. Kl. 13:35 Så er det hr. Leif Lahn Jensen, der får mulighed for en kort bemærkning til ordføreren. Kl. 13:35 Leif Lahn Jensen (S): Det er jo rart at høre, hvad Dansk Folkeparti går ind for. Vi har jo hørt i dag og også læst i aviserne, at Dansk Folkeparti kalder den her ordning for et misfoster. Det var altså noget, der engang blev lavet for de mennesker, der tjente under kr. eller ikke tjente så meget, dem, der måske heller ikke havde mulighed for at få en ordentlig pension. Det var faktisk en ordning, der sørgede for, at de kunne få en pension,

18 18 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 168) samtidig med at de rent faktisk tjente på den her ordning. Det kalder Dansk Folkeparti et misfoster. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad har Dansk Folkeparti egentlig imod netop det med, at især folk med de brede skuldre bærer byrden for de små? Kl. 13:36 Så er det ordføreren. Kl. 13:36 Bent Bøgsted (DF): Jeg kan sige det på den måde, at Dansk Folkeparti ikke har noget imod pensionsordninger. Det, vi har imod det, er, at man laver en omfordelingsnøgle. Man starter med at tage 1 pct. ud af lommen på alle dem, der er på arbejdsmarkedet, haps. Så laver man en omfordelingsnøgle, der betyder, at der er en rigtig stor del af befolkningen, der kommer til at afgive penge. De får kun ca kr. ind på deres konto. Det var det, der skete. Da ordningen blev indført, var jeg ude på arbejdsmarkedet - det var, før jeg kom herind - og de kolleger, jeg snakkede med rundtomkring, har alle været så sure på den ordning, som hr. Leif Lahn Jensen, eller i hvert fald hans parti, var med til at indføre i Det er en glæde for mig i hvert fald, for jeg har kæmpet for at få den her ordning væk lige siden 1997, så jeg er rigtig godt tilfreds med, at den nu mere eller mindre forsvinder. Jeg havde håbet, at vi kunne have stoppet den helt, men det har ikke kunnet lade sig gøre endnu, men det kan måske komme senere. Kl. 13:37 Så er det hr. Leif Lahn Jensen. Kl. 13:37 Leif Lahn Jensen (S): Det er jo klart, at hr. Bent Bøgsted hele tiden forsøger at undgå at svare på det spørgsmål, jeg stiller. For det var jo netop, som jeg sagde før, en mulighed for at give de lavtlønnede en god pensionsordning. Det skal vi holde fast i, for det var reelt det, det var. Det, der så skete senere, da den nuværende regering kom til magten, var, at Dansk Folkeparti faktisk var med til at ødelægge det her, så de, der ikke tjente så meget, altså heller ikke fik så meget ud af den ordning. Så det eneste, jeg egentlig kan læne mig lidt tilbage og sige, er, at vi jo har Dansk Folkeparti, der hele tiden siger, at man er et parti for den lille mand. Det her er jo et rigtig godt, klart bevis på, at det er Dansk Folkeparti faktisk ikke. Kl. 13:38 Så er det ordføreren. Kl. 13:38 Bent Bøgsted (DF): Hr. Leif Lahn Jensen glemmer jo helt, at formålet med at indføre SPordningen i sin tid var at bremse forbruget. Det var ikke hensigten at lave en pensionsordning - det var ikke det, der var hovedformålet med at indføre en SP-ordning på 1 pct. Det var at nedsætte forbruget, at trække pengene ud af folks lommer. Det var det, der var baggrunden for, at man lavede den SP-ordning. Kl. 13:38 Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning. Kl. 13:38 Bjarne Laustsen (S): Det, der er interessant ved Dansk Folkepartis synspunkt og hr. Bent Bøgsteds synspunkt, som vi kan læse om i Nordjyske i dag, er jo, at han er imod, at vi laver en omfordeling, hvor vi tager fra dem, der har de bredeste skuldre, og giver til dem i samfundet, der har mindst. Det er en notorisk kendsgerning, at kvinderne i dette land i gennemsnit har en ringere løn, og den dag, de kommer frem til pensionsalderen, har de også mindre i pension. Det her var en forsøgsordning, der ville gøre, at der blev en udjævning, så f.eks. vi som folketingsmedlemmer betalte kr. til de svageste i samfundet. Alle de, der havde under kr. om året, tjente på den ordning. Det, der er interessant, er, at hr. Bent Bøgsted siger, at det er et misfoster, som man ikke vil være med til i Dansk Folkeparti. Kan hr. Bent Bøgsted så komme med nogle eksempler på, at Dansk Folkeparti vil være med til at rette op på det her, sådan at de svageste og de, der har de dårligste vilkår i samfundet både med hensyn til løn og pension og alle mulige andre ting, bliver tilgodeset, når hr. Bent Bøgsted ikke vil lave omfordeling? Altså, jeg er godt klar over, at hr. Bent Bøgsted ikke bryder sig om ordet klassekamp, men det er jo sådan set det, det er. Det handler om at sikre, at der ikke bliver ulighed mellem grupperne i pensionsalderen og i arbejdslivet. Hvilke eksempler har hr. Bent Bøgsted på det? Kl. 13:40 Så er det ordføreren. Kl. 13:40 Bent Bøgsted (DF): Hvis det var sådan, at det var det, der var hensigten med SP-ordningen, kunne Socialdemokratiet jo, dengang SP-ordningen blev indført, have lavet favorable vilkår for de lavestlønnede i stedet for at lave en omfordelingsnøgle. Så kunne man have sagt, at de, der var lavtlønnede, ikke skulle betale så meget i skat af deres pension som de højtlønnede. Kl. 13:40 Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning. Kl. 13:40 Bjarne Laustsen (S): Det var sådan, systemet også var. Men det, som Dansk Folkeparti har gjort hver eneste dag, siden de kom herind, har været at øge uligheden i Danmark, gøre skævheden større. Bevares, det er svært at ændre, at der er folk, der betaler meget i skat, og hvis man sætter skatteprocenten ned, vil de rigeste, der betaler mest i skat, også få de største lettelser. Det er uundgåeligt. Men der findes så mange instrumenter, vi kan skrue på herinde, hvis der er vilje til det. Det er der ikke. Vi har set, at Dansk Folkeparti nu deltager i en rødvinsreform, der giver de rigeste mest. I den valgkreds, som hr. Bent Bøgsted og jeg selv kommer fra, får de omkring kr. ud af det i gennemsnit, men i Gentofte Kommune får de kr. Det lægger hr. Bent Bøgsted ryg til. Og han lægger også hver eneste dag ryg til, at han var med til at afskaffe ligelønsstatistikken for mænd og kvinder i dette land, et område, hvor hr. Bent Bøgsted udmærket godt ved at der er en forskel. Så det drejer sig om: Hvad er det for nogle instrumenter, vi kan få i fremtiden fra Dansk Folkeparti, hvis vi skal rette op på de ting her? Kl. 13:41 Jeg opfordrer måske til, at vi prøver at begrænse horisonten i indlæggene under indtryk af de mange afstemninger, der forestår i dag.

19 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 163) 19 Hr. Bent Bøgsted. Kl. 13:41 Bent Bøgsted (DF): Ja tak, hr. formand. Jamen for at belyse sagens baggrund skal jeg gerne oplyse, at i 1997, da SP-ordningen blev indført, var jeg en af dem, der fik ekstra ind på kontoen. Så det er ikke, fordi jeg er utilfreds med, jeg skulle afgive noget - jeg fik noget. Men det var da meget, meget urimeligt for mig at se, at en af mine kvindelige kollegaer, der fik mere i løn, skulle betale til min pension. Jeg skal nok selv betale til min egen pension. Det var den opfattelse, jeg havde, da jeg var på arbejdsmarkedet, og den har jeg stadig væk, nemlig at der ikke skal være en skæv omfordeling, så min nabo skal betale til mig. Det giver en dårlig stemning ude på arbejdspladserne. Men jeg ved godt, at det er mange, mange år siden, at hr. Bjarne Laustsen har begået sig på en arbejdsplads. Kl. 13:42 Det sidste tema tror jeg vi skal lade hvile i den fortsatte debat. Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning - undskyld, som ordfører! Kl. 13:42 Frank Aaen (EL): Det her forslag er som så meget andet, denne regering har lavet sammen med Dansk Folkeparti, hamrende asocialt. Det var sådan, at da de rigeste mennesker her i samfundet betalte til SP-ordningen i de år, hvor den borgerlige regering havde magten, fik de det høje skattefradrag. Meningen var så, at når de fik pengene ud, skulle de betale den høje skat, fordi man forventede, at de ville have en høj indkomst på grund af alle de gode pensionsordninger, de har. Det er jo det, man så gør om nu, ved at man siger til de rige: I får en skatterabat ved udbetalingen. Det er så oven i købet så grotesk, at dem, der følger deres rådgiveres råd, og som er rige nok og ikke behøver at have pengene, skynder sig at sætte SP-pengene ind på en ny