Lektor Pia Cort, Lektor Anne Larson,

Transkript

1 Uddannelse: Masteruddannelsen i Voksnes Læring og Kompetenceudvikling Modul: Modul 3, Læring og kompetenceudvikling i vidensamfundet ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Lektor Pia Cort, cort@edu.au.dk Lektor Anne Larson, anne@edu.au.dk Undervisere Lektor Pia Cort, cort@edu.au.dk Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, lohes@edu.au.dk Lektor Jens Erik Kristensen, jek@edu.au.dk Lektor Anne Larson, anne@edu.au.dk Lektor Søren Ehlers, ehlers@edu.au.dk Vejledere Lektor Pia Cort, cort@edu.au.dk Lektor Anne Larson, anne@edu.au.dk Lektor Søren Ehlers, ehlers@edu.au.dk Undervisningslokale Se timeplan: Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Se gældende studieordning: MA- STER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Voksnes_laering_og_kompetenceudvikling_- _gaeldende_fra_ pdf Prøveform/eksamen Se gældende studieordning: MA- STER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Voksnes_laering_og_kompetenceudvikling_- _gaeldende_fra_ pdf Tilrettelæggelsesform Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer, studenteroplæg, selvstudium, e-learning ( ) og vejledning. Studiegrupperne vil i forbindelse med undervisningen blive bedt om at holde korte oplæg for resten af holdet, som de har forberedt forud for den konkrete undervisningsgang samt til at fungere som opponent på en af de andre gruppers oplæg. Der op- 1 af 26

2 fordres desuden til at studiegrupperne aktivt diskuterer og forholder sig til de enkelte temaer og tekster. Vejledning og feedback Vejledningen er organiseret som en kombination af individuel vejledning på de enkelte opgaver, og kollektiv vejledning, der fremgår af undervisningsplanen. Evaluering Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultatet med de studerende på holdet. Kvantitativ evaluering foregår: 1. november 2017 Kvalitativ evaluering foregår: 22. november 2017 Litteratur Kompendium til modulet vil kunne købes på biblioteket i Emdrup. For yderligere information se her: studerende.au.dk/artsmaster. 2 af 26

3 Undervisningsplan - oversigt Dato Emne Underviser 1. seminar: Uddannelse og samfund en introduktion 7. september, Introduktion til modulet Anne Larson & Pia Cort Uddannelsens rolle i samfundet Pia Cort et teoretisk perspektiv 8. september, Livslang læring Anne Larson Fra voksenundervisning til voksnes læring. Norden som foregangsregion. Søren Ehlers 2. seminar: Global og europæisk policy 9. oktober, Globalisering Pia Cort Kollektiv vejledning Anne Larson 10. oktober, Politiske beslutningsprocesser Anne Larson og implementering Neoliberalisme, NPM og nye Pia Cort strømninger 11. oktober, Governmentality Jens Erik Kristensen PIAAC en introduktion og en Anne Larson analyse 12. oktober, Fællesforelæsning: Inklusion og Bente Jensen social innovation Foucault inspirerede policy analysestrategier Pia Cort 3. seminar: Kompetenceudvikling mellem makro og mikro 30. oktober, Bourdieu: felt, habitus og kapital Lotte Hedegaard- Sørensen Bernstein: pædagogiseringen af Pia Cort samfundet 31. oktober, Lipsky: Street level bureaucracy. Søren Ehlers Implementeringsprocessen og dens resultater Voksenuddannelsespolitik i Martin Grønbæk Jensen Danmark processer og interesser: et inside-outside perspektiv 1. november, Kollektiv vejledning Pia Cort Fremlæggelse af policy analyse Pia Cort & Anne Larson 4. seminar: Metode 21. november, Kvantitative data Anne Larson Kollektiv vejledning Anne Larson & Pia Cort & Søren Ehlers 22. november, Komparativ metode Pia Cort Opsamling på modulet Pia Cort & Anne Larson 3 af 26

