Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby"

Transkript

1 Sæby en af Danmarks mådeligste flækker Af Jens Thidemann Nordjyllands Kystmuseum, Sæby

2 D en første december 1808 ankom James McDonald til, hvad han senere beskrev som et ubehageligt logi i en lille kysthavn eller landsby ved navn Sæby. Han ankom sent om aftenen, langt efter mørkets frembrud under en af de hårdeste vintre i mands minde, som fjendtlig borger i et land i krig og oven i købet syg og forkommen efter en stranding få dage forinden på Skagens Rev. Han kom med vogn ad landevejen fra Fladstrand over Møllebroen, hvor han blev sat af på torvet, hvor Algade, byens egentlige hovedgade fra havnen mødte Søndergade, der var hovedfærdselsåren landværts mellem Fladstrand og Sæby. Her måtte han vente en rum tid inden byfogeden mødte op og skaffede ham et ubehageligt Logi og elendig aftensmad. 1 James McDonald var en skotsk præst, der som passager ombord på et engelsk forsyningsskib på vej til Göteborg, efter en stranding ufrivilligt havnede i fjendeland. Han rejste over land fra Skagen til København som krigsfange og herfra videre til Göteborg. Undervejs beskrev han landet udførligt og med en enestående iagttagelsesevne i sin dagbog, Travels through Denmark and part of Sweden during the winther and spring of the present year 1809, der senere er blevet en unik historisk kilde og skildring af Danmark under Englandskrigen. Vi vil derfor finde James McDonalds beretning flere steder i denne antologi og også vende tilbage til hans ubehagelige ophold i Sæby, når vi først har fået et andet billede af, hvad Sæby var for en by i tiden op til Englandskrigen. Var James McDonald kommet til Sæby under fredeligere omstændigheder, havde han måske haft mulighed for at se anderledes på den by, han beskrev i sin dagbog. Mod vest ville han have fundet byen skærmet af lyngklædte bakker, Gedebjerget og Sæbygård Skov. Han ville have set den lille købstad, der gennemskæres af åen, og Pindborggade og Algade, der bugter sig efter åens forløb, og sammen med Søndergade og et par mindre gyder udgjorde hele byens omfang. Havde han fulgt Algade med de lave kalkede huse, var han kommet frem til det gamle torv, hvor rådhuset lå og handel fandt sted, og hvor kirken rejser sig som en kæmpe over byen og vidner om fordums storhed, og bag den havet og havnen i udmundingen af Sæby å. Men han ville dog nok også hurtigt have kunnet fornemme, at der ikke var ren idyl bag bøgeskoven og de kalkede mure i Sæby i I 1806 beskrev By og Herredsfoged Boech byen som en af Dannemarks mådeligste flækker, som næppe fortjener navn af køb- eller

3 handelsstad. 2 Byens præst, Peder Pedstrup skrev i 1766, at byen er som den aftagende Maane. 3 Sæby var aftagende. I middelalderen havde fiskerlejet ved Sæby å udviklet sig til Vendsyssels førende søkøbstad, men i løbet af renæssancen var udviklingen stagneret, og byen oplevede lige frem tilbagegang. Både havnen og byen forfaldt. I 1667 var byens store toetagers rådhus så faldefærdigt, at det blev revet ned og erstattet af et mere beskedent bindingsværkshus. 4 I 1801 blev rådhuset forkortet til et betydeligt mindre bindingsværkshus, men på samme plads, for enden af byens gamle middelaldertorv, tæt på havnen. 5 Huset, der ligger der endnu i dag, var byens rådhus frem til 1848, og er et billede på, hvordan Sæby gradvist var svundet ind, forfaldet, nedrevet og forkortet til en betydeligt mindre by, der i tiden omkring Englandskrigen næppe fortjente navnet købstad. By og bygninger På kort over Sæby ses samme udvikling, eller rettere stagnation. På Resens Atlas fra 1677 ses det hvordan byen er koncentreret om havnen, torvet og Algade og med lidt bebyggelse omkring Søndergade og Pindborggade. 6 På et kort, der er tegnet hundrede år senere til Pontoppidans Danske Atlas i og et tredje kort fra 1823, ses det, at byen da stadig har stort set samme omfang. 8 Husene i Sæby var så godt som alle, ligesom rådhuset fra 1801, opført i bindingsværk. Udover kirken var det eneste grundmurede teglstenshus i byen en ejendom på hjørnet af Søndergade og Algade, der derfor bar navnet Stengården. Stengården lå ud til det torv, der dannedes, hvor hovedgaden Algade mødte byens indfaldsveje Søndergade og Vestergade, hvor James McDonald ankom med vogn en sen nat i Havde han haft

4 mulighed for at se sig omkring, ville han her have set, at her lå et af byens tyngdepunkter, hvad angår bygninger og handelsliv. Her, hvor vejene mødtes, var der opstået et torv, der var omkranset af fire af byens største gårde. Stengården adskilte sig allerede i 1700tallet ved at være byens eneste teglstenshus. Her boede en af byens eligerede borgere og rigeste købmænd, Hans Mundrup. I 1815 rev hans dattersøn, købmand Andreas Aabel den gamle bygning ned og erstattede den af en ny og større købmandsgård, der dog kun fik lov at stå indtil 1821, hvor den blev ødelagt ved en omfattende brand. Herefter opførte Aabel på ny en stor købmandsgård, der igen kom til at adskille sig fra byens øvrige bebyggelse, da hovedhuset ud mod Algade blev opført i to etager. I gården var der en stald og pakhusbygning på 18 fag i bindingsværk, og mod Søndergade opførtes en grundmuret bygning på 17 fag. 9 Overfor, på den modsatte side af Algade boede byens anden eligerede borger, købmand Jes Hansen Ell i en anden af de store, men ældre købmandsgårde, der i eftertiden har fået navnet Konsul Ørums Gård. Bygningen her har elementer tilbage til 1600årene, men har i hovedtræk sit nuværende udseende fra 1700tallet. Hele bygningen er opført i bindingsværk, og hovedhuset, der i 1807 var længen ud mod Algade, var kun i en etage. Ud mod den nuværende Søndergade var en større længe med kælder, der oprindeligt har været købmandsgårdens magasiner. 10 I brandtaksationen fra 1781 beskrives gården således: Jes Hansen Ell, Hands tilhørende og beboede Gaard bestaaende af følgende Bygninger. 1) Eet Forhus med Siiden til Gaden paa 11ve Fag, Eege Bindingsværk, med murede vægge. Og Teigl Tække. Værdi 300 rdl. 2) eet siide Huus indbyggte udi for Huset, bestaaende af 11ve Fag og lige beskaffenhed som samme saavel Tømmer som Tag. Værdi 200 Rdl. 3) Eet Ditto Sidehus af 4re Fag, af beskaffenhed som forrige. Værdi 100 rdl. og 4) Eet Tver Huus paa 11ve Fag, Ege og fuur Bindingsværk, med udskudde til begge siider, Og udi midten udbygt én Qvist oven Paa, alt med straa Tække. Værdi 150 Rdl.. 11 Trods bygningen er mere beskeden end Aabels Stenhus, fremgår det alligevel af Brandtaksationen, at det er en af byens bedre bygninger. Det er en stor firelænget gård af god beskaffenhed, og opført af gode materialer, som egetømmer med murede vægge og tegltag til en samlet værdi af 750 Rdl. På modsatte side af torvet ligger endnu en stor firelænget købmandsgård, der i brandtaksationen er vurderet til 770 Rdl. Gården ejedes i begyndelsen af 1800tallet af brændevinsbrænder Fjeldgaard. Ved siden af, med facade mod Pindborggade og grund ned til åen lå torvets fjerde store gård, farveriet. Farveriet har ifølge brandtaksationen 1781 bestået af 7 bygninger, hvoraf længerne mod torvet/pindborggade og længen mod Søndergade har været beboelse. Mod vest i gården lå laden, og mod nord, ned til åen lå selve farveriet på 15 fag. Nord for

5 gården lå også to mindre bygninger og et tørrehus. Bygningerne er for de flestes vedkommende opført med egetømmer og teglsten og har tegl på tagene, og den samlede bygningsmasse vurderedes til 850 Rdl. 12 Fra torvet går to veje mod vest. Langs åen den lille Pindborggade, og parallelt her med løber Vestergade ud af byen, mod Hjørring. I Pindborggade lå der i tiden omkring 1800 en række mindre bygninger, der tilsammen ikke takseredes til mere end 380 Rdl. Heraf udgjorde de to af bygningerne endda hver 100 Rdl. Husene er på nær et enkelt opført i bindingsværk med lerklinede vægge og stråtag. Gadens beboere var ifølge folketællingen enten daglejere, almisselemmer eller beskæftiget ved hænders gerning. Vestergade havde en mere spredt bebyggelse, og var primært beboet af håndværkere. Gaden afsluttes i byens vestligste udkant af felbereder Haslunds store gård, og et af byens små bomhuse. 13 Det var stadig Algade, der i 1800tallets begyndelse, var byens hovedgade. Den forbandt det nye torv ved Søndergade med byens gamle torv ved kirken og havnen. Algade indledtes med de to omtalte ejendomme, Stengården og Konsul Ørums Gaard. Herefter fulgte endnu nogle af byens største huse. På sydsiden to større købmandsgårde og på nordsiden en gård, der i begyndelsen af 1800tallet var beboet af By- og Herredsfoged Boech. Det var ham, der i december 1808 anviste James McDonald sit ubehagelige logi, så McDonald har næppe fået lejlighed til at nyde byfogedens store hus, hvor han ville have kunnet opleve noget så sjældent som en stor anlagt prydhave ned til åen. Byfogedens hus var hele 22 fag langt, med egebindingsværk, murede vægge, tegltag og en muret kvist over de fire fag. I 1781 vurderingen blev forhuset alene vurderet til 500 Rdl., byens højeste vurdering for en enkelt bygning, og gårdens fire længer i alt til 840 Rdl. 14 På turen ned ad Algade fornemmes det tydeligt, at det er i gadens vestligste ende op mod Søndergade, og omkring fiskertorvet, at byens rigeste bor. Husene i den øvrige del af gaden ligger mere spredt, indtil gaden mod øst breder sig ud, og bebyggelsen igen samler sig omkring det gamle Klostertorv. Bygningerne i Algade er for de flestes vedkommende af en rimelig standard, med egetømmer, murede vægge og tegltag. Dog havde enkelte kun den luksus på facaden ud mod gaden, mens bygningerne på bagsiden ind mod gården ofte var lerklinede og med stråtag. Fra Klostertorvet går en gade direkte ned til havnen, mens Strandgade smyger sig syd om kirken, hvor den ender direkte ud i stranden. Her var bebyggelsen tydeligt anderledes end i Algade. Bygningerne lå tæt og ofte sammenbyggede to og to. De var langt mindre end de tidligere omtalte bygninger, og fremstod mere beskedne og i billigere materialer. Denne ende af byen var fiskernes. Det fremgår tydeligt af folketællingslisterne, at her boede søens folk. Alle beboere i Strandgade omkring 1800 havde deres erhverv enten som fiskere, lodser eller sømænd, med undtagelse af to værtshusholdere, en skrædder og

6 kirketjeneren, der boede lige over for kirken. Omvendt set boede der i den øvrige del af byen kun en enkelt person, der var beskæftiget ved fiskeriet. 15 Bortset fra et af håndværkerhusene og en købmands pakhus, var de fleste huse i Strandgade opført af bindingsværk af eg eller fyr, med delvist lerklinede vægge og stråtag. Vurderingerne lå for beboelseshusene i gaden fra 20 til 100 Rdl., og når gennemsnitligt ikke over 1/3 af resten af byens gennemsnitlige vurdering. Således til godt eksempel på en fiskerfamilies hus i Strandgade er: Jens Laurberg a: Hands Vaanings Huus sammenbygget med Næst forestaaende, dens længde 5 Fag, Eege og Fuur Bindingsværk, Nogle Muurede og nogle Kliinede Vægge, Taget af straae eller Langhalm. Værdi 20 Rdl. 16 Således kan brandtaksationsprotokollerne give os et helt nært billede på boliger og bygninger i Sæby omkring 1800tallet. Samlet set har de 100 bygninger, der blev vurderet, ikke kunnet give byen karakter af købstad, med deres klinede vægge og for størstedelens vedkommende stråtækte tage, og ikke give James McDonald andet end et ubehageligt logi. Enkelte har dog tydeligt adskilt sig, både i størrelse, arkitektur og byggematerialer, som de store købmandsgårde og byfogedens gård i området omkring Algade og Søndergade. Byens folk og erhverv James McDonald fik ikke lejlighed til at se særligt meget til byens befolkning under sit korte ophold i Sæby, men dem han mødte, har gjort et stort, om end ikke særligt positivt indtryk på ham. Han mødte Byfoged Boech, der var i dårligt humør, og kun modvilligt gjorde ham den ære at drikke et glas vin sammen med ham under hans ophold. Han mødte værtsparret, hvor han indlogeredes, som han beskriver som indskrænkede Folk og tilmed berusede af Brændevin. Og så mødte han seks kaperkaptajner og deres vilde mandskab, som han betegner som farlige banditter, der antog ham for at være spion, og ville slå ham ihjel. 17 James McDonalds møde med Sæbys befolkning giver en personlig og farverig, men begrænset beskrivelse af byens befolkning. Folketællingerne kan derimod være med til at give et bredere billede af befolkningssammensætningen i Sæby omkring 1800.

7 I 1807 var Sæby kun en lille købstad. I 1672 havde indbyggertallet i Sæby været 670, gennemsnitligt for de da optalte danske købstæder, men allerede hundrede år senere var det faldet til 504. Herefter var der en beskeden vækst, og befolkningstallet var i 1801 nået op på 517, men til sammenligning var Sæby ikke længere en gennemsnitlig købstad, da nu kun fem af de optalte købstæder var mindre. Herefter steg folketallet og var i 1855 næsten fordoblet, i forhold til tallet fra omkring Ud fra folketællingen fra 1787 kan der dannes et overblik over befolkningen og deres beskæftigelse, men også over den tidlige kvarterdannelse i Sæby i tiden omkring Af de 504 borgere i byen var 378 personer over 16 år gamle. Heraf var 40 personer på pension eller levede af almisser. 78 var hustruer uden egen beskæftigelse, og 36 var ugifte hjemmeboende piger uden egen beskæftigelse. Således bliver der 224 arbejdende tilbage til at forsørge og opretholde købstaden og dens indbyggere. Af de 224 forsørgere i byen findes den største gruppe inden for kategorien håndværk. Deciderede håndværksmestre, svende og lærlinge udgør 50 personer. Dertil kommer en gruppe daglejere og folk beskæftiget ved hænders gerning på henholdsvis 13 og 24 personer. Gruppen af tjenestefolk udgør også en betydelig andel af byens beskæftigede på hele 49 personer. Denne gruppe omfatter både tjenestefolk, der indgår i den almindelige husholdning, men også dem, der udover ejeren selv, var beskæftigede ved byens købmandsgårde og værtshuse. 23 personer var beskæftigede ved fiskeri eller som lodser og sømænd. De var, som allerede omtalt bosiddende i Strandgade, øst for kirken. På samme måde er der tendenser til, at de øvrige erhverv har præget de andre forskellige gader i byen. Algade, der var byens folkerigeste, har den største gruppe af håndværkere. Men det var også her alle med et offentligt embede var bosiddende, bortset fra konsumtionsbetjentene, og vægteren, der boede i bomhusene i byens udkant. Præst, kapellan, skoleholder, byfoged og skrivere boede alle i byens gamle Algade. Den største gruppe af tjenestefolk finder vi også i Algade, som en indikation på, at det var her mange af de største husholdninger lå. Det var da også i Algade og Søndergade, at byens lille gruppe af handlende havde samlet sig, mens Vestergade, den nuværende gågade, primært var en håndværkergade. Bag den lå Pindborggade, hvor der hovedsageligt boede daglejere og folk beskæftiget ved hænders gerning. Det høje antal beskæftiget ved håndværk i gaden skyldes farveriet, der alene beskæftigede fire af gadens 7 håndværkere. De øvrige var to vævere og en mand beskæftiget ved murerarbejde. Værtshuse var jævnt fordelt ud over hele byen, men om det var i Søndergade ved byens indfaldsvej, i Algade tæt ved byfogedens gård, eller måske i Strandgade hvor kaperkaptajnerne kan have holdt til, at James McDonald blev indlogeret i 1808 vides ikke.

8 Erhverv/Gade Strandgade Algade Søndergade Vestergade Pindborgg. N. for åen IALT Fisker Sømænd/lods Håndværk Embedsmænd Kirke/skole Værtshus Handel Daglejere Hænders arb Tjenestefolk Andet arb Pension/aftægt Fattige/almisse Ægtefæller Ugifte piger Andet Beskæftigelsen opgjort på personernes hovederhverv. Til gruppen af håndværkere regnes alle beskæftigede, såvel mester, svende som lærlinge. Gruppen Ægtefæller, dækker over de gifte kvinder, der ikke er anført som havende et selvstændigt erhverv, ligesom de Ugifte Piger er hjemmeboende ugifte piger, uden egen beskæftigelse. Strandgade regnes som nuværende. Torvet og Klostergyde regnes under Algade og Skidenstræde (nuv. Krystalgade samt Gasværksvej) regnes under Søndergade. Nord for åen lå foruden Vandmøllen kun et enkelt hus med en beboer. Folketællingen juli. Sæby Museum & Arkiv. Købstad med ret til handel Sæby var en købstad, og havde nydt købstadprivilegier siden I det sidste århundrede frem mod Englandskrigen havde det dog ikke været lige stor nydelse. Købstaden var gentagne gange og i stigende grad blevet krænket på sine privilegier af fiskerlejet Fladstrand små to mil nord for Sæby, hvorfra der blev drevet handel. Magistraten og borgerne i Sæby havde gentagne gange klaget over den stigende handel inden for købstadens frihedsdistrikt, og fået bekræftet sine privilegier, men de handlende valgte alligevel at drive deres forretning fra Fladstrand, frem for købstaden Sæby. I modsætning til Sæby havde Fladstrand i 1700tallet nemlig en brugbar og sikker havn, i form af den beskyttede red, hvor store som små skibe sikkert kunne ankre op. Sæbys havn derimod var tilsandet og i forfald, så det ofte var umuligt for større skibe at benytte den, hvorfor de var nødt til at laste og losse ved Fladstrand. Under Svenskekrigene og senere under Englandskrigene skærpede kongemagten også sine interesser for Fladstrands beskyttende red, og anlagde fæstningsværker, der skabte en stor aktivitet i det ellers beskedne fiskerleje. I 1681 gik det så vidt, at toldstedet blev flyttet ud af købstaden til fiskerlejet Fladstrand. Det blev det første formelle skridt i retning af at Fladstrand udviklede sig til købstad og Vendsyssels førende havneby, på bekostning af den gamle købstad, Sæby. 19 Efter Englandskrigen fik Fladstrand endegyldigt slået sin rolle fast, og fik i 1818 sine købstadsprivilegier og navnet Frederikshavn.

9 Det var dog stadig ved Englandskrigens begyndelse Sæby, der var købstaden, med hvad dertil hørte. En købstad adskilte sig fra de omkringliggende områder, ved at have en vis grad af selvstyre, have egen domstol, samt retten til handel og håndværk. Administrativt refererede en købstad direkte til kongen og Danske Kancelli gennem byfogeden, der var kongens repræsentant i købstaden. Købstæderne havde tidligere haft en magistrat og rådmænd, bestående af byens bedste borgere, men i løbet af 1700 blev byernes administration væsentligt indskrænket og professionaliseret, til for de mindste købstæders vedkommende kun at bestå af byfogeden. 20 Byfogeden i Sæby var tillige herredsfoged over Børglum og Jerslev herreder. Fra , og således også under Englandskrigen var det kanceliråd, Chr. Carl Boech, der sad i embedet i Sæby. 21 Boech fungerede både som købstadens og herredernes administrator, dommer og politimester. Herudover var der i Sæby en form for borgerrepræsentation i form af to eligerede borgere. Endvidere varetog borgerne en del af byens tillidshverv og deltog i havnekommissionen, brandkorpset og dannede borgervæbningen. 22 Borgervæbningerne blev ved påbud oprettet i alle landets købstæder i 1801, og samme år lod kommandanten i Nordjylland, A. G. Moltke opføre et lille batteri i Sæby, på stranden syd for havnens udmunding, umiddelbart for enden af Strandgade. Borgervæbningen var et lille artillerikorps bestående af en kaptajn, to løjtnanter, tre overkonstabler og 20 menige soldater. Borgervæbningen i Sæby indbefattede trods navnet alt fra byens bedste borgere, til de fattigste fiskere og daglejere. 23 Det lille batteri blev udstyret med en enkelt kanon, der blev brugt ved øvelser og eksercits, men til held for byens værn, blev det aldrig nødvendigt for borgervæbningen og kanonen på batteriet at komme i egentlig kamp. 24 Det vigtigste element for en købstad var dog monopolet på handel og håndværk, og det var særligt ved dette sidste forhold, at Fladstrand var kommet købstaden for nær. For Sæbys vedkommende var det handel og fiskeri, der havde skabt byens grundlag som købstad. Det gode fiskeri kom og gik, og omkring 1800 havde tidligere tiders store sildefiskeri for længst fundet andre farvande og flynderfiskeriet var nu det bedste for Sæby. 25 Det samme gjaldt handelen, der havde fundet andre farvande, og nu i stigende grad gik over Fladstrand. På grund af havneforholdene i Sæby havde handelen indskrænket sig til kun at omfatte en god håndfuld købmænd, hvoraf få også selv var skibsredere med egne skibe på søen. I Sæby var der op til 1800 kun tre skibe tilbage. Skipper Jacob Kongsbak sejlede selv sin egen jagt, Anna Maria på 8 læster, mens to øvrige skibe jagten Memoralien på 6 læster og jagten Martin Luther på 13 læster, havde henholdsvis købmand Jes Hansen Ell, og

10 købmand Hans Mundrup som redere, og to mænd fra Strandgade som skippere. Forbindelserne gik i store træk fra Sæby til enten Norge, med korn, andre landbrugsprodukter og flyndere, og retur med sten, træ og jern, eller til hovedstaden med fisk og landbrugsprodukter og retur med varer som sæbe, salt hamp forarbejdede produkter og de få kolonialvarer købstaden kunne omsætte. 26 Omkring 1800 var det således så som så med handelen i købstaden Sæby, og de fleste af byens borgere ernærede sig ved håndværk. Håndværkerstanden var dog også begrænset, i en sådan grad, at der ikke kunne etableres håndværkerlaug i byen, og flere supplerede hovederhvervet med andre former for håndværk, lidt agerbrug eller brændevinsbrænding. Havnen i Sæby - eller Fladstrand Som vist var Sæby allerede i tiden op mod Englandskrigen en by på retur. Byen var vokset op omkring havnen som udgangspunkt for handel og fiskeri, men tidens forfald og naturens foranderlighed resulterede i større og større problemer med besejlingen af havnen i Sæby. Byen havde ikke selv ressourcer til at udbedre og vedligeholde havnen. Dels havde det meget lille Sæby sogn ikke egne skove og jorde, men måtte købe sig til det nødvendige tømmer og sten, og dels skabte problemerne med havnens besejlingsforhold en ond cirkel, da manglende indtægter fra havn og handel gav dårlig økonomi i byens kasse. Havnen havde tidligt haft statens bevågenhed, og købstaden havde fået tømmer fra statens skove og løbende fået små men utilstrækkelige økonomiske tilskud og lån. Efterårsstorme ødelagde hurtigt småreparationerne, og tilsanding blev et stadigt stigende problem. I 1785 klagede byens to eligerede borgere og købmænd over havnens forfald. For byen, og måske købmændene især har havnen haft stor betydning. Igen i 1791 stillede de forslag til en udbedring, uden dog at opnå et ønsket resultat. Havnen kunne i disse år kun benyttes af småbåde og af større både som vinterhavn indtil natten mellem den 7. og 8. december 1792, hvor havet brød gennem klitterne og sandtangen nord for åen. Havet nåede helt op i Algade, og ødelagde foruden skibene i havnen også købmand Ell og købmand Aabels pakhuse i Strandgade. Byfoged og Amtmand ansøgte igen kongen om en støtte på Rdl., for at sikre ikke blot havnen, men denne gang hele byen fra havets ødelæggelse, men fik ikke svar før byfogedens død i Rasmus Brorson tiltrådte embedet som byfoged i Sæby i 1793, og havde fra første færd øjnene rettet mod de store problemer havneforholdene voldte for købstaden. Allerede i 1796 led havnen endnu en alvorlig skade, da åhavnen blev tilstoppet, og åen skar sig et nyt udløb, uden om havnen. Byfogeden satte straks gang i opførelsen af nye bolværker for egen regning, og i 1798 kunne et større skib igen gå fuldt lastet ind i havnen i Sæby. 28

11 Omkring 1800 fik de danske havne generelt og havnene på Vendsyssels østkyst i særdeleshed større bevågenhed fra statens side. I 1798 blev der fra generaltoldkammeret indstillet til gøre noget for landets havne for at sikre midler til både købstædernes opkomst og til Deres Majestæts toldintraders forøgelse. 29 I april 1798 forelå en resolution om ordningen af Danmarks havne, hvori der bestemtes, at der i alle søkøbstæder skulle nedsættes en havnekommission, bestående af en øvrighedsperson og nogle borgere. Resolutionen var udgangspunktet i en mere direkte kontakt mellem staten ved generaltoldkammeret og de små købstadshavne. I 1978 foretog Overlods, kommandørkaptajn Poul Løwenørn en besigtigelse af forholdene i de danske havne. 30 Et andet af formålene med Løwenørns rejse var at undersøge havneforholdene i Nordjylland, med henblik på en postbådsrute til Norge. Poul Løwenørn anså Sæby som den eneste mulige havn i det nordlige Jylland til kommunikationen, men også overførsel af tropper, proviant og øvrige fornødenheder mellem Norge og Jylland. Løwenørn indsendte via generaltoldkammeret en fuldt udarbejdet plan for at bygge et havneanlæg i udmundingen af Sæby å til Generalitets- og Commissariatskollegiet. Her var svaret dog, at Sæby ikke havde interesse for den militære etat, der derfor ikke kunne støtte projektet. I mellemtiden var planerne for en postbådsrute også blevet opgivet, og planerne for Sæby havn blev i denne omgang opgivet. Allerede året efter blev der dog igen nedsat en kommission, denne gang med formålet at undersøge en udbygning af havnen i Sæby, som samlingssted for krigs- og handelsskibe, for at sikre sejladsen til Norge, så nu øjnedes der håb, for at århundredes kamp mod naturens kræfter og havnens forfald endelig kunne overvindes, og en ny havn igen kunne

12 bringe handel, sejlads og vækst til købstaden. Håbet holdt dog ikke længe. Kommissionens medlemmer var ikke enige om, hvorvidt Sæby var den bedst egnede havn for at sikre overfarten til Norge. Kontreadmiral Wleügel fandt Sæby farlig på grund af sandbankerne og den ubeskyttede ankerplads. Han foreslog i stedet ankerpladsen ved Fladstrand, der var beskyttet for de fleste vindretninger, og hvor der ligeledes var igangværende planer for at anlægge en ny havn. Poul Løwenørn, der tillige havde plads i kommissionen, foretrak dog endnu Sæby. 31 I 1798 så også ingeniørkaptajn Kragh på havneforholdene i Hals, Sæby og ved Fladstrand, for at finde det bedst egnede udgangspunkt for en havn, der kunne sikre overfarten til Norge. Kragh fandt Hals uegnet på grund af de farlige besejlingsforhold og afstanden til Norge. Af økonomiske grunde foretrak han også Sæby, hvor en havn overkommeligt kunne etableres ved at forlænge åens udmunding med moler, men undlod dog ikke betydningen af, at der ved Fladstrand allerede var betydelige fæstningsværker. 32 Byfoged Brorson havde igen søgt om hjælp til udbedringen af Sæby havn i 1801, hvor endnu en storm havde gjort stor skade, denne gang også på det nyligt opførte kanonbatteri på havnen. Nordjyllands kommandant, A. G. Moltke bad nu også om støtte til Sæby, og kommissionens betænkning endte med at indstille, at der blev ydet den fornødne støtte til den umiddelbare sikring af Sæby havn, men at planerne for etablering af en ny havn som samlingssted for overfarten til Norge skulle afvente grundigere undersøgelser og opmålinger af både Sæby og Fladstrand. 33 Fladstrand med sine fæstningsværker havde igen fået en stor militær betydning, som de europæiske krige nærmede sig danske farvande, og behovet for at sikre forbindelsen til Norge pressede sig på. I 1802 var det kronprinsen selv, der inspicerede havneforholdene i Vendsyssel. Den 21. juni besøgte han skansen i Hals, og rejste derfra til Sæby, og den 22. gik turen videre til Fladstrand. 34 Kronprinsens bedømmelse var klar. Havnen i Sæby har jeg også søgt at lære at kende. Men den kan aldrig hverken anses som et vigtigt kommunikationssted med Norge, ej heller som en havn for krigsfartøjer. Men Sæby havn er, som ethvert sted, hvor der er en havn, nyttig for handelen. 35 Kronprinsens iagttagelser blev bekræftet af de efterfølgende opmålinger i farvandene ved Fladstrand og Sæby. De blev foretaget af marineløjtnant Ulrich Anton Schønheyder, der udtalte sig til Fladstrands fordel. Fladstrand ville være bedst for de største skibe, og havde den bedst beskyttede red for de fleste vindretninger, Fladstrand vil være lettest at anløbe og ville kunne blive en betydningsfuld tilflugtshavn for skibe i international trafik, mens en havn ved Sæby næppe ville bruges til andet end byens egen handel. Endelig vurderede han Fladstrand til af have den største betydning i krig, som tilflugtshavn og som samlingshavn for proviantfartøjerne til Norge. Den eneste fordel Schønheyder fandt ved Sæby frem for Fladstrand, var at Sæby havde let adgang til det bedste drikkevand, hvorimod orlogsskibene ved Fladstrand var nødt til at hente deres vandforsyninger i Sæby. 36

13 Hermed synes det endegyldigt afgjort, at det var ved Fladstrand frem for Sæby, at der skulle sættes ind for at skabe en havn, der kunne være Nordjyllands støttepunkt for orlogsskibene og sikre den betydningsfulde overfart til Norge, og hermed blev der taget det andet formelle skridt, der skulle føre til, at Fladstrand overtog rollen som købstad og havneby frem for Sæby. Tilbage til Sæby blev der nu kun den lille købstadshavn, der kunne bygges for de Rdl. der var blevet udstedt som lån i I 1805 var arbejdet på havnen godt i gang, og der blev bevilget yderligere Rdl. Året efter stod den nye stendæmning færdig, men allerede i efteråret samme år blev den taget igen af et storm fra nord. Bolværket blev gennembrudt og en sandbanke blev skyllet op i åen, og selv kanonbatteriet syd for havnen blev taget af havet. Samtidig påbegyndtes det store havnebyggeri til Rdl. i fiskerlejet Fladstrand, få mil nord for købstaden. 37 Kapere og Krig Krigen, der nærmede sig Danmark og Sæby i 1800tallets begyndelse fik dermed stor betydning for byens skæbne, og for den magtkamp, der gennem århundreder havde udviklet sig mellem Sæby og Fladstrand. Sæby var længe favorit i kraft af åen som udgangspunkt for en havn, og i kraft af byens privilegier som købstad, men da krigen stod for døren faldt udslaget ud til fordel for Fladstrand, der havde beskyttelse mod fjenderne under de allerede etablerede fæstningsværker, og som havde en bedre beskyttelse for vind og vejr for de største orlogsskibe. Englandskrigen blev dog for Danmarks vedkommende præget af mere end de helt store orlogsskibe, for dem havde englænderne taget på Holmen, da Danmark blev inddraget i krigen i Kampen blev derfor udkæmpet på langt mindre fartøjer. Kanonbådene, der fik base i Fladstrands nye havn, kom til at spille en stor rolle, og små private skibe udrustedes som kaperbåde landet over. Den smule havn, der i 1807 var tilbage i Sæby, kom til at blive udgangspunkt for mange af Kattegats kapere, ligesom byens skippere og købmænd også selv udrustede kaperskibe. Kaperskibe var private fartøjer, udrustede med kanoner og bevæbnede besætninger, der et kongeligt kaperbrev havde ret til at kapre fjendtlige handelsskibe, og sælge deres udbytte som prise. Fra Sæby udrustede købmand Andreas Aabel fire kaperskibe og fra Fladstrand udgik fem. Fra Aalborg blev der udrustet hele 59 kaperskibe, og fra Hjørring og øvrige Vendsyssel Farvandet i det nordlige Kattegat har været et godt udgangspunkt for kaperne. Her har været trafik af engelske og svenske fartøjer, forholdsvis tæt under land, og havnene i Sæby og Fladstrand, samt Skagen må have været udgangspunkt for mange kapere, ud over de, der var hjemmehørende i de pågældende havne.

14 I 1808 mødte James McDonald i hvert fald hele seks af de frygtindgydende kaperkaptajner i Sæby. Byfoged Boech fik skaffet et logi til James McDonald, på en af byens beværtninger, og følgende er James McDonalds egen beretning om opholdet i Sæby, en decembernat i 1808: Det viste sig at være et meget ubehageligt Logis, thi mens jeg fortærede min elendige aftensmad, der bestod i daarlig Fisk og fire Kartofler, stegte i fedt, traadte sex danske Kaperkaptajner uden videre ind til mig, halvt berusede, ledsagede af deres Mandskab og nogle Bekjendte fra Byen, og satte sig ved mit bord. Det var til ingen Nytte at kjævles med disse Mennesker eller hævde min ret til værelset eller Bordet; der var intet andet opvarmet Værelse i hele Huset, og selv om der havde været en Snes, er jeg vis paa, man ikke havde givet mig noget af dem. Jeg gjorde derfor en Dyd af Nødvendigheden, og jeg behandlede disse farlige Bordfæller med al den Ro og Høflighed, jeg kunde opbyde. Hver af dem var bevæbnet med et Par Pistoler og en Huggert; de vare klædte i Skindtrøjer og havde lange Mustacher og Kindskæg. De vare alt i alt 20 i Tallet, tilsyneladende forvovne og forvorpne Banditter. Da de fik at vide, at jeg var Landsmand af deres Fjender, saa de skiftevis paa mig og paa hverandre og antog mig aabenbart for at være Spion. Jeg bestræbte mig for at bringe dem fra denne Tanke, for at de ikke skulde have Grund til at slaa mig ihjel, og gjorde dem derfor bekjendt med mine Forhold og mine Oplevelser i de forløbne otte Dage, idet jeg sørgede for at omtale, at jeg havde Breve hos mig fra Fladstrand til Borgmesteren og ventede hvert Øjeblik, at han vilde aflægge mig en visit..jeg turde ikke tænke paa at gaa til sengs, saalænge Huset gjenlød af de svirrende Banditters Støj i Værelset ved Siden af, og min Angst skulde just ikke formindskes, da jeg omtrent Kl. 12½ hørte Folk hviske inde i et Rum, der stødte op til mit og Kapergasternes Værelse. Jeg kunde tydeligt høre Ordene : fordømte Englændere, Spioner, smuk Skrivepult, Guld, Bagage, sover ubevæbnet, Huggert og nogle andre lige saa ubehagelige Bemærkninger, og hvad de hentydede til var utvivlsomt. Jeg tog et lys, og gik øjeblikkelig ind i det Værelse, hvor Kaptajnerne opholdt sig og da jeg gik bemærkede jeg, at jeg som Fremmed og som en mand, der havde søvn til Gode for flere Nætter, haabede jeg, at de ikke vilde tillade nogen at trænge ind i mit Værelse, som laa ved siden af deres og var ganske aabent, og at jeg stillede mig og den smule Bagage, jeg havde reddet fra Skibbrudet, under deres beskyttelse. Den mand, som havde ført mig til Borgmesterens Hus, og talte godt tysk, svarede, at jeg kunde være sikker paa ikke at blive forstyrret den Nat, thi han og hans ledsagere skulde blive der indtil Kl. 7 om morgenen, og intet Menneske i Sæby vilde vove at gjøre mig Fortræd, saalænge de vare mine Venner..Saaledes tilbragte jeg en højst ubehagelig Nat, men slap fra det uden at miste andet end nogle Timers Søvn. 39 Allerede den følgende dag forlod James McDonald, sikkert med lettelse Sæby, men hans korte ophold og indtryk af byen og særligt mødet med kapergasterne, havde printet sig tydeligt ind i hans erindring. Kaperne, de blev i Sæby krigen ud, og bragte i en ellers trængt tid lidt nyt mod og økonomisk fremgang til byen. Kapervæsenet blev tidens vej til hurtige penge, både for de købmænd og skippere, der udrustede fartøjerne, men også for den almindelige fisker eller sømand, der tog hyre på en kaperbåd, og efter et enkelt succesfuldt togt med en god prise,

15 kunne vende hjem med lommerne fulde. Kaperne og opbringningerne af priser skabte også en ikke ubetydelig omsætning i de havnebyer de færdedes i, og dertil kommer den indførsel af eftertragtede varer, der kunne være ombord i de fjendtlige opbragte skibe. Varer, der ellers vanskeligt kunne skaffes under den engelske blokade. 40 Kaperbådene var som regel mindre sejl- eller robåde, der let kunne manøvreres, og især i stille vejr kunne være de store tunge handelsskibe overlegne. De små kaperbåde kunne sikkert udmærket benytte den lille tilsandede havn i Sæby som udgangspunkt for deres togter, men når det kom til opbringningen af de kaprede skibe skabte havneforholdene i Sæby igen store problemer. De opbragte handelsskibe kunne simpelthen ikke komme ind i Sæby havn. Skibene skulle bringes for en domstol, en såkaldt priseret, for at blive erklæret lovligt krigsbytte, og domstolene fandtes kun i købstæderne. Derfor var kaperne i mange tilfælde nødsagede til at bringe de opbragte skibe til Aalborg eller andre købstadshavne, når det ikke var muligt at anløbe Sæby. Det betød endnu en farefuld færd på havet med den værdifulde kapring, og i flere tilfælde lykkedes det englænderne at generobre priserne undervejs til Aalborg. Skibene kunne derimod med betydelig mindre risiko bringes ind på den beskyttede red ved Fladstrand, hvilket resulterede i, at Frederik VI i september 1808 skrev til Danske Kancelli, at : Vi anbefaler derfor, at Fladstrand By skal i henseende til Kapersager betragtes lige med Kjøbstæder i Vore Riger 41. Hermed blev det tredje skridt taget i retningen af, at det var Fladstrand, frem for Sæby, der nu skulle være Vendsyssels havne- og handelsby. Indtil nu havde Sæby kunnet hævde sin status og ret over for Fladstrand på privilegierne fra 1524, der gav ret til handel og sejlads, og gav Sæby den juridiske myndighed. Forhold, der med dette brev til Danske Kancelli, nu blev tilladt i det lille fiskerleje, der gennem det foregående århundrede, og navnlig under Englandskrigens skygge havde vokset sig op som en langt mere driftig købstad, med fæstningsværker, havn og en livlig handel, der langt overgik den, der var tilbage i den gamle middelalderkøbstad. Efter Englandskrigens afslutning, fik Fladstrand den 25. september 1818 sine købstadsrettigheder og navnet Frederikshavn. Englandskrigens betydning for købstaden Sæby I Englandskrigens kølvand var der krise i Danmark. Danmark havde med sine allierede været på det tabende hold, staten var gået bankerot og det 500 år gamle rigsfællesskab med Norge var opløst. Efter Englandskrigen kunne det se ud som om, at der skulle være krise i Sæby. Byen og havnen havde i århundreder været i forfald, og nu var kampen til fiskerlejet Fladstrand endegyldigt tabt. Fladstrand havde fået den eftertragtede havn, og Fladstrand havde fået købstadsprivilegier. Den florisante handel, der i tiden op til Danmarks inddragelse i krigen havde været et højdepunkt for dansk handel og søfart, var væk. I Nordjylland var de soldater og kapere,

16 der havde sat liv i gadebilledet og omsætningen ikke længere en del af dagligdagen. Ikke mindst kom adskillelsen fra Norge til at få betydning for Nordjylland, dels gennem den indskrænkede handel, der kom umiddelbart efter krigen og dels fordi statsmagten mistede interessen for havnebyer som Fladstrand og Sæby, da der ikke længere var behov for at sikre forbindelsen til Norge. Nordjylland var fra at ligge centralt mellem de to riger, blevet udkantsområde i Danmark. Tiden efter Englandskrigen er en periode, der traditionelt har været betegnet som den store krise for Danmark og for dansk søfart. Det gik også hårdt ud over udenrigsfarten, der traditionelt lå på hovedstadens handelsskibe, mens provinsens skibe primært sejlede indenrigs. 42 Men krisen kan dermed også reduceres til en krise for hovedstadens søfart, da provinsens handelsflåde faktisk oplevede et opsving efter krigen, og mange provinskøbstæder oplevede generelt en positiv udvikling og vækst. 43 Selv efter at Norge var overgået til Sverige, blev der hurtigt genoptaget en søværts kontakt mellem Nordjylland og Norge, da handelsforholdet mellem Danmark og Norge var oplagt. Danmark leverede fødevarer og landbrugsprodukter, mens Norge kunne levere råvarer som træ og jern. Norges og Sveriges produktioner var for lige, til at et sådan handelsforhold kunne etableres. Norge vedblev da også at udgøre 25% af provinsens handelsflådes anløbshavne. 44 Den stigende tendens i antallet og størrelsen af provinsens handelsskibe fortsatte frem til slutningen af 1850erne, i denne periode tredobles provinsens skibskapacitet. 45 Af Traps beskrivelser af Danmark i 1859 fremgår det, at der også i Sæby er kommet gang i handel og søfart igen i løbet af 1800tallets første halvdel. Der var på det tidspunkt seks fartøjer hjemmehørende i Sæby og indtægterne fra told- og skibsfartsafgifterne var stigende, som følge af en øget trafik af skibe både i uden- og indenrigsfart. De vigtigste varer var stadig jern, træ og kul, der indførtes, og fisk og landbrugsprodukter der udførtes. Fiskeriet i Sæby var også tiltaget, således at en femtedel af byens befolkning nu ernærede sig ved fiskeri. Dertil omtaler Trap industrielle anlæg i byen i form af en klædefabrik, et jernstøberi og et kalkbrænderi og en forøget handelsvirksomhed. Sæbys befolkningstal var da også vokset støt op gennem 1800tallets første halvdel, og var i 1859 næsten fordoblet, i forhold til de 517 mennesker, der havde boet der, under Englandskrigen, ligesom der var kommet 34 flere bygninger, og en ny gade i byen. 46 Sæby oplevede for første gang i århundreder vækst.

17 Englandskrigen blev både en afslutning og en ny begyndelse for Sæby. Krigen medførte afslutningen på århundreders kamp om rettigheder mellem Fladstrand og Sæby, og om pladsen som Vendsyssels havneby. Fladstrand fik havn, og blev nu Frederikshavn, og Sæby kunne nu koncentrere sig om bare at være Sæby. Men Englandskrigen blev også vendepunktet for byens negative udvikling. Der har tilsyneladende været plads til begge byer, for selvom Frederikshavn oplevede en nærmest eksplosiv vækst, er det følgende århundrede i Sæby også præget af en betydelig vækst og udvikling, hvor byen endelig for første gang sprænger sine middelalderlige rammer. Det Sæby vi kender og kan se i dag, er i høj grad præget af spor fra tiden omkring Englandskrigen. Husene i det velbevarede Algadekvarter og Sæbys centrale kerne stammer i vid udstrækning fra denne periode. Købmandsgårdene omkring torvet ved Algade/Søndergade ligger der, hvor James McDonald blev sat af vognen fra Skagen en decembernat 1808, velbevarede, lige som Byfogeds Boechs gård, idag kendt som Clasens gård, ligger som en af de store embedsmandsboliger i Algade, mens Strandgade stadig tydeligt præges af de mindre og mere beskedne fiskerfamiliers huse. Sæby har været i stadig vækst siden Englandskrigen, men i et tempo og en retning, der har gjort det muligt for udviklingen at ske indenfor eller i harmonisk forlængelse af de historiske rammer, der var sat. Efter Englandskrigen overtog Frederikshavn rollen som Vendsyssels havneby, og Sæby vendte sig i stedet mod land med handel og spirende industrialisering. Ny byudvikling voksede op uden omkring den gamle bydel, så vi i dag kan opleve en bydel i Sæby, der har eksisteret siden middelalderen, og i sit nuværende udtryk er præget meget af tiden omkring Englandskrigen. Epilog I Sæby Kirke hænger der et kirkeskib. Det stammer fra 1694, og det har således hængt der længe inden Englandskrigen. Det forestiller orlogsskibet Tre Croner, der blandt andet deltog i Slaget ved Køge Bugt i 1677, men alligevel knytter det Sæby til Englandskrigen Kirkeskibet har den ejendommelighed, at det er malet i forskellige farver på de to sider. Styrbords side er rød, med dannebrog malet på kanonportene, som det kendes fra 1600tallets orlogsskibe. Bagbords side derimod er sortmalet, med hvide bånd langs kanondækkene og sorte kanonporte. Denne bemaling af orlogsskibe kaldes Nelsonmaling, og stammer fra tiden omkring Englandskrigen. Den bemaling var den, Sæbys borgere, søfolk og kapere kendte fra de engelske orlogsskibe, der krydsede i Kattegat under Englandskrigen, og denne bemaling var kendt og frygtet fra Prisonen, der var udrangerede engelske orlogsskibe, som blev brugt til at huse krigsfanger på, under kummerlige forhold.

18 Kirkeskibet blev restaureret af brødrene Larssen i 1839, hvor det fik en ny rig, og det er ved denne lejlighed, skibet har fået den sort/hvide farve på bagbords side. Brødrene Larssen var sønner af Peter Jakob Larssen, hvis liv og skæbne i Sæby blev afgjort af de omstændigheder, Englandskrigen bragte ham. Peter Jakob Larssen kom ud af en rig skipperslægt fra Merdø i Norge, hvorfra han i 1808 satte kursen mod Danmark for at hente korn. Han fik lastet sit skib i Aalborg, men på vejen tilbage, blev den lille konvoj af norske skibe, kapret af engelske på reden ud for Fladstrand. De norske søfolk slap i land, og Peter Jakob Larssen fik derfor, ligesom James McDonald, ufrivilligt ophold i Danmark på grund af Englandskrigen. Uden mulighed for at komme tilbage til Norge, tog han hyre som kaptajn på kaperbåde fra Fladstrand og Sæby. I Sæby mødte han den unge præstedatter fra Understed, men inden han kunne gifte sig, måtte han love den kommende svigerfader, at opgive livet som kaperkaptajn, og gå i land. Peter Jakob Larssen slog sig ned som købmand i Sæby, blev gift med sin præstedatter, og stiftede en stor familie. Da denne familie renoverede Sæby kirkes skib i 1839, var svenskekrigene og Slaget ved Køge Bugt, som skibet oprindeligt repræsenterede, kommet på afstand af Sæby og byens borgere. Englandskrigen derimod, havde man i familien Larssen og i Sæby stadig tæt inde på livet og i erindringen. Brødrene Larssen opdaterede kirkeskibets betydning, ved at male det om, så det også repræsenterede Englandskrigen, og fik en ny aktuel betydning og igen blev noget borgerne i Sæby kunne identificere sig med. Brødrene Larssens restaurering af kirkeskibet løfter en flig af de følelser, og den betydning Englandskrigen har præget borgerne i Sæby med, ikke blot under krigen, men i mange år efter, og viser hvor meget Sæbys historie er en del af borgernes bevidsthed og identitet. 47

19 Kilder: Folketællingen juli. Sæby Museum & Arkiv. Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Litteratur & trykt kildemateriale: Bjerg, Hans Chr. Poul Løwenørn , Farvandsdirektoratet Bloksgaard, Anders, Statsautoriseret sørøveri i Vendsyssel, fra Vendsyssel Årbog, 2000, s Christensen, Jens Ole, Fladstrand fæstning og by (II), Vendsyssel Årbog, 1992, s Egevang, Robert, Det gamle Sæby, Nationalmuseet Feldbæk, Ole, Dansk søfartshistorie bd. 3, Gyldendal, 1998 Klitgaard, C. Optegnelser over verdslige Embedsmænd i Sæby 1525 ca Jyske samlinger 1938, s Lassen, Thomas W. Resens Atlas Aalborg Stift, Sæby Museum, McDonald, James, En engelsk Krigsfanges Oplevelser i Jylland i Vinteren 1808, fra Jydsk Historie og Topografi 3. rk.iii, fra s Mührmann-Lund, Jørgen, Hvorfor gjorde sæbynitterne oprør i 1818?, fra Sæbybogen2007, s Møller, Anders Monrad, Fra galeoth til galease, Nørregaard-Knudsen, A. Fladstrands første havn, Vendsysselske Aarbøger, 1949, s Pedstrup, Peder, Indberetning til Pontoppidans Danske Atlas, 1766, fra Vendsysselske Aarbøger, 1924.

20 Trap, 1. udg. Bd.2:1, Thidemann, Jens, Kirkeskibet i Sæby kirke, Sæbybogen 2008, s Thidemann, Jens, Seboium en renæssancekøbstad på Vendsyssels Østkyst, fra Sæbybogen 2006, s Ørberg, Paul, En by ved havet, McDonald, James, En engelsk Krigsfanges Oplevelser i Jylland i Vinteren 1808, fra Jydsk Historie og Topografi 3. rk.iii, fra s By og herredsfoged C. Boecks beskrivelse 1806, fra, Ørberg, Paul, En by ved havet, 1970, s Pedstrup, Peder, Indberetning til Pontoppidans Danske Atlas, 1766, fra Vendsysselske Aarbøger, 1924, s Thidemann, Jens, Seboium en renæssancekøbstad på Vendsyssels Østkyst, fra fra Sæbybogen 2006, s Egevang, Robert, Det gamle Sæby, Nationalmuseet 1977, s Lassen, Thomas W. Resens Atlas Aalborg Stift, Sæby Museum, 1982, plance 2. 7 Pontoppidans Danske Atlas, fra Ørberg, Paul, En by ved havet, 1970, s Ørberg, Paul, En by ved havet, 1970, s Egevang, 1977, s Egevang, 1977, s Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Matr. 31, s Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Matr. 80, s Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Matr , samt Folketællingen juli. Sæby Museum & Arkiv. 14 Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Matr. 30, s Folketællingen juli. Sæby Museum & Arkiv. 16 Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Matr. 5a. 17 McDonald, James, s Ørberg, Paul, En by ved havet, 1970, s Thidemann, 2006, s Byhistorie.dk/Købstædernes administration Klitgaard, C. Optegnelser over verdslige Embedsmænd i Sæby 1525 ca Jyske samlinger 1938, s Mührmann-Lund, Jørgen, Hvorfor gjorde sæbynitterne oprør i 1818?, fra Sæbybogen2007, s Ibid & Ørberg, 1970, s Ørberg, 1970, s Pedstrup, fra Vendsysselske Aarbøger, 1924 s Byhistorie.dk/provinsens søfart & Møller, Anders Monrad, Fra galeoth til galease, 1981, s Ørberg, 1970, s Ibid, s Bjerg, Hans Chr. Poul Løwenørn , Farvandsdirektoratet 1984, s Ibid, s Ørberg, 1970, s Christensen, Jens Ole, Fladstrand fæstning og by (II), Vendsyssel Årbog, 1992, s Ørberg, 1970, s Christensen, 1992, s Ørberg, 1970, s Nørregaard-Knudsen, A. Fladstrands første havn, Vendsysselske Aarbøger, 1949, s Ørberg, 1970, s Bloksgaards Kaperdatabase.

21 39 McDonald, James, Gengivet fra En engelsk Krigsfanges Oplevelser i Jylland i Vinteren 1808, fra Jydsk Historie og Topografi 3. rk.iii, fra s Bloksgaard, Anders, Statsautoriseret sørøveri i Vendsyssel, fra Vendsyssel Årbog, 2000, s Christensen, 1992, s Feldbæk, 1998, side Møller, 1998, side Holm, 1991, side Møller, 1998, side Trap, 1. udg. Bd.2:1, 1859, s Thidemann, Jens, Kirkeskibet i Sæby kirke, Sæbybogen 2008, s Strandgade, Sæby. Boechs Gård i Algade 3, nu Clasens Gaard.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Undervisningsmateriale klas-

Undervisningsmateriale klas- SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 7.-10. klas- KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Badegæster og nye tider i Skagen ca. 1890 Undervisningsmaterialet

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4 Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR Skælskør Havn ejes af Slagelse kommune. Havnen består af tre bassiner: (A) Inderhavnen, som er 3,8 m dyb, (B) Yderhavnen 4,6 m og (C) Fiskerihavnen på 2,5 m. Skibe op til 60 meters

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

HISTORIESTIEN. En guidet tur gennem by og skov SÆBY MUSEUM & ARKIV HERREGÅRDSMUSEET SÆBYGÅRD. 1spire.dk

HISTORIESTIEN. En guidet tur gennem by og skov SÆBY MUSEUM & ARKIV HERREGÅRDSMUSEET SÆBYGÅRD. 1spire.dk HISTORIESTIEN 1spire.dk En guidet tur gennem by og skov SÆBY MUSEUM & ARKIV HERREGÅRDSMUSEET SÆBYGÅRD SÆBY MUSEUM & ARKIV HERREGÅRDSMUSEET SÆBYGÅRD Sæby rummer et af Nordjyllands bedst bevarede købstadsmiljøer.

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Seboium. - en Renæssancekøbstad på Vendsyssels østkyst. Af Jens Thidemann. Sæby Museum

Seboium. - en Renæssancekøbstad på Vendsyssels østkyst. Af Jens Thidemann. Sæby Museum Seboium - en Renæssancekøbstad på Vendsyssels østkyst Af Jens Thidemann Sæby Museum 1 Artikel fra: Fra Reformation til Enevælde Renæssancen i Nordjylland 1536-1660. ISBN 978-87-992206-0-1. NORDJYSKE RENÆSSANCESTUDIER

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Det kan vel trods alt næppe undre, men i 16oo-tallet var den

Det kan vel trods alt næppe undre, men i 16oo-tallet var den EBELTOFTS SKIBSFART PÅ CHRISTIAN V'S TID Af JØRGEN BARFOD Det kan vel trods alt næppe undre, men i oo-tallet var den i dag hyggelige lille eventyrby en af de mest virksomme i provinsen med hensyn til søfart.

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere