Kreston Danmark. Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer.

Transkript

1 SKATTEINFORMATION JANUAR 2005 Kreston Danmark Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer. Vi kombinerer den mindre virksomheds fordele med den stores ressourcer.

2 FORORD 2005 er et valgår. Præcist hvornår valget kommer, ved kun statsministeren, men det bliver senest i efteråret 2005, hvor valgperioden udløber. Vil valget betyde, at det nu er slut med skattestoppet, og at skattestigninger lurer i horisonten? Eller fortsætter skattestoppet uændret? Eller får vi et dynamisk skattestop? Eller måske noget helt fjerde? Svaret blafrer i vinden! Efter vor opfattelse har skattestoppet været så stor en succes og har så bred en folkelig opbakning, at det vil fortsætte i en eller anden form uanset valgets udfald. En uændret videreførelse af skattestoppet kan dog næppe forventes. Skattestoppet i sin nuværende form indebærer en fastlåsning af skattesystemet, der ikke harmonerer med den rivende udvikling, som det danske samfund i øvrigt er inde i. Vort bedste bud er, at der indføres et skatteloft og måske endda nedsat skat på arbejdsindkomst, men ikke et totalt skattestop for den enkelte borger. Under alle omstændigheder bliver det spændende! Det bliver også spændende at se konsekvenserne af omlægningen af den danske skatteadministration. Efter planen skal ToldSkat fusioneres med de kommunale skatteadministrationer pr. 1. juli 2005, således at der bliver 30 skattecentre i statsligt regi. Vi håber, at intentionerne bag omlægningen bliver opfyldt og dermed resulterer i større ensartethed og en generelt mere kvalificeret skatteretlig ligningsindsats. Uanset skattestop og omlægninger i skatteadministrationen maler lovmøllen videre, ligesom skatteretten til stadighed udvikles og nuanceres ved Ligningsrådets, Landsskatterettens og domstolenes praksisskabende virksomhed. Dette skulle gerne fremgå af denne publikation, hvor vi beskriver og belyser nyhederne og udviklingen i øvrigt på skatte-, moms- og afgiftsområdet er også 200-året for fødslen af en af Danmarks store sønner, H.C. Andersen. Vi vil gerne medvirke til at fejre vor store eventyrdigter og har derfor valgt at illustrere denne udgave af Skatteinformation med en række H.C. Andersen motiver. Vi ønsker Dem et rigtigt godt nytår. Redaktionen er afsluttet den 4. januar Kreston Danmark

3 H.C. ANDERSEN OG DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT (1838) SKATTEINFORMATION JANUAR 2005

4 INDHOLD SELVANGIVELSEN 2004 Gode råd... 5 Personer... 5 Selskaber... 6 Frister for indsendelse... 7 VI TRÆKKER DA BARE MOMSEN FRA...! Gode råd... 8 De tre betingelser... 8 PERSONALEGODER VIA BRUTTOTRÆK Gode råd Hvorfor etablere bruttotrækordninger? Beskatning af personalegoder Skattefrie personalegoder Andre personalegoder med bruttotræk Krav til bruttotrækordninger Forbud mod bruttotrækordninger Konklusion SKATTEFRI REJSEGODTGØRELSE Gode råd Rejsebegrebet BESKATNING VED FLYTNING TIL TYRKIET Gode råd Ophør af fuld dansk skattepligt Konsekvenser af skattepligtsophør Begrænset skattepligt til Danmark Skat og social sikring i Tyrkiet HOVEDAKTIONÆRSELSKABERS UDLEJNING AF BOLIGER TIL BØRN Gode råd Husleje til markedsprisen Husleje under markedsprisen Værdi af fri bolig for hovedaktionærer Markedslejen afviger fra den objektive værdi af fri bolig Udbytte eller løn GLIDENDE GENERATIONSSKIFTE VED FORLODS UDBYTTERET Gode råd Generelt om generationsskifte Forlods udbytteret til seniors holdingselskab EJERLEJLIGHEDSFORENINGER Skattemæssig status Indhold

5 NYE LOVE Skattefrit datterselskabsudbytte Kvoter og betalingsrettigheder Blandet benyttede biler Ombygning af lejede lokaler Digitale regnskaber og afskaffelse af kildeskattebøder mv Uafdækkede pensionstilsagn Gaver til kulturinstitutioner Afskrivning på kunst Nedsættelse af bundskatten Arbejdsgiverbetalt rygeafvænning Dobbeltbeskatningsoverenskomster VERSERENDE LOVFORSLAG Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse Skatteforvaltningslov som følge af kommunalreformen Oplysnings- og dokumentationspligt for transfer-pricing Nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten Ændring af sambeskatningsreglerne CIRKULÆRER Tilbagebetaling af AM-bidrag af sygedagpenge Befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse Registreringsafgift på biler Momspligt for visse lægeerklæringer HØJESTERETSDOMME Rette indkomstmodtager Salg af landbrugsejendom hektarstøtte Hobbyvirksomhed minkavl Gyldig skatteansættelse trods forkert adresse Ingen godtgørelse af elafgift og CO2-afgift Aktieoptioner LANDSRETSDOMME Parcelhusreglen ved udstykning Momspligt for udlejning af arbejdskraft Fødselsdagsarrangement for mindretalsaktionær Afståelsestidspunkt for aktier ADMINISTRATIVE AFGØRELSER Vedligeholdelsesudgifter på nyerhvervede ejendomme Arbejdsgiverbetalt brobizz Revisor- og advokatudgifter Låneomkostninger Negativ indskudskonto ved virksomhedsomdannelse Omgørelse af pensionsindbetaling AM-bidrag ved arbejde for udenlandsk arbejdsgiver Momsfradrag for omkostninger til afvikling af virksomhed Intet momsfradrag for morgenmad til personale Indhold 3

6 DEN LILLE HAVFRUE (1837) Bronze- og granitskulptur udført af Hans Pauli Olsen Udviklingstendenser

7 SELVANGIVELSEN 2004 Gennem flere år har selvangivelsen været om end ikke uændret, så dog genkendelig fra år til år. Man vidste, hvad der ventede, og hvad der skulle gøres! Den velkendte selvangivelse skal også anvendes for 2004, men derefter kan erhvervsdrivende vente ganske betydelige ændringer i selvangivelsen for de følgende år. Digitaliseringen gør nu for alvor sit indtog. De fleste virksomheder vil fremover kunne afgive alle oplysninger digitalt, da regnskab mv. ikke skal indsendes. Skattemyndighederne kan dog kræve regnskab indsendt på et senere tidspunkt. Den nye ordning træder i kraft fra og med Så nyd det sidste år med kendte pligter! Gode råd Indsend selvangivelsen hurtigst muligt, hvis en tidlig årsopgørelse ønskes. Ægtefæller skal begge have indsendt selvangivelsen, før der kan udskrives en årsopgørelse. Husk at indsende virksomhedsskema sammen med selvangivelsen. Husk at markere, hvis virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen ønskes anvendt. Betal restskat på over kr. senest den 15. marts Herved spares et tillæg på 7%, men der fratrækkes dog 2% af den del af indbetalingen, der overstiger kr. Betal restskat på op til kr. senest den 1. juli Herved spares et tillæg på 7%. Personer Der er to typer selvangivelser, nemlig printselvangivelsen og den udvidede selvangivelse. Selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende den udvidede selvangivelse, medens hovedparten af lønmodtagerne kan nøjes med printselvangivelsen. Har man fået en forkert selvangivelse, kan en ny rekvireres hos skattemyndighederne eller på Printselvangivelsen Printselvangivelsen (også kaldet den fortrykte selvangivelse) kan bruges af de fleste lønmodtagere og pensionister, også selv om de har aktieindkomst eller indkomst omfattet af anpartsreglerne. De oplysninger om løn, pension og renter mv., som skattemyndighederne kender, er fortrykt på selvangivelsen. Man er pligtig til at kontrollere, om tallene er korrekte. Er tallene forkerte, eller mangler der oplysninger, skal de rigtige tal skrives ud for rubrikken. Dette gælder også et eventuelt fortrykt befordringsfradrag. Har man ingen korrektioner til den fortrykte selvangivelse, behøver man ikke at foretage sig yderligere. Hvis årsopgørelsen ikke allerede blev fremsendt sammen med selvangivelsen, kommer den senere. Man kan dog vælge at indsende selvangivelsen med underskrift eller at godkende den via TastSelv. Korrektioner til selvangivelsen skal være skattemyndighederne i hænde senest den 1. maj 2005 enten via en indsendt selvangivelse eller TastSelv. For visse ejere af anparter kan der være fastsat en senere frist for indsendelse af selvangivelsen, der i givet fald vil fremgå af selvangivelsen. Den udvidede selvangivelse Den udvidede selvangivelse skal anvendes af personer, som: driver selvstændig erhvervsvirksomhed, ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne, har udlejningsejendom, har forskudt regnskabsår, er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen, har oplysningspligt om kontrollerede udenlandske transaktioner og har udenlandsk indkomst. Hvis man driver erhvervsmæssig virksomhed under virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, er det vigtigt at markere dette ved afkrydsning i det relevante felt. Selvangivelsesfristen er den 1. juli Selvangivelsen

8 Kildeartsbegrænsede tab Visse tab betegnes som kildeartsbegrænsede tab, hvilket betyder, at tabet ikke kan fratrækkes i anden indkomst, men kun i indkomst fra tilsvarende kilder. Det gælder eksempelvis tab ved salg af aktier ejet i under 3 år og tab på børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere, når kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier overstiger bundgrænsen på kr. (2004). Ægtefællers samlede bundgrænse udgør kr. (2004). Også tab ved salg af fast ejendom kan kun modregnes i anden fortjeneste ved salg af tilsvarende fast ejendom. Sådanne tab skal selvangives på en særlig blanket. Blanketten hedder og kan hentes på Virksomhedsskema Erhvervsdrivende, der har haft en samlet nettoomsætning på over kr., skal som hovedregel indsende et virksomhedsskema sammen med selvangivelsen. Udenlandsk indkomst Alle former for udenlandsk indkomst skal selvangives i Danmark, også selv om der er betalt skat af indkomsten i udlandet. Udenlandsk indkomst selvangives på en særlig blanket, der kan hentes på Blanketnummeret afhænger af, om der er tale om løn, virksomhedsindkomst eller fast ejendom. Skat, der er betalt i udlandet, vil normalt blive godskrevet ved den danske skatteberegning, så- ledes at indkomsten ikke dobbeltbeskattes. For lønindkomst gælder der særlige regler, hvis opholdet i udlandet har haft en varighed af mindst 6 måneder, og ferieophold mv. i Danmark maksimalt har udgjort 42 dage inden for denne 6- månedersperiode. Normalt skal der ikke betales dansk skat af indkomsten, men indkomsten skal alligevel medtages på den særlige blanket. Ejendomsværdiskat Sammen med selvangivelsen fremsendes der et ejendomsskema. Disse oplysninger anvendes til beregning af ejendomsværdiskatten. Rettelser eller tilføjelser skal anføres på skemaet. TastSelv I stedet for at indsende selvangivelsen kan rettelser og tilføjelser indtastes via trykknaptelefon eller internettet på På den måde modtager man årsopgørelsen hurtigere end ellers. Selv om der ikke er rettelser til printselvangivelsen, modtages årsopgørelsen også hurtigere, hvis selvangivelsen godkendes via TastSelv. På selvangivelsen er TastSelv-koden anført. Med TastSelv-koden har man også adgang til sin egen skattemappe, hvor man kan finde årsopgørelser, forskudsopgørelser og andre personlige skatteoplysninger. Selskaber Selskabers selvangivelse skal indsendes til den skattemyndighed, som er anført på blankettens forside. Selvangivelsen skal indsendes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Fristen er dog den 1. juli 2005, hvis selskabets regnskabsår udløber i perioden fra den 1. januar til den 31. marts Bilag til selvangivelsen Sammen med selvangivelsen skal selskaber indsende: Årsrapporten, som er godkendt af generalforsamlingen. Skattemæssige specifikationer. Virksomhedsskema, dog er visse selskaber fritaget herfor. Oplysninger om kontrollerede transaktioner på blanket Oplysninger om kontrollerede transaktioner skal afgives, hvis et selskab mv. er underlagt bestemmende indflydelse fra udenlandske fysiske eller ju- 6 Selvangivelsen 2004

9 ridiske personer, eller hvis selskabet selv udøver bestemmende indflydelse over udenlandske juridiske personer mv. Udbytteskat Udbytteskat godskrives ikke mere i det år, hvor udbyttet er erhvervet. Udbytteskatten godskrives derimod som betalt skat i det indkomstår, hvor udbyttet skal beskattes. Udbytte erhvervet fra og med den 1. januar 2004 skal selvangives med udbytte før skat opdelt på de forskellige indeholdelsesprocenter for udbytteskatten. Ud fra disse oplysninger beregner ToldSkat den udbytteskat, der skal medregnes på årsopgørelsen som betalt skat. Ved skatteberegningen fratrækkes 1% af den beregnede udbytteskat som et tillæg til staten. Udbytteskatten sidestilles således med 2. rate af frivillig indbetaling af acontoskat. Frister for indsendelse Følgende frister gælder for indsendelse af oplysninger mv. i 2005: Restskat på over kr. 15. marts Sidste frist for indbetaling af restskat på over kr. uden et tillæg på 7%. Der fratrækkes dog 2% af den del af betalingen, der overstiger kr. Oplysninger til det fælles skatteregnskab 15. april Indberetning af oplysninger til det fælles skatteregnskab for virksomheder med mere end 10 ejere. Gaveanmeldelser 1. maj Anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i Lønmodtagere 1. maj Indsendelse af selvangivelse for 2004 for personer, som har fået tilsendt den fortrykte selvangivelse, og som ikke har fravalgt denne. For deltagere i anpartsprojekter er fristen dog den 1. juli Etableringskonto 13. maj Indskud på etableringskonto. Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. Selskaber og fonde 30. juni Indsendelse af selvangivelse for selskaber og fonde mv. med kalenderregnskabsår. For selskaber og fonde mv., hvis regnskabsår udløber i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. marts 2005, er fristen den 1. juli 2005 ellers 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Selvstændige 1. juli Indsendelse af selvangivelse for bogførings- eller regnskabspligtige personer herunder personer, der anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst. Hvis den udvidede selvangivelse ikke indsendes rettidigt, skal der betales et skattetillæg, selv om skattemyndighederne har alle oplysninger via servicebrevet. Konjunkturudligning 1. juli Indskud på konjunkturudligningskonto for selvstændige, der anvender kapitalafkastordningen. Restskat på kr. og derunder 1. juli Restskat på kr. og derunder kan indbetales uden procenttillæg. September Den del af en eventuel restskat, der ligger over kr., opkræves i september, Oktober oktober og november 2005 med et tillæg på 7%. Den del, der ligger under November kr., indregnes sammen med procenttillægget i forskudsskatten for Selvangivelsen

10 VI TRÆKKER DA BARE MOMSEN FRA! I de gode, gamle dage var alting nemmere og bedre. Denne filosofi passer på mange af livets forhold, også på momsområdet og i hvert fald, når vi taler om betingelserne for at kunne fradrage momsen på de løbende driftsomkostninger. For år tilbage var tanken den, at fuldt momspligtige virksomheder uden videre kunne fradrage momsen på driftsomkostninger, så længe omkostningerne blev i virksomheden og ikke blev brugt til private formål af indehaveren eller personalet. Imidlertid har især praksis fra EF-domstolen skærpet betingelserne for, at momsen på driftsomkostninger kan fradrages hos ellers fuldt momspligtige virksomheder. I denne artikel gennemgås betingelserne for momsfradrag. Gode råd Sørg for at have en korrekt faktura fra leverandøren. Vær opmærksom på, om indkøbet er foregået i et andet land end Danmark. Tænk på formålet med indkøbet. De tre betingelser Virksomheder skal være opmærksomme på følgende betingelser for at bibeholde momsfradraget: Der skal være dokumentation for omkostningerne i form af korrekte fakturaer. Momsen på fakturaerne skal være i overensstemmelse med lovens regler. Omkostningerne skal have en direkte og umiddelbar forbindelse til momspligtige aktiviteter. Korrekt faktura Danmark indførte nye regler for fakturaers indhold den 1. januar I dag skelnes der mellem en fuldstændig faktura, som indeholder alle oplysninger, og en forenklet faktura, som indeholder væsentligt færre oplysninger. Begge fakturaer giver køber ret til at fradrage momsen på indkøbet, hvis fakturaerne er korrekt udstedt. En fuldstændig faktura udstedes typisk, når to virksomheder handler med hinanden, og fakturaen er altid gyldig dokumentation for, at en virksomhed kan fradrage momsen på sit indkøb. En forenklet faktura bruges typisk, når sælger er i en branche, hvor kunderne overvejende er privatpersoner. Den forenklede faktura er ofte en kassebon fra sælgers kasseapparat. Den forenklede faktura eller kassebon skal som minimum inde- holde oplysninger om sælgers navn og CVR-nummer, dato for udstedelse, varens art samt oplysning om momsens størrelse eller angivelse af, at totalbeløbet inkluderer moms. En kassebon behøver ikke at have et fortløbende nummer. En korrekt kassebon kan udmærket være grundlag for købers momsfradrag, når sælger er en forretning, som overvejende handler med privatpersoner, f.eks. et supermarked, et bolighus, et byggemarked, en computerbutik eller en tv-forretning. Køber kan fradrage momsen på kassebonen uanset totalbeløbets størrelse. Korrekt moms på fakturaen Uanset om sælger udsteder en fuldstændig eller en forenklet faktura, er betingelsen for købers momsfradrag, at der i det hele taget skal opkræves dansk moms af selve leverancen. Hvis sælger ved en fejl kommer til at lægge moms på en faktura over en leverance, som er fritaget for moms, f.eks. momsfri undervisning, vil told- og skattemyndighederne nægte køber fradrag for momsen. Køber er henvist til at gå tilbage til sælger og bede om en korrigeret faktura, som ikke indeholder moms. Ved at udstede en kreditnota over den forkert opkrævede moms kan sælger naturligvis få momsen refunderet fra statskassen. Den samme regel gælder, hvis der f.eks. beregnes moms af en ellers momsfri erstatning, eller hvis der er tale om en leverance, som burde være momset i et andet land end Danmark. Landsskatteretten har nægtet en køber fradrag for dansk moms på en faktura fra en dansk underleverandør, der havde udført arbejde i Sverige. Da Sverige, og ikke Danmark, havde krav på momsen af underleverandørens arbejde, kunne køber ikke 8 Vi trækker da bare momsen fra...!

11 fradrage den danske moms på fakturaen fra underleverandøren. Køber får et problem, hvis han for lang tid siden har fået en faktura med fejlagtig moms, og sælger i mellemtiden er ophørt med sin virksomhed. Myndighederne vil nægte køber fradrag for momsen, men sælger kan ikke korrigere fakturaen, da han ikke længere er erhvervsdrivende. Her må køber selv bære omkostningen til momsen. Tilknytning til momspligtig aktivitet Den sidste betingelse for momsfradrag er, at indkøbet skal have en direkte og umiddelbar tilknytning til købers momspligtige aktiviteter. Denne betingelse har gennemgået en større forandring i løbet af de senere år. EF-domstolen afgjorde f.eks. for nogle år siden, at moms på omkostninger knyttet til en virksomheds salg af egne aktier ikke kunne fradrages, fordi salget af aktierne skabte en momsfri indtægt for sælger. Det var uden betydning, at sælger skulle bruge indtægten i sin momspligtige virksomhed. Det afgørende var, at den umiddelbare indtægt, som blev skabt ved salget af aktierne, var momsfri. Tilsvarende er der praksis for, at moms på omkostninger knyttet til et salg af en fast ejendom ikke kan fradrages, fordi salget af ejendommen også skaber en momsfri indtægt for sælger. Typiske omkostninger knyttet til salg af fast ejendom er ejendomsmæglersalær og honorar til advokat for at skrive overdragelsesaftalen. Hvis den faste ejendom sælges sammen med en virksomheds øvrige aktiver, f.eks. varelager, driftsmidler og kundekartotek, kan momsen på de tilknyttede omkostninger dog fradrages. Det skyl- des, at der er tale om en virksomhedsoverdragelse, hvor den nye ejer viderefører erhvervsaktiviteten. Overdragelse af en momspligtig virksomhed er i princippet momspligtig, men af administrative hensyn fritages sælger for at lægge moms på salget af virksomheden. Salg af en udlejningsejendom anses for at være en virksomhedsoverdragelse, hvis lejekontrakterne følger med ejendommen. Hvis ejendommen anvendes fuldt ud til momspligtig udlejning, kan sælger fradrage hele momsen på de omkostninger, der er knyttet til salget. Er kun nogle af ejendommens lejemål momspligtige, kan en andel af momsen på omkostningerne fradrages. Landsskatteretten har bekræftet, at moms på omkostninger, der var knyttet til en virksomhedsomdannelse fra én juridisk enhed til en anden, kunne fradrages. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var tale om omdannelse af en momspligtig virksomhed, og at den nystiftede enhed overtog aktiviteterne fra den gamle enhed. Dermed var der tale om en virksomhedsoverdragelse, som gav ret til momsfradrag. I den samme kendelse slog Landsskatteretten fast, at der også er fradrag for moms på omkostninger, der er knyttet til en påtænkt disposition også selv om dispositionen ikke bliver ført ud i livet. Fradraget er dog betinget af, at dispositionen ville have været momspligtig, hvis den blev gennemført. Det betyder, at en virksomhed, som overvejer at starte en ny momspligtig aktivitet, og som køber rådgivning for at få undersøgt, om aktiviteten kan betale sig, kan fradrage momsen på rådgivningen også selv om virksomheden opgiver at starte aktiviteten. Bronzeskulptur udført af Hugo Liisberg 1939 AGNETES VUGGEVISE (1834) Vi trækker da bare momsen fra...! 9

12 PERSONALEGODER VIA BRUTTOTRÆK SKRUBTUDSEN (1866) Denne artikel gør status over det skatteområde, der i daglig tale kaldes bruttotrækordninger, hvor personalegoder i form af naturalieydelser helt eller delvist betales af lønmodtagere selv i form af kontantlønnedgang eller en mindre kontant lønstigning. Gode råd Kontantlønnedgangen må ikke fremgå som et fradrag på lønsedlen, da der skal trækkes fuld A-skat af den bruttoløn, der er anført på lønsedlen. Lønnedgangen skal være reel. Det betyder, at bruttotræk ikke kan aftales at skulle ske i eksempelvis bonus, der udbetales én gang om året. Der skal ske en fordeling af lønnedgangen over hele perioden. Arbejdsgiveren skal rent faktisk have stillet personalegodet til rådighed for lønmodtageren. Det betyder, at arbejdsgiveren normalt enten skal være ejer af aktivet eller have indgået en aftale med en udenforstående kontraktpart, f.eks. et leasingselskab. Hvorfor etablere bruttotrækordninger? Bruttotrækordninger kan være interessante både for arbejdsgivere og lønmodtagere, fordi visse personalegoder efter lovgivning og praksis er skattemæssigt begunstigede i forhold til beskatning af kontant løn. Nogle personalegoder er endda skattefrie, og dermed sparer lønmodtagerne både skatten og AM-bidraget. Andre personalegoder værdiansættes til et beløb, der afviger fra arbejdsgiverens udgift. Det gælder eksempelvis fri bil og telefon. Hvis den skattepligtige værdi af personalegodet er mindre end arbejdsgiverens udgift, opnår lønmodtagerne en skattebesparelse. Der kan i et vist omfang aftales individuelle kombinationer af kontant løn og personalegoder. Denne fleksibilitet er til fordel for lønmodtagerne og behøver ikke at betyde øgede udgifter for arbejdsgiveren. Beskatning af personalegoder Udgangspunktet for beskatning af personalegoder er statsskatteloven, der fastslår, at alle indtægter er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier. Ligningsloven indeholder samme princip og fastslår desuden, at naturalieydelser som hovedregel skal værdiansættes til den objektive markedsværdi. Skattepligten og værdiansættelsesprincippet kan kun fraviges, hvis der er særskilt hjemmel hertil enten i lovgivningen eller efter praksis. Det er samtidig et grundlæggende princip i dansk ret, at der er aftalefrihed. Aftalefriheden gælder normalt også lønfastsættelse mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Der er derfor intet til hinder for, at en del af den kontante løn konverteres til naturalieydelser. Hvis en skattepligtig naturalieydelse værdiansættes til den objektive markedsværdi, har det ingen skattemæssige konsekvenser, bortset fra AM-bidrag. Skatten bliver hverken større eller mindre. Bruttotrækordninger er derfor kun interessante i de tilfælde, hvor personalegodet er skattefrit eller beskattes lempeligere end markedsværdien. I disse tilfælde medfører en bruttotrækordning en skattebesparelse for lønmodtagerne, fordi personalegodet ikke kommer til beskatning eller kun beskattes delvist. Skattefrie personalegoder Selv om et personalegode er skattefrit, er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan etableres en bruttotrækordning. 10 Personalegoder via bruttotræk

13 Følgende personalegoder kan skattefrit stilles til rådighed for medarbejderne og kombineres med en bruttotrækordning: Sundhedsordning som led i en generel personalepolitik. Uddannelsesudgifter. Fri datakommunikation med adgang til arbejdsgiverens netværk, herunder telefoni via datakommunikationslinien. Befordring mellem hjem og arbejde. Gratisaktier. Medarbejderobligationer. Avis. Sundhedsudgifter Arbejdsgiverbetalte udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader er skattefrie for medarbejderne. Hvis der etableres en ordning med bruttolønnedgang, er der en formodning om, at der ikke er tale om arbejdsrelaterede skader. Lægebehandlinger herunder operationer mv. er som udgangspunkt private udgifter, og det medfører skattepligt, hvis arbejdsgiveren betaler disse udgifter for medarbejderne. Hvis arbejdsgiveren etablerer en sundhedsordning for medarbejderne som led i en generel personalepolitik, er dette personalegode skattefrit, når en række betingelser er opfyldt. Skattefriheden gælder, uanset om arbejdsgiveren betaler udgifterne direkte, eller der etableres en forsikringsordning. Det mest normale er at tegne en forsikring, som betales af medarbejderne via en bruttolønnedgang samtidig med, at medarbejderne er skattefrie af personalegodet. Datakommunikation Engangsudgifter til etablering af datakommunikation typisk bredbåndsforbindelse behandles efter reglerne for pc, da selve etableringen anses for at være tilbehør til pc en. Der er reelt et forbud mod etablering af bruttotrækordninger, da der årligt skal ske beskatning af 50% af købsprisen for udstyret, hvis medarbejderne helt eller delvist selv har betalt for udstyret via en bruttolønnedgang. Arbejdsgiverens betaling af løbende abonnementsudgifter til bredbåndsforbindelse er skattefri for medarbejderne, hvis medarbejderne har adgang til arbejdsgiverens interne netværk og dermed mulighed for at arbejde hjemmefra. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er adgang til arbejdsgiverens hjemmeside. De løbende abonnementsudgifter kan betales via en bruttotrækordning. Hvis dataforbindelsen også kan anvendes til telefoni, er en privat anvendelse af denne funktion skattefri, hvis den private anvendelse af datakommunikationen er skattefri. Arbejdsgiveren har ikke fradrag for en andel af momsen på anskaffelse af datakommunikation, hvis medarbejderne må bruge dataforbindelserne privat. Ved anskaffelse og drift af en ADSL-forbindelse skal arbejdsgiveren skønne over den private andel. Hvis der er tale om en ISDN-forbindelse, Uddannelsesudgifter Arbejdsgiverbetalte udgifter til uddannelse og kurser er skattefrie for medarbejderne. Skattefriheden omfatter alle former for uddannelse, men ikke kurser af rent privat karakter. Skattefriheden gælder også, selv om arbejdsgiveren stiller krav om, at medarbejderne selv skal medfinansiere uddannelsen. Landsskatteretten har godkendt, at en MBAuddannelse var skattefri for medarbejderen, selv om medarbejderen selv skulle finansiere 50% af udgifterne via en bruttolønnedgang. Arbejdsgivere kan fradrage momsen på kurser, som har et erhvervsmæssigt formål. Kurser, som kun er af privat interesse for medarbejderne, giver ikke ret til momsfradrag. Granitskulptur udført af Ejgil Westergaard 1990 Personalegoder via bruttotræk 11

14 har man i lovgivningen fastlagt, at arbejdsgiveren kun kan fradrage 50% af momsen på indkøbet. Befordring hjem/arbejde Arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde er et skattefrit personalegode, hvis medarbejderne undlader at selvangive befordringsfradrag. Skattefriheden gælder også, hvis medarbejderne selv finansierer arbejdsgiverens udgifter til befordring via en generel lønnedgang. For medarbejdere, der har under 12 km til arbejde og derfor ikke noget befordringsfradrag, er fordelen åbenbar, fordi befordringsudgiften konverteres fra at være en udgift i beskattede kroner til at være en udgift i ubeskattede kroner. Gratisaktier Gratisaktier er aktier, som et selskab forærer til sine medarbejdere. Fordelen ved gratisaktier er bl.a., at medarbejderne ikke skal beskattes ved tildeling af aktierne, men alligevel har en anskaffelsessum for aktierne, der svarer til værdien på tildelingstidspunktet. Der er derfor reelt tale om et skattefrit personalegode. Gratisaktier skal være et led i en generel medarbejderaktieordning, hvor alle medarbejdere tilbydes aktier, men der kan dog fastsættes begrænsninger efter almene kriterier, såsom at medarbejderne skal have været ansat i selskabet i en vis periode. Derudover skal en række øvrige lovkrav være opfyldt. Der kan maksimalt tildeles gratisaktier for kr. (2005) pr. medarbejder årligt. Ligningsrådet har godkendt, at medarbejdere kan betale for gratisaktier via en bruttolønnedgang. Anskaffelsessummen vil fortsat være aktiernes kursværdi på tildelingstidspunktet. Medarbejderobligationer Medarbejdere kan modtage medarbejderobligationer vederlagsfrit fra arbejdsgiveren uden at blive beskattet af obligationernes værdi. Arbejdsgiveren skal dog betale en afgift på 45% af den del af de tildelte obligationer til den enkelte medarbejder, der overstiger kr. (2005) årligt. Selv om skattefriheden er betinget af, at der er tale om en generel ordning, der tilbydes alle medarbejdere, kan der ske begrænsninger efter almene kriterier, såsom at medarbejderne skal have været ansat i selskabet i en vis periode. Derudover skal en række øvrige lovkrav være opfyldt. Ligningsrådet har godkendt, at skattefriheden også gælder, selv om medarbejderne finansierer ordningen via en generel bruttolønnedgang. Værdien af obligationerne plus den arbejdsgiverbetalte afgift må højst udgøre 10% af den enkelte medarbejders årsløn. Fordelen ved en medarbejderobligationsordning er illustreret i nedenstående eksempel. Lønnedgang, brutto Skattebesparelse ved 60% skat Lønnedgang, netto kr kr kr. Tildelte obligationer kr. Afgift (45% af ( kr kr.)) kr. Arbejdsgivers udgift kr. Medarbejderens skattefrie fortjeneste er kr. ( kr kr.) efter 5 års obligatorisk binding. Avis Arbejdsgiverens betaling af avis, der leveres på medarbejderens hjemmeadresse, er skattepligtig, hvis avisen erstatter almindeligt avishold i husstanden. Betaling via bruttolønnedgang medfører ikke skattefrihed. Ligningsrådet har godkendt en bruttotrækordning for avis, men tog ikke direkte stilling til, om fri avis er omfattet af bagatelgrænsen på kr. (2005) og dermed skattefri. Bagatelgrænsen gælder for smågoder, der i overvejende grad stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, f.eks. mad i forbindelse med overarbejde og avis til brug for arbejdet. Det kan være svært at få øje på, at en avis, som medarbejderen skal betale via en bruttolønnedgang, kan være omfattet af bagatelgrænsen. Bagatelgrænsens krav om, at avisen skal være stillet til rådighed i overvejende grad af hensyn til arbejdet, harmonerer ikke med medarbejderens egenbetaling af avisabonnementet via en lønnedgang. Skattebesparelse En bruttotrækordning for skattefrie personalegoder giver medarbejdere en besparelse svarende til skatten og AM-bidraget. Ved fuld bruttolønnedgang koster det reelt kun arbejdsgiveren det administrative besvær samt den økonomiske risiko i form af prisstigninger og bindingsperiode mv. 12 Personalegoder via bruttotræk

15 Motivet til, at Folketinget tillader bruttotrækordninger for disse personalegoder, er først og fremmest, at man ønsker at fremme de pågældende formål. Det er i samfundets interesse, at lønmodtageres IT-kompetence øges, at de uddannelsesmæssigt opkvalificeres, og at de modtager nødvendig sundhedsbehandling. Derudover vil disse personalegoder næppe medføre en uønsket udhuling af skattegrundlaget. Der er indbygget en selvregulerende mekanisme i og med, at der er grænser for, hvor meget man vil gå ned i løn for at modtage ydelserne. Andre personalegoder med bruttotræk Der findes en række andre personalegoder, hvor en bruttotrækordning kan være interessant. Disse personalegoder beskattes ganske vist efter nogle standardiserede satser, men ikke efter den objektive markedsværdi. DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE (1848) Der er tale om: Fri telefon. Fri bil. Fri bolig. Frit sommerhus. Fri lystbåd. Der skal foretages en individuel beregning for at fastlægge, om det kan betale sig for den enkelte medarbejder at modtage personalegodet. Er godet prisen værd? Bruttotrækordninger anvendes ofte i forbindelse med arbejdsgiverens betaling af telefon. Fri telefon beskattes med maksimalt kr. (2005) årligt. Denne beskatning dækker både fastnettelefon, mobiltelefon og bredbåndsforbindelse mv. Hvis arbejdsgiveren ikke dækker udgifterne til alle husstandens telefoner, nedsættes det skattepligtige beløb med privat betalte udgifter. Arbejdsgiverens fradrag for moms på anskaffelse af telefoner til medarbejdere afhænger af telefontypen. Der kan fradrages 50% af momsen på anskaffelse og drift af fastnettelefoner, som placeres på medarbejderes privatadresser, medens momsfradraget for mobiltelefoner fastsættes ud fra et skøn over den momspligtige anvendelse. Det er en forudsætning for momsfradrag, at fakturaen er udstedt til arbejdsgiveren. Sandstenskulptur udført af Erik Cohrt og Hans Ploug 1949 Personalegoder via bruttotræk 13

16 Krav til bruttotrækordninger Der skal indeholdes A-skat i lønmodtagernes samlede løn, og bruttolønnen må ikke reduceres med krav, som arbejdsgivere eller andre har mod lønmodtagerne. Årsagen er, at man vil undgå en udhuling af A-skattekravet. Derfor kræves det, at en aftale om nedsættelse af fremtidig løn som led i en bruttotrækordning er reel. Reel lønnedgang En bruttotrækordning er betinget af, at lønnedgangen er reel. Det indebærer, at lønnedgangen har virkning for alle dele af lønnen, herunder feriepenge, feriegodtgørelse og pensionsbidrag mv. Der er dog sket en vis opblødning af praksis i form af, at eksempelvis tjenestemandsansatte også kan anvende reglerne om bruttotræk, uden at det har konsekvenser for pensionen. Derudover er det godkendt, at en bruttotrækordning for fri bil ikke fik konsekvenser for pensionsbidraget. Det var aftalt, at værdi af fri bil skulle indgå i den pensionsgivende løn. En bruttotrækordning for timelønnede, hvor den samlede månedsløn skulle reduceres med et fast beløb, er også blevet accepteret. Lønnedgangen må ikke fremgå af lønsedlen og må ikke ske i den årlige bonus eller lignende. Lønnedgangen skal fordeles over hele den periode, hvor personalegodet stilles til rådighed. Godet skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren Arbejdsgiveren skal rent faktisk have stillet personalegodet til rådighed for medarbejderen. Det be- OLE LUKØJE (1842) tyder, at det er arbejdsgiveren, der skal være ejer af aktivet eller have indgået aftale med udenforstående kontraktparter, f.eks. et leasingselskab eller et forsikringsselskab. Dette krav gælder dog ikke fri telefon og sundhedsforsikring, der er tilbudt som led i en generel personalepolitik. Arbejdsgiverens økonomiske risiko Arbejdsgiveren skal have en vis økonomisk risiko i forbindelse med en bruttotrækordning. Det indebærer, at medarbejdernes lønnedgang skal være et beløb, der er fastsat på forhånd. Beløbet må ikke være afhængig af hverken medarbejdernes forbrug af personalegodet eller udviklingen i arbejdsgiverens løbende omkostninger til personalegodet. Arbejdsgiverens økonomiske risiko skal ikke nødvendigvis være særligt stor. Ligningsrådet har godkendt en ordning, hvor den løbende abonnementsudgift til en bredbåndsforbindelse månedligt kostede 500 kr. inkl. moms. Der var aftalt en lønnedgang på 450 kr. om måneden, da man regnede med, at halvdelen af momsen svarende til 50 kr. kunne fratrækkes af arbejdsgiveren. Der skal dog kunne påvises en vis reel risiko for arbejdsgiveren, hvilket eksempelvis kan være risiko for prisstigninger eller for medarbejdernes fratrædelse i bindingsperioden mv. Ligningsrådet har desuden godkendt en bruttotrækordning for medarbejderobligationer, hvor lønnedgangen skulle dække såvel obligationernes værdi som arbejdsgiverens betaling af afgift. Selskabets omkostninger ved ordningen udgjorde derfor udelukkende omkostninger til etablering af ordningen og den efterfølgende administration heraf. Tilbageregulering af lønnen Efter tidligere praksis var det en forudsætning for en bruttotrækordning, at medarbejdernes kontantløn ikke med sikkerhed blev opreguleret med et fast beløb, hvis personalegodet ikke længere blev stillet til rådighed. Denne praksis blev underkendt af Landsskatteretten i en sag, hvor medarbejderen skulle dække 50% af arbejdsgiverens udgift til en MBA-uddannelse. Det var aftalt, at der skulle ske en tilbageregulering af lønnen til det oprindelige beløb, når uddannelsen var afsluttet. Ordningen blev godkendt af Landsskatteretten. Efter gældende praksis er det derfor ikke nogen hindring for en bruttotrækordning, at der sker en 14 Personalegoder via bruttotræk

17 tilbageregulering af lønnen, når personalegodet ikke længere stilles til rådighed. Ikke dækning af private udgifter Der må ikke etableres en ordning, hvor personalegodet udelukkende har privat karakter, således at arbejdsgiveren kun udgør et rent administrativt led. Det understreges bl.a. af, at der normalt stilles krav om, at godet skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren, eller at godet skal være arbejdsgiverbetalt. Hvis arbejdsgiveren dækker direkte private udgifter, vil det blive betragtet som yderligere løn, og ikke et personalegode. Selv om der etableres en bruttotrækordning, vil medarbejderne blive beskattet af den yderligere løn. Der foreligger ingen offentliggjorte afgørelser, der direkte angår problemstillingen. Ligningsrådet har dog til dels behandlet problemstillingen i en bindende forhåndsbesked, hvor en arbejdsgiver ville betale for abonnement på tyverisikring, der skulle installeres på medarbejdernes private bopæl. Formålet med installationen var også at sikre arbejdsgiverens egne værdier i form af IT-udstyr og eventuelt fortroligt materiale. Ligningsrådet fandt, at medarbejderne skulle beskattes af arbejdsgiverens abonnementsudgift, og at beløbet hverken helt eller delvist kunne indgå under den skattefrie bagatelgrænse. Ligningsrådet tilføjede dog, at det ikke kan udelukkes, at der i ganske særlige tilfælde og efter en konkret bedømmelse kan være tale om et gode, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, hvorved godet kan indgå under bagatelgrænsen. Ligningsrådet tilkendegav imidlertid, at et personalegode, der indgår i en frivillig bruttotrækordning, ikke kan formodes i overvejende grad at være arbejdsgiverrelateret. Abonnement på tyverisikring kunne altså godkendes som et personalegode, der kunne indgå i en bruttotrækordning, men dette forhindrede ikke, at medarbejderne skulle beskattes af arbejdsgiverens abonnementsudgifter. Medarbejdernes skattemæssige fordel ville derfor kun bestå i sparet AM-bidrag og faktisk kun nettoværdien heraf, fordi AM-bidrag fragår inden beregning af A-skat. Der var i øvrigt tale om en ordning, som skulle tilbydes alle virksomhedens ansatte. Dette parameter indgår også i bedømmelsen af, om der er tale om betaling af en privat udgift eller en naturalieydelse. Forbud mod bruttotrækordninger Bruttotrækordninger kan reelt ikke aftales for følgende personalegoder: Pc-ordninger. Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. Der er skattefrihed for hjemme-pc, hvis blot der er en mindre erhvervsmæssig begrundelse for at stille en hjemme-pc til rådighed for medarbejderne. Hvis der aftales en bruttolønnedgang i forbindelse med en pc-ordning, skal medarbejderne årligt beskattes med 50% af udstyrets købspris. En bruttotrækordning for hjemme-pc er derfor uinteressant. Rejse- og befordringsgodtgørelser er skattefrie, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at lønnen ikke løbende reguleres med de udbetalte godtgørelser. Hvis denne betingelse ikke overholdes, bliver godtgørelserne skattepligtige. Der er dermed ikke noget direkte forbud mod en bruttotrækordning, og det kan eksempelvis aftales, at lønnen nedsættes med kr. pr. måned mod udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse for samtlige rejsedage med overnatning. Men en sådan aftale indebærer en reel risiko for både arbejdsgiver og lønmodtager, hvis antallet af rejsedage afviger fra det forventede. Grunden til, at der reelt er et forbud mod modregning i bruttolønnen for disse to personalegoder, er rene provenubetragtninger. Folketinget vil undgå, at bruttotrækordninger for disse skattefrie ydelser medfører en uønsket udhuling af skattegrundlaget. Konklusion Personalegoder og bruttotrækordninger er fleksible og ofte attraktive instrumenter i lønforhandlingen mellem virksomheder og medarbejdere. Det er samtidig et område, hvor der sker en stadig udvikling, og hvor der er fuld politisk bevågenhed. Udviklingen i praksis bliver også fulgt nøje. Regeringen har nedsat et tværministerielt overvågningsberedskab og udsender fra og med 2004 en årlig redegørelse om udviklingen på området og med oplysninger om provenutabet til Folketingets Skatteudvalg. På basis heraf skal Skatteudvalget vurdere, om der er behov for lovændringer. Det er altså et meget dynamisk retsområde, og det sidste ord om bruttotrækordninger er næppe sagt endnu. Sandstenskulptur udført af Erik Cohrt og Hans Ploug 1949 Personalegoder via bruttotræk 15

18 SKATTEFRI REJSEGODTGØRELSE Arbejdsgivere kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse til medarbejdere, der er på rejse. Det er en betingelse, at rejsen er forbundet med overnatning og har en varighed på mindst 24 timer. Satserne for skattefri rejsegodtgørelse opdeles i henholdsvis kostsatsen på 408 kr. (2005) og logisatsen på 175 kr. (2005). Reglerne er grundlæggende ret enkle, men i praksis opstår der tit tvivl om, hvorvidt der er tale om en rejse, der berettiger til skattefri godtgørelse. I artiklen beskrives rejsebegrebet dvs. hvad der skal forstås ved en rejse og de senest offentliggjorte afgørelser på området. Gode råd Hvis det overhovedet er muligt at nå hjem og få sin nattesøvn, skal man ikke regne med, at rejsereglerne er opfyldt. Økonomisk set er det bedre at få skattefri kørselsgodtgørelse for de første 60 arbejdsdage eller befordringsfradrag end at få underkendt, at man er på rejse. Gem arbejdssedler mv. som dokumentation for den daglige arbejdstid. Rejsebegrebet En medarbejder er på rejse: 1. Når arbejdsgiveren midlertidigt udsender medarbejderen til et andet sted end hans sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at medarbejderen ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl de såkaldte tjenesterejser. 2. Når medarbejderen på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. De såkaldte tjenesterejser giver normalt ikke anledning til tvivl. Ved tjenesterejser skal der foretages en konkret bedømmelse af medarbejderens samlede arbejdsvilkår på det midlertidige arbejdssted, herunder arbejdsgiverens instruktioner til medarbejderen. Et typisk eksempel på en tjenesterejse er en lærer, der er på lejrskole med en klasse, hvor det kræves, at læreren overnatter på lejrskolen. Her er afstanden mellem lejrskolen og den private bopæl uden betydning. Diskussionen med skattemyndighederne opstår ved de øvrige rejser, hvor det gælder, at det skal være arbejdet og afstanden til det midlertidige arbejdssted, der nødvendiggør overnatning ude, og ikke at medarbejderen af den ene eller den anden grund finder det behageligt at overnatte ude. Det vurderes bl.a., om medarbejderen ved hjælp af et eller flere almindelige transportmidler kan tilbagelægge strækningen mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted inden for et tidsrum, der muliggør overnatning på bopælen. I vurderingen indgår også arbejdsgiverens instruktioner til medarbejderen, f.eks. tilkaldevagt og lange eller skiftende arbejdstider. Endvidere kan arbejdsmarkedslovgivningen have betydning, herunder hviletidsbestemmelser. Det er ikke tilstrækkeligt for rejsebetragtningen, at det er besværligt, langt, upraktisk eller dyrt at tage hjem hver dag. Dette illustreres også af nedenstående to afgørelser. Rørlægger uden bil til rådighed En rørlægger arbejdede på et midlertidigt arbejdssted med nedlægning af varmerør mellem to byer. Rørlæggeren boede selv i en tredje by, og afstanden til begge de byer, hvor arbejdet fandt sted, udgjorde ca. 60 km. Rørlæggeren havde boet i en campingvogn, og der var fremlagt kvitteringer fra campingpladsen. Efter arbejdsgiverens pålæg begyndte arbejdet kl om morgenen for at mindske trafikale gener i de smalle bygader. Det var ikke muligt at nå fra bopælen til arbejdspladsen med offentlige transportmidler før ca. kl Familien havde kun én bil, som ægtefællen skulle bruge. Landsretten fandt, at selv om der i et vist omfang havde været tale om overarbejde, nødvendiggjorde arbejdets karakter og arbejdstiden ikke 16 Skattefri rejsegodtgørelse

19 overnatning i nærheden af arbejdsstedet. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at rørlæggeren ikke havde haft mulighed for at overnatte på bopælen på grund af afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted. Det forhold, at rørlæggeren af private årsager valgte at overnatte i en campingvogn ved arbejdsstedet, var uden betydning. De udbetalte rejsegodtgørelser var derfor skattepligtige. Landsretten fandt dermed, at det ikke var afstanden, der nødvendiggjorde overnatning uden for hjemmet, men i stedet private grunde, hvilket formentlig var, at familien havde valgt kun at have én bil, og at denne skulle benyttes af ægtefællen. Dommen er anket til Højesteret. Major på overarbejde 100 km fra hjemmet I denne landsskatteretssag var der tale om en major, der var beordret til midlertidig tjeneste som lærer på Hærens Officersskole. Afstanden mellem bopælen og skolen var 94 km. Den normale arbejdstid var fra kl til kl Ifølge en udtalelse fra Hærens Officersskole havde majoren i lange perioder haft en arbejdstid på 60 timer om ugen. Rejsetiden tur-retur var oplyst til at vare 3 timer. Landsskatterettens afgørelse var: Efter det oplyste om afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted samt efter det oplyste i sagen om klagerens arbejdsforhold, er det ikke godtgjort, at overnatning ved det midlertidige tjenestested er nødvendiggjort af arbejdet, og ikke har været et udslag af et privat valg. Heller ikke i denne sag kunne hverken afstanden eller arbejdets karakter begrunde udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Rejsebegrebet var ikke opfyldt. Verserende landsretssager Der verserer for tiden sager for Landsretten, hvor Landsskatteretten har godkendt, at rejsebegrebet var opfyldt, men hvor Skatteministeriet efterfølgende har valgt at indbringe sagerne for Landsretten. I en af sagerne er der tale om en person, der arbejdede på metroprojektet. Afstanden mellem bopæl og arbejdsplads udgjorde knap 100 km. Det fremgik af en erklæring fra arbejdsgiveren, at personen havde været beskæftiget 11 timer pr. dag på projektet. Overnatning var sket i en campingvogn på den camp, der var opført i forbindelse med projektet. Personen havde ikke selv en bil, og efter det oplyste om arbejdstidens længde mv. var det ikke muligt at anvende offentlige transportmidler. Et retsmedlem (retsformanden) fandt, at afstanden mellem bopæl og arbejdsplads ikke udelukkede overnatning på bopælen, bl.a. fordi den enkelte arbejdsdags længde ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Men to retsmedlemmer fandt, at personen ikke havde haft mulighed for at overnatte på bopælen under hensyntagen til afstanden og den daglige arbejdstid. Bronzeskulptur udført af Lotte Olsen 1994 TOMMELISE (1835) Skattefri rejsegodtgørelse 17

20 KEJSERENS NYE KLÆDER (1837) Bronzeskulptur udført af Keld Moseholm Jørgensen Beskatning Skat og social af sikring ejerlejlighedsforeninger ved bopæl/arbejde og i deres henholdsvis medlemmer Danmark og Sverige