pensionsopsparing og får igen et højere skattefradrag. Det er altså virkelig et skattecirkus for rige mænd og kvinder, som er sat i gang med det her lovforslag, og som det er uforståeligt at der bare kan samles sådan et flertal for som det, vi ser. Det er oven i købet sådan, at når man læser det, som skatterådgiverne skriver, for de skriver side op og side ned om det i Jyllands- Posten og Børsen og andre steder, kan man læse, at de skriver, at det kun er dem, der har mange penge og skal regne med at betale topskat, når de bliver pensionister, der skal det og rigtig har fordel af det her forslag, hvorimod andre, som ikke tjener så meget og ikke regner med at få så meget i pension, endelig skal lade være, for her er der ikke nogen skattefordele for dem, det er der kun for de rige. Jeg vil sige til hr. Bent Bøgsted, at det, Dansk Folkeparti gør her, er helt målrettet, det er nemlig til fordel for de rige. Det er essensen i det. Så har der været en anden debat heroppe om, at det her jo også er brandslukning i forbindelse med statskassen. Og der er jo ikke nogen tvivl om, at den her regering har tryllet et kæmpemæssigt overskud i statskassen om til et kæmpemæssigt underskud. Og her kan man med det her lovforslag sikre nogle milliarder i et enkelt år, der gør, at tallene bliver sminket og ikke ser så slemme ud. Det er den ene ting. Den anden ting er, at det her jo også kører videre. Vi havde en diskussion lidt tidligere om, at regeringen siger, at den gør så meget, men at den ingenting gør. Altså, den giver penge til bankerne. Det har jo ikke hjulpet noget som helst på krisen. Den giver penge til erhvervslivet i form af kreditter. Det har ikke hjulpet på krisen. Der kommer alle mulige tiltag, som ikke hjælper noget som helst, som ikke hjælper dem, der bliver arbejdsløse, eller dem, der mister deres hus på grund af tvangsauktion. Og det er akkurat det samme her. De fleste af pengene vil bare ryge ind på en ny pensionsordning, eller også vil de gå til at øge beskæftigelsen blandt skiinstruktører i Frankrig, fordi man får råd til en ekstra skitur. Det er jo det, der er humlen i det. Så man siger, at man gør en masse for at løse krisens problemer. Det eneste, man gør, er at fylde lommerne på dem, der har flest penge i forvejen. Kl. 13:46 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Afstemning Kl. 13:46 Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter nu. Afstemningen slutter. For stemte: 63 (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 50 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 163: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Loft over egenbetaling for madservice i plejeboliger m.v.). Af velfærdsministeren (Karen Jespersen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:47 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Martin Henriksen. Kl. 13:47 Martin Henriksen (DF): Tak for det. Lovforslaget er jo en udmøntning af finanslovaftalen for 2009 mellem bl.a. regeringen og Dansk Folkeparti. Efter ønske fra Dansk Folkeparti indføres der et prisloft på kr. pr. måned for modtagernes egenbetaling for madservice i plejeboliger, plejehjem, botilbud og lignende boligenheder, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale. Vi er fra Dansk Folkepartis side rigtig glade for, at Folketinget vedtager det her lovforslag, for der har været nogle eksempler på, at kommuner har opkrævet alt for mange - synes vi i hvert fald fra Dansk Folkepartis side - kroner og øre for det madtilbud, som blev leveret i kommunerne til eksempelvis plejehjem. Vi rejste kravet under finanslovforhandlingerne, fordi vi mente, at vi skulle have et ordentligt prisniveau på det her, og i og med at der var en række kommuner, som ikke kunne finde ud af at håndtere det på en ordentlig og fornuftig måde, ønskede vi så, at vi fra Folketingets og fra statens side gik ind og sagde, at det maks. måtte koste kr. pr. måned at få leveret det her. Der har været nogle eksempler på, at det har kostet over kr. Det er vi rigtig tilfredse med, og vi er selvfølgelig glade for, at Folketinget bakker op om Dansk Folkepartis ønske på det her område.

20 20 Tirsdag den 19. maj 2009 (L 164) Så er det fru Meta Fuglsang som ordfører. Kl. 13:48 Kl. 13:49 Meta Fuglsang (SF): I SF kan vi godt forstå, at Dansk Folkeparti er tilfredse med at få sine ting igennem. Det, der er lidt sværere at forstå, er, at man kan være tilfreds med det her resultat, når man havde mulighed for at opnå et endnu bedre resultat. Det, der var mulighed for, var for et stykke tid siden at opnå en bedre ordning end den her med en lavere madpris, og der var også mulighed for at opnå en løsning, hvor det ikke kun var mad til plejeboliger, men også den mad, der bliver bragt ud til ældre, der kom med. Så det her er et forslag, som SF støtter. Vi synes, at det er tilfredsstillende, at man kommer i gang med det her, men det er ikke et forslag, som er af en karakter, som jeg synes Dansk Folkeparti skal være meget stolte af. Det kan undre, at Dansk Folkeparti lader sig nøje med det her, når man kunne have fået et bedre resultat på en anden måde. Kl. 13:49 Så er det ordføreren. Kl. 13:49 Martin Henriksen (DF): Jeg skal da blot kvittere for, at Socialistisk Folkeparti bakker op om Dansk Folkepartis ældrepolitik på det her område. Det er altid dejligt, når man kan inspirere andre partier; det gør vi gerne i Dansk Folkeparti. Jeg vil bare sige, at det jo er typisk, og folk er vel efterhånden vant til det. Når Dansk Folkeparti kommer med et bud på velfærdsområdet, i det her tilfælde ældreområdet, kan vi jo bare forvente, at der går sådan ca min., før Socialistisk Folkeparti kommer med et bud. Og hvis Dansk Folkepartis forslag koster 124 mio. kr. om året, som det her jo koster, så vidt jeg husker, jamen så kan vi være sikre på, at Socialistisk Folkeparti finder på et forslag, der koster det dobbelte. Det er selvfølgelig fint nok. Vi er selvfølgelig glade for, at vi kan inspirere andre partier, og det her er jo altså et skridt på vejen. Med Dansk Folkepartis hjælp tager Folketinget nu et skridt i den rigtige retning. Kl. 13:50 Så er det fru Meta Fuglsang for en kort bemærkning. Goddag. Kl. 13:50 Meta Fuglsang (SF): Jeg tror nok, at hvis man følger kronologien i det her, kom oppositionens forslag om en pris på kr. før det, som Dansk Folkeparti er kommet med. Og Dansk Folkeparti kunne på det tidspunkt ikke støtte det, fordi man havde gang i sine egne forhandlinger. Så hvis man tager kronologien og skal begynde at snakke om inspiration, kan vi godt diskutere, hvem der er inspireret af hvem, men faktum er, at Dansk Folkeparti lader sig nøje i stedet for at gå efter det bedst mulige. Kl. 13:51 Så er det hr. Martin Henriksen. Kl. 13:51 Martin Henriksen (DF): Altså, man kan sagtens snakke om kronologi og kan i den forbindelse jo også, når man taler om ældrepolitik, nævne, at Socialistisk Folkeparti i 1990'erne støttede en SR-regering, der afskaffede efterlevelsespensionen. Altså, det kan man jo også godt, men jeg tror ikke, at det ville være så gavnligt for Socialistisk Folkeparti, hvis man sådan for alvor begyndte at rippe op i fortiden. Men nok om det. Jeg vil bare sige, at jeg synes, det er dejligt, at bl.a. Socialistisk Folkeparti og vel et enigt Folketing - det håber jeg i hvert fald - bakker op om det initiativ, som Dansk Folkeparti fik gennemført i finanslovforhandlingerne med bl.a. regeringen. Og så ser vi frem til, at der kommer yderligere positive tiltag på ældreområdet. Det vil vi i hvert fald lægge vægt på fra Dansk Folkepartis side. Kl. 13:51 Ønsker flere at udtale sig? Det er ikke tilfældet, så vi går til afstemning. Afstemning Kl. 13:52 Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Der stemmes nu. Afstemningen slutter. For stemte: 112 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Pia Christmas- Møller (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 164: Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte. (Forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger). Af velfærdsministeren (Karen Jespersen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslag som optrykt efter 2.beh ). Kl. 13:52 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Det gælder forslagets endelige vedtagelse. Der stemmes nu. Afstemningen slutter. Kl. 13:52 For stemte: 111 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Pia Christmas- Møller (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.