Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby"

Transkript

1 Sæby en af Danmarks mådeligste flækker Af Jens Thidemann Nordjyllands Kystmuseum, Sæby

2 D en første december 1808 ankom James McDonald til, hvad han senere beskrev som et ubehageligt logi i en lille kysthavn eller landsby ved navn Sæby. Han ankom sent om aftenen, langt efter mørkets frembrud under en af de hårdeste vintre i mands minde, som fjendtlig borger i et land i krig og oven i købet syg og forkommen efter en stranding få dage forinden på Skagens Rev. Han kom med vogn ad landevejen fra Fladstrand over Møllebroen, hvor han blev sat af på torvet, hvor Algade, byens egentlige hovedgade fra havnen mødte Søndergade, der var hovedfærdselsåren landværts mellem Fladstrand og Sæby. Her måtte han vente en rum tid inden byfogeden mødte op og skaffede ham et ubehageligt Logi og elendig aftensmad. 1 James McDonald var en skotsk præst, der som passager ombord på et engelsk forsyningsskib på vej til Göteborg, efter en stranding ufrivilligt havnede i fjendeland. Han rejste over land fra Skagen til København som krigsfange og herfra videre til Göteborg. Undervejs beskrev han landet udførligt og med en enestående iagttagelsesevne i sin dagbog, Travels through Denmark and part of Sweden during the winther and spring of the present year 1809, der senere er blevet en unik historisk kilde og skildring af Danmark under Englandskrigen. Vi vil derfor finde James McDonalds beretning flere steder i denne antologi og også vende tilbage til hans ubehagelige ophold i Sæby, når vi først har fået et andet billede af, hvad Sæby var for en by i tiden op til Englandskrigen. Var James McDonald kommet til Sæby under fredeligere omstændigheder, havde han måske haft mulighed for at se anderledes på den by, han beskrev i sin dagbog. Mod vest ville han have fundet byen skærmet af lyngklædte bakker, Gedebjerget og Sæbygård Skov. Han ville have set den lille købstad, der gennemskæres af åen, og Pindborggade og Algade, der bugter sig efter åens forløb, og sammen med Søndergade og et par mindre gyder udgjorde hele byens omfang. Havde han fulgt Algade med de lave kalkede huse, var han kommet frem til det gamle torv, hvor rådhuset lå og handel fandt sted, og hvor kirken rejser sig som en kæmpe over byen og vidner om fordums storhed, og bag den havet og havnen i udmundingen af Sæby å. Men han ville dog nok også hurtigt have kunnet fornemme, at der ikke var ren idyl bag bøgeskoven og de kalkede mure i Sæby i I 1806 beskrev By og Herredsfoged Boech byen som en af Dannemarks mådeligste flækker, som næppe fortjener navn af køb- eller

3 handelsstad. 2 Byens præst, Peder Pedstrup skrev i 1766, at byen er som den aftagende Maane. 3 Sæby var aftagende. I middelalderen havde fiskerlejet ved Sæby å udviklet sig til Vendsyssels førende søkøbstad, men i løbet af renæssancen var udviklingen stagneret, og byen oplevede lige frem tilbagegang. Både havnen og byen forfaldt. I 1667 var byens store toetagers rådhus så faldefærdigt, at det blev revet ned og erstattet af et mere beskedent bindingsværkshus. 4 I 1801 blev rådhuset forkortet til et betydeligt mindre bindingsværkshus, men på samme plads, for enden af byens gamle middelaldertorv, tæt på havnen. 5 Huset, der ligger der endnu i dag, var byens rådhus frem til 1848, og er et billede på, hvordan Sæby gradvist var svundet ind, forfaldet, nedrevet og forkortet til en betydeligt mindre by, der i tiden omkring Englandskrigen næppe fortjente navnet købstad. By og bygninger På kort over Sæby ses samme udvikling, eller rettere stagnation. På Resens Atlas fra 1677 ses det hvordan byen er koncentreret om havnen, torvet og Algade og med lidt bebyggelse omkring Søndergade og Pindborggade. 6 På et kort, der er tegnet hundrede år senere til Pontoppidans Danske Atlas i og et tredje kort fra 1823, ses det, at byen da stadig har stort set samme omfang. 8 Husene i Sæby var så godt som alle, ligesom rådhuset fra 1801, opført i bindingsværk. Udover kirken var det eneste grundmurede teglstenshus i byen en ejendom på hjørnet af Søndergade og Algade, der derfor bar navnet Stengården. Stengården lå ud til det torv, der dannedes, hvor hovedgaden Algade mødte byens indfaldsveje Søndergade og Vestergade, hvor James McDonald ankom med vogn en sen nat i Havde han haft

4 mulighed for at se sig omkring, ville han her have set, at her lå et af byens tyngdepunkter, hvad angår bygninger og handelsliv. Her, hvor vejene mødtes, var der opstået et torv, der var omkranset af fire af byens største gårde. Stengården adskilte sig allerede i 1700tallet ved at være byens eneste teglstenshus. Her boede en af byens eligerede borgere og rigeste købmænd, Hans Mundrup. I 1815 rev hans dattersøn, købmand Andreas Aabel den gamle bygning ned og erstattede den af en ny og større købmandsgård, der dog kun fik lov at stå indtil 1821, hvor den blev ødelagt ved en omfattende brand. Herefter opførte Aabel på ny en stor købmandsgård, der igen kom til at adskille sig fra byens øvrige bebyggelse, da hovedhuset ud mod Algade blev opført i to etager. I gården var der en stald og pakhusbygning på 18 fag i bindingsværk, og mod Søndergade opførtes en grundmuret bygning på 17 fag. 9 Overfor, på den modsatte side af Algade boede byens anden eligerede borger, købmand Jes Hansen Ell i en anden af de store, men ældre købmandsgårde, der i eftertiden har fået navnet Konsul Ørums Gård. Bygningen her har elementer tilbage til 1600årene, men har i hovedtræk sit nuværende udseende fra 1700tallet. Hele bygningen er opført i bindingsværk, og hovedhuset, der i 1807 var længen ud mod Algade, var kun i en etage. Ud mod den nuværende Søndergade var en større længe med kælder, der oprindeligt har været købmandsgårdens magasiner. 10 I brandtaksationen fra 1781 beskrives gården således: Jes Hansen Ell, Hands tilhørende og beboede Gaard bestaaende af følgende Bygninger. 1) Eet Forhus med Siiden til Gaden paa 11ve Fag, Eege Bindingsværk, med murede vægge. Og Teigl Tække. Værdi 300 rdl. 2) eet siide Huus indbyggte udi for Huset, bestaaende af 11ve Fag og lige beskaffenhed som samme saavel Tømmer som Tag. Værdi 200 Rdl. 3) Eet Ditto Sidehus af 4re Fag, af beskaffenhed som forrige. Værdi 100 rdl. og 4) Eet Tver Huus paa 11ve Fag, Ege og fuur Bindingsværk, med udskudde til begge siider, Og udi midten udbygt én Qvist oven Paa, alt med straa Tække. Værdi 150 Rdl.. 11 Trods bygningen er mere beskeden end Aabels Stenhus, fremgår det alligevel af Brandtaksationen, at det er en af byens bedre bygninger. Det er en stor firelænget gård af god beskaffenhed, og opført af gode materialer, som egetømmer med murede vægge og tegltag til en samlet værdi af 750 Rdl. På modsatte side af torvet ligger endnu en stor firelænget købmandsgård, der i brandtaksationen er vurderet til 770 Rdl. Gården ejedes i begyndelsen af 1800tallet af brændevinsbrænder Fjeldgaard. Ved siden af, med facade mod Pindborggade og grund ned til åen lå torvets fjerde store gård, farveriet. Farveriet har ifølge brandtaksationen 1781 bestået af 7 bygninger, hvoraf længerne mod torvet/pindborggade og længen mod Søndergade har været beboelse. Mod vest i gården lå laden, og mod nord, ned til åen lå selve farveriet på 15 fag. Nord for

5 gården lå også to mindre bygninger og et tørrehus. Bygningerne er for de flestes vedkommende opført med egetømmer og teglsten og har tegl på tagene, og den samlede bygningsmasse vurderedes til 850 Rdl. 12 Fra torvet går to veje mod vest. Langs åen den lille Pindborggade, og parallelt her med løber Vestergade ud af byen, mod Hjørring. I Pindborggade lå der i tiden omkring 1800 en række mindre bygninger, der tilsammen ikke takseredes til mere end 380 Rdl. Heraf udgjorde de to af bygningerne endda hver 100 Rdl. Husene er på nær et enkelt opført i bindingsværk med lerklinede vægge og stråtag. Gadens beboere var ifølge folketællingen enten daglejere, almisselemmer eller beskæftiget ved hænders gerning. Vestergade havde en mere spredt bebyggelse, og var primært beboet af håndværkere. Gaden afsluttes i byens vestligste udkant af felbereder Haslunds store gård, og et af byens små bomhuse. 13 Det var stadig Algade, der i 1800tallets begyndelse, var byens hovedgade. Den forbandt det nye torv ved Søndergade med byens gamle torv ved kirken og havnen. Algade indledtes med de to omtalte ejendomme, Stengården og Konsul Ørums Gaard. Herefter fulgte endnu nogle af byens største huse. På sydsiden to større købmandsgårde og på nordsiden en gård, der i begyndelsen af 1800tallet var beboet af By- og Herredsfoged Boech. Det var ham, der i december 1808 anviste James McDonald sit ubehagelige logi, så McDonald har næppe fået lejlighed til at nyde byfogedens store hus, hvor han ville have kunnet opleve noget så sjældent som en stor anlagt prydhave ned til åen. Byfogedens hus var hele 22 fag langt, med egebindingsværk, murede vægge, tegltag og en muret kvist over de fire fag. I 1781 vurderingen blev forhuset alene vurderet til 500 Rdl., byens højeste vurdering for en enkelt bygning, og gårdens fire længer i alt til 840 Rdl. 14 På turen ned ad Algade fornemmes det tydeligt, at det er i gadens vestligste ende op mod Søndergade, og omkring fiskertorvet, at byens rigeste bor. Husene i den øvrige del af gaden ligger mere spredt, indtil gaden mod øst breder sig ud, og bebyggelsen igen samler sig omkring det gamle Klostertorv. Bygningerne i Algade er for de flestes vedkommende af en rimelig standard, med egetømmer, murede vægge og tegltag. Dog havde enkelte kun den luksus på facaden ud mod gaden, mens bygningerne på bagsiden ind mod gården ofte var lerklinede og med stråtag. Fra Klostertorvet går en gade direkte ned til havnen, mens Strandgade smyger sig syd om kirken, hvor den ender direkte ud i stranden. Her var bebyggelsen tydeligt anderledes end i Algade. Bygningerne lå tæt og ofte sammenbyggede to og to. De var langt mindre end de tidligere omtalte bygninger, og fremstod mere beskedne og i billigere materialer. Denne ende af byen var fiskernes. Det fremgår tydeligt af folketællingslisterne, at her boede søens folk. Alle beboere i Strandgade omkring 1800 havde deres erhverv enten som fiskere, lodser eller sømænd, med undtagelse af to værtshusholdere, en skrædder og

6 kirketjeneren, der boede lige over for kirken. Omvendt set boede der i den øvrige del af byen kun en enkelt person, der var beskæftiget ved fiskeriet. 15 Bortset fra et af håndværkerhusene og en købmands pakhus, var de fleste huse i Strandgade opført af bindingsværk af eg eller fyr, med delvist lerklinede vægge og stråtag. Vurderingerne lå for beboelseshusene i gaden fra 20 til 100 Rdl., og når gennemsnitligt ikke over 1/3 af resten af byens gennemsnitlige vurdering. Således til godt eksempel på en fiskerfamilies hus i Strandgade er: Jens Laurberg a: Hands Vaanings Huus sammenbygget med Næst forestaaende, dens længde 5 Fag, Eege og Fuur Bindingsværk, Nogle Muurede og nogle Kliinede Vægge, Taget af straae eller Langhalm. Værdi 20 Rdl. 16 Således kan brandtaksationsprotokollerne give os et helt nært billede på boliger og bygninger i Sæby omkring 1800tallet. Samlet set har de 100 bygninger, der blev vurderet, ikke kunnet give byen karakter af købstad, med deres klinede vægge og for størstedelens vedkommende stråtækte tage, og ikke give James McDonald andet end et ubehageligt logi. Enkelte har dog tydeligt adskilt sig, både i størrelse, arkitektur og byggematerialer, som de store købmandsgårde og byfogedens gård i området omkring Algade og Søndergade. Byens folk og erhverv James McDonald fik ikke lejlighed til at se særligt meget til byens befolkning under sit korte ophold i Sæby, men dem han mødte, har gjort et stort, om end ikke særligt positivt indtryk på ham. Han mødte Byfoged Boech, der var i dårligt humør, og kun modvilligt gjorde ham den ære at drikke et glas vin sammen med ham under hans ophold. Han mødte værtsparret, hvor han indlogeredes, som han beskriver som indskrænkede Folk og tilmed berusede af Brændevin. Og så mødte han seks kaperkaptajner og deres vilde mandskab, som han betegner som farlige banditter, der antog ham for at være spion, og ville slå ham ihjel. 17 James McDonalds møde med Sæbys befolkning giver en personlig og farverig, men begrænset beskrivelse af byens befolkning. Folketællingerne kan derimod være med til at give et bredere billede af befolkningssammensætningen i Sæby omkring 1800.

7 I 1807 var Sæby kun en lille købstad. I 1672 havde indbyggertallet i Sæby været 670, gennemsnitligt for de da optalte danske købstæder, men allerede hundrede år senere var det faldet til 504. Herefter var der en beskeden vækst, og befolkningstallet var i 1801 nået op på 517, men til sammenligning var Sæby ikke længere en gennemsnitlig købstad, da nu kun fem af de optalte købstæder var mindre. Herefter steg folketallet og var i 1855 næsten fordoblet, i forhold til tallet fra omkring Ud fra folketællingen fra 1787 kan der dannes et overblik over befolkningen og deres beskæftigelse, men også over den tidlige kvarterdannelse i Sæby i tiden omkring Af de 504 borgere i byen var 378 personer over 16 år gamle. Heraf var 40 personer på pension eller levede af almisser. 78 var hustruer uden egen beskæftigelse, og 36 var ugifte hjemmeboende piger uden egen beskæftigelse. Således bliver der 224 arbejdende tilbage til at forsørge og opretholde købstaden og dens indbyggere. Af de 224 forsørgere i byen findes den største gruppe inden for kategorien håndværk. Deciderede håndværksmestre, svende og lærlinge udgør 50 personer. Dertil kommer en gruppe daglejere og folk beskæftiget ved hænders gerning på henholdsvis 13 og 24 personer. Gruppen af tjenestefolk udgør også en betydelig andel af byens beskæftigede på hele 49 personer. Denne gruppe omfatter både tjenestefolk, der indgår i den almindelige husholdning, men også dem, der udover ejeren selv, var beskæftigede ved byens købmandsgårde og værtshuse. 23 personer var beskæftigede ved fiskeri eller som lodser og sømænd. De var, som allerede omtalt bosiddende i Strandgade, øst for kirken. På samme måde er der tendenser til, at de øvrige erhverv har præget de andre forskellige gader i byen. Algade, der var byens folkerigeste, har den største gruppe af håndværkere. Men det var også her alle med et offentligt embede var bosiddende, bortset fra konsumtionsbetjentene, og vægteren, der boede i bomhusene i byens udkant. Præst, kapellan, skoleholder, byfoged og skrivere boede alle i byens gamle Algade. Den største gruppe af tjenestefolk finder vi også i Algade, som en indikation på, at det var her mange af de største husholdninger lå. Det var da også i Algade og Søndergade, at byens lille gruppe af handlende havde samlet sig, mens Vestergade, den nuværende gågade, primært var en håndværkergade. Bag den lå Pindborggade, hvor der hovedsageligt boede daglejere og folk beskæftiget ved hænders gerning. Det høje antal beskæftiget ved håndværk i gaden skyldes farveriet, der alene beskæftigede fire af gadens 7 håndværkere. De øvrige var to vævere og en mand beskæftiget ved murerarbejde. Værtshuse var jævnt fordelt ud over hele byen, men om det var i Søndergade ved byens indfaldsvej, i Algade tæt ved byfogedens gård, eller måske i Strandgade hvor kaperkaptajnerne kan have holdt til, at James McDonald blev indlogeret i 1808 vides ikke.

8 Erhverv/Gade Strandgade Algade Søndergade Vestergade Pindborgg. N. for åen IALT Fisker Sømænd/lods Håndværk Embedsmænd Kirke/skole Værtshus Handel Daglejere Hænders arb Tjenestefolk Andet arb Pension/aftægt Fattige/almisse Ægtefæller Ugifte piger Andet Beskæftigelsen opgjort på personernes hovederhverv. Til gruppen af håndværkere regnes alle beskæftigede, såvel mester, svende som lærlinge. Gruppen Ægtefæller, dækker over de gifte kvinder, der ikke er anført som havende et selvstændigt erhverv, ligesom de Ugifte Piger er hjemmeboende ugifte piger, uden egen beskæftigelse. Strandgade regnes som nuværende. Torvet og Klostergyde regnes under Algade og Skidenstræde (nuv. Krystalgade samt Gasværksvej) regnes under Søndergade. Nord for åen lå foruden Vandmøllen kun et enkelt hus med en beboer. Folketællingen juli. Sæby Museum & Arkiv. Købstad med ret til handel Sæby var en købstad, og havde nydt købstadprivilegier siden I det sidste århundrede frem mod Englandskrigen havde det dog ikke været lige stor nydelse. Købstaden var gentagne gange og i stigende grad blevet krænket på sine privilegier af fiskerlejet Fladstrand små to mil nord for Sæby, hvorfra der blev drevet handel. Magistraten og borgerne i Sæby havde gentagne gange klaget over den stigende handel inden for købstadens frihedsdistrikt, og fået bekræftet sine privilegier, men de handlende valgte alligevel at drive deres forretning fra Fladstrand, frem for købstaden Sæby. I modsætning til Sæby havde Fladstrand i 1700tallet nemlig en brugbar og sikker havn, i form af den beskyttede red, hvor store som små skibe sikkert kunne ankre op. Sæbys havn derimod var tilsandet og i forfald, så det ofte var umuligt for større skibe at benytte den, hvorfor de var nødt til at laste og losse ved Fladstrand. Under Svenskekrigene og senere under Englandskrigene skærpede kongemagten også sine interesser for Fladstrands beskyttende red, og anlagde fæstningsværker, der skabte en stor aktivitet i det ellers beskedne fiskerleje. I 1681 gik det så vidt, at toldstedet blev flyttet ud af købstaden til fiskerlejet Fladstrand. Det blev det første formelle skridt i retning af at Fladstrand udviklede sig til købstad og Vendsyssels førende havneby, på bekostning af den gamle købstad, Sæby. 19 Efter Englandskrigen fik Fladstrand endegyldigt slået sin rolle fast, og fik i 1818 sine købstadsprivilegier og navnet Frederikshavn.

9 Det var dog stadig ved Englandskrigens begyndelse Sæby, der var købstaden, med hvad dertil hørte. En købstad adskilte sig fra de omkringliggende områder, ved at have en vis grad af selvstyre, have egen domstol, samt retten til handel og håndværk. Administrativt refererede en købstad direkte til kongen og Danske Kancelli gennem byfogeden, der var kongens repræsentant i købstaden. Købstæderne havde tidligere haft en magistrat og rådmænd, bestående af byens bedste borgere, men i løbet af 1700 blev byernes administration væsentligt indskrænket og professionaliseret, til for de mindste købstæders vedkommende kun at bestå af byfogeden. 20 Byfogeden i Sæby var tillige herredsfoged over Børglum og Jerslev herreder. Fra , og således også under Englandskrigen var det kanceliråd, Chr. Carl Boech, der sad i embedet i Sæby. 21 Boech fungerede både som købstadens og herredernes administrator, dommer og politimester. Herudover var der i Sæby en form for borgerrepræsentation i form af to eligerede borgere. Endvidere varetog borgerne en del af byens tillidshverv og deltog i havnekommissionen, brandkorpset og dannede borgervæbningen. 22 Borgervæbningerne blev ved påbud oprettet i alle landets købstæder i 1801, og samme år lod kommandanten i Nordjylland, A. G. Moltke opføre et lille batteri i Sæby, på stranden syd for havnens udmunding, umiddelbart for enden af Strandgade. Borgervæbningen var et lille artillerikorps bestående af en kaptajn, to løjtnanter, tre overkonstabler og 20 menige soldater. Borgervæbningen i Sæby indbefattede trods navnet alt fra byens bedste borgere, til de fattigste fiskere og daglejere. 23 Det lille batteri blev udstyret med en enkelt kanon, der blev brugt ved øvelser og eksercits, men til held for byens værn, blev det aldrig nødvendigt for borgervæbningen og kanonen på batteriet at komme i egentlig kamp. 24 Det vigtigste element for en købstad var dog monopolet på handel og håndværk, og det var særligt ved dette sidste forhold, at Fladstrand var kommet købstaden for nær. For Sæbys vedkommende var det handel og fiskeri, der havde skabt byens grundlag som købstad. Det gode fiskeri kom og gik, og omkring 1800 havde tidligere tiders store sildefiskeri for længst fundet andre farvande og flynderfiskeriet var nu det bedste for Sæby. 25 Det samme gjaldt handelen, der havde fundet andre farvande, og nu i stigende grad gik over Fladstrand. På grund af havneforholdene i Sæby havde handelen indskrænket sig til kun at omfatte en god håndfuld købmænd, hvoraf få også selv var skibsredere med egne skibe på søen. I Sæby var der op til 1800 kun tre skibe tilbage. Skipper Jacob Kongsbak sejlede selv sin egen jagt, Anna Maria på 8 læster, mens to øvrige skibe jagten Memoralien på 6 læster og jagten Martin Luther på 13 læster, havde henholdsvis købmand Jes Hansen Ell, og

10 købmand Hans Mundrup som redere, og to mænd fra Strandgade som skippere. Forbindelserne gik i store træk fra Sæby til enten Norge, med korn, andre landbrugsprodukter og flyndere, og retur med sten, træ og jern, eller til hovedstaden med fisk og landbrugsprodukter og retur med varer som sæbe, salt hamp forarbejdede produkter og de få kolonialvarer købstaden kunne omsætte. 26 Omkring 1800 var det således så som så med handelen i købstaden Sæby, og de fleste af byens borgere ernærede sig ved håndværk. Håndværkerstanden var dog også begrænset, i en sådan grad, at der ikke kunne etableres håndværkerlaug i byen, og flere supplerede hovederhvervet med andre former for håndværk, lidt agerbrug eller brændevinsbrænding. Havnen i Sæby - eller Fladstrand Som vist var Sæby allerede i tiden op mod Englandskrigen en by på retur. Byen var vokset op omkring havnen som udgangspunkt for handel og fiskeri, men tidens forfald og naturens foranderlighed resulterede i større og større problemer med besejlingen af havnen i Sæby. Byen havde ikke selv ressourcer til at udbedre og vedligeholde havnen. Dels havde det meget lille Sæby sogn ikke egne skove og jorde, men måtte købe sig til det nødvendige tømmer og sten, og dels skabte problemerne med havnens besejlingsforhold en ond cirkel, da manglende indtægter fra havn og handel gav dårlig økonomi i byens kasse. Havnen havde tidligt haft statens bevågenhed, og købstaden havde fået tømmer fra statens skove og løbende fået små men utilstrækkelige økonomiske tilskud og lån. Efterårsstorme ødelagde hurtigt småreparationerne, og tilsanding blev et stadigt stigende problem. I 1785 klagede byens to eligerede borgere og købmænd over havnens forfald. For byen, og måske købmændene især har havnen haft stor betydning. Igen i 1791 stillede de forslag til en udbedring, uden dog at opnå et ønsket resultat. Havnen kunne i disse år kun benyttes af småbåde og af større både som vinterhavn indtil natten mellem den 7. og 8. december 1792, hvor havet brød gennem klitterne og sandtangen nord for åen. Havet nåede helt op i Algade, og ødelagde foruden skibene i havnen også købmand Ell og købmand Aabels pakhuse i Strandgade. Byfoged og Amtmand ansøgte igen kongen om en støtte på Rdl., for at sikre ikke blot havnen, men denne gang hele byen fra havets ødelæggelse, men fik ikke svar før byfogedens død i Rasmus Brorson tiltrådte embedet som byfoged i Sæby i 1793, og havde fra første færd øjnene rettet mod de store problemer havneforholdene voldte for købstaden. Allerede i 1796 led havnen endnu en alvorlig skade, da åhavnen blev tilstoppet, og åen skar sig et nyt udløb, uden om havnen. Byfogeden satte straks gang i opførelsen af nye bolværker for egen regning, og i 1798 kunne et større skib igen gå fuldt lastet ind i havnen i Sæby. 28

11 Omkring 1800 fik de danske havne generelt og havnene på Vendsyssels østkyst i særdeleshed større bevågenhed fra statens side. I 1798 blev der fra generaltoldkammeret indstillet til gøre noget for landets havne for at sikre midler til både købstædernes opkomst og til Deres Majestæts toldintraders forøgelse. 29 I april 1798 forelå en resolution om ordningen af Danmarks havne, hvori der bestemtes, at der i alle søkøbstæder skulle nedsættes en havnekommission, bestående af en øvrighedsperson og nogle borgere. Resolutionen var udgangspunktet i en mere direkte kontakt mellem staten ved generaltoldkammeret og de små købstadshavne. I 1978 foretog Overlods, kommandørkaptajn Poul Løwenørn en besigtigelse af forholdene i de danske havne. 30 Et andet af formålene med Løwenørns rejse var at undersøge havneforholdene i Nordjylland, med henblik på en postbådsrute til Norge. Poul Løwenørn anså Sæby som den eneste mulige havn i det nordlige Jylland til kommunikationen, men også overførsel af tropper, proviant og øvrige fornødenheder mellem Norge og Jylland. Løwenørn indsendte via generaltoldkammeret en fuldt udarbejdet plan for at bygge et havneanlæg i udmundingen af Sæby å til Generalitets- og Commissariatskollegiet. Her var svaret dog, at Sæby ikke havde interesse for den militære etat, der derfor ikke kunne støtte projektet. I mellemtiden var planerne for en postbådsrute også blevet opgivet, og planerne for Sæby havn blev i denne omgang opgivet. Allerede året efter blev der dog igen nedsat en kommission, denne gang med formålet at undersøge en udbygning af havnen i Sæby, som samlingssted for krigs- og handelsskibe, for at sikre sejladsen til Norge, så nu øjnedes der håb, for at århundredes kamp mod naturens kræfter og havnens forfald endelig kunne overvindes, og en ny havn igen kunne

12 bringe handel, sejlads og vækst til købstaden. Håbet holdt dog ikke længe. Kommissionens medlemmer var ikke enige om, hvorvidt Sæby var den bedst egnede havn for at sikre overfarten til Norge. Kontreadmiral Wleügel fandt Sæby farlig på grund af sandbankerne og den ubeskyttede ankerplads. Han foreslog i stedet ankerpladsen ved Fladstrand, der var beskyttet for de fleste vindretninger, og hvor der ligeledes var igangværende planer for at anlægge en ny havn. Poul Løwenørn, der tillige havde plads i kommissionen, foretrak dog endnu Sæby. 31 I 1798 så også ingeniørkaptajn Kragh på havneforholdene i Hals, Sæby og ved Fladstrand, for at finde det bedst egnede udgangspunkt for en havn, der kunne sikre overfarten til Norge. Kragh fandt Hals uegnet på grund af de farlige besejlingsforhold og afstanden til Norge. Af økonomiske grunde foretrak han også Sæby, hvor en havn overkommeligt kunne etableres ved at forlænge åens udmunding med moler, men undlod dog ikke betydningen af, at der ved Fladstrand allerede var betydelige fæstningsværker. 32 Byfoged Brorson havde igen søgt om hjælp til udbedringen af Sæby havn i 1801, hvor endnu en storm havde gjort stor skade, denne gang også på det nyligt opførte kanonbatteri på havnen. Nordjyllands kommandant, A. G. Moltke bad nu også om støtte til Sæby, og kommissionens betænkning endte med at indstille, at der blev ydet den fornødne støtte til den umiddelbare sikring af Sæby havn, men at planerne for etablering af en ny havn som samlingssted for overfarten til Norge skulle afvente grundigere undersøgelser og opmålinger af både Sæby og Fladstrand. 33 Fladstrand med sine fæstningsværker havde igen fået en stor militær betydning, som de europæiske krige nærmede sig danske farvande, og behovet for at sikre forbindelsen til Norge pressede sig på. I 1802 var det kronprinsen selv, der inspicerede havneforholdene i Vendsyssel. Den 21. juni besøgte han skansen i Hals, og rejste derfra til Sæby, og den 22. gik turen videre til Fladstrand. 34 Kronprinsens bedømmelse var klar. Havnen i Sæby har jeg også søgt at lære at kende. Men den kan aldrig hverken anses som et vigtigt kommunikationssted med Norge, ej heller som en havn for krigsfartøjer. Men Sæby havn er, som ethvert sted, hvor der er en havn, nyttig for handelen. 35 Kronprinsens iagttagelser blev bekræftet af de efterfølgende opmålinger i farvandene ved Fladstrand og Sæby. De blev foretaget af marineløjtnant Ulrich Anton Schønheyder, der udtalte sig til Fladstrands fordel. Fladstrand ville være bedst for de største skibe, og havde den bedst beskyttede red for de fleste vindretninger, Fladstrand vil være lettest at anløbe og ville kunne blive en betydningsfuld tilflugtshavn for skibe i international trafik, mens en havn ved Sæby næppe ville bruges til andet end byens egen handel. Endelig vurderede han Fladstrand til af have den største betydning i krig, som tilflugtshavn og som samlingshavn for proviantfartøjerne til Norge. Den eneste fordel Schønheyder fandt ved Sæby frem for Fladstrand, var at Sæby havde let adgang til det bedste drikkevand, hvorimod orlogsskibene ved Fladstrand var nødt til at hente deres vandforsyninger i Sæby. 36

13 Hermed synes det endegyldigt afgjort, at det var ved Fladstrand frem for Sæby, at der skulle sættes ind for at skabe en havn, der kunne være Nordjyllands støttepunkt for orlogsskibene og sikre den betydningsfulde overfart til Norge, og hermed blev der taget det andet formelle skridt, der skulle føre til, at Fladstrand overtog rollen som købstad og havneby frem for Sæby. Tilbage til Sæby blev der nu kun den lille købstadshavn, der kunne bygges for de Rdl. der var blevet udstedt som lån i I 1805 var arbejdet på havnen godt i gang, og der blev bevilget yderligere Rdl. Året efter stod den nye stendæmning færdig, men allerede i efteråret samme år blev den taget igen af et storm fra nord. Bolværket blev gennembrudt og en sandbanke blev skyllet op i åen, og selv kanonbatteriet syd for havnen blev taget af havet. Samtidig påbegyndtes det store havnebyggeri til Rdl. i fiskerlejet Fladstrand, få mil nord for købstaden. 37 Kapere og Krig Krigen, der nærmede sig Danmark og Sæby i 1800tallets begyndelse fik dermed stor betydning for byens skæbne, og for den magtkamp, der gennem århundreder havde udviklet sig mellem Sæby og Fladstrand. Sæby var længe favorit i kraft af åen som udgangspunkt for en havn, og i kraft af byens privilegier som købstad, men da krigen stod for døren faldt udslaget ud til fordel for Fladstrand, der havde beskyttelse mod fjenderne under de allerede etablerede fæstningsværker, og som havde en bedre beskyttelse for vind og vejr for de største orlogsskibe. Englandskrigen blev dog for Danmarks vedkommende præget af mere end de helt store orlogsskibe, for dem havde englænderne taget på Holmen, da Danmark blev inddraget i krigen i Kampen blev derfor udkæmpet på langt mindre fartøjer. Kanonbådene, der fik base i Fladstrands nye havn, kom til at spille en stor rolle, og små private skibe udrustedes som kaperbåde landet over. Den smule havn, der i 1807 var tilbage i Sæby, kom til at blive udgangspunkt for mange af Kattegats kapere, ligesom byens skippere og købmænd også selv udrustede kaperskibe. Kaperskibe var private fartøjer, udrustede med kanoner og bevæbnede besætninger, der et kongeligt kaperbrev havde ret til at kapre fjendtlige handelsskibe, og sælge deres udbytte som prise. Fra Sæby udrustede købmand Andreas Aabel fire kaperskibe og fra Fladstrand udgik fem. Fra Aalborg blev der udrustet hele 59 kaperskibe, og fra Hjørring og øvrige Vendsyssel Farvandet i det nordlige Kattegat har været et godt udgangspunkt for kaperne. Her har været trafik af engelske og svenske fartøjer, forholdsvis tæt under land, og havnene i Sæby og Fladstrand, samt Skagen må have været udgangspunkt for mange kapere, ud over de, der var hjemmehørende i de pågældende havne.

14 I 1808 mødte James McDonald i hvert fald hele seks af de frygtindgydende kaperkaptajner i Sæby. Byfoged Boech fik skaffet et logi til James McDonald, på en af byens beværtninger, og følgende er James McDonalds egen beretning om opholdet i Sæby, en decembernat i 1808: Det viste sig at være et meget ubehageligt Logis, thi mens jeg fortærede min elendige aftensmad, der bestod i daarlig Fisk og fire Kartofler, stegte i fedt, traadte sex danske Kaperkaptajner uden videre ind til mig, halvt berusede, ledsagede af deres Mandskab og nogle Bekjendte fra Byen, og satte sig ved mit bord. Det var til ingen Nytte at kjævles med disse Mennesker eller hævde min ret til værelset eller Bordet; der var intet andet opvarmet Værelse i hele Huset, og selv om der havde været en Snes, er jeg vis paa, man ikke havde givet mig noget af dem. Jeg gjorde derfor en Dyd af Nødvendigheden, og jeg behandlede disse farlige Bordfæller med al den Ro og Høflighed, jeg kunde opbyde. Hver af dem var bevæbnet med et Par Pistoler og en Huggert; de vare klædte i Skindtrøjer og havde lange Mustacher og Kindskæg. De vare alt i alt 20 i Tallet, tilsyneladende forvovne og forvorpne Banditter. Da de fik at vide, at jeg var Landsmand af deres Fjender, saa de skiftevis paa mig og paa hverandre og antog mig aabenbart for at være Spion. Jeg bestræbte mig for at bringe dem fra denne Tanke, for at de ikke skulde have Grund til at slaa mig ihjel, og gjorde dem derfor bekjendt med mine Forhold og mine Oplevelser i de forløbne otte Dage, idet jeg sørgede for at omtale, at jeg havde Breve hos mig fra Fladstrand til Borgmesteren og ventede hvert Øjeblik, at han vilde aflægge mig en visit..jeg turde ikke tænke paa at gaa til sengs, saalænge Huset gjenlød af de svirrende Banditters Støj i Værelset ved Siden af, og min Angst skulde just ikke formindskes, da jeg omtrent Kl. 12½ hørte Folk hviske inde i et Rum, der stødte op til mit og Kapergasternes Værelse. Jeg kunde tydeligt høre Ordene : fordømte Englændere, Spioner, smuk Skrivepult, Guld, Bagage, sover ubevæbnet, Huggert og nogle andre lige saa ubehagelige Bemærkninger, og hvad de hentydede til var utvivlsomt. Jeg tog et lys, og gik øjeblikkelig ind i det Værelse, hvor Kaptajnerne opholdt sig og da jeg gik bemærkede jeg, at jeg som Fremmed og som en mand, der havde søvn til Gode for flere Nætter, haabede jeg, at de ikke vilde tillade nogen at trænge ind i mit Værelse, som laa ved siden af deres og var ganske aabent, og at jeg stillede mig og den smule Bagage, jeg havde reddet fra Skibbrudet, under deres beskyttelse. Den mand, som havde ført mig til Borgmesterens Hus, og talte godt tysk, svarede, at jeg kunde være sikker paa ikke at blive forstyrret den Nat, thi han og hans ledsagere skulde blive der indtil Kl. 7 om morgenen, og intet Menneske i Sæby vilde vove at gjøre mig Fortræd, saalænge de vare mine Venner..Saaledes tilbragte jeg en højst ubehagelig Nat, men slap fra det uden at miste andet end nogle Timers Søvn. 39 Allerede den følgende dag forlod James McDonald, sikkert med lettelse Sæby, men hans korte ophold og indtryk af byen og særligt mødet med kapergasterne, havde printet sig tydeligt ind i hans erindring. Kaperne, de blev i Sæby krigen ud, og bragte i en ellers trængt tid lidt nyt mod og økonomisk fremgang til byen. Kapervæsenet blev tidens vej til hurtige penge, både for de købmænd og skippere, der udrustede fartøjerne, men også for den almindelige fisker eller sømand, der tog hyre på en kaperbåd, og efter et enkelt succesfuldt togt med en god prise,

15 kunne vende hjem med lommerne fulde. Kaperne og opbringningerne af priser skabte også en ikke ubetydelig omsætning i de havnebyer de færdedes i, og dertil kommer den indførsel af eftertragtede varer, der kunne være ombord i de fjendtlige opbragte skibe. Varer, der ellers vanskeligt kunne skaffes under den engelske blokade. 40 Kaperbådene var som regel mindre sejl- eller robåde, der let kunne manøvreres, og især i stille vejr kunne være de store tunge handelsskibe overlegne. De små kaperbåde kunne sikkert udmærket benytte den lille tilsandede havn i Sæby som udgangspunkt for deres togter, men når det kom til opbringningen af de kaprede skibe skabte havneforholdene i Sæby igen store problemer. De opbragte handelsskibe kunne simpelthen ikke komme ind i Sæby havn. Skibene skulle bringes for en domstol, en såkaldt priseret, for at blive erklæret lovligt krigsbytte, og domstolene fandtes kun i købstæderne. Derfor var kaperne i mange tilfælde nødsagede til at bringe de opbragte skibe til Aalborg eller andre købstadshavne, når det ikke var muligt at anløbe Sæby. Det betød endnu en farefuld færd på havet med den værdifulde kapring, og i flere tilfælde lykkedes det englænderne at generobre priserne undervejs til Aalborg. Skibene kunne derimod med betydelig mindre risiko bringes ind på den beskyttede red ved Fladstrand, hvilket resulterede i, at Frederik VI i september 1808 skrev til Danske Kancelli, at : Vi anbefaler derfor, at Fladstrand By skal i henseende til Kapersager betragtes lige med Kjøbstæder i Vore Riger 41. Hermed blev det tredje skridt taget i retningen af, at det var Fladstrand, frem for Sæby, der nu skulle være Vendsyssels havne- og handelsby. Indtil nu havde Sæby kunnet hævde sin status og ret over for Fladstrand på privilegierne fra 1524, der gav ret til handel og sejlads, og gav Sæby den juridiske myndighed. Forhold, der med dette brev til Danske Kancelli, nu blev tilladt i det lille fiskerleje, der gennem det foregående århundrede, og navnlig under Englandskrigens skygge havde vokset sig op som en langt mere driftig købstad, med fæstningsværker, havn og en livlig handel, der langt overgik den, der var tilbage i den gamle middelalderkøbstad. Efter Englandskrigens afslutning, fik Fladstrand den 25. september 1818 sine købstadsrettigheder og navnet Frederikshavn. Englandskrigens betydning for købstaden Sæby I Englandskrigens kølvand var der krise i Danmark. Danmark havde med sine allierede været på det tabende hold, staten var gået bankerot og det 500 år gamle rigsfællesskab med Norge var opløst. Efter Englandskrigen kunne det se ud som om, at der skulle være krise i Sæby. Byen og havnen havde i århundreder været i forfald, og nu var kampen til fiskerlejet Fladstrand endegyldigt tabt. Fladstrand havde fået den eftertragtede havn, og Fladstrand havde fået købstadsprivilegier. Den florisante handel, der i tiden op til Danmarks inddragelse i krigen havde været et højdepunkt for dansk handel og søfart, var væk. I Nordjylland var de soldater og kapere,

16 der havde sat liv i gadebilledet og omsætningen ikke længere en del af dagligdagen. Ikke mindst kom adskillelsen fra Norge til at få betydning for Nordjylland, dels gennem den indskrænkede handel, der kom umiddelbart efter krigen og dels fordi statsmagten mistede interessen for havnebyer som Fladstrand og Sæby, da der ikke længere var behov for at sikre forbindelsen til Norge. Nordjylland var fra at ligge centralt mellem de to riger, blevet udkantsområde i Danmark. Tiden efter Englandskrigen er en periode, der traditionelt har været betegnet som den store krise for Danmark og for dansk søfart. Det gik også hårdt ud over udenrigsfarten, der traditionelt lå på hovedstadens handelsskibe, mens provinsens skibe primært sejlede indenrigs. 42 Men krisen kan dermed også reduceres til en krise for hovedstadens søfart, da provinsens handelsflåde faktisk oplevede et opsving efter krigen, og mange provinskøbstæder oplevede generelt en positiv udvikling og vækst. 43 Selv efter at Norge var overgået til Sverige, blev der hurtigt genoptaget en søværts kontakt mellem Nordjylland og Norge, da handelsforholdet mellem Danmark og Norge var oplagt. Danmark leverede fødevarer og landbrugsprodukter, mens Norge kunne levere råvarer som træ og jern. Norges og Sveriges produktioner var for lige, til at et sådan handelsforhold kunne etableres. Norge vedblev da også at udgøre 25% af provinsens handelsflådes anløbshavne. 44 Den stigende tendens i antallet og størrelsen af provinsens handelsskibe fortsatte frem til slutningen af 1850erne, i denne periode tredobles provinsens skibskapacitet. 45 Af Traps beskrivelser af Danmark i 1859 fremgår det, at der også i Sæby er kommet gang i handel og søfart igen i løbet af 1800tallets første halvdel. Der var på det tidspunkt seks fartøjer hjemmehørende i Sæby og indtægterne fra told- og skibsfartsafgifterne var stigende, som følge af en øget trafik af skibe både i uden- og indenrigsfart. De vigtigste varer var stadig jern, træ og kul, der indførtes, og fisk og landbrugsprodukter der udførtes. Fiskeriet i Sæby var også tiltaget, således at en femtedel af byens befolkning nu ernærede sig ved fiskeri. Dertil omtaler Trap industrielle anlæg i byen i form af en klædefabrik, et jernstøberi og et kalkbrænderi og en forøget handelsvirksomhed. Sæbys befolkningstal var da også vokset støt op gennem 1800tallets første halvdel, og var i 1859 næsten fordoblet, i forhold til de 517 mennesker, der havde boet der, under Englandskrigen, ligesom der var kommet 34 flere bygninger, og en ny gade i byen. 46 Sæby oplevede for første gang i århundreder vækst.

17 Englandskrigen blev både en afslutning og en ny begyndelse for Sæby. Krigen medførte afslutningen på århundreders kamp om rettigheder mellem Fladstrand og Sæby, og om pladsen som Vendsyssels havneby. Fladstrand fik havn, og blev nu Frederikshavn, og Sæby kunne nu koncentrere sig om bare at være Sæby. Men Englandskrigen blev også vendepunktet for byens negative udvikling. Der har tilsyneladende været plads til begge byer, for selvom Frederikshavn oplevede en nærmest eksplosiv vækst, er det følgende århundrede i Sæby også præget af en betydelig vækst og udvikling, hvor byen endelig for første gang sprænger sine middelalderlige rammer. Det Sæby vi kender og kan se i dag, er i høj grad præget af spor fra tiden omkring Englandskrigen. Husene i det velbevarede Algadekvarter og Sæbys centrale kerne stammer i vid udstrækning fra denne periode. Købmandsgårdene omkring torvet ved Algade/Søndergade ligger der, hvor James McDonald blev sat af vognen fra Skagen en decembernat 1808, velbevarede, lige som Byfogeds Boechs gård, idag kendt som Clasens gård, ligger som en af de store embedsmandsboliger i Algade, mens Strandgade stadig tydeligt præges af de mindre og mere beskedne fiskerfamiliers huse. Sæby har været i stadig vækst siden Englandskrigen, men i et tempo og en retning, der har gjort det muligt for udviklingen at ske indenfor eller i harmonisk forlængelse af de historiske rammer, der var sat. Efter Englandskrigen overtog Frederikshavn rollen som Vendsyssels havneby, og Sæby vendte sig i stedet mod land med handel og spirende industrialisering. Ny byudvikling voksede op uden omkring den gamle bydel, så vi i dag kan opleve en bydel i Sæby, der har eksisteret siden middelalderen, og i sit nuværende udtryk er præget meget af tiden omkring Englandskrigen. Epilog I Sæby Kirke hænger der et kirkeskib. Det stammer fra 1694, og det har således hængt der længe inden Englandskrigen. Det forestiller orlogsskibet Tre Croner, der blandt andet deltog i Slaget ved Køge Bugt i 1677, men alligevel knytter det Sæby til Englandskrigen Kirkeskibet har den ejendommelighed, at det er malet i forskellige farver på de to sider. Styrbords side er rød, med dannebrog malet på kanonportene, som det kendes fra 1600tallets orlogsskibe. Bagbords side derimod er sortmalet, med hvide bånd langs kanondækkene og sorte kanonporte. Denne bemaling af orlogsskibe kaldes Nelsonmaling, og stammer fra tiden omkring Englandskrigen. Den bemaling var den, Sæbys borgere, søfolk og kapere kendte fra de engelske orlogsskibe, der krydsede i Kattegat under Englandskrigen, og denne bemaling var kendt og frygtet fra Prisonen, der var udrangerede engelske orlogsskibe, som blev brugt til at huse krigsfanger på, under kummerlige forhold.

18 Kirkeskibet blev restaureret af brødrene Larssen i 1839, hvor det fik en ny rig, og det er ved denne lejlighed, skibet har fået den sort/hvide farve på bagbords side. Brødrene Larssen var sønner af Peter Jakob Larssen, hvis liv og skæbne i Sæby blev afgjort af de omstændigheder, Englandskrigen bragte ham. Peter Jakob Larssen kom ud af en rig skipperslægt fra Merdø i Norge, hvorfra han i 1808 satte kursen mod Danmark for at hente korn. Han fik lastet sit skib i Aalborg, men på vejen tilbage, blev den lille konvoj af norske skibe, kapret af engelske på reden ud for Fladstrand. De norske søfolk slap i land, og Peter Jakob Larssen fik derfor, ligesom James McDonald, ufrivilligt ophold i Danmark på grund af Englandskrigen. Uden mulighed for at komme tilbage til Norge, tog han hyre som kaptajn på kaperbåde fra Fladstrand og Sæby. I Sæby mødte han den unge præstedatter fra Understed, men inden han kunne gifte sig, måtte han love den kommende svigerfader, at opgive livet som kaperkaptajn, og gå i land. Peter Jakob Larssen slog sig ned som købmand i Sæby, blev gift med sin præstedatter, og stiftede en stor familie. Da denne familie renoverede Sæby kirkes skib i 1839, var svenskekrigene og Slaget ved Køge Bugt, som skibet oprindeligt repræsenterede, kommet på afstand af Sæby og byens borgere. Englandskrigen derimod, havde man i familien Larssen og i Sæby stadig tæt inde på livet og i erindringen. Brødrene Larssen opdaterede kirkeskibets betydning, ved at male det om, så det også repræsenterede Englandskrigen, og fik en ny aktuel betydning og igen blev noget borgerne i Sæby kunne identificere sig med. Brødrene Larssens restaurering af kirkeskibet løfter en flig af de følelser, og den betydning Englandskrigen har præget borgerne i Sæby med, ikke blot under krigen, men i mange år efter, og viser hvor meget Sæbys historie er en del af borgernes bevidsthed og identitet. 47

19 Kilder: Folketællingen juli. Sæby Museum & Arkiv. Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Litteratur & trykt kildemateriale: Bjerg, Hans Chr. Poul Løwenørn , Farvandsdirektoratet Bloksgaard, Anders, Statsautoriseret sørøveri i Vendsyssel, fra Vendsyssel Årbog, 2000, s Christensen, Jens Ole, Fladstrand fæstning og by (II), Vendsyssel Årbog, 1992, s Egevang, Robert, Det gamle Sæby, Nationalmuseet Feldbæk, Ole, Dansk søfartshistorie bd. 3, Gyldendal, 1998 Klitgaard, C. Optegnelser over verdslige Embedsmænd i Sæby 1525 ca Jyske samlinger 1938, s Lassen, Thomas W. Resens Atlas Aalborg Stift, Sæby Museum, McDonald, James, En engelsk Krigsfanges Oplevelser i Jylland i Vinteren 1808, fra Jydsk Historie og Topografi 3. rk.iii, fra s Mührmann-Lund, Jørgen, Hvorfor gjorde sæbynitterne oprør i 1818?, fra Sæbybogen2007, s Møller, Anders Monrad, Fra galeoth til galease, Nørregaard-Knudsen, A. Fladstrands første havn, Vendsysselske Aarbøger, 1949, s Pedstrup, Peder, Indberetning til Pontoppidans Danske Atlas, 1766, fra Vendsysselske Aarbøger, 1924.

20 Trap, 1. udg. Bd.2:1, Thidemann, Jens, Kirkeskibet i Sæby kirke, Sæbybogen 2008, s Thidemann, Jens, Seboium en renæssancekøbstad på Vendsyssels Østkyst, fra Sæbybogen 2006, s Ørberg, Paul, En by ved havet, McDonald, James, En engelsk Krigsfanges Oplevelser i Jylland i Vinteren 1808, fra Jydsk Historie og Topografi 3. rk.iii, fra s By og herredsfoged C. Boecks beskrivelse 1806, fra, Ørberg, Paul, En by ved havet, 1970, s Pedstrup, Peder, Indberetning til Pontoppidans Danske Atlas, 1766, fra Vendsysselske Aarbøger, 1924, s Thidemann, Jens, Seboium en renæssancekøbstad på Vendsyssels Østkyst, fra fra Sæbybogen 2006, s Egevang, Robert, Det gamle Sæby, Nationalmuseet 1977, s Lassen, Thomas W. Resens Atlas Aalborg Stift, Sæby Museum, 1982, plance 2. 7 Pontoppidans Danske Atlas, fra Ørberg, Paul, En by ved havet, 1970, s Ørberg, Paul, En by ved havet, 1970, s Egevang, 1977, s Egevang, 1977, s Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Matr. 31, s Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Matr. 80, s Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Matr , samt Folketællingen juli. Sæby Museum & Arkiv. 14 Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Matr. 30, s Folketællingen juli. Sæby Museum & Arkiv. 16 Taxations Forretning over alle Publiqve og Private Bygninger ude Sæbye, holde Den 4de maj A Sæby Museum & Arkiv. Matr. 5a. 17 McDonald, James, s Ørberg, Paul, En by ved havet, 1970, s Thidemann, 2006, s Byhistorie.dk/Købstædernes administration Klitgaard, C. Optegnelser over verdslige Embedsmænd i Sæby 1525 ca Jyske samlinger 1938, s Mührmann-Lund, Jørgen, Hvorfor gjorde sæbynitterne oprør i 1818?, fra Sæbybogen2007, s Ibid & Ørberg, 1970, s Ørberg, 1970, s Pedstrup, fra Vendsysselske Aarbøger, 1924 s Byhistorie.dk/provinsens søfart & Møller, Anders Monrad, Fra galeoth til galease, 1981, s Ørberg, 1970, s Ibid, s Bjerg, Hans Chr. Poul Løwenørn , Farvandsdirektoratet 1984, s Ibid, s Ørberg, 1970, s Christensen, Jens Ole, Fladstrand fæstning og by (II), Vendsyssel Årbog, 1992, s Ørberg, 1970, s Christensen, 1992, s Ørberg, 1970, s Nørregaard-Knudsen, A. Fladstrands første havn, Vendsysselske Aarbøger, 1949, s Ørberg, 1970, s Bloksgaards Kaperdatabase.

21 39 McDonald, James, Gengivet fra En engelsk Krigsfanges Oplevelser i Jylland i Vinteren 1808, fra Jydsk Historie og Topografi 3. rk.iii, fra s Bloksgaard, Anders, Statsautoriseret sørøveri i Vendsyssel, fra Vendsyssel Årbog, 2000, s Christensen, 1992, s Feldbæk, 1998, side Møller, 1998, side Holm, 1991, side Møller, 1998, side Trap, 1. udg. Bd.2:1, 1859, s Thidemann, Jens, Kirkeskibet i Sæby kirke, Sæbybogen 2008, s Strandgade, Sæby. Boechs Gård i Algade 3, nu Clasens Gaard.

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Tro og pligt lærervejledning

Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt er Viborg Museums forløb om købstadens opståen og borgernes liv i middelalderens Viborg. Det er et forløb, som fokuserer på, hvordan det var at leve i en by i

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Folketællingen fra Sæby Købstad og de tilhørende registre er lavet ud fra de statslige folketællinger af tidligere arkivar Jørgen Peder Clausager.

Folketællingen fra Sæby Købstad og de tilhørende registre er lavet ud fra de statslige folketællinger af tidligere arkivar Jørgen Peder Clausager. Folketællingen fra Sæby Købstad og de tilhørende registre er lavet ud fra de statslige folketællinger af tidligere arkivar Jørgen Peder Clausager. Clausager har tidligere været leder af Fredericia Lokalhistoriske

Læs mere

Kaperi under Englandskrigene statsautoriseret sørøveri

Kaperi under Englandskrigene statsautoriseret sørøveri Kaperi under Englandskrigene statsautoriseret sørøveri Af Rasmus Voss, Anders Boye, Julia Weisser og Torsten Geertz, stud. mag. Tidligt om morgenen den 24. oktober 1808 stryger en engelsk eskadre sine

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

København som havneby 2.2

København som havneby 2.2 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nyhavn 2.2 2.2 nyhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter Nyhavns nordlige og sydlige gader med kajkanten og bolværket samt belægningerne, husrækkerne

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f:

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f: Brandforsikringsprotokollen for Køge 1801 1810: fol 43, forsikring No.66 Matr. No. 43, Vester Gade Nordre Side Vertshuusholder Hans Jørgen Sonne No. i Taxationsprotokollen 22 1 Bygninger: a. Forhuus 1000

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Broderloge nr. 90 Morten Børup

Broderloge nr. 90 Morten Børup Broderloge nr. 90 Morten Børup Venskabsbesøg i Skanderborg fra broderloge nr. 75 Veritas, Fagernes i Norge i dagene d. 14. 15. og 16. september 2012 Programmet for besøget: Fredag: 1. Brødre og ledsagere

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen: Martin Maarup Hevring Møllevej 6, St. Sjørup 8950 Ørsted Plangruppen Dato: 27.01.2015 Reference: Annie Eggert-Hansen Direkte telefon: 8959 4055 E-mail: aeh@norddjurs.dk Journalnr.: 13-10281 Landzonetilladelse

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere