UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

Transkript

1 UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere dialog med kommunen og flere infomøder. De deltagende ved bordene lagde vægt på, at kommunen skal: Tænke nyt. Stille rimelige krav. Udbyde ensartede opgaver samlet. Øge antallet af udbud med prækvalifikation. Skabe rum for samarbejde mellem SMV er og store virksomheder. Bruge alternative konkurrenceparametre end pris fx driftsomkostninger, totaløkonomiske beregninger, service, lærlinge etc. Overveje at gøre en ekstra indsats for socialt udsatte i udbud. Overveje at favorisere københavnske virksomheder. Etablere en udbudsservice, hvor forvaltningerne lægger deres udbud ind, og virksomhederne kan melde sig til et nyhedsbrev. I forbindelse med partnerskaber, blev der lagt vægt på: Udbud skal gøres mere attraktive for små og mellemstore virksomheder, så det er nemmere at indgå partnerskaber. Der skal være mulighed for at opdele udbuddene, så små virksomheder kan byde ind. Partnerskaber/konsortiedannelser er ikke altid at foretrække, idet de kan være tidskrævende og besværlige at indgå i for SMV er. Ved drøftelse af udbudsprocessen blev det fremsat, at man bør lave funktionsudbud med ambitioner. Der skal generelt laves flere funktionsudbud. Der bør være mere fleksibilitet i udbuddene. Der efterspørges mere transparens og dialog med kommunen, inden opgaverne kommer i udbud. Små virksomheder følger ikke med i de udbud, kommunen udbyder. Udbudene taler ofte mere til større virksomheder, der har en struktur til at sætte sig ind i og udarbejde udbudsmateriale. 1

2 INTERNATIONALISERING Ved bordene med temaet internationalisering blev der drøftet, hvad virksomheder og Københavns Kommune kan gøre i fællesskab for at tiltrække og fastholde internationale specialister og talenter. Det blev også drøftet, hvad der skal til for, at flere internationale virksomheder etablerer sig i København, og hvordan Københavns internationale tiltrækningskraft kan styrkes. Der var generel enighed om behovet for flere internationale medarbejdere men også, at der skal sikres et større udbud af internationale virksomheder. København bør satse på sine særlige førerpositioner inden for IT, kreative erhverv og teknologi. Det blev drøftet, at en af udfordringerne i forhold til internationalisering er et højt skattetryk, mangel på internationale skoler og københavnernes stammekultur, som er svær at komme ind i. Grundlæggende er udfordringen at få det nationale, regionale og kommunale niveau til at spille sammen. Der var udbredt enighed om, at International House er et godt eksempel på samarbejde mellem de forskellige niveauer. De deltagende ved bordene, lagde vægt på at kommunen skal: Markedsføre København som et godt sted at bo og leve. Tilbyde den samlede pakke for familien i form af gode internationale skoler, job til ægtefællen, information på engelsk etc. Holde fokus på, hvordan der kan gøres mere for internationale medarbejdere og for, at de bliver i København og gør karriere. Samarbejde med omegnskommunerne og Stockholm og Hamborg. Udnytte Femern Bælt forbindelsen og skabe et samarbejde mellem København og Hamborg om vækst, innovation og beskæftigelse. Øge brugen af key account managers for større, internationale virksomheder. Blive bedre til at samarbejde om at skaffe jobs til internationale studerende før de forlader landet. Sikre tilgængelighed og bruge lufthavnen som reklamesøjle for at arbejde og drive virksomhed i København. Tiltrække hovedsæder, da dette medfører internationalisering af en række understøttende forretningsområder såsom advokat- og bankbranchen etc. Virksomheder og deres hovedkontorer vil ofte placere sig steder, hvor der er andre større virksomheder. Lave analyser, af hvorfor virksomhederne vælger at etablere deres regionale hovedsæde i Stockholm frem for København. 2

3 STRATEGISK BYUDVIKLING Ved bordene hvor der blev drøftet strategisk byudvikling, blev det drøftet om København skal kunne rumme alle typer virksomheder, hvordan vi indretter byen, så infrastrukturen tilgodeser både pendlere og erhvervsliv, samt udviklingen af en grøn by, der er attraktiv at bo i og befolkningstilvækst. Generelt var hovedbudskabet, at der ønskes fleksibilitet i planlægningsrammerne f.eks. parkeringsnormer, boligstørrelser, anvendelsessammensætning og udførelse af vejarbejder, særligt i forhold til lokalplaner. Kommunen bør tage stilling til, hvad der skal udvikles og hvilke områder. Der var enighed om, at man skal undgå døde områder og sikre byliv og detailhandel. Der blev drøftet, hvorvidt København fortsat skal kunne rumme alle typer virksomheder. Budskabet var, at det er nødvendigt at vælge noget fra og finde nogle typer af virksomheder, man satser på. Samtidig skal der også tages hånd om de eksisterende produktionsvirksomheder, som gerne vil blive i København, men som har vanskeligt ved at finde egnede lokaliseringer f.eks. i forbindelse med udvidelser. Det blev drøftet, hvordan man kan indrette infrastrukturen så man tilgodeser både pendlere, erhvervsliv og støtter udviklingen af en grøn by. Der bør være bedre planer for trafikafviklingen. Der skal være en respekt for de folk i småerhverv, som kører rundt i byen til hverdag med leverancer. Fremkommelighed og parkeringsforhold er vigtige for at reducere søgetiden, når man skal hjem til daglig. Tilrettelægge vejarbejder bedre og afvikle det hurtigere. Sikre dialog med berørte parter i forbindelse med anlægsarbejde. Lave flere grønne cykelstier og flere parkeringspladser, da det er godt at dele trafikformerne. Sikre parkeringspladser til folk, der vil betale for det. Udvikle digitale trafikløsninger. Sikrer attraktive boliger for at sikre befolkningstilvækst. Der kan være behov for mindre boliger og for, at der slækkes på minimumskravet i m2. Tænke regionalt frem for kommunalt når man planlægger og udvikler. I forhold til planlægning bør man se på mulighederne for at udvikle en overordnet planinstans så som Hovedstadens Udviklingsråd. Ensrette planlægning på tværs af kommunegrænser og sikre balancen mellem det frie initiativ og nødvendige begrænsninger. 3

4 UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ved bordet om uddannelse og beskæftigelse blev det drøftet, hvordan vi sikrer, at udbuddet af arbejdskraft matcher de københavnske virksomheders behov. Desuden var der en drøftelse af, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentrene kan styrkes, samt hvad kommunen kan gøre for at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Generelt blev det fremhævet, at der bør være en bedre sammenhæng mellem virksomhedsbehov og uddannelsesudbud. Der blev pointeret, at der er behov for både kloge og dygtige hænder. Synliggøre hvilke uddannelsestilbud der eksisterer, så de unge har mulighed for at vælge den uddannelse, der passer til dem og til det arbejdsmarked, de uddanner sig til. Sikre at der er praktikpladser til de studerende. Her har både kommunen, uddannelsesinstitutioner og virksomhederne et ansvar, og der skal samarbejdes om at løfte dette ansvar. Sikre bedre vejledere, der kan bistå de unge med at komme på rette vej. Have fokus på forældreindsatsen og -ansvaret i forbindelse med at få unge i uddannelse. Sikre at kommunale virksomhedskonsulenter har branchekendskab. Etablere branchesamarbejde. 4

5 ERHVERVSSERVICE Ved bordene om erhvervsservice blev det drøftet, hvad der er god kommunal erhvervsservice. Der blev også spurgt til, hvordan kommunen bedst sikrer, at den kommunale erhvervsservice og kommunens rolle som offentlig myndighed bedst matcher virksomhedernes behov, samt hvilke omkostninger forbundet med at etablere sig og udøve virksomhed i kommunen, der har størst betydning for virksomhederne. Den overordnede konklusion var, at der fortsat er tendens til silotankegang i kommunen. Dette gælder både internt i kommunen og i kontakten til virksomhederne. Der er sket en forbedring, men der er stadig eksempler på, at man sendes rundt i kommunen og efter 6. omstilling ender der, hvor man startede. Udvikle en samarbejdskultur, både internt i kommunen og med virksomhederne. Øge brugen af key account funktionen. Lave et frit svævende forvaltningsuafhængigt Københavns Erhvervsservice, som kan arbejde på tværs af forvaltninger og centre. Professionalisere de personlige relationer, så det er mindre tilfældigt, om man får god service. Sikre faste procedurer og kommunikere og forventningsafstemme med virksomhederne. Etablere fælles mål og KPI er. KPI erne kunne fokusere på sagsbehandlingstid, kundetilfredshed og evnen til at løse sagen. Øge fokus på kommunikation og formidling af initiativer, der har direkte indvirkning på erhvervslivet. Sikre en bedre hjemmeside med en overskuelig struktur. Etablere en velkomstproces for nye virksomheder i kommunen. Lære af andre kommuner - både store som små. Understøtte en samarbejdskultur mellem små og store virksomheder. Yde differentieret service. Der er virksomheder, som har en stærk track-record. Dem skal der bruges færre ressourcer på og vises større tillid. Omvendt har first-timere behov for mere hjælp. Øge helhedsorienteret planlægning. 5

6 IVÆRKSÆTTERI Ved bordet om iværksætteri blev der drøftet, hvad kommunen skal fokusere på for at understøtte vækst og innovation i københavnske virksomheder. Desuden blev det drøftet, hvilke muligheder virksomhederne ser i at have en stærk vækstiværksætterkultur i København, samt om der skal fokuseres på bredden af iværksættere eller særlige brancher og klynger med vækstpotentiale. Det blev også drøftet, hvordan man bedst understøtter en stærkere iværksætter- og risikokultur i København, fx hos unge. Generelt blev det bemærket, at Københavns Kommune bør fokusere mere på innovative indkøb, og der bør være en større risikovillighed ved valg af leverandører. København bør være en hub for impact virksomheder og investeringer. Det er også vigtigt, at Københavns Kommune markedsfører tiltag til iværksættere. Det er et problem, at mange ikke kender til dem. Det kan generelt være svært at finde rundt i junglen af tilbud, så det skal gøres klart, hvem der tilbyder hvad, og der skal laves klare snitflader mellem de forskellige tilbud. Der er desuden ikke mange tilbud til eksisterende virksomheder. Der findes meget hjælp til iværksættere, men når virksomheden har været i gang et par år, er der ikke meget hjælp. Der kunne være hjælp til indkøb, rekruttering m.m. For at sikre at København er attraktiv for de unge, bør der være mere byliv som f.eks. Distortion og modeugen. Sikre nemmere adgang til kapital. Københavns Kommune kan hjælpe iværksættere med adgang til strukturfondsmidler og lignende støtteordninger. Sikre at nystartede virksomheder er momsfritaget de første år. Tage ansvar for at hjælpe iværksættere med at få projektmidler. Etablere netværk for nystartede virksomheder. Undervise i iværksætteri allerede i folkeskolen. 6