4 Evaluering af modulet Anne Larson & Pia Cort 4 af 26

5 Session 1 Titel: Introduktion til modulet Dato og tidspunkt: 7. september kl til Undervisere: Anne Larson & Pia Cort De studerende vil blive introduceret til sociologisk og politologisk teori, samt konkrete eksempler på samfundsforhold af betydning for spørgsmålet om kompetenceudvikling. Sessionen har til formål at give de studerende en overordnet forståelse af, hvad der karakteriserer henholdsvis sociologiske og politologiske teorier og tilgange samt at give et overblik over modulets mål, indhold og arbejdsformer. Der vil desuden blive etableret studiegrupper til brug for resten af semesteret. Litteratur knyttet til undervisningen: Cort, P. & Brøgger, K. (2016) Forskning i og for uddannelsespolitik. Under udgivelse. Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s ). København: Hans Reitzels Forlag. De studerende forventes forud for undervisningen af have læst den litteratur, der er opført som knyttet til undervisningen, samt at have reflekteret over, hvad de anser for væsentligt i forbindelse med en studiegruppe. 5 af 26

6 Session 2 Titel: Uddannelses funktion i samfundet et teoretisk perspektiv Dato og tidspunkt: 7. september kl til 16 Underviser: Pia Cort I session 2 sættes fokus på, hvordan uddannelsens rolle har skiftet over tid og båret af forskellige interesser og samfundsmæssige formål. Vi undersøger uddannelses funktion i samfundet og forholdet mellem uddannelse og arbejdsdeling. Med udgangspunkt i Durkheim og Biesta diskuterer vi glidninger i uddannelses funktion fra dannelse til beskæftigelsesegnethed (employability). Litteratur knyttet til undervisningen: Biesta, G. (2011) God uddannelse i målingens tidsalder etik, politik, demokrati, Forlaget Klim. Kapitel 1: Hvad er uddannelse til for? pp Durkheim, E. (1950) Opdragelse, uddannelse og sociologi. Samfund. Introduktion af Peter Gamdrup, pp samt kapitel 3: Pædagogik og sociologi, pp De studerende forventes at have orienteret sig i den oplyste litteratur. Desuden noteres de forskellige motiver for uddannelse, der behandles i teksterne samt sammenlignes mellem de to teksters forståelse af uddannelse og dens funktion i samfundet. 6 af 26

7 Session 3 Titel: Livslang læring som begreb og fænomen Dato og tidspunkt: 8. september kl til Underviser: Anne Larson I undervisningen præsenteres og diskuteres begrebet livslang læring som henholdsvis et pædagogisk og et politisk begreb, ligesom der lægges vægt på betydningen af at skelne mellem forskellige forståelser af begrebet. Der ses på livslang læring som politisk begreb i transnationale organisationer som OECD, UNESCO og EU, ligesom det kobles til dansk voksenuddannelsespolitik. Litteratur knyttet til undervisningen Rasmussen, P. (2009). "Lifelong learning as social need and policy discourse". I: Dale, R. & Robertson, S. (eds.), Globalisation & Europeanisation in Education (85-99). Oxford, UK: Symposium Books. Rubenson, K. (2006). "Constructing the lifelong learning paradigm: competing visions from the OECD and UNESCO". I: Ehlers, S. (ed.), Milestones towards lifelong learning systems ( ). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Schuetze, H.G. (2006). "International concepts and agendas of lifelong lear- ning". Compare 36(3), I forbindelse med forberedelsen til lektionen forventes de studerende at reflektere over følgende spørgsmål: Hvilken rolle oplever I, at livslang læring spiller i den aktuelle danske uddannelsespolitik? Hvilken rolle oplever I, at livslang læring spiller i jeres praksis hvis nogen? 7 af 26

