Ekskursion til Susåen/Ringsted å
|
|
- Michael Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 14 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig undersøgelse af åen. Fagene arbejder alle efter den naturvidenskabelige metode, men bidrager med forskellige oplysninger, som samlet set kan give en uddybende beskrivelse af åen. Biologi undersøger livet og forureningsgraden i åen, kemi måler på indholdet af næringsstoffer, og geografi undersøger åens fysiske forhold: vandføring, opland, solhøjde, overfladerefleksion og temperaturer. Vi arbejder altså med forskellige ting, men det hele hænger alligevel sammen. Hvis der ikke er ilt og næringsstoffer, er der ikke noget liv. På den anden side kan for mange næringsstoffer forurene åen, så der kun er begrænset liv eller slet ikke noget. Samtidig er der også forskel på, hvilket liv man finder afhængigt af både mængden af næringsstoffer og ilt og åens fysiske forhold. Ved at kombinere viden fra de tre fag får vi altså en bedre beskrivelse af åen end, hvis vi kun så på resultaterne fra et fag. Hjemme igen arbejder I videre med de indsamlede data, som blandt andet skal bruges op mod efterårsferien i jeres første naturfagsprojekt, hvor resultaterne fra de tre fag kombineres i en synops og en præsentation. Dagsprogram Kl. 8.20: Vi mødes i aulaen på FHF og kører derefter med bus til Susåen/Ringsted å Kl : Alle arbejder i deres introgruppe hele dagen, og klasserne cirkulerer mellem biologi-, geografi- og kemiøvelserne. Frokostpause kl Husk madpakke! Kl : Vi er tilbage på FHF igen Husk Praktisk tøj (dvs. noget der er varmt nok, vandtæt og godt må blive beskidt), gummistøvler, noget at skrive med og mad og drikke. Vi glæder os til en hyggelig dag i naturen. Naturfagslærerne 1
2 Naturvidenskabelig faggruppe Side 2 af 14 Kort over området Biologistation Kemistation Geografistation Indholdsfortegnelse: Biologidel: Bestemmelse af Susåens forureningsgrad med makroindeksmetoden side 3 Bestemmelse af Susåens forureningsgrad med BI 5 metoden side 7 Kemidel: Bestemmelse af ph, nitrat, ammonium og phosphat i en vandprøve side 9 Geografidel: Øvelse 1: Bestemmelse af vandføring i Susåen side 11 Øvelse 2: Bestemmelse af lokalitet, solhøjde og indstråling side 13 Øvelse 3: Måling af stråling og temperatur side 14 2
3 Naturvidenskabelig faggruppe Side 3 af 14 Biologi: Bestemmelse af Susåens forureningsgrad med makroindeks- og BI5-metoden Formål At undersøge forureningsgraden af Susåen. Makroindeksmetoden Baggrund for undersøgelsen Makroindeksmetoden kan bruges til at vurdere et vandløbs forureningsgrad. Det gør man ved at undersøge artsdiversiteten (dvs. hvor mange forskellige dyr kan vi finde) og ved at registrere indikatordyr (rentvands- og forureningsindikatorer). Forureningen kan også måles direkte ved, at man tager en vandprøve og analyserer den for organisk stof (BI5-måling), måler iltindholdet i vandet eller måler koncentrationen af plantenæringsstofferne nitrat (NO3 - ), ammonium (NH4 + ) og fosfat (PO4 3- ). Ulempen ved alene at bruge disse målinger er imidlertid, at de kun giver et øjebliksbillede af tilstanden. Det forurenede vand passerer hurtigt gennem åen, og der kan altså med jævne mellemrum komme forurenet vand gennem åen, som dræber de følsomme dyr, uden at det nødvendigvis kan måles den dag, man tager vandprøven. Iltindholdet varierer også afhængig af på hvilket tidspunkt på dagen, man tager vandprøven. Da dyrene i vandløbet lever der hele tiden og har forskellige krav til iltindholdet, kan man undersøge dyrelivet og bruge tilstedeværelsen/fraværet af indikatordyr til at vurdere den generelle tilstand. Jo bedre iltforholdene er, jo flere forskellige dyrearter vil der være. Det uforurenede vandløb har derfor en høj artsdiversitet. Nogle arter er mere følsomme over for dårlige iltforhold end andre, men enkelte arter, som på grund af deres åndedrætssystemer kan klare dårlige iltforhold, kan have en direkte fordel af, at der er meget organisk stof (føde) og få konkurrenter og fjender. 3
4 Naturvidenskabelig faggruppe Side 4 af 14 Materialer Net og ketcher, Fotobakker (plastikbakker), Plastikskeer og pipetter Bestemmelsesduge og bøger, Lupper Telefon med kamera Fremgangsmåde 1. Når I ankommer til åen, skal I først sætte jer på bredden og iagttage vandet, strømmen, planterne og dyrene nede i åen. Noter jeres observationer i boksen her under. 2. Når I har orienteret jer, kan l begynde på indsamlingen. Hver gruppe indsamler med net eller ketcher så mange forskellige dyr som muligt. Dette gøres ved at man skraber og fisker med net/ketcher langs bredden og mellem planterne. Man kan med fordel medtage nogle planter og lidt bundmateriale, da det er her dyrene gemmer sig. 3. Det indsamlede anbringes i en fotobakke med rigeligt vand. 4. De fundne dyr identificeres ved hjælp af tegningerne på skemaet (næste side) og de medbragte bestemmelsesduge og -bøger. 5. I skal fotografere de dyr, I finder i åen (minimum fire forskellige). Billederne skal bruges i jeres journal. 6. De fundne dyregrupper krydses derefter af på forsiden af makroindeksskemaet. 7. Den samlede mængde af forskellige dyregrupper overføres til bagsiden af skemaet. Nu kan indekstallet, der angiver vandkvalitet og forureningsgrad, aflæses i skemaet. 4
5 Naturvidenskabelig faggruppe Side 5 af 14 5
6 Naturvidenskabelig faggruppe Side 6 af 14 6
7 Naturvidenskabelig faggruppe Side 7 af 14 BI5-metoden BI5 står for biokemisk iltforbrug i fem døgn og er en metode, man kan bruge til at bestemme mængden af organisk stof i en vandprøve og dermed forureningsgraden af vandet. Den giver et mål for, hvor meget ilt bakterier og andre mikroorganismer bruger, når de nedbryder det organiske stof ved respiration. Vi laver i denne sammenhæng en fælles BI5-måling ved, at jeres lærere indsamler en vandprøve og straks måler iltindholdet. Derefter bliver vandprøven lukket tæt til (der må ikke være luft i flasken), placeret et mørkt sted ved ca. 20 C i fem døgn. Når de fem døgn er gået måles iltindhold igen, og iltforbruget på de fem døgn bestemmes ved at trække de to målinger fra hinanden. I skemaet nedenfor kan du notere resultaterne fra BI5-målingen: Iltindhold dag 1 Iltindhold dag 5 Iltindhold dag 1 - Iltindhold dag 5 = BI 5 Et højt BI5 betyder, at der har været et stort iltforbrug og derfor også en stor mængde organisk stof i vandprøven. Dvs. vandet er forurenet. Et lavt BI5 betyder, at der har været et lavt iltforbrug og derfor også en lille mængde organisk stof i prøven. Dvs. vandet er rent. I tabellen nedenfor kan du se BI5-værdier ved forskellige grader af forurening. 7
8 Naturvidenskabelig faggruppe Side 8 af 14 Effekten af organisk stof i åen Biologi til tiden, Nucleus 8
