ÅRSBERETNING 2008 INDHOLD. bestyrelsens forord Forskningslederens forord

Transkript

1 INDHOLD bestyrelsens forord Forskningslederens forord 4 6 Artikler om nikkb s forskningsindsats: svaret kommer med sms børn og unge i kiropraktorpraksis Kvalitetssikring i kiropraktorpraksis hofteartrose og hofteskole nikkb: et samarbejdende institut postgraduat forskerspire nordic chiropractors research forum efteruddannelsen 2008 røntgenenheden på nikkb projektredegørelser formidlingsaktiviteter Nikkb s publikationer i 2008 Økonomiske hovedtal Organisation

2 bestyrelsens forord 2008 har været et begivenhedsrigt år... Af Karsten Uno Petersen Bestyrelsesformand på NIKKB NIKKB har i løbet af 2008 arbejdet intensivt på at få etableret KirPACS, der er kiropraktorernes nye arkiveringssystem til digitale røntgenbilleder. Efter en grundig test-periode er systemet nu fuldt funktionsdygtigt, og det glæder mig, at der allerede er en del klinikker, der har tilmeldt sig det attraktive tilbud. En af fordelene ved KirPACS er selvfølgelig den ubegrænsede lagringsmulighed, der skal lette og sikre arkiveringen af digitale røntgenoptagelser fra danske kiropraktorklinikker. Samtidig giver vores tilbud mulighed for krypteret billedkommunikation mellem alle sundhedsvæsenets parter. KirPACS er bygget op omkring opkobling direkte med sundhedsdatanettet (SDN), og det betyder i princippet, at røntgenbilleder kan sendes frem og tilbage mellem fx læger og kiropraktorer og sygehuse og klinikker. For NIKKB er dette endnu et skridt ind i den digitale tidsalder, og det glæder mig, at der er stor interesse for dette nye servicetilbud. På NIKKB hviler ambitionerne dog ikke der. Vi ved, at KirPACS er lidt af en verdensnyhed, og vi ved også, at denne arkiveringsmodel er ganske unik. Det kunne derfor sagtens komme på tale, at systemet kan videreudvikles til fx implementering i de øvrige nordiske lande og evt. også til andre professioner inden for sundhed. Digitaliseringen er kommet for at blive, og det er helt i tråd med NIKKB s virke at kunne tilbyde et system, der letter hverdagen ude i klinikkerne. Samtidig har vi for første gang skabt et system, der kobler kiropraktorerne sammen som profession. Tværfaglig kommunikation via sundhedsdatanettet er fremtiden, og når vi fra NIKKB s side kan være med til at øge kommunikationen mellem sundhedsprofessionerne med kiropraktikken som udgangspunkt - sikrer vi den tværfaglige udveksling af information, der er så væsentlig i forhold til behandlingsforløb. Kontakt NIKKB direkte, hvis du ønsker opkobling. I de seneste år er der sket rigtig meget i forhold til organiseringen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Der er taget skridt til at danne rammerne for et stort nyt sygehus i Odense tæt ved Syddansk Universitet, og som del af akutplanen er det besluttet, at den regionale kirurgiske og ikke-kirurgiske rygbehandling i Syddanmark skal samles på Middelfart Sygehus. Set i forhold til denne udvikling er det helt centralt, at NIKKB stadig er placeret i Odense og i tæt forbindelse til både sygehusvæsenet og universitetsmiljøet. Dette sikrer, at instituttet er tæt ved både behandling og forskning og den store vekselvirkning, der sker i dette krydsfelt. I dag har instituttet adresse i Forskerparken i Odense, og det er stadig bestyrelsens målsætning at sikre en endelig udflytning til campus på universitetet. En af styrkerne ved NIKKB er netop den måde, som instituttets ansatte fungerer i forhold til ansættelser andre steder inden for branchen. Nogle er ansat i praksis, andre underviser, nogle forsker på fx både universitetet og på Rygcentret, mens andre afvikler forskningsprojekter sammen med læger i regi af hospitalet. Den politiske positionering af NIKKB er yderst vigtig, og jeg og resten af bestyrelsen vil gøre vores til at sikre, at også de fire andre regioner kender til NIKKB s eksistens og arbejde. Jeg mener faktisk, at vi kan gøre endnu mere for at sikre instituttets position også på nationalt plan. Efter fire år valgte administrativ leder Pernille Søndergaard at opsige sin stilling for at søge nye udfordringer også inden for sundhedssystemet. Vi siger tak til Pernille for det arbejde, hun har gjort. Pernilles afgang har givet bestyrelsen mulighed for at undersøge, hvordan vi optimalt kan udnytte ressourcerne på NIKKB, også set i lyset af vores beslutning om at flytte ud på campus. NIKKB har i 2008 også arbejdet med at formulere en samlet vision for de kommende års arbejde, og når denne vedtages af bestyrelsen danner den baggrund for at tænke nye veje for instituttet. Som i alle andre virksomheder bliver vi bedømt på resultater, og uden kompetent 4

3 bestyrelsens forord - fortsat...med mange spændende udfordringer for Nikkb ja endda fremragende personale opnår vi ikke vores mål. Vores forskning er og skal være i verdensklasse. Det samme forventer jeg af både ledelse og administration og på udviklingsfronten. Det er vores mål, at NIKKB har en nye ledelse i løbet af sommeren 2009, og indtil da er vi meget glade for, at kiropraktor Henrik Wulff Christensen har sagt ja til at være konstitueret leder. NIKKB er jo et nordisk institut, og det er vigtigt for bestyrelsen, at dette kommer til udtryk i det daglige arbejde. Vores kurser er åbne for kiropraktorer fra hele Norden, og især på forskningsområdet er vi kommet rigtig langt i forhold til samarbejde og udvikling. Oprettelsen af Nordic Chiropractors Research Forum er fx et fælles-fagligt forum, der på baggrund af erfaringsudveksling skal skabe sammenhæng mellem og udvikling i de enkelte landes forskningsarbejde. Der har været afholdt et spændende møde i november 2008 i Odense, hvor en lang række forskere præsenterede deres ph.d.- projekter. Dette møde har været med til at skabe et fagligt netværk mellem forskerne, som sikrer, at den vigtige erfaringsudveksling finder sted, samt at der bliver skabt grobund for mere fremtidigt forskningssamarbejde på tværs af landegrænserne. Det har altid været en tradition på NIKKB, at vores perspektiv er bredt, og det glæder mig, at dette tvær-nationale projekt er kommet godt i gang. På hjemmesiden kan du læse mere om dette samarbejde og fx læse abstracts af forskningsprojekter fra hele Norden. Næste møde i dette forum finder sted til september Generelt om året 2008 kan vi opsummere, at ordet udvikling igen har været centralt for NIKKB s virke. Det glæder bestyrelsen, at der igen i år er arbejdet intensivt med forskningen, og at denne fyldige beretning indeholder så mange spændende projekter, der vil være med til at kvalitetssikre kiropraktisk behandling i fremtiden og forbedre behandlingsforløbet for rigtig mange rygpatienter. Men også inden for vores efteruddannelse er der sket store forandringer. Eva Lysgaard valgte i 2008 at opsige sin stilling som efteruddannelseschef på NIKKB. Dette har dog bevirket, at stillingen i dag er besat af Claus Dam Nielsen, der kommer til NIKKB med erfaring fra både uddannelsessektoren og fra praksis. Et af Claus helt store nye tiltag er digitalisering af hele tilmeldingssystemet til kurserne, og jeg ved fra flere af jer, at dette er en stor kvalitetsforbedring. Igen i 2008 har synlighed været et nøgleord for NIKKB, og det glæder mig, at kiropraktikken igen og igen bliver omtalt i de danske medier. Flere gange har NIKKB s forskere optrådt i tv som eksperter inden for deres områder. Det er også sådan, at vores resultater skal formidles, for så når de rigtig langt ud i forhold til vores målgrupper. I 2008 har vi også været med på flere messer, bl.a. Lægedagene i Bella Center. Dette er også med til at understrege vores eksistens og vores store berettigelse. Formidling kan vi aldrig gøre for lidt. Internt på NIKKB glæder det mig også, at der er publiceret så mange artikler på et år. Publikationslisten finder du andetsteds i denne årsberetning. I bestyrelsen har indsatsen igen i det forgangne år været stor. Jeg vil gerne takke alle for deres bidrag til NIKKB s udvikling både ved vores store visionsseminar i sommer og for det daglige arbejde. Bestyrelsen er i løbet af 2008 blevet udvidet med en repræsentant fra Syddansk Universitet samt et udpeget medlem fra European Chiropractors Union. Dette er vi glade for, og vi siger velkommen til både Jakob Gudbrand fra SDU og Niels Grunnet- Nilsson fra ECU. Endelig er den finske kiropraktorforening i dag repræsenteret af kiropraktor Sandra Ekström, der erstatter Stefan Malmqvist, der har været på posten i flere år. Tak også til ham. Endelig vil jeg takke det samlede personale for et engageret og perspektivrigt samarbejde. God læsning. 5 Karsten Uno Petersen Bestyrelsesformand på NIKKB siden 2002

4 forskningslederens forord 2008 har forskningsmæssigt været et interessant år Af Charlotte Leboeuf-Yde og Henrik Wulff Christensen Fhv. og ny forskningsleder på NIKKB År 2008 har forskningsmæssigt været et interessant år på NIKKB, hvor vi bl.a. har udbygget og forstærket forskningssamarbejdet med primær- og sekundærsektorerne, og desuden har satset på tre større kvalitetssikringsprojekter. Et af disse primærsektorprojekter er blevet udført i Nordjylland, blandt en gruppe kiropraktorer som har gennemført en standardiseret undersøgelse af et antal patienter med lænderygsmerter. Denne undersøgelse har blandt andet resulteret i en diagnostisk klassifikation. Derefter har man lavet en hyppig og kontinuerlig opfølgning af smerteforløbet med et nyt dataindsamlingssystem i håb om at kunne se, om disse forskellige klassifikationer nu også reagerer forskelligt over tid. Det andet primærsektorprojekt er blevet gennemført i samarbejde med finske og svenske kiropraktorer, som i to studier har kigget på, hvilke faktorer, der spiller ind på hurtig forbedring hos patienter med lænderygbesvær. Til trods for at vi er en selvstændig forskningsinstitution med kun kiropraktorer ansat som forskere, arbejder vi også på tværs af sundhedssektoren. Ét af vores projekter udføres således på Nuklearmedicinsk afdeling og i samarbejde med Hjertemedicinsk afdeling B på Odense Universitetshospital. Dette projekt går ud på at undersøge bl.a. andelen af brystsmerter, der kommer fra knogler, muskler og led hos akut indlagte patienter på en hjerteafdeling, med den forhåbning, at man i fremtiden kan tilbyde disse en relevant kiropraktisk behandling På NIKKB er vi meget bevidste om, at det ikke er tilstrækkeligt at producere interessante og relevante forskningsresultater. Disse skal også omsættes til den kliniske virkelighed, og det er faktisk en stor udfordring, da klinikerne er lige så konservative som almindelige mennesker! Således har seniorforsker og professor Jan Hartvigsen i det sidste år været deltager i et medicinsk teknologivurderingsforløb (MTV), hvor han har været med til at påvirke den fremtidige organisation af tværfaglig rygbehandling hos patienter med lændesmerter i 4-12 uger i Danmark. med Det Nationale Indikatorprojekt med henblik på at evidensbasere og kvalitetssikre kiropraktorernes behandling af patienter med lænderygbesvær. Og selv har jeg været medlem i en fransk statslig kommission, som har arbejdet med anbefalinger for manuel behandling af nakken. Det bringer mig til en slutbemærkning. Den sidste december 2008 var min sidste arbejdsdag på NIKKB. Herefter vil jeg være at finde på RygForskningsCentret i Ringe, i min ansættelse som professor på SDU, men jeg vil også tilbringe nogen tid på den franske kiropraktorskole i Paris, i et spændende deltidsjob, som går ud på at stable et forskningsmiljø på benene. Da man som bekendt ikke kan være to steder samtidig, har jeg taget den svære beslutning at forlade NIKKB. Henrik Wulff Christensen overtager fra den 1. januar forskerlederstillingen, hvorfor jeg nu giver pennen videre til ham. I det kommende år vil vi fortsætte vores mange og spændende projekter, men der vil være nogle områder som får en mere fremtrædende plads. I primærsektoren på børn- og ungeområdet vil vi se nye projekter blive opstartet (et kolik projekt) og nogle afsluttet (børn og unge behandling hos kiropraktorer i Danmark). Der vil komme resultater fra maintenance care projektet i Danmark. Det nyeste ph.d.-projekt i sekundærsektoren, som omhandler diagnostik og behandling af hoftesmerter vil efter planen afslutte dataindsamlingen i 2009, og forhåbentlig vil ph.d.-projektet, som omhandler diagnostik og behandling af akutte brystsmerter, blive indleveret til bedømmelse ultimo Alt i alt tegner 2009 til at blive endnu et produktivt og særdeles interessant år i forskningsafdelingen. Husk, at du altid kan læse mere om NIKKB s forskning på vores hjemmeside, samt at vores forskere gerne står til rådighed for spørgsmål om vores forskning og indsatsområder. En række af vores medarbejdere har arbejdet sammen 6 Charlotte Leboeuf-Yde Henrik Wulff Christensen

5 svaret kommer med sms! Hvordan forløber lændesmerter efter behandling hos kiropraktor? Af Alice Kongsted og Lise Hestbæk Seniorforskere på NIKKB Vi ved, at lændeproblemer typisk har et meget foranderligt forløb. Gode perioder vekslende med dårlige - ofte over en længere årrække. Hvad, vi ikke ved, er, hvordan dette mønster ser ud. Hvor mange ryger ind i en sådan svingende periode, og hvor mange bliver rent faktisk raske efter en enkelt episode? Adskillige studier har da også fulgt patienter gennem længere tid, men det har været med interviews eller spørgeskemaer, hvilket ikke kan afdække udsvingsmønstre, da intervallerne typisk har været tre måneder eller mere, og derved kun kan vise, hvad der sker i grove træk over opfølgningsperioden. Som beskrevet i årsrapporten for 2007, er det nu blevet muligt at følge patienterne tættere. På fem nordjyske kiropraktorklinikker blev lændepatienter gennem nogle måneder i 2008 bedt om at deltage i projektet Klassifikation af Lændepatienter i Kiropraktorpraksis (KLIK), og villigheden til at deltage var heldigvis stor. Deltagerne gennemgik en standardiseret lændeundersøgelse og blev efter første konsultation fulgt i fire måneder. Hver søndag fik de 110 deltagere tre SMS er fra NIKKB med spørgsmål om deres ryg. På baggrund af denne tætte opfølgning ser vi på, om der findes typiske mønstre for lændepatienter, der behandles hos kiropraktor. I grove træk bliver forløbene kategoriseret efter, om patienterne bliver bedre, har fluktuerende forløb, forbliver uændrede eller forværres, og efter hvornår ændringer i forløbene sker. Og den ugentlige opfølgning giver væsentlig information om rygforløb, som vi ikke har haft tidligere. Oplysningerne afslører også, at tingenes tilstand ikke er stabil efter fire måneder, og vi har derfor brug for at lave tilsvarende opfølgninger over længere tid. Næste skridt er at sammenholde den diagnose, patienterne fik ved første undersøgelse, med forløbene. Viser det sig, at der er sammenhæng mellem diagnose og forløb, betyder det, at vi gennem undersøgelsen kan identificere undergrupper af patienter, der så kan få en mere målrettet information fra starten af forløbet, og som vi kan arbejde videre med at finde den bedste behandling for. Oplysninger fra 110 patienter giver ingen endelige svar, men har vist, at vi kan indsamle denne type data i kiropraktorpraksis, og at der er perspektiv i at gå videre. Næste skridt mod det ultimative mål, at optimere behandlingsforløbet for rygpatienter, er derfor at kortlægge forløbet af lændeproblemer over en længere periode. Er der et fast mønster i udsvingene, eller er det fuldstændig tilfældigt? Hos hvilke patienter afhænger prognosen af diagnosen, hvornår er det afhængigt af patientens aktiviteter, og hvornår er det den psykosociale profil, der har betydning? Derfor er vi ved at planlægge en ny undersøgelse, hvor vi følger en række patienter, der henvender sig til kiropraktor eller praktiserende læge med lændesmerter. De vil ved første besøg udfylde omfattende spørgeskemaer om alle de nævnte faktorer, hvorefter de vil blive fulgt med sms-track gennem et år. Efterfølgende vil deres sms-data blive sammenholdt med sygesikringsdata, hvor vi kan se alle henvendelser til læge, kiropraktor og fysioterapeut. På den måde kan vi få et øget kendskab til normale forløb for lændesmerter; vi vil kunne se, hvornår patienter opsøger forskellige behandlere, og vi håber også at kunne se, hvilke faktorer, der på et tidligt tidspunkt kan pege mod en dårlig prognose. Ud over dette projekt er der også en videreførelse af KLIK-projektet på vej, der forhåbentlig kommer til at foregå på langt flere klinikker. Kendskab til forløbet af lændesmerter er essentielt for vurdering af både nye behandlinger og nye politiske tiltag. Identifikation af patienter med en dårlig prognose, som kommer til at belaste sundhedssektoren meget, er nødvendig for at gribe ind tidligt, planlægge et optimalt forløb for disse patienter og sikre en fornuftig brug af sundhedsvæsenets ressourcer. Resultaterne af dette projekt vil kunne danne et godt beslutningsgrundlag for en hensigtsmæssig håndtering af denne meget store patientgruppe. Dette er også vigtig basisviden til vurdering af både fremtidige behandlingstilbud og politiske tiltag. 7

6 Børn og unge i kiropraktorpraksis: status og resultater i 2008 Af Lise Hestbæk Seniorforsker på NIKKB NIKKB gennemførte i 2007 og 2008 en landsdækkende undersøgelse af børn og unge i kiropraktorpraksis og har nu fået et rigtig godt billede af de danske kiropraktorpatienter under 18 år. Vi ved bl.a. mere om, hvem de er, og hvad de kommer til kiropraktor for. Med hensyn til henvendelsesårsag tegner der sig specielt to store grupper: småbørn under et år med forskellige symptomer og teenagere med problemer i bevægeapparatet. Derudover er det interessant (måske lidt trist) at se, hvor mange der har haft symptomer rigtig længe, før de henvender sig. Desuden kan vi også se en ret skæv social fordeling blandt de unge patienter. Det er nok ikke en stor overraskelse, men det er godt at have tal på, når den fremtidige sundhedsstruktur skal diskuteres. Herfra skal lyde en stor tak til alle de deltagende kiropraktorer og sekretærer, der fik patienter og forældre til at udfylde spørgeskemaerne. har større gavn af behandlingen end dem, der ikke umiddelbart viser tegn på biomekaniske problemer. Hvis det er tilfældet, vil studiet også give en indikation af, om sundhedsplejersken allerede tidligt i forløbet vil kunne identificere de børn, der kan få glæde af den kiropraktiske behandling. Vi vil gerne arbejde videre med området, og nye projekter om forebyggelse og behandling af børn og unge - og ikke mindst kiropraktorernes rolle på det område - vil blive iværksat, efterhånden som vi kan rekruttere flere forskere med interesse for emnet. Der er stort fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme i den offentlige debat, og det er vigtigt, at kiropraktorerne også bliver en del af denne debat for på den måde at være med til at påvise nye holdbare løsninger. Det første kliniske forskningsprojekt, der udspringer af NIKKB s fokus på børn og unge området, er et randomiseret klinisk forsøg, der skal belyse effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik. Kiropraktorerne er glade for at behandle spædbørn, forældrene efterspørger behandlingen, og undersøgelsen indikerer, at der behandles op mod 4000 spædbørn i de danske kiropraktorklinikker om året. Effekten af den kiropraktiske behandling er uafklaret, da to tidligere undersøgelser har givet modstridende resultater. Det er derfor vigtigt at få afklaret, om behandlingen har en effekt, og i givet fald, hvilke børn der har størst chance for at få gavn af behandlingen. Projektet bliver et samarbejde mellem NIKKB, sundhedsplejersker og praktiserende kiropraktorer, og mindst fire kiropraktorer skal stå for behandlingen af børnene, på samme måde som de ville gøre under normale omstændigheder. Forsøget vil således belyse effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik. Hvis der viser sig en positiv effekt, vil vi derudover kunne se, om børn med formodede problemer i bevægeapparatet NIKKB kortlægger bl.a. teenage-segmentets brug af kiropraktiske ydelser 8

7 kvalitetssikring i kiropraktorpraksis NIP og NIKKB: et samarbejde om kvalitetsudvikling Af Alice Kongsted Seniorforsker på NIKKB Overalt i det danske sundhedsvæsen er der krav om, at kvaliteten af ydelserne sikres og synliggøres. Således er det et krav, at sygehusene følger Den Danske Kvalitetsmodel, og snart skal primærsektoren følge efter. NIKKB har gennem flere år arbejdet med kvalitetssikring i kiropraktorpraksis baseret på rapporten Lændesmerter og kiropraktik: et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt. Udarbejdelsen af retningslinjerne var et omfattende arbejde, og det er ikke mindre krævende at implementere dem i klinisk praksis. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling kræver, at klinikere har nem adgang til retningslinjerne inden for relevante sygdomsområder, at det monitoreres i hvor høj grad retningslinjer følges, og at den enkelte kliniker har mulighed for at få en tilbagemelding på, i hvor høj grad hendes/hans adfærd lever op til fastsatte standarder. Ikke overraskende er et system, der kan håndtere alle de dele af implementering og samtidig være let håndterbart i klinikkerne, krævende at udvikle. Kiropraktor Line Press Sørensen er ansat ved NIP s sekretariat i Århus til at stå for projektet, der er døbt NIP-kiropraktik. Der er desuden nedsat baggrundsgruppe for projektet med seniorforsker og professor Jan Hartvigsen som formand og repræsentanter fra SDU, praktiserende kiropraktorer, DAK-E (Den Almenmedicinske Kvalitetsenhed), Rygcentret i Ringe samt Gert Brønfort, Henrik Wulff Christensen og undertegnede alle fra NIKKB. Status på NIP-kiropraktik er, at der er afholdt ét møde i baggrundsgruppen, hvor mulige kvalitetsmål såkaldte indikatorer er drøftet. Næste skridt er, at gruppen præsenteres for, hvilken evidens der findes for de udvalgte indikatorer, og for hvordan registreringen af de enkelte mål kan foretages. Resultatet af det møde skulle gerne være en beslutning om, hvilke indikatorer der skal måles på i pilotprojektet, sådan at arbejdet ude i de involverede klinikker kan gå i gang i løbet af foråret Et stort og spændende arbejde venter. Derfor gik NIKKB ind i et nyt kvalitetssikringsprojekt affødt af et udvalgsarbejde under Dansk Kiropraktor Forening og Danske Regioner. Der er her opstået mulighed for at lave et pilotprojekt ved det Nationale Indikator Projekt (NIP) som en model for, hvordan en del af kvalitetsudviklingen i kiropraktorpraksis kan udformes. NIP har stor erfaring med kvalitetsudvikling inden for en række sygdomsområder, og det må siges at være lidt af et scoop for kiropraktorprofessionen, at vi nu får mulighed for at høste af de erfaringer og udforme det første sæt kvalitetsmål på rygområdet. Dermed er der to projekter, der begge bygger på Lændesmerter og kiropraktik under afvikling, og der kan gøres solide erfaringer at basere fremtidig landsdækkende kvalitetsudvikling på. Læs mere: 9

8 Hofteartrose og hofteskole: et forskningsprojekt om konservativ behandling Af Erik Poulsen Forsker på NIKKB og ph.d.-studerende på SDU Artrose og kiropraktorer I kiropraktorpraksis har patienter med artrose (slidgigt) i mange år responderet positivt på manuel behandling. Dette gælder både ved artroseforandringer i ryggen og de vægtbærende perifere led som hofte og knæ. Forskningsmæssigt har der historisk ikke været fokus på kiropraktisk behandling og de vægtbærende perifere led. I evidenspyramiden afspejles det ved enkelte case-rapporter. Denne problematik er der nu taget hul på ved dette tværfaglige ph.d.-projekt om effekten af manuel behandling og hofteskole på patienter med hofteartrose. Behandlingseffekten Ud over den manuelle behandling, som kiropraktorerne er kendt for, undersøger vi også virkningen af en hofteskole. Ved at stille den manuelle behandling op mod hofteskolen vil det være muligt specifikt at måle effekten af den manuelle behandling. Dette gøres ved at gruppen, som får manuel behandling, også får hofteskole og sammenlignes med en gruppe, der kun får hofteskole. Man kan sige, at dette er den ultimative test for effekten af den manuelle behandling. Protokollen for den manuelle behandling indeholder ledmanipulation af hofteleddet og eventuelt iliosakralleddet, bløddelsbehandling som iskæmisk kompression og muskelenergiteknik. Den kliniske diagnose Et delstudie i projektet omhandler pålideligheden af de kliniske undersøgelsesprocedurer, der oftest bliver brugt i primær praksis. Hofteleddets passive bevægelighed, styrken i hoftemuskulaturen og trykømhed i ballemuskulaturen undersøges. Ved alle tre parametre benyttes objektive måleinstrumenter som goniometer, dynamometer og algometer. Der indsamles resultater fra målinger foretaget af to kiropraktorer, en ortopædkirurg, en reservelæge og en fysioterapeut. Afledte delprojekter Den positive effekt af det netværk, som forskerne ved NIKKB har opbygget gennem årene, har medført 2 andre projekter i samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Det ene undersøger ved hjælp af en smertetegning smertemønstret på alle de patienter, som indgår i studiet. Det andet vil validere spørgeskemaet HOOS på patienterne i studiet, hvilket er nødvendigt for at finde ud af, hvor godt et instrument det er til at måle ændringer hos patienterne, efter de har fået behandling. Der er gejst og entusiame i både vejleder- og arbejdsgruppen, og vi er godt rustet til den fortløbende inklusion af patienterne i NIKKB forsker i hofteartrose hos personer i gruppen 40 til 80 år 10

9 NIKKB: Et samarbejdende institut forskning på tværs af fag- og landegrænser Af Jan Hartvigsen Seniorforsker på NIKKB Mange tror, at forskere arbejder alene i deres lønkammer med komplicerede problemer. Når de så har knækket nødden, kommer de trætte, svedige og langskæggede ud med et videnskabeligt resultat. Tænker man på moderne forskere, kunne dette billede nok ikke være fjernere fra virkeligheden. I dag arbejder forskere nemlig sammen i grupper, som indeholder mennesker med forskellige baggrunde og kompetencer. Meget ofte på tværs af faggrænser, institutioner og lande. NIKKB s forskere har et stort netværk og en lang tradition for at samarbejde. Faktisk ville det være helt umuligt for NIKKB at producere så stor en mængde videnskabelige artikler og at være så synlig uden en lang række gode samarbejdspartnere. I nærmiljøet i og omkring Odense er det først og fremmest forskere fra Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Rygcenter Fyn vi samarbejder med. Lad mig nævne nogle eksempler: Kiropraktor Erik Poulsen gennemfører en stor randomiseret klinisk undersøgelse, hvor effekten af kiropraktorbehandling, hofteskole og information på patienter med hofteartrose sammenlignes. Bag projektet står forskere fra NIKKB, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital. Kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl er på vej til at afslutte en stor randomiseret klinisk undersøgelse, hvor effekten af kiropraktorbehandling og information hos patienter med akutte smerter i brystet sammenlignes. Bag projektet står forskere fra NIKKB, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og afdelingerne for Kardiologi og Nuklearmedicin ved Odense Universitetshospital. Kiropraktor Rune Mieritz forsker i, hvordan kiropraktorbehandling påvirker bevægeligheden hos patienter med lænderygsmerter, og hvordan ændringer i bevægeligheden korrelerer med ændringer i patientens symptomer. Bag dette projekt står forskere fra NIKKB, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Northwestern Health Sciences University i USA, Anglo European College of Chiropractic i England og University of Alberta, Edmonton i Canada. NIKKB s forskere samarbejder således med forskere med vidt forskellige baggrunde fx læger, fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsøkonomer, statistikere og ingeniører. Fordelene ved sådanne samarbejder er mange. Først og fremmest kan en lille institution som NIKKB ikke selv ansætte og lønne mange forskere med forskellige kompetencer. Vi skal først og fremmest lønne forskere med kiropraktorbaggrund, som så kan gå ud i verden og etablere samarbejde. NIKKB får derigennem meget mere for pengene, fordi vi kan indgå i synergier med forskere, hvor vi har fælles interesser. En anden vigtig gevinst ved samarbejde er, at vi hele tiden bliver udfordret på vores faglighed og vore synspunkter. Hvad nytter det, at vi - som man gør mange steder blandt kiropraktorforskere - går og bekræfter hinanden i, at vi kan det hele, hvis metoderne og resultaterne ikke holder vand, når de skal ud i verden og arbejde? I projektbeskrivelserne i denne årsberetning kan du læse meget mere om, hvordan NIKKB samarbejder på tværs af faggrænser, institutioner og landegrænser. 11 Forskningssamarbejde har mange facetter

10 prægraduat forskerspire: Grundlæggende forskererfaring via NIKKB og SDU Af Mads Viberg Brunse Fhv. prægraduat forsker på SDU, stud.manu. Jeg har netop afsluttet min prægraduate forskertilværelse. Det blev til to gode år med brystsmertepatienter, papir-nusseri og statistikprogrammer for nørder. Mit kig ind i forskerverdenen har gjort indtryk, som vil forme min fremtid som sundhedsfaglig person og kiropraktor. Det har været inspirerende at være en del af den mest produktive kiropraktiske forskerenhed i Norden, men jeg har også stiftet bekendtskab med den sure del af arbejdet. Kiropraktorfonden har stået for finansieringen af mit projekt, og både de praktiske og sociale rammer for min prægraduate forskeruddannelse er blevet skabt af NIKKB og SDU. Specielt de sociale omstændigheder og den gode vejledning har i den grad været en hjælp for mig som eneste kiropraktiske prægraduatstuderende. Da jeg har været den første prægraduate forskerstuderende i 5 år, har vi af og til manglet nogle tidligere erfaringer at trække på i forbindelse med nyopstående problemer. Min redning har været det fleksible og ressourcestærke miljø, som NIKKB og SDU har bidraget med. Uden denne støtte var jeg kørt sur i det. Forløbet har givet mig mulighed for virkelig at afprøve mine forskerambitioner. Fordi jeg selv har været inddraget i samtlige facetter af forskningsprojektet, har jeg fået forståelse for, hvad der kræves af både forskere og forskningsmiljøet. Der er mange ting, som skal gå op i en større enhed, for at et projekt lykkes. Kiropraktorstudiet og forskeruddannelsen har kørt parløb i afslutningsfasen af min uddannelse. Et parløb som til tider har givet visse koordineringsmæssige gnidninger. Det viste sig dog hurtigt, at de fleste problemer blev løst med hjælp af mine samarbejdspartnere samt en god del tålmodighed. har jeg virkelig fået styrket min rygrad og identitet som kiropraktor og forsker. Jeg føler mig privilegeret over at have fået muligheden for at prøve at være fuldtidsforsker. Ydermere har det været spændende at være en del af en forskningsenhed i en tid, hvor vi kiropraktorer forskningsmæssigt får mere og mere indflydelse både nationalt og internationalt. At NIKKB, SDU samt OUH på sigt bliver ført yderligere sammen, gør ikke fremtiden mindre spændende. Jeg må indrømme, at jeg trods det, til tider, sure slid har fået blod på tanden, hvad angår forskning. Vi er inde i en rivende udvikling, som jeg gerne vil være en del af på sigt. Først vil jeg dog være kiropraktor, hvilket jeg forhåbentlig bliver til sommer Hvis du er interesseret i at høre nærmere om NIKKB s forskerspire-midler, kan du kontakte instituttet Produktet af mit forskningsprojekt er ikke kun min afhandling, artiklen samt forsvaret af mit prægraduate forskningsprojekt. Fra deltagelse i projektarbejdet samt deltagelse i forskningsseminarer, -kongresser og studenterforskningsarrangementer 12

11 Nordic Chiropractors Research Forum Styrkelse af forskningen i norden Af Henrik Wulff Christensen Ny forskningsleder på NIKKB INordic Chiropractors Research Forum (NCRF) arbejder vi på at styrke det fælles nordiske forskningssamarbejde. Opgaverne i forummet er at: afholde netværksmøder som skal stimulere og generere forskningsideer Alt i alt en meget positiv, inspirerende og konstruktiv dag, hvor ph.d.-netværket blev styrket og udbygget i det nordiske samarbejde. Næste møde i forummet afholdes i september Læs mere: afholde informationsmøder omkring forskning sikre et samlet kendskab til de nordiske landes forskningsmiljøer afholde workshops med forskningsindhold I 2008 blev 2nd Annual Research Assembly of the Nordic Chiropractors Research Forum afholdt på NIKKB i Forskerparken i Odense. Årets tema var fremlæggelse af aktuelle ph.d.-projekter i de nordiske lande, således at vi fik mulighed for at stifte bekendtskab med alle ph.d.-projekterne og dermed netværke på tværs af projekter og landegrænser. I alt var der 13 potentielle ph.d.-projekter i de nordiske lande, da vores forum mødtes, og ud af disse var ni repræsenteret. Variationen i ph.d.-emnerne siger en del om den bredde, som ph.d.-forskningen repræsenterer. Der var indlæg omkring lændesmerter og graviditet, smerteopfattelsen hos kroniske rygpatienter, modic forandringer ved lændesmerter, optagelsesprocessen ved kiropraktorstudiet, lænderygpatienter og maintenance care, EMG og lændesmerter, diagnostik og behandling af hofteartrose og endelig brystsmerter uden hjertesygdom. Kiropraktor anno Historisk kuriositet fra NIKKB s samling 13

12 efteruddannelsen 2008: nyheder, forbedringer og nye ansigter Af Claus Dam Nielsen Efteruddannelseschef på NIKKB Det har været et år med mange nyheder på efteruddannelsesfronten. På personalesiden stoppede vores tidligere efteruddannelseschef Eva Lysgaard i foråret 2008, men fortsatte på konsulentbasis, indtil jeg besatte stillingen 1. september. Heldigvis indvilligede Eva i at fortsætte som efteruddannelseskonsulent sammen med Kent Højer Kristensen og Nanna Sønderkær, hvilket har skabt en rigtig god overlevering. Nyt tilmeldingssystem År 2008 har også budt på nyheder på den mere administrative side. Det er blevet til et helt nyt og mere intuitivt og velkendt tilmeldingssystem, der udgår fra NIKKB s hjemmeside. Tilmeldingen foregår nu online, og det har bragt en masse fordele med sig. Den største fordel er den markant mindre administration forbundet med tilmelding, idet alt nu foregår elektronisk. Registreringerne foretages af kursisterne, og herefter kan der automatisk hentes lister til brevfletning, udskrivning af hotellister osv. Samtidig er det lettet en del i bogføringen, idet vi ikke længere skal udskrive og sende fakturaer. Dette sker automatisk, og med indførelsen af online betaling med betalingskort i løbet af 2009 bliver systemet fuldendt. Tilmeldingssystemet bliver også udbygget med et evalueringsmodul, der giver os den kæmpe fordel, at kursisternes evalueringer for fremtiden lagres elektronisk med mulighed for at oprette krydstabeller og lave statistik. Dette vil i fremtiden sikre bedst mulig læring og udvikling af kurserne. Sidst men ikke mindst udbygges online tilmeldingssystemet med et brugermodul, der gør det muligt for de enkelte kiropraktorer, via NIKKB s hjemmeside, at logge ind på deres egne sider, hvorfra de kan ændre personlige oplysninger og få en oversigt over, hvilke kurser de har deltaget i. Disse data kan bruges til sundhedsdatanetværket sundhed.dk, hvor interesserede patienter kan se, hvilke kurser deres kiropraktor har deltaget i. Det har som sagt været en stor lettelse for os at få gjort tilmeldingerne elektroniske, og det har givet os en rigtig god mulighed for at fokusere på en hel masse nye tiltag, der vil blive en realitet i Kurserne har budt på 16 kurser af høj faglig kvalitet. Inden for det diagnostiske område har der været kurser i ultralydsskanning af ekstremiteternes store led, og der har været et kursus i radiologi med Terry Yochum, forfatteren til Essentials of skeletal radiology. Vedrørende kurser med fokus på behandlingsteknikker, har vi haft stor fokus på ekstremitetsbehandling, først med et tværfagligt skulderkursus med undervisning af overlæge på en ortopædkirurgisk afdeling Michael Krogsgaard, hvis speciale er skulderlidelser, samt fysioterapeut Peter Rheinlænder, der blandt andet er underviser på Fagforum for muskuloskeletal fysioterapi. Derudover har der været to meget velbesøgte og roste kurser i hhv. over- og underekstremitetsbehandling med de to norske kiropraktorer Atle Aarre og Atle Torstensen. Det er absolut ikke sidste gang, vi ser noget til disse to undervisere. Vi har de senere år haft en kursusrække, der involverer nålebehandling i form af dry needling og akupunktur. I 2008 har vi afholdt en del opfølgende kurser og et enkelt begynderkursus i akupunktur. Det sidste opfølgende kursus i akupunktur vil blive afholdt i foråret 2009, hvorefter denne kursusrække vil holde en pause, da behovet for nye kurser ser ud til at være udtømt. Så har 2008 også budt på en masse træning og idrætskiropraktik. Det startede med et velbesøgt debatmøde om idrætskiropraktik, som NIKKB arrangerede i samarbejde med DKF s sportsudvalg. Vi har også af flere omgange haft besøg af den canadiske kiropraktor Michael Mancini, der med sin kæmpe viden og meget grundige tilgang til funktionel træning har vejledt mange kiropraktorer ud i denne særlige træningsmetode. Der har været fuldt booket på kurserne, og der er allerede overbooket på Michaels skulderkursus i foråret I slutningen af året blev der afholdt et kursus generelt i styrke, konditionsog stabilitetstræning. Turnusåret Turnusåret har budt på 12 onsdagsmøder og 3 turnusweekender. Der har i gennemsnit deltaget 21 turnusassistenter pr. møde. Den 13. november 2008 blev der afholdt møde for tutorerne med i alt 15 deltagende. 14

13 røntgenenheden på NIKKB: 2008: Et år præget af digitalisering Af Peter Grøn Ansvarlig fysiker i røntgenenheden på NIKKB Arbejdet i røntgenenheden på NIKKB har i 2008 været præget af overgangen fra den konventionelle brug af røntgen til den digitale tidsalder. En stor del af de klinikker, der før har benyttet røntgenfilm, valgte i 2008 at skifte til digital radiologi med de fordele dette medfører for den enkelte klinik. Røntgenenheden har derfor brugt en stor del af 2008 til at rådgive klinikkerne om indkøb og kontrol af røntgenudstyr. Kontrol af digitale røntgenanlæg Det har dog vist sig, at de beskrivelser, som klinikkerne hidtil har benyttet i forbindelse med de lovpligtige konstanskontroller ikke passer med de moderne digitale røntgenanlæg. Røntgenenheden har derfor i slutningen af 2008 udarbejdet et sæt nye, der er rettet mod de digitale røntgenanlæg. Beskrivelser af de nye kontroller er sendt til Sundhedsstyrelsen med henblik på godkendelse. Røntgenenheden vil sende de nye beskrivelser til klinikkerne, så deres kvalitetshåndbog kan blive opdateret. Måling af patientdoser 2008 var også året, hvor flere klinikker oplevede problemer med hensyn til måling af patientdoser. Ifølge gældende lovgivning skal kiropraktorerne hvert andet år måle patientdoser og sammenligne disse med de referencedoser, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen. Målingerne er siden starten af fysikerordningen i 2000 udført ved brug af tabletter, der indtil nu regelmæssigt er blevet leveret af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har dog i efteråret 2008 meddelt røntgenenheden, at de ikke længere kan levere denne service til kiropraktorerne i Danmark. Røntgenenhedens ansvarlige fysiker er derfor nu i gang med at få beskrevet og godkendt nye metoder til måling af patientdoser. Det har været vigtigt for røntgenenheden, at de nye metoder ikke må være vanskeligere at benytte end de nuværende metoder. Etablering og opstart af KirPACS Et af de nye tiltag fra røntgenenheden i 2008 var etablering af KirPACS, der er en server, der er beregnet til lagring af digitale røntgenbilleder. Røntgenenheden besluttede i 2007 at påbegynde arbejdet med etablering af en sådan server. Baggrunden var en række tilfælde, hvor kiropraktorer i Danmark nær havde mistet deres digitale røntgenbilleder. KirPACS serveren er leveret af AGFA og er identisk med de systemer, der i dag benyttes på de danske sygehuse. KirPACS drives af NIKKB og er placeret under sikre forhold hos it-afdelingen på Syddansk Universitet. Ved udgangen af 2008 var de første klinikker allerede koblet sammen med KirPACS via det sikre Sundhedsdatanet, og flere klinikker kommer hele tiden til. Det er røntgenenhedens ønske, at så mange klinikker som muligt kobles på KirPACS, da dette sikrer, at klinikkerne lever op til gældende lovgivning med hensyn til journalisering af patientdata. Røntgenkonsulenten De klinikker, der i dag er digitaliseret, og som er koblet sammen med KirPACS, er også i den situation, at de langt nemmere kan sende deres røntgenbilleder til røntgenkonsulenten. Røntgenkonsulenten er på nuværende tidspunkt allerede koblet på KirPACS og kan via denne modtage digitale røntgenbilleder fra de tilknyttede klinikker med henblik på vurdering af billedkvalitet mm. Røntgenkonsulenten modtog i 2008 et par hundrede henvendelser fra kiropraktorer, der primært havde spørgsmål i forbindelse med nyinvesteringer i røntgenudstyr eller spørgsmål om opkobling til KirPACS på NIKKB. Desuden har der været meget opmærksomhed omkring tilskud til digitalisering, og puljen på 100 tilskud er netop opbrugt. Røntgenkonsulenten deltager sammen med DKF, DSKKB, Dansk Radiologisk Selskab, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet i Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik hos kiropraktorer, der frem til næste overenskomstforhandling skal komme med anbefalinger omkring håndteringen af billeddiagnostik i kiropraktorpraksis. I 2009 vil der være fokus på NIKKB s billedserver, Kir- PACS, og udbredelse af brugen heraf, med de mange fordele der følger for dansk kiropraktorpraksis. KirPACS Læs mere: 15

14 projektredegørelser og formidling note til læseren I den følgende del af årsberetningen finder du henholdsvis projektredegørelser og oversigt over de enkelte forskeres formidlingsaktiviteter. Der er i dette års beretning 22 projektredegørelser samt 8 forskeres formidlingsaktiviteter. Forskere med tilknytning til NIKKB er markeret med fed skrift. Siden 2007 er følgende forskningsprojekter afsluttet og indgår ikke længere i årsberetningen: Mærk Ryggen. Kan kiropraktorer blive enige om, hvad de mærker, og betyder det noget? Ryg- og nakkesmerter hos ældre og gamle Morfologi og patoanatomi af halscolumnas facetled hos trafikdræbte specielt med henblik på whiplashtraumet - Et patoanatomisk og billeddiagnostisk studie, ph.d.-studie I slutningen af årsberetningen er der en oversigt over instituttets økonomiske hovedtal for 2008 samt en oversigt over NIKKB s medarbejdere og bestyrelse. Fortsat god læsning. 16

15 projektredegørelse Maintenance care, forebyggende behandling, vedligehold, sundhedsfremme, eftersyn? - Hvad betyder disse begreber i kiropraktorpraksis, og hvordan bliver de brugt? Projektbeskrivelse Projektets forskningsspørgsmål er: 1. Hvad er de danske kiropraktorers generelle opfattelse af maintenance care (formål og rationale, indhold, forløb)? 2. Hvilke faktorer påvirker de danske kiropraktorers brug af maintenance care? 3. Hvad er de danske kiropraktorers egen opfattelse af omfanget af maintenance care? 4. Hvad er omfanget af maintenance care, objektivt målt, blandt de danske kiropraktorer? 5. Bliver maintenance care iværksat på foranledning af kiropraktor, patient eller begge i Danmark og Norge? 6. Hvad er de danske kiropraktorpatienters opfattelse af maintenance care (formål og rationale, tilfredshed, indhold og forløb)? 7. Hvilke faktorer er det, som karakteriserer de danske maintenance care -patienter? Deltagere Charlotte Leboeuf-Yde, forskningsleder på NIKKB, forskningsprofessor på Syddansk Universitet, Odense og RygForskningsCentret, Ringe, kiropraktor, MPH, ph.d. Lise Hestbæk, seniorforsker på NIKKB, lektor på Syddansk Universitet, Odense, kiropraktor, ph.d. Dorthe Olsen, kiropraktor Baggrundsgruppe af kiropraktorer med Bodil Prag Andersen som tovholder FINANSIERING Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse publikationer Leboeuf-Yde C, Hestbaek L. Maintenance care in chiropractic - what do we know? Chiropractic & Osteopathy 2008 May 8;16(1):3. En profil af udvælgelsen af maintenance care -patienten begynder at tegne sig som en person med længerevarende rygproblemer, med gode behandlingsresultater. Brugen af maintenance care er afhængig af kiropraktorens uddannelsessted og slet ikke så almindelig, som mange tror. I Danmark er det kiropraktoren, der for en stor del bestemmer, om en patient skal til maintenance care -behandling eller ej, mens patienten har mere at skulle have sagt i Norge. Projektet følger tidsplanen. De fleste delprojekter er i artikelskrivningsfasen eller analysefasen, mens et enkelt stadig er i dataindsamlingsfasen. Der er i 2008 udarbejdet en systematisk litteraturgennemgang. Det er vigtigt, at man tester effekten af maintenance care, men inden man kan gøre dette i et randomiseret kontrolleret klinisk studie, er det vigtigt, at man først definerer begrebet og undersøger, hvordan det bliver brugt, af hvem og på hvilken type patienter. NIKKB forsker i forebyggende kiropraktiske behandlinger 17

16 projektredegørelse Chiropractic care in persistent and recurrent low back pain? Projektbeskrivelse Projektets forskningsspørgsmål er: 1. Hvad er de svenske kiropraktorers generelle opfattelse af maintenance care (formål og rationale, indhold, forløb)? 2. Hvilke faktorer påvirker de svenske kiropraktorers brug af maintenance care? 3. Hvad er de svenske kiropraktorers egen opfattelse af omfanget af maintenance care? 4. Hvad er det daglige symptomforløb hos svenske kiropraktorpatienter med tilbagevendende rygproblemer? Resultaterne i det svenske studie styrker fundene i det danske studie. Derudover har man fået et mere detaljeret indblik i, hvordan kiropraktorer udvælger deres maintenance care -patienter. Dette er et ph.d.-projekt, der gennemføres på Karolinska Instituttet i Stockholm. Projekterne fordeles mellem artikelskrivningsfasen, analysefasen, dataindsamlingsfasen og planlægningsfasen. To artikler er publiceret i Det er vigtigt, at man verificerer resultaterne af ét studie i mindst ét andet studie og i en anden studiepopulation. Deltagere Iben Axén, Karolinska Instituttet, Stockholm, kiropraktor, ph.d.-studerende Irene Jensen, Personskadeavdelningen, Karolinska Instituttet, Stockholm, professor Charlotte Leboeuf-Yde, forskningsleder på NIKKB, forskningsprofessor på Syddansk Universitet, Odense og RygForskningsCentret, Ringe, kiropraktor, MPH, ph.d. NIKKB forsker i vedvarende og gentagne lændesmerter FINANSIERING Projektet finansieres med midler fra Karolinska Instituttet 18

17 projektredegørelse Risks and benefits with chiropractic treatment of the neck. A Dutch multicenter outcome study Projektbeskrivelse Projektets forskningsspørgsmål er: 1. Hvilke negative reaktioner registreres efter nakkebehandling hos kiropraktor? 2. Hvad er de positive behandlingsresultater efter nakkebehandling hos kiropraktor? 3. Hvordan er relationen mellem risk and benefit efter nakkebehandling hos kiropraktor? 4. Hvilke er prædiktorerne for negative reaktioner efter nakkebehandling hos kiropraktor? 5. Hvilke er prædiktorerne for positive behandlingsresultater efter nakkebehandling hos kiropraktor? Relationen mellem risk and benefit falder klart ud til fordel for benefit, da der er registreret hovedsagelig lette reaktioner efter behandling og ingen reaktion af alvorlig grad. Et antal prædiktorer for behandlingsresultat er identificeret. Disse adskiller sig fra hinanden, afhængigt af definitionen på forbedring (smerte eller dysfunktion), dog viser det sig, at kronicitet generelt er en dårlig prognostisk faktor. MPH, ph.d. FINANSIERING Projektet finansieres eksternt med midler fra ECU og VU Universitet. Publikationer Rubinstein SM, Leboeuf-Yde C, Knol DL, de Koekkoek TE, Pfeifle CE, van Tulder MW. Predictors of a favourable outcome in patients treated by chiropractors for neck pain. Spine 2008;33(13): Rubinstein SM, Leboeuf-Yde C, Knol DL, de Koekkoek TE, Pfeifle CE, van Tulder MW. Predictors of Adverse Events Following Chiropractic Care for Patients with Neck Pain. J Manipulative Physiol Ther 2008;31(2): Projektet, som er et ph.d.-studium gennemført på VU Universitet i Amsterdam, er godkendt til ph.d.- graden, og flere artikler er blevet publiceret. Der hersker mange fordomme omkring manipulationsbehandling af nakken. Det er derfor vigtigt, at man undersøger både de positive og negative aspekter af denne behandling. Det er også vigtigt, at man identificerer faktorer, som kan forudsige, hvilke patienter som kan forvente en god, og hvilke patienter som kan forvente en dårlig effekt af behandlingen. Dette studie er det første af denne type på nakke, og det bliver en god base for fortsat forskning på området. Deltagere Sidney Rubinstein, VU Universitet, Amsterdam, DC, ph.d.-studerende Maurits van Tulder, VU Universitet, Amsterdam, kiropraktor Charlotte Leboeuf-Yde, forskningsleder på NIKKB, forskningsprofessor på Syddansk Universitet, Odense og RygForskningsCentret, Ringe, kiropraktor, NIKKB undersøger risk and benefits i forhold til nakkesmerter 19

18 projektredegørelse Forekomst og konsekvenser af smerter i rygsøjlen en omfattende analyse baseret på mere end danske tvillinger Projektbeskrivelse Der findes talrige videnskabelige publikationer, der handler om smerter og konsekvenser af smerter i rygsøjlen. Imidlertid er næsten alle baseret på mindre og meget forskellige grupper af deltagere, og definitionerne af smerter og konsekvenser varierer meget fra undersøgelse til undersøgelse. Derfor har vi i dag ikke et samlet overblik over forekomsten og konsekvenserne af smerter i alle regioner af ryggen over et stort aldersspænd. I samarbejde med Det Danske Tvillingregister har vi derfor iværksat en omfattende analyse af oplysninger om ryg- og nakkesmerter og deres konsekvenser hos mere end danske tvillinger. Gennem detaljerede analyser vil vi for første gang få et samlet overblik over: publikationer Leboeuf-Yde C, Jensen J, Fejer R, Kyvik KO, Hartvigsen J. Pain in the lumbar, thoracic or cervical regions: Do age and gender matter? A populationbased study of 34,902 twins years of age. Antaget til publikation. Hartvigsen J, Jensen J, Vach W, Iachine I, Fejer R, Kyvik KO, Leboeuf-Yde C. Heritability of spinal pain and consequences of spinal pain. A comprehensive genetic epidemiologic analysis using a population based sample of 15,328 twins aged Antaget til publikation. Om smerter i de forskellige regioner i ryggen er forskellige eller måske ligner hinanden Om smerter i de forskellige dele af rygsøjlen har forskellige konsekvenser Hvilke faktorer der forklarer disse ligheder og forskelligheder Deltagere Jan Nielsen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Odense, ph.d.-studerende. René Fejer, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense, studielektor, ph.d. Kirsten Ohm Kyvik, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Odense, institutleder, lektor, ph.d. Werner Vach, statistiker på NIKKB, professor på Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Odense, ph.d. Charlotte Leboeuf-Yde, forskningsleder på NIKKB, professor på Syddansk Universitet, Odense og Ryg- ForskningsCentret, Ringe, kiropraktor, MPH, ph.d. Jan Hartvigsen, seniorforsker på NIKKB, professor på Syddansk Universitet, Odense, kiropraktor, ph.d. NIKKB har siden 2002 forsket i smerter i rygsøjlen baseret på tvillingestudier FINANSIERING Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse, NIKKB og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 20