8 Session 4 Titel: Fra voksenundervisning til voksnes læring. Norden som foregangsregion Dato og tidspunkt: 8. september kl til 16 Underviser: Søren Ehlers I 1993 søgte Finland, Norge og Sverige om EU-medlemskab. Samtidig forsøgte 24 multinationale virksomheder gennem et systematisk lobby-arbejde at få EU til at udarbejde en europæisk strategi for voksenundervisning. Nordisk Ministerråd reagerede ved at nedsætte en tænketank. Formålet med denne lektion er at give de studerende kendskab til det politiske spil på makro-niveau samt viden om uddannelsestænkningen i de nordiske lande Litteratur: Nordisk Ministerråd (1995), Guldtavlerne i græsset. Livslang læring for alle. Rapport fra en tænketank. København: Nordisk Ministerråd (pp ). Ehlers, S. (2006), The decline and fall of folkeoplysning and adult education. In: Identity education, and Citizenship Multiple Interrelations. Frankfurt am Main: Peter Lang Publishers (pp ). Forslag til supplerende læsning: Ehlers, S. et al. (2012), Effektive strategier for livslang læring i de nordiske lande. København: Nordisk Ministerråd. Læsestoffet omfatter et dokument og en videnskabelig artikel. Det anbefales at læse dokumentet først og undervejs notere de spørgsmål, der opstår under læsningen. Derefter kan du søge efter svar i artiklen. 8 af 26

9 Session 5 Titel: Globalisering Dato og tidspunkt: 9. oktober kl til Underviser: Pia Cort Undervisningen vil bestå i en præsentation af teorier om globalisering, de bagvedliggende antagelser og ideologier, samt diskussion af, hvad det indebærer for voksenuddannelsesområdet. Desuden inddrages konkrete eksempler på transnationale organisationers indflydelse på dansk uddannelsespolitik. Litteratur: Axford, B. (2013) Theories of Globalization. Polity Press, pp Rizvi, F. & Lingard, B. (2010). Perspectives on globalization and globalizing educating policy analysis. In Globalizing Education Policy. New York: Tyler & Francis, pp Supplerende litteratur Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies. European Educational Research Journal 6(1), De studerende forventes at have læst teksten og i den forbindelse have reflekteret over, hvilke konsekvenser en øget globalisering har for deres praksis. 9 af 26

10 Session 6 Titel: Kollektiv vejledning Dato og tidspunkt: 9. oktober kl til 16 Underviser: Anne Larson 10 af 26

11 Session 7 Titel: Politiske beslutningsprocesser og implementering Dato og tidspunkt: 10. oktober kl til Undervisere: Anne Larson Der tages udgangspunkt i beslutningsprocesteori med primært fokus på teorier om beslutningsprocesser præget af uklarhed og policy netværk. Desuden præsenteres forskellige tilgange til analyse af implementering af policy. Litteratur knyttet til undervisningen: Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Modern Democracies (s. 1-24, ). Washington, D.C.: Georgetown University Press Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of European Public Policy, 15(4), Forslag til supplerende læsning: Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evidence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The Economic and Social Review, 37(3), Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics, 69(1), De studerende forventes at have læst de to tekster af Zahariadis samt at have reflekteret over: Hvordan de i deres praksis er underlagt forskellige former for policy Hvorfra denne policy kommer I hvilket omfang der er sammenhæng mellem de politiske mål og virkeligheden i deres praksis 11 af 26

12 Session 8 Titel: Neoliberalisme, NPM og nye strømninger Dato og tid: 10. oktober kl til 16 Underviser: Pia Cort New Public Management (NPM) spiller en væsentlig rolle for offentlig politik i det aktuelle danske samfund også inden for uddannelsespolitikken. Den neoliberale teori/ideologi, som ligger til grund for NPM, vil blive præsenteret og diskuteret, ligesom eksempler på NPM i den offentlige sektor vil blive præsenteret og diskuteret. Endvidere vil undervisningen komme ind på velfærdsstatens udfordringer, statens ændrede rolle samt glidninger i NPM som følge af den stigende kritik af styringsregimet. Litteratur: Pedersen, O.K. (2011) Konkurrencestaten. Hans Reitzel. Kapitel 2: Institutionel konkurrenceevne, pp Petersen, Anders (2016) Præstationssamfundet. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 3: Præstationsindividets strabadser et liv i ubestemthed, pp Willig, R. (2016) Afvæbnet kritik. Hans Reitzel. Kapitel 8: Neoliberal markedscensur, pp Forslag til supplerende læsning: Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governan- ce: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejdsrapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen. Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3), Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Public Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research. Score Rapportserie; 2000:4. Læs Ove Kaj Pedersen med henblik på at forstå baggrunden for fremkomsten af neoliberalisme og New Public Management. Læs Willig med henblik på at forstå konsekvenserne for professionerne ved indførelse af NPM i den offentlige sektor. Læs Anders Petersen med henblik på at forstå konsekvenserne for det enkelte individ og herigennem forholdet mellem samfund og individ. Overvej om du i din egen praksis kan finde eksempler på NPM. 12 af 26

13 Session 9 Titel: Guvernementalitet fra homo eoconomicus til investering i human kapital Dato og tid: 11. oktober kl til Underviser: Jens Erik Kristensen Der redegøres for Foucaults anliggender og forholdet mellem de tre historisk-analytiske problematikker, der kronologisk danner omdrejningspunkterne i Foucaults forfatterskab og tænkning: Hvad er viden, hvad er magt og hvad vil det sige at blive gjort til og/eller gøre sig til subjekt gennem viden, magt, ledelsesteknologier og selvteknologier? Der vil kort blive redegjort for Foucaults historiske og samtidsdiagnostiske analysestrategier (historisk epistemologi, arkæologi, genealogi). I forlængelse heraf vil især den sene Foucaults begreb om og historisk-genealogiske analyser af guvernmentalitet (ledelses- og regeringskunster) blive uddybet med afsæt i de to anførte primærtekster. Det vil ske med særligt henblik på hans analyse af den neoliberale teori om human kapital, der ikke blot rummer et radikalt nyt syn på formålet med uddannelse, men også på det menneske eller subjekt, der uddanner sig. Teorien har været grundlæggende for de seneste årtiers transnationale uddannelsestænkning og for den lærings- og kompetencepolitiske vending fra 1990 erne og frem. Der vil afslutningsvis blive givet eksempler på den guvernementale analytiks relevans på andre områder af det pædagogiske praksisfelt. Litteratur: Foucault, Michel (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry 8(4), Foucault, Michel [1979] (2009): Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger ved Collège de France 1979, Kbh.: Hans Reitzels Forlag: 9. forelæsning s (24 sider) Kristensen, Jens Erik. & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Kaspersen, Lars Bo & Loftager, Jørn (red.) (2009): Klassisk og moderne politisk teori. Kbh. Hans Reitzels Forlag, s (24 sider) De studerende forventes inden undervisningen af have læst de to primærtekster samt oversigtsteksten af Kristensen & Hermann. 13 af 26

14 Session 10 Dato og tid: 10. oktober kl til 16 Titel: PIAAC en introduktion og en analyse Underviser: Anne Larson I 2013 udgav OECD en større international kvantitativ undersøgelse af voksnes kompetencer (PIAAC), der er en slags PISA for voksne. Der redegøres i undervisningen for baggrunden for PIAAC, resultaterne af undersøgelsen samt konsekvenserne for dansk voksenuddannelsespolitik. Litteratur knyttet til undervisningen: Cort, P., & Larson, A. (2015). The non-shock of PIAAC Tracing the discursive effects of PIAAC in Denmark. European Educational Research Journal, 14(6), doi:doi: / Tsatsaroni, A., & Evans, J. (2014). Adult numeracy and the totally pedagogised society: PIAAC and other international surveys in the context of global educational policy on lifelong learning. Educational Studies in Mathematics, 87(2), doi: /s x - Læs de to tekster med fokus på baggrunden for PIAAC og konsekvenserne for dansk voksenuddannelsespolitik. 14 af 26

15 Session 11 - fællesforelæsning Titel: Inklusion og social innovation som udfordring og modspil til social ulighed Dato: 12. oktober 2017 Tidspunkt: Kl morgenkaffe v/aulaen Kl fællesforelæsning i festsalen Kl fælles frokost i aulaen Underviser: Bente Jensen, Professor mso, DPU Århus Universitet I Danmark reproduceres ulighed stadig i samfundet. Spørgsmålet er derfor, hvorfor det ikke er lykkedes bedre at mindske uddannelsesmæssige gab mellem børn af forskellig baggrund, og hvad øget kvalitet i dagtilbud og andre uddannelsesinstitutioner kan betyde i den sammenhæng? Forelæsningen introducerer og problematiserer forskning om social arv og ulighed og inklusion. Der lægges op til at undersøge inklusion som en udfordring og social innovation som et muligt modspil til problematikken. Indholdet tager afsæt i årtiers forskning, der viser at problematikken om social ulighed er en udfordring, der ikke vil gå væk. Påstanden er desuden at samfundets systemer, uddannelsessystemet, startende med dagtilbud, skolen og senere ungdomsuddannelser i sig selv bærer kimen til at reproducere og måske ligefrem producere de sociale uligheder, vi ser i dagligdagens praksisser og samfundsmæssigt. På samme måde ligger der i tværprofessionelle samarbejder og i sundhedssystemet både potentialerne til at skabe forandringer og indbyggede ulighedsskabende tendenser og mekanismer, som blandt andet handler om at det kan være vanskeligt at gøre op med systemers fremherskende fejlfindingskultur. Oplægget præsenterer og diskuterer tiltag gennem professionelles kompetenceudvikling og partnerskaber mellem forskning, uddannelse og praksis, som bedre vil kunne skabe forandringer. Der gives eksempler fra forskning om en eksperimenterende tilgang til inklusion og social innovation i et aktionsforskningsperspektiv. Ved at gå på tværs af Masteruddannelserne bidrager forelæsningen til, at denne vigtige samfundsproblematik kan finde vej ind i alle relevante samfunds- og uddannelsessammenhænge, som I arbejder med. Litteratur knyttet til undervisningen: Allan, J. (2016). At tænke inklusion anderledes. I: Hamre, B. & Larsen, V. (red.) Inklusion, udsathed og tværprofessionelt arbejde. Frederiksberg: Frydenlund, (9 sider) Brandi, U. & Jensen, B. (2014): Laboratorier og eksperimenter for social innovation. I: Staunæs et al. (red.) Læringslaboratorier og eksperimenter. Kap. 5, (16 sider) Dawson, P. & Daniel, L. (2010). Understanding social innovation: a provisional framework. International Journal of Technology Management. 51 (1), (12 sider). Laundersø, R. (2017). Den sociale arv har konsekvenser hele livet. Rockwool Fonden Forskning. Kort NYT fra RFF (3 sider) 15 af 26

16 De studerende kan forberede sig til undervisningen ved at læse artikler/tekster i kompendiet. Formulere 1-2 spørgsmål vedrørende problemstillingen om social ulighed og innovation som udfordring og modspil, som det tager sig ud fra egen praksis og position. 16 af 26

17 Session 12 Titel: Foucault-inspirerede analyse-strategier Dato og tid: 12. oktober kl til 16 Underviser: Pia Cort I denne session introduceres to analysestrategier, som begge har udgangspunkt i Foucaults begreb governmentality, der blev præsenteret i session 8. Formålet er at give de studerende to konkrete analysestrategier, som de kan arbejde med i en analyse af dansk voksenuddannelsespolitik fra 1980erne og til i dag. De to analysestra- tegier er: What s the Problem Represented to Be?, som er udarbejdet er den australske forsker, Carol Bacchi, samt styringsregimeanalytikken, som den australske forsker Mit- chell Dean står bag. De to analysestrategier vil i denne session blive gennemgået med henblik på, at de studerende arbejder med en af strategierne og fremlægger deres ana- lyser i session 18. Litteratur: Bacchi, Carol Lee (2009): Analysing Policy: What s the problem represented to be?, Pearson. Kapitel Dean, M. (2006) Governmentality - Magt og styring i det moderne samfund. Sociologi. Indledning, forord samt kapitel af 26

18 Session 13 Titel: Bourdieu teori og centrale begreber Dato og tidspunkt: 30. oktober kl til Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Formål: Efter sessionen vil de studerende have fået et indblik i Bourdieus praktikteori og refleksive sociologi. Undervisningen indeholder en gennemgang af Bourdieus centrale begreber som magt, felt, kapital og habitus, som relateres til diskussioner om voksnes kompetenceudvikling. Litteratur: Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Inkluderende specialpædagogik - procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen, Akademisk Forlag (s ). Wilken, Lisanne (2005) Habitus, kapital og felt, Bourdieus greb til en analyse af praksis, I: Esmark, Laustsen, Åkerstrøm (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag. Supplerende litteratur: Bourdieu, P. (1997) Af praktiske grunde, omkring teorien om menneskelig handlen. Hans Reitzel. Hedegaard-Sørensens og Wilkens tekster forventes læst, mens Bourdieus tekst Af praktiske grunde indgår som mere sekundær litteratur. 18 af 26

19 Session 14 Titel: Bernstein: pædagogiseringen af samfundet Dato og tid: 30. oktober kl til 16 Underviser: Pia Cort I sidste del af sit forfatterskab lancerede den engelske uddannelsessociolog, Basil Bernstein, begrebet det totalt pædagogiserede samfund. Med dette begreb beskriver Bernstein, hvordan pædagogikken er blevet over- og omsiggribende i en global markedsøkonomi og intervenerer i alle livets forhold, så det enkelte individ uafladeligt skal forholde sig til sin egen udvikling og vækst. I det totalt pædagogiserede samfund bliver vejlederen/coachen en central figur, som individet kan bekende sig til for at komme til en forståelse af sig selv og egne kompetencer. Litteratur: Bonal, X. & Rambla, X. (2003) Captured by the Totally Pedagogised Society: Teachers and teaching in the knowledge economy. In Globalisation, Societies and Education 1:2, pp Fejes, A. & Dahlstedt, M. (2013) The Confessing Society. London: Routledge. Kapitel 4: Lifelong Guidance. Singh, P. (2002) Pedagogising Knowledge: Bernstein s Theory of the Pedagogic Device. In British Journal of Sociology of Education, vol. 23, no. 4, pp Læs den angivne litteratur og om du kan finde eksempler på den totale pædagogisering fra dit eget (arbejds)liv. 19 af 26

20 Session 15 Titel: Street level bureaucracy. Street level bureaucracy. Implementeringsprocessen og dens resultater Dato og tid: 31. oktober kl til Underviser: Søren Ehlers Indhold Handler du i det daglige, på din arbejdsplads, som en street level bureaucrat (Lipsky 2012)? Ja eller nej? Hvorfor eller hvorfor ikke? Har politologen Michael Lipsky ret, når han hævder, at de virkelige politiske beslutningstagere er den del af de offentligt ansatte, der som det sidste led i implementeringskæden afleverer den offentlige politik til borgerne? Litteratur Winter, S. & V. Lehmann Nielsen (2010), Implementering af politik. Århus: Academica (pp ). Supplerende læsning Lipsky, M. (2010), Street level bureaucracy: Dilemmas of the Individual in Public Service. New York: Russell Sage Foundation. Expanded Edition. Meyers, M.K. & V. Lehmann Nielsen (2012), Street-Level Bureaucrats and the Implementation of Public Policy. In: The SAGE Handbook of Public Policy. Revised Edition. New York: Russell. Sage Foundation. Forberedelse til undervisningen Læs kapitlet langsomt og omhyggeligt. Det er en god ide at tage notater under den første gennemlæsning. Det anbefales at købe lærebogen og benytte stikordsregistret. 20 af 26

21 Session 16 Dato og tid: 31. oktober kl til 16 Titel: Voksenuddannelsespolitik i Danmark processer og interesser: et inside-outside perspektiv Underviser: Martin Grønbæk Jensen I denne session sætter Martin Grønbæk Jensen fra HK fokus på de politiske processer omkring voksenuddannelse og kompetenceudvikling i Danmark. Sessionen vil give jer et indblik i de politiske processer omkring voksenuddannelse og de forskellige interesser, der er på spil. Der sættes fokus på, hvilken rolle voksen- og efteruddannelse spiller for HK (fagbevægelsen) samt hvad der er HK s interesse og dagsorden for voksenuddannelse. I får et indblik i, hvordan de politiske forhandlinger finder sted og hvem der er de centrale aktører, når voksenuddannelsespolitikken skal udarbejdes. Herigennem får I en forståelse af, hvad der er på spil på voksenuddannelsesområdet i disse år og hvor voksenuddannelse bevæger sig hen som en offentlig politik. Martin Grønbæk Jen- sen bevæger sig frit mellem et inside-outside-perspektiv, som hhv. politisk rådgiver i HK og tidligere forsker/analytiker i voksenuddannelse. 21 af 26

22 Session 17 Titel: Kollektiv vejledning Dato og tidspunkt: 1. november til Underviser: Pia Cort I denne session skal de studerende fremlægge deres foreløbige overvejelser om opga- ven på modul 3. Alle vil have til opgave at bidrage konstruktivt til kvalificeringen af opgaveskrivning. Konstruktivt vil sige, at de studerende kommer med konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes videre f.eks. i forhold til relevante teorier, relevant litteratur, relevante metoder etc. Underviserne vil ligeledes give feedback på opgaveforslag. Litteratur: Studieordningens beskrivelse af læringsmål samt krav til eksamensopgave: 1. Vælg en problemstilling, som du/i vil arbejde med. 2. Lav en skitse til indledning, hvor relevansen af den valgte problemstilling begrundes. 3. Overvej i hvilken udstrækning arbejdet med den valgte problemstilling kan dække modulets læringsmål (jf. studieordning) 4. Analyser hvilke dele af undervisningen og den læste litteratur i modulet, der vil kunne belyse den valgte problemstilling. Beskriv hvilke dele, som kan belyse hvad? 5. Overvej hvilken anden litteratur, som det vil være relevant at inddrage. 6. Besvarelsen af ovenstående spørgsmål formuleres skriftligt. Oplæggene sendes til Pia Cort (cort@edu.au.dk), Anne Larson (anne@edu.au.dk) og Søren Ehlers (ehlers@edu.au.dk) senest den 25. oktober af 26

23 Session 18 Dato og tidspunkt: 1. november til 16 Titel: Fremlæggelse af policy analyse Undervisere: Pia Cort & Anne Larson I denne session fremlægger de studerende de analyser, som de har udarbejdet på baggrund af de to analysestrategier præsenteret i lektion 9. Grupperne vil blive bedt om at arbejde med et af følgende policy dokumenter: Forslag til folketingsbeslutning om et 10 punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning (1984) Debatoplæg om et nyt parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser (1996) Danmarks Strategi for Livslang Læring (2007) (kun afsnit om voksenuddannelse og kompetenceudvikling!) Kommissiorium for ekspertgruppe for voksen, videre- og efteruddannelse (2016) Evt. nyere policy dokumenter. 23 af 26

24 Session 19 Dato og tidspunkt: 21. november til Titel: Kvantitative data Underviser: Anne Larson Med udgangspunkt i forskellige statistiske mål i form af simple uni- og bivariate analyser ses på dels, hvordan de kan gennemføres og dels, hvordan de kan tolkes. Undervisningen vil være tilrettelagt som en kombination af forelæsning og diskussion i klassen. Diskussionen vil blandt andet tage udgangspunkt i de studerendes egne overvejelser om konkret brug af kvantitative metoder i deres semesteropgave. Sessionen ligger i forlængelse af fællesforelæsningen på modul 2 om kvantitative undersøgelser med et fokus på behandlingen og forståelsen af data, når de er indsamlet. Formålet med sessionen er at gøre de studerende bedre i stand til at forstå statistiske undersøgelser, som de støder på i deres arbejde samt at gennemføre simple statistiske analyser af data frembragt gennem spørgeskemaundersøgelser. Litteratur knyttet til undervisningen: Hansen, K.M. & Hansen, S.W. (2012). Univariat analyse. I: L.B. Andersen, K.M. Hansen & R. Klemmesen, Metoder i statskundskab (s ). København: Hans Reitzel Hansen, K.M. & Hansen, S.W. (2012). Bivariat analyse. I: L.B. Andersen, K.M. Hansen & R. Klemmesen, Metoder i statskundskab (s ). København: Hans Reitzel - Læs de to tekster af Hansen & Hansen - Tænk over, hvordan en kvantitativ undersøgelse eventuelt kan indgå i din semesteropgave 24 af 26

25 Session 20 Titel: Komparativ metode Dato og tidspunkt: til 16 Underviser: Pia Cort I denne lektion introduceres de studerende til komparativ og international metode. Komparativ metodes udvikling som faglige disciplin gennemgås fra 1700 tallets travellers tales til nutidens globale komparative undersøgelser som PISA og PIAAC. De studerende introduceres til centrale begreber i komparativ metode, som vil gøre dem i stand til at udarbejde en komparativ analyse enten horisontalt på tværs af lande og voksenuddannelser eller vertikalt på tværs af transnationale organisationer og nationale voksenuddannelsespolitikker. Litteratur: Phillips, D. (2006) Comparative Education: method. In Research in Comparative and International Education, vol. 1, no. 4. Winther-Jensen, T. (2004). Sammenligning hvilke metoder? i Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring. (s ). København: Akademisk Forlag. Forslag til supplerende litteratur: Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making i S. Ehlers (Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Winther-Jensen, T (2004) Voksenpædagogik grundlag og ideer. København: Akademisk Forlag. I forbindelse med læsning af teksterne til undervisningen at overveje: Muligheden/relevansen af en mindre komparativ undersøgelse i forbindelse med det videre studium? Hvad skal tema/problem/begreb være og hvad kunne formålet med undersøgelsen være? Hvordan kunne det gribes an? 25 af 26

26 Session 21 Titel: Opsamling og evaluering af modulet Dato og tid: 22. november Undervisere: Pia Cort & Anne Larson Sessionen vil bestå i en opsamling på og sammenkædning af de temaer, der er blevet behandlet i løbet af semesteret med særligt fokus på forholdet mellem samfund og individ i relation til kompetenceudvikling og voksenuddannelse. Der vil desuden i forbindelse med lektionen blive gennemført en evaluering af semesteret. Bemærk: De studerende bedes i den forbindelse medbringe en bærbar pc til brug for den centrale evaluering af modulet. De studerende forventes forud for lektionen af have overvejet, hvilke elementer i modulet, der med fordel kan videreføres og hvilke, der med fordel kan ændres. Med elementer tænkes på temaer, undervisningsformer, litteratur o.lign. 26 af 26