Kemisk Laboratoriearbejde
|
|
- Caroline Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kemisk Laboratoriearbejde Velkommen i laboratoriet på Kemisk Institut. Inden vi går ind i et laboratorium, er der et par sikkerhedsregler, I skal være bekendte med. Arbejdet i et kemisk laboratorium er altid forbundet med visse risici. Mange kemikalier har én eller flere ubehagelige egenskaber de kan f.eks. virke stærkt ætsende eller udgøre brandfare. Følgende regler skal altid overholdes: Der skal bruges kittel i laboratoriet! Beskyttelsesbriller skal bruges ved ALT laboratoriearbejde! Rygning er forbudt i laboratoriet! Det er strengt forbudt at spise og drikke i laboratoriet! Hold orden. Sørg for bordet altid er pænt. Vi har kittel og briller I kan låne, når I kommer i laboratoriet. Øvelserne I skal lave stammer fra Uorganisk Analytisk Kemi -kurset på Kemisk Institut. De er baseret på standard analyseforskrifter. I den ene øvelse bestemmer vi mængden af ammonium, nitrat og nitrit i en vandprøve, og i den anden øvelse bestemmes jern og mangan-indholdet i en sediment/vandprøve fra søen i universitetsparken. I bliver inddelt i små grupper, således alle får mulighed for at få fingrene i kemien! Inddeling i grupper sker på følgende måde: Elev Skole Gruppenr. Øvelsesnr. Simon Møller Hermansen Teknisk Gymnasium Grenaa 1 1 Samida Bachmann Grenaa Gymnasium Johanne Tønder Horsens Gymnasium 2 1 Sukanya Sakthivel Horsens Gymnasium Mette Louise Christensen Langkaer Gymnasium 3 1 Kirsten Brøgger HTX Skjern Pernille West Christensen Holstebro Tekniske Gymnasium 4 2 Simone Fjordside Holstebro Tekniske Gymnasium Camilla Anker Dragsbæk Holstebro Gymnasium og HF 5 2 Nina Fritzsche Gennerskov Bjerrehus Holstebro Gymnasium og HF Hans Christian Østergaard Holstebro Gymnasium og HF Bianca Madsen Walton Holstebro Gymnasium og HF 6 2 Nanna Clemen Hansen Holstebro Gymnasium og HF Vi glæder os til at se jer! Med Venlig Hilsen Martin og Kasper Øvelse 1 Side 1
2 Øvelse 1: Bestemmelse af ammonium + nitrat + nitrit i en vandprøve Indledning: Kvælstof (nitrogen N) er en væsentlig bestanddel af biosfæren. Forekomsten af molekylært kvælstof (dinitrogen N 2 ) i atmosfæren er ca. 80 %. Menneskelig aktivitet ved gødningsanvendelse og forbrænding af fossile brændstoffer har bevirket, at der kan forekomme forhøjede koncentrationer af kvælstofforbindelse i jord og vand. I vand er det specielt NH 3 /NH 4 +, N 2ˉ og N 3ˉ, der har interesse. Princip: En vandprøve behandles i varm basisk væske med Devardas legering (Cu, Al og Zn i vægtforholdet 10:9:1), hvorved nitrat og nitrit omdannes til ammoniak. Sammen med den i prøven naturligt forekommende ammoniak destilleres den dannede ammoniak af og opsamles i et forlag med vand, der efter opsamlingen fortyndes til et kendt volumen. Koncentrationen af ammoniak bestemmes derefter med en ammoniakfølsom elektrode. 1. Reduktion: Reduktionprocesserne er givet ved: 3N 3ˉ(aq) + 8Al(s) +18H 2 (l) 8Al 3+ (aq) + 3NH 3 (g) + 27Hˉ(aq) eller: 3N 3ˉ(aq) + 8Al(s) +18H 2 (l) + 21Hˉ(aq) 8[Al(H) 6 ] 3ˉ(aq) + 3NH 3 (g) N 2ˉ(aq) + 2Al(s) +5H 2 (l) 2Al 3+ (aq) + NH 3 (g) + 7Hˉ(aq) eller: N 2ˉ(aq) + 2Al(s) +5H 2 (l) + 5Hˉ(aq) 2[Al(H) 6 ] 3ˉ(aq) + NH 3 (g) 2. Destillation: Reduktion og destillation sker simultant med Kjeldahl-destillationsenheden. Destillationen forgår i basisk væske, hvorved der frigives ammoniak, som efterfølgende opsamles i vand. Dette beskrives ved følgende ligevægte: NH 3 (g) NH 3 (aq) NH 3 (aq) (l) NH 4 + (aq) + Hˉ(aq) Ligevægtene er forskudt mod højre. Dvs. at NH 3, NH 4 +, N 3ˉ og N 2ˉ fra den oprindelige prøve nu forefindes som ammoniumioner i en vandig opløsning. 3. Måling: For at kunne måle ammoniakindholdet gøres prøven stærkt basisk med ISA NHa (Ionic Strength Adjusment solution), herved forskydes nedenstående ligevægte mod højre: NH 4 + (aq) + Hˉ(aq) NH 3 (aq) (l) Øvelse 1 Side 2
3 NH 3 (aq) NH 3 (g) og den frigivne ammoniak bestemmer herefter potentialet (EMK) for ammoniakelektroden. Apparatur: Kjeldahl destillationsapparat ph-meter med ammoniumelektrode magnetomrører med magneter vægt med 2 dec. elektrodeholder Glasudstyr m.v.: ½ L plastflasker Kjeldahl-destruktionsrør spatel vejepapir eller både målekolber (250 ml, 100 ml) pipetter (50 ml, 25 ml, 10 ml,) plastbægre (25 ml) bægerglas (50 ml) magnethenter gummi-grydelap linsepapir pasteurpipetter peleusbolde finpipette pimpsten Kemikalier og Mg opløsninger: Devardas legering ISA NH3 -buffer 0.1 M NH 4 Cl sprøjteflaske med ion-byttet vand Prøvetagning: Der udtages (er udtaget) 2 vandprøver fra et ferskvandsløb. Prøverne udtages i ½ L plastbeholdere og beholderne lukkes under vand for at undgå, at prøvebeholderen indeholder luft. Prøverne analyseres hurtigst muligt efter prøvetagning. Analyse: 0: Der udføres tre analyser for hver vandprøve. 1: Klargøring af prøver til analyse: Vandprøverne filtreres ml prøve afpipetteres og overføres til et Kjeldahl-destruktionsrør, der tilsættes 2 g Mg, 2.5 g Devardas legering og nogle pimpsten. Destruktionsrøret anbringes i destillationsenheden og destillationen startes. Destillatet opsamles i en 250 ml målekolbe, når der er opsamlet ca. 200 ml stoppes destillationen og målekolben fyldes til stregen med ion-byttet vand. Vandprøverne er nu klar til måling med ammoniakelektroden. 2: Måling af ammoniak med ammoniakfølsom elektrode: Elektrodekonditionering sker i et ml plastbæger: først konditioneres i buffer (ph = 4) i 60 sekunder, derefter i en blanding af 10 ml ion-byttet vand + 1 ml ISA NHa indtil potentialet er stabilt (½-1 time).elektroden er nu klar til brug. Der fremstilles en kalibreringskurve for elektroden ved at måle en standardrække af NH 4 Clopløsninger: f.eks. 10ˉ4 M, 10ˉ3 M, 10ˉ2 M og 10ˉ1 M. Øvelse 1 Side 3
4 Måleproceduren er nu: A: Standardrækken måles ved at blande ml standardopløsning med 1.00 ml ISA NH 3, herefter måles EMK i blandingen med elektroden. Husk ved måling af standardrækken: Der startes med den opløsning, som har den laveste koncentration. B: Efter måling af den sidste standard anbringes elektroden et par minutter i 25 ml vand + 1 ml ISA NH 3, indtil potentialet igen er stabilt. C: Prøverne måles nu ved at blande ml prøveopløsning med 1 ml ISA NH 3, og efterfølgende måle EMK i blandingen. Kalibreringskurven fremstilles med logaritmen til ammoniakkoncentrationen som x-akse og EMK (mv) som y-akse. BEMÆRK: Standarder og prøver behandles ens mht. fortynding med ISA NH 3. Ved fremstilling af standardkurven er det derfor ikke nødvendigt at tage hensyn til fortyndingen med ISA NH 3. Affald: Affald fra destillationen hældes i dunk mærket Affald øvelse 1. Resultater og rapport: Angivelse af egne resultater: afmålte volumener tabel med kalibreringsdata figur med kalibreringdata bedste rette linie y = m x + b, med angivelse af: m hældningskoefficient b skæring med y-aksen r korrelationskoefficient angivelse af beregnede koncentrationer i vandprøven Færdiglavede opløsninger og katalysatorer er fremstillet på følgende måde: Devardas legering er en legering af kobber, aluminum og zink i vægtforholdet 10:9:1. ISA NH3 -buffer: 100 g NaH g di-natriumedta opløses i ca 300 ml ion-byttet vand. Der tilsættes 50 ml methanol og få korn thymolphthalein og fyldes til 500 ml med ion-byttet vand. mslag fra farveløs til blå fra ph M NH4Cl: g NH4Cl, der er tørret 2 timer i varmeskab ved 100 C, afvejes og overføres til 1000 ml målekolbe. Denne fyldes til stregen med ion-byttet vand. Øvelse 1 Side 4
5 : Simpel speciering af jern og mangan i en vand/sedimentprøve Indledning: Den første side er en beskrivelse af en alternativ metode. Det afsnit behøver i ikke læse, så spring ned til afsnittet Princip. Speciering kan oversættes som beskrivelse af tilstandsform. Speciering i miljøkemisk sammenhæng er ikke klart defineret; men oftest forstås det som en beskrivelse af, de kemiske sammenhænge og koncentrationer hvormed en analyt optræder i en prøve. Dette resulterer i en meget mere udførlig beskivelse af analytens forekomst i prøven; men udfra et analytisk kemisk synspunkt også i et større og dermed mere tidskrævende analysearbejde end ved en måling af analytens totalkoncentration i prøven. Et eksempel på speciering er beskrivelse af nitrogens forekomst i en vandprøve. Nitrogen i en vandprøve kan forekomme som N 2, NH 3 /NH 4 +, N 2ˉ, N 3ˉ og som N bundet til organisk materiale dels som nitro- og dels som amin-forbindelse. Ved bestemmelse af koncentrationerne af de enkelte nitrogen-forbindelser i vandprøven opnår man en bedre beskrivelse af vandprøven Speciering som det er beskrevet i det foregående er imidlertid ikke altid ganske enkel at gennemføre. I stedet kan man med nogen glæde benytte sig af en oprationel procedure, hvor man lader prøven gennemgå en velbeskrevet forbehandling, hvorefter man analyserer den for indholdet af en given analyt. Sekventielle ekstraktioner på sedimentprøver er eksempler på operationelle specieringsprocedurer. Et eksempel på en 3-trins sekventiel ekstraktionsprocedure er: 1) 1 g sediment behandles ved stuetemperatur og under omrystning i 16 timer med 40 ml 0.11 M CH 3 CH. Prøven deles i remanens og filtrat. 2) Remanensen fra 1) behandles ved stuetemperatur og under omrystning i 16 timer med 0.1 M NH 3 H + Clˉ (hydroxylaminhydrochlorid) indstillet til ph=2 med HN 3. Prøven deles i remanens og filtrat. 3) Remanensen fra 2) behandles under omrystning først en 1 time ved stuetemperatur og dernæst 1 time ved 85 C med 10 ml 8.8 M H 2 2. Prøven inddampes til ca. 2 ml og behandles derefter i 1 time ved 85 C med yderligere 10 ml 8.8 M H 2 2. Efter indampning til ca. 2 ml og afkøling behandles prøven ved stuetemperatur og under omrystning i 16 timer med 50 ml 1 M CH 3 CNH 4 indstillet til ph=2 med HN 3. Prøven deles i remanens og filtrat. Filtraterne fra step 1-3 samt remanensen fra 3 analyseres herefter for indhold af en given analyt, som typisk er et grundstof, f. eks. jern. Filtraterne betegnes som: 1) = den ion-udbyttelige fraktion; 2) = den reducerbare fraktion; 3) = den oxiderbare fraktion; remanensen fra 3) = residualdelen. Eksemplet her er kun et ud af mange procedurer, hvor man dels kan have flere trin i ekstraktionen og dels gør brug af andre opløsninger som ekstraktionsmidler. Fraktioner kan ved andre procedurer også have betegnelserne ion-udbyttelig fraktion, reducerbar fraktion, oxiderbar fraktion. Disse betegnelser er ofte suppleret med flere subjektive betegnelser for fraktioner f. eks. carbonatbundet fraktion, organisk bundet fraktion, fraktion bundet til jern-oxider, fraktion bundet til mangan-oxider osv. Nærværende øvelse er et eksempel på speciering af jern og mangan i en vand/sedimentprøve. Side 5
6 Ved øvelsen anvendes en operationel procedure, der beskriver: dels koncentrationen af jern og mangan i en vandprøve i ligevægt med et sediment og dels hvor meget jern og mangan, der kan frigøres fra sedimentet ved henholdsvis en oxiderende ekstraktion og en reducerende ekstraktion. Af tidsmæssige grunde udføres der ikke en total analyse for jern og mangan i sedimentet, dvs. man kan ikke udregne procentdele af esktraherbart jern og mangan fra sedimentet. Princip: Jern og mangan ønskes bestemt i en naturlig ferskvandsprøve, der indeholder både en vandfase og en sedimentfase. Først separeres vandfasen fra sedimentet. Fra denne vandprøve udtages to prøver, der mærkes vand-fe og vand-mn. Den ene bruges til bestemmelse af jern og den anden til bestemmelse af mangan. Jern og mangan omdannes til henholdsvis Fe(II) og Mn(VII) og koncentrationerne bestemmes spektrofotometrisk. Sedimentet deles i to prøver, der mærkes ox og red. Prøven mærket ox behandles med et oxidationmiddel, brintperoxid, og prøven mærket red behandles med et reduktionsmiddel, hydroxylaminhydrochlorid. Ved behandlingen frigives jern og mangan bundet til stoffer, der er henholdsvis oxiderbare og reducerbare. Vandfasen fra hver af prøverne ox og red separeres derefter fra sedimentet og de deles hver i to prøver, herefter haves 4 prøver der mærkes: ox-fe, ox-mn, red-fe og red- Mn. Igen omdannes jern og mangan i prøverne til Fe(II) (i ox-fe og red-fe) og Mn(VII) (i ox-mn og red-mn), som derefter analyseres spektrofotometrisk. 1. mdannelse til Fe(II) og Mn(VII) i vandfase: Ved behandling af vandprøven med hydroxylaminhydrochlorid (H 2 NH HCl eller NH 3 H + Clˉ) reduceres Fe(III) kvantitativt til Fe(II) efter reaktionsskemaet: 2NH 3 H + + 4Fe 3+ N 2 + 4Fe H + Mangan i vandig opløsning kan oxideres til Mn(VII) med kaliumperiodat; for Mn(II) sker det efter følgende reaktionsskema: 5I 4ˉ + 2Mn 2+ 5I 3ˉ + 2Mn 4ˉ + 6H + 2. Problem: I prøven ox-fe er der udover opløst jern også en stor mængde oxidationmiddel. Med andre ord vil det overskydende oxidationsmiddel også reagere med reduktionsmidlet (her hydroxylaminhydrochlorid), som tilsættes for at reducere jern til Fe 2+. Tilsvarende gælder, at der i prøven red-mn er en stor mængde reduktionsmiddel, som ligeledes vil reagere med oxidationsmidlet (her kaliumperiodat), som tilsættes for at oxidere mangan til Mn 4ˉ. Dette bevirker, at man i uheldige tilfælde har for lidt reduktions- henholdsvis oxidationsmiddel, og derfor må man opgive at gennemføre dele af analysen. Netop i tilfældet med prøven red-mn er tilstedeværelsen af hydroxylaminhydrochlorid et stort problem for den kvantitative omdannelse af mangan i vandig opløsning til permanganat. 3. Måling: Både jern og mangan bestemmes spektrofotometrisk. Fe(II) danner med orthophenanthroline (phen) et rødfarvet kompleks, Fe(phen) 3 2+, som har absorptionsmaximum ved nm. Side 6
7 Indholdet af mangan bestemmes ved at måle på permanganationen, som har absorptionmaximum ved nm Apparatur: vægt med 2 dec. Varmeovn varmeplade m. magnetomr. spektrofotometer m. kuvetter Glasudstyr o.l.: ½ L plastflasker termometer sugekolbe tragt til sugefiltrering vandstrålepumpe filtre måleglas (25, 5 ml) koniske kolber (250, 100 ml) magneter magnethenter målekolber pipetter (50, 25, 20, 10, (500, 100, 50 ml) 5, 2.5, 2, 1 ml) spatel finpipette Kemikalier og sprøjteflaske m. Ion-byttet vand opløsninger: 15 % H M hydroxylaminhydrochlorid Fe-stamopløsning 0.1 % orthophenanthrolin 4 M svovlsyre 3 M natriumacetat jern(iii)nitrat Mn-stamopløsning kaliumperiodat ammoniumperoxodisulfat konc. Phosphorsyre Prøvetagning: Der udtages (er udtaget) 2 vand-/sedimentprøver fra et ferskvandsløb/sø. Prøverne udtages i ½ L plastbeholdere, hvor sedimentet fylder beholderen halvt op. Beholderne fyldes helt op med prøvevand således, at prøvebeholderen ikke indeholder luft. I forbindelse med prøvetagningen noteres ph, luft- og vandtemperatur og vejrforholdene registreres. røverne analyseres hurtigst muligt efter prøvetagning. Analyse: 1: Klargøring af prøver til analyse: a: vand-prøven: Ca. 100 ml prøve filtreres. Prøven mærkes vand og herfra udtages senere prøver til henholdsvis jern- og manganbestemmelserne. b: sedimentet: Prøver med 10 g sediment filtreres. Sedimentet vaskes to gange med ethanol, hvorefter det tørres 15 minutter ved 90 C. c: ox-prøven: 2.00 g tørret sediment overføres til en 250 ml konisk kolbe. Tilsæt 20 ml 15% H opløsning og ekstraherer i 30 minutter på vandbad ved 85 C, herefter tilsættes yderligere 20 15% ml H 2 2 -opløsning og ekstraktionen fortsættes i yderligere 30 minutter på vandbadet. d: red-prøven: 2.00 g tørret sediment tilsat 15 ml 1 M hydroxylaminhydrochlorid-opløsning ekstraheres i 60 minutter på vandbad ved 85 C Side 7
8 e: ox- og red-prøverne: Ekstrakteterne filtreres over i 100 ml målekolber. Bundfaldet vaskes med ion-byttet vand og der fortyndes med ion-byttet vand til mærket. Prøverne mærkes henholdsvis ox og red. Der er nu 3 prøver: 1 prøve mærket vand med ca. 100 ml vand 1 prøve mærket ox med ml ekstrakt af en kendt mængde sediment 1 prøve mærket red med ml ekstrakt af en kendt mængde sediment Disse 3 prøver skal nu analyseres for indhold af henholdsvis jern og mangan. 2: Spektrofotometrisk måling af mangan(vii): red-prøven skal pga. det høje indhold af reduktionsmidlet behandles lidt specielt. Det store overskud af hydroxylaminhydrochlorid fjernes ved at lade prøven reagere med Fe(III) under dannelse af N 2 og Fe(II). Først herefter arbejdes der videre med at oxidere prøven med brug af ammoniumperoxodisulfat og kaliumiodat. Til 5.0 ml red-prøve tilsættes 20 ml vand og 1 g jern(iii)nitrat, blandingen koges forsigtigt i 5 minutter. Prøverne: den behandlede red-prøve (ca. 25 ml) 25.0 ml vand-prøve 25.0 ml ox-prøve 25.0 ml Mn(II)-stamopløsning en blindprøve (=25.0 ml ion-byttet vand) behandles hver for sig på følgende måde: a: Spørg en af instruktorerne når i er nået hertil! Der tilsættes 0.5 g ammoniumperoxodisulfat og 5 ml koncentreret phosphorsyre, blandingen varmes i 5 minutter ved ca. 85 C (=svag varme uden kogning). b: Der tilsættes yderligere 0.5 g ammoniumperoxodisulfat og der varmes igen i 5 minutter ved ca. 85 C. c: Der tilsættes 0.4 g kaliumperiodat og der varmes i 10 minutter på blandingen. d: pløsningerne afkøles under koldt vand. e: pløsningerne overføres kvantitativt til 50 ml målekolber og der fortyndes med ion-byttet vand til stregen. Der forefindes nu: 50.0 ml Mn-standardopløsning - 50 ppm Mn 50.0 ml blindprøve 3 x 50.0 ml til Mn-analyse: en fra hver af vand- ox- og red-prøvenerne. Udfra Mn-standard-opløsningen fremstilles en standardrække med henholdsvis 0.5, 1.0, , 10, og 20 μg Mn/mL ved at overføre: 0.25, 0.5, 1.0, 2.5, 5.0 og 10 ml Mn-standardopløsning til 25 ml målekolber og fortynde med ionbyttet vand til mærket. Med blindprøven som reference måles opløsningernes (standardrækken og prøver) absorbans ved nm. Side 8
9 3: Spektrofotometrisk måling af jern(ii): Der fremstilles en Fe-standardopløsning (10.0 ppm Fe = 10.0 μg Fe/mL) udfra 50.0 ml Festamopløsning (0.100 mg/ml), som overføres til en 500 ml målekolbe, der tilsættes 5 ml 4 M svovlsyre (få en af instruktorerne til at tilsætte svovlsyren) og fortyndes med ion-byttet vand til mærket. Udover den ufortyndede standardopløsning fremstilles en række kalibreringsopløsninger med henholdsvis 0.1, 0.5, 1.0, 2.0 og 5.0 ppm ved at overføre: 1.0, 5.0, 10.0, 20.0 og 50.0 ml Fe(II)-standardopløsning til 100 ml målekolber og fortynde med ion-byttet vand til mærket. Herudover laves en blindprøve bestående af 1 ml 4 M svovlsyre fortyndet med ion-byttet vand til 100 ml(få en af instruktorerne til at tilsætte svovlsyren). Til 10.0 ml kalibreringopløsning/prøve/blindprøve tilsættes i rækkefølge: 2 ml hydroxylaminhydrochlorid-opløsning, 10 ml phen-opløsning og 5 ml natriumacetatopløsning. Med blindprøven som reference måles opløsningernes absorbans ved nm tidligst 5 minutter og senest 2 timer efter sidste reagenstilsætning. Affald: Affald opsamles i dunk mærket Affald, Øvelse 6. Resultater og rapport: Angivelse af egne resultater: afmålte volumener tabeller med kalibreringsdata figurer med kalibreringdata bedste rette linie y = m x + b, med angivelse af: m hældningskoefficient b skæring med y-aksen r korrelationskoefficient De fundne koncentrationer af Mn og Fe i vandprøven bliver så mg/l. Denne enhed kaldes ofte ppm (part per million) selvom det er en upræcis betegnelse. For at få en præcis koncentrationsangivelse skal de fundne koncentrationer af det ekstraherbare Mn og Fe i sedimentet omregnes til g metal/g sediment, for både den reducerende såvel og den oxiderende behandling af sedimentet. Dette kan f.eks. gøres ved at beregne koncentrationen af Mn og Fe i red- og oxekstrakterne i 100 ml målekolberne (se under punktet Analyse). Herudfra beregnes massen eller stofmængden af ekstraheret metal, og til sidst koncentrationen i sedimentet. HUSK at tage højde for alle fortyndinger. Færdiglavede opløsninger er fremstillet på følgende måde: Fe(II)-stamopløsning 100 ppm Fe (= mg Fe/mL): g diammoniumjern(ii)sulfat-hexahydrat [Mohrs salt, (NH 4 ) 2 Fe(S 4 ) 2 6H 2 ] opløses i 1000 ml målekolbe med ion-byttet vand, tilsættes 10 ml 4 M svovlsyre og fortyndes med ion-byttet vand til mærket (få en af instruktorerne til at tilsætte svovlsyren). Side 9
10 Stamopløsningen opbevares i flasker af plast eller resistent glas og er holdbar i flere måneder. Hydroxylaminhydrochlorid 1 M: pløs 6.95 g hydroxylaminhydrochlorid (H 2 NH HCl) i ion-byttet vand og fortynd til 100 ml. pløsninger er holdbar i mindst 1 måned. rthophenanthrolin-opløsning 0.1%: pløs 0.2 g orthophenanthrolin monohydrate i 200 ml vand - under opvarmning. Natriumacetatopløsning 3 M: pløs 102 g natriumacetat-trihydrat (CH 3 CNa 3H 2 ) i vand og fortynd til 250 ml. pløsningen er holdbar i flere måneder. Mn(II)-stamopløsning 100 ppm Mn (= 100 mg Mn/L): g Mn-pulver opløses under opvarmning i 10 ml 6 M HN 3, efter afkøling fortyndes til 1000 ml med ion-byttet vand. Side 10
11 1 ml Fe-Standard 50 ml 50 ml 50 ml 50 ml 50 ml 25 ml 25 ml 5 ml Fe-Standard 10 ml Fe-Standard 25 ml 20 ml Fe-Standard 50 ml Fe-Standard Vand-Mn 25 ml x-mn Vand-Fe Red-Mn Red-Fe Mn-analyse Mn-Standard 100 ppm Mn 5 ml + 20 ml vand 25 ml H 2 25 ml 25 ml 25 ml + 1 g Fe(III)N 3 koges i 5 min. + 0,5 g (NH 4 ) 2 S ml H 3 P 4 varmes i 5 min. + 0,5 g (NH 4 ) 2 S 2 8 varmes i 5 min. + 0,4 g KI 4 varmes i 10 min. 0,25 ml 0,5 ml 1 ml 2,5 ml 5 ml 10 ml 25 ml 25 ml 0,5 ppm 1 ppm 2 ppm 5 ppm 10 ppm 20 ppm Fe-analyse Fe-Standard: 50 ml Fe-Stam + 5 ml H 2 S ml 100 ml 100 ml 100 ml 100 ml 100 ml 100 ml 1 ml 4 M H 2 S 4 x-fe 10 ml 10 ml 10 ml 10 ml 10 ml 10 ml 10 ml 10 ml 10 ml 10 ml + 2 ml Hydroxylaminhydrochlorid + 10 ml phenanthrolin-opløsning + 5 ml natriumacetat 0 ppm 0.1 ppm 0.5 ppm 1 ppm 2 ppm 5 ppm 10 ppm Side 11
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereKædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereØvelse: Analyse af betanin i rødbede
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere:
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereIntro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre
Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof
Læs mereMåling af ph i syrer og baser
Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Læs mereForsæbning af kakaosmør
Side: 1/10 Forsæbning af kakaosmør Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Introduktion: Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare
Læs mereEt fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br
Et fedtstofs iodtal Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) Problemstilling Additionsreaktionen til dobbeltbindinger mellem -atomer, 8?7, kan vises ved addition af dibrom til et fedtstof. Reaktionen benyttes
Læs mereBestemmelse af koffein i cola
Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i
Læs mereKvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereØvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Læs mereAnvendt kemi 2 - ekstraopgaver
1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET C5-0224/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2001/0212(COD) 14/05/2003
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0224/2003 2001/0212(COD) DA 14/05/2003 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gødninger Dok. 12733/2/02 Erklæringer
Læs mereFremstilling af bioethanol
Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg
Læs mereØvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt
KEMI kl.2.1 Øvelse Oprettet 2007-05-20 hjsn@rts.dk videreforarbejdet af 2008-09 bos@rts.dk Øvelse: Ligevægt Læremål at kunne anvende Le Chateliers princip til bestemmelse af forskydningen af en ligevægt
Læs mereKEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC
H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereAnvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration
Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereØvelse: Chlorofylindholdet i spinat
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/6 Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Forfattere:
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereNa + -selektiv elektrode
C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE
ANALYSE AF FEDTINDOLD I MADOLIE Ved denne øvelse bestemmes det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre og fedtstoffets middelmolmasse for en madolie. Supplerende baggrundsinformation om lipider
Læs mereLaboratorieforsøg: Phosphats binding i jord
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over
Læs mereSom substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol
Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer
Læs mereEksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord
Læs mereTI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold
Hærdnet betons chloridindhold Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons chloridindhold Deskriptorer: - Udgave: 1 Dato: 1985-05-7 Sideantal: / Bilag: 1 Udarbejdet af: BF/JKU Hærdnet betons chloridindhold
Læs mereKEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereOlfaktometrisk titrering
Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereTask 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.
Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereEksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereEr dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.
7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.
Læs mereTest din viden E-forløb
OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereAnalyse af benzoxazinoider i brød
Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder
Læs mereOprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj
Oprensning af fructofuranosidase fra gær Formål Øvelsens formål er at demonstrere, hvordan et enzym kan ekstraheres fra gær og groft oprenses via gelfiltrering. Desuden bestemmes enzymets aktivitet og
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereKemiøvelser (til læreren)
Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående
Læs mere0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Læs mereRoskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies
Organisk kemi for dummies 1 Indholdsfortegnelse Projektets formål:... 2 Målgruppe:... 4 Resume af interviewet:... 5 Teori:... 6 forsøg:... 6 Indledning:... 6 Materialer... 7 kalier:... 8 Fremgangs måde:...
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mereBiokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea
1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug
Læs mereUNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN. KeiTii A. Studenterel<saTilen. Onsdag den 3.juni 2015 kl. 9.00-14.00
- UNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN KeiTii A Studenterel
Læs mereAndrostenon-indol-skatol-protokol.
Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.
Læs mereProduktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion
Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Læs mere1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT
1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast
Læs mereDialyse og carbamidanalyse
C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,
Læs mere[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2
ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K
Læs mere1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereEksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål 1 + 14: Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål 2 + 15: Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereSpektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller
Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Formål: Øvelsens formål er at bestemme indholdet af kobber i metallegeringer, fx i smykker eller i mønter. Dette gøres ved hjælp af spektrofotometri.
Læs mereKemicenter på nettet: Mængdeberegninger
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 12/13 Thisted
Læs mereNitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks
Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-KEA V
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-KEA V pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.
Læs mereKemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund
Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereVandundersøgelse Frit chlor og total chlor Del 2: Kolorimetrisk metode N,N-diethyl-1,4- phenylendiamin
Dansk standard DS/EN ISO 7393-2 2. udgave 2002-12-06 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 7393-2:2002 Vandundersøgelse Frit chlor og total chlor Del 2: Kolorimetrisk
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereKemi A. Studentereksamen indd 1 26/02/
Kemi A Studentereksamen 1stx141-KEM/A-22052014 Torsdag den 22. maj 2014 kl. 9.00-14.00 130291.indd 1 26/02/14 14.06 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag
Læs mereEksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
Læs mereVUC Århus Laboratoriekursus for selvstuderende i kemi højniveau
Øvelse 1: Bestemmelse af reaktionshastighed Apparatur: 100 ml bægerglas, pipetter 10 ml og 20 ml, sugebold, reagensglas, spatel, stopur. Kemikalier: 0.200 M Na 2 S 2 O 8 ; 0.100 M Na 2 S 2 O 8 (opløsningen
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:
Læs mere