9 Naturvidenskabelig faggruppe Side 9 af 14 Bestemmelse af ph, nitrat, ammonium og phosphat i en vandprøve I åer, søer og generelt i vandmiljø findes plantenæringsstofferne nitrat (NO 3- ), ammonium (NH 4+ ) og phosphat (PO 4 3- ). Vi udleder disse med spildevand fra industri og husholdning, men specielt landbruget udleder mange næringsstoffer til vandmiljøet. Udledningen er dog faldet siden 1980 erne, og vi er i dag rigtig gode til at rense spildevandet fra vores husholdninger og fra industrien. Koncentrationen af næringsstofferne og ph værdien af vandet i vandmiljøet bruger man til at vurdere forureningsgraden. Tabellen nedenunder viser typiske måleresultater for de forskellige forureningsgrader I, II, III og IV (jf. makroindexmetoden i biologidelen). Forureningsgrad I II III IV ph 6,5-8,5 6,5-8, Nitrat (mg/l) Høj* Høj* 1-2 Meget lav** Ammonium (mg/l) < 0,1 < 0,2 0,3-1,2 Høj Phosphat (mg/l) 0-0,05 0,05-1,0 > 0,5 > 1,0 Tabellen viser sammenhængen mellem forureningsgrad og indhold af plantenæringsstoffer (Kilde: Biologi til tiden 2. udgave.) *Det er vanskeligt at give konkrete værdier for nitratindholdet ved forureningsgrad I og II, men disse kan være højere end hvad man umiddelbart skulle forvente. ** Meget lav pga. nitratåndende bakterier. Du skal med ph-indikatorpapir måle ph-værdien i vandet fra Susåen. Desuden skal du måle vandets indhold af nitrat, ammonium og phosphat. Det kræver, at du først tilsætter nogle reagenser, der kan reagere med ionerne og danne et farvet produkt. På den måde får vandprøven en farve, hvis styrke afhænger af koncentrationen af ionen. Eksempelvis danner reagenserne der reagerer med nitrat et gult farvestof. Jo mere nitrat der i vandprøven, jo mere gul bliver opløsningen. For at kunne sætte tal på vandprøvens nitratkoncentration kan man sammenligne farven med farven af en række referenceopløsninger med kendt nitratkoncentration (se figuren nedenunder). Man laver derfor på forhånd, eksempelvis 5 opløsninger, med kendte nitratkoncentrationer (0, 10, 25, 50 og 80 mg/l) og tilsætter nitratreagenserne til disse. Man får derved 5 referenceopløsninger med forskellig farve og kan nu sammenligne med farven på vandprøven efter denne også har fået tilsat reagenserne. På den måde kan man bestemme et cirkatal for nitratindholdet i vandprøven. Ved målingerne i dag skal du ikke selv lave referenceopløsningerne, men får udleveret et farveskalakort. 0 mg/l 10 mg/l 25 mg/l 50 mg/l 80 mg/l Referenceopløsninger med kendt koncentration 9
10 Naturvidenskabelig faggruppe Side 10 af 14 Fremgangsmåde og journal 1. Tag ca. 2 cm ph-indikatorpapir og dyp det kortvarigt ned i vandprøven. ph 2. Sammenlign med farveskalaen på æsken og noter ph-værdien herunder: ph = 1. Fyld testbeholderen op til stregen med vandprøve. Nitrat NO 3-2. Tilsæt 2 strøgne skefulde (skeen sidder i kapslen) af nitratreagens 1 og opløs ved at ryste forsigtigt. 3. Tilsæt 1 strøgen skefuld af nitratreagens 2 og opløs ved at ryste forsigtigt i 1 min. Uopløst stof ignoreres. 4. Sammenlign farven efter 10 min. Husk at se oppefra. Noter koncentrationen herunder: NO3 - koncentration = mg/l 1. Fyld testbeholderen op til stregen med vandprøve. 2. Tilsæt 10 dråber ammoniumreagens 1 og opløs ved at ryste forsigtigt. Ammonium NH Tilsæt 1 strøgen skefuld (skeen sidder i kapslen) af ammoniumreagens 2 og opløs ved at ryste forsigtigt. Lad opløsningen stå i 5 min. 4. Tilsæt 15 dråber af ammoniumreagens 3 og opløs ved at ryste forsigtigt. 5. Sammenlign farven efter 7 min. Husk at se oppefra. Noter koncentrationen herunder: NH4 + koncentration = mg/l 1. Fyld testbeholderen op til stregen med vandprøve. Phosphat PO Tilsæt 10 dråber phophatreagens 1 og opløs ved at ryste forsigtigt. 3. Tilsæt 1 dråbe af phosphatreagens 2 og opløs ved at ryste forsigtigt. 4. Sammenlign farven efter 4 min. Husk at se oppefra. Noter koncentrationen herunder: PO4 3- koncentration = mg/l 10
11 Naturvidenskabelig faggruppe Side 11 af 14 Øvelse 1: Bestemmelse af vandføring i Susa en Formål At undersøge vandføringen i Susåen. Vandføringen er den mængde vand der passerer et givent punkt pr. tidsenhed. Vandføringen angives i liter pr. sekund (L/sek.). Metoden Baggrund for undersøgelsen Mange faktorer har indflydelse på vandføringens størrelse, men væsentligst er størrelsen af det landområde (landskabet) hvorfra vandet ledes til vandløbet og mængden af nedbør. Landområdet kaldes oplandet og oplandets størrelse afhænger af landskabets topografi landskabets/terrænets former. Divideres vandføringen med vandløbets oplandsareal får man værdien for afstrømningen (L/sek./km 2 ) Materialer Målebånd Tommestok Stopur/Mobiltelefon Appelsin eller æble Waders eller gummistøvler Fremgangsmåde Måling og beregning af vandløbets tværsnitsareal: Vælg et repræsentativt sted for åen. 1. Mål bredden af åen med målebåndet (Præcise målinger fås ved at måle lige ved vandkanten på begge sider og hæve målebåndet lidt over vandoverfladen, så I kan holde båndet stramt) 2. Mål dybden af åen med tommestokken. Da dybden varierer skal I lave flere målinger og efterfølgende udregne gennemsnitsdybden. I skal måle med cm s intervaller afhængig af åens bredde. (Præcise målinger fås ved at sørge for at tommestokken holdes lodret og ikke presses ned i bunden) 3. Skriv resultaterne ned, så de senere kan føres over på et journalark. 11
12 Naturvidenskabelig faggruppe Side 12 af 14 Interval Afstand i cm 1. 0 cm Dybde i cm 0 cm 0 cm Gennemsnitlig vanddybde: Måling af vandets strømhastighed: 1. Marker 2 punkter i åen med 10m afstand imellem. Punkt 1 og punkt 2. Kast en appelsin/æble i vandet lidt opstrøms for punkt 1 og tag tid med stopuret på hvor mange sekunder det tager for appelsinen/æblet af komme fra punkt 1 til punkt Gentag målingen 3 gange. 3. Noter hastighedsmålingerne. Strømningshastighed Tid (i sek) Hastighed: m/s Resultater og Beregninger: 1. Beregn gennemsnitlig vanddybde (Læg alle dybderne sammen og divider med antallet af målte dybder husk de to vandkanter hvor vanddybden er 0, også tæller med) 2. Beregn tværsnitsarealet A = vanddybde (gennemsnitsværdien) x bredde 3. Beregn gennemsnitshastigheden fra punkt 1 til punkt 2 4. Beregn vandføring V=hastighed (m/sek) X tværsnitsareal (m 2 ) For at tage højde for at strømningshastigheden, på grund af vandets friktion mod bunden, er mindre i bunden af åen, ganges resultatet med 0,7. 5. Angiv resultatet i l/sek (Hint - der går 1000 l på en kubikmeter) Til sammenligning har Gudenåen en middelvandføring på 32,4 m³/s og Danmarks vandrigeste å, Skjern å, en middelvandføring på 36,6 m³/s. Der er dog langt til verdens vandrigeste flod, Amazonas. Den har en middelvandføring på ca m³/s 12
13 Naturvidenskabelig faggruppe Side 13 af 14 Øvelse 2: Bestemmelse af lokalitet, solhøjde og indstra ling 1. Med din mobiltelefons kompas (Iphone) - eller hent den gratis app Latitude & Longitude - bestemmes længde og breddegrad (grader, minutter og sekunder) som noteres her: og 2. Dernæst aflæses solhøjden (for så vidt solen skinner) på en skive med gradindeling I skivens centrum er placeret en snor med et lod. Ved begge punkter for 90 ⁰ er placeret en nål el.lign. (her en murskrue) Skiven holdes nu lodret, således at solens stråler kommer parallelt med skivens overflade. Skiven drejes herefter således at skyggen fra den ene nål rammer den anden nål. Samtidigt aflæses solhøjden ved snoren i bunden af skiven. Noter solhøjden her samt klokkeslæt 3. Diskuter i gruppen hvilken betydning solhøjden har for temperaturen - noter svaret: 4. Overvej hvordan man kan beregne den maksimale solhøjde som vi kan opleve i Danmark (d. 21. juni), når I ved følgende: At når solen står højest på himlen er den vinkelret (90 0 ) på jordens overflade, og At I nu også kender breddegraden for jeres aktuelle lokalitet At jorden hælder 23 ½ ⁰ om sin omdrejningsakse Noter resultatet her: 5. Hent den gratis app Lux Meter til din smartphone. Den kan bruge din telefons lyscensor som luxmeter, og dermed måle indstrålingen. Prøv nu at holde telefonen vandret i solen (hvis den skinner) og aflæs indstrålingen. Hvad sker der med indstrålingen når du langsomt vipper telefonen op til lodret (med lysmåleren vendt direkte mod solen)? Hvordan kan man forklare denne ændring i indstrålingen? Hvad kan man bruge denne viden til? 13
14 Naturvidenskabelig faggruppe Side 14 af 14 Øvelse 3: Ma ling af stra ling og temperatur Teori: Når sollyset rammer en overflade vil noget af lyset blive absorberet (optaget) af overfladen og omdannet til varme, og resten af lyset vil blive reflekteret (albedo) fra overfladen. Hvor meget lys der henholdsvis absorberes og reflekteres afhænger af overfladens beskaffenhed. Måleinstrumenter: Infrarødt termometer Luxmeter Måler varmestrålingen i ⁰C fra en given overflade. Hold måleren et par centimeter fra den overfalde der skal måles. Klik den grå knap hver gang en ny måling skal laves. Luxmeteret måler lysstyrken fra en given overflade (refleksion af lys). Sæt omskifter knappen på 2000 lux Hold det hvide læsehoved vandret ca. 20 cm over den overflade hvor lysstyrken skal måles Opgaven: I skal nu måle dels temperaturen (⁰C) og dels lysstråling (lux) fra forskellige overflader. Resultaterne indføres i nedenstående skema: Overflade: Temperatur i ⁰C Udstråling Græs Grus Sort papir Hvidt papir Vand Diskuter nu i gruppen hvilken sammenhæng der er mellem måleresultaterne for de enkelte overflader? Noter svaret: Hvad er det for en egenskab ved de forskellige overflader som giver de forskellige resultater? Noter svaret: 14
Ekskursion til Susåen/Ringsted å
Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 15 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig
Læs mereVandløbet et tværfagligt samarbejde
Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereFERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET
FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn
Læs mereProjekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereVandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:
Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre
Læs mereVI UNDERSØGER ET VANDLØB
VI UNDERSØGER ET VANDLØB ver. 1.01 aug 1998 FORMÅL: at foretage en forureningsundersøgelse af Gymnasiets vandsløb. INTRODUKTION: Den vigtigste forskel mellem vandløb og andre ferske vande er, at vandet
Læs mereDIGER OG PORTE. Stranden FØR BESØGET. 1. Hvad er en simpel måde at udnytte energien i vand på? 2. Hvad er formlen for potentiel energi?
Stranden DIGER OG PORTE SPØRGESKEMA 7.- 9. KLASSE GEOGRAFI NAVN OG KLASSE SE VIDEOEN Før du går i gang skal du se en video. Scan QR-koden eller indtast linkadressen (http://bit.ly/2faymgr) for at se videoen
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereKanal reservoirstørrelse og vandføring
Kanal reservoirstørrelse og vandføring Kort om forløbet I forløbet skal eleverne ud og måle på en nærliggende kanal. En række opmålinger foretages, som kan bruges til at beregne kanalens vandførende evne.
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mere0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:
0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereForsøg med fotosyntese
Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereUndersøg en sluse. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Undersøg en sluse Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud til en sluse, der virker som klimatilpasningsanlæg. Eleverne skal på forhånd have undersøgt tidsvandets perioder. Er slusen åben skal
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereAndet NF-projekt - Energi
Andet NF-projekt - Energi Jeres andet naturfagsprojekt tjener flere formål: Dels som en opsamling på det faglige stof i de tre fag Dels som en øvelse i at skrive en særlig opgavetype; en såkaldt synopse
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereSerietest LCW 510 Klor/Ozon
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Serietest Princip Oxidationsmidler reagerer med diethyl-p-phenylendiamin
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereAfrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Læs mereVejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2
Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereMILJØUNDERSØGELSE I KØBENHAVNS HAVN
BESØG PÅ ØRESUNDSMILJØSKOLEN MILJØUNDERSØGELSE I KØBENHAVNS HAVN M3 2015 DIT NAVN: 1 Københavns Havn Københavns Havn ligger i København. Havnen bliver brugt til transport af varer til og fra København.
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereLærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse
Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte
Læs mereFra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereSom substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol
Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereIltmåling i rensedammen iltsensor
Iltmåling i rensedammen iltsensor Kort om forløbet I forløbet skal eleverne måle iltindholdet i vandet i en rensedam. Ved at sammenligne iltindholdet ved indog udløb får eleverne mulighed for at vurdere
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mere1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb.
Undersøg vandløbet Forløbsbeskrivelse Forberedelse på skolen Brainstorm i Wordle 1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb. Du kan evt. bruge Wordle: http://www.wordle.net/create
Læs mereRoskilde Fjord - Overgange i naturfag
Metadata GPS - koordinater Skrives i decimalgrader (N: 55.647989, Ø: 12.107369) Lokalitet Fx: Vigen strandpark - nordlige ende Dato ÅÅÅÅ-MM-DD Tidspunkt TT:MM Vejrdata/-observationer: lufttemp - regn,
Læs mereSæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.
Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereÅer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer
Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereVejledning i test af nedsivningsevne
Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan
Læs mereRumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud
Læs mereBiologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereSMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN
ELEVVEJLEDNING SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN I denne undersøgelse skal I først undersøge seks forskellige smarte materialer. I skal påvirke dem på forskellige måder med varme, vand og lys og observere
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereUndersøgelse af en sø
Page 1 of 9 Undersøgelse af en sø Formål At undersøge de fysisk /kemiske forhold i en sø samt opstille fødekæder på baggrund af indsamlede planter og dyr. Baggrund På side 136-140 i Biologi til tiden er
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...
Læs mereNaturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereNATURFAGSPROJEKT (2) 2015
NATURFAGSPROJEKT (2) 2015 Det er nu blevet tid til det andet naturfagsprojekt! Projekt vil tage udgangspunkt i den undervisning, som I har modtaget i biologi, geografi og kemi fra efterårsferien og frem
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER
STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler
Læs mereEn opdagelsesrejse på Harteværket. Elev-bog
dlaboratoriumforsammenhængendeu En opdagelsesrejse på Harteværket Elev-bog ring dannelseoglæ Indhold Historien om Harteværket 3 Station A (biologi: fysiologi/ energi/ energitransformation) 6 Station B
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hf/hfe Biologi C Sussi Tobiasen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs mereBiologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereSynlighed. Trin for trin - til læreren
Trin for trin - til læreren Klassetrin: 4.-5. klasse Tid: 2 lektioner pr. test Fag: Matematik, Natur/Teknologi og Trafik Forberedelse: Du skal have adgang til smartboard/projektor samt have PÅ MED PANG-kassen
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereKædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereBIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
Læs mereSeniorspejder: Stifindere
Seniorspejder: Stifindere Formål Dette mærke er for dem der vil blive vaskeægte ruteræve. Tanken med mærket er at spejderne får praktisk erfaring med orientering. De skulle gerne blive ægte ruteræve med
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereMåling af P og N i rensedammen
Måling af P og N i rensedammen Kort om forløbet I forløbet skal eleverne tage vandprøver fra rensedammen samt bundprøver ved ind- og udløb på en rensedam. Via målinger af indholdet af næringsstoffer samt
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mere1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe
Læs mereNæringssaltenes betydning for primærproduktionen
Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Øvelsesvejledning - Den lokale strålingsbalance... 2 Teori Jordbund... 6 Øvelsesvejledning - Jordbund... 11 Vejledning - Jordbundsprofil i
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mere